Trængsel tynger store provinsbyer

Trængsel tynger store provinsbyer
De store provinsbyer har problemer med trængsel i trafikken. Det gør det svært for
folk at komme frem i myldretiden. Eksperter ser potentiale i kørselsafgift, mens
politikere tøver.
Af Mathias Traczyk og Morten Lindberg Maaetoft
I en bil på Grenåvej sidder Lonny Hynkemejer i kø. Det er morgen, og hun er på vej på arbejde
i Aarhus, hvor hun er sygeplejerske. Hun har afleveret sin datter i skole og siden holdt i kø i
halv time. Hun ringer til sine kolleger for at få dem til at tage nogle af de patienter, hun selv
skulle have haft. Da hun endelig kommer frem til sit arbejde, er hun tre kvarter forsinket. Hun
må skippe sine pauser hele dagen for at nå at se alle patienterne.
Det er ikke normalt, at Lonny Hynkemejer bliver så forsinket på de 40 kilometer, hun kører på
vej på arbejde, som hun blev den morgen på Grenåvej. Men ligesom så mange andre
danskere oplever hun dagligt trængsel. Hun fortæller, at hun bliver forsinket omtrent en gang
om ugen.
Interaktivt kort afslører trængsel
Debatten om trængsel har indtil videre handlet mest om betalingsringen og kørselsafgifter i
hovedstaden. Det er bare ikke kun der, problemerne kan ses. I de større provinsbyer oplever
man også trængsel. Det står klart efter en rundspørge foretaget blandt vej- og trafikafdelinger i
de største kommuner uden for hovedstadsområdet. Ti ud af ti svarer, at de oplever problemer
med trængsel på deres veje.
At der er et problem med trængsel fremgår også af det interaktive trængselskort, som Aalborg
Universitet har produceret. Kortet, der er lavet ved hjælp af GPS-sendere i mere end 12.000
biler, viser detaljeret, at der er et problem med trængsel på hovedtrafikårerne i de større byer.
Niels Agerholm, der er adjunkt og trafikforsker ved Aalborg Universitet og var konsulent i
forbindelse med produktionen af trængselskortet, ser også et problem i de større provinsbyer.
“Især i de 4-5 største byer i Danmark er der trængsel. Det medfører en del spildtid for
bilisterne, ligesom det giver nogle miljø- og støjmæssige konsekvenser,” siger Niels Agerholm.
Kø kan sætte sindet i kog
Det er ikke svært at se, hvorfor der kommer trængsel i Danmark. Der kommer simpelthen flere
og flere biler. Ifølge Danmarks Statistisk er der 17 procent flere biler i dag, end der var for ti år
siden. Flere biler på vejene medfører trængsel, især omkring centrum i de største byer.
Når Lonny Hynkemejer sidder i kø, risikerer hun at måtte give afkald på pauser for at kunne
indhente den arbejdstid, hun har brugt på at køre i bil.
“Det er pisse irriterende at blive forsinket. Man bliver sgu så hidsig af at sidde i kø, selvom
man burde tage den med ro,” siger hun.
For et par år siden blev de trafikale gener så voldsomme for hende, at hun fandt et nyt
arbejde, hvor hun kunne slippe for at holde i kø. Efterfølgende er hun dog skiftet tilbage til sit
gamle arbejde, men de trafikale gener er der endnu.
Lonny Hynkemejer er ikke den eneste, der bliver påvirket af trængslen.
“Mange bilister bruger masser af tid på at sidde i kø. Det er tid, de i stedet kunne have brugt
på at arbejde eller lignende,” siger Niels Agerholm.
More roads, more cars
Der er forskellige reaktioner på problemet med trængsel. Regeringspartierne henviser til de
investeringer, der er planlagt i infrastruktur. Togfond DK er et tiltag, der skal sikre hurtigere
togafgange mellem de største byer i Danmark. Trafikordførere fra både Radikale Venstre og
SF siger, at de håber, Togfond DK får en effekt.
I transportaftalen, der blev indgået i marts mellem regeringen og alle partierne i folketinget på
nær Enhedslisten, er der afsat penge til at mindske trængsel. 1,5 milliarder kroner i alt. Mange
trafikerede veje udbygges for at øge kapacitet over hele landet. De tiltag tager bare ikke højde
for princippet “more roads, more cars.”
Flere trafikforskere nævner princippet, der går ud på, at man risikerer ikke at hjælpe på
trængslen overhovedet ved at udbygge veje. I stedet vil det på kort sigt blive mere attraktivt at
køre bil på grund af den øgede plads på vejene, og derfor vil der komme endnu flere biler.
