Aks- beskyttelse i hvede... Når kun det bedste er godt nok

Når kun det
bedste er
godt nok...
3
Aksbeskyttelse
i hvede...
6-7
Fremtidens
mål skal
sættes...
16
Landbruget
skal levere
energi...
22
Indhold
Gammel top er ny bund
2
Gammel top er ny bund
3
Når kun det bedste er godt nok
Det mener planteavlskonsulenterne om
indsatsen i sommeren 2011
Af Anders Fjendbo,
[email protected]
4/5
Aksbeskyttelse i hvede
6/7
Alm rajgræs kan
tabe toppen af udbyttet
8
9
Danish Biofuel går mod strømmen
Command CS
- ukrudtsmiddel i stadig udvikling
10
Vinterraps - højt udbytte
kræver omhu og timing 11
Verden behøver
større landbrugsproduktion
12 -13
14
Sådan virker AgCelence 15
Fremtidens mål skal sættes 16 /17
Brødkorn fordrer stor omhu 18
Højere udbytte med Opera i majs
Flight Xtra - bredspektret og
effektiv mod ukrudt i vintersæd
20
Osiris - kronen på værket
Poldanor har skarp
fokus på nye metoder
19
21
Landbruget skal levere energi
Lykke Friis’ menuforslag
22
23
Færre »prutter«
og bedre fertilitet i landbruget
24
BASF magasinet / Sommer 2011.
Redaktionen er afsluttet 5. maj.
Oplag: 19.000 eksemplarer.
Udgiver: BASF A/S
Ved Stadsgraven 15, 2300 København S
Tlf. 32 66 07 00, [email protected]
www.agro.basf.dk
Redaktion: Per Hedegaard / Tine Gerson.
Artiklerne er redigeret / skrevet
af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto.
Layout: Torben Pedersen.
Tryk: SvendborgTryk.
Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto
BASF tilstræber, at oplysningerne i dette
magasin er korrekte og retvisende, men
påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige
og fyldestgørende. BASF påtager sig intet
ansvar for eventuelle beslutninger der
foretages på baggrund af oplysningerne
i dette magasin.
BASF ønsker ligeledes at takke de mange
medvirkende for deres deltagelse i dette
magasin.
Læs altid etiketten før brug.
BASF er medlem af Dansk Planteværn.
2
BASF magasinet • Sommer 2011
Gammel top er ny bund. Sådan er udviklingen inden for afgrødepriserne, fortæller Palle Jacobsen, Agrocom.
Vi er inde i en yderst positiv udvikling for
planteavlen. Lad os håbe, det holder
ved. Det er også positivt, at der fødes
flere børn, som overlever, bliver voksne
og lever længere, og mere velfærd i de
lande, som virkelig trænger, kan også
kun glæde. Derimod er det en dårlig
nyhed med tørke i Rusland og oversvømmelser i Australien, men det er
med til at trække afgrødepriserne op.
Da afgrøderne steg i 2008, fulgte solide
prisstigninger på gødning og planteværn med. Denne gang er gødningen
igen steget, mens priserne på planteværn i 2011 hidtil kun er øget moderat.
Det betyder, at en optimering af de nu
mere værdifulde afgrøder virkelig betaler
sig.
Det danske landbrug er kendt for at
anvende lave doseringer baseret på forsøg, egne erfaringer og observationer i
marken. Der er således ingen tvivl om,
at de behandlinger, som foretages, er
velbegrundede til sikring af kvalitet og
udbytte.
AgCelence er et nyt begreb. AgCelence
betyder, at du af nogle svampemidler
kan forvente mere - mere end bare sygdomsbekæmpelse og -kontrol.
Det gælder for svampemidler, som indeholder pyrachlostrobin også kaldet
F500. For os i Danmark drejer det sig
om Comet, Opera og Signum.
Der skal laves mange forsøg og demomarker for at bedre dokumentationen i
de enkelte lande. I Danmarks startede vi
med majs, hvor Opera er godkendt. Når
du læser etiketten, står der blandt
andet: ”Opera er et svampemiddel med
en særdeles god effekt mod en række
sygdomme i flere forskellige afgrøder,
desuden kan en behandling med
Opera i nogle tilfælde have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller
kvaliteten af den høstede afgrøde,
selv om der ikke er synlige angreb
af svampesygdomme”.
Læs mere om AgCelence inde i bladet.
Mere kvælstof til brødhvede, så danskerne kan få brød bagt på dansk
hvede, er en anden god nyhed, som
uddybes ligeledes her i magasinet.
Skal din hvede beskyttes mod sygdomme, så når du sikkert op på niveauet for
topudbytterne med Bell + Comet.
Spørgsmålet er, om der skal Comet
med begge gange i en splitbehandling?
Eller skal den sidste behandling skiftes
ud til det nye Osiris? Spørgsmål er der
nok af. Osiris er det eneste alternativ til
Bell + Comet, som giver et nettomerudbytte på samme niveau. Osiris er baseret på en formuleringsteknik, som BASF
oprindeligt udviklede i sin farvelak-afdeling til brug i bilindustrien. BASF stillede
de samme krav til jævn dækning med et
svampemiddel og anvender nu de
samme hjælpestoffer i en helt ny formulering af svampemidler. Osiris er det første svampemiddel, der er baseret på
denne nye formulering. Det betyder
blandt andet, at Osiris sætter ny standard for regnfasthed. Osiris er regnfast
allerede efter få minutter.
Rød regering efter næste valg? Hvad
betyder det for det danske landbrug?
Bliver det værre eller bedre? Uden at
have politiske præferencer har vi valgt at
spørge den socialdemokratiske fødevareordfører Bjørn Lausten her i BASF
magasinet om sin og sit partis holdninger til landbruget.
God læselyst og god høst!
Når kun det bedste er godt nok
de Bell alene. I 13 landsforsøg fra 2009 2010 er der opnået et ekstra brutto merudbytte på 0,7 hkg pr. hektar ved at
anvende Comet sammen med Bell og
samtidig nedsætte doseringen af Bell.
Høje maltbygpriser og et stort
areal med byg giver anledning til
nytænkning omkring svampebekæmpelsen i vårbyg
Af Klaus Nielsen,
[email protected]
I årevis har en tank-blanding med
Folicur været standard i mange sprøjteplaner.
Men en markant ændring i forbrugsmønstret er i disse år på vej i retning af
nyere, mere bredspektrede midler.
Ofte er der for svampebekæmpelser i
vårbyg ikke opnået store merudbytter,
så valget af middel er en helhedsbetragtning, hvor også kvalitetsparametre
og minimering af risikoen indgår.
Bell+Comet er også en
effektiv løsning i byg
Der er fornuft i at anvende løsninger,
som man kender samt at gøre middelvalget så rationelt som muligt. Derfor er
Bell + Comet en oplagt løsning også i
byggen.
Den giver en effektiv bekæmpelse af
bygbladplet, bygrust og ramularia. Bell
udmærker sig desuden ved også at
have god effekt på de fysiologiske bladpletter. Det er dog ikke en svampesygdom, men den kan være vanskelig at
skelne fra almindelige svampesygdomme, som pludseligt og meget hurtigt kan
afløve en bygmark.
Meldug er sjældent det helt store problem i vårbyggen, da de fleste sorter har
en velfungerende MLO-resistens.
Fysiologiske pletter i vårbyg er svære
at skelne fra ramularia.
Reducerer risikoen for lejesæd
og nedknækning
Erfaringer og forsøg fra Danmark og
Irland har vist, at Bell i højere grad end
andre svampemidler reducerer risikoen
for lejesæd og nedknækning af strå og
aks.
Det skyldes sandsynligvis, at Bell har
effekt mod nogle sekundære svampe,
der ved infektion kan ”mørne” både strå
og knæ.
En forsinkelse af stråets ældningsprocesser kan derfor være med til at holde
strået fleksibelt og bøjeligt i længere tid.
Strobilurinet i Comet øger den forgrønnende effekt ved at reducere dannelsen
af ethylen i planten. Det bevirker, at
planterne trives bedre under mindre optimale vejrforhold, og det mindsker risiko
for stress og tab af næringsstof.
Det er i byg ligesom i hvede en fordel at
blande Bell + Comet frem for at anven-
Ramularia er ligesom bygbladplet og bygrust en tabsvoldende svamp,
der bekæmpes effektivt med en blaning af Bell + Comet.
Folicur er registreret varemærke for Bayer CropScience. Læs altid etiketten før brug!
Forslag til strategi i maltbyg 2011
Det er svært at beskytte bladmassen
effektivt mod svampeangreb gennem
vækstsæsonen med kun en enkelt
sprøjtning omkring skridning. Det gælder især ved tidlige angreb i modtagelige sorter.
Derfor bør udgangspunktet være en todelt sprøjtestrategi, der kan optimeres
løbende gennem vækstsæsonen efter
sygdomstryk med mere.
Forslag til strategi
St. 32-37
0,375 Bell + 0,15 Comet eller
Ceando (+ evt. 0,5 -1,0 Terpal)
St. 45-51
0,375 - 0,5 Bell + 0,15 Comet
Ved konstateret angreb af meldug, anvendes Ceando i stedet
for Bell fra st. 32-37.
Terpal forsikrer mod lejesæd
og nedknækning
Lejesæd samt nedknækning af strå og
aks er ofte sortsrelateret. De nye bygsorter har i dag en højere tendens til at
knække i strå og aks.
Således er en forsinkelse af høsten på
grund af dårligt vejr et stort problem,
som kan være medvirkende til lejesæd
samt nedknækning af strå og aks i marken (udbyttetab).
Terpal er det eneste middel til vækstregulering, som indeholder aktivstoffet
ethephon + mepiguatchlorid, som modvirker både lejesæd samt nedknækning
af aks og strå.
Terpal anvendes i stadie 32 til 37.
Styrkelse af strået mod lejesæd opnås
ved en tidlig sprøjtning, mens det optimale sprøjtetidspunkt mod aksnedknækning er senere i vækststadie 37.
Terpal kan blandes med svampemidler
som Bell og Ceando. Laveste dosering i
vårbyg.
BASF magasinet • Sommer 2011
3
Det mener planteavlskonsulenterne
Af Niels Damsgaard Hansen, [email protected]
Indsatsen bør følge vejret
og prisforventningerne
kan første indsats mod svamp ske 20.- 25.
maj, når andet øverste blad i vinterhveden er
fremme.
- Bell og Comet anvendt med 10 -15 procent
af normaldoseringen er en god løsning, siger
han.
Til den afsluttende sprøjtning i vinterhveden,
som skal beskytte fanebladet og akset frem
til modningen, anbefaler han at bruge 0,25
liter Bell blandet med 0,05 liter Comet pr.
hektar.
- I et system uden brug af plov, hvor der er
hvede efter hvede, vil jeg dog bruge en
anden strategi for at undgå hvedebladplet
og fusarium. Her skal der Bumper og Proline med ind, forklarer han.
Hold markerne rene og bekæmp svamp efter behov
Vejret og afgrødernes aktuelle tilstand
bør sammen med de forventede afregningspriser være i fokus, når intensiteten af indsatsen mod svamp, ukrudt og
skadedyr bestemmes, mener Erik Andkær Pedersen, chefkonsulent for planteavl hos Patriotisk Selskab
Tror på pæne priser
Det er alene et gæt, når Patriotisk Selskab
kommer med sit bud på kornpriserne i den
kommende høst.
- 120 til 140 kroner pr. hkg er vores bud,
uden vi står alt for fast. For meget kan ske,
mener Erik Andkær Pedersen.
Ud fra den vurdering mener han, at cirka halv
dosering af svampemidlerne vil være passende ved en rettidig indsats – helt afhængig
af det vejr, vi får i sprøjtesæsonen.
- Det skal være enkelt, så vi kan komme over
de store arealer på den korte tid, der er til
rådighed, foreslår han.
De forventede gode priser på afgrøderne ændrer ikke stort ved anbefalingerne
til årets sprøjtninger mod ukrudt, svamp
og skadedyr. Det gælder om at holde
frøbanken nede og have styr på såvel
svamp som skadedyr efter det aktuelle
tryk, mener Gitte Skovgaard Jensen,
planteavlskonsulent hos LRØ
Dosering af planteværn er meget andet end
prisen på afgrøderne.
- Det gælder benhårdt om at være foran problemerne og derfor kunne bruge lave doseringer, mener Erik Andkær Pedersen, chefkonsulent for planteavl hos Patriotisk Selskab. Han råder derfor til at anvende en strategi, som rummer en meget præcis timing i
forhold til det ukrudt, sygdomme og skadedyr, som kan komme til at reducere udbytterne i afgrøderne.
- Det er ikke kun prisen på afgrøderne, vi
skal rette ind efter, mener han.
Samtidig fastslår han, at det ikke nytter at
køre med en lav dosering, såfremt man ikke
kommer rettidigt ud.
- Så er man nødt til at øge doseringerne i forhold til problemernes omfang, påpeger Erik
Andkær Pedersen.
En god vinderstrategi
Rettidighed og lave doseringer hænger økonomisk set godt sammen.
- Min kollega Troels Toft har deltaget i konkurrencen om hvededyrkning på DLG Feldtage, og her har det vist sig, at lave doseringer på de rigtige tidspunkter absolut er en
vinderstrategi, forklarer Erik Andkær Pedersen. Dermed mener han, at det er en fremgangsmåde, som også kan bruges med
held uden for Danmarks grænser.
