1. No category

FAGLIGT
Pilatestræning for ryttere
Er din krop
klar til ridning?
– Jeg kan mærke, at
det gør en forskel for
min ridning, efter jeg er
begyndt at lave pilates,
fortæller dressurrytter
og -dommer Mette
Müller i denne artikel.
F
or at rytter og hest skal kunne forenes
i en ekvipage, stiller det ikke alene
krav til, at hesten er opvarmet, løsgjort
og afspændt, det samme krav er gældende
for rytteren. Begrænsninger i bevægeligheden og koordinationen i rytterkroppen
overføres direkte til hesten, og begrænser hesten i at vise sit fulde potentiale.
Såfremt rytteren sidder mod hestens bevægelse eller sidder forkert placeret på
hesten i enkeltøvelser, er det rytteren, som begrænser hestens udfoldelsesmuligheder eller skaber
deciderede øvelsesfejl. De fleste
rytteres fokus er helt naturligt samlet om hesten; om hestens træning
og uddannelse, men rytteren bør rent
faktisk også inddrage egne mangler i
ligningen, når uddannelse og træning
skal gå op i en højere enhed.
Rytterens midler til kommunikation med hesten er hjælperne.
Og den kommunikation skal
flyde let og ubesværet fra rytteren til hesten, og det sker kun,
såfremt rytteren er velkoordineret og sidder i balance med
hesten, samt helt grundlæggende forstår den rideteoretiske baggrund for de øvelser, man laver sammen
med hesten.
Pilates til ryttere
Flere ryttere har haft glæde af at dyrke
yoga eller pilates. Pilates-metoden adskiller sig fra traditionelle fitnessformer ved
at styrke de små, dybtliggende muskler og
strække de større muskler. Det resulterer
i en mere afbalanceret, stærk og smidig
krop. Samtidig kombinerer pilates afslapning, koncentration og vejrtrækning med
koordination, centrering og glidende bevægelser, præcis det, som ryttere har behov for.
Pilates kaldes også ”tænkende øvelser”,
da det er en træningsform, der hjælper
med at opnå større bevidsthed omkring
optimal brug af kroppen i dagligdagen.
Joseph Pilates er kendt for sit citat af digteren Schiller: ”Det er sindet, der bygger
kroppen.”
I Ridehestens martsnummer fortalte vi
om en ny træningsform til heste ”Equicore
Concepts” der ved brug af elastiske bånd
placeret omkring hestens bug og bagpart, stimulerer hestens dybere muskulatur. Equiband-systemet er udviklet til
heste af førende forskere i USA, delvis
på baggrund af den menneskelige pilatestræning. Flere ryttere som dyrker pilates
vil nok have stiftet bekendtskab med de
elastiske bånd, som bruges i pilatestræningen.
Søs Fejerskov-Quist er uddannet lærer med speciale i biologi og idræt. Hun
er også uddannet stresskonsulent hos
Ole Larsen og fitnessyogainstruktør fra
S.A.T.S. Søs har udviklet konceptet ”Rytteryoga”, der er træning af ryttere med
udgangspunkt i yoga/pilates, og hun underviser, holder kurser og foredrag for ryt-
I ridesporten er der de senere år sket et skred i rytternes opfattelse
af vigtigheden af, at de selv er i form til ridning. I dag er der et stadigt
stigende antal ryttere, som ved siden af ridesporten dyrker anden form
for motion, for at få en større kropsbevidsthed og smidighed i kroppen,
samt en vis grundstyrke, så de præsterer bedre, når de kommer i sadlen
Tekst og foto: Britt Carlsen
RIDEHESTEN
h
04/12
125
FAGLIGT
Pilatestræning for ryttere
tere på alle niveauer. Sammen med Claus
Toftegaard, der er uddannet træner, human- og hestefysioterapeut, har hun skrevet bogen: I balance på hesteryg.
Søs har hjulpet adskillige ryttere med
at komme i gang med yoga/pilatestræningen, bl.a. dressurrytter og -dommer
Mette Müller.
ingen undskyldning. Søs forklarer, at hun
ser det som en fornem opgave for hende,
at arbejde med rytterne 3-5 gange, og
herefter bør de kunne klare at lave øvelserne uden opsyn. – Naturligvis har man
lov til at komme så ofte, som man ønsker
det, men egentlig oplever jeg, at rytterne
selv kan arbejde videre derhjemme uden
hjælp, blot de har fået en god instruktion.
