Aks- beskyttelse i hvede... Når kun det bedste er godt nok
Når kun det bedste er godt nok... 3 Aksbeskyttelse i hvede... 6-7 Fremtidens mål skal sættes... 16 Landbruget skal levere energi... 22 Indhold Gammel top er ny bund 2 Gammel top er ny bund 3 Når kun det bedste er godt nok Det mener planteavlskonsulenterne om indsatsen i sommeren 2011 Af Anders Fjendbo, [email protected] 4/5 Aksbeskyttelse i hvede 6/7 Alm rajgræs kan tabe toppen af udbyttet 8 9 Danish Biofuel går mod strømmen Command CS - ukrudtsmiddel i stadig udvikling 10 Vinterraps - højt udbytte kræver omhu og timing 11 Verden behøver større landbrugsproduktion 12 -13 14 Sådan virker AgCelence 15 Fremtidens mål skal sættes 16 /17 Brødkorn fordrer stor omhu 18 Højere udbytte med Opera i majs Flight Xtra - bredspektret og effektiv mod ukrudt i vintersæd 20 Osiris - kronen på værket Poldanor har skarp fokus på nye metoder 19 21 Landbruget skal levere energi Lykke Friis’ menuforslag 22 23 Færre »prutter« og bedre fertilitet i landbruget 24 BASF magasinet / Sommer 2011. Redaktionen er afsluttet 5. maj. Oplag: 19.000 eksemplarer. Udgiver: BASF A/S Ved Stadsgraven 15, 2300 København S Tlf. 32 66 07 00, [email protected] www.agro.basf.dk Redaktion: Per Hedegaard / Tine Gerson. Artiklerne er redigeret / skrevet af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto. Layout: Torben Pedersen. Tryk: SvendborgTryk. Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto BASF tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. BASF påtager sig intet ansvar for eventuelle beslutninger der foretages på baggrund af oplysningerne i dette magasin. BASF ønsker ligeledes at takke de mange medvirkende for deres deltagelse i dette magasin. Læs altid etiketten før brug. BASF er medlem af Dansk Planteværn. 2 BASF magasinet • Sommer 2011 Gammel top er ny bund. Sådan er udviklingen inden for afgrødepriserne, fortæller Palle Jacobsen, Agrocom. Vi er inde i en yderst positiv udvikling for planteavlen. Lad os håbe, det holder ved. Det er også positivt, at der fødes flere børn, som overlever, bliver voksne og lever længere, og mere velfærd i de lande, som virkelig trænger, kan også kun glæde. Derimod er det en dårlig nyhed med tørke i Rusland og oversvømmelser i Australien, men det er med til at trække afgrødepriserne op. Da afgrøderne steg i 2008, fulgte solide prisstigninger på gødning og planteværn med. Denne gang er gødningen igen steget, mens priserne på planteværn i 2011 hidtil kun er øget moderat. Det betyder, at en optimering af de nu mere værdifulde afgrøder virkelig betaler sig. Det danske landbrug er kendt for at anvende lave doseringer baseret på forsøg, egne erfaringer og observationer i marken. Der er således ingen tvivl om, at de behandlinger, som foretages, er velbegrundede til sikring af kvalitet og udbytte. AgCelence er et nyt begreb. AgCelence betyder, at du af nogle svampemidler kan forvente mere - mere end bare sygdomsbekæmpelse og -kontrol. Det gælder for svampemidler, som indeholder pyrachlostrobin også kaldet F500. For os i Danmark drejer det sig om Comet, Opera og Signum. Der skal laves mange forsøg og demomarker for at bedre dokumentationen i de enkelte lande. I Danmarks startede vi med majs, hvor Opera er godkendt. Når du læser etiketten, står der blandt andet: ”Opera er et svampemiddel med en særdeles god effekt mod en række sygdomme i flere forskellige afgrøder, desuden kan en behandling med Opera i nogle tilfælde have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller kvaliteten af den høstede afgrøde, selv om der ikke er synlige angreb af svampesygdomme”. Læs mere om AgCelence inde i bladet. Mere kvælstof til brødhvede, så danskerne kan få brød bagt på dansk hvede, er en anden god nyhed, som uddybes ligeledes her i magasinet. Skal din hvede beskyttes mod sygdomme, så når du sikkert op på niveauet for topudbytterne med Bell + Comet. Spørgsmålet er, om der skal Comet med begge gange i en splitbehandling? Eller skal den sidste behandling skiftes ud til det nye Osiris? Spørgsmål er der nok af. Osiris er det eneste alternativ til Bell + Comet, som giver et nettomerudbytte på samme niveau. Osiris er baseret på en formuleringsteknik, som BASF oprindeligt udviklede i sin farvelak-afdeling til brug i bilindustrien. BASF stillede de samme krav til jævn dækning med et svampemiddel og anvender nu de samme hjælpestoffer i en helt ny formulering af svampemidler. Osiris er det første svampemiddel, der er baseret på denne nye formulering. Det betyder blandt andet, at Osiris sætter ny standard for regnfasthed. Osiris er regnfast allerede efter få minutter. Rød regering efter næste valg? Hvad betyder det for det danske landbrug? Bliver det værre eller bedre? Uden at have politiske præferencer har vi valgt at spørge den socialdemokratiske fødevareordfører Bjørn Lausten her i BASF magasinet om sin og sit partis holdninger til landbruget. God læselyst og god høst! Når kun det bedste er godt nok de Bell alene. I 13 landsforsøg fra 2009 2010 er der opnået et ekstra brutto merudbytte på 0,7 hkg pr. hektar ved at anvende Comet sammen med Bell og samtidig nedsætte doseringen af Bell. Høje maltbygpriser og et stort areal med byg giver anledning til nytænkning omkring svampebekæmpelsen i vårbyg Af Klaus Nielsen, [email protected] I årevis har en tank-blanding med Folicur været standard i mange sprøjteplaner. Men en markant ændring i forbrugsmønstret er i disse år på vej i retning af nyere, mere bredspektrede midler. Ofte er der for svampebekæmpelser i vårbyg ikke opnået store merudbytter, så valget af middel er en helhedsbetragtning, hvor også kvalitetsparametre og minimering af risikoen indgår. Bell+Comet er også en effektiv løsning i byg Der er fornuft i at anvende løsninger, som man kender samt at gøre middelvalget så rationelt som muligt. Derfor er Bell + Comet en oplagt løsning også i byggen. Den giver en effektiv bekæmpelse af bygbladplet, bygrust og ramularia. Bell udmærker sig desuden ved også at have god effekt på de fysiologiske bladpletter. Det er dog ikke en svampesygdom, men den kan være vanskelig at skelne fra almindelige svampesygdomme, som pludseligt og meget hurtigt kan afløve en bygmark. Meldug er sjældent det helt store problem i vårbyggen, da de fleste sorter har en velfungerende MLO-resistens. Fysiologiske pletter i vårbyg er svære at skelne fra ramularia. Reducerer risikoen for lejesæd og nedknækning Erfaringer og forsøg fra Danmark og Irland har vist, at Bell i højere grad end andre svampemidler reducerer risikoen for lejesæd og nedknækning af strå og aks. Det skyldes sandsynligvis, at Bell har effekt mod nogle sekundære svampe, der ved infektion kan ”mørne” både strå og knæ. En forsinkelse af stråets ældningsprocesser kan derfor være med til at holde strået fleksibelt og bøjeligt i længere tid. Strobilurinet i Comet øger den forgrønnende effekt ved at reducere dannelsen af ethylen i planten. Det bevirker, at planterne trives bedre under mindre optimale vejrforhold, og det mindsker risiko for stress og tab af næringsstof. Det er i byg ligesom i hvede en fordel at blande Bell + Comet frem for at anven- Ramularia er ligesom bygbladplet og bygrust en tabsvoldende svamp, der bekæmpes effektivt med en blaning af Bell + Comet. Folicur er registreret varemærke for Bayer CropScience. Læs altid etiketten før brug! Forslag til strategi i maltbyg 2011 Det er svært at beskytte bladmassen effektivt mod svampeangreb gennem vækstsæsonen med kun en enkelt sprøjtning omkring skridning. Det gælder især ved tidlige angreb i modtagelige sorter. Derfor bør udgangspunktet være en todelt sprøjtestrategi, der kan optimeres løbende gennem vækstsæsonen efter sygdomstryk med mere. Forslag til strategi St. 32-37 0,375 Bell + 0,15 Comet eller Ceando (+ evt. 0,5 -1,0 Terpal) St. 45-51 0,375 - 0,5 Bell + 0,15 Comet Ved konstateret angreb af meldug, anvendes Ceando i stedet for Bell fra st. 32-37. Terpal forsikrer mod lejesæd og nedknækning Lejesæd samt nedknækning af strå og aks er ofte sortsrelateret. De nye bygsorter har i dag en højere tendens til at knække i strå og aks. Således er en forsinkelse af høsten på grund af dårligt vejr et stort problem, som kan være medvirkende til lejesæd samt nedknækning af strå og aks i marken (udbyttetab). Terpal er det eneste middel til vækstregulering, som indeholder aktivstoffet ethephon + mepiguatchlorid, som modvirker både lejesæd samt nedknækning af aks og strå. Terpal anvendes i stadie 32 til 37. Styrkelse af strået mod lejesæd opnås ved en tidlig sprøjtning, mens det optimale sprøjtetidspunkt mod aksnedknækning er senere i vækststadie 37. Terpal kan blandes med svampemidler som Bell og Ceando. Laveste dosering i vårbyg. BASF magasinet • Sommer 2011 3 Det mener planteavlskonsulenterne Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Indsatsen bør følge vejret og prisforventningerne kan første indsats mod svamp ske 20.- 25. maj, når andet øverste blad i vinterhveden er fremme. - Bell og Comet anvendt med 10 -15 procent af normaldoseringen er en god løsning, siger han. Til den afsluttende sprøjtning i vinterhveden, som skal beskytte fanebladet og akset frem til modningen, anbefaler han at bruge 0,25 liter Bell blandet med 0,05 liter Comet pr. hektar. - I et system uden brug af plov, hvor der er hvede efter hvede, vil jeg dog bruge en anden strategi for at undgå hvedebladplet og fusarium. Her skal der Bumper og Proline med ind, forklarer han. Hold markerne rene og bekæmp svamp efter behov Vejret og afgrødernes aktuelle tilstand bør sammen med de forventede afregningspriser være i fokus, når intensiteten af indsatsen mod svamp, ukrudt og skadedyr bestemmes, mener Erik Andkær Pedersen, chefkonsulent for planteavl hos Patriotisk Selskab Tror på pæne priser Det er alene et gæt, når Patriotisk Selskab kommer med sit bud på kornpriserne i den kommende høst. - 120 til 140 kroner pr. hkg er vores bud, uden vi står alt for fast. For meget kan ske, mener Erik Andkær Pedersen. Ud fra den vurdering mener han, at cirka halv dosering af svampemidlerne vil være passende ved en rettidig indsats – helt afhængig af det vejr, vi får i sprøjtesæsonen. - Det skal være enkelt, så vi kan komme over de store arealer på den korte tid, der er til rådighed, foreslår han. De forventede gode priser på afgrøderne ændrer ikke stort ved anbefalingerne til årets sprøjtninger mod ukrudt, svamp og skadedyr. Det gælder om at holde frøbanken nede og have styr på såvel svamp som skadedyr efter det aktuelle tryk, mener Gitte Skovgaard Jensen, planteavlskonsulent hos LRØ Dosering af planteværn er meget andet end prisen på afgrøderne. - Det gælder benhårdt om at være foran problemerne og derfor kunne bruge lave doseringer, mener Erik Andkær Pedersen, chefkonsulent for planteavl hos Patriotisk Selskab. Han råder derfor til at anvende en strategi, som rummer en meget præcis timing i forhold til det ukrudt, sygdomme og skadedyr, som kan komme til at reducere udbytterne i afgrøderne. - Det er ikke kun prisen på afgrøderne, vi skal rette ind efter, mener han. Samtidig fastslår han, at det ikke nytter at køre med en lav dosering, såfremt man ikke kommer rettidigt ud. - Så er man nødt til at øge doseringerne i forhold til problemernes omfang, påpeger Erik Andkær Pedersen. En god vinderstrategi Rettidighed og lave doseringer hænger økonomisk set godt sammen. - Min kollega Troels Toft har deltaget i konkurrencen om hvededyrkning på DLG Feldtage, og her har det vist sig, at lave doseringer på de rigtige tidspunkter absolut er en vinderstrategi, forklarer Erik Andkær Pedersen. Dermed mener han, at det er en fremgangsmåde, som også kan bruges med held uden for Danmarks grænser. - Det fordrer, at man har en plan for sine sprøjtninger, så de optimale tidspunkter ikke bliver forpasset, forklarer han. I vintersæden skal det tjekkes, om efterårets ukrudtssprøjtninger i vintersæden har haft den ønskede effekt. - Er det nødvendigt med en sidste, supplerende sprøjtning, kan det være en idé at tage 0,1- 0,15 liter Ceando pr. hektar med i vinterhveden, mener Erik Andkær Pedersen. Hvis denne sprøjtning ikke er nødvendig, 4 BASF magasinet • Sommer 2011 Håber på mere vinterraps Vinterraps må gerne komme til at fylde mere i markplanerne fremover. - Det er ærgerligt med al det protein, vi importerer til vores husdyr, når vi selv kan fremstille en del af den med vinterraps, mener Erik Andkær Pedersen. Udfordringen ved at dyrke vinterraps er en rettidig såning. - Der er stadig plads nok i sædskifterne, selv når rapsen helst skal have fem-seks år mellem sig, forklarer han. Den store afstand ønsker han på grund af mere og mere kålbrok. Økonomisk set er det smart efter 2011 at satse på større arealer med vinterraps og frøgræs, påpeger han. Med hensyn til prisen på raps er han meget optimistisk, og hans eneste bekymring er, at generelt høje afgrødepriser kan hive indtjeningen ud af svineproduktionen. - På vegne af planteavlen er vi helt afgjort optimister for den kommende tid, fastslår Erik Andkær Pedersen. Det spurgte vi om: 1. Vi står foran en ny sæson. Hvordan er dine anbefalinger til bekæmpelse af ukrudt, svamp og skadedyr i afgrøderne sat i relation til de forventede afgrødepriser? 