- Det fordrer, at man har en plan for sine
sprøjtninger, så de optimale tidspunkter ikke
bliver forpasset, forklarer han.
I vintersæden skal det tjekkes, om efterårets
ukrudtssprøjtninger i vintersæden har haft
den ønskede effekt.
- Er det nødvendigt med en sidste, supplerende sprøjtning, kan det være en idé at tage
0,1- 0,15 liter Ceando pr. hektar med i vinterhveden, mener Erik Andkær Pedersen.
Hvis denne sprøjtning ikke er nødvendig,
4
BASF magasinet • Sommer 2011
Håber på mere vinterraps
Vinterraps må gerne komme til at fylde mere
i markplanerne fremover.
- Det er ærgerligt med al det protein, vi
importerer til vores husdyr, når vi selv kan
fremstille en del af den med vinterraps,
mener Erik Andkær Pedersen.
Udfordringen ved at dyrke vinterraps er en
rettidig såning.
- Der er stadig plads nok i sædskifterne, selv
når rapsen helst skal have fem-seks år mellem sig, forklarer han. Den store afstand
ønsker han på grund af mere og mere kålbrok. Økonomisk set er det smart efter 2011
at satse på større arealer med vinterraps og
frøgræs, påpeger han.
Med hensyn til prisen på raps er han meget
optimistisk, og hans eneste bekymring er, at
generelt høje afgrødepriser kan hive indtjeningen ud af svineproduktionen.
- På vegne af planteavlen er vi helt afgjort
optimister for den kommende tid, fastslår
Erik Andkær Pedersen.
Det spurgte vi om:
1. Vi står foran en ny sæson.
Hvordan er dine anbefalinger til bekæmpelse af ukrudt, svamp og
skadedyr i afgrøderne sat i relation
til de forventede afgrødepriser?
2. Hvordan forventer du, at arealet
med vinterraps vil udvikle sig?
3. Hvad er din samlede vurdering
omkring økonomien i planteavlen
inden for det kommende års tid?
Det nuværende prisleje for afgrøderne vil
fortsætte efter den nye høst, mener LRØ.
- Men det betyder ikke, at indsatsen skal
være så meget anderledes med hensyn til at
bekæmpe ukrudt, selvom der er fornuftige
priser på afgrøderne, siger Gitte Skovgaard
Jensen, planteavlskonsulent hos LRØ.
Det østjyske rådgivningsselskab er nemlig af
den opfattelse, at der ikke må opbygges en
stor frøbank af ukrudt, som senere skal
bekæmpes.
- Man bør tænke langsigtet og sørge for at
have rene marker, forklarer hun.
Derfor er det også nødvendigt at gå efter det
græsukrudt og de tokimbladede ukrudtsarter, der måtte være tilbage i markerne efter
den lange vinter. Meldug og andre svampesygdomme i vintersæden og vårsæden skal
ligeledes bekæmpes i forhold til de aktuelle
problemer.
- Det er dog kun, når der er noget at komme
efter, man skal gøre en indsats, siger Gitte
Skovgaard Jensen.
Pas på melduggen
I 2010 var der i mange af de mest dyrkede
sorter af vinterhvede betydelige angreb af
meldug, som potentielt truede de gode
udbytter – hvis der ikke skete en bekæmpelse.
- I år er cirka 80 procent af arealet tilsået
med sorter, som er modtagelige for meldug.
- Det betyder, at man skal ud at se, om der
kommer angreb, og er der angreb, skal man
sætte ind, siger Gitte Skovgaard Jensen.
Melduggen kan angribe fra starten af maj, og
man skal som minimum i marken hver uge
for at observere, om der er begyndende
angreb.
- Desuden kan man følge varslingerne, forklarer hun.
Mavrik, Bumper, Tern = reg. varemærker for Makhteshim Agan
Folicur, Proline, Prosaro = reg. varemærker for Bayer CropScience
Amistar = reg. varemærke for Syngenta Crop Protection
...om indsatsen i sommeren 2011
Den øvrige indsats i vinterhvede bør også
følge de konkrete angreb, og den afsluttende sprøjtning mod septoria bør ligeledes
udføres efter det aktuelle smittetryk og det
forventede vejr efter sprøjtningen.
Se efter rust i byggen
I vinterbyg og vårbyg er det især angreb af
rust, som bør overvåges.
- Vi anbefaler en eller to sprøjtninger mod
svamp i byg afhængig af de angreb, der
observeres og de sorter, der dyrkes, siger
Gitte Skovgaard Jensen.
Med andre ord er det sorternes nuværende
resistens, som bør være afgørende for den
indsats, der skal ydes, når angreb konstateres. I byg skal der være særlig fokus på at få
bekæmpet bygrust. Men i et fugtigt forår vil
der være øget risiko for skoldplet og bladplet.
- De op til to sprøjtninger i byg kan sættes
ind ved begyndende strækning og lige
omkring skridning.
- Den sidste sprøjtning er den vigtigste,
mener hun – og cirka 50 procent af normaldosis i alt til to svampebekæmpelser kan
være et passende niveau.
Pas på gulrust i triticale
Cirka 30 procent af arealet med triticale er
sorter, som ikke har resistens overfor gulrust
– og her kan der opstå meget store tab hvis
ikke der bekæmpes.
- Her skal man være på mærkerne, fastslår
Gitte Skovgaard Jensen.
Bekæmpelsen af skadedyr i korn bør ske
efter skadetærsklerne.
- Hvis der er bladlus i kornet, er det oplagt at
udføre en bekæmpelse samtidig med den
afsluttende svampesprøjtning, foreslår hun.
Vinterrapsen skal beskyttes
I vinterrapsen er glimmerbøsser et kostbart
bekendtskab, og snudebiller kan også forvolde skade.
- Med den gode pris, vi forventer for vinterraps, er det også værd at bekæmpe svamp
i alle de veludviklede marker med potentiale
til et højt udbytte, forklarer Gitte Skovgaard
Jensen.
Indsatsen skal rettes mod såvel knoldbægersvamp som skulpesvamp.
- Med færre husdyr og dermed mindre
behov for produktion af foder er der idé i at
dyrke mere vinterraps, mener hun.
Forudsætningen for at få succes med vinterraps er dog ens evne til at sælge den på det
rigtige tidspunkt – og evne til at dyrke den.
- Det er en afgrøde med mange omkostninger, og derfor skal man ikke så den for
enhver pris. Hvis såningen ikke kan ske i et
godt såbed i ordentlig tid, er det bedre at
droppe rapsen til fordel for korn, påpeger
hun.
Vinterraps må højst komme hvert fjerde år i
sædskiftet og helst med mindst fem års mellemrum.
Stor spredning på priserne
Der er generelt et stort potentiale for den
kommende høst både med hensyn til pris og
udbytte.
- Det er selvfølgelig svært at spå om priserne, som ændrer sig meget selv over kort tid.
Så man skal holde øje med dem og forvente
stor spredning. Men generelt forventer jeg
gode priser, siger Gitte Skovgaard Jensen.
Salgstidspunkt og udbytterne bliver således
afgørende for økonomien i planteavlen.
Højere afgrødepris
fordrer større indsats
Det gælder om at få så stort et nettomerudbytte som muligt, og med gode
priser på afgrøderne aflønnes indsatsen
mod ukrudt, svamp og skadedyr bedre,
når der er noget at komme efter, mener
Lars Olsen, planteavlschef hos Østdansk Landbrugsrådgivning
Vi er godt inde i en sæson, hvor priserne på
afgrøderne ser ud til at få et fornuftigt leje.
- Vi tror og håber på, at korn i høst bliver
afregnet i lejet 130 -150 kroner pr. hkg, og
raps med over 300 kroner, siger Lars Olsen,
planteavlschef hos Østdansk Landbrugsrådgivning.
Han mener derfor, at skadetærsklerne bliver
lavere, og at et bedre bytteforhold mellem
planteværn og afgrøder gør, at der skal mindre ukrudt, svamp og skadedyr til at udløse
sprøjtninger i markerne.
- Vores mål er at se det økonomisk ud fra
landmandens synspunkt, fastslår han.
Se efter svampetrykket i hveden
Når det gælder vinterhveden, skal markerne
ses efter regelmæssigt i den forholdsvis
korte periode, hvor svamp og skadedyr skal
holdes borte.
- I stadie 39, hvor fanebladet skal beskyttes,
hvis der er tegn på angreb af svamp, kan
man bruge 0,3-0,4 l Bell pr. hektar eller
Ceando i meldugmodtagelige sorter, foreslår
Lars Olsen.
Ved tidlige angreb af meldug kan der være
behov for bekæmpelse i stadie 32 med
eksempelvis Flexity eller Tern.
- Følg varslingerne og prognoserne og kom
ud i markerne, siger han.
Det gælder også om at være opmærksom
på, om der kommer angreb af gulrust, som
hurtigt kan tage fart.
- Ved begyndende skridning skal der ske en
beskyttelse af akset, og her kan man bruge
0,4 l Bell plus 0,15 l Comet pr. hektar.
- Hvis man ikke har købt disse to midler
hjem, kan et alternativ være Osiris, som ser
ud til at være et interessant middel, mener
Lars Olsen. I pløjefri dyrkning foretrækker
han Proline eller Prossaro frem for Bell grundet hvedebladplet og fusarium.
I forbindelse med den afsluttende sprøjtning
og i de kommende uger skal man også være
opmærksom på angreb af insekter. Her kan
eksempelvis Mavrik 2F eller Fastac 50 komme på tale som midler.
- Ser man skadedyr forud for en anden
sprøjtning, skal der ikke meget angreb til, før
jeg vil bekæmpe dem, siger han.
Byggens aks skal beskyttes
I vinterbyggen kan man beskytte fanebladet
og akset med en blanding af 0,15 l Comet og
0,15 l Folicur pr. hektar – og forud for denne
sprøjtning tjekke, om der er lus i afgrøden.
- I vårbyggen skal ukrudtet bekæmpes, og
omkring 20. maj skal man sørge for at beskytte de sorter, der er modtagelige for rust.
Det kan eksempelvis ske med 0,15 - 0,2 l
Folicur pr. hektar, siger Lars Olsen.
I første halvdel af juni er det nødvendigt at
beskytte faneblad og aks i vårbyggen, og
her kan en blanding af 0,15 l Comet og 0,15
l Folicur pr. hektar være en løsning.
Igen skal man holde øje med, om der er
angreb af lus, som skal bekæmpes.
- Husk, at i vårbyg sidder lusene langt nede
på stråene, så man skal anvende en sprøjteteknik, som sikrer nedtrængning i afgrøden,
påpeger han.
Tjek vinterrapsen for svamp
Hvis vejret bliver fugtigt og køligt med en
lang blomstringsperiode, og hvis der hyppigt
er raps i marken, er en beskyttelse mod angreb af svamp værd at overveje.
- Her kan en sprøjtning, når de første kronblade begynder at falde, være på sin plads,
forklarer Lars Olsen.
Han foreslår en blanding af 0,35 l Amistar og
0,35 l Folicur pr. hektar.
- Et alternativ til det er 0,35 l Cantus pr. hektar, siger han.
I Landsforsøgene har det i godt 50 procent
af tilfældene givet nettomerudbytte at bekæmpe svamp – og med en høj pris kan det
endnu bedre betale sig at holde dem væk.
Desuden skal der holdes skarpt øje med
skadedyr. Lars Olsen er i øvrigt af den opfattelse, at arealet med vinterraps vil øges.
- Det er en attraktiv afgrøde i sædskifterne,
og når raps koster det dobbelte af hvede, er
økonomien også god, mener han.
Med udsigt til de gode priser på afgrøderne
er han generelt positiv stemt på planteavlens
vegne.
BASF magasinet • Sommer 2011
5
Aksbeskyttelse i hvede
Op til 80 procent af udbyttet
kommer fra fotosyntesen under
indlejringen i kernerne – derfor er
aksbeskyttelse kronen på værket
Af Stefan Ellinger,
[email protected]
I juni måned er det ikke længere muligt
at ændre på antallet af aksbærende strå
og antallet af kerner pr. aks. Det er frem
til høst således alene kerneindlejringen,
der bestemmer det endelige udbytte.
Hver gang tusindkornvægten øges med
blot et enkelt gram, stiger udbyttet pr.
hektar med 0,2 ton.
Kerneindlejringen strækker sig normalt
over seks-syv uger, og op til 80 procent
af udbyttet kommer fra fotosyntesen i
denne relativt korte periode.
Fanebladet er den vigtigste bidragsyder,
men også akset og det næst øverste
blad leverer vigtige andele. Den resterende del af kerneindlejringen sker fra
oplagrede reserver af blandt andet opløselige kulhydrater i strået.
Sunde, grønne blade og aks udnytter
sollyset optimalt og kan producere 0,2
ton kernefyld pr. dag ved høj indstråling
af lys.
Den delte aksbeskyttelse
De fleste deler i dag aksbeskyttelsen i
to. Især når kornprisen er høj, gælder
det om at være ekstra omhyggelig med
timingen samt valg af midler og dosering. Såvel svampesygdomme som
insektangreb kan gnave af udbyttet i de
sidste, kritiske uger af vækstsæsonen.
