Gitte Sperling 2011 Heste græder ikke Der er ingen salte tårer fra hesten som kan appellere til vores medfølelse Hesten har igennem tiden været et arbejdsdyr, brugsdyr for mennesker og her hundredvis af år efter vi har tæmmet det store smukke dyr, da gør vi, underligt nok, stadig mange ting på samme måde som dengang uden at tvivle på om det nu er godt nok. Det er helt almindelig praksis blandt ryttere at anvende både bid, sporer og pisk for at opnå respekt, og lydighed. De fleste forholder sig til heste ud fra devisen: »En hest har brug for en leder der fortæller den hvad den skal, og den skal respektere dig«, på den måde må hesten adlyde menneskets ordrer. Det ligger dybt i menneskets opfattelse at hesten er til for vores skyld, for at vi kan få vores ønsker opfyldt. Jeg har længe undret mig over hvordan vi så ensidigt vil tillade os at se på hesten som et skaffedyr uanset hvilke omkostninger det har for hesten. Vi køber den som en ting, og kasserer den igen, hvis den ikke kan anvendes til Heste skal da bruges! Det er den mest almindelige opfattelse at heste skal bruges og rides, og historisk set har mennesket jo gjort det nærmest altid, men gennem de seneste mange år har der været tiltag til paradigmeskift i vores hesteverden. Det går bare så langsomt, for når det kommer til stykket er det den udbredte grundopfattelse at hesten jo et middel til at nå et mål - en gevinst - en præmie. Det er hesten som betaler prisen Ved at se på forskning og forstå sandheden om hvad vi påfører hesten, er vi nødt til at se bort fra vores egne behov, glemme hestesport og samtidig være parate til at se på os selv med andre øjne. Nevzorov siger i sin bog (The Horse Crucified and Risen) at mennesker tvinger hesten til lydighed ved at påføre hesten smerte. Mængden af fysisk skade som følge af kraftige træk i tøjlen skaber voldsomme stød i hesten - men dette hverken opdages, ses, eller føles af den rytter som er årsag til disse. Nevzorov lægger ikke skjul på at have meget markante holdninger og at disse provokerer den etablerede hesteverden. Nevzorov kan virke meget sort /hvid ved første øjekast, men han har forskningen med sig, med kendsgerninger der giver enhver hesteejer en flov smag i munden, hvis man ellers ikke allerede har sagt »Jamen«, de første ti gange efterfulgt af en undskyldning for at man gør som man gør, og at man, set med egne øjne, synes der er en fornuftig årsag. Mange kan- eller vil slet ikke høre de kendsgerninger og derfor er det en udbredt tendens at benægte det skulle være så voldsomt. I et moderne eventyr om Kejserens nye klæ’r indtager Nevzorov den afslørende rolle. at opfylde vores behov på en tilfredsstillende måde. I den tid hesten er i live, er den helt overladt til det enkelte menneske og dets behov i ejerskabet. Tydeligvis er det en form for egoisme i blandt os der gør at hesten må underkaste sig, at den må forsøge at samarbejde med os, og gætte hvilken ydelse vi ønsker fra den. Vi sætter hesten til at udføre disse opgaver under givne forhold og rammer som ofte ikke stemmer overens med hestens behov eller evner. Til disse sider har jeg hentet inspiration fra hhv Alexander Nevzorov og Robert F. Cook samt anvendt tekster citeret direkte fra deres bøger og artikler. Disse har siden 2006 bidraget til mit eget valg af respektfuld tilgang og holdning til hesten. Skaden sker, på flere måder end bare fysisk Der har de seneste år været meget fokus på hvad forkert træning har af skadelige virkninger på hestens fysik skelet og muskulatur, det kan de fleste forstå, men det kniber lidt med forståelsen når man bringer Novzorov og Cook frem i spotlight fordi emnet forstyrrer hvad vi alle er opdraget til at forstå: »For at bruge hesten