2. Hvordan forventer du, at arealet med vinterraps vil udvikle sig? 3. Hvad er din samlede vurdering omkring økonomien i planteavlen inden for det kommende års tid? Det nuværende prisleje for afgrøderne vil fortsætte efter den nye høst, mener LRØ. - Men det betyder ikke, at indsatsen skal være så meget anderledes med hensyn til at bekæmpe ukrudt, selvom der er fornuftige priser på afgrøderne, siger Gitte Skovgaard Jensen, planteavlskonsulent hos LRØ. Det østjyske rådgivningsselskab er nemlig af den opfattelse, at der ikke må opbygges en stor frøbank af ukrudt, som senere skal bekæmpes. - Man bør tænke langsigtet og sørge for at have rene marker, forklarer hun. Derfor er det også nødvendigt at gå efter det græsukrudt og de tokimbladede ukrudtsarter, der måtte være tilbage i markerne efter den lange vinter. Meldug og andre svampesygdomme i vintersæden og vårsæden skal ligeledes bekæmpes i forhold til de aktuelle problemer. - Det er dog kun, når der er noget at komme efter, man skal gøre en indsats, siger Gitte Skovgaard Jensen. Pas på melduggen I 2010 var der i mange af de mest dyrkede sorter af vinterhvede betydelige angreb af meldug, som potentielt truede de gode udbytter – hvis der ikke skete en bekæmpelse. - I år er cirka 80 procent af arealet tilsået med sorter, som er modtagelige for meldug. - Det betyder, at man skal ud at se, om der kommer angreb, og er der angreb, skal man sætte ind, siger Gitte Skovgaard Jensen. Melduggen kan angribe fra starten af maj, og man skal som minimum i marken hver uge for at observere, om der er begyndende angreb. - Desuden kan man følge varslingerne, forklarer hun. Mavrik, Bumper, Tern = reg. varemærker for Makhteshim Agan Folicur, Proline, Prosaro = reg. varemærker for Bayer CropScience Amistar = reg. varemærke for Syngenta Crop Protection ...om indsatsen i sommeren 2011 Den øvrige indsats i vinterhvede bør også følge de konkrete angreb, og den afsluttende sprøjtning mod septoria bør ligeledes udføres efter det aktuelle smittetryk og det forventede vejr efter sprøjtningen. Se efter rust i byggen I vinterbyg og vårbyg er det især angreb af rust, som bør overvåges. - Vi anbefaler en eller to sprøjtninger mod svamp i byg afhængig af de angreb, der observeres og de sorter, der dyrkes, siger Gitte Skovgaard Jensen. Med andre ord er det sorternes nuværende resistens, som bør være afgørende for den indsats, der skal ydes, når angreb konstateres. I byg skal der være særlig fokus på at få bekæmpet bygrust. Men i et fugtigt forår vil der være øget risiko for skoldplet og bladplet. - De op til to sprøjtninger i byg kan sættes ind ved begyndende strækning og lige omkring skridning. - Den sidste sprøjtning er den vigtigste, mener hun – og cirka 50 procent af normaldosis i alt til to svampebekæmpelser kan være et passende niveau. Pas på gulrust i triticale Cirka 30 procent af arealet med triticale er sorter, som ikke har resistens overfor gulrust – og her kan der opstå meget store tab hvis ikke der bekæmpes. - Her skal man være på mærkerne, fastslår Gitte Skovgaard Jensen. Bekæmpelsen af skadedyr i korn bør ske efter skadetærsklerne. - Hvis der er bladlus i kornet, er det oplagt at udføre en bekæmpelse samtidig med den afsluttende svampesprøjtning, foreslår hun. Vinterrapsen skal beskyttes I vinterrapsen er glimmerbøsser et kostbart bekendtskab, og snudebiller kan også forvolde skade. - Med den gode pris, vi forventer for vinterraps, er det også værd at bekæmpe svamp i alle de veludviklede marker med potentiale til et højt udbytte, forklarer Gitte Skovgaard Jensen. Indsatsen skal rettes mod såvel knoldbægersvamp som skulpesvamp. - Med færre husdyr og dermed mindre behov for produktion af foder er der idé i at dyrke mere vinterraps, mener hun. Forudsætningen for at få succes med vinterraps er dog ens evne til at sælge den på det rigtige tidspunkt – og evne til at dyrke den. - Det er en afgrøde med mange omkostninger, og derfor skal man ikke så den for enhver pris. Hvis såningen ikke kan ske i et godt såbed i ordentlig tid, er det bedre at droppe rapsen til fordel for korn, påpeger hun. Vinterraps må højst komme hvert fjerde år i sædskiftet og helst med mindst fem års mellemrum. Stor spredning på priserne Der er generelt et stort potentiale for den kommende høst både med hensyn til pris og udbytte. - Det er selvfølgelig svært at spå om priserne, som ændrer sig meget selv over kort tid. Så man skal holde øje med dem og forvente stor spredning. Men generelt forventer jeg gode priser, siger Gitte Skovgaard Jensen. Salgstidspunkt og udbytterne bliver således afgørende for økonomien i planteavlen. Højere afgrødepris fordrer større indsats Det gælder om at få så stort et nettomerudbytte som muligt, og med gode priser på afgrøderne aflønnes indsatsen mod ukrudt, svamp og skadedyr bedre, når der er noget at komme efter, mener Lars Olsen, planteavlschef hos Østdansk Landbrugsrådgivning Vi er godt inde i en sæson, hvor priserne på afgrøderne ser ud til at få et fornuftigt leje. - Vi tror og håber på, at korn i høst bliver afregnet i lejet 130 -150 kroner pr. hkg, og raps med over 300 kroner, siger Lars Olsen, planteavlschef hos Østdansk Landbrugsrådgivning. Han mener derfor, at skadetærsklerne bliver lavere, og at et bedre bytteforhold mellem planteværn og afgrøder gør, at der skal mindre ukrudt, svamp og skadedyr til at udløse sprøjtninger i markerne. - Vores mål er at se det økonomisk ud fra landmandens synspunkt, fastslår han. Se efter svampetrykket i hveden Når det gælder vinterhveden, skal markerne ses efter regelmæssigt i den forholdsvis korte periode, hvor svamp og skadedyr skal holdes borte. - I stadie 39, hvor fanebladet skal beskyttes, hvis der er tegn på angreb af svamp, kan man bruge 0,3-0,4 l Bell pr. hektar eller Ceando i meldugmodtagelige sorter, foreslår Lars Olsen. Ved tidlige angreb af meldug kan der være behov for bekæmpelse i stadie 32 med eksempelvis Flexity eller Tern. - Følg varslingerne og prognoserne og kom ud i markerne, siger han. Det gælder også om at være opmærksom på, om der kommer angreb af gulrust, som hurtigt kan tage fart. - Ved begyndende skridning skal der ske en beskyttelse af akset, og her kan man bruge 0,4 l Bell plus 0,15 l Comet pr. hektar. - Hvis man ikke har købt disse to midler hjem, kan et alternativ være Osiris, som ser ud til at være et interessant middel, mener Lars Olsen. I pløjefri dyrkning foretrækker han Proline eller Prossaro frem for Bell grundet hvedebladplet og fusarium. I forbindelse med den afsluttende sprøjtning og i de kommende uger skal man også være opmærksom på angreb af insekter. Her kan eksempelvis Mavrik 2F eller Fastac 50 komme på tale som midler. - Ser man skadedyr forud for en anden sprøjtning, skal der ikke meget angreb til, før jeg vil bekæmpe dem, siger han. Byggens aks skal beskyttes I vinterbyggen kan man beskytte fanebladet og akset med en blanding af 0,15 l Comet og 0,15 l Folicur pr. hektar – og forud for denne sprøjtning tjekke, om der er lus i afgrøden. - I vårbyggen skal ukrudtet bekæmpes, og omkring 20. maj skal man sørge for at beskytte de sorter, der er modtagelige for rust. Det kan eksempelvis ske med 0,15 - 0,2 l Folicur pr. hektar, siger Lars Olsen. I første halvdel af juni er det nødvendigt at beskytte faneblad og aks i vårbyggen, og her kan en blanding af 0,15 l Comet og 0,15 l Folicur pr. hektar være en løsning. Igen skal man holde øje med, om der er angreb af lus, som skal bekæmpes. - Husk, at i vårbyg sidder lusene langt nede på stråene, så man skal anvende en sprøjteteknik, som sikrer nedtrængning i afgrøden, påpeger han. Tjek vinterrapsen for svamp Hvis vejret bliver fugtigt og køligt med en lang blomstringsperiode, og hvis der hyppigt er raps i marken, er en beskyttelse mod angreb af svamp værd at overveje. - Her kan en sprøjtning, når de første kronblade begynder at falde, være på sin plads, forklarer Lars Olsen. Han foreslår en blanding af 0,35 l Amistar og 0,35 l Folicur pr. hektar. - Et alternativ til det er 0,35 l Cantus pr. hektar, siger han. I Landsforsøgene har det i godt 50 procent af tilfældene givet nettomerudbytte at bekæmpe svamp – og med en høj pris kan det endnu bedre betale sig at holde dem væk. Desuden skal der holdes skarpt øje med skadedyr. Lars Olsen er i øvrigt af den opfattelse, at arealet med vinterraps vil øges. - Det er en attraktiv afgrøde i sædskifterne, og når raps koster det dobbelte af hvede, er økonomien også god, mener han. Med udsigt til de gode priser på afgrøderne er han generelt positiv stemt på planteavlens vegne. BASF magasinet • Sommer 2011 5 Aksbeskyttelse i hvede Op til 80 procent af udbyttet kommer fra fotosyntesen under indlejringen i kernerne – derfor er aksbeskyttelse kronen på værket Af Stefan Ellinger, [email protected] I juni måned er det ikke længere muligt at ændre på antallet af aksbærende strå og antallet af kerner pr. aks. Det er frem til høst således alene kerneindlejringen, der bestemmer det endelige udbytte. Hver gang tusindkornvægten øges med blot et enkelt gram, stiger udbyttet pr. hektar med 0,2 ton. Kerneindlejringen strækker sig normalt over seks-syv uger, og op til 80 procent af udbyttet kommer fra fotosyntesen i denne relativt korte periode. Fanebladet er den vigtigste bidragsyder, men også akset og det næst øverste blad leverer vigtige andele. Den resterende del af kerneindlejringen sker fra oplagrede reserver af blandt andet opløselige kulhydrater i strået. Sunde, grønne blade og aks udnytter sollyset optimalt og kan producere 0,2 ton kernefyld pr. dag ved høj indstråling af lys. Den delte aksbeskyttelse De fleste deler i dag aksbeskyttelsen i to. Især når kornprisen er høj, gælder det om at være ekstra omhyggelig med timingen samt valg af midler og dosering. Såvel svampesygdomme som insektangreb kan gnave af udbyttet i de sidste, kritiske uger af vækstsæsonen. ,, Sunde, grønne blade og aks udnytter sollyset optimalt og kan producere 0,2 ton kernefyld pr. dag ved høj indstråling af lys Den første del af aksbeskyttelsen udføres, så snart fanebladet er foldet ud. Da dette blad skal levere en væsentlig del af kernefyldningen, gælder det om at få det beskyttet effektivt fra starten. En omhyggelig sprøjteteknik er vigtig, og der bør ikke anvendes under 200 liter vand pr. hektar. Sørg også for, at det næst øverste blad dækkes med sprøjtevæske. Den afsluttende aksbeskyttelse sættes ind et par uger senere, når akset er fuldt gennemskredet. Igen gælder det om at være omhyggelig med sprøjteteknikken, så også beskyttelsen af fanebladet bliver forlænget. Tænk på, at et hvedeaks er et relativt vanskeligt sprøjtemål på grund af den oprette stilling og uensartede overflade. Foto til venstre: Aksfusarium kan kun bekæmpes ved at sprøjte med en tilstrækkelig dosering af et effektivt middel i de to-fem dage, hvor hveden blomstrer. Foto til højre: Septoria. 