Amazone Cayena såmaskine laver godt arbejde

Amazone Cayena såmaskine laver godt arbejde
Jens Peter Eriksen dyrker 410 hektar uden
brug af plov og har som en af de første købt en
Amazone Cayena 6001-C seks meter såmaskine,
der lever op til forventningen om høj kapacitet,
enkelthed og kvalitet af arbejdet
For Jens Peter Eriksen handler det om nøjagtig det
samme, som alle andre planteavlere. Når de er i
marken, skal der ske noget, og kvaliteten af arbejdet
skal være i top.
- Som for eksempel i år, hvor vi kom meget sent
i gang, var det en fornøjelse at køre med en ny
såmaskine, som bare fungerer og er nem at indstille
til at køre korrekt, forklarer han.
Jens Peter Eriksen driver Hulvadgård ved Brørup
med dens 410 hektar agerjord og en årsproduktion
af 10.000 slagtesvin.
Han er fremme i skoene med at prøve nyt og har for
eksempel i år 20 hektar med hestebønner, som skal
erstatte halvdelen af den soja, der bliver indkøbt til
produktionen af slagtesvin. Han dyrker også majs til
modenhed på hans jord, der mest er sandjord.
Før forårssæsonen 2013 fik han leveret en
ny Amazone Cayena 6001-C, som udover
hestebønnerne har sået 150 hektar vårbyg og 30
hektar vårhvede - det vil sige 200 hektar i alt.
- Til efteråret skal vi så 30 hektar raps, 120 hektar
hvede og 50 hektar vinterbyg med den, fortæller
han.
Det vil sige, at den hvert år kommer til at så omkring
300 hektar.
Der er mange fordele ved Amazone Cayena 6001C. Noget af det vigtigste for mange er, at man ikke
er bundet til et bestemt system til jordbearbejdning.
Den kan nemlig både så direkte, efter en harvning
og efter en pløjning.
- I mit system bliver der harvet en gang forud for
såning, og vi er nødt til at harve relativt dybt, når
der som i den forgangne vinter er kommet meget
nedbør, siger Jens Peter Eriksen.
Efter harvningen i en dybde på cirka 20 centimeter
kan han køre direkte på med hans nye såmaskine,
der har en arbejdsbredde på seks meter.
- Jeg kører med op til 14 km i timen, når jeg sår
vårbyg med den, forklarer han. Så kapaciteten er
meget høj - omkring 40 hektar på en almindelig
arbejdsdag. Udsædsmængden er 150 kg pr. hektar,
og der bliver placeret 150-200 kg handelsgødning
pr. hektar.
Når udsædsmængden kommer op på 200 kg pr.
hektar i vårhvede og gødningsmængden er 270 kg
pr. hektar, sættes farten ned til 11 km i timen, så de
store mængder kan komme gennem systemet.
Udover at køre med høj hastighed giver en stor, todelt kombitank på 3.600 liter til udsæd og gødning
også en høj kapacitet, fordi der ikke skal fyldes så
tit.
- Når jeg sår vårsæd, fylder jeg to storsække såsæd
og to storsække gødning i pr. fyldning. Der kan godt
være mere, men ikke tre sække af hver, siger Jens
Peter Eriksen.
Ved såning af afgrøder, hvor der ikke skal placeres
gødning, kan begge rum fyldes op med såsæd for
yderligere at øge kapaciteten mellem fyldningerne.
Kan justere mængden under kørslen
Såsæd og gødning mades ud hver for sig. Men som
maskinen er sat op nu, følges de to ad.
- Den er nem at indså, fordi man blot skal trykke på
en knap og så veje, hvad der kommer ud.
- Maskinens computer ved selv, hvor længe den
kørte, og når man har tastet den ønskede og
vejede udsædsmængde ind, indstiller den sig helt
automatisk til det ønskede.
- Og det fungerer præcist, når man kører med den,
forklarer Jens Peter Eriksen.
Systemet fungerer trinløst, og der kan ved tryk på
en knap ændres mængde både op eller ned efter
behov.
- Det bruger jeg, når jeg passerer en lerknold, hvor
udsædsmængden skal op for at sikre planter nok,
siger han.
Det eneste, han gerne vil have anderledes, er, at det
kun er såsæden, der kommer mere af.
- Men det er nok bare et spørgsmål om at ændre lidt
i softwaren for at få den mulighed, mener han.
Pakker stenene ned i jorden
Jens Peter Eriksen og hans medarbejdere har været
vant til at skulle samle store mængder sten efter
såning.
- I år har vi samlet så få på de 150 hektar, at de
ingen gang kunne dække bunden af ladet i min
pickup, fortæller han.
De lodrette skær er ikke slemme til at hive stenene
op, og ikke mindst sørger den meget store
pakkervalser med 80 cm store gummihjul for, at
stenene pakkes ned.
- Der er endda nogle gummifingre, som sørger for at
skubbe stenene ind under dem, så alle sten bankes
ned, når blot de ikke er alt for store, fortsætter han.
Gummi-pakkerhjulene er placeret, så de kører
korrekt i forhold til såskærene, der sidder på tre
buller, som efterfølges af en bulle med fingre til at
jævne og knuse knolde, hvor det er påkrævet.
Nemt at betjene computeren
Amazone har udstyret Cayena 6001-C med en
kraftig computer, som kan en masse.
- Den er ikke svær at betjene, og den er blandt
andet forberedt til at arbejde sammen med en GPSautostyring.
- Så kan man undgå en hel del overlapning i kiler og
ved foragrene, siger Jens Peter Eriksen.
Han kører med RTK-autostyring på hans traktor, så
det er bare et spørgsmål om at få systemerne op at
køre.
- Det tog jeg mig ikke tid til her i foråret, fortæller
han. Med andre ord mener Jens Peter Eriksen
efter at have sået 150 hektar, at han har fået en
effektiv såmaskine med høj kapacitet, der er nem at
betjene, og som kræver meget lidt daglig service.
- Min erfa-gruppe var herude den anden dag, og alle
var enige om, at der har været en meget ensartet,
god fremspiring.
- Så det ser lovende ud, siger han med tilfredshed.
Brøns Maskinforretning ApS
Salg: Anders Clemmensen
Direkte: +45 7373 4101
Mobil:
+45 2337 5979
Web:
www.amazone-brons.dk