skal man anvende et bid«! Hestesport Går man tættere på Nevzorovs holdning til hestesport folder der sig en sandhed ud som kan virke voldsom, men det er fordi den er voldsom. Sandheden er at hestesport kun har kun ganske lidt at gøre med horsemanship og med det samarbejde, der kommer fra et respektfuld forhold. Det drejer sig mere om at komme hurtigst til målstregen, at springe mest fejlfrit, at vise bestemte øvelser indenfor en given karaktermæssig ramme, eller på anden måde skubbe menneske og hest ud over deres egne grænser i events som er attraktive og spændende for et publikum at overvære. For enhver pris Hestesportens materielle belønninger, der præsenteres (og tjener til at forevige), overstråler langt den belønning det er, at vide at du og din hest er et team der begge udstråler selvsikkerhed i et samarbejde som foregår med gensidighed, respektfuldhed, under selv de mest udfordrende omstændigheder. Ryttere kan endda tro på at hesten ikke har noget imod, at man lader egne frustrationer gå ud over hesten. Overordnet har heste jo ikke behov for at græde, som vi kender det, eller fortælle når de er blevet såret. Men sårede er de, og de fortsætter med at være sårede, dag ud og dag ind i hestesporten. Det er hestens natur at indgå, acceptere, og tolerere, ja selv adlyde, især for at undgå smerte, ubehag og mere ondt. 1 Gitte Sperling 2011 2 Heste ønsker at tilhøre som flokdyr, det ved vi kloge mennesker, og udnytter denne viden alt for ofte til personlig vinding. Med magt gennemtvinges brutalt menneskets vilje (ønske) ved smerte og truslen om smerte, for at opnå gevinst for rytteren. En genvej som er langt lettere og hurtigere at gå end gennem et reelt samarbejde vha viden, træning og hensyn. Nevzorovs ekko lyder »Med mindre der er en regel, som forbyder bidsler og pisk, er hesten er i fare«. Nevzorov: »Menneskets opfattelse af konkurrence synes at tvinge hesten til at vinde for enhver pris, gør rytteren blind og viser mangel på empati for det dyr som er årsag til rytterens følelse af succes, højere prestige og at være noget«. Terminologi hvidvasker brutalitet Negativ forstærkning, og positiv forstærkning anvendes til at drive hesten, og for at rette fejl, som straf, for at få hesten til at makke ret - og adlyde. Men patologer afslører skaderne der efterfølgende sidder både på hestens følsomme, og ikke så følsomme, væv. Fysiologiske, anatomiske og videnskabelige data , samt fotomaterialer, der illustrere dem, kan findes i overflod på www.hauteecole.ru/eng Dette er blot et lille uddrag af hvad der findes af billedmateriale, artikler, og tekster fra Nevzorov, disse kan være en ubehagelige at se på og det romantiserede billede af hestens liv, blegner hurtigt. Der er intet smukt når Nevzorov folder sandheden ud. Hvad er så det blødeste bid og det bedste bid hvad skal man vælge? På internettets diverse hestesider og forum har jeg ofte fundet spørgsmål om hvilket bid er bedst. Svarerne med ’synsninger’ vil ingen ende tage, et eksempel er spørgsmålet: »Hvornår skal man bruge kandar?« Man kan læse det meget generelle svar at det er normalt man anvender kandar men selvfølgelig kun i de »høje« klasser af de dygtigste ryttere! I det hele taget så myldrer nettet med ikke særligt kompetente svar og rigtigt mange ryttere fortæller om hvor glade de er for kandaren, hvor godt ét bid er, sammenlignet med et andet. Vi andre kan jo så have medfølelse for den stakkels hest der ikke er blevet hverken spurgt om hvad den synes, ejheller er undersøgt for skader efter brug af den kandar eller andre bid. Sundt med eftertanke og undren Hvordan kan man nøjes med at tale om biddets funktion, uden at tale om de negative skadelige og nedbrydene virkning? Hvordan