1. No category

Hugvísindasvið
Kan du lide dansk?
En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i folkeskolen.
Ritgerð til B.A.-prófs
Guðrún Tinna Ólafsdóttir
Maí 2010
Háskóli Íslands
Hugvísindasvið
Danska
Kan du lide dansk?
En undersøgelse af unge islændinges holdning til danskfaget i
folkeskolen.
Ritgerð til B.A.-prófs
Guðrún Tinna Ólafsdóttir
Kt.: 140983-3579
Leiðbeinandi: Þórhildur Oddsdóttir
Maí 2010
1
Ágrip
Danska hefur verið kennd í öllum skólum á Íslandi sem skyldufag í áraraðir. Hún
hefur alltaf verið mjög umdeild og þá sérstaklega af ungmennum landsins. Þar sem
mér hefur fundist danska hafa fengið ansi harða og ósanngjarna gagnrýni langaði mig
til að athuga hvernig þetta væri í raun og veru. Ég ákvað þess vegna að útbúa könnun
sem ég sendi út til sex grunnskóla víðsvegar um landið. Einn 10. bekkur í hverjum
skóla svaraði 12 spurningum sem allar tengdust dönsku eða Danmörku á einn eða
annan hátt. Markmið mitt með þessari könnun var að komast að því hvaða viðhorf
unglingar á Íslandi í dag hafa til dönsku og dönskukennslu og þá hvaða áhrifaþættir
gætu haft áhrif á viðhorf þeirra.
Til að byrja með í ritgerðinni greini ég frá sögu dönskukennslu á Íslandi, þar
lýsi ég því sérstaka sambandi sem Ísland og Danmörk hafa haft sín á milli í gegnum
tíðina. Einnig geri ég grein fyrir því hvers vegna danska er kennd sem skyldufag í
öllum grunn- og menntaskólum landsins, þegar áhuginn fyrir henni virðist vera lítill
sem enginn.
Ég fer ítarlega í kennslufræði erlendra tungumála og skilgreini mikilvæg
hugtök í því samhengi ásamt því að fara yfir nokkrar aðferðir sem notaðar hafa verið í
sambandi við kennslu almennt. Ég mun síðan skilgreina hugtakið tungumálaviðhorf
svo hægt sé að gera sér betur grein fyrir niðurstöðum könnuninnar. Þar næst greini ég
frá vinnuferlinu við spurningalistann bæði við það að semja spurningarnar og við að
vinna úr gögnunum þegar ég fékk þau tilbaka.
Að lokum mun ég gera grein fyrir niðurstöðum könnuninnar ásamt rökfærslum
mínum í sambandi við lokaniðurstöður og svar við upphaflegri spurningu minni um
hvort viðhorf unglinga sé neikvætt eða jákvætt til dönskukennslu í íslenskum
grunnskólum í dag.
2
Indholdsfortegnelse:
Indledning
…………………………………............................………………........5
………………………..............................……………………..7
1. Dansk i Island
1.1 Undervisning …………............………....................…………………………7
1.2 Historisk overblik
…………………….....................................….....……11
1.3 Det danske sprogs værdi for islændinge
2. Fremmedsprogsundervisning
..................................................15
…………………..............................…………18
…………………………............................................………..18
2.1 Definition
2.2 Kommunikativ Kompetence ....................…..................................…………20
…………………………..................................………………25
3. Sprogholdning
3.1 Holdninger
……………………................................…............…………..26
3.2 Stereotyper
..................................................................................................29
4. Undersøgelsen
…………………………..................................………………32
4.1 Motivation
………………………....................................………………..32
4.2 Metode
............….....................……........................………………….33
4.3 Analyse
..............................…………….......................…………………...34
4.3.1 Deltagere
......................................................................................34
4.3.2 Hvordan tror du at de unges holdning er til danskfaget er? ................35
4.3.3 Vil du kunne bruge dine danskkundskaber i fremtiden? ...................38
4.3.4 Er du tilfreds med den danskundervisning du har fået? ....................39
4.3.5 Ser du danske film eller tv-serier? .....................................................41
4.3.6 Hvilken karakter har du fået i dansk? ..................................................43
4.3.7 Kunne du tænke dig at flytte til Danmark engang i fremtiden? ........44
4.3.8 Har du været på ferie i Danmark?........................................................45
4.3.9 Benytter du dine danskkundskaber når du er på besøg i Danmark? ...46
4.3.10 Har du boet i Danmark? ..................................................................47
4.3.11 Har dine forældre eller søskende boet i Danmark? ..........................49
4.4 Diskussion
......................................................................................50
3
Konklusion
Litteraturliste
………………………………………………............................……..52
..……………………………………………............................……54
Figuroversigt ..............................................................................................................56
Bilag 1 ..…………………………………………................................………………57
Bilag 2 ..........................................................................................................................58
4
Indledning
”Jeg kan slet ikke lide dansk” - ”Jeg ved ikke hvorfor vi skal lære det” ”Jeg skal ikke bruge det til noget”
Den slags udsagn hører man tit i forbindelse med danskundervisning i de islandske
folke- og gymnasieskoler. Jeg vil vove at påstå at de fleste islandske børn og unge
ikke er særlig glade for at lære dansk. Det synes jeg er bemærkelsesværdigt da jeg
også på den anden side vil påstå at de samme børn elsker at besøge Danmark med
tilhørende shoppingture på Strøget og en tur i Tivoli. Jeg fornemmer dog at denne
negative holdning som jeg har bemærket er ved at ændre sig med de danske
fjernsynsprogrammer som f.eks. Anna Phil, Klovn og Forbrydelsen som er blevet vist
på de islandske tv-kanaler i de seneste år. Det er selvfølgelig en positiv udvikling som
sandsynligvis vil være med til at påvirke danskfagets popularitet.
