1. No category

Gitte Sperling 2011
Heste græder ikke
Der er ingen salte tårer fra hesten som kan appellere til vores medfølelse
Hesten har igennem tiden været et arbejdsdyr, brugsdyr for mennesker og her hundredvis af år efter vi har tæmmet
det store smukke dyr, da gør vi, underligt nok, stadig mange ting på samme måde som dengang uden at tvivle på
om det nu er godt nok.
Det er helt almindelig praksis blandt ryttere at anvende
både ​​bid, sporer og pisk for at opnå respekt, og lydighed.
De fleste forholder sig til heste ud fra devisen: »En hest
har brug for en leder der fortæller den hvad den skal, og
den skal respektere dig«, på den måde må hesten adlyde
menneskets ordrer. Det ligger dybt i menneskets opfattelse at hesten er til for vores skyld, for at vi kan få vores
ønsker opfyldt.
Jeg har længe undret mig over hvordan vi så ensidigt vil
tillade os at se på hesten som et skaffedyr uanset hvilke
omkostninger det har for hesten. Vi køber den som en
ting, og kasserer den igen, hvis den ikke kan anvendes til
Heste skal da bruges!
Det er den mest almindelige opfattelse at
heste skal bruges og rides, og historisk set har
mennesket jo gjort det nærmest altid, men
gennem de seneste mange år har der været tiltag
til paradigmeskift i vores hesteverden. Det går
bare så langsomt, for når det kommer til stykket
er det den udbredte grundopfattelse at hesten jo
et middel til at nå et mål - en gevinst - en præmie.
Det er hesten som betaler prisen
Ved at se på forskning og forstå sandheden om hvad
vi påfører hesten, er vi nødt til at se bort fra vores
egne behov, glemme hestesport og samtidig være
parate til at se på os selv med andre øjne.
Nevzorov siger i sin bog (The Horse Crucified and Risen) at mennesker tvinger hesten til lydighed ved at
påføre hesten smerte. Mængden af ​​fysisk skade som
følge af kraftige træk i tøjlen skaber voldsomme stød
i hesten - men dette hverken opdages, ses, eller føles
af den rytter som er årsag til disse.
Nevzorov lægger ikke skjul på at have meget
markante holdninger og at disse provokerer den
etablerede hesteverden.
Nevzorov kan virke meget sort /hvid ved første
øjekast, men han har forskningen med sig, med
kendsgerninger der giver enhver hesteejer en flov
smag i munden, hvis man ellers ikke allerede har
sagt »Jamen«, de første ti gange efterfulgt af en
undskyldning for at man gør som man gør, og at
man, set med egne øjne, synes der er en fornuftig
årsag.
Mange kan- eller vil slet ikke høre de kendsgerninger og derfor er det en udbredt tendens at benægte det skulle være så voldsomt.
I et moderne eventyr om Kejserens nye klæ’r indtager Nevzorov den afslørende rolle.
at opfylde vores behov på en tilfredsstillende måde. I
den tid hesten er i live, er den helt overladt til det enkelte menneske og dets behov i ejerskabet. Tydeligvis
er det en form for egoisme i blandt os der gør at hesten
må underkaste sig, at den må forsøge at samarbejde
med os, og gætte hvilken ydelse vi ønsker fra den. Vi
sætter hesten til at udføre disse opgaver under givne
forhold og rammer som ofte ikke stemmer overens
med hestens behov eller evner.
Til disse sider har jeg hentet inspiration fra hhv Alexander Nevzorov og Robert F. Cook samt anvendt tekster citeret direkte fra deres
bøger og artikler. Disse har siden 2006 bidraget til mit eget valg af
respektfuld tilgang og holdning til hesten.
Skaden sker, på flere måder end bare fysisk
Der har de seneste år været meget fokus på hvad forkert træning har af skadelige virkninger på hestens
fysik skelet og muskulatur, det kan de fleste forstå,
men det kniber lidt med forståelsen når man bringer
Novzorov og Cook frem i spotlight fordi emnet forstyrrer hvad vi alle er opdraget til at forstå: »For at
bruge hesten skal man anvende et bid«!