kan man med viden om biddets skadelige virkning, så stadig anvende det? Man kan undre sig over hvad der får ryttere (dygtige som utrænede) til at påstå de holder af deres hest og samtidig påstå at hesten kun kan rides med bid, at kun med bid kan rytteren få hesten til at gå rigtigt. Man kan undre sig over hvordan hestekyndige fagfolk kan have den overbevisning at hesten er godt tilpas med biddet. Den mest nærliggende forklaring er at enten så ved de ryttere ikke hvad bid (og kandaren) gør mod hesten, eller også er det overhovedet ikke vigtigt for dem. Det er en kendsgerning at metal er metal, og metal ikke blødt, at hesten er af kød og blod, at hestens nervesystem har samme funktion som vores eget. På side 3 illustreres Nevzorovs model på Neurochranialis shock, og forklaring på den forstærkende effekt af tøjle træk. Gitte Sperling 2011 3 Neurocranialis chok Kilde: Alexander Nevzorov, og Lydia Nevzorova Neurocranialis chok, er chok i kraniets nervesystem, hvilket forekommer når hestens mund påvirkes fra et metal bid. Virkningens kraft på hestens mund er udført på en mannequinhest i eksperimenter ved hjælp af et træk i tøjlerne fra et barn, en kvinde og en mand, og målt ved normal anvendelse af bid og gennem bremsning med bid. Mængden af trykket lægger direkte pres på lokalområderne ( tunge, læber , tænder, tandkød, lader, gane ), samt i mundhulens væv. Stangbid yder der udover ekstra pres bag hagen, under kæben. Biddet påvirker alle ansigtets nerver samt nervesensorer. Det påvirker både kraniet og relaterede vedhæftninger(knogle og blødt væv), hals og rygsøjle. Alt er forbundet i nervesystemet. (Se Neurocranialis Shock , skemaerne I og II. ) De mekaniske påvirkninger kan forårsage en lang række skader lige fra hudafskrabninger, blødninger og brist af slimhinder til sår, alvorlige neurologiske skader, og endda brud på knogler Også åndedræt samt hjerterytme bliver påvirket. (Se www.bitlessbridle.com ). Pres fra biddet er smerte og ingen tvivl om det det gør ondt på hesten. Det er kun selve biddet. Det er normalt i ridesport at pisk og sporer er en del af den accepterede påklædning til at anvende på hestens krop. Sporen og pisken sårer hesten under huden, skjult for det blotte øje! Oversigt over de vigtigste punkter, fremlagt i Nevzorov Haute Ecole Magazine, bind 5 (2007) og 6 ( 2008). 1. Belastning i kg ved træk i tøjlen: Roligt træk, 50-100 kg Ved hårdt træk, 220-300 kg 2 . Virkningens kraft af metal bid i munden ( pr. 1cm i munden, tungen og gummer(lader) målt på kontakt fladen. ) Roligt træk, 50-100 kg pr cm ; Et gennemsnitligt træk , ca 200 kg pr cm. En kraftigt træk - over 300 kg pr cm. Gitte Sperling 2011 4 Sammen med alle de fysiologiske, anatomiske og videnskabelige data og foto materialer der illustrerer skader ved anvendelse af bid, kan man finde den samme for piskens effekt. Nevzorov folder igen sandheden ud og gør det klart som ikke er synligt for rytteren: I væddeløb, military , eller endda tidsspringning, vil rytteren når hesten sinker ham, da piske hesten bagfra for at få mere fart, uanset årsag til afmatning. (Det kunne være en skade, et brud, en forstrækning -og hesten ved det, men rytteren skal vinde, så han bruger pisken alligevel). Hesten giver mere fart og fremdrift, for derefter at falde, snuble og få påført en skade, eller få anden skade undevejs. Sammenbrud, knogle-, vævs- og ledskader er et alt for almindelig scenario i hestesport. Hvorfor opfylder hesten rytterens behov og får en skade? Den kunne jo bare nægte, den er jo stærk, men pisken gør ondt, måske mere end den benskade som hesten fornemmer. Vi ved at hesten forsøger at genoprette balancen i sin krop hvis noget er ubehageligt. Vi ved at hestens