Min motivation for at skrive om dette emne stammer fra mine planer om at
blive lærer, hvor jeg kommer til med at undervise de unge islandske elever dansk i
folkeskolen eller gymnasiet. Jeg vil derfor gerne undersøge hvad det er der får de
unge til ikke at kunne lide sproget. Jeg vil også se på om danskinteresserede, både
lærere og andre kan være med til at hjælpe til med at vende denne negative holdning
om til noget positivt og gøre det mere spændende og attraktivt for de unge at lære
dansk. Min interesse for dansk begyndte da jeg som barn flyttede til Danmark
sammen med mine forældre som skulle studere. Efter at være vendt hjem til Island
igen efter 10 år i Danmark, hvor jeg både tog folkeskolens afgangsprøve og en dansk
studentereksamen, har det givet mig en drivkraft til at få andre med til at forstå hvor
vigtigt det er for os islændinge at lære dansk og at det rent faktisk ikke behøver at
være så kedeligt. Jeg synes det er en kæmpe udfordring at prøve at få de unge med,
for jeg ved også at senere hen vil de kunne bruge deres sprogkundskaber og så kan de
takke for at dansk stadigvæk eksisterer som skolefag i de islandske skoler.
I min opgave vil jeg fokusere på hvordan det står til med denne holdning, om
den overhovedet eksisterer eller om det er de negative som råber højst. Jeg vil se på
hvilke elever det er der mener at holdningen til danskfaget er negativ og om der er
forskel på piger og drenge når det kommer til danskfagets popularitetsfaktor.
5
Mit overordnede spørgsmål som jeg vil besvare i opgaven er: ”Hvordan står det til
med de unge islandske folkeskoleelevers holdning til dansk og danskfaget, er
negativiteten som præger holdningsomtalen en myte eller holder det i virkeligheden?
Som underspørsmål vil jeg besvare efterfølgende: Hvilke faktorer kan være med til at
forme de unges holdninger?
Til at begynde med vil jeg gennemgå danskfagets historie i Island. På den måde får vi
et godt overblik over situationen og hvilke relationer dansk og islandsk har. Ved at se
på dette emne får vi også en forståelse for hvilken betydning Danmark har for Island
og hvilken grobund vores samarbejde har haft. Jeg mener at det er en solid start at få
en gennemgang af islandsk-dansk samarbejde så vi bliver klar til at læse videre på
undersøgelsen med kritiske øjne og udfra det danne vores meninger med hensyn til
resultaterne.
Dernæst vil jeg se på fremmedsprogsundervisning og definere begrebet. Det er
selvfølgelig oplagt at se på den teoretiske del af undervisningen og se hvilke faktorer
og
midler
man
må
have
med
for
at
kunne
udføre
en
vellykket
fremmedsprogsundervisning. I fortsættelse af det vil jeg komme ind på de forskellige
sprogholdninger og definere begrebet. Det giver os en bedre forståelse af hvordan en
holdning bliver defineret rent teoretisk og efterfølgende en nemmere tilgang til at
arbejde med resultaterne. Derefter gør jeg rede for undersøgelsen hvor jeg til at
begynde med forklarer forarbejdet på projektet, selve arbejdsprocessen og så tilsidst
udlægger resultaterne. Opgaven indeholder den undersøgelse jeg lavede og som blev
sendt ud til 6 forskellige folkeskoler i Island. Udfra mit spørgeskema kunne jeg drage
forskellige synspunkter frem med hensyn til de unges holdning til danskfaget i
skolerne.
Afslutningsvis vil jeg ved en gennemgang af min opgave opsummere det jeg
har fundet frem til i min undersøgelse i forbindelse med de unges holdning til
danskfaget. Jeg vil komme med et konkluderende afsnit hvor min egen personlige
mening kommer til syne og hvor jeg vil udlægge mine foreslag til at forbedre
danskundervisningen så man får de unge med og giver dem mulighed for at finde en
interessant vinkel på dansk som sprog og en mere tiltrækkende måde at lære på.
6
1. Dansk i Island
Dansk har en årelang fælles historie med Island som bliver gennemgået i
efterfølgende afsnit, hvor vi både får en indsigt i traditionen for danskundervisning i
de islandske skoler, det historiske overblik med fokus på dansk – islandsk samarbejde
og tilsidst vil jeg forklare hvilken værdi det danske sprog har haft for den islandske
befolkning i gennem de sidste årtier.
Den litteratur jeg har valgt at benytte mig af i dette afsnit er bogen Ordenes
slotte (2005), en hyldest til Vigdís Finnbogadóttir, Islands Præsident fra 1980 til 1996.