Den udtalelse bakkes op af Mette, som
Hvorfor ekstra træning?
har kommet hos Søs tidligere sammen
– Jeg kan mærke, at det gør en forskel for med nogle rytterveninder.
min ridning, efter jeg er begyndt at lave
– Kvaliteten af træningen er heller ikke
pilates, indleder Mette Müller og hun ud- afhængig af, hvor mange øvelser man ladyber: – Jeg er blevet bedre til at mærke ver. Det drejer sig i stedet om at få kvaliefter i kroppen og blevet mere opmærk- tet ind i sine pilatesøvelser, forklarer Søs.
som på min krop. Efter hun har mær- Arbejdet med de elastiske bånd tvinger
ket en positiv effekt af træningen er hun også udøveren til at mærke ekstra efter
også begyndt at bruge sin Nintendo Wii på kroppen og i ro udføre øvelsen, som
og programmet Wii Fit med tilden skal vises. Yoga er moderen
hørende balanceplade til at
til pilates, og for begge trædyrke yoga og træne sin baningsformer gælder; hellance. Den trykfølsomme
lere fem gode øvelser end
plade fortæller præcist,
Jeg er blevet bedre mange dårlige eller forhvordan din balance
til at mærke efter kert udførte øvelser, og
fordeler sig i forskeldet kender vi jo også
i kroppen og blevet
lige øvelser.
fra træningen med hemere opmærksom
– Vi er alle skæve
stene, understreger Søs
i kroppen i større elmed et smil. Hun er selv
på min krop
ler mindre grad, men hvis
passioneret islænderrytman er bevidst om problemet,
ter. – Det nytter ikke noget at
så kan man rent motorisk hjælpe
terpe, hverken sig selv eller hesten
hesten bedre på plads i øvelserne ved at i øvelser.
bruge de rigtige hjælpere og korrekt vægtforlægning, forklarer Mette. – Min træner
er så glad, for nu kan jeg gøre det, som Søgen efter ahaoplevelser
træneren beder mig om, fortsætter hun Søs og Mette erkender begge i samtalens
med et smil.
løb, at de er meget konkurrencemindet, at
Når ryttere kommer til Søs for at få hjælp, de har stor glæde af at blive målt mod anså er det ofte fordi de har oplevet, at der er dre i en konkurrencesituation og få pulsen
øvelser, som hesten af ukendte årsager ikke og adrenalinet i vejret. Samtidig underkan udføre. Søs forklarer med et smil, at hun streger de begge, at de nærmest kan blive
rent faktisk ikke har behov for at se rytteren helt ”høje” af en god træningstime eller
til hest, hvilket er overraskende for de fleste. en afstressende ridetur i naturen.
– Jeg kan finde ud af, hvor deres problemer
– Når en træningstime virkelig lyker, når jeg ser dem udføre forskellige øvel- kes, og det hele fungerer, så giver det en
ser eller på en Balimo-stol. Så kan jeg give stor tilfredsstillelse. Også fordi det er det
dem nogle øvelser, så de får forbedret deres daglige arbejde med hesten, som bliver
sæde og indvirkning på hesten. Mange ryt- honoreret, uddyber Mette. Hun træner
tere mener hesten er en del af problemet, med jævne mellemrum hos prinsesse Namen ofte er det faktisk rytteren, som skaber thalie og Finn Greve, og når alt går op i
problemet.
en højere enhed i træningen, hvor hesten
Tid er ofte en faktor i en travl hverdag arbejder med bæring og afskub, så giver
med job og ridning i fritiden. Det er dog det helt uvurderlige ahaoplevelser.
126
RIDEHESTEN
h
04/12
– De oplevelser skal man huske at
nyde, og også efterrationalisere, så man
kan finde ud af, hvorfor tingene pludselig fungerede i træningen, og bruge det i
næste træningstime og i en konkurrencesituation, supplerer Søs.
Motivation
– Når man så tager ud og bliver målt til
stævner, så er det en vejledning til større
succes til næste gang, og det skulle gerne
motivere rytteren til at komme videre, forklarer Mette, der er B-dommer i dressur.
– Vores største opgave som dommere er
at motivere rytterne til at komme igen i
morgen. Jeg er blevet dommer, fordi jeg
har nydt rigtig godt af, at der er nogen, der
har brugt deres fritid på at se mig ride. Nu
er det tid til, at jeg kan give noget tilbage.
Mette nyder at følge sporten også set
fra dommervinklen, det kan være meget
givende og motiverende, og samtidig understreger hun også, at hun er meget ydmyg over for opgaven: – Jeg har prøvet
det på egen krop og ved hvor svært det er,
smiler hun, og fortsætter: – Enhver rytter
må ”gå i krig med det sværd man nu har”,
forstået på den måde, at rytterens opgave
er at arbejde med at udvikle sig selv og det
hestemateriale man nu engang har fået.