frygt og overlevelses instinkt er intakt, til trods for menneskets overgreb er fortsat generation efter generation. Vi ved at den voldsomste indlæring sker gennem frygt, afstraffelse, og smerte. Den huskes og sidder langt dybere fordi indlæringen foregår via følelser, en læring der sidder for evigt! Hestepels kan synes beskyttende, uanset metabolism,men which affect in a hårlaget og hudens tykkelse, så er huden (dermis negative way the health and genwellbeing an animal. og epidermis) generøsteral forsynet medofnerver, hvilket gør huden til et superfølsomt organ der opfanger alt berøring via hårlaget. None of the above studies, of course, show how the horse’s Vi ved, hvor nemt hestemental kan registrere flue affected på state hasenbeen sin krop. Smerte ubehagasder registreres af a consequence of hestens such influsmerten såstrictly nej Suchforsvinder, facts, based affect in a vil den reagere på indtilences. alth and gen- hesten diger ikke fra ogon scientificdet experiments, don’t fortæller gør ondt eller, animal. exist. But we can surely accept løber hjemmefra. Den forsøger at agere så smerten ‘extreme mental and emotional e studies, of forsvinder. trauma’ as consequences of pain the horse’s een affected f such influbased strictly ments, don’t urely accept d emotional ences of pain r our horses. nship methher types of ad of purely s for eques- and trauma. Anvendelsen af bid, sporer, pisk er et krav hos rideforbund, og ses som nødvendigt og eneste måde i undervisning og oplæring af ryttere. Her anses disse som hjælpemidler, og brugen er almindeligt hos børn, voksne, nybegyndere, øvede samt hos eliten, hvor man ser ufleksibel indspænding af hesten, tøjletræk, konstans i og »leg med« bevægelighed af biddet i hestens mund, hyppige, taktfaste hælspark og tryk med sporer (spidse, runde, hjul og bling-bling), pisken anvendes svirpende mod forpart eller bagpart. Heste påføres altså konstant ubehag, fremaddrivende, bremsende signaler ved hjælp af såkaldte hjælpemidler som beskrives som nødvendigt og påkrævet udstyr. Dette gælder også for Dansk rideforbund, i danske i rideforeninger og rideklubber, men også på stævner hvor dyrlæger har tilsyn med hestene. I konkurrencer lige fra klub- og landsplan, til verdensplan og OL, til væddeløb, hestespil, polo, kørsel, dressur, distance, spring, voltigering og heste pengespil, alle steder anvendes der efter krav/tilskyndelse helt naturligt pisk, sporer og metalbidsler. Bidsler og pisk er også en del af det ’nødvendige’ udstyr i turistindustrien og på rideferier hvor børn og voksne transporteres til hest/eller med vogn bag hest. Selv ved handikapridning, i fysio- og pædagogiske rideterapier er bid og pisk almindeligt og det er helt normal at lade passageren og hjælper/trækker kontrollere hesten gennem et bid! Billederne ligger på nettet tilgængelige for enhver. Skader fra pisk: Eksperimenter , undersøgelser og resultater - medicinsk og retsmedicinske - er alle enige om, at : 1. Den generelle kraft fra ende flappen der bruges i ridesporten er minds 19 kg pr. cm2. Energien i et svirp når omkring 20-25 joule per kvadrat centimeter. Hvilket svarer til ca. 2 kg. pr cm. 2 . Slag og svirp med pisken af given intensitet kan forårsage forcruel,påpunishing We can til lokal knusning af skelligeerskader vævet: Fra ways. sår og blødninger teach them that there is underliggende væv, blodkar der bristermore (som blå mærker) og delvis to having a horse than winning knusning af underliggende muskler . ribbons and shiny prizes. We 3 . Hyppige lokaltourselves forårsagerwhile traumer, blødninger , og can slag/svirp learn about knusning af underliggende væv som kan forårsage generelle lidelwe teach - and learn from - our