Derfra har jeg brugt to kapitler hendholdsvis skrevet af Auður Hauksdóttir, docent
ved Islands Universitet og Vigdís Finnbogadóttir, æresdoktor ved samme Universitet.
Jeg har også brugt Auður Hauksdóttirs bog som er en revideret udgave af hendes
ph.d.- afhandling, Lærerens strategier – Elevernes dansk (2001) til hjælp ved dette
kapitel og hendes speciale, Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler
(1987). Tilsidst har jeg benyttet mig af, Nabosprogsdidaktik – hvad er det? (2009), et
powerpoint show lavet af Lis Madsen, lektor på Københavns Dag- og
Aftenseminarium .
1.1
Undervisning
”Formålet med danskundervisningen er at give islændinge en alsidig kommunikativ
kompetence på dansk.”1
Sådan kan en lang historie gøres kort og sådan lyder formålet med danskundervisning
i Island også meget enkelt sat op. Dansk har været det første fremmedsprog i de
islandske folkeskoler i mange årtier og har derfor haft en central funktion i
islændinges undervisning op igennem årene. Det har eksisteret i alle islandske skoler
og indtil 1999 skulle alle islandske børn lære dansk fra 6.-7. klassetrin til folkeskolens
afgangsprøve. Desuden er dansk også et obligatorisk fag i alle islandske gymnasier. I
dag står det anderledes til, dansk har nemlig siden 1999, byttet plads med engelsk som
er blevet det første fremmedsprog børn og unge lærer i de islandske skoler.2
1
2
A. Hauksdóttir, J. Lund, E. Skyum-Nielsen, Ordenes slotte, s. 159
A. Hauksdóttir, Lærerens strategier – Elevernes dansk, s. 4
7
Da dansk ikke er særlig fremtrædende i vores samfund, kommer det
udelukkende an på kvaliteten af den danskundervisning de unge modtager, hvilke
færdigheder de kommer ud af skolen med efter 5-6 års obligatorisk undervisning. Det
er derfor meget vigtigt og en afgørende faktor at undervisningen både er professionel
og målrettet.3
Danskfagets vigtige betydning og store rolle i det islandske undervisningssystem har
varet lige siden den første skoleundervisning startede i Island. Dansk har godt nok fået
en ændret rolle med hensyn til at det nu kun er fremmedsprog og ikke det herskende
skolesprog som det var før i tiden. Dansk var det sprog som blev brugt i alle skoler
dengang på grund af den politiske tilknytning mellem Island og Danmark. De
islandske skoler hørte under det danske undervisningsministerium helt indtil 1918.4
Det vil jeg komme nærmere ind på i det efterfølgende afsnit.
Danskundervisning i de islandske skoler har været meget traditionel og der er
blevet lagt hovedvægt på at eleverne får kundskaber i at oversætte tekster direkte fra
islandsk til dansk eller omvendt, detaljeret grammatisk forståelse er også en vigtig
faktor samt passiv, reproduktiv sprogfærdighed. Denne undervisningsform anses for
at være mangelfuld ifølge den kommunikative teori da den tilsidesætter
kommunikationsfaktoren i sproget. I dag har nogle skoler prøvet at ændre på denne
tradition ved at lægge mere vægt på den kommunikative faktor, altså det talte sprog
og udtale.5 Det kommunikative teori vil blive gennemgået nærmere i afsnit 2.2.
Danskundervisningens formål er ifølge læseplanerne i dansk for folke- og
gymnasieskolerne i Island at give islændinge solide kundskaber i dansk som vil
fungere som en nøgle til Norden så de vil kunne begå sig i det nordiske
sprogsamfund. Ifølge det islandske undervisningsministerium indeholder listen over
hovedformålet med danskundervisningen i de islandske folkeskoler blandt andre disse
punkter: 6
3
Ordenes slotte, s. 159
A. Hauksdóttir, Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s.5
5
Dans som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s. 122
6
Aðalnámskrá Grunnskóla, erlend tungumál, 1999,
http://bella.mrn.stjr.is/utgafur/AGerlendtungumal.pdf , s.37
4
8
Eleven:
-
skal kunne bruge sproget til kommunikation
-
skal kunne udtrykke sig mundtligt på forståeligt dansk i almindelige
situationer.
-
skal kunne forstå talt dansk som passer hans modenhed og interesse
-
skal kunne læse for sin egen glæde og underholdning
-
skal have fået en forståelse for danske traditioner, kultur og samfund.
-
skal kunne bruge e-mail og chat til at kommunikere på dansk.
Alt dette og mere til er hvad de unge islændinge skal kunne efter folkeskolens
afgangsprøve som svarer til 4 års undervisning i dansk.
Det kan lyde mærkeligt i manges øre at islændinge skal studere dansk fra en ung alder
eftersom der er forholdsvis få som taler det samt de øvrige skandinaviske sprog. Men
hvis vi skal vælge et fremmedsprog til at undervise i ud fra det største antal af
modersmålstalende burde vi udfra de kriterier lægge vægt på at undervise i kinesisk.7
Et svar på spørgsmålet om hvorfor vi ikke underviser i kinesisk er f.eks at
indbyggere i Norden er meget få i forhold til de mange mennesker som har kinesisk
som modersmål. Men vores forbindelse til de øvrige nordiske lande gør at vi
underviser i de nordiske sprog da vi har kontakt til hinanden på så mange områder.