Og samtidig tænke på, at man altid kan
forbedre noget.
Søs oplever også en stor drivkraft i sit arbejde. Hun følger sporten tæt ved at være
til stede ved stævner samt holde sig orienteret via hjemmesider og magasiner. –
Hvis jeg ikke selv red, og var så interesseret
i ridesporten, så ville jeg ikke gå til opgaven med samme motivation og drivkraft.
Jeg synes det er inspirerende at få nye vikler og ny viden omkring mit fagområde,
og se det fungere i praksis. Samtidig føler
jeg mig ufattelig privilegeret, når jeg får
mulighed for at arbejde med talentfulde
ryttere, og så opleve at mit bidrag kan være
med til at hjælpe dem videre i sporten.
Kropskontrol
Ridning er en balanceakt, og det kan man
kun opnå, såfremt man kender og har
kontrol over sin krop. Samspillet mellem
rytter og hest er afhængigt af, at rytteren
›››
FAGLIGT
Pilatestræning for ryttere
DRESSURDOMMERE SKAL MOTIVERE
Mette Müller er én af en
talentgruppe på i alt fem
ryttere, der er kommet
ind i dommeruddannelsen
via deres erfaringer som
konkurrenceryttere og
skrivere. Hun ses her på sin
lilleturshest Amaretto ved
DM-stævnet på Broholm.
(Foto: Ridehesten.com/
Mette Andersen).
Dansk Ride Forbund har lavet
en talentordning, således
at de udpegede kan indgå i
et hurtigere karriereforløb.
Dommerne i denne ordning
er hentet fra sporten og
Mette Müller er en af
dommerne i denne gruppe,
og de blev eksamineret
første gang som B-dommere.
Foruden selv at konkurrere
(Mette rider p.t. lille tur) så
har hun i en årrække været
skriver for dommere ved
både lands- og internationale
stævner. Et inspirerende
job, som giver god indsigt i
sporten, og det dommerne
ser efter under et ridt,
fortæller hun, noget hun har
haft stor glæde af i sin egen
sportslige karriere. Og noget
hun kun kan opfordre andre
dressurryttere til at gå i gang
med.
– Det er en stor motivationskraft at se ryttere
ride og bedømme deres
ridt, og vi har et virkelig
godt undervisningsmateriale,
fastslår Mette, der har HC
Matthiesen som mentor. Hun
har været meget aktiv i sin
første sæson i dommerburet,
hvor mere end 800 ekvipager
har været forbi hendes
falkeblik. – Nåh ja, smiler hun,
nogle gange kan man komme i
tvivl, når man sidder der alene
og skal bedømme et ridt. Og
jeg skal også lære at se på
ekvipagen som en helhed, og
ikke blot fokusere f.eks. på
hestens ben i pirouette, og så
glemme at se om hesten rent
faktisk er til biddet, men det
er noget, som kommer med
rutinen.
Kom igen i morgen
– Som rytter vil jeg gerne
have en kritik, hvor skalaen
er brugt, så det passer til
det, man har præsteret.
Og så skal der ikke så
mange bemærkninger til i
en kritik, førend den virker
motiverende, så man får
lyst til at arbejde videre
hjemme i træningen, forklarer
formår at ride med en dynamisk balance, neren ikke er på jorden og giver besked
så hestens bevægelser konstant
om, hvornår det er korrekt, forklarer Søs.
understøttes af rytteren. Så
selvom rytterens opstilHun bruger Balimo-stoling som et udgangslen (en taburet med et løst
Man skal også selv sæde, som rytteren skal
punkt bør være efter lærebogen, så må
balancere på) som et redkunne mærke og
skab i arbejdet med rytopstillingen aldrig
føle, hvordan man teren.
– Jo mere bevidst
blive stiv og kunstig,
sidder
og
hvordan
man bliver om sin krop
sker det, så vil hverken
hest, rytter eller tilskuog opstilling, jo lettere kan
man indvirker
ere opleve den bedste ridman skabe en hukommelse i
ning.
kroppen, så kroppens balance og
– Man skal også selv kunne
rigtige reaktion i forbindelse med øvelmærke og føle, hvordan man sidder og ser o.l., bliver den helt rigtige. Søs oplever
hvordan man indvirker, også selvom træ- dog også, at det ikke er alle, som skal have
128
RIDEHESTEN
h
04/12
Mette. Netop at finde
motivationen frem og holde
en positiv, konstruktiv tone
i dommerkritikken er der
stort fokus på i dommernes
uddannelse. Og det er noget,
som der også i dommernes
undervisningsmateriale lægges
vægt på.