6 BASF magasinet • Sommer 2011 Valg af midler og dosering De to mest effektive midler mod septoria er Bell og Osiris. Bell blandet med Comet har de seneste år sat standarden for aksbeskyttelse i hvede. Bell virker cirka en uge længere end Opus, og tilsætningen af Comet giver netto-merudbyttet et ekstra løft. Med godkendelsen af Osiris er der for første gang et reelt alternativ til Bell – især til den afsluttende akssprøjtning. Osiris er specielt udviklet til aksbeskyttelse og trækker på mangeårige erfaringer inden for BASF med hensyn til kemiske hjælpestoffer og fra helt andre industriområder som f.eks. sprøjtelakering af biler. Osiris er formuleret på en måde, så både afsætning og vedhæftning af sprøjtevæsken på hvedeakset er optimal. Med nuværende forventning til afregningspris på hvede til høst i år bør indsatsen af svampemidler til aksbeskyttelsen som udgangspunkt være omkring 75 procent normaldosering - med mulighed for endelig fin tuning ud fra de aktuelle forhold på sprøjtetidspunktet. Hvor aksfusarium vurderes at udgøre en risiko, kan Bell med fordel erstattes med Osiris i en passende dosering, og sprøjtningen lægges så tæt på hvedens blomstring som muligt. Selv sene angreb af bladlus kan koste dyrt. I 2009 blev der således høstet merudbytter på op til 1,6 ton pr. hektar for en behandling mod bladlus i Landsforsøgene. Hvis skadetærsklen på 25 procent angrebne strå er overskredet på tidspunktet for afsluttende svampesprøjtning, bør der altid tilsættes et effektivt middel mod bladlus - f.eks. Fastac 50. Fusarium i aksene Infektion af fusarium-svampe kan både reducere udbyttet og give anledning til dannelse af forskellige giftige mykotoksiner. Risikofaktorerne er velkendte: • Forfrugt majs eller hvede • Reduceret jordbearbejdning (ingen pløjning) • Modtagelig sort Endvidere er regn i blomstringsperioden en forudsætning for infektion. Der er etableret grænseværdier for de forskellige giftstoffer ved handel med hvede, men de kan selvfølgelig også give anledning til problemer ved opfodring på egen bedrift. Aksfusarium kan kun bekæmpes ved at sprøjte med en tilstrækkelig dosering af et effektivt middel i de to-fem dage, hvor hveden blomstrer. Ved at udsætte den afsluttende sprøjtning med f.eks. en uge er der imidlertid risiko for at gå på kompromis med septoria-beskyttelsen – især hvis doseringen til den forudgående fanebladsprøjtning har været til den lave side. Osiris har den store fordel i forhold til alternative midler med fusarium-virkning, at effekten mod andre vigtige akssvampe som f.eks. septoria samt gulog brunrust også er i top. Det giver øget sikkerhed og fleksibilitet. Læs altid etiketten før brug! Tabel 1 % effekt DON ZEA Netto-merudbytte (fusarium i aks st. 77) (ppb) (ppb) (ppb) (hkg/ha ved 130 kr) 3.880 108 Ubehandlet 1,0 Osiris 53% 1.689 31 + 4,6 hkg 2,0 Osiris 70% 827 8 + 8,0 hkg DjF 2010. Forsøg 10321-1 (uddrag). Forsøg med kunstig smittet omkring blomstring og kunstvandet. Alle led behandlet i st. 37 med 0,375 l/ha Bell mod bladsvampe. Forslag til aksbeskyttelse 1. sprøjtning i st. 39, når fanebladet er fuldt udfoldet: 0,5 Bell l/ha + 0,15 l/ha Comet 2. sprøjtning omkring st. 59 - 61, når akset er fuld gennemskredet: 0,375-0,5 l/ha Bell DON = deoxynivalenol. ZEA = zearalenon. BASF magasinet • Sommer 2011 7 Alm. rajgræs kan tabe toppen af udbyttet Danmark er verdensmester i rødsvingel, men det kniber meget med at hente høje, stabile udbytter i rajgræs og dermed følge med Oregon og New Zealand, fortæller forskningsleder Birte Boelt, Flakkebjerg Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Alt tyder på, at udbyttepotentialet er dobbelt så højt som gennemsnitsudbyttet på knap 1.200 kg pr. hektar, og at det er perioden fra blomstring til høst, som er kritisk. Med andre ord: Når mejetærskeren kommer over marken, mangler halvdelen – sådan cirka, når vi snakker om alm. rajgræs. - Vi har i de senere år set udbyttet i rødsvingel stige meget markant her i Danmark i forhold til det, der bliver præsteret i andre frødyrkende lande. - Lige omvendt er det i alm. rajgræs, hvor andre lande går en hel del frem i de gennemsnitlige høstudbytter, mens vi i Danmark ikke øger vores udbytter, fortæller Birte Boelt. Hun er forskningsleder ved Institut for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg – og en af de få dan- Birte Boelt forsker i frøgræs, og hun er bekymret over, at de danske avlere af alm. rajgræs ikke får hele udbyttet med i mejetærskerens tank. 8 BASF magasinet • Sommer 2011 ske forskere, der beskæftiger sig meget indgående med den danske frødyrkning. Hendes forskning ser også på hvad, der præsteres i andre lande med en betydende produktion af frø som Oregon i USA, New Zealand og Holland. I Oregon og New Zealand er udbytterne i alm. rajgræs steget med 500 -700 kg pr. hektar – svarende til 30 - 50 procent af det gennemsnitlige danske udbytte. En foruroligende udvikling Dette perspektiv er Birte Boelt noget foruroliget over, idet den danske produktion af almindelig rajgræs er ved at sakke agterud med hensyn til opnåede høstudbytter. - Vi er gået meget systematisk til værks med vores forskning i udbytter de senere år og har set på de fire forskellige komponenter, der tilsammen danner udbyttet. - Det sker for at komme tættere på en årsag til, at høstudbytterne ikke følger med her i Danmark, forklarer hun. Selvom hun ikke vil male en vis herre på væggen, mener Birte Boelt alligevel, at den danske produktion af alm. rajgræs kan være truet i fremtiden. - Såfremt udbytterne ikke får et løft lige så stort som i de lande, vi konkurrerer med, bliver det problematisk at fastholde vores konkurrenceevne, mener hun. De fire komponenter De fire hovedkomponenter, der danner udbyttet, er: • frøstænglerne • småaksene • antal frø pr. småaks • frøvægten Med henblik på at få en idé om, hvad der sker fra blomstring til høst, har forskerne talt antal blomster og senere antal frø pr. småaks. - Vi har også vejet frøene, og tidligere var det sådan, at vi ikke regnede de små frø for så meget. Men de bør også tælle med, når de er spiredygtige, fastslår Birte Boelt. Uden at komme ind på detaljerne er det sådan, at potentialet for et højere udbyt- Alm. rajgræs i blomstring. Hvis afgrøden lægger sig for tidligt, giver den ikke nok – og går den for sent eller slet ikke i leje, vil en stor del af udbyttet sandsynligvis gå tabt. te end det faktisk høstede er til stede helt frem til blomstring og måske endda indtil en uges tid før høst. En sum af faktorer Vejen til at fastholde potentialet for et højt udbytte går gennem en meget målrettet indsats for at få en afgrøde, der er stående indtil kort tid før høst. Men det medfører en meget stor risiko for spild. - Et lidt højere N-niveau, vækstregulering, svampebekæmpelse og eventuel skårlægning af afgrøder, som ikke er gået i leje ved modenhed, er de indsatsområder, frøavlerne bør se nærmere på for at få høstet hele udbyttet, påpeger Birte Boelt. Nogle avlere kan finde lidt ekstra kvælstof fra andre afgrøder, vækstreguleringen kan være med til at styre, hvornår afgrøden går i leje, og svampebekæmpelsen kan forhindre rust. - Selvom skårlægning i sig selv giver et spild og en risiko for et meget vådt skår, hvis der kommer regn, så bør vi alligevel overveje den mulighed for at mindske spildet i de afgrøder, som ikke er gået tilstrækkeligt i leje. - Både i Oregon og New Zealand bliver alm. rajgræs skårlagt, og de kan som sagt høste 30 - 50 procent mere end i Danmark, så det indikerer, at det er en metode, der kan rumme fordele, forklarer Birte Boelt. Danish Biofuel går mod strømmen Udviklingsselskabet DBH Technology A/S i Grenå har skabt et produktionsdesign, som tager hånd om hele værdien af kernen fra foderhvede. Kun stivelsen bruges til fremstilling af ethanol, mens det mest værdifulde i kernen sendes fermenteret tilbage til produktion af fødevarer og foder Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Hvor bliver de af - anlæggene, der skal producere bioethanol i Danmark? En hurtig søgning på internettet viser, at var det gået efter intentionerne, kunne der have været tre-fire anlæg til fremstilling af ethanol i Danmark anno 2011. Men det er der ikke, og dermed halter vi langt bagefter andre lande som Tyskland, USA og Brasilien. Beskæmmende mener tilhængerne, mens modstanderne måske er bedre tilpasse med tingenes tilstand. En af dem, der ikke har noget imod at lufte sin iver efter at komme i gang, er Svend Brandstrup, direktør for DBH Technology A/S med hjemsted i Grenå. - Vi startede vores beskrivelser allerede for fem år siden, fortæller han, med en tro på, at det første spadestik tages i efteråret 2011 til et meget ambitiøst anlæg til produktion af bioethanol på basis af hvede. Herefter vil der gå cirka 20 måneder, før anlægget er i gang med at producere. Men lige nu er der ikke andre synlige tiltag end dem, der ses på taknemmeligt papir. - Jo, vi har brugt 40 millioner kroner, når vi når slutningen af 2011. Desuden har en af investorerne sat 140 millioner kroner i at gøre Grenå havn til en dybvandshavn med plads til vores produktionsanlæg tæt på kajen, fortæller Svend Brandstrup. Godt for betalingsbalancen I Danmark har der været politisk modstand mod de såkaldte 1. generationsanlæg til fremstilling af bioethanol – det vil sige et anlæg, der anvender korn og andre planteprodukter, der kan spises af mennesker eller dyr. Men alligevel er det et sådant anlæg, Svend Brandstrup og hans medinvestorer bag DBH Technology A/S vil opføre i Grenå. Hvorfor vil I det? - For det første har vi et overskud af korn i Danmark på op til 1,5 millioner ton årligt afhængig af høstudbyttet og det aktuelle forbrug, forklarer Svend Brandstrup. Heraf vil det projekterede anlæg i Grenå aftage cirka 500.000 ton. - Men kornet er ikke væk, blot fordi vi anvender det til fremstilling af bioethanol, uddyber han. Det er stivelsen i kornet, der omdannes til ethanol, mens al protein og planteolier vil være tilbage i det værdifulde proteinprodukt. - Proteinproduktet kan erstatte cirka 122.000 ton sojaskrå af de i alt 1.318.000 ton, der eksempelvis blev importeret i 2009, fortsætter han. Hertil kommer, at der er en produktion af CO2, som kan anvendes industrielt og klid (hvedeskal), som kan anvendes til kosttilskud. - Det er ligesom med slagtegrisen, hvor kun hylet er tilbage, fastslår han. Kræver store penge på bogen Der er således ifølge DBH Technology A/S en række oplagte fordele, som også overgår de fordele, der er ved at anvende eksempelvis halm til fremstilling af bioethanol. Svend Brandstrup (tv) og formanden for Danish Biofuel, Hans Nielsen (th) på besøg hos et polsk anlæg til fremstilling af bioethanol. Processen kan skematisk opdeles i følgende trin: • Kliden fjernes og sælges som et produkt til både fødevare- og foderproduktion, og hveden granuleres i mindre partikler i en korngranulator. • Væske og enzymer tilsættes granulatet, hvorefter det opvarmes, og stivelsen nedbrydes til sukker og danner en væske kaldet bear. • Bearen pumpes til gæringsprocessen, som udvikler CO2, der opsamles. Efter cirka 30 timer pumpes væsken, som nu består af alkohol og restprodukt, til destillation. • Ethanolen udskilles