Deriblandt er den geografiske beliggenhed, vores fælles historie og de samme
kulturelle og samfundsmæssige ligheder som binder os sammen, samt de samme
livsværdier.8
Noget andet som er vigtigt at huske på i forbindelse med denne diskussion er
de nordiske sprogs slægtskab som betyder en hel del for os islændinge. Det er med til
at vi kan lære at begå os i Danmark og de andre nordiske lande og gøre os forståelige i
vores kontakt med andre nordboere. Et bevis på dette er de mange islændinge som
igennem årene har boet i Norden i forbindelse med deres studie eller af
arbejdsmæssige grunde. Erfaringen viser også at svensk og norsk er nemmere
tilgængelig for de islændinge som behersker dansk godt. Det at beskæftige sig med
beslægtede sprog, i vores tilfælde, norsk og svensk kan med sikkerhed siges at være
med til at fremme vores sproglige bevidsthed, der er i hvert fald ikke noget der tyder
7
8
Ordenes Slotte, s. 158
Ordenes slotte, s. 158
9
på at det mindsker vores muligheder for at lære andre ubeslægtede sprog som kinesisk
eller andre fremmedsprog som f.eks. engelsk.9
Den sværeste faktor ved at lære dansk for islændinge har vist sig at være det talte
sprog imens den letteste tilgang til dansk på den anden side er forståelsen af skrevne
tekster. Det er især den produktive talefærdighed det gælder. Det har været en
tradition og meget populært ligesiden Island hørte under Danmark at læse danske
ugeblade og tidsskrifter i Island. Anders And var ikke mindst populært læsestof blandt
islandske børn og unge og det var ikke før end i slutningen af 1970’erne man
begyndte at oversætte det til islandsk.10
Det danske sprog har dog igennem tiden og i takt med forøget selvstændighed
fået en helt anden status for islændinge, først med erklæringen af Islands suverænitet i
1918 og så 26 år senere med oprettelsen af republikken i 1944. Nu kan man næsten
tælle fastboende danskere i Island på den ene hånd og dansk høres yderst sjældent i
medierne sammenlignet med andre fremmedsprog som f.eks. engelsk. Denne
situations- og samfundsforandring betyder at dansk nu primært læres i skolerne11.
En undersøgelse lavet af Auður Hauksdóttir (2005) hvor hun undersøger unge
islændinges danskkundskaber og deres syn på vægtningen af danskundervisning i de
islandske skoler, viser at mange af de unge mener at der bør lægges større vægt på at
arbejde med dansk i dagligdagen, f.eks. ved at inddrage medier. Ret mange mener
også at danske film og fjernsynsprogrammer i højere grad burde indgå i
danskundervisningen. Langt de fleste understreger også vigtigheden af at vægte lytteog talefærdighed højere. Alle disse faktorer kan være med til at forbedre
danskundervisningen efter de unges mening og de fleste unge islændinge som tager til
Danmark for at læse, fremhæver også i andre sammenhænge deres problemer med at
udtrykke sig mundtligt på dansk, især i de første måneder.12
Et af argumenterne for at danskundervisningen er positiv for de islandske unge
er dens medvirkende til at udvide de unges sproglige horisont fra 300.000 til 5
millioner mennesker som de kan kommunikere med. Hvis vi også tager nabosprogene
med er vi oppe på 20 millioner mennesker som vi kan indgå i en dialog med og forstå.
9
Ordenes slotte, s. 158
Ordenes slotte, s. 160
11
Ordenes slotte, s. 160
12
Ordenes Slotte, s. 167
10
10
Ved at lære et fremmedsprog som dansk bliver de unge også mere bevidste over deres
eget sprog og kultur og får på den måde en sproglig opmærksomhed som gør at de
unge bliver mere motiverede i sprogundervisningen.
”At blive fortrolig med nabosprog/fremmedsprog er for danskere, nordmænd,
svenskere, islændinge og finlandssvenskere en udvidelse af den enkeltes sproglige og
kulturelle domæne. Man forstår bedre sit kulturelle grundlag og man udvider sin
kommunikationsradius”13
Den politiske begrundelse for fremmedsprogsundervisning er også tilstede, den kaldes
for Helsingforsaftalen. Det er en fælles politisk aftale mellem alle de nordiske lande,
Danmark,
Finland,
Island,
Norge
og
Sverige
som
har
lavet
en
samarbejdsoverenskomst. Den blev vedtaget første gang den 1. juli 1962 og blev sidst
ændret i 1996. I denne fælles aftale omhandler artikel 8 fremmedsprogsundervisning i
Norden som lyder således:
”I alle nordiske lande skal undervisningen og uddannelsen i skolerne i passende
omfang omfatte undervisning i de øvrige nordiske landes, herunder Færøernes,
Grønlands og Ålands sprog, kultur og almindelige samfundsforhold” 14
1.2
Historisk overblik
Dansk har en lang historie i Island og sprogets stilling og formål hører sammen med
vores fælles historie. Vores holdning til det danske sprog og dets påvirkning på vores
modersmål har været blandet, men man kan vel rolig konkludere at vores danske
sprogkundskab og færdigheder har været med til at hjælpe islændinge i mange årtier
og er af den grund en meget vigtig samfundsskat for Island. Dansk har spillet en
vigtig rolle i Island som en nøgle for islændinge til en højere akademisk uddannelse
som de ikke havde mulighed for at færdiggøre i Island.15 Det har vist sig at især
læsning af dansk stof har været meget populær og stadigvæk er nogle steder. Mange
læste danske ugeblade og tidsskrifter både for sin egen underholdning og for at lære
sig dansk på eget initiativ. Danske lærebøger blev brugt ved de fleste skoler i mange