horses. Relationship building ser andre steder i organismen, herunder skade på nyrerne. I tilfælde reaches beyond horse/ hu-af kroppen, stiger omaf gentagne angreb på detthe samme område man relationship. And rememfanget ber… af skaden, der blev beskrevet Horses don’t cry. ovenfor (øges proportionalt). We can do better for our horses. There are horsemanship methods that build other types of relationships instead of purely Dissection showing a typical haematoma caused by the strike of a whip Natural Horse Magazine athletic competitors for eques- of medium force. thanks Michael superficiale; trian sports. We know that chil- 1) Fascia Bevilacqua, Alexander Nevzohipodermaticum-1; dren should be taught to respect 2) Haematoma rov, and Lydia Nevzorova for haemat (center of haematoma, point of the general strike, horses and be kind, gentle, un- 3) Centrum their in part preparing this in thehelp upper – 7-9 cm, in the lower part – 16 cm); 4) Vic. derstanding, and fair with them. length: article. haemat (periphery of haematoma) We can learn, and then teach by Courtesy Nevzorov Research Center example, acaused meaningful and conFor more information: Dissection showing a typical haematoma by the strike of a whip Alexander Nevzorov siderate relationship. We can of medium force. e te to ri ca w h re m b N th B r th a F A w N V M w Gitte Sperling 2011 5 Robert F. Cook amerikansk veterinær og forsker bidrager som Nevzorov til artikler og bøger med resultater der forklarer hvordan brug af metalbid påvirker hesten. Det er blandt andet påvist at hestens åndedræt og autonome nervesystem påvirkes negativt gennem brug af bid, at der dannes vakum i hestens lunger som forårsager lungeblødning når hesten under arbejde har bid i munden. De synlige fysiske skader består af hælsporer på laderne (ekstra knoglevækst grundet skade på kæben) sår på gummer, i ganen og på tungen, samt indvendig og udvendig i munden. Det er hvad dyrlægen og rytteren kan se med det blotte øje, men de indre skader ses ikke. Hestens psyke Hestens mentale og følelsesmæssige velbefindende Ingen af de før nævnte undersøgelser viser, hvordan hestens mentale tilstand er blevet ramt som følge af sådanne påvirkninger! Sådanne fakta der udelukkende er baseret på videnskabelige eksperimenter eksisterer ikke. Men vi kan helt sikkert acceptere: Ekstreme mentale og følelsesmæssige traumer er konsekvenser af fysisk smerte og traume hos dyr som hos mennesker. Ude af øje ude af sind Hvis vi ikke kan se hesten bløder eller har fysiske skader så findes smerten, angsten eller overgrebet ikke. Det lader til at være en gængs menneskelig opfattelse, den store forskel er at mennesker har tale og kan fortælle, det kan dyr ikke. Signalerne vi overhører bør automatisk være alarmklokker som vi tager alvorligt. da fysik og psyke påvirkes gensidigt hos heste som hos mennesker. I sin bog »Metal In The Mouth, The Abusive Effects Of Bitted Bridles« og i flere artikler, fremhæver Robert Cook nogle af de problemer, som den bidløse trense har løst, eller sagt på en anden måde, nogle af de ubehag, pinerier som er ændret efter udskiftning af bid, med en bidløs trense. Når vi registrerer og genkender nogle af disse observationer er det fristende at tænke: Nå det er kun én ting så det er ikke så slemt, men i stedet bør alarmklokken ringe, for Cook har, som en af mange, påvist at disse ændres blot ved skift til bidløs trense! Helingprocesser og organskader Alle skader skal hele, og under den proces løsnes cellerne fra de traumatiserede områder i form af frit protein - hæmoglobin og myoglobin. Disse proteiner og deres rester, der har en høj molekylvægt, har evnen til at akkumulere i små kar (kapillærer) samt i nyrerne, og