,,
Sunde, grønne blade
og aks udnytter sollyset optimalt og kan
producere 0,2 ton
kernefyld pr. dag ved
høj indstråling af lys
Den første del af aksbeskyttelsen udføres, så snart fanebladet er foldet ud. Da
dette blad skal levere en væsentlig del af
kernefyldningen, gælder det om at få
det beskyttet effektivt fra starten. En
omhyggelig sprøjteteknik er vigtig, og
der bør ikke anvendes under 200 liter
vand pr. hektar. Sørg også for, at det
næst øverste blad dækkes med sprøjtevæske.
Den afsluttende aksbeskyttelse sættes
ind et par uger senere, når akset er fuldt
gennemskredet. Igen gælder det om at
være omhyggelig med sprøjteteknikken,
så også beskyttelsen af fanebladet bliver forlænget. Tænk på, at et hvedeaks
er et relativt vanskeligt sprøjtemål på
grund af den oprette stilling og uensartede overflade.
Foto til venstre:
Aksfusarium kan kun bekæmpes ved at
sprøjte med en tilstrækkelig dosering af
et effektivt middel i de to-fem dage, hvor
hveden blomstrer.
Foto til højre: Septoria.
6
BASF magasinet • Sommer 2011
Valg af midler og dosering
De to mest effektive midler mod septoria er Bell og Osiris. Bell blandet med
Comet har de seneste år sat standarden
for aksbeskyttelse i hvede. Bell virker
cirka en uge længere end Opus, og tilsætningen af Comet giver netto-merudbyttet et ekstra løft.
Med godkendelsen af Osiris er der for
første gang et reelt alternativ til Bell –
især til den afsluttende akssprøjtning.
Osiris er specielt udviklet til aksbeskyttelse og trækker på mangeårige erfaringer inden for BASF med hensyn til kemiske hjælpestoffer og fra helt andre industriområder som f.eks. sprøjtelakering af
biler.
Osiris er formuleret på en måde, så
både afsætning og vedhæftning af
sprøjtevæsken på hvedeakset er optimal.
Med nuværende forventning til afregningspris på hvede til høst i år bør indsatsen af svampemidler til aksbeskyttelsen som udgangspunkt være omkring
75 procent normaldosering - med
mulighed for endelig fin tuning ud fra de
aktuelle forhold på sprøjtetidspunktet.
Hvor aksfusarium vurderes at udgøre en
risiko, kan Bell med fordel erstattes med
Osiris i en passende dosering, og sprøjtningen lægges så tæt på hvedens blomstring som muligt.
Selv sene angreb af bladlus kan koste
dyrt. I 2009 blev der således høstet
merudbytter på op til 1,6 ton pr. hektar
for en behandling mod bladlus i Landsforsøgene. Hvis skadetærsklen på 25
procent angrebne strå er overskredet på
tidspunktet for afsluttende svampesprøjtning, bør der altid tilsættes et
effektivt middel mod bladlus - f.eks.
Fastac 50.
Fusarium i aksene
Infektion af fusarium-svampe kan både
reducere udbyttet og give anledning til
dannelse af forskellige giftige mykotoksiner. Risikofaktorerne er velkendte:
• Forfrugt majs eller hvede
• Reduceret jordbearbejdning
(ingen pløjning)
• Modtagelig sort
Endvidere er regn i blomstringsperioden
en forudsætning for infektion. Der er
etableret grænseværdier for de forskellige giftstoffer ved handel med hvede,
men de kan selvfølgelig også give anledning til problemer ved opfodring på egen
bedrift.
Aksfusarium kan kun bekæmpes ved at
sprøjte med en tilstrækkelig dosering af
et effektivt middel i de to-fem dage, hvor
hveden blomstrer. Ved at udsætte den
afsluttende sprøjtning med f.eks. en uge
er der imidlertid risiko for at gå på kompromis med septoria-beskyttelsen –
især hvis doseringen til den forudgående fanebladsprøjtning har været til den
lave side.
Osiris har den store fordel i forhold til
alternative midler med fusarium-virkning, at effekten mod andre vigtige akssvampe som f.eks. septoria samt gulog brunrust også er i top. Det giver øget
sikkerhed og fleksibilitet.
Læs altid etiketten før brug!
Tabel 1
% effekt
DON
ZEA
Netto-merudbytte
(fusarium i aks st. 77) (ppb)
(ppb)
(ppb)
(hkg/ha ved 130 kr)
3.880
108
Ubehandlet
1,0 Osiris
53%
1.689
31
+ 4,6 hkg
2,0 Osiris
70%
827
8
+ 8,0 hkg
DjF 2010. Forsøg 10321-1 (uddrag). Forsøg med kunstig smittet omkring blomstring
og kunstvandet. Alle led behandlet i st. 37 med 0,375 l/ha Bell mod bladsvampe.
Forslag til aksbeskyttelse
1. sprøjtning i st. 39, når
fanebladet er fuldt udfoldet:
0,5 Bell l/ha + 0,15 l/ha Comet
2. sprøjtning omkring st. 59 - 61,
når akset er fuld gennemskredet: 0,375-0,5 l/ha Bell
DON = deoxynivalenol. ZEA = zearalenon.
BASF magasinet • Sommer 2011
7
Alm. rajgræs kan tabe
toppen af udbyttet
Danmark er verdensmester i
rødsvingel, men det kniber meget
med at hente høje, stabile udbytter
i rajgræs og dermed følge med
Oregon og New Zealand, fortæller
forskningsleder Birte Boelt,
Flakkebjerg
Af Niels Damsgaard Hansen,
[email protected]
Alt tyder på, at udbyttepotentialet er
dobbelt så højt som gennemsnitsudbyttet på knap 1.200 kg pr. hektar, og at
det er perioden fra blomstring til høst,
som er kritisk. Med andre ord: Når mejetærskeren kommer over marken, mangler halvdelen – sådan cirka, når vi snakker om alm. rajgræs.
- Vi har i de senere år set udbyttet i rødsvingel stige meget markant her i
Danmark i forhold til det, der bliver præsteret i andre frødyrkende lande.
- Lige omvendt er det i alm. rajgræs,
hvor andre lande går en hel del frem i de
gennemsnitlige høstudbytter, mens vi i
Danmark ikke øger vores udbytter, fortæller Birte Boelt.
Hun er forskningsleder ved Institut for
Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg – og en af de få dan-
Birte Boelt forsker i frøgræs, og hun er
bekymret over, at de danske avlere af
alm. rajgræs ikke får hele udbyttet med i
mejetærskerens tank.
8
BASF magasinet • Sommer 2011
ske forskere, der beskæftiger sig meget
indgående med den danske frødyrkning.
Hendes forskning ser også på hvad, der
præsteres i andre lande med en betydende produktion af frø som Oregon i
USA, New Zealand og Holland.
I Oregon og New Zealand er udbytterne
i alm. rajgræs steget med 500 -700 kg
pr. hektar – svarende til 30 - 50 procent
af det gennemsnitlige danske udbytte.
En foruroligende udvikling
Dette perspektiv er Birte Boelt noget foruroliget over, idet den danske produktion af almindelig rajgræs er ved at
sakke agterud med hensyn til opnåede
høstudbytter.
- Vi er gået meget systematisk til værks
med vores forskning i udbytter de senere år og har set på de fire forskellige
komponenter, der tilsammen danner
udbyttet.
- Det sker for at komme tættere på en
årsag til, at høstudbytterne ikke følger
med her i Danmark, forklarer hun.
Selvom hun ikke vil male en vis herre på
væggen, mener Birte Boelt alligevel, at
den danske produktion af alm. rajgræs
kan være truet i fremtiden.
- Såfremt udbytterne ikke får et løft lige
så stort som i de lande, vi konkurrerer
med, bliver det problematisk at fastholde vores konkurrenceevne, mener hun.
De fire komponenter
De fire hovedkomponenter, der danner
udbyttet, er:
• frøstænglerne
• småaksene
• antal frø pr. småaks
• frøvægten
Med henblik på at få en idé om, hvad
der sker fra blomstring til høst, har forskerne talt antal blomster og senere
antal frø pr. småaks.
- Vi har også vejet frøene, og tidligere
var det sådan, at vi ikke regnede de små
frø for så meget. Men de bør også tælle
med, når de er spiredygtige, fastslår
Birte Boelt.
Uden at komme ind på detaljerne er det
sådan, at potentialet for et højere udbyt-
Alm. rajgræs i blomstring. Hvis afgrøden
lægger sig for tidligt, giver den ikke nok
– og går den for sent eller slet ikke i leje,
vil en stor del af udbyttet sandsynligvis
gå tabt.
te end det faktisk høstede er til stede
helt frem til blomstring og måske endda
indtil en uges tid før høst.
En sum af faktorer
Vejen til at fastholde potentialet for et
højt udbytte går gennem en meget målrettet indsats for at få en afgrøde, der er
stående indtil kort tid før høst. Men det
medfører en meget stor risiko for spild.
- Et lidt højere N-niveau, vækstregulering, svampebekæmpelse og eventuel
skårlægning af afgrøder, som ikke er
gået i leje ved modenhed, er de indsatsområder, frøavlerne bør se nærmere på
for at få høstet hele udbyttet, påpeger
Birte Boelt.
Nogle avlere kan finde lidt ekstra kvælstof fra andre afgrøder, vækstreguleringen kan være med til at styre, hvornår
afgrøden går i leje, og svampebekæmpelsen kan forhindre rust.
- Selvom skårlægning i sig selv giver et
spild og en risiko for et meget vådt skår,
hvis der kommer regn, så bør vi alligevel
overveje den mulighed for at mindske
spildet i de afgrøder, som ikke er gået tilstrækkeligt i leje.
- Både i Oregon og New Zealand bliver
alm. rajgræs skårlagt, og de kan som
sagt høste 30 - 50 procent mere end i
Danmark, så det indikerer, at det er en
metode, der kan rumme fordele, forklarer Birte Boelt.
Danish Biofuel går mod strømmen
Udviklingsselskabet DBH
Technology A/S i Grenå har skabt
et produktionsdesign, som tager
hånd om hele værdien af kernen fra
foderhvede. Kun stivelsen bruges
til fremstilling af ethanol, mens det
mest værdifulde i kernen sendes
fermenteret tilbage til produktion
af fødevarer og foder
Af Niels Damsgaard Hansen,
[email protected]
Hvor bliver de af - anlæggene, der skal
producere bioethanol i Danmark?
En hurtig søgning på internettet viser, at
var det gået efter intentionerne, kunne
der have været tre-fire anlæg til fremstilling af ethanol i Danmark anno 2011.
Men det er der ikke, og dermed halter vi
langt bagefter andre lande som Tyskland, USA og Brasilien.
Beskæmmende mener tilhængerne,
mens modstanderne måske er bedre tilpasse med tingenes tilstand.
En af dem, der ikke har noget imod at
lufte sin iver efter at komme i gang, er
Svend Brandstrup, direktør for DBH
Technology A/S med hjemsted i Grenå.
- Vi startede vores beskrivelser allerede
for fem år siden, fortæller han, med en
tro på, at det første spadestik tages i
efteråret 2011 til et meget ambitiøst anlæg til produktion af bioethanol på basis
af hvede.
Herefter vil der gå cirka 20 måneder, før
anlægget er i gang med at producere.
Men lige nu er der ikke andre synlige tiltag end dem, der ses på taknemmeligt
papir.
- Jo, vi har brugt 40 millioner kroner, når
vi når slutningen af 2011. Desuden har
en af investorerne sat 140 millioner kroner i at gøre Grenå havn til en dybvandshavn med plads til vores produktionsanlæg tæt på kajen, fortæller Svend
Brandstrup.
Godt for betalingsbalancen
I Danmark har der været politisk modstand mod de såkaldte 1. generationsanlæg til fremstilling af bioethanol – det
vil sige et anlæg, der anvender korn og
andre planteprodukter, der kan spises af
mennesker eller dyr.
Men alligevel er det et sådant anlæg,
Svend Brandstrup og hans medinvestorer bag DBH Technology A/S vil opføre i
Grenå.
Hvorfor vil I det?
- For det første har vi et overskud af
korn i Danmark på op til 1,5 millioner ton
årligt afhængig af høstudbyttet og det
aktuelle forbrug, forklarer Svend Brandstrup.
Heraf vil det projekterede anlæg i Grenå
aftage cirka 500.000 ton.
- Men kornet er ikke væk, blot fordi vi
anvender det til fremstilling af bioethanol, uddyber han.
Det er stivelsen i kornet, der omdannes
til ethanol, mens al protein og planteolier
vil være tilbage i det værdifulde proteinprodukt.
- Proteinproduktet kan erstatte cirka
122.000 ton sojaskrå af de i alt
1.318.000 ton, der eksempelvis blev importeret i 2009, fortsætter han.
Hertil kommer, at der er en produktion af
CO2, som kan anvendes industrielt og
klid (hvedeskal), som kan anvendes til
kosttilskud.
- Det er ligesom med slagtegrisen, hvor
kun hylet er tilbage, fastslår han.
Kræver store penge på bogen
Der er således ifølge DBH Technology
A/S en række oplagte fordele, som også
overgår de fordele, der er ved at anvende eksempelvis halm til fremstilling af
bioethanol.
Svend Brandstrup (tv) og formanden
for Danish Biofuel, Hans Nielsen (th)
på besøg hos et polsk anlæg til fremstilling af bioethanol.
Processen kan skematisk
opdeles i følgende trin:
• Kliden fjernes og sælges som et
produkt til både fødevare- og foderproduktion, og hveden granuleres i
mindre partikler i en korngranulator.