via destillation og yderligere dehydrering og pumpes herefter til lagertanke klar til afsætning. • Det alkoholfrie produkt, bestående af proteiner, planetolier og halvdelen af kernens fiberindhold, bliver i en centrifuge separeret i kage og såkaldt sirup for at hæve tørstofindholdet. Produkterne blandes igen og fremstår som et vådt, værdifuldt proteinprodukt med et tørstofindhold på 26 - 30 procent. Produktet, som Danish Biofuel kalder Danish BioPro, vil blive et værdifuldt supplement til importeret sojaprotein i foderblandinger til både svin og kvæg. - Der bliver tre produkter ud af halmen, nemlig ethanol, et biogasprodukt og brændselspiller. - Men kun cirka 40 procent af sukkeret udnyttes. Og ved denne brug af halm forsvinder foder- og strøelsesværdien samtidig med, at jorden snydes for kulstof, hvis man ikke kompenserer for halmudtaget med et godt sædskifte, mener Svend Brandstrup. Han fortæller, at investorerne arbejder med en samlet anlægsværdi på 1,3 milliarder kroner. - En hel del af dem er vi selv klar med. Vi er dog meget interesserede i flere investorer, da vores mål er at skabe en virksomhed, der også tåler stormvejr, så jo større egenkapital des bedre, fastslår han. BASF magasinet • Sommer 2011 9 Command CS - ukrudtsmiddel i stadig udvikling Erfaringer fra såvel forsøg som praksis har vist, at Command CS kan bekæmpe en-årig rapgræs særdeles effektivt – især i kombination med Focus Ultra + Dash Af Stefan Ellinger, [email protected] Da Command CS blev godkendt i Danmark for 10 år siden, var arealet med vinterraps nået op på cirka 100.000 hektar, og interessen for at optimere dyrkningen var stigende. Udvalget af ukrudtsmidler var imidlertid begrænset til Devrinol og Matrigon, der på daværende tidspunkt også måtte anvendes om efteråret. Stigende problemer med blandt andet hyrdetaske og burresnerre gjorde det imidlertid efterhånden umuligt at dyrke vinterraps på store arealer, og det var ikke muligt at få godkendt de ukrudtsmidler, som svenske og tyske landmænd havde fri adgang til. Godkendelsen af Command CS betød, at interessen for at dyrke vinterraps i Danmark ikke bare blev bevaret men også, at det var muligt at øge arealet væsentligt. Efterhånden, som der blev høstet erfaringer med Command CS, blev det også klart, at dette middel var væsentligt mere bredspektret end først antaget. Efter at Kerb er væk fra markedet, er det Sådan ser aktivstoffet i Command CS ud. især effekten mod en-årig rapgræs, som har været i fokus. En-årig rapgræs findes på langt de fleste arealer. Erfaringer fra såvel forsøg som praksis har vist, at Command CS kan bekæmpe en-årig rapgræs særdeles effektivt – især i kombination med Focus Ultra + Dash. Det aktive stof Det aktive stof i Command CS hedder clomazon og er udviklet af det amerikanske firma FMC tilbage i 1979. Clomazon optages i spiringsfasen gennem ukrudtets kimstængel samt rodnet og transporteres opad systemisk med saftstrømmen til vækstpunkterne. Clomazon inhiberer syntesen (hæmmer dannelsen) af klorofyl og de kartinoider, der beskytter klorofyl mod nedbrydning af sollyset. Ukrudtsplanterne dør under fremspiringen eller umiddelbart efter og fremstår kraftigt afblegede. HRAC (Herbicide Resistance Action Commitee) har klassificeret clomazon i gruppe F4, og risikoen for, at ukrudt kan danne resistens, er meget lav. Unik formulering Command CS er det eneste ukrudtsmiddel på markedet, der er formuleret som en kapselsuspension. Det aktive stof (clomazon) er omgivet af en kapsel af et avanceret, porøst polymer-materiale. Denne teknik kendes også fra medi- Efter udsprøjtning på jordoverfladen frigives det aktive stof i Command CS løbende og ensartethed opnås ved, at kapslerne efterhånden åbner sig ved aktivering fra regn eller dug. 10 BASF magasinet • Sommer 2011 cinalindustrien, hvor der i nogle tilfælde ønskes en såkaldt ”slow-release” effekt. Efter udsprøjtning på jordoverfladen frigives det aktive stof løbende og ensartethed opnås ved, at kapslerne efterhånden åbner sig ved aktivering fra regn eller dug. Det aktive stof frigives altså præcis, når forholdene er gunstige for spiring af ukrudtsfrø. Under tørre forhold forbliver kapslerne lukkede, og det aktive stof er klar, til forholdene igen bliver gunstige for fremspiring af ukrudt. Fordelen i forhold til en konventionel formulering er en mere sikker effekt på ukrudtet og en længere virkningstid. Hertil kommer også en signifikant bedre afgrødetolerance og dermed mindre risiko for skade på afgrøden. Vi har testet andre formuleringer af clomazon gennem årene – blandt andet som pulver og emulgerbart koncentrat – og resultaterne har været markant ringere end med Command CS. Stomp er også under udvikling som en kapselsuspension, fordi denne formuleringstype også i dette tilfælde giver store fordele i forhold til de traditionelle formuleringer. Til mange afgrøder Listen af afgrøder, som Command CS kan anvendes i, er vokset støt gennem årene. Godkendelsen omfatter vinterraps, kartofler, ærter og gulerødder. Hertil kommer en lang række af off-label godkendelser, hvoraf sukkerroer og spinat til frøavl arealmæssigt er de største men den inkluderer også en række mindre afgrøder til frøproduktion. I kartofler er interessen for at anvende Command CS også stigende, og måske bliver en grundbehandling med Command CS blandet med Stomp formuleret som kapselsuspension standard om nogle år? Command CS har således over årene fyldt en række ”huller”, når andre ukrudtsmidler er gået ud af markedet og har dermed bidraget til, at det stadig er muligt at dyrke disse afgrøder rentabelt i Danmark. Command er registreret varemærke for FMC Devrinol er registreret varemærke for UPL Matrigon og Kerb er registreret varemærke for Dow AgroScience Vinterraps - højt udbytte kræver omhu og timing Topudbytter i vinterraps opnås med tidlig såning og rettidig pleje allerede fra vækststart Af Jakob Skodborg Jensen, [email protected] Så vinterraps tidligt – det giver op til 3.500 kroner ekstra pr. hektar. Efteråret er rapsens vel nok vigtigste vækstperiode, hvor en meget væsentlig del af udbyttepotentialet lægges fast. Vinterraps skal sås tidligt, da det giver de højeste udbytter. Etableringen strækker sig normalt gennem hele august, hvor de tidligste marker sås omkring 1. august. Forskellen mellem at så tidligt i august eller ved at være sent ude med såning i september kan være op til 1.000 kg frø pr. hektar. Derfor bør man prioritere at så raps rettidigt, inden man nødvendigvis høster resten af afgrøderne, hvis forholdene er til det. Et godt og tørt såbed, uden kraftig regn de følgende dage, er helt afgørende. Stærke planter opnås ved at så tidligt og tilføre gødning – gerne omkring 50 -60 kg kvælstof, som er tilgængelig straks efter såning. Dyb nedpløjning af gylle kommer ikke rapsen til gavn i etableringsfasen. Svenske forsøg viser, at der med en høj kvælstofmængde i efteråret kan spares lidt i foråret. Rapsen er svag i starten For at få en stærk rapsmark tilstræbes kraftige planter inden vinteren, og et planteantal på 30 - 40 planter pr. kvadratmeter. Væk med ukrudtet Command CS + Stomp inden for tre dage efter såning giver en rigtig god og bred effekt på tokimbladet ukrudt, men også på småfrøede græsser – specielt på enårig rapgræs. Det er helt afgørende, at rapsen er ren for ukrudt, da udbyttet ellers vil reduceres markant. Mod spildkorn og andet græsukrudt følges op med Focus Ultra. Er der spildkorn i marken, skal det bekæmpes, inden spildkornet gør skade. Man skal ikke vente på, at græsserne kommer frem. Rapsen bliver ganske enkelt kvalt, hvis den står og konkurrerer med ukrudt. Spildkorn bekæmpes ved 1- 4 blade, og det er ofte tidligt efter såning, da spildkornet har startet spiringen lige efter, det ryger ud af mejetærskeren. Øvrigt græsukrudt bekæmpes lidt senere (1- 4 blade) med 1-1,5 ltr. Focus Ultra pr. hektar. Et angreb af rapsjordlopper i efteråret. Der er bekæmpet i marken, mens kilen er undladt. Her er marken ødelagt - hvilket først ses i foråret. Kraftig vækst uden strækning Ved etablering tidligt i august opnås god og hurtig vækst på grund af mange varmegrader. Målet er en rapsafgrøde, der gennem efteråret vokser sig meget kraftig uden at begynde strækningsvæksten. Rapsen begynder sin strækningsvækst efter at have fået cirka 500 graddage. Derfor giver tidlig etablering ved høje temperaturer væsentlig øget tendens til, at rapsen begynder sin strækningsvækst allerede tidligt i efteråret. Det giver et højtliggende vækstpunkt med risiko for frostskader og udvintring. Derfor er vækstregulering med Juventus 90 en vigtig brik i dyrkning af vinterraps. Juventus 90 har godkendelse til vækstregulering af rapsen i stadie 15 -19 (59 blade). Jo tidligere behandlingen udføres, jo bedre effekt opnås. Derfor bør man tilstræbe, at behandlingen lægges ind ved rapsens 5 -bladsstadie, da doseringen ellers skal øges. Eksempel: Behandling ved fem blade Såtidspunkt Dos. Juventus 90 tidlig såning indtil 10/8 0,5 - 0,7 l/ha eller 0,5 + 0,3 l/ha 10/8 - 20/8 0,5 l/ha 20/8-1/9 0,3 l/ha God effekt på rodhalsråd Juventus 90 har ligeledes god effekt mod rodhalsråd. Timing af behandlingen mod rodhalsråd er den samme som ved vækstregulering. Risikoen for rodhalsråd er større ved tidlig etablering, da svampen derved har længere tid til at vokse fra blad til stængel. Valg af dosering og tidspunkt for behandling mod rodhalsråd passer helt sammen med en vækstregulering. Juventus 90 har dog ikke godkendelse til bekæmpelse af rodhalsråd, så gevinsten opnås sammen med vækstregulering. Rapsjordlopper kan være altødelæggende i en rapsmark. Bekæmpelse af jordlopper er en lille omkostning, men af stor betydning. Brug fangbakker i marken, følg varslingen og løb ingen risiko. På dette lille billede ses en Juventus 90 (tv) behandlet rapsplante med et lavt vækstpunkt, og (th) to ubehandlede planter med normale, høje vækstpunkter. BASF magasinet • Sommer 2011 11 Verden behøver større - Selvom det er komplekst, har vi ved et bredt samarbejde mellem alle aktører i landbrugserhvervet mulighed for at løfte udfordringen, mener han. - Det drejer sig om at anvende den viden, vi allerede har og hele tiden føje ny viden til, som kan tages i anvendelse ude på det enkelte landbrug, forklarer han. - og landbruget kan levere meget mere på en bæredygtig måde, påpeger Jonathan Tann, landechef for BASF Crop Protection i Norden og Baltikum Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Det er nok velkendte kendsgerninger – men udfordringerne fra en eksplosiv tilvækst i klodens befolkning i de kommende årtier koblet med stigende levestandard og et landbrug, der i langt højere grad også skal være leverandør af energi, er helt indlysende. - Verden har brug for et landbrug, der producerer mere pr. hektar uden at give køb på sin bæredygtighed, konstaterer Jonathan Tann, landechef for BASF Crop Protection i Norden og Baltikum. Han påpeger, at med til bæredygtighed hører også, at der bliver taget meget brede hensyn til såvel samfundets overordnede interesser, til miljøet og til det enkelte landbrugs indtjening. Landbrugsjorden kan yde mere Der er flere veje at gå til en øget landbrugsproduktion. - Verdensbanken påpeger, at en hektar landbrugsjord i 2025 skal give mad til fem mennesker, hvor den i 1960 gav mad til kun to, konstaterer Jonathan Tann. I dette standpunkt ligger også den kendsgerning, at det ikke er en løsning fortsat at fælde skov for at inddrage mere jord til produktion af blandt andet fødevarer. - Vi kan godt producere mere pr. hektar på en bæredygtig måde. - Blandt andet har vi i BASF været med til at påvise, at biodiversitet og miljøhensyn kan gå hånd i hånd med en moderne, effektiv landbrugsproduktion, forklarer han. Det kan også ske på en måde, der