Hestesport
Går man tættere på Nevzorovs holdning til hestesport folder der sig en sandhed ud som kan virke
voldsom, men det er fordi den er voldsom. Sandheden er at hestesport kun har kun ganske lidt at
gøre med horsemanship og med det samarbejde,
der kommer fra et respektfuld forhold. Det drejer sig
mere om at komme hurtigst til målstregen, at springe mest fejlfrit, at vise bestemte øvelser indenfor en
given karaktermæssig ramme, eller på anden måde
skubbe menneske og hest ud over deres egne grænser i events som er attraktive og spændende for et
publikum at overvære.
For enhver pris
Hestesportens materielle belønninger, der præsenteres (og tjener til at forevige), overstråler langt den
belønning det er, at vide at du og din hest er et team
der begge udstråler selvsikkerhed i et samarbejde
som foregår med gensidighed, respektfuldhed, under selv de mest udfordrende omstændigheder.
Ryttere kan endda tro på at hesten ikke har noget
imod, at man lader egne frustrationer gå ud over hesten. Overordnet har heste jo ikke behov for at græde, som vi kender det, eller fortælle når de er blevet
såret. Men sårede er de, og de fortsætter med at være
sårede, dag ud og dag ind i hestesporten. Det er hestens natur at indgå, acceptere, og tolerere, ja selv adlyde, især for at undgå smerte, ubehag og mere ondt.
1
Gitte Sperling 2011
2
Heste ønsker at tilhøre som flokdyr, det ved vi kloge
mennesker, og udnytter denne viden alt for ofte til
personlig vinding. Med magt gennemtvinges brutalt
menneskets vilje (ønske) ved smerte og truslen om
smerte, for at opnå gevinst for rytteren. En genvej
som er langt lettere og hurtigere at gå end gennem
et reelt samarbejde vha viden, træning og hensyn.
Nevzorovs ekko lyder »Med mindre der er en regel,
som forbyder bidsler og pisk, er hesten er i fare«.
Nevzorov:
»Menneskets opfattelse af konkurrence synes at tvinge hesten til at vinde for enhver pris, gør rytteren blind og viser
mangel på empati for det dyr som er årsag til rytterens følelse af succes, højere prestige og at være noget«.
Terminologi hvidvasker brutalitet
Negativ forstærkning, og positiv forstærkning anvendes til at drive hesten, og for at rette fejl, som straf, for
at få hesten til at makke ret - og adlyde.
Men patologer afslører skaderne der efterfølgende
sidder både på hestens følsomme, og ikke så følsomme, væv. Fysiologiske, anatomiske og videnskabelige data , samt fotomaterialer, der illustrere dem,
kan findes i overflod på www.hauteecole.ru/eng
Dette er blot et lille uddrag af hvad der findes af billedmateriale, artikler, og tekster fra Nevzorov, disse
kan være en ubehagelige at se på og det romantiserede billede af hestens liv, blegner hurtigt. Der er
intet smukt når Nevzorov folder sandheden ud.
Hvad er så det blødeste bid
og det bedste bid
hvad skal man vælge?
På internettets diverse hestesider og forum har
jeg ofte fundet spørgsmål om hvilket bid er bedst.
Svarerne med ’synsninger’ vil ingen ende tage,
et eksempel er spørgsmålet: »Hvornår skal man
bruge kandar?« Man kan læse det meget generelle
svar at det er normalt man anvender kandar men
selvfølgelig kun i de »høje« klasser af de dygtigste
ryttere!
I det hele taget så myldrer nettet med ikke særligt kompetente svar og rigtigt mange ryttere
fortæller om hvor glade de er for kandaren, hvor
godt ét bid er, sammenlignet med et andet.
Vi andre kan jo så have medfølelse for den stakkels
hest der ikke er blevet hverken spurgt om hvad
den synes, ejheller er undersøgt for skader efter
brug af den kandar eller andre bid.
Sundt med eftertanke og undren
Hvordan kan man nøjes med at tale om biddets
funktion, uden at tale om de negative skadelige
og nedbrydene virkning?
Hvordan kan man med viden om biddets skadelige virkning, så stadig anvende det?