13
J. Lund (1997) refereret i L. Madsen, Nabosprogsdidaktik – hvad er det?
Helsingforsaftalen (1996) refereret i L. Madsen, Nabosprogsdidaktik – hvad er det?
15
M. Snædal, T. Sigurðardóttir, Frændafundur 3, s. 138
14
11
andre fag end dansk og de islandske skoler blev også baseret på dansk forbillede hvor
mange islandske lærere studerede i Danmark.
Traditionen for at lære at læse og skrive dansk stammer helt tilbage til de gamle
latinskoler, Hólar og Skálholt, og senere latinskolen på Hólavellir i Reykjavík.
Danskkundskaber var nødvendige for de unge studerende i den tid. Den gamle
latinskole var tæt knyttet til kirken og derfor var dens primære funktion at uddanne
præster. Det var ikke før efter 1847 da præsteseminariet blev oprettet at latinskolen
eller den lærde skole, som den også blev kaldt, fik en anden funktion og det var en
forberedende uddannelse til universitetet. 16
Den lærde skole i Reykjavík var i mange år det eneste gymnasium i landet og
selvom man efter 1908 kunne tage sin studentereksamen i Akureyri blev de
studerende nødt til at rejse til Reykjavík, for det var nemlig der selve eksaminationen
foregik. Traditionerne som tilkom med undervisningen i den lærde skole i Reykjavík
gjorde at den blev det førende gymnasium og det medførte også at de nye gymnasier
som blev stiftet fik videreført nogle af de gamle traditioner derfra.17
Danskundervisningen blev reduceret i den lærde afdeling til kun at gælde 3. og 4.
klasse. I en bekendtgørelse fra 1937 står der om danskundervisningen på den
sproglige og matematiske linje: 18
”Eleverne skal lære at læse sproget med god udtale og tale det og skrive temmelig
godt. De skal læse tilstrækkelig meget dansk, poesi og prosa, primært det moderne
sprog til at de bliver i stand til at læse moderne dansk litteratur. De skal gøres
bekendt med forskellige slags skrevet sprog, således at de kan læse almindelige
danske fagbøger. Desuden skal de lære om den senere tids mest kendte danske
forfattere. De skal lære en mere udførlig grammatik end i realafdelingen. De skal
gøre så mange øvelser at de uden for mange fejl kan oversætte et kort afsnit af
passende sværhedsgrad fra islandsk til dansk og desuden skrive en kort fristil på
dansk som et alment emne”
16
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s.6
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s. 15
18
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s. 18
17
12
Det var ikke før året 1942 at man begyndte at undervise i sprog til BA eksamen på
Islands Universitet som var en uddannelse som varede 3-4 år. Denne uddannelse var
den første sprogundervisning på universitetsniveau som havde det som formål at
uddanne lærere. Fire år senere, i 1946, efter krigen og unionsophævelsen begyndte
man at undervise i dansk til BA-eksamen. Uddannelsens formål var: ” at de
studerende i studiets slutning bliver kvalificerede lærerer på realskoleniveau og andre
skoler på tilsvarende niveau”19
Island blev en uafhænging republik i 1944 og både under og efter den anden
verdenskrig havde radikale samfundsmæssige omvæltninger fundet sted. Island blev
under krigen besat af engelske og senere amerikanske tropper. 5 år senere eller i 1949
blev Island medlem af NATO og i 1951 blev der oprettet NATO-baser i Island med
amerikanske militærstyrker. Med dennes tilkomst bl.a begyndte landets industri at
vokse som medførte et teknologisk gennembrud som igen kaldede på et enormt behov
for kvalificeret arbejdskraft. Denne udvikling satte sig præg på uddannelserne og med
hensyn til den teknologisering som fandt sted vendte islændingene blikket mere mod
vest og den angelsaksiske verden. Samtidigt med dette blev islændingenes livsstil
også præget af både amerikansk og britisk kultur.20
Danskfaget har mådt lide for denne udvikling som har givet det engelske sprog
en ny status og funktion i Island. Selvom den store konkurrent truer danskfagets
levestandard må man holde fast i danskfagets rødder og passe på med ikke at
undervurdere dets funktion. Der findes stadigvæk et stort antal islændinge som er
bosat i Danmark hvor de er ved at tage en grunduddannelse, en videregående
uddannelse eller overbygning ved de danske læreanstalter. Danske lærebøger bliver
også brugt i forskellige fag på Islands Universitet som f.eks. i Jurastudiet.21
Dansk har været islændingenes administrationssprog over for de danske
myndigheder i århundreder samtidig med at være embedsmændenes skriftsprog. Det
var også til en vis grad det kommunikationssprog som blev brugt på handelsstederne
rundt omkring i landet hvor danske købmænd drev deres handel.