blandt andet tilgodeser kravet om sunde fødevarer, der har en positiv indflydelse på menneskenes generelle sundhed. Landmændene spiller en vigtig rolle Samspillet mellem forskningen og det praktiske landbrug kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af et endnu mere produktivt landbrug. - Allerede i 2030 vil der være otte milliarder mennesker på kloden, og landbruget vil også bliver en del af energiforsyningen, siger Jonathan Tann. Men uden dygtige, kompetente landmænd, der forstår at øge deres produktion uden at give køb på bæredygtigheden, kan det ikke lade sig gøre at nå disse store mål. - Udviklingen af ny viden kommer i allerhøjeste grad til at ske i et samspil med Bæredygtighed i landbruget betyder at vi skal opnå et større udbytte på et mindre areal med mindre brug af vand og energi.... ØKONOMI ...imens vi sikrer økonomien i landbruget... ...for at imødekomme samfundets forventninger og krav ...med hensyntagen til miljøet... Balance MILJØ SAMFUND 12 BASF magasinet • Sommer 2011 landbrugsproduktion landmændene blandt andet her i Danmark, mener han. - I England, hvor jeg kommer fra, har vi i landbruget et ordsprog, der siger, at landmændene har lånt landbrugsjorden af de fremtidige generationer. - Det fortæller meget præcist, at landmændene både påtager sig et ansvar og har et ansvar, fastslår Jonathan Tann. Bæredygtighed er også en god indtjening Landmænd og deres leverandører af hjælpemidler som gødning, planteværn, maskiner og meget mere samt deres konsulenter kommer i høj grad til at samarbejde om at indføre nye løsninger, der øger produktionen til den stigende befolkning. - Men det kan kun ske, hvis landmændene tjener penge på at drive deres landbrug. - En sund økonomi ude på det enkelte landbrug er således en meget vigtig faktor, når vi snakker om bæredygtigt landbrug, konstaterer Jonathan Tann. IPM – integreret plantebeskyttelse En af vejene til at bevare bæredygtigheden er optimeret brug af planteværn. - Det gælder om at bruge så lidt som muligt og så meget som nødvendigt, siger Jonathan Tann. Han konstaterer, at der er god sammenhæng mellem landmandens økonomi og miljøhensyn, når: På landbruget Rawcliffe Bridge i England har BASF sammen med ejeren vist, at det kan lade sig gøre at have stor biodiversitet sammen med en effektiv planteproduktion, siger Jonathan Tann. Behovet for fødevarer bliver fordoblet over de næste 20 år • planteværn bruges på det optimale tidspunkt • der bruges det bedste middel til de aktuelle problemer • der anvendes en effektiv dosering • den bedste sprøjteteknik praktiseres - Det er præcis det, der arbejdes med i Integreret plantebeskyttelse – IPM, som Dansk Landbrugsrådgivning står for i Danmark, fortæller han. Integreret plantebeskyttelse - IPM er ikke alene et dansk fænomen, men bliver brugt i hele den vestlige verden. Interesserede kan se mere om det på hjemmesiden www.landbrugsinfo.dk Landbrugssektoren får afgørende betydning i fremtiden! BASF magasinet • Sommer 2011 13 Højere udbytte med Opera i majs Bladsygdommene i majs forekommer mere udbredt, end vi tidligere har været opmærksomme på, og man forventer, at problemet ikke bliver mindre i fremtiden Af Jakob Willas Jensen, [email protected] Majs er med sine meget høje udbytter og mange muligheder den oplagte mulighed for at øge og optimere fleksibiliteten i foderproduktion, foderration og afsætning sammenlignet med andre afgrøder. For mælkeproducenter kan det være overvejelsen om at erstatte korn eller græs med majs i foderplanerne for at optimere økonomien i foderrationen. Samtidig opnår man muligheden for at ændre i mængden af indkøbt foder eller at sælge eget korn. Når der er tale om majs til svin, kan kernemajs for mange svineproducenter være et attraktivt alternativ til vårbyg. Endelig er majs til biogas en oplagt mulighed på de lidt lettere jorde som et godt alternativ til andre salgsafgrøder. Hvor der i forvejen er majs i foderplanerne, giver det en vigtig sikkerhed og buffer til siloen. 14 BASF magasinet • Sommer 2011 Majs-øjeplet er en af de to svampesygdomme i majs, som ser ud til at få en stadig større udbredelse. Majsen giver således mange nye muligheder for optimering på bedriftsniveau. Fokus på indsatsen for højere udbytter og ikke mindst bedre kvalitet bliver derfor stadig mere væsentlig i majsforsyningen. Sygdomme i majs Majsbrand og fusarium er nok de sygdomme, flest landmænd kender. De senere års forsøg har dog tydeligt vist, at bladsygdommene majs-bladplet (Helminthosporium) og majs-øjeplet (Kabatiella) forekommer mere udbredt, end vi tidligere har været opmærksomme på, og man forventer, at problemet ikke bliver mindre. Endnu ved man kun relativt lidt om bladplet-svampenes biologi. Smitstof kommer fra planterester af majs, og smittespredning sker over større afstande. Hvor majsbladplet breder sig fra omkring 18º C, kræver majs-øjeplet formentligt lidt højere temperaturer. Erfaringerne fra danske forsøg viser, at sygdommene ofte kan optræde samtidig i samme mark. Bladsvampene forsvinder ikke Der er flere gode bud på nogle af årsagerne til, at der nu er mere fokus på udbredelsen af bladsvampe i majs. Dels spiller de stadigt større arealer med majs en rolle, dels er intensive majssædskifter og reduceret jordbearbejdning en del af forklaringen. Også de stigende temperaturer og ændrede klimamønstre kan være en årsag. Erfaringen er, at angrebene starter i august / september, og under gunstige forhold for svampene kan angrebene udvikle sig nærmest eksplosivt. Ni procent merudbytte i silo-majs Opera kan anvendes fra stadie 32 og indtil stadie 51, hvor majsens hanblomst netop bliver synlig. To års praktiske erfaringer viser, at en behandling fra stadie 37 og frem, når majsen er cirka en meter høj, let gennemføres med en almindelig marksprøjte. Men også hvis man kører på et lidt senere tidspunkt frem mod blomstring, klares det uden problemer. Strategien med sprøjtning i stadie 37 falder også rigtig godt sammen med, at svampebekæmpelsen her har givet de højeste merudbytter i forsøgene både i 2009 og 2010. Det bekræfter de to forsøg med silomajs til ensilering i 2010, hvor der var et merudbytte på ni procent, hvor der var anvendt 1,125 l/ha Opera i stadie 37. BASF har valgt at fortsætte med Opera i Landsforsøgene 2011. Opera bliver nu det eneste godkendte svampemiddel, der afprøves i majs i Landsforsøgene 2011. Sådan virker AgCelence ® AgCelence® er et begreb, der betyder, at nogle svampemidler fra BASF som blandt andre Opera kan bidrage med mere end blot at bekæmpe svampene Af Jakob Willas Jensen, [email protected] AgCelence® er effekter, der kommer udover svampebekæmpelsen, når man anvender Opera. Det er velkendt, at man med en svampesprøjtning opnår et merudbytte, fordi man effektivt begrænser bladsvampe i at udvikle og sprede sig. Det er dog stadig mindre velkendt, at flere svampemidler fra BASF udover effekten på svampene faktisk også kan øge planternes fitness og sundhed. Disse egenskaber er med til at: • styrke afgrødens vækst • øge stresstolerancen og i sidste ende udbyttepotentialet • forbedre kvaliteten af den høstede afgrøde AgCelence effekterne skyldes naturlige processer, der sker i mange af de afgrøder, vi dyrker, og hvor vi bekæmper svampene. Opera indeholder blandt andet aktivstoffet pyraclostrobin, der udover effekten på svampeangreb også medvirker til en række andre processer i planten. AgCelence i planterne Der sker blandt andet det i plantens celler, at pyraclostrobin er med til at øge den mængde N (kvælstof) og C (kulstof), der indbygges i planten. Da N og C er de vigtigste byggesten i de voksende planter, og en naturlig del af fotosyntesen, baner det vejen for et højere udbytte og en bedre kvalitet. En anden funktion af aktivstoffet pyraclostrobina er, at indholdet af NO (kvælstofilte) i plantecellerne kan øges. Det giver sideeffekter som grønnere planter samt øget stress-tolerance for eksempel overfor tørke og frost. Tilsammen dækker de to effekter over det, vi kalder AgCelence - det vil sige det, der ligger udover, hvad man normalt forventer af en svampebekæmpelse. AgCelence i majs og roer Rundt i hele Europa, Sydamerika, Sydafrika, USA og Asien arbejdes der i øjeblikket intensivt med at demonstrere, hvornår man finder fordelene med AgCelence i marken. Projekterne er også særdeles interessante i majs, hvor BASF i Danmark, Letland og Litauen har fået Opera godkendt til bekæmpelse af bladsvampe. En af de mange måder til at demonstrere AgCelence er ved at måle klorofylindholdet i majs-bladene, når der er anvendt Opera. Frost-tolerance kan også demonstreres i roer, og er udover svampebekæmpelsen et af flere argumenter for, at mange nu også vælger at anvende Opera i sukkerroer. Roerne i potten til venstre er ubehandlede. Et andet eksempel kommer fra Slesvig i Nordtyskland, hvor man ved en markdemonstration sidste år kunne se, at majs behandlet med Opera visnede væsentligt mindre efter frost, end hvor marken stod ubehandlet hen. Resultatet var, at majsen kunne fortsætte vækstperioden længere, når der var anvendt Opera – og resultatet var ni procent højere høstudbytte. Fænomenet med frost-tolerance kan også demonstreres i roer, og er udover svampebekæmpelsen et af flere argumenter for, at mange nu også vælger at anvende Opera i sukkerroer. Indholdet af klorofyl i majsens bladmasse stiger markant, hvor der er sprøjtet med Opera – det kalder vi AgCelence, som både øger udbyttet og kvaliteten af afgrøden. Indsatte billeder viser klorofylmåler. BASF magasinet • Sommer 2011 15 Fremtidens mål skal sættes Der er et marked for høj kvalitet, forskellighed og nicheprodukter, som alle kræver, at det danske landbrug er oppe på beatet – og så skal det kunne svare sig at være landmand, mener Bjarne Laustsen, fødevareordfører for Socialdemokratiet Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Et folketingsvalg står for døren. Intet er afgjort før stemmerne er talt op – sådan er det. Men i lang tid har meningsmålingerne peget på, at flertallet vil skifte fra blå til rød blok, som det hedder på moderne dansk. Altså fra borgerligt til socialistisk flertal. I denne udgave af BASF magasinet har vi derfor valgt at tage pulsen på den landbrugspolitik, som kan blive gældende i de kommende år fra en socialdemokratisk ledet regering. Tættest på at give buddet på den førte politik er Bjarne Laustsen, nuværende medlem af folketinget og fødevareordfører for Socialdemokratiet. ,, Hvis det danske landbrug vil være med fremover, skal landmændene og virksomhederne i følgeindustrien være oppe på beatet hele tiden Hvad er din vision for det danske landbrug anno 2016? - Vi skal have et landbrug, der er indrettet til morgendagens udfordringer. Det vil sige et landbrug, der også tager vare på natur og miljø. - Sagen er jo den, at vi kun har den samme jord, vand og luft at gøre godt med, forklarer Bjarne Laustsen. - Og vi skal give en jord videre, der er bedre end den, vi overtog. Og her vil jeg gerne påpege, at det ikke kun er landbruget, der sviner. Det gør industrien og menneskene generelt ved at køre i biler og så meget andet. Han ser derfor et landbrug for sig, som producerer gode og sunde fødevarer med høj dyrevelfærd. - Vi skal forene alle de ting. Vi kan nemlig ikke konkurrere på at lave fødevarer med lav standard, som Brasilien og en række andre lande kan producere til den halve pris af os. Så vi skal producere de produkter, forbrugerne er villige til at betale lidt mere for. Det betyder også, at vi skal fastholde et højt veterinært stade og sørge for at have et lavt forbrug af medicin, forklarer Bjarne Laustsen. 