Man kan undre sig over hvad der får ryttere (dygtige som utrænede) til at påstå de holder af deres
hest og samtidig påstå at hesten kun kan rides
med bid, at kun med bid kan rytteren få hesten
til at gå rigtigt. Man kan undre sig over hvordan hestekyndige fagfolk kan have den overbevisning at hesten er godt tilpas med biddet.
Den mest nærliggende forklaring er at enten så
ved de ryttere ikke hvad bid (og kandaren) gør
mod hesten, eller også er det overhovedet ikke
vigtigt for dem.
Det er en kendsgerning at metal er metal, og
metal ikke blødt, at hesten er af kød og blod, at
hestens nervesystem har samme funktion som
vores eget.
På side 3 illustreres Nevzorovs model på Neurochranialis
shock, og forklaring på den forstærkende effekt af tøjle
træk.
Gitte Sperling 2011
3
Neurocranialis chok
Kilde: Alexander Nevzorov, og Lydia Nevzorova
Neurocranialis chok, er chok i kraniets nervesystem,
hvilket forekommer når hestens mund påvirkes fra
et metal bid. Virkningens kraft på hestens mund er
udført på en mannequinhest i eksperimenter ved
hjælp af et træk i tøjlerne fra et barn, en kvinde og
en mand, og målt ved normal anvendelse af bid og
gennem bremsning med bid.
Mængden af trykket lægger direkte pres på
lokalområderne ( tunge, læber , tænder, tandkød,
lader, gane ), samt i mundhulens væv. Stangbid
yder der udover ekstra pres bag hagen, under
kæben. Biddet påvirker alle ansigtets nerver samt
nervesensorer. Det påvirker både kraniet og relaterede vedhæftninger(knogle og blødt væv), hals
og rygsøjle. Alt er forbundet i nervesystemet.
(Se Neurocranialis Shock , skemaerne I og II. )
De mekaniske påvirkninger kan forårsage en
lang række skader lige fra hudafskrabninger,
blødninger og brist af slimhinder til sår, alvorlige
neurologiske skader, og endda brud på knogler
Også åndedræt samt hjerterytme bliver påvirket.
(Se www.bitlessbridle.com ).
Pres fra biddet er smerte og ingen tvivl om det
det gør ondt på hesten. Det er kun selve biddet.
Det er normalt i ridesport at pisk og sporer er en
del af den accepterede påklædning til at anvende
på hestens krop. Sporen og pisken sårer hesten
under huden, skjult for det blotte øje!
Oversigt over de vigtigste punkter, fremlagt i Nevzorov Haute
Ecole Magazine, bind 5 (2007) og 6 ( 2008).
1. Belastning i kg ved træk i tøjlen:
Roligt træk, 50-100 kg
Ved hårdt træk, 220-300 kg
2 . Virkningens kraft af metal bid i munden ( pr. 1cm i munden, tungen
og gummer(lader) målt på kontakt fladen. )
Roligt træk, 50-100 kg pr cm ;
Et gennemsnitligt træk , ca 200 kg pr cm.
En kraftigt træk - over 300 kg pr cm.
Gitte Sperling 2011
4
Sammen med alle de fysiologiske, anatomiske og videnskabelige data og foto
materialer der illustrerer skader ved anvendelse af bid, kan man finde den samme
for piskens effekt.
Nevzorov folder igen sandheden ud og gør det klart
som ikke er synligt for rytteren:
I væddeløb, military , eller endda tidsspringning,
vil rytteren når hesten sinker ham, da piske hesten
bagfra for at få mere fart, uanset årsag til afmatning.
(Det kunne være en skade, et brud, en forstrækning
-og hesten ved det, men rytteren skal vinde, så han
bruger pisken alligevel).
Hesten giver mere fart og fremdrift, for derefter at
falde, snuble og få påført en skade, eller få anden
skade undevejs. Sammenbrud, knogle-, vævs- og
ledskader er et alt for almindelig scenario i hestesport.
Hvorfor opfylder hesten rytterens behov og får
en skade?
