Gør det selv - Radiator, AB Jagtvej 167/Teglværksgade 2-12 – udgave 02 Hvad er andelshavernes vedligeholdelsespligt? Svar: Andelsforeningen sørger kun for hovedforsyninger i lodrette rør. Man skal selv vedligeholde/skifte fx termostater, radiatorventil/pakdåse, toiletter, vandhaner osv. Disse er andelshaverens egen vedligeholdelsespligt, dvs. alle vandrette rør og forgreninger fra den lodrette hovedforsyning. Der er igen varme på radiatoren? Svar: Mærk på stig-strengen, det lodrette rør, som går gennem lejligheden og ned til underboen/kælderen. Hvis stig-strengs-røret ikke er varmt kontakt bestyrelsen. Ellers prøv udluftning og motionering af termostaten. Udluftning: Radiatoren har ikke nogen udluftningsventil, hvordan lufter jeg radiatoren ud? Svar: Bank på radiatoren og hør om lyden er hul for så er der luft i radiatoren, ellers spring til motionering af termostat. Ingen udluftningsventil, så er det kun 1 løsning skru helt op for varmen i 1-2 uger og så vil luften med tiden stige op til luftudladerne på loftet. Hvis luften kommer igen, så kan det være fordi dem på etagerne under har lukket op så luften stiger op. Så er det bare forfra igen, med helt åbent i 1-2 uger døgnet rundt indtil du er ved at gå til at varme. Min radiator har en udluftningsventil, hvordan gør jeg? Min radiator siger kluk-lyde og risler og jeg har en udluftningsventil? Svar: Hvis radiatoren har dårlig varmeafgivelse og måske også risler/løber eller klukker, så er udluftning vejen frem. Udluftning: Luk først helt op for varmen/termostaten, så der skabes et lille overtryk i radiatoren. Luften lukkes herefter ud i modsatte ende af termostat håndtaget. Brug en skruetrækker, papegøjetang eller hvis der fulgte en nøgle med til radiatoren. Åbne er at dreje mod uret (drej samme vej som at åbne et glas syltetøj). Når luften er helt ude, vil der pible en hel stråle vand ud uden hvæsen/sprutten – HUSK at holde en klud under. Gode råd – ang. udluftning: Man skal en gang i mellem at udlufte sine radiatorer og specielt hvis man bor øverst oppe, da luften altid stiger så højt som muligt. Side 1 af 3 Gør det selv - Radiator, AB Jagtvej 167/Teglværksgade 2-12 – udgave 02 Termostaten: Min radiator er kold selv efter udluftning og på trods af, at der er koldt i rummet? Motionering af termostat: Svar: Manglende varme på radiatoren kan skyldes at radiatorens termostatventil har sat sig fast. Det sker ofte efter lange perioder som f.eks. fra forår til efterår, hvor radiatoren ikke har været brugt. Som regel er det nok at banke let på termostatventilen for at få den løsnet. Skrue helt op for termostaten (drej termostatenshåndtag til den varmeste position) inden den afmonteres. På nyere termostater sidder der en sort ring inderst på håndtaget, som kan drejes ca. en kvart omgang til venstre, for at håndtaget kan tages af. Hold termostaten med den ene hånd, og drejer kontra (samme vej som at åbne et slag syltetøj / mod uret) på den inderste del af termostaten, med den anden. Ellers afmonteres termostaten ved at løsne den lille skrue (umbraco eller almindelig) inderst på håndtaget. Når håndtaget er afmonteret, kan du se en lille messingstift (messingventil/pakdåse) bag selve termostathåndtaget. For at løsne stiften kan du skiftevis banke ventilen forsigtigt på siden og skubbe stiften forsigtigt ind, indtil den igen bevæger sig frit. Hvis stiften har sat sig fast i indtrykket position, er der lukket for vandtilførslen til radiatoren. Stiften er fjeder påvirket af vandtrykket bag og den skal derfor selv komme ud når du har trykket den ind. Når stiften er løsnet, påmonteres termostaten igen. Stiften skal kunne skubbes 2-3 mm, ellers sidder den fast. (ryk eller hiv aldrig hårdt i stiften!)., men kun forsigtigt, da ventilen ellers kan blive utæt. Når ventilen igen bevæger sig frit, sætter du håndtaget på igen. Vær opmærksom på at termostaten er helt åben, når den sættes på igen. Se efter den lille plastikmarkør, der viser, hvad der er opad på håndtaget. Stram skruen, hvis den er med skrue. Nu skal termostat hovedet gerne kunne drejes let til begge sider. Hvis det drejes trægt, så er det sat forkert på. Gode råd – for at undgå at termostatventilerne sætter sig: Gå rundt og åbne og lukke alle termostaterne med jævne mellemrum / hver måned også om sommeren. Når der er sommerlukket for varmen på radiatorsystemet, så skrue helt op for termostaten, så undgås det at de sætter sig i lukket position og så er det som oftest bare at trykke stiften ind en gang for at få vandet til at løbe i rørene igen. Side 2 af 3 Gør det selv - Radiator, AB Jagtvej 167/Teglværksgade 2-12 – udgave 02 Pakdåsen til radiatorventilen: Det kan være pakdåsen, der er defekt, selvom jeg har motioneret radiatorventilen, Fx den lukker ikke ordentligt eller der kommer ikke noget varmt vand igennem. Udskiftning af pakdåsen: Svar: Køb en ny pakdåse hos fx en VVS-er, det plejer at være den lille model, der anvendes. For at afmontere pakdåsen på nye og gamle radiatorventiler, behøver man ikke at lukke vandet af anlægget. Man løsner blot pakdåsen med en svensknøgle Skru den helt ud med fingrene, husk at holde en klud under, da der godt kan komme vand ud fra ventilen (jo længere man er om at skrue den ud, jo mere vand kommer der). Skrue den nye i først med fingrene og stram til med en svensknøgle, husk også her at holde en klud under. Var problemet at der ikke kom noget varmt vand i radiatoren og der heller ikke kom noget vand under skift af pakdåsen, så kan det være pakningen længere inde, som har sat sig. For at motionere den. Så skift tilbage til den brugte pakdåse og bank forsigtigt et par gange på stiften (Det er vigtigt du bruger den gamle pakdåse, da den bliver ødelagt at dette). Når du så skruer den ud for at sætte den nye i, så bør der komme lidt vand ud. Andre spørgsmål Radiatoren er kold forneden og varm foroven? Svar: Det er normalt. Den ønskede rumtemperatur er næsten nået, og ventilen lader nu kun en smule vand strømme gennem radiatoren. For at teste om ventilen fungerer, som den skal, kan du åbne ventilen yderligere ved at skrue mere op for termostaten. Radiatoren bør nu blive varmere. En radiator under et åbent vindue i mit soveværelse er varm, selv om termostaten er sat på laveste indstilling? Svar: Termostaten er frostsikret, når den er sat på laveste indstilling “*”, hvilket svarer til ca. 7-8°C. Det vil sige, at hvis lufttemperaturen omkring termostater kommer under 7-8°C, så åbner termostaten for varmen og således undgår du frostskader i systemet. Jeg kan ikke finde ud af det, selvom jeg har læst vejledningen? Svar: Som udgangspunkt, hvis man ikke selv kan udlufte sine radiatorer / motionere termostaten og termostatventilen, så må andelshaveren selv betale for en håndværker. Da vedligeholdelsespligten påhviler andelshaveren og foreningen kun har pligt til at vedligeholde fælles forsyningsledninger (dvs. de lodrette rør radiatorrør, som løber fra overboen/taget og til underboen/kælderen) Side 3 af 3
© Copyright 2024