16 BASF magasinet • Sommer 2011 En bred palette I gamle dage stod øl-valget groft sagt mellem en hof eller en grøn fra henholdsvis Carlsberg eller Tuborg. I dag er der masser af øl at vælge mellem efter smag, behag og pengepung. På samme måde vil Bjarne Laustsen have det danske landbrug til at producere og udbyde en meget bred palette af produkter til de mange forskellige forbrugere, der er i Danmark og udlandet. - Økologi, specialprodukter og nicheprodukter bliver vigtige, men kan ikke stå alene. Det konventionelle landbrug har også en berettigelse fremover. - Så hvis det danske landbrug vil være med fremover, skal landmændene og virksomhederne i følgeindustrien være oppe på beatet hele tiden, fastslår han. Men som vendelbo ved han også: - Det ska’ ku’ sware sig, og ka’ det inte’ sware sig, så la’r man være. - Med andre ord skal landmændene have en positiv bundlinje. - De kan ikke blive ved med at køre med underskud eller lav indtjening, for så kan vi ikke få nye folk til at gå ind i erhvervet, konstaterer han nøgternt. Skal være energileverandør Men i den socialdemokratiske vision for landbruget indgår mere end en bred palette af fødevarer. - Landmændene skal i fremtiden også være leverandører af energi, fordi vi kommer til at udfase olie og kul. - Her ligger det lige for, at vi med en stor animalsk produktion også udnytter de restprodukter, der er fra den, forklarer Bjarne Laustsen. Han mener, at det hænger særdeles fint sammen med at rydde bedre op efter husdyrproduktionen, så miljøet bliver bedre. - Samtidig kan vi lave et nyt eksporteventyr i den teknologi, vi udvikler, ligesom vi har gjort med vindmøllerne, påpeger han. Produktionsomfanget kan fastholdes Vil det sige, at du fremover ser et produktionsomfang på niveau med det, vi har nu? - Vi har en meget intensiv landbrugsproduktion i Danmark helt uden sidestykke i verden. Så vi kan godt konstatere, at dansk landbrug er en succes, fordi vi er i stand til at producere og forædle som ingen andre. Men vi skal huske at få den gode historie med, og at det ikke længere er Morten Korch, men et industrilandbrug, vi driver. Så du kan godt se for dig, at husdyrproduktionen fremover har samme omfang som nu? - Ja, hvis vi finder smarte, intelligente løsninger til håndtering af affaldet fra husdyrene. Det vil sige luftrensning, biogas og forskellige andre ting, som tager hånd om de udfordringer. - Så er det ikke relevant at snakke om, hvor mange pattegrise og så videre, vi har. Det er bæredygtigheden, der er afgørende? - Ja, og så er spørgsmålet blot, om det kan lade sig gøre, og det kan det, hvis vi er dygtige nok. - Der er jo politiske modstandere nok, der vil sætte loft over produktionen. - Men det nytter jo ikke at sende produktionen til eksempelvis Tyskland, hvis det giver endnu større forurening. - Forurening kender ikke landegrænser, og derfor skal vi ikke flytte produktion ud af Danmark, med mindre det kan give en reel miljøgevinst, mener Bjarne Laustsen. Grøn Vækst er mærkelig Den udformning, Grøn Vækst har fået, giver han et skud for boven. - Regeringen valgte de tre mest inkompetente ministre til at forhandle med samtlige folketingets partier. - Efter et stykke tid blev vi smidt ud, og regeringens egne eksperter sagde, at det var 30.000 kg N, der skulle væk. - Vi havde et tal, der var noget lavere, og så endte de op med 19.000 ton for at spille det grønne kort. - Når de så snakker med landmændene, fortæller de en historie om, at det går ikke så galt for dem. Så jeg forstår godt kritikken af de mangelfulde beregninger af konsekvenserne af Grøn Vækst, fortæller Bjarne Laustsen. Landbruget er et af vores gamle hovederhverv, som stadig har meget stor betydning for beskæftigelsen i Danmark, og erhvervet kan sagtens få en endnu større rolle i fremtidens Danmark, mener Bjarne Laustsen. som et godt eksempel på et område, hvor landbruget har stor betydning ved at være langt inde i en udvikling som energileverandør. - Vi har også brug for landbruget til at holde gang i yderområderne. Det er de suverænt de bedste til, fastslår han. Efter hans mening blev måltallet fundet frem uden skelen til de virkemidler, der kunne og skulle bruges. - Det blev ikke undersøgt ordentligt, og da de fandt ud af, hvad det betød, løb de skræmte bort. Det er ikke kønt at se på, og landbruget føler sig svigtet af sine egne. - De kunne bedre have forstået, hvis det var bøller som os i Socialdemokratiet, der havde fundet på det. Men det har vi ikke, fastslår han. Samtidig forklarer han, at et grønt parti som Socialdemokratiet ikke bliver mere sort end de sorte. - Så de 19.000 ton vil stå fast, også efter vi kommer til. Men de vil ikke blive til flere ton, og vi vil finde på mere intelligente løsninger, lover han. Vil nedsætte landbrugskommission For at løse alle de overordnede problemer, landbruget står i inklusiv en massiv gæld, vil Socialdemokratiet som regeringsbærende parti nedsætte en såkaldt landbrugskommission. - Den skal finde ud af, hvordan landbruget skal indrette sig i fremtiden. - Hvad skal erhvervets vilkår være, og hvad skal der ske med gælden, som vi ikke vil overtage, spørger Bjarne Laustsen. Han påpeger, at hverken prisen på mælk, svinekød eller salgsafgrøderne kan der gøres noget ved. - Det er internationalt bestemte priser, fastslår han. - Så det er meget svært at hjælpe landbruget, men mit forslag til dem er, at de får 20 år med kendte vilkår, som vi bliver enige om. - Inden for den tidsramme er der ro til at afvikle gælden samtidig med, at der kan arbejdes med nye produktioner som bioenergi. - På den måde kan vi også berolige den finansielle sektor, som kommer til at kende vilkårene inklusiv miljøkravene, uddyber han. Landbruget bliver således indbudt til at være med til at fastlægge fremtidens vilkår, uden de dog får vetoret. - Det er der ikke nogen, der får, men de skal heller ikke trynes på plads. De skal selv være med til at skabe fremtiden og tage ejerskab for den, konstaterer Bjarne Laustsen. Et nationalt kompromis ønskeligt Ifølge ham er det noget nær utænkeligt, hvis de gamle partier i folketinget fra venstre til højre ikke vil være med til at skabe et nationalt kompromis om landbrugets fremtid. - Noget så essentielt som landbruget bør vi kunne blive enige om en indretning af, så de kommer til at kende til reguleringer, krav og skatter i en længere periode på 10, 15 eller 20 år. Hvem skal sidde i en sådan kommission? - Det skal landbruget selv, følgevirksomhederne, de grønne organisationer samt eksperter og politikere, mener Bjarne Laustsen. Han frygter, at såfremt landbruget ikke fornyr sig, er der ingen, som vil søge ind i erhvervet fremover – og i de kommende år skal der nye generationer til, fordi gennemsnitsalderen blandt landmændene er høj. - Der er 139.000 beskæftiget inden for erhvervet, og det er et af vores ældste hovederhverv, så det vil være rigtig skidt, hvis vi ikke ved, hvad vi skal leve af i fremtiden, påpeger han. Bjarne Laustsen er af den opfattelse, at med en god plan vil der sagtens kunne være endnu flere beskæftigede i landbruget – og han nævner Nordtyskland Støttekroner til økologi og miljøformål Den socialdemokratiske vision for landbruget er således, at erhvervet sagtens kan have en mere fremtrædende rolle end i dagens Danmark – ved at spille på mange strenge og satse på nytænkning. - Så kan landbruget tjene penge, og det er nødvendigt. - Jeg ser det også sådan, at kan de øvrige samfundsborgere se, at landbruget er leverandør af energi og fødevarer, er det meget nemmere at acceptere lugten og fluerne fra husdyrene. - Så vi skal inkludere hinanden i stedet for at ekskludere. Og det gør vi ikke ved at satse ensidigt på store svinefabrikker, der sender grisene til Tyskland uden at skabe arbejdspladser i Danmark, konstaterer han. For at komme i den retning kan det også blive sådan, at en del af den afkoblede støtte føres over til økologi, miljøformål og udvikling i landdistrikterne. - Det kan blive en del af reformen af den fælles landbrugspolitik, og for skatteborgerne er det meget nemmere at forstå, mener Bjarne Laustsen. Pesticidafgiften skal gennemføres Selvom en omlægning af pesticidafgiften er udskudt i et par år af den nuværende regering, betyder det ikke, at den er afgået ved døden. - Vi vil gennemføre den, fordi vi skal reducere belastningen af såvel fødevarerne som grundvandet. - Så vi skal bruge lidt mindre af det, uden vi af den grund skal bestemme, hvad den enkelte landmand skal dyrke. - Det er nemlig heller ikke realistisk, at hele landbruget omlægges til økologi, mener Bjarne Laustsen. BASF magasinet • Sommer 2011 17 Brødkorn fordrer stor omhu Fuldstændig rettidig høst, skånsom tørring og omhyggelig lagring er en forudsætning for at levere og få afregnet korn til bagning af brød, konstaterer Morten Haastrup, landskonsulent, Videncentret for Landbrug Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Det er ganske enkelt ikke nok at være dygtig til at etablere, beskytte og gøde det korn, der skal bruges til bagning af brød – heller ikke selvom de nye regler giver mulighed for at tildele en pæn portion ekstra kvælstof. - Der skal også være skarp fokus på høst, tørring og lagring for at få succes med indsatsen. - Eller sagt på en anden måde, alle de ekstra omkostninger forbundet med en ellers omhyggelig indsats sættes over styr, hvis der ikke er fokus på at få afgrøden rettidigt i hus. - Straks efter høst skal kornet tørres skånsomt ned og lægges på et ordentligt lager, forklarer Morten Haastrup, landskonsulent ved Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Møllerne stiller nemlig store krav til det korn, de vil købe – og indfries disse krav ikke, sker det meget nemt, at et parti kasseres, så det ”kun” er foderkorn. - Ofte giver de brødegnede hvedesorter et lavere udbytte, og da det har kostet mere at frembringe afgrøden, er det noget af en bet ikke at kunne få det afregnet som forventet, konstaterer han. Når Morten Haastrup fremhæver, at netop høst, tørring og lagring skal være i orden, er det fordi, han har erfaret, at det ofte er disse forhold, der er ude af fokus i høstperioden. Sørg for tilstrækkelig høstkapacitet Fra og med i år er der mulighed for at få en betragtelig mængde ekstra kvælstof til at dyrke brødhvede – enten vintereller vårhvede. 