22
Danskfagets
udvikling må ses i lyset af dets tidligere status og funktion i Island. Dansk var
embedsmændenes kommunikationssprog over for myndighederne i København under
19
Ordenes Slotte, s. 159
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s.21-22
21
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s.22
22
Ordenes Slotte, s. 159
20
13
enevælden. Dansk havde desuden en vigtig funktion i uddannelsesmæssige
sammenhæng. Eftersom danskkundskaber gav en vis prestige i samfundet var
motivationen for at lære sproget meget stor blandt islændingene. 23
Danskkundskaber var nøglen til mange forskellige uddannelser for islændinge.
Det gjaldt både akademiske uddannelser, håndværksmæssige kvalifikationer eller
erhvervelsen af ny praktisk viden f.eks. inden for landbrug eller husholdning.
København spillede især en stor rolle for Islands historie. Det var her islændinge kom
i kontakt med tidernes stømninger indenfor politik, litteratur, mode, teknik, håndværk
og medier og det var også her islændingene rejste hen for at studere i århundreder.24
I det forrige århundrede var det især de islændinge som var tilknyttet handelen og
embedsmænd som beherskede dansk. Den almindelige borger var mere eller mindre
upåvirket af det danske sprog og kultur. I 1800 tallets sidste havdel begyndte der at
ske store holdningsmæssige og funktionelle ændringer i forbindelse med anvendelsen
af dansk, der blev snakket om to modsatte retninger: 25
”På den ene side satte selvstændighedskampen modersmålets stilling over for dansk
på spidsen hvilket i det lange løb påvirkede holdningen til dansk. På den anden side
var der samtidig tale om samfunds – og erhvervsmæssige ændringer som fik
konsekvenser for folks livsstil og krævede hidtil ukendte kvalifikationer. I den
sammenhæng var det relevant og i andre situationer nødvendigt at have kundskaber i
dansk.”
Som følge af den voksende industrialisering og de ændrede samfundsforhold blev
behovet for tekniske og håndværksmæssige kvalifikationer større. Mange islændinge
rejste derfor til Danmark for at få en brugbar uddannelse. Derudover bidrog Islands
selvstændighedskamp også til at den direkte kontakt til de danske myndigheder blev
mindre og islændningene begyndte at overtage flere administrative områder som
f.eks. skolesystemet. 26
Mange nye skoler blev oprettet i slutningen af det nittende århundrede hvor dansk
blev undervist som et af hovedfagene. Læsefærdighed i dansk spillede også en vigtig
23
Lærernes strategier – Elevernes dansk, s. 41
Ordenes slotte, s. 159
25
Lærernes strategier – Elevernes dansk, s. 41
26
Lærerens strategier – Elevernes dansk, s.41 - 42
24
14
rolle i mange af de fag som blev undervist ved de nyoprettede skoler på grund af
mangel på undervisningsbøger på islandsk.
Det var ret almindeligt og populært i det 19. århundrede at læse danske tekster både
for egen underholdning og for at få en bredere viden på et hvilket som helst område.
En forklaring på dette var også at udvalget af litteratur på dansk var langt større end
på islandsk og så spillede det også ind at der var en vis prestige forbundet med dansk
sprog og kultur, som yderligere motiverede islændingene til at læse dansk.
Beherskelsen af talesproget var som regel også forbundet med en vis social status
eller som et tegn på at personen havde opholdt sig i Danmark i længere tid.
Undervisningsmetoden i fremmedsprog fokuserede mest på direkte oversættelse og
grammatiske færdigheder på den tid, men det var læsetraditionen som var udbredt i
flere samfundsklasser. 27
Vi behøver ikke at kigge så mange år tilbage, faktisk ikke længere end i
starten af det 20. århundrede blev holdningen til dansk som skolefag ændret som følge
af den islandske nationalisme og det var især det talte sprog det gjaldt for. Det blev set
på som en trussel mod det islandske sprog og det resulterede derfor i at det ikke blev
prioriteret i skolerne i samme grad som før.
1.3
Det danske sprogs værdi for islændinge
Som nævnt tidligere har dansk op igennem århundreder været vores nordiske
undervisningssprog som har fungeret som nøglen til det nordiske sprogsamfund. Vi
har som islændinge brug for solide kundskaber i et nordisk sprog og af mange grunde
er dansk blevet valgt til dette formål, f.eks. historiske, sproghistoriske, politiske og
kulturelle.28
Danskundervisningen skal være effektiv og målrettet for at islændinge kan følge med
i den udvikling som finder sted i Norden og samtidig være med til et internordisk
samarbejde. Det har vist sig at islændinge har nemmere ved at tilegne sig en god
læsefærdighed end de har ved at forstå talt dansk og dette skyldes den
undervisningstradition som finder sted i de islandske skoler.29
27
Lærernes strategier – Elevernes dansk, s. 42
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s. 122
29
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s.122
28
15
”Når de skal til at tale dansk bruger de som regel skandinavisk, et hjemmeproduceret
sprog hvor man benytter sig af dansk ordforråd udtalt med islandsk accent og
tonefald. Ordforrådet er ofte stift og lidt særegnet som om det er gammeldags eller
kunstigt.”30
Dette citat beskriver hvordan en islænding efter mange års obligatorisk
danskundervisning behersker sproget og udtalen og mange vil sandsynligvis kunne
genkende sig selv i netop disse ord med hensyn til sine sprogkundskaber i dansk.
