Bang, Herman: Det erfo´r den by Thisted vel først ved hans død

J
E-_ _ _ _ _ __
_ _ _ _ Thi$ted
O~
Dagblad
oe: Jic-
Det erfo'r den by Thisted rvel først ved hans død ­
II
II'" ar,ik,,1 fra 1886, S/(Tf'l'e/ af I-ll'rllmll lImL/f. om (';/ besBp hos dt'" død.•.•.Y/!f' J. P. Jacobsl'" ; 1'1Ii.• /t'd ,Frn Thisted Blblloll"k hilr vi
modtugel en mC,L:"ct intcres·
1;anl artikel, skrevet af Her·
man Bang i 188f1 i bladet
»NuUrten, OUlt1rter og .Ted".
rremtræder under
overskrirhm » "~t mørtl! mc!cl J .
P .•Jacobscn(.
Det er kun en hurtiJ.: forlait
og' tIlsyneladendt! saa ubcty.
dell.l:' }<;I'indrlng om t\t ~nf'sh~
Dl: gansk~ kort Møde med
Jncobscn. AIII,I.{evcl husker
jeg det nu , r.fter Aar~ Forløb ,
~aa nøjf.. som var del.i Gaar,
og vt·!d. al jeg nitid vil hu s k~~
~I(!t , _ snu Hrtl ~om det var'.
r~~fteraarct 80 i Slutnin.
af Novcmbj~r - var jeg'
~ lmdt
op til Tlli~l('rl som
Korrf'spomhmt v('d cm Stran·
ding. J(!g havde V8!rct udc vml
I{litmøller (lg' havde ~t Vm·
~et pOla den ø{h~ Havslrancl Ol{
tlen pynh!ligc! clnJllH!brogs.rar.
~(~dt! Hedningsbaacl, Mm Ikkt!
kund(' sn:!ltf's til Søs, - (or den
ka'ntrcdt~ nitid . sc!!v i Maf{s.
IIt!jl'. 0'" jeJ,:" havde hørt For·
f"undens Beretning' om cle
:.;t.akler. som var dø<!f' c1('T1I·
:h!: i Mldd.al:ens fulde Lys , et
hundrt.~dt' Alen fra l...:lnd,
skyllet bort fra det hu~u.{(mde
Vrng. lngen ky,nne hjmlpt! .. .
~g s.an vl~r jeg vendt Ulhagt'
til Byen ad lung'c Sandveje,
~ndcr (!Il Illv grlUl HimIT)(!1,
~cd Blikket ud over sm! )ngt
Artiklen
rm
rar
Ødemark, - i Ørene havchl
mlln en Mils' Ve}' Havets
dæmpcrte I3ruscll . , .
Det var Skumring, da jeg
kom lIlbage til Thistt!cl og J..:'ik
ud at · :-;øge .Jacobsen op og
brlnl{l' de Hilsener, jeg huvde
med fra Venner l ){jøbcn.
havn. Hver Manrt I S\<.H!en
vidste, hvor I·'aderen boede:
men Digteren var bare : >INaa
- hans Søn (! . .. At dtmnr.
IIhans Sønu var J...1.ndets stør·
sle Digter, tamker jcJ,:', dt~n By
TI\lsted erfo'r ved hans Død.
Jel-t var jo ikke gammel dr.n
Gnn/-l", og jeg var mt!l{et for·
ventningsfuld
og
bc!klemt,
mens jeg stod der, i eJen lille
ForstUt~ t!llt~r GanJ,:', hvad rtt1.t
var, og v(~ntedt! pau nl aklJlle
se »Marle Gnlhhes« Digte!'
for f0rste Gang. DE'r kom en
Tjenestepige ud og bøel mig'
lncl I ell Stne ved Siden af
Fonjtut'n, hvor hun fik t;clult
en Lampe, en lille. lavht'nct
spinkel Lampe . og had mig
sæLle mil{. og gik Igjrn.
Det kunde lkkl~ VR,'re Jac ob·
sens stue. den. hvor· jeg vllr
kommtm Inrt. net var et stort
Vmrchw, lavloftet. med · kolde
Vml:l!:n og noule gammcldaj!;s
Møbler, ct Par Skabe og l't
Bord Ol; en Sofa. Altsumm\!n
(arvel0st, na~sle h'lst.
Indtrykket nf Stuen lan over
mig, da Jakobsen kom ind.
S a a cl a n havde jeg Ikke ven·
1rt mig ham - s u a syg og
den høje Skikkr.hul saa sam·
ml~ nfaldl'n bøjet.
Jeg, som
havde sr.t om mig saa megen
sni,;endc Syge, havde ikke
troet . at han allerede var
!; a a d il n mærket ar Døden.