18 BASF magasinet • Sommer 2011 Mange landmænd er rigtig dygtige til at avle brødkorn, men en øget fokus på høst, rensning, tørring og lagring, kan være med til at gøre mere dansk korn bageegnet, siger landskonsulent Morten Haastrup. - De nuværende adgangskrav bliver løbende diskuteret, men det er for tidligt at vurdere, om de bliver justeret, siger Morten Haastrup. - Som det er nu, skal man som landmand kunne godtgøre, at man har leveret brødkorn, der overholder kvalitetskravene i et af de to foregående år. - Alternativt kan man købe eller forpagte arealer, hvorfra der er leveret brødkorn, forklarer han. Uanset hvordan, man bærer sig ad med at komme i gang som avler af brødkorn, skal høsten ske sådan, at faldtallet bevares højt. - Der er flere tommelfingerregler, men så snart man kan høste afgrøden, bør man gå i gang. Og det gælder især, hvis der er udsigt til ustabilt vejr. I den forbindelse påpeger Morten Haastrup, at såfremt det kniber med høstkapaciteten, kan det ofte være en fordel at leje hjælp for at bevare kvaliteten. Ingen dyr i lagrene med brødkorn I god tid før høst bør man sikre sig, at lagerforholdene til brødkornet er i orden – det vil sige rengjorte og afskærmede, så dyr ikke kan få adgang. - Der må hverken være mus, rotter, katte, fugle eller andre dyr, der kan komme ind på lagrene, forklarer Morten Haastrup. Lagrene skal desuden kunne beluftes, og mindst en gang ugentligt skal man tjekke, at der ikke opstår våde eller varme pletter, som kan ødelægge afgrøden. Desuden skal lagret være totalt rengjort, inden der sker indlagring af korn. - Alt skal støvsuges, og der må ikke være kornsnudebiller eller andet i revner, selvom de kan være svære at rengøre. - Man kan godt sige, at der skal være ”hospitals-rent” på et lager til brødkorn, påpeger han. Spireevnen skal forblive intakt Inden tørringen startes, skal alle urenheder i form af halm, avner og ukrudtsfrø med videre frarenses. - I forbindelse med tørringen skal man være opmærksom på ikke at bruge for meget varme, så spireevnen falder under de krævede 90 procent, siger Morten Haastrup. Der er også andre krav til eksempelvis et meget lavt indhold af fusariumsvampe ved avl af brødkorn. Møllernes kvalitetskrav kan findes i pjecen ”Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2010”, der ligger på internettet: http://foedevarer.di.dk/SiteCollectionDo cuments/Br%C3%B8dkornsbrochure% 202010.pdf Se nærmere på. www.agro.basf.dk Flight Xtra - bredspektret og effektiv mod ukrudt i vintersæd Ukrudtsmidlet Flight Xtra sikrer effektiv bekæmpelse af en lang række ukrudtsarter om efteråret Af Jakob Skodborg Jensen, [email protected] Ukrudt i vintersæd bekæmpes billigst og mest effektivt ved behandling i efteråret. Enkelte arter kan let og billigt bekæmpes i foråret, men hele fundamentet i ukrudtsbekæmpelsen skal ligge i efteråret. Effekten af efterårsbehandlingerne er normalt rigtig god. Valmuer, storkenæb, stedmoder med flere samt de småfrøede græsser skal man have styr på fra efteråret, og med Flight Xtra som basisløsning er man sikret bred effekt. Andre arter som kamille, burresnerre med flere bekæmpes også i efteråret, men de spirer over en lang periode, og der kan være behov for en opfølgning i foråret mod nogle tokimbladede arter. Kostbar resistens forhindres Flight Xtra indeholder to aktivstoffer (320 g/l pendimethalin og 16 g/l picolinafen), som både har jord- og bladvirkning. Det er aktivstoffer, der har meget lav (ingen) risiko for udvikling af resistens. En meget vigtig egenskab, der sikrer, at vi ikke som i mange af vore nabolande får massive problemer med resistens. Nogle steder bruger landmænd flere tusinde kroner pr. hektar på at bekæmpe resistent græsukrudt, og det vil være katastrofalt, hvis vi i Danmark kommer i samme situation. Flight Xtra er en vigtig brik i en fremtidssikret ukrudtsbekæmpelse, der ikke giver problemer med en resistensudvikling. Flight Xtra + Boxer har bredde Med en kombination af Flight Xtra og Boxer bekæmpes flere end 25 ukrudtsarter, og de vil som basisløsning kunne dække behovet i efteråret på 70-80 procent af markerne med vintersæd. Løsningen hedder: • 1,0 l/ha Flight Xtra + 1,0 l/ha Boxer Det er en sikker og effektiv kombination til de mange arter inklusive kornvalmue, storkenæb, agerstedmoder, burresnerre samt en-årig rapgræs og vindaks. Derudover er der en god effekt på en lang række andre arter – blandt andre alm. rapgræs, rajgræsser og agerrævehale med flere. Det er primært forekomsten af græsukrudt, der afgør, om man behøver at øge doseringen yderligere. Ønskes i efteråret fuld effektiv bekæmpelse af rajgræs og alm. rapgræs øges doseringen af Boxer i blandingen til 1,5 2,0 l/ha - eller Flight Xtra kan tankblandes med Atlantis. Ved bekæmpelse af agerrævehale øges doseringen af Flight Xtra til 1,5 l/ha, og der blandes i stedet med Lexus 50 WG. Atlantis og Lexus er midler med høj risiko for resistensudvikling, og det anbefales, at der ikke anvendes andre minimidler samme vækstsæson. Valmuer, storkenæb, stedmoder med flere samt de småfrøede græsser skal man have styr på fra efteråret, og med Flight Xtra som basisløsning er man sikret bred effekt. Løsningsforslag (l/ha) – efterår 2011: Tokimbladet ukrudt inkl. agerstedmoder, burresnerre, storkenæb, ærenpris, fuglegræs, kornvalmue m.fl. + Græsukrudt inkl. enårig rapgræs og vindaks – rimelig effekt på alm. rapgræs og rajgræsser. 1,0 Flight Xtra + 1,0 Boxer st. 10 -11 Tokimbladet ukrudt (ovennævnte) + Græsukrudt inkl. rajgræs, alm. rapgræs, agerrævehale, enårig rapgræs og vindaks 1,0 Flight Xtra +1,5 - 2,0 Boxer st.10-11 eller 1,0 Flight Xtra + 0,3-0,4 Atlantis OD st. 11-12 (ikke i vinterbyg) Tokimbladet ukrudt (ovennænvte + kornblomst) + Græsukrudt inkl. agerrævehale, enårig rapgræs, vindaks og alm. rapgræs 1,5 Flight Xtra + 10 g Lexus 50 WG st. 11-12 Optimalt behandlingstidspunkt er i kornets stadie 10 -12, hvor kornet har 1- 2 blade (kørespor er synlige). Blanding med DFF unødvendig Flight Xtra indeholder aktivstoffet picolinafen, der gør det ud for det DFF, som man normalt tilsætter efterårsløsningerne. Ved en Flight Xtra dosering på 0,8 l/ha eller mere er det ikke nødvendigt at tilsætte DFF. De seneste par år er der kommet flere midler på markedet, der er færdigformulerede med DFF – for eksempel er Othello OD et Atlantis produkt indeholdende DFF, og Absolute 5 er Lexus 50 WG med DFF. Med Flight Xtra bør man blot holde sig til de produkter uden DFF, som vist i skemaet med løsningsforslag – efterår 2011. Atlantis, DFF og Othello er registrerede varemærker for Bayer Crop Science Lexus og Absolute er registrerede varemærker for Du Pont Boxer er registreret varemærke for Syngenta Crop Protection BASF magasinet • Sommer 2011 19 Osiris BASF har lanceret et effektivt og bredspektret svampemiddel med en helt unik formulering, der er optimal mod septoria, gul-/brunrust og aksfusarium Af Klaus Nielsen, [email protected] Med godkendelsen af svampemidlet Osiris i korn indføres det første produkt fra BASF udviklet med en helt ny, moderne og unik formulering. Produktet er samtidig meget bredsprektret og effektiv over for septoria, gul- / brunrust og aksfusarium. Passer ind i samlet strategi Osiris er kronen på værket – som fremover vil indgå i en samlet strategi med Bell + Comet til beskyttelse af faneblad og aks i hvede. Osiris er sammen med Bell det mest effektive middel overfor septoria, gul- og brunrust samt har ligeledes en god effekt overfor aksfusarium. Aktivstofferne i Osiris er de to stærke og kendte triazoler epoxiconazol (Opus) og metconazol (Juventus) i en helt ny moderne og højteknologisk formulering, der er letflydende og gylden. BASF har blandt andet udnyttet mange års erfaringer fra industrilakering til at optimere sprøjtevæsken, så der opnås en afsætning, fordeling og indtørring, som det sker ved lakering af biler. Det betyder, at sprøjtevæsken nærmest ”klæber” sig til bladoverfladen, og der kronen på værket sker en meget hurtig fordeling og indtørring inden for få minutter. Efterfølgende regn nedsætter ikke effekten. Også indtrængningen i de indre cellevægge er hurtigere end med traditionelle svampemidler, så både et etableret angreb stoppes hurtigere, og der blokkeres for nye angreb med det samme. Til det moderne landbrug I takt med, at landbrugene udvikler sig og bliver større, udskiftes marksprøjterne tilsvarende til nye, højteknologiske enheder. Det betyder i grove træk, at der oftere anvendes større dråber og mindre vandmængde pr. hektar. Desuden øges kørehastigheden for at øge kapaciteten, så man kan nå at sprøjte på de få og effektive sprøjtedage, der er. Disse udfordringer klarer Osiris rigtig godt, fordi midlet på alle måder er udviklet og designet til det moderne landbrug med sin effektive vedhæftning, fordeling og optagelse af sprøjtevæsken på blade og aks – selv under mindre optimale sprøjteforhold. Akssprøjtning - en udfordring Et opretstående (lodret) aks er et vanskeligt sprøjtemål, og overfladen på akset er uensartet. Derfor er det normalt også sværere at få sprøjtevæsken jævnt fordelt og opnå en effektiv vedhæftning. Forsøg fra England har dokumenteret, at der afsættes op til dobbelt så meget sprøjtevæske med Osiris på akset i forhold til andre midler ved anvendelse af samme sprøjteteknik. Det er en del af forklaringen på den gode effekt mod aksfusarium i forsøgene. Det må forventes, at også lusebekæmpelse bliver mere effektiv med bedre vedhæftning og fordeling på akset ved blanding med Osiris. Billederne viser de engelske undersøgelser med afsætningen af sprøjtevæske i hvedeaks tilsat grønt farvestof. For Osiris (tv) er der opnået 70 procent dækning, mens reference produktet (prothioconazol + tebuconazol) (th) dækker 45 procent. 20 BASF magasinet • Sommer 2011 Septoria Gulrust Brunrust Aksfusarium Osiris Bell • • • • ••••• ••••• ••••• • • • • • ••• ••• ••• • Relativ virkning af godkendte svampemidler i korn. Uddrag fra Oversigten 2010, VFL • • • • • • • • • • = specialmiddel (91-100%), • • • = meget god effekt (71- 90%) •• = middel til god effekt (51-70%), • = nogen effekt (40 - 50%) = svag effekt = en halv stjerne Sprøjteanbefaling og -teknik Til fane- og akssprøjtning anbefales en spilt-sprøjtning. Med kornpriser på 150 kroner pr. hkg for hvede anbefales det at anvende op til 75 procent af normaldoseringen. Til sprøjtningen af fanebladene i stadie 37-39 anvendes 0,5 Bell + 0,15 Comet liter pr. hektar. Til sprøjtningen af aksene i stadie 59 - 61 anvendes 0,5 - 0,7 liter Osiris pr. hektar eller Bell eventuelt tilsat Comet. Brug 150 - 200 liter vand pr. hektar for at opnå en optimal dækning på anden og tredje øverste blad. Osiris er godkendt i hvede, byg, rug og triticale med en normaldosering på 2,0 l pr. hektar og en sprøjtefrist på 35 dage i hvede og 49 dage i byg, rug og triticale. Osiris kan tank-blandes med Comet og insektmidler mod kornlus (Fastac 50). Billedet giver en idé om hvor meget ukrudt, der er hos Poldanor. Poldanor har skarp fokus på nye metoder Markbruget på 13.600 hektar bidrager særdeles pænt til indtjeningen i den danskejede landbrugskoncern med hjemsted i Polen – og det skyldes ifølge direktør Bjarne Møller konstant jagt på optimale løsninger Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Meget vekslende priser, forholdsvis lette jorder uden tendens til 10 ton hvede pr. hektar og et sommervejr med særdeles varme og tørre perioder giver udfordringer til direktør Bjarne Møller og hans medarbejdere i det 13.600 hektar store markbrug hos Poldanor i Polen. - Vi har konstant fokus på metoder, der kan sænke vores omkostninger uden at give køb på udbytterne, fastslår han uden tøven. Der er simpelthen ikke plads til slinger i valsen, når bundlinjen skal nå den rigtige farve på tallene. - Vi brænder derfor heller ikke fast i gamle vaner, men ønsker hele tiden at udvikle os ved at afprøve nye løsninger, uddyber han. Det gælder både med hensyn til maskiner, jordbearbejdning og planteværn – intet er for helligt til at forblive uændret. - Det gælder selvfølgelig ikke om at ændre sig blot for ændringernes egen skyld. Men der kan hele tiden optimeres, mener Bjarne Møller, der har været hos Poldanor i otte et halv år. Planer er kun en rettesnor Hvert forår bliver der lagt planer for sæsonens opgaver og tilhørende løsninger. - Men det er nu sjældent, at planerne følges til punkt og prikke, fordi vi hele tiden tilpasser indsatsen efter de aktuelle forhold, siger Bjarne Møller. Det er også nødvendigt, for vejrforholdene helt kan sætte afgrøderne i stå. - Meget varme og kraftig tørke på vores forholdsvis lette jorder er en kombination, der enten bremser afgrøderne meget kraftigt eller næsten helt nedvisner dem, fortæller han. Derfor bliver indsatsen med planteværn også tilpasset disse ekstreme forhold. - Det er ingen kunst at sætte ind med dyre løsninger, der er skabt til lang tid. Bjarne Møller i en majsmark, der er virkelig tørkestresset – her er der ikke grundlag for at lave en nu-og-her indsats mod svamp. Men kommer det gode vejr igen med nedbør, skal situationen igen tages op til overvejelse. - Men får vi en tørke, udvikler angrebene sig måske ikke alligevel. - Efterfølges tørken af meget nedbør, kan det være, at en masse ukrudt spirer frem igen, selvom vi har været efter det tidligere, forklarer Bjarne Møller om forskellen mellem Polen og Danmark. Doseringer af ukrudts- og svampemidler