• Væske og enzymer tilsættes granulatet, hvorefter det opvarmes, og
stivelsen nedbrydes til sukker og
danner en væske kaldet bear.
• Bearen pumpes til gæringsprocessen, som udvikler CO2, der
opsamles. Efter cirka 30 timer pumpes væsken, som nu består af alkohol og restprodukt, til destillation.
• Ethanolen udskilles via destillation
og yderligere dehydrering og pumpes herefter til lagertanke klar til
afsætning.
• Det alkoholfrie produkt, bestående af proteiner, planetolier og halvdelen af kernens fiberindhold, bliver
i en centrifuge separeret i kage og
såkaldt sirup for at hæve tørstofindholdet. Produkterne blandes igen
og fremstår som et vådt, værdifuldt
proteinprodukt med et tørstofindhold på 26 - 30 procent. Produktet,
som Danish Biofuel kalder Danish
BioPro, vil blive et værdifuldt supplement til importeret sojaprotein i
foderblandinger til både svin og
kvæg.
- Der bliver tre produkter ud af halmen,
nemlig ethanol, et biogasprodukt og
brændselspiller.
- Men kun cirka 40 procent af sukkeret
udnyttes. Og ved denne brug af halm
forsvinder foder- og strøelsesværdien
samtidig med, at jorden snydes for kulstof, hvis man ikke kompenserer for
halmudtaget med et godt sædskifte,
mener Svend Brandstrup.
Han fortæller, at investorerne arbejder
med en samlet anlægsværdi på 1,3 milliarder kroner.
- En hel del af dem er vi selv klar med. Vi
er dog meget interesserede i flere investorer, da vores mål er at skabe en virksomhed, der også tåler stormvejr, så jo
større egenkapital des bedre, fastslår
han.
BASF magasinet • Sommer 2011
9
Command CS
- ukrudtsmiddel
i stadig udvikling
Erfaringer fra såvel forsøg som
praksis har vist, at Command CS
kan bekæmpe en-årig rapgræs særdeles effektivt – især i kombination
med Focus Ultra + Dash
Af Stefan Ellinger,
[email protected]
Da Command CS blev godkendt i
Danmark for 10 år siden, var arealet med
vinterraps nået op på cirka 100.000
hektar, og interessen for at optimere
dyrkningen var stigende.
Udvalget af ukrudtsmidler var imidlertid
begrænset til Devrinol og Matrigon, der
på daværende tidspunkt også måtte
anvendes om efteråret. Stigende problemer med blandt andet hyrdetaske og
burresnerre gjorde det imidlertid efterhånden umuligt at dyrke vinterraps på
store arealer, og det var ikke muligt at få
godkendt de ukrudtsmidler, som svenske og tyske landmænd havde fri adgang til. Godkendelsen af Command
CS betød, at interessen for at dyrke vinterraps i Danmark ikke bare blev bevaret
men også, at det var muligt at øge arealet væsentligt.
Efterhånden, som der blev høstet erfaringer med Command CS, blev det
også klart, at dette middel var væsentligt mere bredspektret end først antaget.
Efter at Kerb er væk fra markedet, er det
Sådan ser
aktivstoffet i
Command CS
ud.
især effekten mod en-årig rapgræs, som
har været i fokus. En-årig rapgræs findes på langt de fleste arealer. Erfaringer
fra såvel forsøg som praksis har vist, at
Command CS kan bekæmpe en-årig
rapgræs særdeles effektivt – især i kombination med Focus Ultra + Dash.
Det aktive stof
Det aktive stof i Command CS hedder
clomazon og er udviklet af det amerikanske firma FMC tilbage i 1979.
Clomazon optages i spiringsfasen gennem ukrudtets kimstængel samt rodnet
og transporteres opad systemisk med
saftstrømmen til vækstpunkterne. Clomazon inhiberer syntesen (hæmmer
dannelsen) af klorofyl og de kartinoider,
der beskytter klorofyl mod nedbrydning
af sollyset. Ukrudtsplanterne dør under
fremspiringen eller umiddelbart efter og
fremstår kraftigt afblegede.
HRAC (Herbicide Resistance Action
Commitee) har klassificeret clomazon i
gruppe F4, og risikoen for, at ukrudt kan
danne resistens, er meget lav.
Unik formulering
Command CS er det eneste ukrudtsmiddel på markedet, der er formuleret
som en kapselsuspension. Det aktive
stof (clomazon) er omgivet af en kapsel
af et avanceret, porøst polymer-materiale. Denne teknik kendes også fra medi-
Efter udsprøjtning på jordoverfladen frigives det aktive stof i Command CS
løbende og ensartethed opnås ved, at kapslerne efterhånden åbner sig ved
aktivering fra regn eller dug.
10
BASF magasinet • Sommer 2011
cinalindustrien, hvor der i nogle tilfælde
ønskes en såkaldt ”slow-release” effekt.
Efter udsprøjtning på jordoverfladen frigives det aktive stof løbende og ensartethed opnås ved, at kapslerne efterhånden åbner sig ved aktivering fra regn
eller dug. Det aktive stof frigives altså
præcis, når forholdene er gunstige for
spiring af ukrudtsfrø. Under tørre forhold
forbliver kapslerne lukkede, og det aktive stof er klar, til forholdene igen bliver
gunstige for fremspiring af ukrudt.
Fordelen i forhold til en konventionel formulering er en mere sikker effekt på
ukrudtet og en længere virkningstid.
Hertil kommer også en signifikant bedre
afgrødetolerance og dermed mindre risiko for skade på afgrøden. Vi har testet
andre formuleringer af clomazon gennem årene – blandt andet som pulver og
emulgerbart koncentrat – og resultaterne har været markant ringere end med
Command CS.
Stomp er også under udvikling som en
kapselsuspension, fordi denne formuleringstype også i dette tilfælde giver store
fordele i forhold til de traditionelle formuleringer.
Til mange afgrøder
Listen af afgrøder, som Command CS
kan anvendes i, er vokset støt gennem
årene. Godkendelsen omfatter vinterraps, kartofler, ærter og gulerødder.
Hertil kommer en lang række af off-label
godkendelser, hvoraf sukkerroer og spinat til frøavl arealmæssigt er de største men den inkluderer også en række mindre afgrøder til frøproduktion.
I kartofler er interessen for at anvende
Command CS også stigende, og måske
bliver en grundbehandling med Command CS blandet med Stomp formuleret som kapselsuspension standard om
nogle år?
Command CS har således over årene
fyldt en række ”huller”, når andre
ukrudtsmidler er gået ud af markedet og
har dermed bidraget til, at det stadig er
muligt at dyrke disse afgrøder rentabelt i
Danmark.
Command er registreret varemærke for FMC
Devrinol er registreret varemærke for UPL
Matrigon og Kerb er registreret varemærke for Dow AgroScience
Vinterraps - højt udbytte
kræver omhu og timing
Topudbytter i vinterraps opnås
med tidlig såning og rettidig pleje
allerede fra vækststart
Af Jakob Skodborg Jensen,
[email protected]
Så vinterraps tidligt – det giver op til
3.500 kroner ekstra pr. hektar.
Efteråret er rapsens vel nok vigtigste
vækstperiode, hvor en meget væsentlig
del af udbyttepotentialet lægges fast.
Vinterraps skal sås tidligt, da det giver
de højeste udbytter. Etableringen strækker sig normalt gennem hele august,
hvor de tidligste marker sås omkring 1.
august.
Forskellen mellem at så tidligt i august
eller ved at være sent ude med såning i
september kan være op til 1.000 kg frø
pr. hektar. Derfor bør man prioritere at så
raps rettidigt, inden man nødvendigvis
høster resten af afgrøderne, hvis forholdene er til det. Et godt og tørt såbed,
uden kraftig regn de følgende dage, er
helt afgørende.
Stærke planter opnås ved at så tidligt og
tilføre gødning – gerne omkring 50 -60
kg kvælstof, som er tilgængelig straks
efter såning.
Dyb nedpløjning af gylle kommer ikke
rapsen til gavn i etableringsfasen.
Svenske forsøg viser, at der med en høj
kvælstofmængde i efteråret kan spares
lidt i foråret.
Rapsen er svag i starten
For at få en stærk rapsmark tilstræbes
kraftige planter inden vinteren, og et
planteantal på 30 - 40 planter pr. kvadratmeter.
Væk med ukrudtet
Command CS + Stomp inden for tre
dage efter såning giver en rigtig god og
bred effekt på tokimbladet ukrudt, men
også på småfrøede græsser – specielt
på enårig rapgræs. Det er helt afgørende, at rapsen er ren for ukrudt, da udbyttet ellers vil reduceres markant.
Mod spildkorn og andet græsukrudt følges op med Focus Ultra. Er der spildkorn i marken, skal det bekæmpes,
inden spildkornet gør skade.
Man skal ikke vente på, at græsserne
kommer frem. Rapsen bliver ganske
enkelt kvalt, hvis den står og konkurrerer
med ukrudt.
Spildkorn bekæmpes ved 1- 4 blade, og
det er ofte tidligt efter såning, da spildkornet har startet spiringen lige efter, det
ryger ud af mejetærskeren. Øvrigt græsukrudt bekæmpes lidt senere (1- 4 blade) med 1-1,5 ltr. Focus Ultra pr. hektar.
Et angreb af rapsjordlopper i efteråret.
Der er bekæmpet i marken, mens kilen
er undladt. Her er marken ødelagt - hvilket først ses i foråret.
Kraftig vækst uden strækning
Ved etablering tidligt i august opnås god
og hurtig vækst på grund af mange varmegrader.
Målet er en rapsafgrøde, der gennem
efteråret vokser sig meget kraftig uden
at begynde strækningsvæksten.
Rapsen begynder sin strækningsvækst
efter at have fået cirka 500 graddage.
Derfor giver tidlig etablering ved høje
temperaturer væsentlig øget tendens til,
at rapsen begynder sin strækningsvækst allerede tidligt i efteråret. Det giver
et højtliggende vækstpunkt med risiko
for frostskader og udvintring.
Derfor er vækstregulering med Juventus
90 en vigtig brik i dyrkning af vinterraps.
Juventus 90 har godkendelse til vækstregulering af rapsen i stadie 15 -19 (59 blade). Jo tidligere behandlingen udføres, jo bedre effekt opnås. Derfor bør
man tilstræbe, at behandlingen lægges
ind ved rapsens 5 -bladsstadie, da doseringen ellers skal øges.
Eksempel: Behandling ved fem blade
Såtidspunkt
Dos. Juventus 90
tidlig såning
indtil 10/8
0,5 - 0,7 l/ha eller
0,5 + 0,3 l/ha
10/8 - 20/8
0,5 l/ha
20/8-1/9
0,3 l/ha
God effekt på rodhalsråd
Juventus 90 har ligeledes god effekt
mod rodhalsråd. Timing af behandlingen mod rodhalsråd er den samme som
ved vækstregulering.
Risikoen for rodhalsråd er større ved tidlig etablering, da svampen derved har
længere tid til at vokse fra blad til stængel.
Valg af dosering og tidspunkt for behandling mod rodhalsråd passer helt
sammen med en vækstregulering.
Juventus 90 har dog ikke godkendelse
til bekæmpelse af rodhalsråd, så gevinsten opnås sammen med vækstregulering.
Rapsjordlopper kan være altødelæggende i en rapsmark.
Bekæmpelse af jordlopper er en lille
omkostning, men af stor betydning.
Brug fangbakker i marken, følg varslingen og løb ingen risiko.
På dette lille billede ses en Juventus 90
(tv) behandlet rapsplante med et lavt
vækstpunkt, og (th) to ubehandlede
planter med normale, høje vækstpunkter.
BASF magasinet • Sommer 2011
11
Verden behøver større
- Selvom det er komplekst, har vi ved et
bredt samarbejde mellem alle aktører i
landbrugserhvervet mulighed for at løfte
udfordringen, mener han.
- Det drejer sig om at anvende den
viden, vi allerede har og hele tiden føje
ny viden til, som kan tages i anvendelse
ude på det enkelte landbrug, forklarer
han.
- og landbruget kan levere meget
mere på en bæredygtig måde,
påpeger Jonathan Tann, landechef
for BASF Crop Protection i Norden
og Baltikum
Af Niels Damsgaard Hansen,
[email protected]
Det er nok velkendte kendsgerninger –
men udfordringerne fra en eksplosiv tilvækst i klodens befolkning i de kommende årtier koblet med stigende levestandard og et landbrug, der i langt højere grad også skal være leverandør af
energi, er helt indlysende.
- Verden har brug for et landbrug, der
producerer mere pr. hektar uden at give
køb på sin bæredygtighed, konstaterer
Jonathan Tann, landechef for BASF
Crop Protection i Norden og Baltikum.
Han påpeger, at med til bæredygtighed
hører også, at der bliver taget meget
brede hensyn til såvel samfundets overordnede interesser, til miljøet og til det
enkelte landbrugs indtjening.
Landbrugsjorden kan yde mere
Der er flere veje at gå til en øget landbrugsproduktion.
- Verdensbanken påpeger, at en hektar
landbrugsjord i 2025 skal give mad til
fem mennesker, hvor den i 1960 gav
mad til kun to, konstaterer Jonathan
Tann.
I dette standpunkt ligger også den
kendsgerning, at det ikke er en løsning
fortsat at fælde skov for at inddrage
mere jord til produktion af blandt andet
fødevarer.