Den kunne jo bare nægte, den er jo stærk, men
pisken gør ondt, måske mere end den benskade
som hesten fornemmer. Vi ved at hesten forsøger
at genoprette balancen i sin krop hvis noget er
ubehageligt. Vi ved at hestens frygt og overlevelses
instinkt er intakt, til trods for menneskets overgreb
er fortsat generation efter generation. Vi ved at den
voldsomste indlæring sker gennem frygt, afstraffelse, og smerte. Den huskes og sidder langt dybere
fordi indlæringen foregår via følelser, en læring der
sidder for evigt!
Hestepels kan synes beskyttende,
uanset
metabolism,men
which
affect in a
hårlaget og hudens tykkelse,
så
er
huden
(dermis
negative way the health
and genwellbeing
an animal.
og epidermis) generøsteral
forsynet
medofnerver,
hvilket
gør huden til et superfølsomt organ der opfanger alt
berøring via hårlaget. None of the above studies, of
course, show how the horse’s
Vi ved, hvor nemt hestemental
kan registrere
flue affected
på
state hasenbeen
sin krop. Smerte ubehagasder
registreres af
a consequence
of hestens
such influsmerten
såstrictly
nej
Suchforsvinder,
facts, based
affect in a vil den reagere på indtilences.
alth and gen- hesten diger ikke fra ogon
scientificdet
experiments,
don’t
fortæller
gør ondt eller,
animal.
exist.
But
we
can
surely
accept
løber hjemmefra. Den forsøger at agere så smerten
‘extreme mental and emotional
e studies, of forsvinder.
trauma’ as consequences of pain
the horse’s
een affected
f such influbased strictly
ments, don’t
urely accept
d emotional
ences of pain
r our horses.
nship methher types of
ad of purely
s for eques-
and trauma.
Anvendelsen af bid, sporer, pisk er et krav
hos rideforbund, og ses som nødvendigt og
eneste måde i undervisning og oplæring af
ryttere. Her anses disse som hjælpemidler, og
brugen er almindeligt hos børn, voksne, nybegyndere, øvede samt hos eliten, hvor man ser
ufleksibel indspænding af hesten, tøjletræk,
konstans i og »leg med« bevægelighed af biddet i hestens mund, hyppige, taktfaste hælspark og tryk med sporer (spidse, runde, hjul og
bling-bling), pisken anvendes svirpende mod
forpart eller bagpart. Heste påføres altså konstant ubehag, fremaddrivende, bremsende signaler ved hjælp af såkaldte hjælpemidler som
beskrives som nødvendigt og påkrævet udstyr.
Dette gælder også for Dansk rideforbund, i danske i rideforeninger og rideklubber, men også på
stævner hvor dyrlæger har tilsyn med hestene.
I konkurrencer lige fra klub- og landsplan, til verdensplan og OL, til væddeløb, hestespil, polo,
kørsel, dressur, distance, spring, voltigering og
heste pengespil, alle steder anvendes der efter
krav/tilskyndelse helt naturligt pisk, sporer og
metalbidsler. Bidsler og pisk er også en del af
det ’nødvendige’ udstyr i turistindustrien og på
rideferier hvor børn og voksne transporteres til
hest/eller med vogn bag hest. Selv ved handikapridning, i fysio- og pædagogiske rideterapier er bid og pisk almindeligt og det er helt
normal at lade passageren og hjælper/trækker
kontrollere hesten gennem et bid! Billederne
ligger på nettet tilgængelige for enhver.
Skader fra pisk:
Eksperimenter , undersøgelser og resultater - medicinsk og retsmedicinske - er alle enige om, at :
1. Den generelle kraft fra ende flappen der bruges i ridesporten
er minds 19 kg pr. cm2. Energien i et svirp når omkring 20-25 joule
per kvadrat centimeter. Hvilket svarer til ca. 2 kg. pr cm.
2 . Slag og svirp med pisken af given intensitet kan forårsage forcruel,påpunishing
We can til lokal knusning af
skelligeerskader
vævet: Fra ways.
sår og blødninger
teach
them
that
there
is
underliggende væv, blodkar der bristermore
(som blå mærker) og delvis
to having a horse than winning
knusning
af underliggende muskler .
ribbons and shiny prizes. We
3 . Hyppige
lokaltourselves
forårsagerwhile
traumer, blødninger , og
can slag/svirp
learn about
knusning
af
underliggende
væv
som
kan
forårsage generelle lidelwe teach - and learn from - our
horses.