– Vores opgave som
dommere er også at motivere
rytterne til at arbejde
videre, og komme ud til
stævner igen. Som dommer
er det også vigtigt at være
åben og imødekommende.
Naturligvis kan det blive til
”øretævernes holdeplads”,
men er man positiv i sin
kritik, og lader være med at
rakke ned på ekvipagen, så
kan de fleste godt forstå, at
det dommerne bedømmer
er et øjebliksbillede. Det
er præstationen her og nu,
man bliver bedømt på. Og så
må man som dommer være
parat til at tage dialogen
med rytterne efterfølgende,
fastslår Mette Müller.
foretaget en ”omkodning” af sin kropsforståelse, hos nogle ryttere vil det komme til
at forstyrre ridningen for meget.
Det kan være i de små detaljer de største fremskridt sker. Alene rytterens vejrtrækning har indflydelse på, hvor godt
man kan følge hestens bevægelser. Trækker man, så at sige, vejret forkert, skaber
det spændinger, og de spændinger overfører rytteren til hesten. Og trækker man
blot vejret hurtigt og overfladisk, kan man
ikke fjedre i kroppen og dermed følge hestens bevægelser.
I denne artikel kan man se nogle forslag til pilatesøvelser, man selv kan udføre
›››
derhjemme.
FAGLIGT
Pilatestræning for ryttere
P
ilates er som så meget andet stærkt
inspireret af yogaen. Pilates handler
om balance, harmoni og fine bevægelser.
Søs Fejerskov-Quist fra Fit2Ride viser i
det følgende pilatestræning med elastik.
Målet er at aktivere mange af de samme
muskler som hesten, når vi rider, og derfor er det oplagt at målrette træningen til
både hest og rytter. Mange af de muskler
vi bruger som ryttere skal både styrkes og
strækkes. Det har vi mulighed for med
pilates og stræk med elastik.
Elastikkens modstand gør, at der stilles større krav til musklerne i de enkelte
øvelser uden at det bliver til decideret styrketræning. Pilates og stræk med elastik
giver samtidig øget opmærksomhed på
øvelserne, så de bliver mere velkoordinerede og præcise. Kroppen vil blive stærk
og smidig på samme tid.
Øvelserne fokuserer på en korrekt brug
af rygsøjlen og ryggen, hvilket giver en
god og sund holdning – nøjagtigt lige som
vi ønsker det af hesten.
Husk at resultater ikke kommer af sig
selv. Du skal lave øvelserne mindst 2-3
gange ugentligt og kan derudover evt.
vælge at supplere med yoga og kredsløbstræning. Lidt er altid bedre end ingenting.
Filosofien bag pilates er, at man altid kan
blive bedre, uanset hvor lang tid man har
trænet. Noget som passer godt ind i forhold til ridningens kunst.
Jo bedre du bliver til teknikken, jo
større udbytte får du af øvelserne – hellere 5 perfekte gentagelser end 20 forkerte.
Søs har her udvalgt nogle vigtige basisøvelser som introduktion:
Læg elastikken i
håndfladen med den
løse ende udad. Så
drejer du hånden
ind mod dig selv og
derefter væk fra dig
selv. Elastikken skal
vikles om midten af
hånden, og fingrene
skal være fri. Husk
at elastikken skal
være let spændt fra
start, så måske skal
du vikle flere gange.
Det er vigtigt for øvelsernes korrekte udførelse,
at elastikken bliver viklet korrekt – og bemærk at
elastikken på intet tidspunkt må blive slap.
Hæve-sænkebord – Stå på alle fire med håndleddene under skuldrene
og knæene under hofterne. Læg elastikken lige under skulderbladene og
vikl dem om hænderne. Elastikken skal være spændt fra start. Hold ryggen
så lige som muligt og nakken i forlængelse af rygsøjlen mens du udfører
øvelsen. Ånd ind og sænk nu langsomt ryggen ned mellem skuldrene uden at
bøje i armene og hæv ryggen op til elastikken igen på en udånding. Øvelsen
løsner og styrker omkring skulderleddene på samme tid, og giver en øget
kropsbevidsthed omkring skulderpartiets, brystkassens og ryggens holdning.
Lav øvelsen 5-6 gange. Gerne med en hjælper eller foran et spejl i starten.
130
RIDEHESTEN
h
04/12
GRAFIKER: TAN
PILATES i praksis