- Vi kan godt producere mere pr. hektar
på en bæredygtig måde.
- Blandt andet har vi i BASF været med
til at påvise, at biodiversitet og miljøhensyn kan gå hånd i hånd med en moderne, effektiv landbrugsproduktion, forklarer han.
Det kan også ske på en måde, der
blandt andet tilgodeser kravet om sunde
fødevarer, der har en positiv indflydelse
på menneskenes generelle sundhed.
Landmændene spiller
en vigtig rolle
Samspillet mellem forskningen og det
praktiske landbrug kommer til at spille
en afgørende rolle i udviklingen af et
endnu mere produktivt landbrug.
- Allerede i 2030 vil der være otte milliarder mennesker på kloden, og landbruget vil også bliver en del af energiforsyningen, siger Jonathan Tann.
Men uden dygtige, kompetente landmænd, der forstår at øge deres produktion uden at give køb på bæredygtigheden, kan det ikke lade sig gøre at nå
disse store mål.
- Udviklingen af ny viden kommer i allerhøjeste grad til at ske i et samspil med
Bæredygtighed i landbruget betyder at vi skal opnå et større udbytte på et mindre
areal med mindre brug af vand og energi....
ØKONOMI
...imens vi sikrer økonomien
i landbruget...
...for at
imødekomme
samfundets
forventninger
og krav
...med hensyntagen
til miljøet...
Balance
MILJØ
SAMFUND
12
BASF magasinet • Sommer 2011
landbrugsproduktion
landmændene blandt andet her i Danmark, mener han.
- I England, hvor jeg kommer fra, har vi i
landbruget et ordsprog, der siger, at
landmændene har lånt landbrugsjorden
af de fremtidige generationer.
- Det fortæller meget præcist, at landmændene både påtager sig et ansvar
og har et ansvar, fastslår Jonathan Tann.
Bæredygtighed er også
en god indtjening
Landmænd og deres leverandører af
hjælpemidler som gødning, planteværn,
maskiner og meget mere samt deres
konsulenter kommer i høj grad til at
samarbejde om at indføre nye løsninger,
der øger produktionen til den stigende
befolkning.
- Men det kan kun ske, hvis landmændene tjener penge på at drive deres
landbrug.
- En sund økonomi ude på det enkelte
landbrug er således en meget vigtig faktor, når vi snakker om bæredygtigt landbrug, konstaterer Jonathan Tann.
IPM – integreret
plantebeskyttelse
En af vejene til at bevare bæredygtigheden er optimeret brug af planteværn.
- Det gælder om at bruge så lidt som
muligt og så meget som nødvendigt,
siger Jonathan Tann.
Han konstaterer, at der er god sammenhæng mellem landmandens økonomi
og miljøhensyn, når:
På landbruget Rawcliffe Bridge i England har BASF sammen med ejeren vist, at det
kan lade sig gøre at have stor biodiversitet sammen med en effektiv planteproduktion, siger Jonathan Tann.
Behovet for fødevarer bliver fordoblet
over de næste 20 år
• planteværn bruges på det optimale
tidspunkt
• der bruges det bedste middel til
de aktuelle problemer
• der anvendes en effektiv dosering
• den bedste sprøjteteknik praktiseres
- Det er præcis det, der arbejdes med i
Integreret plantebeskyttelse – IPM, som
Dansk Landbrugsrådgivning står for i
Danmark, fortæller han.
Integreret plantebeskyttelse - IPM er
ikke alene et dansk fænomen, men bliver brugt i hele den vestlige verden.
Interesserede kan se mere om det på
hjemmesiden www.landbrugsinfo.dk Landbrugssektoren får afgørende betydning i fremtiden!
BASF magasinet • Sommer 2011
13
Højere udbytte med
Opera i majs
Bladsygdommene i majs forekommer mere udbredt, end vi tidligere
har været opmærksomme på, og
man forventer, at problemet ikke
bliver mindre i fremtiden
Af Jakob Willas Jensen,
[email protected]
Majs er med sine meget høje udbytter
og mange muligheder den oplagte mulighed for at øge og optimere fleksibiliteten i foderproduktion, foderration og afsætning sammenlignet med andre afgrøder.
For mælkeproducenter kan det være
overvejelsen om at erstatte korn eller
græs med majs i foderplanerne for at
optimere økonomien i foderrationen.
Samtidig opnår man muligheden for at
ændre i mængden af indkøbt foder eller
at sælge eget korn.
Når der er tale om majs til svin, kan kernemajs for mange svineproducenter
være et attraktivt alternativ til vårbyg.
Endelig er majs til biogas en oplagt
mulighed på de lidt lettere jorde som et
godt alternativ til andre salgsafgrøder.
Hvor der i forvejen er majs i foderplanerne, giver det en vigtig sikkerhed og buffer til siloen.
14
BASF magasinet • Sommer 2011
Majs-øjeplet er en af de to svampesygdomme i majs, som ser ud til at
få en stadig større udbredelse.
Majsen giver således mange nye muligheder for optimering på bedriftsniveau.
Fokus på indsatsen for højere udbytter
og ikke mindst bedre kvalitet bliver derfor stadig mere væsentlig i majsforsyningen.
Sygdomme i majs
Majsbrand og fusarium er nok de sygdomme, flest landmænd kender. De
senere års forsøg har dog tydeligt vist,
at bladsygdommene majs-bladplet (Helminthosporium) og majs-øjeplet (Kabatiella) forekommer mere udbredt, end vi
tidligere har været opmærksomme på,
og man forventer, at problemet ikke bliver mindre.
Endnu ved man kun relativt lidt om bladplet-svampenes biologi. Smitstof kommer fra planterester af majs, og smittespredning sker over større afstande.
Hvor majsbladplet breder sig fra omkring 18º C, kræver majs-øjeplet formentligt lidt højere temperaturer.
Erfaringerne fra danske forsøg viser, at
sygdommene ofte kan optræde samtidig i samme mark.
Bladsvampene
forsvinder ikke
Der er flere gode bud på nogle af årsagerne til, at der nu er mere fokus på
udbredelsen af bladsvampe i majs.
Dels spiller de stadigt større arealer med
majs en rolle, dels er intensive majssædskifter og reduceret jordbearbejdning en del af forklaringen. Også de
stigende temperaturer og ændrede
klimamønstre kan være en årsag.
Erfaringen er, at angrebene starter i
august / september, og under gunstige
forhold for svampene kan angrebene
udvikle sig nærmest eksplosivt.
Ni procent merudbytte
i silo-majs
Opera kan anvendes fra stadie 32 og
indtil stadie 51, hvor majsens hanblomst
netop bliver synlig.
To års praktiske erfaringer viser, at en
behandling fra stadie 37 og frem, når
majsen er cirka en meter høj, let gennemføres med en almindelig marksprøjte.
Men også hvis man kører på et lidt
senere tidspunkt frem mod blomstring,
klares det uden problemer.
Strategien med sprøjtning i stadie 37 falder også rigtig godt sammen med, at
svampebekæmpelsen her har givet de
højeste merudbytter i forsøgene både i
2009 og 2010.
Det bekræfter de to forsøg med silomajs til ensilering i 2010, hvor der var et
merudbytte på ni procent, hvor der var
anvendt 1,125 l/ha Opera i stadie 37.
BASF har valgt at fortsætte med Opera
i Landsforsøgene 2011. Opera bliver nu
det eneste godkendte svampemiddel,
der afprøves i majs i Landsforsøgene
2011.
Sådan virker AgCelence
®
AgCelence® er et begreb, der betyder, at nogle svampemidler fra BASF
som blandt andre Opera kan bidrage med mere end blot at bekæmpe
svampene
Af Jakob Willas Jensen,
[email protected]
AgCelence® er effekter, der kommer
udover svampebekæmpelsen, når man
anvender Opera.
Det er velkendt, at man med en svampesprøjtning opnår et merudbytte, fordi
man effektivt begrænser bladsvampe i
at udvikle og sprede sig.
Det er dog stadig mindre velkendt, at
flere svampemidler fra BASF udover
effekten på svampene faktisk også kan
øge planternes fitness og sundhed.
Disse egenskaber er med til at:
• styrke afgrødens vækst
• øge stresstolerancen og i sidste ende
udbyttepotentialet
• forbedre kvaliteten af den høstede
afgrøde
AgCelence effekterne skyldes naturlige
processer, der sker i mange af de afgrøder, vi dyrker, og hvor vi bekæmper
svampene. Opera indeholder blandt andet aktivstoffet pyraclostrobin, der udover effekten på svampeangreb også
medvirker til en række andre processer i
planten.
AgCelence i planterne
Der sker blandt andet det i plantens celler, at pyraclostrobin er med til at øge
den mængde N (kvælstof) og C (kulstof),
der indbygges i planten. Da N og C er
de vigtigste byggesten i de voksende
planter, og en naturlig del af fotosyntesen, baner det vejen for et højere udbytte og en bedre kvalitet.
En anden funktion af aktivstoffet pyraclostrobina er, at indholdet af NO (kvælstofilte) i plantecellerne kan øges. Det
giver sideeffekter som grønnere planter
samt øget stress-tolerance for eksempel
overfor tørke og frost.
Tilsammen dækker de to effekter over
det, vi kalder AgCelence - det vil sige det,
der ligger udover, hvad man normalt forventer af en svampebekæmpelse.
AgCelence i majs og roer
Rundt i hele Europa, Sydamerika, Sydafrika, USA og Asien arbejdes der i øjeblikket intensivt med at demonstrere,
hvornår man finder fordelene med
AgCelence i marken. Projekterne er
også særdeles interessante i majs, hvor
BASF i Danmark, Letland og Litauen har
fået Opera godkendt til bekæmpelse af
bladsvampe.
En af de mange måder til at demonstrere AgCelence er ved at måle klorofylindholdet i majs-bladene, når der er anvendt Opera.
Frost-tolerance kan også demonstreres
i roer, og er udover svampebekæmpelsen et af flere argumenter for, at mange
nu også vælger at anvende Opera i sukkerroer. Roerne i potten til venstre er
ubehandlede.
Et andet eksempel kommer fra Slesvig i
Nordtyskland, hvor man ved en markdemonstration sidste år kunne se, at majs
behandlet med Opera visnede væsentligt mindre efter frost, end hvor marken
stod ubehandlet hen.
Resultatet var, at majsen kunne fortsætte vækstperioden længere, når der var
anvendt Opera – og resultatet var ni procent højere høstudbytte.
Fænomenet med frost-tolerance kan
også demonstreres i roer, og er udover
svampebekæmpelsen et af flere argumenter for, at mange nu også vælger at
anvende Opera i sukkerroer.
Indholdet af klorofyl i majsens bladmasse stiger markant, hvor der er sprøjtet
med Opera – det kalder vi AgCelence,
som både øger udbyttet og kvaliteten af
afgrøden. Indsatte billeder viser klorofylmåler.
BASF magasinet • Sommer 2011
15
Fremtidens mål skal sættes
Der er et marked for høj kvalitet, forskellighed og nicheprodukter, som alle kræver, at det danske landbrug er oppe
på beatet – og så skal det kunne svare sig at være landmand, mener Bjarne Laustsen, fødevareordfører for
Socialdemokratiet
Af Niels Damsgaard Hansen,
[email protected]
Et folketingsvalg står for døren. Intet er
afgjort før stemmerne er talt op – sådan
er det. Men i lang tid har meningsmålingerne peget på, at flertallet vil skifte fra
blå til rød blok, som det hedder på
moderne dansk. Altså fra borgerligt til
socialistisk flertal.
I denne udgave af BASF magasinet har
vi derfor valgt at tage pulsen på den
landbrugspolitik, som kan blive gældende i de kommende år fra en socialdemokratisk ledet regering. Tættest på at
give buddet på den førte politik er
Bjarne Laustsen, nuværende medlem af
folketinget og fødevareordfører for
Socialdemokratiet.
,,
Hvis det danske landbrug vil
være med fremover, skal landmændene og virksomhederne
i følgeindustrien være oppe
på beatet hele tiden
Hvad er din vision for det danske landbrug anno 2016?
- Vi skal have et landbrug, der er indrettet til morgendagens udfordringer. Det
vil sige et landbrug, der også tager vare
på natur og miljø.
- Sagen er jo den, at vi kun har den
samme jord, vand og luft at gøre godt
med, forklarer Bjarne Laustsen.
- Og vi skal give en jord videre, der er
bedre end den, vi overtog. Og her vil jeg
gerne påpege, at det ikke kun er landbruget, der sviner. Det gør industrien og
menneskene generelt ved at køre i biler
og så meget andet.
Han ser derfor et landbrug for sig, som
producerer gode og sunde fødevarer
med høj dyrevelfærd.
- Vi skal forene alle de ting. Vi kan nemlig ikke konkurrere på at lave fødevarer
med lav standard, som Brasilien og en
række andre lande kan producere til den
halve pris af os. Så vi skal producere de
produkter, forbrugerne er villige til at betale lidt mere for. Det betyder også, at vi
skal fastholde et højt veterinært stade
og sørge for at have et lavt forbrug af
medicin, forklarer Bjarne Laustsen.
16
BASF magasinet • Sommer 2011
En bred palette
I gamle dage stod øl-valget groft sagt
mellem en hof eller en grøn fra henholdsvis Carlsberg eller Tuborg. I dag er
der masser af øl at vælge mellem efter
smag, behag og pengepung.