Relationship
building
ser andre steder i organismen, herunder skade på nyrerne. I tilfælde
reaches
beyond
horse/
hu-af kroppen, stiger omaf gentagne
angreb
på detthe
samme
område
man relationship. And rememfanget ber…
af ​​skaden,
der blev
beskrevet
Horses
don’t
cry. ovenfor (øges proportionalt).
We can do better for our horses.
There are horsemanship methods that build other types of
relationships instead of purely Dissection showing a typical haematoma caused by the strike of a whip
Natural Horse Magazine
athletic competitors for eques- of medium force.
thanks Michael
superficiale;
trian sports. We know that chil- 1) Fascia
Bevilacqua, Alexander Nevzohipodermaticum-1;
dren should be taught to respect 2) Haematoma
rov, and Lydia Nevzorova for
haemat (center of haematoma, point of the general strike,
horses and be kind, gentle, un- 3) Centrum
their
in part
preparing
this
in thehelp
upper
– 7-9 cm,
in the lower part – 16 cm); 4) Vic.
derstanding, and fair with them. length: article.
haemat (periphery of haematoma)
We can learn, and then teach by Courtesy Nevzorov Research Center
example, acaused
meaningful
and conFor more information:
Dissection showing a typical haematoma
by the strike
of a whip
Alexander Nevzorov
siderate relationship. We can
of medium force.
e
te
to
ri
ca
w
h
re
m
b
N
th
B
r
th
a
F
A
w
N
V
M
w
Gitte Sperling 2011
5
Robert F. Cook amerikansk veterinær og forsker
bidrager som Nevzorov til artikler og bøger med
resultater der forklarer hvordan brug af metalbid
påvirker hesten.
Det er blandt andet påvist at hestens åndedræt og
autonome nervesystem påvirkes negativt gennem
brug af bid, at der dannes vakum i hestens lunger
som forårsager lungeblødning når hesten under arbejde har bid i munden. De synlige fysiske skader
består af hælsporer på laderne (ekstra knoglevækst
grundet skade på kæben) sår på gummer, i ganen
og på tungen, samt indvendig og udvendig i munden. Det er hvad dyrlægen og rytteren kan se med
det blotte øje, men de indre skader ses ikke.
Hestens psyke
Hestens mentale og
følelsesmæssige velbefindende
Ingen af ​​de før nævnte undersøgelser
viser, hvordan hestens mentale tilstand er
blevet ramt som følge af sådanne påvirkninger! Sådanne fakta der udelukkende er
baseret på videnskabelige eksperimenter
eksisterer ikke. Men vi kan helt sikkert acceptere: Ekstreme mentale og følelsesmæssige traumer er konsekvenser af fysisk smerte og traume hos dyr som hos mennesker.
Ude af øje ude af sind
Hvis vi ikke kan se hesten bløder eller har fysiske skader så findes smerten, angsten eller overgrebet ikke.
Det lader til at være en gængs menneskelig opfattelse, den store forskel er at mennesker har tale og kan
fortælle, det kan dyr ikke. Signalerne vi overhører bør
automatisk være alarmklokker som vi tager alvorligt.
da fysik og psyke påvirkes gensidigt hos heste som
hos mennesker.
I sin bog »Metal In The Mouth, The Abusive Effects
Of Bitted Bridles« og i flere artikler, fremhæver Robert
Cook nogle af de problemer, som den bidløse trense
har løst, eller sagt på en anden måde, nogle af de
ubehag, pinerier som er ændret efter udskiftning af
bid, med en bidløs trense.
Når vi registrerer og genkender nogle af disse observationer er det fristende at tænke: Nå det er kun én
ting så det er ikke så slemt, men i stedet bør alarmklokken ringe, for Cook har, som en af mange, påvist at disse ændres blot ved skift til bidløs trense!
Helingprocesser og organskader
Alle skader skal hele, og under den proces
løsnes cellerne fra de traumatiserede områder
i form af frit protein - hæmoglobin og myoglobin. Disse proteiner og deres rester, der har en
høj molekylvægt, har evnen til at akkumulere i
små kar (kapillærer) samt i nyrerne, og blokere.