Niels Agerholm mener, at det alene ikke kan være en løsning.
“Man kan sagtens bygge flere veje, men det vil blot resultere i, at der kommer flere biler,” siger
han.
Uenighed om grønne bølger
På Christiansborg er der masser af forslag til, hvordan trængselsproblemet ellers kan løses.
Både Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører i Venstre, og Mike Legarth, trafikordfører i De
Konservative, foreslår intelligente trafiksystemer som en mulighed.
Intelligente trafiksystemer dækker over en række computerstyrede muligheder såsom
vejskilte, der kan tilpasse sig trafikken samt grønne bølger. Grønne bølger er, når bilister kan
køre på en længere strækning uden at komme til at holde for rødt.
Per Homann Jespersen, trafikforsker ved Roskilde Universitet, fortæller, at grønne bølger kun
er gode, hvis man ønsker at hjælpe bilister i en bestemt retning. Det kunne eksempelvis være
på indfaldsvejene. Han mener ikke, at det er vejen frem i byerne.
“Problemet er, at jo tættere du kommer på centrum, jo mere trafik vil der være på tværs af
byen. Der er grønne bølger ikke længere nok,” siger Per Homann Jespersen, som i stedet
peger på roadpricing som en effektiv løsning.
Planer om roadpricing udskudt
Roadpricing er en kørselsafgift, bilister skal betale for at køre på vejene. Afgiftens størrelse vil,
som forslagene tager sig ud, variere, alt efter om bilisten kører i eller uden for myldretiden.
Også Niels Agerholm ser potentiale i roadpricing.
“Roadpricing ville motivere folk til at rykke deres transporttidspunkter. På den måde kan man
sprede myldretiden ud, så den ville fylde tre timer i stedet for en time,” siger Niels Agerholm.
Som det er lige nu, vil roadpricing ikke blive indført foreløbigt. Tidligere har regeringen
overvejet at indføre roadpricing for lastbiler, men i februar i år kunne skatteminister Holger K.
Nielsen, SF, fortælle i en pressemeddelelse, at regeringen ikke ville indføre afgiften alligevel.
“Planen blev ikke droppet. Den blev bare udskudt på grund af den nuværende situation med
væksten og fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked,” siger Jonas Dahl, der er
trafikordfører i SF. Han mener, at det helt klart er en af de løsninger, man kan overveje at tage
i brug.
Teknologien er ikke klar endnu
På højrefløjen er politikerne mere forbeholdne overfor at indføre roadpricing.
“Roadpricing er en løsning, men De Konservative vil ikke indføre den, så længe andre afgifter
gør det så dyrt at være bilejer i Danmark,” siger Mike Legarth.
Heller ikke Kristian Pihl Lorentzen vil være med til at indføre flere afgifter, så længe Danmark
har Europas højeste bilafgifter.
“Når engang teknologien er på plads til den rigtige pris og pålidelighed, vil det måske være en
god idé at omlægge bilafgifterne, så vi betaler mindre for at købe en bil og mere for at køre
den,” siger Kristian Pihl Lorentzen.
Henning Hyllested, trafikordfører i Enhedslisten, er enig med Kristian Pihl Lorentzen i, at
teknologien endnu ikke er klar, men at det ellers er en mulighed, der er værd at se på.
“Forskerne, der kigger på det her og gerne vil have penge til deres forskning, siger hele tiden,
at det er lige rundt om hjørnet. Det har vi hørt på i fem år nu. Det er ikke lige rundt om hjørnet,”
slår Henning Hyllested fast.
Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, er ikke enig i at teknologien ikke
er klar endnu. Det er implementeringen, der kan give problemer.
“Der er ikke nogen teknologiske barrierer i at indføre roadpricing i Danmark. Men uanset
hvilket tiltag, man vil lave, kan det give problemer, når det skal implementeres på over to
millioner biler. Teknologien til Rejsekortet var jo også klar, men der fejlede man,” siger Harry
Lahrmann.
Køretiden svær at rykke
Lonny Hynkemejer kan godt se potentialet i at indføre roadpricing. Hun tror bare ikke, at hun
vil være i stand til at flytte det tidspunkt, hun selv kører på arbejde på væk fra myldretiden.
“Så længe jeg stadig afleverer min datter i skole hver dag, kan jeg ikke bare rykke rundt på
mine køretider uden videre. Måske er situationen en anden, når min datter bliver ældre og selv
kan komme til og fra skole,” siger hun.
Indtil hendes datter bliver så gammel, må Lonny Hynkemejer fortsat tage turen gennem den
tætte trafik på Grenåvej hver morgen.