blokere. Der dannes hæmoglobin og myoglobin cylindre hvilket kan føre til nefrose (inflammatorisk sygdom i nyrerne ). Alt dette kompromitterer processerne med filtrering og udledning af affaldsstoffer i stofskiftet hvilket derfor har en negativ påvirkning af den generelle sundhed og generelle velbefindende hos et dyr. Videnskabelige undersøgelser viser at heste udsat for stress har langt større forekomst af mavesår og dermed større risiko for tilstødende sygdomme. Heste deltaget i undersøgelsen konkurrence/sport, væddeløb, distance, spring dressur, fritidsheste. www.thehorse.com Følgende frit oversat fra Robert F. Cook: De 5 F’er 1. Forskrækkelse: Hesten er vanskeligt at fange på folden, uvenlig i stalden, resistent over for at blive pålagt bid, trense vanskelig at montere. I ridning: urolig, uforudsigelige, varm nervøs, bange, genert, spooky, og tilbøjelig til panik, anspændt, sveder for meget; usikker forståelse af hånden, en urolige øjne, viser det hvide af øjet, langsom til at lære eller mangel på forståelse af uddannelse. 2. Flight: Vanskelig at fartdæmpe eller standse, går imod biddet, tager biddet mellem sine tænder og fratager rytteren kontrol; springer frem, bruser, danser og tripper, udløser reaktioner på hånden, kraftigere vejrtræknings respons under arbejde. 3. Fight: Bukker, slår op, løber rundt, aggressiv, vil bestemme og tage magten, argumenterende, konfronterende, resistent, sur, irritabel, gnaven, »hård i munden« er tung på biddet, reagerer ikke på biddet, vanskeligt at styre i en eller begge retninger, åbner munden, undviger bid/tøjle, slår med hovedet, stivnakket, svært ved at holde takten. 4. Frys: Reaktioner på smerte eller frygt, modsætter sig at forlade flokken, nægter at gå fremad, og følge op, mangel på mod og selvtillid, manglende (mister)bagpart, tendens til at udvikle muskel kramper, falder om (segner). 5. Facial Neuralgi skader på ansigts nerver( Headshaking syndrom, åbner mund, overdreven gaben, hoved hældning - skæv, ’spejlvendt næse’ over biddet, og ’stjerne-kigger’; gnide mund eller kæbe på forben; slå til mulen med forben, hurtigt blinkende; overfølsom over for stærkt lys, vind og regn, nysen og prusten; forsøger at bide, griber efter rytterens støvler, rindende øjne og næseflåd, skærer tænder, hovedvippen, trækninger i kindens muskler. I hvile kan udvise en generel hoved generthed eller være svære at håndtere specielt omkring munden eller ørerne; svært at klippe eller slange rundt om hovedet, når at blive ført i hånden efter træning, gnider hovedet kraftigt mod rytteren. Gitte Sperling 2011 Cooks observationer hest og rytter Biddets effekt på hesten Hestens generelle utilfredshed Manglende finesse i kontrol, dovne, sløve, og dæmpet, slap, resigneret, sur under rytter og ved longering (kroniske smerter), slår med halen. Åndedrætsbesvær (kvælning og kvælning): Overdreven fleksion, trækker sin tunge bag biddet, trykker mod biddet, fastklemning af tunge,forskydning af den bløde gane, sammenbrud og deformitet i luftrøret, kvælning-induceret lungeødem blødning, hoste ved bevægelse, luftvejsproblemer som bronkitis, og tilbagevendende luftvejssygdomme. Interferens med gangart og bevægelse: Spændt nakke, stiv eller hakkende skridtlængde, kort skridtlængde, koordinationsforstyrrelser (undertiden diagnosticere som heste protozoal myelitis eller EPM), snublende, tunge på forhånd; ’træde op i forhov eller ’smedning ; omvendt ramme - smider ryggen (højt hoved, hul ryg); undgår at opretholde galop; falsk samling, manglende bæring. Iltmangel (asfyksi) iværksætter en kaskade af begivenheder, der især Den velkendte tegning fra »Metal ind the mouth« der illustrerer de højfølsomme steder på en hest. forventes