Det følgende er skrevet dels ud fra mine egne erindringer, men også inspireret af samtaler og breve fra forældre og familie samt kollegaer til min far. Mine erindringer sætter ord på mit liv, og giver hermed min familie en enestående mulighed for at bevare mine erindringer til kommende generationer. Hvor tit hører vi ikke vore børn/børnebørn spørge om, hvad bedstemor og bedstefar lavede? Og hvad svarer vi? Det er de færreste, der kan fortælle børnene præcis hvilket liv - på både godt og ondt bedsteforældrene/oldeforældrene levede. Måske mine erindringer kan hjælpe. Gudrun ”Gutte” Svendsen. Tvis 2007 Side 1 1. Del. Perioden 1892 – 1916 Det jeg har fra denne periode er, hvad der er blevet mig fortalt og hvad der er dukket op af breve med videre. Jeg vil begynde min fortælling fra den dag min far, Magnus Andersen (4. februar1892 – 27. april 1962) kommer til verden på gården Damtoft i Tvis Sogn, nu Holstebro Kommune. Forældre, altså min Farfar og Farmor er Husmand Kjeld Andersen (15. juni 1850 – 20. juli 1911) og hustru Petrine Nielsen (2. maj 1854 – 12. juli 1941). Dåbsattest for Magnus Andersen, udstedt 10. oktober 1927 af Sognepræst Niels P.H. Schmidt Min far er ud af en børneflok på 8, hvoraf de 5 er ældre end ham. Fars Søskende er: Anders Andersen, (4. juni 1879 – 28. juli 1945) Gift med Jensine Dorthea Madsen. Sammen har de fostret i alt 8 børn der alle har fået 3 navne plus familienavn. Familien er bosiddende i Sakskøbing. Anders Christian Skautrup Andersen. (29. december 1881 – 16. november 1949). Gift med Marie Nielsen (f. 1884). De fik i alt 4 børn. Ane Marie Andersen. (26. august 1883 – 29. august 1921). Gift med Niels Jensen (14. april 1879). De fik i alt 5 børn. Nielsine Andersen. (24. juni 1885 – 19. februar 1962) Gift med Svend Svendsen (2. januar 1884 – 29. juni 1962). De fik 5 børn. Lars Christian Andersen. (24. februar 1887 – 12. september 1955). Gift med Johanne Winther (7. februar 1887). De fik 2 børn. Elisabeth Andersen. (31. december 1894 – 25. oktober 1980). Gift med David Grønbæk (19. juni 1895 – 22. juli 1975). De får i alt 7 børn. Anine Andersen. (31. juli 1897 – 8. januar 1973). Gift med Mads Pedersen Sinkjær. De får 3 børn. Side 2 Fars Søstre: Fra venstre ses: Ane Marie, Anine, Elisabeth og Nielsine Far og hans brødre: Fra venstre ses: Anders Christian, Lars Christian, Anders og (min far) Magnus Side 3 Fra venstre, Kirstine Sinkjær med søstrene Elisabeth og Anine Jeg ved ikke, om far arbejdede ved landbruget, før han begyndte på seminariet, men iflg. efterladte breve var han mejerist på Skærum Andelsmejeri i 1908. Senere kom han på Skave Andelsmejeri, hvor den navnkundige mejeribestyrer hed Mehlsen. Vi fik historien om gårdmanden der fortalte; Og det var Mikkel, Mehlsen og mig, da vi red til Aarhus. Da han var i Skave kom han bl.a. sammen med ungdommen fra Meldgård i Trabjerg. Jens Meldgård var en agtet mand. Hans søster Margrethe blev gift med Laur Kjær Nielsen, som kom til Drastrup skole ved Assentoft, og dem kom vi sammen med i mange år. Far blev udlært mejerist og fik ansættelse på Skærum Mejeri lidt syd for Vemb. Efterfølgende brev er dateret 13.12.1908 og er et brev min far skriver til sin søster Nielsine: Side 4 Kære Søster Tak for brevet som jeg modtog. Jeg ser deraf at Forholdene omtrent er de samme som da jeg var i Tvis sidst. Det glæder mig at i sådan er kommen til at lave Gymnastik; det er vel i Nørgaard endnu? Mine medtjenere er ret flinke begge to. Kresten Mortensen som nu har faaet Bestyreplads i Dag er ellers fra Holmsland han har en Farbroder i Stovstrup i Idom om du kender dem. Vi skal jo saa have os en ny Mejerist til Februar saa hvem ved hvad det bliver for en Fyr. A. Jensen er fra Haderup og er en rigtig flink ung Mand. Vi gaar til Vemb en gang imellem og faar os en lille slag kort. Mejesken er ogsaa en rigtig rar Pige det er P.C. Bundgaards Datter altsaa Broderdatter af S. Bundgaard. Hun vil gerne