Fornyelse aF kørekortet - Håndbog for erfarne bilister

Fornyelse af kørekortet
1
Fornyelse af
kørekortet
Man skal huske at forny sit kørekort, hvis man vil fortsætte med at køre bil. Der er
desværre flere kvinder end mænd, der ikke fornyer deres kørekort, når de fylder 70
eller mere.
Man ved ikke, hvorfor nogle kvinder opgiver kørekortet forholdsvis tidligt, men
det hænger sandsynligvis sammen med en stigende usikkerhed ved at køre bil på
grund af manglende rutine. Nogle er også bekymrede for, om de går glat igennem
helbredstesten hos lægen. Men det behøver de ikke være bekymrede for. Langt de
fleste får fornyet deres kørekort uden problemer, og af de få, der bliver henvist til en
vejledende helbredsmæssig køretest, er der også mange, der beholder kørekortet.
Der er også nogle, der glemmer, at kørekortet skal fornyes.
Det er ikke noget staten, politiet eller kommunen minder
én om. Det skal man selv huske på. Og det er ulovligt at
køre uden et gyldigt kørekort, så det er vigtigt at huske at
forny det i tide for at køre lovligt. På et tidspunkt er det
selvfølgelig relevant at opgive kørekortet, men det skal helst
ikke ske for tidligt.
Nye regler for fornyelse af kørekort
Hvis man er fyldt 65 år, når et nyt kørekort udstedes, gælder
det i fem år. Når man er fyldt 70 år, skal kørekortet fornys
efter fire år, er man 71 år, skal det ske efter tre år. Er ansøgeren 72 år, men ikke 80 år bliver kørekortet fornyet med en
gyldighed på to år. Efter 80 års fødselsdagen gælder kørekortet et år ad gangen.
7
8
Fornyelse af kørekortet
Hos lægen
For at forny kørekortet skal man til sin egen læge, der foretager en helbredsundersøgelse og en test af forstandsfunktionerne. Lægen tager derefter stilling til, om der er fysiske eller
mentale forhold, der hindrer, at kørekortet kan fornys.
For at undersøge om hjernen fungerer godt nok til, at man
kan køre sikkert i trafikken, bedømmer lægen orienteringssans, opmærksomhed, regnefærdighed, hukommelse, og
sprog. Derudover vurderes syn og hørelse samt den generelle
førlighed, og om der er sygdomme, som kan påvirke trafiksikkerheden.
Der udfyldes en attest, hvor du selv udfylder forsiden med
oplysninger om dit helbred, hvorefter lægen på de følgende
sider vurderer, om Sundhedsstyrelsen helbredskrav til at køre bil er opfyldt. Endvidere
vurderer lægen også, om man får medicin, der kan påvirke ens evne til at køre bil.
Attesten sendes derefter til politiet, som i sidste ende afgør, om kørekortet kan fornys
eller ej.
Fornyelse af kørekortet
En af de metoder, lægen bruger i sin undersøgelse, er den såkaldte urskivetest, hvor man
skal tegne en urskive med tal på og indsætte
et givet tidspunkt. Testen siger noget om en
persons rum- og retningssans. Det kan være
med til at vise, om der er tegn på begyndende
demens hos borgeren. Urskiven skal se temmelig abnorm ud, før den giver anledning til
mistanke om problemer.
Til at tjekke korttidshukommelsen bliver man
bedt om at huske tre bestemte ord. Lægen
siger ordene højt, og man bliver så bedt om at
gentage dem, når man er kommet lidt længere
hen i konsultationen. Det kan være alle mulige
ord, f.eks. stol, bord, skab. Vi bruger blandt
andet korttidshukommelsen, når vi skal huske, hvad vi har set til venstre, når vi bagefter
orienterer os til højre i trafikken.
Laver man små
fejl, betyder det
ingenting.
Men hvis urskiven
bliver tegnet på
f.eks. denne måde,
er der grund til
at interessere sig
for, hvorfor den ser
sådan ud.
Mange læger tjekker også korttidshukommelsen ved, om man kan regne baglæns fra
100 ved at trække 7 fra flere gange, f.eks. ved at spørge: Hvad er 100 minus 7. Hvad er så
93 minus 7 osv. Det er ikke for at tjekke, om du kan regne, men en test af hukommelsen
ligesom at huske tre ord.
Testen udføres for at finde ud af, om der er tegn på ”trafikfarlige” sygdomme som f.eks.
demens. Langt de fleste gennemfører testen fint og får kørekortet fornyet uden problemer.
Oplysningerne fra din lægeattest kan føre til:
roblemfri fornyelse af dit kørekort
P
Krav om yderligere oplysninger fra en specialist
Krav om vejledende helbredsmæssig køretest
At dit kørekort bliver tidsbegrænset
At dit kørekort ikke længere kan fornys
9
10
Fornyelse af kørekortet
Prisforskelle på lægeattesten
Det er lægen, der bestemmer, hvad han eller hun vil tage for en lægeattest, når du skal
have fornyet dit kørekort. I 2012 lå prisen typisk mellem 350 og 450 kroner, men den
kan også være både lavere og højere. Nogle læger skriver på deres hjemmeside, hvad
attesten koster hos dem.
På Borgerservice
Efter besøget hos lægen, skal du henvende dig i et borgerservicecenter i din kommune.