Unge islændinge som kommer ud af gymnasierne med en studentereksamen i
dansk har et forholdsvis godt ordforråd, takket være den store fokus på
læsefærdigheder, men deres forståelse af dansk udtale er på den anden side ikke
tilstede eller meget ringe hvor de bedst kan forstå de nordiske sprog som mest ligner
islandsk udtalemæssigt. For at forbedre deres talefærdighed bliver undervisningen
nødt til at fokusere på praktisk sprogbrug hvor der lægges vægt på: lytte-, tale-, læseog skrivefærdigeder samtidig og dermed at give de unge langt større
kommunikationsmuligheder i Norden.
Motivation er det som de unge behøver for at undervisningen kan kaldes for vellykket
og den kan give de bedst mulige resultater. Motivationen er nemlig en af de faktorer
som vi desværre kan sige at mangler hos største delen af de islandske elever når det
kommer til at lære dansk. Som nævnt i afsnit 1.2 så må dansk konkurrere med
engelsk/amerikansk når det kommer til popularitet og det har en naturlig forklaring da
det er det herskende sprog indenfor ungdomsskulturen og det er de unges interesser
som f.eks. film, musik og mode og daglige sprogbrugssituationer som bliver forsømt
i danskundervisningen.31
Det kan udføres ved at gøre undervisningen så levende som muligt så de
studerende kan bruge deres kundskaber aktivt i deres daglige liv. Derfor er det vigtigt
at undervisere benytter sig af materiale som virker attraktivt for de unge og giver dem
et oprigtigt billede på unge danskere som lever et liv som nogenlunde svarer til deres
eget.
30
31
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s.122
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s.122-123
16
Elevudveksling har også vist sig at være en rigtig god måde til at få de unge
studerende med i undervisningen og få deres motivation til at stige. Men det kan ikke
lade sig gøre for alle at bruge denne motivationsfremmende form, så derfor må andre
midler tages i brug i undervisningen til at træne de unge i at tale sproget og på den
måde forbedre deres talefærdighed. Det kan f.eks. gøres ved brug af teknologien ved
at vise danske film, lytte til dansk musik og bruge skype, facebook eller msn til at
kommunikere med danske unge som vil være med til at fange de unges interesse.32
Selvom vi ikke til daglig får brug for vores danskkundskaber i Island vil de
fleste islændinge dog kunne benytte sig af den på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Islændinge har altid rejst meget til Danmark og Norden for den sags skyld, både i
forbindelse med arbejde, hvor de deltager i konferencer eller kurser, som turister og
selvfølgelig som studerende på de danske læreanstalter.33Det faktum er noget som
danskundervisningen i de islandske folkeskoler ikke må glemme at tage med i deres
bestemmelse af undervisningsmetoder og materialer.
Som Vigdís Finnbogadóttir skriver i Ordenes slotte (2005), er sproget menneskenes
mest dyrebare skat og for os islændinge er det treenigheden som er så tæt knyttet
sammen, vores nordiske sprog, kultur og identitet som giver os en enestående
kulturskat som dansk er for os islændinge. Dansk er nemlig for os islændinge blevet
nøglen til de øvrige nordiske sprog og det nordiske sprogfællesskab som for os
islændinge er et rent ”skatkammer”. Vi må også huske på at vi i Norden med den
fælles historie og den samme samfundsforståelse har særdeles gode venner i hinanden
og dem må man pleje og tage godt vare på.34
”For vores sprog det er os. Vi er sprogene, og det, som er så fængslende, er at
sprogene ikke blot tilhører dem der er født med dem og er inde i dem men derimod er
tilgængelige for hver og én som gør sig den umage at lære dem, og tage sig den frihed
at udtykke sig på dem.”35
32
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s. 123
Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler, s. 124
34
Ordenes slotte, s. 17-20
35
Ordenes slotte, s. 17
33
17
Dette citat omhandler lige præcis det som hele pointen med dette afsnit er, nemlig den
frihed hver enkelt opnår ved sprogkundskaben. Alle og enhver kan lære et
fremmedsprog og på den måde åbne op for en verden fuld af forskelligheder som de
ellers aldrig ville komme i kendskab med og på den måde udvide deres horisont.
2. Fremmedsprogsundervisning
Da dansk er et fremmedsprog i Island må vi se på hvilke fremmedsprogsteoretiske
metoder vi må have med i en god og vellykket fremmedsprogsundervisning. Jeg vil til
at begynde med definere begreberne fremmedsprog og nabosprog, dernæst vil jeg se
på hvad det er der kendetegner en god undervisning. Derefter vil jeg uddybe
forskellige
teorier
og
strategier
som
bliver
brugt
i
forbindelse
med
fremmedsprogsundervisning.