sjove lidt med karlene men er forfærdelig smuk saa det er noget for mig! Naa I var saadan til gilde - hils De Hingebjerg Piger fra mig og sig dem at jeg er forfærdelig ked af at jeg ikke blev budt med. Jeg befinder mig for tiden helt godt her omme og savner ikke Tvis ret meget endnu og haaber heller ikke at komme til det. Jeg kommer muligvis hjem Juleaften og bliver saa hjemme 1ste juledag da skummer vi jo ikke. Jeg sender dig altsaa hermed et af de Billeder af Mejeriet som du forlangte. Nu hilser du paa det hjerteligste fra din Broder Magnus. PS. Du synes nok at Papiret ikke er godt men jeg har ikke andet der dur. Hils Svend Side 5 Far som ung Mejerist Far som ung mand Skærum Mejeri 1908. Far ses I forgrunden midt I billedet I 1911 døde min farfar. Gården blev delt mellem brødrene Lars, som fik Damtoft og Christian som byggede en ejendom nord for landevejen, Laulund. Det gav nok anledning til, at far besluttede at han ville være lærer. Han læste på Winthers Seminarium i Silkeborg. Det var nogle gode år. Han blev dimenteret i 1915. På Seminariet fik han en rigtig god ven, Alfred Kaae der var fra Flensted ved Silkeborg. Alfred Kaae fik efter dimenteringen et embede ved Thorsted skole ved Ulfborg, mens Far der jo var født i Vestjylland, kom til Østjylland. De bevarede dog forbindelsen hele livet igennem. Begge var de meget historisk interesseret. Dette vil jeg fortælle om lidt senere. Side 6 Far sammen med vennen Alfred Kaae. Seminariets fodboldhold. Min far ses som nr. 2 fra venstre. Da far blev færdig som lærer i 1915 og blev lærer på Dalbyneder Højskole. Her traf han mor. På skolen traf han også Lærer Egens og lærer Ring som han satte megen pris på. Side 7 Dette er formodentlig det første hold elever far havde på højskolen. Det er far i 2. række yderst til venstre. Kaae synger til Magnus: (Mel: Hr. Peder …) Hr. Magnus skriver vers - og jeg, jeg tegner. Vi begge to dertil jo godt os egner? Nu vil jeg ønske Magnus En Jul saa god den, Man kun kan faa, naar udefra man kommer til sit hjem! Lev du vel og nyd Julens Glæder. Det er det, først og sidst jeg kvæder, Lev nu vel !!!!!! Ja Magnus, som du her ser giver jeg mig ogsaa af med at lave Vers; alligevel maa du ikke tro, at du i mig har en Medbejler; nej, jeg skal nok holde mig paa ”maatten”! Men lev nu rigtig ”Vel” i Julen og forlov dig ikke, for: ”det ka’ vi ikke ha’! Glædelig jul! Ønsker jeg Dig! Din Ven A. Kaae Alfred Kaaes julehilsen til min far, skrevet som sang. Side 8 Side 9 Denne sang skrev Alfred Kaae til far 10 Om en ny og smitsom Tingersyge. I Hr. Lars han vanked uantastet om ://: her i Skautrup ://: Indtil det Rygte i Munde kom ://: her i Skautrup ://: Hans fjerde Finger har Omskal paa, Enhver han stormed, og alle saa ://: det var sandt nok ://: II For Anna havde det ligesaa Med sin højre Fjerde Finger, den samme Sygdom, - kan man nok forstå, ihvor mærke – ligt det klinger. Maa, Vinter var det jo – Rus og Slud Kan jage mangen en Sygdom ud, Selv om det kun Er i Fingeren. III Og Julen kom, og med den kom tyven ://: gamle Magnus ://: Og hvad han saa, måned Tænker frem Hos vor gode gamle Magnus. Tre dage for tidlig han tog af Sted, To Højskole timer han kaldte nok med til Dalbyneder. IV Saa Tiden gik, og en skønne Dag man i gamle Dalbyneder. Til Taleemne fik en sjælden Sag, Jeg forsikrer Uden Eder Det var vor Sygdom fra Skautrup By, Som atter Angreb og fælled paany Nu Skøn – Sigrid Og Hr. Magnus. V Og Næppe fik han Hørerøret lagt Før igen Telefonen ringer Hallo, Halloh, - det er blevet sagt nok en ny beslaaet Finger, det er Hr. David – den stakkels mand, den sygdom vist aldrig ham slippe kan tør jeg bande paa i det himmelblaa. VI Og Lisbeth havde nok læst engang fælles Trøst er fælles Skade, og derfor trøsted hun ham Dagen lang og fik følgelig samme Skade. Til Slut: O, Minna, tag dig i Agt, Den Sygdom har en forunderlig Magt Og er vældig Vældig smitsom Ma – tra – la – la. 11
© Copyright 2024