Der dannes hæmoglobin og myoglobin cylindre hvilket kan føre til nefrose (inflammatorisk
sygdom i nyrerne ). Alt dette kompromitterer
processerne med filtrering og udledning af
affaldsstoffer i stofskiftet hvilket derfor har en
negativ påvirkning af den generelle sundhed
og generelle velbefindende hos et dyr.
Videnskabelige undersøgelser viser at heste
udsat for stress har langt større forekomst af
mavesår og dermed større risiko for tilstødende sygdomme. Heste deltaget i undersøgelsen
konkurrence/sport, væddeløb, distance, spring
dressur, fritidsheste. www.thehorse.com
Følgende frit oversat fra Robert F. Cook:
De 5 F’er
1. Forskrækkelse: Hesten er vanskeligt at fange på folden, uvenlig
i stalden, resistent over for at blive pålagt bid, trense vanskelig at
montere.
I ridning: urolig, uforudsigelige, varm nervøs, bange, genert, spooky,
og tilbøjelig til panik, anspændt, sveder for meget; usikker forståelse
af hånden, en urolige øjne, viser det hvide af øjet, langsom til at lære
eller mangel på forståelse af uddannelse.
2. Flight: Vanskelig at fartdæmpe eller standse, går imod biddet,
tager biddet mellem sine tænder og fratager rytteren kontrol; springer
frem, bruser, danser og tripper, udløser reaktioner på hånden, kraftigere vejrtræknings respons under arbejde.
3. Fight: Bukker, slår op, løber rundt, aggressiv, vil bestemme og tage
magten, argumenterende, konfronterende, resistent, sur, irritabel,
gnaven, »hård i munden« er tung på biddet, reagerer ikke på biddet,
vanskeligt at styre i en eller begge retninger, åbner munden, undviger
bid/tøjle, slår med hovedet, stivnakket, svært ved at holde takten.
4. Frys: Reaktioner på smerte eller frygt, modsætter sig at forlade
flokken, nægter at gå fremad, og følge op, mangel på mod og
selvtillid, manglende (mister)bagpart, tendens til at udvikle muskel
kramper, falder om (segner).
5. Facial Neuralgi skader på ansigts nerver( Headshaking
syndrom, åbner mund, overdreven gaben, hoved hældning - skæv,
’spejlvendt næse’ over biddet, og ’stjerne-kigger’; gnide mund eller
kæbe på forben; slå til mulen med forben, hurtigt blinkende; overfølsom over for stærkt lys, vind og regn, nysen og prusten; forsøger at
bide, griber efter rytterens støvler, rindende øjne og næseflåd, skærer
tænder, hovedvippen, trækninger i kindens muskler. I hvile kan udvise
en generel hoved generthed eller være svære at håndtere specielt
omkring munden eller ørerne; svært at klippe eller slange rundt om
hovedet, når at blive ført i hånden efter træning, gnider hovedet
kraftigt mod rytteren.
Gitte Sperling 2011
Cooks observationer hest og rytter
Biddets effekt på hesten
Hestens generelle utilfredshed
Manglende finesse i kontrol, dovne, sløve, og dæmpet, slap, resigneret,
sur under rytter og ved longering (kroniske smerter), slår med halen.
Åndedrætsbesvær (kvælning og kvælning): Overdreven fleksion,
trækker sin tunge bag biddet, trykker mod biddet, fastklemning af
tunge,forskydning af den bløde gane, sammenbrud og deformitet i
luftrøret, kvælning-induceret lungeødem blødning, hoste ved bevægelse, luftvejsproblemer som bronkitis, og tilbagevendende luftvejssygdomme.
Interferens med gangart og bevægelse: Spændt nakke, stiv
eller hakkende skridtlængde, kort skridtlængde, koordinationsforstyrrelser (undertiden diagnosticere som heste protozoal myelitis
eller EPM), snublende, tunge på forhånd; ’træde op i forhov eller
’smedning ; omvendt ramme - smider ryggen (højt hoved, hul ryg);
undgår at opretholde galop; falsk samling, manglende bæring.