at forekomme i væddeløbsheste, men er på ingen måde begrænset til denne sport. Én begivenhed fører til den næste. For eksempel fører tidlig træthed til falsk skridt; falske skridt fører til sammenbrud. Træthed og tab af muskeltonus fører til frakturer, skadede led og anspændt sener. Træthed medfører også fald, med store skader og knoglebrud. Mund-og tandproblemer: Brud på kæbe (fra fald eller andre bid forårsagede uheld ulykker); frakturer af knogle i munden, der stimulerer dannelsen af knogle på laderne ,alvorlig udhuling af de første kind tand i underkæben (fælles) som følge af en hest forsvarer sig selv ved at tage biddet mellem sine tænder, tidligt tab af kind tænder. Smerter i munden, sårfyldte og klemte/klippede læber, sønderrivning/ amputering af tungen, mulesår, skarp emalje kanter på kindtænder i overkæben, fører til kindsår, det samme på underkæben fører til flosning oprivning af ydesiden af tungen, tab af appetit, modvilje mod at drikke på tur, fører til dehydrering. Biddets effekt på rytteren Brug af en trenser med bid gør ridning unødigt vanskelige, skuffende og farlig. Fordi ryttere ofte er uvidende om årsagen til disse problemer og derfor ikke ved, hvordan man skal behandle dem, ryttere bliver afskrækket på en række forskellige måder. For eksempel bliver ryttere overbevist om, at de simpelthen ikke har evnerne til at blive gode ryttere. I stedet for at skyde skylden på de værktøjer (bid), som man bør, udvikles: •En følelse af frustration med tilsyneladende manglende evne til at mestre kunsten Equitation(essensen i ridning og godt horsemanship)En spirende irritation grænsende til vrede mod hesten. •Et stigende modvilje mod at træne hesten regelmæssigt og generering af aktiviteter. •Opgiver at kunne opnå harmoni mellem hest og rytter, der er højdepunktet af Equitation. •Mister glæden ved ridning •Mister selvtillid, bliver bange for ridning, overvejer at give op, og stoppe med ridning. •Beslutter at sælge en hest, der synes at være uhelbredelig/problematisk og i stedet købe en anden. •Hesten er på forhånd dømt •Forlegenhed ved mislykket forsøg på at løse problemer med andre midler end fjernelse af årsagen (den eneste logiske tilgang til behandling. •Personskade, fald, brud, invaliditet dødsfald. Det positive ved at ride med bidløs trense i følge Robert F. Cook giver denne tilgang giver de bedste muligheder for at undgå ovennævnte, og tillader dig at: •Være venligere mod din hest. •Forbedre hestens velfærd og dens psykiske og fysiske balance. •Undgå forvirrende din hest ved at forvente det at spise og motion på samme tid (effekten af at bruge en bit). •Har bedre og mindre skadelige ’bremser’ . •Nyde jævne overgange. •Forlænge din hest på skridtlængden og dermed øge sin hastighed. •En langt roligere, mere afslappet hest. •En hest der lytter bedre til kommando. •Reducere stress. •Motion for dig og din hest. •Give afkald på tungemodstand og dårlige næsebånd. •Sætter din hest i stand til at få mere ilt og øge transport af ilt. Hestens arbejdslyst og glæde øges. •Kraft og udholdenhed øges. •Hesten gør hurtigere fremskridt med hensyn til uddannelse. •Opnår en bedre ydeevne. •Forbedre din egen sikkerhed og din hests. •Kommunikerer mere effektivt og på en måde der er mere acceptabelt for din hest. •Undgår så meget skum,fråde og savl om munden. •Give din hest til at udvikle en mere yndefuld handling, med en mere afrundet skitse og bedre engagement. •Reducere sandsynligheden for, halthed og fordeling (af mangel på ilt, træthed og tyngde på forhånd. •Mindske risikoen for blødning fra lungerne og pludselig død ved motion (forårsaget af øvre luftvejsobstruktion. •Sæt en novice på en decideret trænet hest uden at frygte, at munden