Kvantitativ analysekonsulent

Kvantitativ analysekonsulent til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Har du lyst til at være med til at udvikle og gennemføre brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet? Så er
du måske den, vi søger. Vi har brug for en medarbejder, der skal indgå i en projektgruppe, der løbende
evaluerer kliniske undervisnings-/praktikforløb for studerende og elever på hospitalerne i Region
Hovedstaden.
Projektet hedder UDEVA – UDdannelsesEVAluering - og gennemføres som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Dine primære opgaver vil være at forberede udsendelser, analysere og afrapportere
indsamlede data i SAS. Du kan læse mere om projektet på www.udeva.dk. Enhed for Evaluering og
Brugerinddragelse arbejder med en bred vifte af brugerundersøgelser og evalueringer, så du vil også blive
tilknyttet andre projekter på ad hoc basis.
Det er afgørende, at du har erfaring med Excel og programmering i SAS. Du skal have analytisk kapacitet og
erfaring med statistiske metoder. Vi lægger stor vægt på, at du er i stand til at skabe dig et overblik over
komplicerede analyseopgaver og sætte dig ind i eksisterende SAS-programmer.
Vi lægger vægt på følgende:
• Samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse
• Erfaring med programmering i SAS
• Teoretisk kendskab til kvantitative metoder og gerne kendskab til spørgeskemaundersøgelser
Dig som person:
• Detaljeorienteret og struktureret
• Stort overblik og logisk tænkende
• Ansvarsbevist og selvstændig
• God til at planlægge, styre egen tid og overholde deadlines
• Gode samarbejdsevner og serviceminded
Vi tilbyder:
• Et spændende og selvstændigt job med indflydelse på tilrettelæggelse af opgaverne
• Dygtige kollegaer, der gerne giver og modtager faglig sparring
• Gode arbejdsforhold med mulighed for faglig og personlig udvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere
Kontakt Enhedschef Marie Fuglsang, [email protected], telefon 38 64 99 50.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen sender du pr. mail til [email protected] senest den 11. februar 2014, kl. 12.
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse yder konsulentbistand og gennemfører interview- og
spørgeskemaundersøgelser blandt patienter og andre brugere i sundhedsvæsenet.
Der er 28 medarbejdere i Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, som har lokaler på Frederiksberg Hospital.
Læs mere om Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse og vores arbejde på www.patientoplevelser.dk