Iltmangel (asfyksi) iværksætter en kaskade af begivenheder, der især
Den velkendte tegning fra
»Metal ind the mouth« der
illustrerer de højfølsomme
steder på en hest.
forventes at forekomme i væddeløbsheste, men er på ingen måde
begrænset til denne sport. Én begivenhed fører til den næste. For eksempel fører tidlig træthed til falsk skridt; falske skridt fører til sammenbrud. Træthed og tab af muskeltonus fører til frakturer, skadede led
og anspændt sener. Træthed medfører også fald, med store skader og
knoglebrud.
Mund-og tandproblemer: Brud på kæbe (fra fald eller andre bid forårsagede uheld ulykker); frakturer af knogle i munden, der stimulerer
dannelsen af knogle på laderne ,alvorlig udhuling af de første kind tand
i underkæben (fælles) som følge af en hest forsvarer sig selv ved at tage
biddet mellem sine tænder, tidligt tab af kind tænder.
Smerter i munden, sårfyldte og klemte/klippede læber, sønderrivning/
amputering af tungen, mulesår, skarp emalje kanter på kindtænder i
overkæben, fører til kindsår, det samme på underkæben fører til flosning oprivning af ydesiden af tungen, tab af appetit, modvilje mod at
drikke på tur, fører til dehydrering.
Biddets effekt på rytteren
Brug af en trenser med bid gør ridning unødigt vanskelige,
skuffende og farlig. Fordi ryttere ofte er uvidende om årsagen
til disse problemer og derfor ikke ved, hvordan man skal behandle dem, ryttere bliver afskrækket på en række forskellige
måder.
For eksempel bliver ryttere overbevist om, at de simpelthen ikke har
evnerne til at blive gode ryttere.
I stedet for at skyde skylden på de værktøjer (bid), som man bør, udvikles:
•En følelse af frustration med tilsyneladende manglende evne til
at mestre kunsten Equitation(essensen i ridning og godt horsemanship)En spirende irritation grænsende til vrede mod hesten.
•Et stigende modvilje mod at træne hesten regelmæssigt og
generering af aktiviteter.
•Opgiver at kunne opnå harmoni mellem hest og rytter, der er
højdepunktet af Equitation.
•Mister glæden ved ridning
•Mister selvtillid, bliver bange for ridning, overvejer at give op,
og stoppe med ridning.
•Beslutter at sælge en hest, der synes at være uhelbredelig/problematisk og i stedet købe en anden.
•Hesten er på forhånd dømt
•Forlegenhed ved mislykket forsøg på at løse problemer med
andre midler end fjernelse af årsagen (den eneste logiske
tilgang til behandling.
•Personskade, fald, brud, invaliditet dødsfald.
Det positive ved at ride med bidløs trense i følge Robert F. Cook giver denne tilgang giver de bedste muligheder for at
undgå ovennævnte, og tillader dig at:
•Være venligere mod din hest.
•Forbedre hestens velfærd og dens psykiske og fysiske balance.
•Undgå forvirrende din hest ved at forvente det at spise og
motion på samme tid (effekten af at bruge en bit).
•Har bedre og mindre skadelige ’bremser’ .
•Nyde jævne overgange.
•Forlænge din hest på skridtlængden og dermed øge sin hastighed.
•En langt roligere, mere afslappet hest.
•En hest der lytter bedre til kommando.
•Reducere stress.
•Motion for dig og din hest.
•Give afkald på tungemodstand og dårlige næsebånd.
•Sætter din hest i stand til at få mere ilt og øge transport af ilt.
Hestens arbejdslyst og glæde øges.
•Kraft og udholdenhed øges.
•Hesten gør hurtigere fremskridt med hensyn til uddannelse.
•Opnår en bedre ydeevne.
•Forbedre din egen sikkerhed og din hests.
•Kommunikerer mere effektivt og på en måde der er mere
acceptabelt for din hest.
•Undgår så meget skum,fråde og savl om munden.
•Give din hest til at udvikle en mere yndefuld handling,
med en mere afrundet skitse og bedre engagement.
•Reducere sandsynligheden for, halthed og fordeling (af
mangel på ilt, træthed og tyngde på forhånd.
•Mindske risikoen for blødning fra lungerne og pludselig
død ved motion (forårsaget af øvre luftvejsobstruktion.