På samme måde vil Bjarne Laustsen
have det danske landbrug til at producere og udbyde en meget bred palette
af produkter til de mange forskellige forbrugere, der er i Danmark og udlandet.
- Økologi, specialprodukter og nicheprodukter bliver vigtige, men kan ikke
stå alene. Det konventionelle landbrug
har også en berettigelse fremover.
- Så hvis det danske landbrug vil være
med fremover, skal landmændene og
virksomhederne i følgeindustrien være
oppe på beatet hele tiden, fastslår han.
Men som vendelbo ved han også:
- Det ska’ ku’ sware sig, og ka’ det inte’
sware sig, så la’r man være.
- Med andre ord skal landmændene
have en positiv bundlinje.
- De kan ikke blive ved med at køre med
underskud eller lav indtjening, for så kan
vi ikke få nye folk til at gå ind i erhvervet,
konstaterer han nøgternt.
Skal være energileverandør
Men i den socialdemokratiske vision for
landbruget indgår mere end en bred
palette af fødevarer.
- Landmændene skal i fremtiden også
være leverandører af energi, fordi vi
kommer til at udfase olie og kul.
- Her ligger det lige for, at vi med en stor
animalsk produktion også udnytter de
restprodukter, der er fra den, forklarer
Bjarne Laustsen.
Han mener, at det hænger særdeles fint
sammen med at rydde bedre op efter
husdyrproduktionen, så miljøet bliver
bedre.
- Samtidig kan vi lave et nyt eksporteventyr i den teknologi, vi udvikler, ligesom vi har gjort med vindmøllerne,
påpeger han.
Produktionsomfanget
kan fastholdes
Vil det sige, at du fremover ser et produktionsomfang på niveau med det, vi
har nu?
- Vi har en meget intensiv landbrugsproduktion i Danmark helt uden sidestykke
i verden. Så vi kan godt konstatere, at
dansk landbrug er en succes, fordi vi er
i stand til at producere og forædle som
ingen andre. Men vi skal huske at få den
gode historie med, og at det ikke længere er Morten Korch, men et industrilandbrug, vi driver.
Så du kan godt se for dig, at husdyrproduktionen fremover har samme omfang
som nu?
- Ja, hvis vi finder smarte, intelligente
løsninger til håndtering af affaldet fra
husdyrene. Det vil sige luftrensning, biogas og forskellige andre ting, som tager
hånd om de udfordringer.
- Så er det ikke relevant at snakke om,
hvor mange pattegrise og så videre, vi
har.
Det er bæredygtigheden, der er afgørende?
- Ja, og så er spørgsmålet blot, om det
kan lade sig gøre, og det kan det, hvis vi
er dygtige nok.
- Der er jo politiske modstandere nok,
der vil sætte loft over produktionen.
- Men det nytter jo ikke at sende produktionen til eksempelvis Tyskland, hvis
det giver endnu større forurening.
- Forurening kender ikke landegrænser,
og derfor skal vi ikke flytte produktion ud
af Danmark, med mindre det kan give
en reel miljøgevinst, mener Bjarne
Laustsen.
Grøn Vækst er mærkelig
Den udformning, Grøn Vækst har fået,
giver han et skud for boven.
- Regeringen valgte de tre mest inkompetente ministre til at forhandle med
samtlige folketingets partier.
- Efter et stykke tid blev vi smidt ud, og
regeringens egne eksperter sagde, at
det var 30.000 kg N, der skulle væk.
- Vi havde et tal, der var noget lavere, og
så endte de op med 19.000 ton for at
spille det grønne kort.
- Når de så snakker med landmændene, fortæller de en historie om, at det
går ikke så galt for dem. Så jeg forstår
godt kritikken af de mangelfulde beregninger af konsekvenserne af Grøn
Vækst, fortæller Bjarne Laustsen.
Landbruget er et af vores gamle
hovederhverv, som stadig har meget
stor betydning for beskæftigelsen
i Danmark, og erhvervet kan sagtens
få en endnu større rolle i fremtidens
Danmark, mener Bjarne Laustsen.
som et godt eksempel på et område,
hvor landbruget har stor betydning ved
at være langt inde i en udvikling som
energileverandør.
- Vi har også brug for landbruget til at
holde gang i yderområderne. Det er de
suverænt de bedste til, fastslår han.
Efter hans mening blev måltallet fundet
frem uden skelen til de virkemidler, der
kunne og skulle bruges.
- Det blev ikke undersøgt ordentligt, og
da de fandt ud af, hvad det betød, løb
de skræmte bort. Det er ikke kønt at se
på, og landbruget føler sig svigtet af sine
egne.
- De kunne bedre have forstået, hvis det
var bøller som os i Socialdemokratiet,
der havde fundet på det. Men det har vi
ikke, fastslår han.
Samtidig forklarer han, at et grønt parti
som Socialdemokratiet ikke bliver mere
sort end de sorte.
- Så de 19.000 ton vil stå fast, også
efter vi kommer til. Men de vil ikke blive
til flere ton, og vi vil finde på mere intelligente løsninger, lover han.
Vil nedsætte landbrugskommission
For at løse alle de overordnede problemer, landbruget står i inklusiv en massiv
gæld, vil Socialdemokratiet som regeringsbærende parti nedsætte en såkaldt
landbrugskommission.
- Den skal finde ud af, hvordan landbruget skal indrette sig i fremtiden.
- Hvad skal erhvervets vilkår være, og
hvad skal der ske med gælden, som vi
ikke vil overtage, spørger Bjarne
Laustsen.
Han påpeger, at hverken prisen på
mælk, svinekød eller salgsafgrøderne
kan der gøres noget ved.
- Det er internationalt bestemte priser,
fastslår han.
- Så det er meget svært at hjælpe landbruget, men mit forslag til dem er, at de
får 20 år med kendte vilkår, som vi bliver
enige om.
- Inden for den tidsramme er der ro til at
afvikle gælden samtidig med, at der kan
arbejdes med nye produktioner som
bioenergi.
- På den måde kan vi også berolige den
finansielle sektor, som kommer til at
kende vilkårene inklusiv miljøkravene,
uddyber han.
Landbruget bliver således indbudt til at
være med til at fastlægge fremtidens vilkår, uden de dog får vetoret.
- Det er der ikke nogen, der får, men de
skal heller ikke trynes på plads. De skal
selv være med til at skabe fremtiden og
tage ejerskab for den, konstaterer
Bjarne Laustsen.
Et nationalt kompromis ønskeligt
Ifølge ham er det noget nær utænkeligt,
hvis de gamle partier i folketinget fra
venstre til højre ikke vil være med til at
skabe et nationalt kompromis om landbrugets fremtid.
- Noget så essentielt som landbruget
bør vi kunne blive enige om en indretning af, så de kommer til at kende til
reguleringer, krav og skatter i en længere periode på 10, 15 eller 20 år.
Hvem skal sidde i en sådan kommission?
- Det skal landbruget selv, følgevirksomhederne, de grønne organisationer samt
eksperter og politikere, mener Bjarne
Laustsen.
Han frygter, at såfremt landbruget ikke
fornyr sig, er der ingen, som vil søge ind
i erhvervet fremover – og i de kommende år skal der nye generationer til, fordi
gennemsnitsalderen blandt landmændene er høj.
- Der er 139.000 beskæftiget inden for
erhvervet, og det er et af vores ældste
hovederhverv, så det vil være rigtig
skidt, hvis vi ikke ved, hvad vi skal leve
af i fremtiden, påpeger han.
Bjarne Laustsen er af den opfattelse, at
med en god plan vil der sagtens kunne
være endnu flere beskæftigede i landbruget – og han nævner Nordtyskland
Støttekroner til økologi
og miljøformål
Den socialdemokratiske vision for landbruget er således, at erhvervet sagtens
kan have en mere fremtrædende rolle
end i dagens Danmark – ved at spille på
mange strenge og satse på nytænkning.
- Så kan landbruget tjene penge, og det
er nødvendigt.
- Jeg ser det også sådan, at kan de øvrige samfundsborgere se, at landbruget
er leverandør af energi og fødevarer, er
det meget nemmere at acceptere lugten
og fluerne fra husdyrene.
- Så vi skal inkludere hinanden i stedet
for at ekskludere. Og det gør vi ikke ved
at satse ensidigt på store svinefabrikker,
der sender grisene til Tyskland uden at
skabe arbejdspladser i Danmark, konstaterer han.
For at komme i den retning kan det også
blive sådan, at en del af den afkoblede
støtte føres over til økologi, miljøformål
og udvikling i landdistrikterne.
- Det kan blive en del af reformen af den
fælles landbrugspolitik, og for skatteborgerne er det meget nemmere at forstå,
mener Bjarne Laustsen.
Pesticidafgiften skal
gennemføres
Selvom en omlægning af pesticidafgiften er udskudt i et par år af den nuværende regering, betyder det ikke, at den
er afgået ved døden.
- Vi vil gennemføre den, fordi vi skal
reducere belastningen af såvel fødevarerne som grundvandet.
- Så vi skal bruge lidt mindre af det,
uden vi af den grund skal bestemme,
hvad den enkelte landmand skal dyrke.
- Det er nemlig heller ikke realistisk, at
hele landbruget omlægges til økologi,
mener Bjarne Laustsen.
BASF magasinet • Sommer 2011
17
Brødkorn
fordrer
stor omhu
Fuldstændig rettidig høst, skånsom
tørring og omhyggelig lagring er en
forudsætning for at levere og få
afregnet korn til bagning af brød,
konstaterer Morten Haastrup,
landskonsulent, Videncentret for
Landbrug
Af Niels Damsgaard Hansen,
[email protected]
Det er ganske enkelt ikke nok at være
dygtig til at etablere, beskytte og gøde
det korn, der skal bruges til bagning af
brød – heller ikke selvom de nye regler
giver mulighed for at tildele en pæn portion ekstra kvælstof.
- Der skal også være skarp fokus på
høst, tørring og lagring for at få succes
med indsatsen.
- Eller sagt på en anden måde, alle de
ekstra omkostninger forbundet med en
ellers omhyggelig indsats sættes over
styr, hvis der ikke er fokus på at få afgrøden rettidigt i hus.
- Straks efter høst skal kornet tørres
skånsomt ned og lægges på et ordentligt lager, forklarer Morten Haastrup,
landskonsulent ved Videncentret for
Landbrug, Planteproduktion.
Møllerne stiller nemlig store krav til det
korn, de vil købe – og indfries disse krav
ikke, sker det meget nemt, at et parti
kasseres, så det ”kun” er foderkorn.
- Ofte giver de brødegnede hvedesorter
et lavere udbytte, og da det har kostet
mere at frembringe afgrøden, er det
noget af en bet ikke at kunne få det
afregnet som forventet, konstaterer han.
Når Morten Haastrup fremhæver, at
netop høst, tørring og lagring skal være
i orden, er det fordi, han har erfaret, at
det ofte er disse forhold, der er ude af
fokus i høstperioden.
Sørg for tilstrækkelig høstkapacitet
Fra og med i år er der mulighed for at få
en betragtelig mængde ekstra kvælstof
til at dyrke brødhvede – enten vintereller vårhvede.
18
BASF magasinet • Sommer 2011
Mange landmænd er rigtig dygtige til at avle brødkorn, men en øget fokus på høst,
rensning, tørring og lagring, kan være med til at gøre mere dansk korn bageegnet,
siger landskonsulent Morten Haastrup.
- De nuværende adgangskrav bliver
løbende diskuteret, men det er for tidligt
at vurdere, om de bliver justeret, siger
Morten Haastrup.
- Som det er nu, skal man som landmand kunne godtgøre, at man har leveret brødkorn, der overholder kvalitetskravene i et af de to foregående år.
- Alternativt kan man købe eller forpagte
arealer, hvorfra der er leveret brødkorn,
forklarer han.
Uanset hvordan, man bærer sig ad med
at komme i gang som avler af brødkorn,
skal høsten ske sådan, at faldtallet
bevares højt.
- Der er flere tommelfingerregler, men så
snart man kan høste afgrøden, bør man
gå i gang. Og det gælder især, hvis der
er udsigt til ustabilt vejr.
I den forbindelse påpeger Morten Haastrup, at såfremt det kniber med høstkapaciteten, kan det ofte være en fordel at
leje hjælp for at bevare kvaliteten.
Ingen dyr i lagrene med brødkorn
I god tid før høst bør man sikre sig, at
lagerforholdene til brødkornet er i orden
– det vil sige rengjorte og afskærmede,
så dyr ikke kan få adgang.
- Der må hverken være mus, rotter,
katte, fugle eller andre dyr, der kan
komme ind på lagrene, forklarer Morten
Haastrup.
Lagrene skal desuden kunne beluftes,
og mindst en gang ugentligt skal man
tjekke, at der ikke opstår våde eller
varme pletter, som kan ødelægge afgrøden.
Desuden skal lagret være totalt rengjort,
inden der sker indlagring af korn.
- Alt skal støvsuges, og der må ikke
være kornsnudebiller eller andet i revner,
selvom de kan være svære at rengøre.
- Man kan godt sige, at der skal være
”hospitals-rent” på et lager til brødkorn,
påpeger han.
Spireevnen skal forblive intakt
Inden tørringen startes, skal alle urenheder i form af halm, avner og ukrudtsfrø
med videre frarenses.
- I forbindelse med tørringen skal man
være opmærksom på ikke at bruge for
meget varme, så spireevnen falder
under de krævede 90 procent, siger
Morten Haastrup.