Han spurgte vcnlil{t Ul uBe·
kjendte derovrc «(, mml sin lidt
trætte. halvh:r.!ie slemme, dcr
lod Ordene! kommf' sall Inng·
somt. ligesom søgende, et
efter et, - mens han sna ov('r
på mIg med cl Par slore øjne.
klare o/.: undersøgende. med
del Blik, som jt!J.: allie! ogsua senere, mlur vi snas en
Glllll-:" Imellem - have Lyst lil
at )) rystc urt<, For man synle5,
det luu pau
som t~t Pur
(I' O r ~ k e r ø j n c,
d~~r
sun
lIg-c iJ.:jennem en fra en stlll(!
i{ro/.:.
San .\Sild vi trtt, Iwcr part sin
Side af' cl~n lillt' Lampe, og
Ja('. obSl~Jl vidste vist Ikke stort
al f{mg(' an med det fremme·
dn Mcnnesk(~. Han sad og tOj(
om Knebelsbarten med !\in
lange, lidt slnppe Haand,
men !i Pavsc fulgte ertt~r Pnv.
Sf': Ol:' jel{ saa' hele Tiden for
mine øjne et Billede Ilr en
gammel Lllernturhisloric fra
Skolen: UllIcdl!1 ar elen s'ygr
1'~\Vald .. . .h'l-: h:\Vclt~ havt del
Blllc(!e for øje fru (h·, t rørste
Nu, ,1n.cohst!n kom inel, og
en
~
Side 3
.m ig mest J de Dage. ' ~s: hele'
tre Gange fire og tyve TImer
havde jeg Ikke kunnet udøse
mil Hjerte ror nogen Leve1lde
ct
- fortalte jeg l
Sæt, uden at
standse 'og hidslgerc og hids l·
gere, Cordl jeg (ølte, hvor
dumt det var, den halve Dog,
baade Liv og Død, ud l et
Træk .
Jacobsen liaa' san forbnvset
ud, som om han haVde faaet
en meget uventet Douche, og
lod det sao. roligt plaske ned
om Sig alt, hvad jeg llmentcc<
hlcv det ikke kvit. mens vI nu
og llho.vdH. tænld« og ))havdc
sad do!". VI hnvde talt om Strandln· villet l;lge«, _ Ul jeg Ulke
havde Vejr mere og maatte
gen
og
Vraget
og­
holde op ...
llcdningsbuadcn, som' lkkl!
San saJ..:"de han ganske sill.
tanlte ~ø.
alt med de
le:
samme Pnvser. ::iaa sagde
»Ju - m i n »Mnnd« hedder
Jacobsen:
N I c I !i «, Og han lagde en
Nu !ikrlvcr De jo paa en
gnnske !llle Streg under d(!l
nog? «
simplc, karle Navn. u NI{~lij
)lJa « ...
Lyhnct<, sUI~rle han Igjen og
liNnar skal den ud? t\'
ligesom hørte efter hele Nav.
»Idng- vlst« . . .
net, om clcl vejede I Klangen.
»)Ja 5:\1\« - og .J"'('.oblicn
Jeg havde Ikke mer at sIge:
san' over pna detle fremmede
jeg tror nok, jeg havde helst
Va!scn, der ) i(la~« gnv en Bog
ønsket mig- pa.a Stedet d(> ~yv
ud. - - »Hvnd heddeJ' hun,
hundn!dc Alen under Jorden
. .. Dt~rt!s Mand?! K sagd4! hun
. .. Jacobsen saa' . over Ul
~Ull ,
mig, forhi Lampen, og han
I)WIlllam .. , William Høgl(
hal' vist set, at jeg sad nog-ct
, .. Og renl »g't.mcI-t«, boll for
»)Iløgterll« paa. min Plads. I"or
dog nt sigt! nogC!l - def var vt!l
ogsaa d..e l. som lntcrcsscrr.dc han sagde:
nNej ._ det er lkkc san
ligetil, J{unsten(! - - og han
san.' hen for &;ig, !itUle, med
Hænderne om sine I{næ.
Lidt . efter brød jeg op.
Jacobsen holdt min Haand
længe I sin, som kunde jeg
bringe selve' Haandlrykket
over til dem, han bad mig
hUse. Og han sagde l en tone,
sna meget mild, 110m jeg altid
siden har havt I Øre,' naar jeg
læste om hans !:Ikjønne Edele:
"Jo. .:.... hils &1.a derovre ­
dem aUesummen!(!
Og hnn beholdt min Hannd
endnu el Øjeblik i sin ...
Herman Bang.
•