sker derfor sådan, at de rækker en tre uger frem. Mere ukrudt og flere skadedyr Svampetrykket er generelt nogenlunde i Polen som i Danmark, mens ukrudtstrykket er meget større, og skadedyr som lus og glimmerbøsser er en del mere aggressive. - Jeg har med interesse fulgt med i, at der i Danmark har været gode resultater med at svampebekæmpe i majs. - Vi har i år 6.000 hektar med majs til ensilering, som efterfølgende skal bruges til biogas. - Det lyder absolut interessant, hvis vi kan hæve udbyttet på den måde, mener Bjarne Møller. Med så stort et areal skal der ikke flyttes meget, før det rent økonomisk bliver til ret store tal – både i den positive og negative retning. - Så jeg vil se, om vi kan prøve det i vores majs i år, siger han. Lus i kornet i Polen kan således også hurtigt pille mere end toppen af udbyttet – og det går hurtigt. - Det samme kan glimmerbøsser i rapsen, som vi i år har 1.800 hektar af, fortæller han. Vand i jorden er kostbar fugtighed Poldanor er i mange år drevet uden brug af plov, og den kommer heller ikke i brug igen. - Tværtimod er vi ved at lære, at vi skal holde mest muligt på den fugtighed, der er i jorden, når vi skal så nye afgrøder såvel forår som efterår, forklarer Bjarne Møller. Han arbejder derfor med forskellige metoder, der indbefatter direkte såning og bearbejdning af jorden lige omkring rækkerne i majs. - Heller ikke her lægger vi os fast på bestemte metoder, men vil blive ved med at prøve os frem for hele tiden at optimere vores markbrug, konstaterer han. BASF magasinet • Sommer 2011 21 Landbruget skal levere energi Kul, olie og gas skal være ude af energiforsyningen i 2050, og for at nå dette mål kommer landbruget til at bidrage med blandt andet biogas, biobrændsler og biobrændstoffer, forklarer Lykke Friis, klima- og energiminister Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected] Svaret på fremtidens klimaudfordringer blæser ikke kun med vinden, selvom ikke mindst vindmøller kommer til at spille en afgørende rolle, når kul, olie og gas skal udfases frem mod 2050. - Men når vinden ikke blæser, har vi en stabil energikilde i for eksempel biomasse, biogas og andre energiformer fra landbruget, forklarer Lykke Friis, klimaog energiminister. Midt i april måned startede hun forhandlinger med folketingets partier om en ny energiaftale, og den skal gerne på plads efter Elvis-princippet ”a little less conservation, a little more action”, som hun personligt hylder. - Selvom der er diskussion om, hvornår vi får valg, klør vi på med krum hals. - Glittede brochurer med målsætninger er fine nok, men det skal også virke i praksis, fastslår hun. En vigtig spiller i 2050 - Landbruget bliver afgjort en vigtig spiller ved vores omstilling til uafhængighed af fossile brændsler og til, at vi når målet i 2050, forklarer Lykke Friis. Hun ser fordele ved, at landbruget kan levere energi samtidig med, at flere miljøudfordringer kan løses. - Eksempelvis kan den ”grumme” gylle omdannes til ”grønt” guld i et biogasanlæg, hvor flere fordele opnås samtidig. Flere fluer kan slås i et smæk, siger ministeren med glimt i øjet. I den forbindelse peger hun på den biogaspakke, der blev lanceret i starten af april, og som indebærer, at der gives mere støtte på en bredere måde til forgasning af gylle. - Landbruget skal desuden levere biomasse og på længere sigt biobrændstoffer, påpeger Lykke Friis. Hun understreger dog, at selvom landbruget får en vigtig rolle, bliver det udover vindmøllerne absolut ikke den eneste leverandør af energi til det danske samfund. - Vi skal bruge en række kilder, fastslår hun. Halvdelen af gyllen til gas I oplægget til den nye energiaftale fremgår det, at halvdelen af gyllen på sigt skal forgasses – selvom det har knebet med at få gang i den udvikling. - Der har været mange forhindringer i form af både afregningspriser, EU-regler, andre forhold og så finanskrisen, forklarer Lykke Friis. Det er disse forhindringer, der er baggrunden for forslaget til nye måder at afregne biogassen på, som skal gøre det økonomisk mere attraktivt at gå i gang med at etablere danske biogasanlæg. - Essensen af forslaget er, at der bliver flere kunder til biogassen, og at ejerne af anlæggene får mere for biogassen. Der bliver også åbnet op for, at eksempelvis Arla Foods kan investere i biogasanlæg for på den måde at få energi til deres mejerier. Det giver os et begrundet håb og en antagelse om, at produktionen af biogas vil stige i de kommende år, hvis forslaget bliver til lov, siger ministeren. Rollerne til halm og kerne Overskudshalm kan anvendes til en række formål – eksempelvis afbrænding i kraft-varmeværker og til ethanol. - Men vi mener, at hele omstillingen til nye energiformer leveret af blandt andre landbruget skal ske på en bæredygtig måde sådan, som bæredygtighed er defineret, forklarer Lykke Friis. Hun vender sig derfor mod, at korn bruges til afbrænding. - Men det er meget interessant, at korn kan omdannes til bioethanol og proteinfoder med videre, sådan som Danish Biofuel (se side 9) gerne vil. - Den proces har en meget positiv CO2profil, konstaterer hun. Lykke Friis er i øvrigt af den holdning, at det skal være en meget bred palette at vælge mellem, når landbruget skal producere energi til fremtidens samfund. Såvel kerne som halm kan sammen med deciderede energiafgrøder og biogas komme til at spille en rolle som fremtidens energikilder, mener Lykke Friis, klima- og energiminister. 22 BASF magasinet • Sommer 2011 ...Lykke’s menuforslag Stenbiderrogn m/blinis rødløg & creme fraiche 3/4 liter mælk 110 gram boghvedemel 1 spiseske smør 1/4 liter lunken vand 25 gram gær 2 æggeblommer 110 gram hvedemel 1 teskefuld salt 2 æggehvider 3/4 deciliter piskefløde Smør til stegning 2 pillede rødløg 200 - 300 gram stenbiderrogn 4 - 6 spsk. creme fraiche Lidt dild Svinekæber i rødvinssauce, Semi-fredo hjemmelavet kartoffelmos (hjemmelavet italiensk is) samt rødbedesalat Svinekæber er total oversete. Mange rynker på næsen af svinekæber, men rent faktisk er det et af de bedste stykker kød på grisen. Normalt er det ikke noget kød, man ser i supermarkedets køledisk. Svinekæber er en muskel, som er sej, så derfor braiseres kødet i rødvin. Kæber 6 kæber ca. 500 gram Salt og peber Rødvin Smør til at brune kødet Grøntsager 1 tomat 1 gulerod 1 løg Skær kødet ud i passende stykker og fjern det fedt, der sidder på den ene side af kæberne - hvis slagteren ikke har gjort det. Brun kødet i en gryde og tilsæt de grofthakkede grøntsager. Hæld rødvin i til det dækker kødet. Spæd evt. lidt vand og boullion i. Braiser under låg i ca. 1- 2 timer til kødet er færdigt. Mælken bringes i kog og piskes sammen med boghvedemel. Der skal piskes heftigt for at undgå klumper. Gæren røres ud i lunken vand og blandes med det smeltede smør. Det piskes sammen med dejen og hæver i mindst 3 timer. Når hævningen er kommet godt i gang, piskes æggeblommerne ind i dejen, hvedemel tilsættes sammen med salt og en smule vand til at justere konsistensen. Den skal være som ymer. Hæver igen mindst en time. Æggehviderne piskes stive og vendes med piskefløde, hvorefter det blandes med dejen. Blinis bages nu på en pande med smør, så de bliver ca. 12 cm i diameter. Er dejen er for tynd, kan den stå en halv times tid, mens den samler sig. Blinis serveres med stenbiderrogn, creme fraiche, hakkede rødløg og dild, eller som i Rusland hver for sig. Serveres sammen med kartoffelmos og rødbede salat. Rødbedesalat (4 pers.) 200 g tern af kogte rødbeder 200 g tern af Belle de Boskoop 50 g hasselnødder 3 spsk. olivenolie (nøddeolie kan også bruges, hvis du har) 1 spsk. citronsaft salt, peber Rucola salat Forslag til menu som redaktionen på bedste vis har forsøgt at genskabe 3 æg 180 gram sukker 50 gram flormelis tilsat vanille 3 dl piskefløde 120 gram “ikke smuttede” mandler Evt. lidt Amaretto 1 knivspids salt “Vand” mandlerne med to spiseskeer vand i en tykbundet gryde - tilsæt 60 gram sukker. Varm blandingen op mens du rører med en træske, indtil sukkeret bliver til en klar karamel. Hæld blandingen ud på bagepapir og lad den størkne. Hak den krokante mandel groft. Pisk æggeblommerne til hvidt skum med resten af sukkeret - tilsæt eventuelt Amaretto og de grofthakkede karameliserede mandler. Tilsæt flødeskummet du har pisket i mellemtiden og flormelis. Pisk æggehviderne stive med en knivspids salt og vend den delikat i blandingen. Hæld den færdige parfait-blanding i en form og sæt den i fryseren i mindst 24 timer. Tag den ud af fryseren mindst en halv time før serveringen - den skal jo være “halvkold” - og server f.eks. med chokolade- eller frugtsovs. Fordel tern af rødbede og æble i et lille fad og drys de hakkede nødder over ternene. Ryst marinaden sammen, og smag den til med citron, salt og rigeligt med peber. Hæld marinaden over salaten og vend rucola salaten i blandingen. BASF magasinet • Sommer 2011 23 Færre »prutter« og bedre fertilitet i landbruget! Klimabeskyttelse er et emne, der berører os alle, og BASF har også forpligtet sig til ambitiøse mål, hvor vi løbende vil reducere mængden af drivhusgasser fra produktionen. BASF kan nu præsentere sin tredje samlede Carbon Footprint rapport, som beretter om vores løbende arbejde med at reducere udledningen af drivhusgasser fra BASF’s globale produktion. Reduktion af drivhusgasser BASF arbejder konstant på at reducere udledningen af drivhusgasser, og i 2009 installerede vi således katalysatorer på flere af BASF’s store anlæg i Ludwigshafen. Dette skridt har været en vigtig faktor i reduktionen af drivhusgasser fra produktionen. BASF’s målsætning er at reducere udledningen af drivhusgasser fra 2002 til 2020 med 25 procent. Allerede nu har vi nået det mål og sætter derfor et nyt og højere mål inden 2020. Klimabeskyttende produkter BASF bruger cirka en tredjedel af sine forsknings- og udviklingsudgifter på nye, effektive energi og klimabeskyttende løsninger som eksempelvis vind- og solenergi. BASF har desuden en produktgruppe, som gennem deres anvendelse kan ”spare” samfundet for en del drivhusgasser. Et eksempel er BASF Animal Nutrition (dyreernæring), som har udviklet tilsætningsstoffer til landbruget for at forbedre produktionsresultaterne, men også for at reducere belastningen på miljøet. Specielt produktet Natuphos, der nu i over 20 år har været det førende enzymprodukt, anvendes til at reducere fosformængden i svineforblandinger. Udover det faktum, at fosfor er skadeligt for miljøet, er fosfor også et produkt, der er begrænsede mængder af i verden, og som bliver stadig vanskeligere at indkøbe til rimelige priser. Det mest interessante produkt fra BASF Animal Nutrition er Lutrell. Det anvendes til malkekoens laktationsstart - fra 20 dage før og til 100 dage efter kælvning. Lutrell indeholder omega 6 fedtsyre, som har flere positive effekter på koen. Den giver en lavere fedtprocent i mælken, men frigør også energi, som koen bruger til andre funktioner. Ydelsen øges ved en stigning i mælkemængden på op til 10 procent, mens mængden af protein forbliver stabil. Størst økonomisk betydning har dog koens forbedrede frugtbarhed som følge af færre tomdage, kortere kælvningsinterval, færre omløbere og flere kalve pr. årsko. Det giver tilsammen en miljømæssig virkning af produktet, så udledningen af drivhusgassen metan reduceres med 15 - 20 procent. Metan er i dag den næst vigtigste af de menneskeskabte drivhusgasser, og bidrager med cirka 20 procent af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Danske køer kan således deltage aktivt i reduktionen af drivhusgasser ved at ”prutte” 15-20 procent mindre metan til omgivelserne. www.agro.basf.dk Klaus Nielsen Tlf: 40 71 84 32 [email protected] Jakob Skodborg Jensen Tlf: 40 16 81 63 [email protected]
© Copyright 2024