Der er også andre krav til eksempelvis et
meget lavt indhold af fusariumsvampe
ved avl af brødkorn. Møllernes kvalitetskrav kan findes i pjecen ”Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2010”, der
ligger på internettet:
http://foedevarer.di.dk/SiteCollectionDo
cuments/Br%C3%B8dkornsbrochure%
202010.pdf
Se nærmere på. www.agro.basf.dk Flight Xtra - bredspektret og
effektiv mod ukrudt i vintersæd
Ukrudtsmidlet Flight Xtra sikrer
effektiv bekæmpelse af en lang
række ukrudtsarter om efteråret
Af Jakob Skodborg Jensen,
[email protected]
Ukrudt i vintersæd bekæmpes billigst og
mest effektivt ved behandling i efteråret.
Enkelte arter kan let og billigt bekæmpes i foråret, men hele fundamentet i
ukrudtsbekæmpelsen skal ligge i efteråret.
Effekten af efterårsbehandlingerne er
normalt rigtig god. Valmuer, storkenæb,
stedmoder med flere samt de småfrøede græsser skal man have styr på fra
efteråret, og med Flight Xtra som basisløsning er man sikret bred effekt.
Andre arter som kamille, burresnerre
med flere bekæmpes også i efteråret,
men de spirer over en lang periode, og
der kan være behov for en opfølgning i
foråret mod nogle tokimbladede arter.
Kostbar resistens forhindres
Flight Xtra indeholder to aktivstoffer (320
g/l pendimethalin og 16 g/l picolinafen),
som både har jord- og bladvirkning.
Det er aktivstoffer, der har meget lav
(ingen) risiko for udvikling af resistens.
En meget vigtig egenskab, der sikrer, at
vi ikke som i mange af vore nabolande
får massive problemer med resistens.
Nogle steder bruger landmænd flere
tusinde kroner pr. hektar på at bekæmpe resistent græsukrudt, og det vil være
katastrofalt, hvis vi i Danmark kommer i
samme situation. Flight Xtra er en vigtig
brik i en fremtidssikret ukrudtsbekæmpelse, der ikke giver problemer med en
resistensudvikling.
Flight Xtra + Boxer har bredde
Med en kombination af Flight Xtra og
Boxer bekæmpes flere end 25 ukrudtsarter, og de vil som basisløsning kunne
dække behovet i efteråret på 70-80 procent af markerne med vintersæd.
Løsningen hedder:
• 1,0 l/ha Flight Xtra + 1,0 l/ha Boxer
Det er en sikker og effektiv kombination
til de mange arter inklusive kornvalmue,
storkenæb, agerstedmoder, burresnerre
samt en-årig rapgræs og vindaks.
Derudover er der en god effekt på en
lang række andre arter – blandt andre
alm. rapgræs, rajgræsser og agerrævehale med flere.
Det er primært forekomsten af græsukrudt, der afgør, om man behøver at
øge doseringen yderligere.
Ønskes i efteråret fuld effektiv bekæmpelse af rajgræs og alm. rapgræs øges
doseringen af Boxer i blandingen til 1,5 2,0 l/ha - eller Flight Xtra kan tankblandes med Atlantis.
Ved bekæmpelse af agerrævehale øges
doseringen af Flight Xtra til 1,5 l/ha, og
der blandes i stedet med Lexus 50 WG.
Atlantis og Lexus er midler med høj risiko for resistensudvikling, og det anbefales, at der ikke anvendes andre minimidler samme vækstsæson.
Valmuer, storkenæb, stedmoder
med flere samt de småfrøede
græsser skal man have styr
på fra efteråret, og med
Flight Xtra som basisløsning
er man sikret bred effekt.
Løsningsforslag (l/ha)
– efterår 2011:
Tokimbladet ukrudt
inkl. agerstedmoder,
burresnerre, storkenæb,
ærenpris, fuglegræs,
kornvalmue m.fl.
+
Græsukrudt inkl. enårig
rapgræs og vindaks –
rimelig effekt på alm.
rapgræs og rajgræsser.
1,0 Flight Xtra
+ 1,0 Boxer
st. 10 -11
Tokimbladet ukrudt
(ovennævnte)
+
Græsukrudt inkl. rajgræs,
alm. rapgræs, agerrævehale, enårig rapgræs og
vindaks
1,0 Flight Xtra
+1,5 - 2,0 Boxer
st.10-11
eller
1,0 Flight Xtra
+ 0,3-0,4
Atlantis OD
st. 11-12 (ikke
i vinterbyg)
Tokimbladet ukrudt
(ovennænvte +
kornblomst)
+
Græsukrudt inkl.
agerrævehale, enårig
rapgræs, vindaks
og alm. rapgræs
1,5 Flight Xtra
+ 10 g
Lexus 50 WG
st. 11-12
Optimalt behandlingstidspunkt er i kornets
stadie 10 -12, hvor kornet har 1- 2 blade
(kørespor er synlige).
Blanding med DFF unødvendig
Flight Xtra indeholder aktivstoffet picolinafen, der gør det ud for det DFF, som
man normalt tilsætter efterårsløsningerne.
Ved en Flight Xtra dosering på 0,8 l/ha
eller mere er det ikke nødvendigt at tilsætte DFF.
De seneste par år er der kommet flere
midler på markedet, der er færdigformulerede med DFF – for eksempel er
Othello OD et Atlantis produkt indeholdende DFF, og Absolute 5 er Lexus 50
WG med DFF.
Med Flight Xtra bør man blot holde sig til
de produkter uden DFF, som vist i skemaet med løsningsforslag – efterår
2011.
Atlantis, DFF og Othello er registrerede varemærker for
Bayer Crop Science
Lexus og Absolute er registrerede varemærker for Du Pont
Boxer er registreret varemærke for Syngenta Crop Protection
BASF magasinet • Sommer 2011
19
Osiris
BASF har lanceret
et effektivt og bredspektret svampemiddel
med en helt unik formulering, der er optimal mod
septoria, gul-/brunrust og
aksfusarium
Af Klaus Nielsen,
[email protected]
Med godkendelsen af svampemidlet
Osiris i korn indføres det første produkt
fra BASF udviklet med en helt ny, moderne og unik formulering.
Produktet er samtidig meget bredsprektret og effektiv over for septoria, gul- /
brunrust og aksfusarium.
Passer ind i samlet strategi
Osiris er kronen på værket – som fremover vil indgå i en samlet strategi med
Bell + Comet til beskyttelse af faneblad
og aks i hvede. Osiris er sammen med
Bell det mest effektive middel overfor
septoria, gul- og brunrust samt har ligeledes en god effekt overfor aksfusarium.
Aktivstofferne i Osiris er de to stærke og
kendte triazoler epoxiconazol (Opus) og
metconazol (Juventus) i en helt ny moderne og højteknologisk formulering, der
er letflydende og gylden.
BASF har blandt andet udnyttet mange
års erfaringer fra industrilakering til at
optimere sprøjtevæsken, så der opnås
en afsætning, fordeling og indtørring,
som det sker ved lakering af biler.
Det betyder, at sprøjtevæsken nærmest
”klæber” sig til bladoverfladen, og der
kronen på værket
sker en meget hurtig fordeling
og indtørring inden for få minutter. Efterfølgende regn nedsætter
ikke effekten. Også indtrængningen
i de indre cellevægge er hurtigere end
med traditionelle svampemidler, så både
et etableret angreb stoppes hurtigere,
og der blokkeres for nye angreb med
det samme.
Til det moderne landbrug
I takt med, at landbrugene udvikler sig
og bliver større, udskiftes marksprøjterne tilsvarende til nye, højteknologiske
enheder.
Det betyder i grove træk, at der oftere
anvendes større dråber og mindre vandmængde pr. hektar.
Desuden øges kørehastigheden for at
øge kapaciteten, så man kan nå at
sprøjte på de få og effektive sprøjtedage, der er.
Disse udfordringer klarer Osiris rigtig
godt, fordi midlet på alle måder er udviklet og designet til det moderne landbrug
med sin effektive vedhæftning, fordeling
og optagelse af sprøjtevæsken på blade
og aks – selv under mindre optimale
sprøjteforhold.
Akssprøjtning - en udfordring
Et opretstående (lodret) aks er et vanskeligt sprøjtemål, og overfladen på akset er uensartet.
Derfor er det normalt også sværere at få
sprøjtevæsken jævnt fordelt og opnå en
effektiv vedhæftning.
Forsøg fra England har dokumenteret,
at der afsættes op til dobbelt så meget
sprøjtevæske med Osiris på akset i forhold til andre midler ved anvendelse af
samme sprøjteteknik. Det er en del af
forklaringen på den gode effekt mod
aksfusarium i forsøgene.
Det må forventes, at også lusebekæmpelse bliver mere effektiv med bedre
vedhæftning og fordeling på akset ved
blanding med Osiris.
Billederne viser de engelske undersøgelser med afsætningen af sprøjtevæske
i hvedeaks tilsat grønt farvestof.
For Osiris (tv) er der opnået 70 procent
dækning, mens reference produktet
(prothioconazol + tebuconazol) (th)
dækker 45 procent.
20
BASF magasinet • Sommer 2011
Septoria
Gulrust
Brunrust
Aksfusarium
Osiris
Bell
•
•
•
•
•••••
•••••
•••••
•
•
•
•
•
•••
•••
•••
•
Relativ virkning af godkendte
svampemidler i korn.
Uddrag fra Oversigten 2010, VFL
•
•
•
•
•
•
• • • • = specialmiddel (91-100%),
• • • = meget god effekt (71- 90%)
••
= middel til god effekt (51-70%),
•
= nogen effekt (40 - 50%)
= svag effekt
= en halv stjerne
Sprøjteanbefaling og -teknik
Til fane- og akssprøjtning anbefales en
spilt-sprøjtning. Med kornpriser på 150
kroner pr. hkg for hvede anbefales det at
anvende op til 75 procent af normaldoseringen.
Til sprøjtningen af fanebladene i stadie
37-39 anvendes 0,5 Bell + 0,15 Comet
liter pr. hektar.
Til sprøjtningen af aksene i stadie 59 - 61
anvendes 0,5 - 0,7 liter Osiris pr. hektar
eller Bell eventuelt tilsat Comet.
Brug 150 - 200 liter vand pr. hektar for at
opnå en optimal dækning på anden og
tredje øverste blad.
Osiris er godkendt i hvede, byg, rug og
triticale med en normaldosering på 2,0 l
pr. hektar og en sprøjtefrist på 35 dage i
hvede og 49 dage i byg, rug og triticale.
Osiris kan tank-blandes med Comet og
insektmidler mod kornlus (Fastac 50). Billedet giver en idé om hvor meget
ukrudt, der er hos Poldanor.
Poldanor har skarp
fokus på nye metoder
Markbruget på 13.600 hektar bidrager særdeles pænt til indtjeningen i
den danskejede landbrugskoncern
med hjemsted i Polen – og det
skyldes ifølge direktør Bjarne Møller
konstant jagt på optimale løsninger
Af Niels Damsgaard Hansen,
[email protected]
Meget vekslende priser, forholdsvis lette
jorder uden tendens til 10 ton hvede pr.
hektar og et sommervejr med særdeles
varme og tørre perioder giver udfordringer til direktør Bjarne Møller og hans
medarbejdere i det 13.600 hektar store
markbrug hos Poldanor i Polen.
- Vi har konstant fokus på metoder, der
kan sænke vores omkostninger uden at
give køb på udbytterne, fastslår han
uden tøven.
Der er simpelthen ikke plads til slinger i
valsen, når bundlinjen skal nå den rigtige farve på tallene.
- Vi brænder derfor heller ikke fast i
gamle vaner, men ønsker hele tiden at
udvikle os ved at afprøve nye løsninger,
uddyber han.
Det gælder både med hensyn til maskiner, jordbearbejdning og planteværn –
intet er for helligt til at forblive uændret.
- Det gælder selvfølgelig ikke om at
ændre sig blot for ændringernes egen
skyld. Men der kan hele tiden optimeres,
mener Bjarne Møller, der har været hos
Poldanor i otte et halv år.
Planer er kun en rettesnor
Hvert forår bliver der lagt planer for
sæsonens opgaver og tilhørende løsninger.
- Men det er nu sjældent, at planerne
følges til punkt og prikke, fordi vi hele
tiden tilpasser indsatsen efter de aktuelle forhold, siger Bjarne Møller.
Det er også nødvendigt, for vejrforholdene helt kan sætte afgrøderne i stå.
- Meget varme og kraftig tørke på vores
forholdsvis lette jorder er en kombination, der enten bremser afgrøderne meget kraftigt eller næsten helt nedvisner
dem, fortæller han.
Derfor bliver indsatsen med planteværn
også tilpasset disse ekstreme forhold.
- Det er ingen kunst at sætte ind med
dyre løsninger, der er skabt til lang tid.
Bjarne Møller i en majsmark, der er virkelig tørkestresset – her er der ikke grundlag
for at lave en nu-og-her indsats mod svamp. Men kommer det gode vejr igen med
nedbør, skal situationen igen tages op til overvejelse.
- Men får vi en tørke, udvikler angrebene sig måske ikke alligevel.
- Efterfølges tørken af meget nedbør,
kan det være, at en masse ukrudt spirer
frem igen, selvom vi har været efter det
tidligere, forklarer Bjarne Møller om forskellen mellem Polen og Danmark.