•Sæt en novice på en decideret trænet hest uden at frygte,
at munden kan blive beskadiget.
•Sætte en trænet hest til at undervise en utrænet rytter.
•Skabe et bedre partnerskab.
•Få mere samarbejde.
•Har en gladere hest.
Alle er påstande der understøttes af en lang række af
publikationer samt filmoptagelser.
Kilde www. bitlessbridle.com
6
Gitte Sperling 2011
7
Jeg selv kan kun tilslutte mig de positive sider
ved ikke at anvende bidløse trense i ridning
og håndtering (i følge Cook). Nedenstående er
yderligere tilføjelser fra min egen erfaring med
mere end 25 heste efter jeg i 2006 besluttede
at mine egne heste skulle være bid- og skofrie:
• Tilvænning til trenser uden bid er nemt.
• Tilridning af ungheste er nemmere.
• Hesten kommer af sig selv, den behøver
ikke indfanges.
• Hesten byder sig til og viser stor glæde
ved sit arbejde.
• Energifyldt og opmærksomhed i samarbejdet både dressur, spring, distance og
tur-ridning.
• Rytteren rider mere centreret og korrekt,
anvender i mindre grad tøjlerne.
• Rytteren får øget krops bevidsthed.
• Signaler og hjælpere forfines.
• Hest og rytter bliver mere lydhør og opmærksom.
• Hesten går ’til biddet’ af sig selv, søger
frem og bruger sin krop bedre.
Muligheden for korrekt samling er bedre
Hesten har større frihed til at få opmærksomhed på sin koordinering og bruge sine
muskler naturligt.
• Man har en gladere hest.
Jeg oplever at mine heste i glæde kan finde på at
lave spas, sjov, fjollerier og pjat, under rytter, men
de tilpasser samtidig deres pjat således rytteren
ikke kastes af. Hesten afstemmer sin lyst, passer på
sin rytter samtidig med den er glad trods sin evne
til at vippe rytteren af hvis den ville det. Det giver
rytteren stor glæde og gode oplevelser sammen
med hesten.
Dermed ses også større harmoni i kommunikation,
samarbejde og nydelsen mellem rytter og hest. For
mig har det været et aktivt fravalg af hårdhændede
metoder og et tilvalg af et bedre forhold til hesten af respekt med fornuft og kærlighed til hesten.
Glade heste
den ene med bidløs trense
den anden med cordeo, lavet af et
simpelt tov, begge heste redet ud på tur.
Vi kan gøre det bedre
for vores heste
Der er horsemanship metoder, som bygger på
andre typer relationer, end at hesten skal yde
ved at underlægge sig vores behov for at konkurrere. Der findes en måde at relatere til en
hest gennem ren respekt for at den er hest.
Vi ved, at børn bør lære at respektere både
dyr og mennesker gennem venlighed, og
at være blide, forståene og fair mod dem.
Det er vores ansvar som voksne er gå foran og vise dem vejen ved at gøre det selv!
Vi kan lære selv, og derefter undervise med eksempler på meningsfulde og hensynsfulde forhold. Vi kan smide sporer, bid og andre afstraffelsesmetoder væk. Vi kan vise vores børn, at
der er mere i at være sammen med en hest, end
at vinde pap, silkebånd, sløjfer eller skinnende
præmier. At heste har følelser som vi, og empati
kan vi lære dem igennem empatiske relationer.
Vi kan selv lære mere om hestens fysik og dens
psykologi og give det videre.
Vi kan lære om os selv, imens vi underviser og
lære af vores heste. Hvis vi vil !
At ride bidløst er et aktivt tilvalg for nogen, for andre et
fravalg, det kan være svært at tage springet for hvem der
opdraget med bid , af angst for ikke at kunne præstere
godt nok eller at kunne styre og kontrollere hesten. Men
for dem der aldrig har prøvet andet er det bare det eneste rette, de har lært hvordan man kan ride både sikkert
og med kontrol uden brug af bid, uden pisk uden sporer.
De har lært at man er to om et samarbejde at tvang og
ubehag ikke er nødvendigt , måske ligesom humlebien
der ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel ;-)
Hos Stald Plus lærer alle elever at ride uden bid.
www.staldplus.dk