Der skal du medbringe:
Lægeattesten, som du får med fra lægen
Et foto af dig selv
Dit kørekort
Der er skrappe krav til, hvordan billedet skal være. Det skal bl.a. være vellignende, taget
lige forfra, og det skal have et bestemt format. Det er de samme krav, som gælder, når
man skal have nyt pas. Det kan derfor være en god idé at få taget det hos en professionel
Læs mere om foto på www.politi.dk
Fornyelse af kørekortet
fotograf, i en fotobutik eller på borgerservice. Det er kun
på nogle borgerservicecentre, man kan få taget et foto.
For at legitimere dig, skal du medbringe et kørekort af
kreditkorttypen eller gyldigt pas. Hvis du ikke har det,
skal du i stedet tage din originale dåbsattest, navne- eller
fødselsattest samt billedlegitimation med.
Du skal udfylde en ansøgningsblanket om fornyelse af
kørekort. Den kan du finde på www.borger.dk og udfylde
hjemmefra, eller du kan gøre det, når du kommer på borgerservicecentret. Fornyelse af kørekort på grund af alder
koster 30 kroner (i 2012).
Hvis alt er i orden, får du dit nye kørekort tilsendt med
posten.
Vejledende helbredsmæssig køretest
Hvis der er tvivl om, hvorvidt man kan fortsætte med at køre bil, kan man blive indstillet til en vejledende helbredsmæssig køretest. Testen bruges, hvis lægen har mistanke
om demens eller andre helbredsmæssige svigt. Man kan også blive indstillet til en
vejledende helbredsmæssig køretest, hvis ens fysiske førlighed er forandret på en måde,
så det kan få konsekvenser for kørefærdighederne.
En vejledende helbredsmæssig køretest er en praktisk køretest i trafikken og ikke en køreprøve. Du skal ikke op til en teoriprøve. Du kører en tur i en skolevogn med en særlig
uddannet prøvesagkyndig på passagersædet. Turen varer 30-60 minutter, og bagefter får
du svar på, om den prøvesagkyndige vil anbefale, at kørekortet fornys eller ej.
Fejl, som begås under testen, bliver ikke bedømt lige så hårdt som ved en normal praktisk køreprøve. Der bliver fokuseret på de alvorlige fejl. Ældre førere er nemlig ofte i
stand til at kompensere for den mindre hurtige reaktionsevne og er ofte rutinerede og
mere forudseende end unge bilister.
Mange vælger at tage et par timer hos en kørelærer, inden de skal til den vejledende
helbredsmæssige køretest. Og kørelæreren kan også hjælpe med at vurdere, om man
stadig kan køre bil på forsvarlig vis.
11
12
Fornyelse af kørekortet
Det er den sagkyndige og dermed politiet, der træffer den endelige afgørelse. Du kan
kun dumpe til en vejledende helbredsmæssig køretest af helbredsmæssige årsager. Hvis
du har for mange dårlige vaner samt en ringe og usikker kørestil, henvises du til en
kontrollerende køreprøve. Den består både af en teoriprøve og en praktisk prøve.
Mange bilister, der kommer til en vejledende helbredsmæssig køretest, får deres kørekort fornyet bagefter, men der er nogle, som vælger ikke at dukke op, og de mister så
kørekortet uden at blive testet. Målet med vejledende helbredsmæssig køretest er ikke
at få ældre bilister væk fra vejene, men at stoppe de få, der udgør en sikkerhedsmæssig
risiko.
Hvor mange består?
Af de personer, der henvises til en vejledende helbredsmæssig køretest er der ca. en
tredjedel, der får fornyet kørekortet uden problemer. En anden tredjedel får det ikke
fornyet, og den sidste tredjedel møder ikke op til vejledende helbredsmæssig køretest.
De får derfor heller ikke fornyet kørekortet, men det vides ikke, om de faktisk godt
kunne gå gennem testen, eller om de selv er klar over, at det er på tide at opgive kørerkortet og derfor ikke møder op.
Priser på vejledende helbredsmæssig køretest
Hvis du skal til en vejledende helbredsmæssig køretest, er det en god idé at tage en time
eller to hos en kørelærer, inden du skal gennemføre testen. Du kan finde en lokal kørelærer gennem Dansk Kørelærer-Union, www.dku.dk.
En vejledende helbredsmæssig køretest koster i sig selv ikke noget, men man må regne
med udgifter til at leje en skolevogn og til de evt. køretimer, man tager, inden køretesten skal gennemføres. Prisen for en køretime varierer, men ligger normalt mellem
300-450 kr.
13
Følgende krav skal være opfyldt til en vejledende helbredsmæssig
køretest:
Man skal køre i og uden for by, med varierende hastigheder, vejbredder og trafiktæthed, og man skal vise flest mulige orienterings- og
manøvre­færdigheder.
Bilisten testes for, om han/hun kan huske en given besked; f.eks.
”Kør til højre ad 2. vej i rundkørslen”. Der testes også ift. placering
i vognbane efter en planlagt rute og angivet mål.
Endelig testes, om bilisten har korrekt bremseafstand til forankørende,
og om han/hun kører med passende hastighed i forhold til trafik og
vejr. Bilisten må heller ikke vise tegn på træthed eller have svigtende
koncentrationsevne, mens testen er i gang.
14
Det er en myte, at ældre bilister er
farlige i trafikken. De laver ikke flere
ulykker end andre, men ældre er
mere udsatte for nogle ulykkestyper.
Ældre bilister er mere skrøbelige end
andre, og de kommer derfor mere til
skade i trafikulykker.