Doseringer af ukrudts- og svampemidler
sker derfor sådan, at de rækker en tre
uger frem.
Mere ukrudt og flere skadedyr
Svampetrykket er generelt nogenlunde i
Polen som i Danmark, mens ukrudtstrykket er meget større, og skadedyr
som lus og glimmerbøsser er en del
mere aggressive.
- Jeg har med interesse fulgt med i, at
der i Danmark har været gode resultater
med at svampebekæmpe i majs.
- Vi har i år 6.000 hektar med majs til
ensilering, som efterfølgende skal bruges til biogas.
- Det lyder absolut interessant, hvis vi
kan hæve udbyttet på den måde, mener
Bjarne Møller.
Med så stort et areal skal der ikke flyttes
meget, før det rent økonomisk bliver til
ret store tal – både i den positive og
negative retning.
- Så jeg vil se, om vi kan prøve det i
vores majs i år, siger han.
Lus i kornet i Polen kan således også
hurtigt pille mere end toppen af udbyttet
– og det går hurtigt.
- Det samme kan glimmerbøsser i rapsen, som vi i år har 1.800 hektar af, fortæller han.
Vand i jorden er kostbar fugtighed
Poldanor er i mange år drevet uden brug
af plov, og den kommer heller ikke i brug
igen.
- Tværtimod er vi ved at lære, at vi skal
holde mest muligt på den fugtighed, der
er i jorden, når vi skal så nye afgrøder
såvel forår som efterår, forklarer Bjarne
Møller.
Han arbejder derfor med forskellige
metoder, der indbefatter direkte såning
og bearbejdning af jorden lige omkring
rækkerne i majs.
- Heller ikke her lægger vi os fast på
bestemte metoder, men vil blive ved
med at prøve os frem for hele tiden at
optimere vores markbrug, konstaterer
han.
BASF magasinet • Sommer 2011
21
Landbruget skal levere energi
Kul, olie og gas skal være ude af
energiforsyningen i 2050, og for at
nå dette mål kommer landbruget til
at bidrage med blandt andet biogas,
biobrændsler og biobrændstoffer,
forklarer Lykke Friis, klima- og energiminister
Af Niels Damsgaard Hansen,
[email protected]
Svaret på fremtidens klimaudfordringer
blæser ikke kun med vinden, selvom
ikke mindst vindmøller kommer til at
spille en afgørende rolle, når kul, olie og
gas skal udfases frem mod 2050.
- Men når vinden ikke blæser, har vi en
stabil energikilde i for eksempel biomasse, biogas og andre energiformer fra
landbruget, forklarer Lykke Friis, klimaog energiminister.
Midt i april måned startede hun forhandlinger med folketingets partier om en ny
energiaftale, og den skal gerne på plads
efter Elvis-princippet ”a little less conservation, a little more action”, som hun
personligt hylder.
- Selvom der er diskussion om, hvornår
vi får valg, klør vi på med krum hals.
- Glittede brochurer med målsætninger
er fine nok, men det skal også virke i
praksis, fastslår hun.
En vigtig spiller i 2050
- Landbruget bliver afgjort en vigtig spiller ved vores omstilling til uafhængighed
af fossile brændsler og til, at vi når målet
i 2050, forklarer Lykke Friis.
Hun ser fordele ved, at landbruget kan
levere energi samtidig med, at flere miljøudfordringer kan løses.
- Eksempelvis kan den ”grumme” gylle
omdannes til ”grønt” guld i et biogasanlæg, hvor flere fordele opnås samtidig.
Flere fluer kan slås i et smæk, siger ministeren med glimt i øjet.
I den forbindelse peger hun på den biogaspakke, der blev lanceret i starten af
april, og som indebærer, at der gives
mere støtte på en bredere måde til forgasning af gylle.
- Landbruget skal desuden levere biomasse og på længere sigt biobrændstoffer, påpeger Lykke Friis.
Hun understreger dog, at selvom landbruget får en vigtig rolle, bliver det
udover vindmøllerne absolut ikke den
eneste leverandør af energi til det danske samfund. - Vi skal bruge en række
kilder, fastslår hun.
Halvdelen af gyllen til gas
I oplægget til den nye energiaftale fremgår det, at halvdelen af gyllen på sigt
skal forgasses – selvom det har knebet
med at få gang i den udvikling.
- Der har været mange forhindringer i
form af både afregningspriser, EU-regler,
andre forhold og så finanskrisen, forklarer Lykke Friis.
Det er disse forhindringer, der er baggrunden for forslaget til nye måder at
afregne biogassen på, som skal gøre
det økonomisk mere attraktivt at gå i
gang med at etablere danske biogasanlæg.
- Essensen af forslaget er, at der bliver
flere kunder til biogassen, og at ejerne af
anlæggene får mere for biogassen. Der
bliver også åbnet op for, at eksempelvis
Arla Foods kan investere i biogasanlæg
for på den måde at få energi til deres
mejerier. Det giver os et begrundet håb
og en antagelse om, at produktionen af
biogas vil stige i de kommende år, hvis
forslaget bliver til lov, siger ministeren.
Rollerne til halm og kerne
Overskudshalm kan anvendes til en
række formål – eksempelvis afbrænding
i kraft-varmeværker og til ethanol.
- Men vi mener, at hele omstillingen til
nye energiformer leveret af blandt andre
landbruget skal ske på en bæredygtig
måde sådan, som bæredygtighed er
defineret, forklarer Lykke Friis.
Hun vender sig derfor mod, at korn bruges til afbrænding.
- Men det er meget interessant, at korn
kan omdannes til bioethanol og proteinfoder med videre, sådan som Danish
Biofuel (se side 9) gerne vil.
- Den proces har en meget positiv CO2profil, konstaterer hun.
Lykke Friis er i øvrigt af den holdning, at
det skal være en meget bred palette at
vælge mellem, når landbruget skal producere energi til fremtidens samfund. Såvel kerne som halm kan sammen
med deciderede energiafgrøder
og biogas komme til at spille en
rolle som fremtidens energikilder,
mener Lykke Friis, klima- og
energiminister.
22
BASF magasinet • Sommer 2011
...Lykke’s menuforslag
Stenbiderrogn m/blinis
rødløg & creme fraiche
3/4 liter mælk
110 gram boghvedemel
1 spiseske smør
1/4 liter lunken vand
25 gram gær
2 æggeblommer
110 gram hvedemel
1 teskefuld salt
2 æggehvider
3/4 deciliter piskefløde
Smør til stegning
2 pillede rødløg
200 - 300 gram stenbiderrogn
4 - 6 spsk. creme fraiche
Lidt dild
Svinekæber i rødvinssauce, Semi-fredo
hjemmelavet kartoffelmos
(hjemmelavet
italiensk is)
samt rødbedesalat
Svinekæber er total oversete. Mange
rynker på næsen af svinekæber, men
rent faktisk er det et af de bedste stykker kød på grisen. Normalt er det ikke
noget kød, man ser i supermarkedets
køledisk. Svinekæber er en muskel, som
er sej, så derfor braiseres kødet i rødvin.
Kæber
6 kæber ca. 500 gram
Salt og peber
Rødvin
Smør til at brune kødet
Grøntsager
1 tomat
1 gulerod
1 løg
Skær kødet ud i passende stykker og
fjern det fedt, der sidder på den ene side
af kæberne - hvis slagteren ikke har gjort
det. Brun kødet i en gryde og tilsæt de
grofthakkede grøntsager. Hæld rødvin i
til det dækker kødet. Spæd evt. lidt
vand og boullion i. Braiser under låg i ca.
1- 2 timer til kødet er færdigt.
Mælken bringes i kog og piskes sammen med boghvedemel. Der skal piskes
heftigt for at undgå klumper. Gæren røres ud i lunken vand og blandes med
det smeltede smør. Det piskes sammen
med dejen og hæver i mindst 3 timer.
Når hævningen er kommet godt i gang,
piskes æggeblommerne ind i dejen,
hvedemel tilsættes sammen med salt
og en smule vand til at justere konsistensen. Den skal være som ymer. Hæver igen mindst en time. Æggehviderne
piskes stive og vendes med piskefløde,
hvorefter det blandes med dejen.
Blinis bages nu på en pande med smør,
så de bliver ca. 12 cm i diameter. Er
dejen er for tynd, kan den stå en halv
times tid, mens den samler sig.
Blinis serveres med stenbiderrogn,
creme fraiche, hakkede rødløg og dild,
eller som i Rusland hver for sig.
Serveres sammen med kartoffelmos og
rødbede salat.
Rødbedesalat (4 pers.)
200 g tern af kogte rødbeder
200 g tern af Belle de Boskoop
50 g hasselnødder
3 spsk. olivenolie
(nøddeolie kan også
bruges, hvis du har)
1 spsk. citronsaft
salt, peber
Rucola salat
Forslag til
menu som
redaktionen på
bedste vis har
forsøgt at
genskabe
3 æg
180 gram sukker
50 gram flormelis tilsat vanille
3 dl piskefløde
120 gram “ikke smuttede” mandler Evt. lidt Amaretto
1 knivspids salt
“Vand” mandlerne med to spiseskeer
vand i en tykbundet gryde - tilsæt 60
gram sukker.
Varm blandingen op mens du rører med
en træske, indtil sukkeret bliver til en klar
karamel.
Hæld blandingen ud på bagepapir og
lad den størkne. Hak den krokante mandel groft.
Pisk æggeblommerne til hvidt skum
med resten af sukkeret - tilsæt eventuelt
Amaretto og de grofthakkede karameliserede mandler.
Tilsæt flødeskummet du har pisket i
mellemtiden og flormelis. Pisk æggehviderne stive med en knivspids salt og
vend den delikat i blandingen.
Hæld den færdige parfait-blanding i en
form og sæt den i fryseren i mindst 24
timer.
Tag den ud af fryseren mindst en halv
time før serveringen - den skal jo være
“halvkold” - og server f.eks. med chokolade- eller frugtsovs.
Fordel tern af rødbede og
æble i et lille fad og drys
de hakkede nødder over
ternene.
Ryst marinaden sammen,
og smag den til med
citron, salt og rigeligt med
peber. Hæld marinaden
over salaten og vend rucola salaten i blandingen.
BASF magasinet • Sommer 2011
23
Færre
»prutter«
og bedre
fertilitet i
landbruget!
Klimabeskyttelse er et emne, der berører os alle, og BASF har også forpligtet
sig til ambitiøse mål, hvor vi løbende vil
reducere mængden af drivhusgasser fra
produktionen.
BASF kan nu præsentere sin tredje
samlede Carbon Footprint rapport, som
beretter om vores løbende arbejde med
at reducere udledningen af drivhusgasser fra BASF’s globale produktion.
Reduktion af drivhusgasser
BASF arbejder konstant på at reducere
udledningen af drivhusgasser, og i 2009
installerede vi således katalysatorer på
flere af BASF’s store anlæg i Ludwigshafen. Dette skridt har været en vigtig
faktor i reduktionen af drivhusgasser fra
produktionen.
BASF’s målsætning er at reducere
udledningen af drivhusgasser fra 2002 til
2020 med 25 procent. Allerede nu har vi
nået det mål og sætter derfor et nyt og
højere mål inden 2020.
Klimabeskyttende produkter
BASF bruger cirka en tredjedel af sine
forsknings- og udviklingsudgifter på nye,
effektive energi og klimabeskyttende
løsninger som eksempelvis vind- og solenergi. BASF har desuden en produktgruppe, som gennem deres anvendelse
kan ”spare” samfundet for en del drivhusgasser. Et eksempel er BASF Animal
Nutrition (dyreernæring), som har udviklet tilsætningsstoffer til landbruget for at
forbedre produktionsresultaterne, men
også for at reducere belastningen på
miljøet.
Specielt produktet Natuphos, der nu i
over 20 år har været det førende enzymprodukt, anvendes til at reducere fosformængden i svineforblandinger. Udover
det faktum, at fosfor er skadeligt for miljøet, er fosfor også et produkt, der er
begrænsede mængder af i verden, og
som bliver stadig vanskeligere at indkøbe til rimelige priser.
Det mest interessante produkt fra BASF
Animal Nutrition er Lutrell. Det anvendes
til malkekoens laktationsstart - fra 20
dage før og til 100 dage efter kælvning.
Lutrell indeholder omega 6 fedtsyre,
som har flere positive effekter på koen.
Den giver en lavere fedtprocent i mælken, men frigør også energi, som koen
bruger til andre funktioner. Ydelsen øges
ved en stigning i mælkemængden på op
til 10 procent, mens mængden af protein forbliver stabil. Størst økonomisk
betydning har dog koens forbedrede
frugtbarhed som følge af færre tomdage, kortere kælvningsinterval, færre
omløbere og flere kalve pr. årsko.
Det giver tilsammen en miljømæssig
virkning af produktet, så udledningen af
drivhusgassen metan reduceres med
15 - 20 procent. Metan er i dag den næst
vigtigste af de menneskeskabte drivhusgasser, og bidrager med cirka 20 procent af den samlede menneskeskabte
forøgelse af drivhuseffekten.
Danske køer kan således deltage
aktivt i reduktionen af drivhusgasser ved at ”prutte” 15-20 procent
mindre metan til omgivelserne.
www.agro.basf.dk
Klaus Nielsen
Tlf: 40 71 84 32
[email protected]
Jakob Skodborg Jensen
Tlf: 40 16 81 63
[email protected]