kan blive beskadiget. •Sætte en trænet hest til at undervise en utrænet rytter. •Skabe et bedre partnerskab. •Få mere samarbejde. •Har en gladere hest. Alle er påstande der understøttes af en lang række af publikationer samt filmoptagelser. Kilde www. bitlessbridle.com 6 Gitte Sperling 2011 7 Jeg selv kan kun tilslutte mig de positive sider ved ikke at anvende bidløse trense i ridning og håndtering (i følge Cook). Nedenstående er yderligere tilføjelser fra min egen erfaring med mere end 25 heste efter jeg i 2006 besluttede at mine egne heste skulle være bid- og skofrie: • Tilvænning til trenser uden bid er nemt. • Tilridning af ungheste er nemmere. • Hesten kommer af sig selv, den behøver ikke indfanges. • Hesten byder sig til og viser stor glæde ved sit arbejde. • Energifyldt og opmærksomhed i samarbejdet både dressur, spring, distance og tur-ridning. • Rytteren rider mere centreret og korrekt, anvender i mindre grad tøjlerne. • Rytteren får øget krops bevidsthed. • Signaler og hjælpere forfines. • Hest og rytter bliver mere lydhør og opmærksom. • Hesten går ’til biddet’ af sig selv, søger frem og bruger sin krop bedre. Muligheden for korrekt samling er bedre Hesten har større frihed til at få opmærksomhed på sin koordinering og bruge sine muskler naturligt. • Man har en gladere hest. Jeg oplever at mine heste i glæde kan finde på at lave spas, sjov, fjollerier og pjat, under rytter, men de tilpasser samtidig deres pjat således rytteren ikke kastes af. Hesten afstemmer sin lyst, passer på sin rytter samtidig med den er glad trods sin evne til at vippe rytteren af hvis den ville det. Det giver rytteren stor glæde og gode oplevelser sammen med hesten. Dermed ses også større harmoni i kommunikation, samarbejde og nydelsen mellem rytter og hest. For mig har det været et aktivt fravalg af hårdhændede metoder og et tilvalg af et bedre forhold til hesten af respekt med fornuft og kærlighed til hesten. Glade heste den ene med bidløs trense den anden med cordeo, lavet af et simpelt tov, begge heste redet ud på tur. Vi kan gøre det bedre for vores heste Der er horsemanship metoder, som bygger på andre typer relationer, end at hesten skal yde ved at underlægge sig vores behov for at konkurrere. Der findes en måde at relatere til en hest gennem ren respekt for at den er hest. Vi ved, at børn bør lære at respektere både dyr og mennesker gennem venlighed, og at være blide, forståene og fair mod dem. Det er vores ansvar som voksne er gå foran og vise dem vejen ved at gøre det selv! Vi kan lære selv, og derefter undervise med eksempler på meningsfulde og hensynsfulde forhold. Vi kan smide sporer, bid og andre afstraffelsesmetoder væk. Vi kan vise vores børn, at der er mere i at være sammen med en hest, end at vinde pap, silkebånd, sløjfer eller skinnende præmier. At heste har følelser som vi, og empati kan vi lære dem igennem empatiske relationer. Vi kan selv lære mere om hestens fysik og dens psykologi og give det videre. Vi kan lære om os selv, imens vi underviser og lære af vores heste. Hvis vi vil ! At ride bidløst er et aktivt tilvalg for nogen, for andre et fravalg, det kan være svært at tage springet for hvem der opdraget med bid , af angst for ikke at kunne præstere godt nok eller at kunne styre og kontrollere hesten. Men for dem der aldrig har prøvet andet er det bare det eneste rette, de har lært hvordan man kan ride både sikkert og med kontrol uden brug af bid, uden pisk uden sporer. De har lært at man er to om et samarbejde at tvang og ubehag ikke er nødvendigt , måske ligesom humlebien der ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel ;-) Hos Stald Plus lærer alle elever at ride uden bid. www.staldplus.dk
© Copyright 2024