Jeg vil til det benytte mig af materiale fra lektor Lis Madsen (2009), bogen
Andetsprogsdidaktik (2000), skrevet af Lars Holm, lektor ved Institut for Pædagogik
og Helle Pia Laursen, lektor ved Institut på Didaktik. Derudover bruger jeg litteratur
fra den tyske professor Hilbert Meyer, Hvad er en god undervisning? (2006), en
artikel skrevet at lektor Karen Lund (1996), artikel skrevet af engelsklærer David
Wright (2010) og tilsidst materiale skrevet af Elisabeth Arnbak (2001), adjunkt på
Institut for Pædagogisk Psyologi.
2.1 Definition
Når man snakker om dansk som fremmedsprog for islændinge vil nogle måske rynke
på næsen og klø sig lidt i nakken da dansk for mange ikke er så fremmed og den
opfattelse skyldes den lange undervisningstradition danskfaget har i Island og
selvfølgelig vores fælles historie som jeg har været igennem i det første afsnit.
Nabosprog ville måske lyde mere rigtigt men definitionen på de to begreber er
forskellig og det vil jeg forklare i dette afsnit.
Definitionen af et fremmedsprog er: ”Et sprog der ligger så langt fra en persons
modersmål at personen ikke umiddelbart forstår sproget. Fremmedsprog dækker over
18
alt fra sprog, der er beslægtet med en persons modersmål, til sprog, der ligger meget
langt fra modersmålet.”36 ”Et fremmedsprog er det sprog som hovedsagligt læres ved
hjælp af undervisning og ikke i det land hvor sproget tales som modersmål.”37 ”Der
er tale om fremmedsprogsindlæring i omgivelser hvor målsproget ingen større rolle
spiller i samfundet og hvor tilegnelsen primært finder sted i tilrettelagte
situationer”.38
Eksempler på fremmedsprog er finsk og grønlandsk som ligger så langt væk fra de
andre nordiske sprog at andre nordboer nok ikke ville kunne finde hoved eller hale i
en tekst skrevet på de to sprog, med mindre der er tale om låneord fra de
skandinaviske sprog. Islandsk og færøsk er også fremmedsprog for svenskere,
nordmænd og danskere men de ligger ikke helt så langt væk som de øvrige
fremmedsprog.39
Definitionen af et nabosprog er: ”Sprog der er så beslægtede i forhold til syntaks,
morfologi, udtale og leksikon at personer fra nabolande uden større problemer kan
kommunikere med hinanden ved brug af eget modersmål.” Nabosprog er f.eks dansk,
norsk og svensk.
Ved at se på disse definitioner kan vi se at dansk må være et fremmedsprog for
islændinge, da det for det første er et sprog som bliver undervist i et land hvor det ikke
tales som modersmål, for det andet spiller sproget, ingen større rolle i samfundet og
for det tredje ligner dansk ikke islandsk så meget at vi kan kommunikere med en
dansker på islandsk uden større problemer.
For at få et overblik over hvad der kendetegner en vellykket undervisning, som ofte
vil blive nævnt igennem opgaven, har jeg fundet frem til en tysk professor, Hilbert
Meyer og hans 10 bud på hvad en god undervisning skal indeholde: 40
1. Klar strukturering af undervisningen
36
Nabosprogsdidaktik – hvad er det?
L. Holm, H. P. Laursen, Andetsprogsdidaktik, s. 12
38
Lærerens strategier – Elevernes dansk, s. 12 - 13
39
Nabosprogsdidaktik – hvad er det?
40
H. Meyer, http://www.filer.gyldendal.dk/filer/hvad_er_god_undervisning.pdf
37
19
2. En betydelig mængde ægte læretid.
3. Læringsfremmende klim
4. Indholdsmæssig klarhed
5. Meningsdannende kommunikation
6. Metodemangfoldighed
7. Individuelle hensyn
8. Intelligent træning
9. Transparente Præstationsforventninger
10. Stimulerende Miljø
Alle disse punkter er med til at udgøre den gode og vellykkede undervisning og kan
bruges til undervisning i hvilket som helst fag. Jeg mener at disse punkter er meget
realistiske uden dog at være obligatoriske for alle undervisningstimer. Men ved at
have disse punkter i baghovedet vil man kunne forbedre undervisningen en hel del.
2.2 Kommunikativ Kompetance
Kommunikativ kompetence er det begreb man bruger når man snakker om målet for
en sprogundervisning i den seneste tid. Det vil sige at sprogindlæring ikke kun
handler om at lære, læse eller skrive men at kunne bruge det sprog man lærer
passende i forskellige situationer. Definitionen blev til i starten af 1970’erne af Dell
Hymes, en amerikansk sociolingvist.41 Denne form for undervisning har haft en
central funktion inden for sprogundervisning lige siden begrebet først blev
introduceret i sproget.
Man kan sige at den kommunikative metode er et bredt begreb som ikke kan
karakteriseres på én bestemt måde men indeholder forskellige tilgange som alle
adskiller sig fra hinanden men alligevel har nogle pincipielle fællestræk.42
Lars Holm og Helle Pia Laursen skriver i sin bog, Andetsprogsdidaktik (2000), at
man i forbindelse med kommunikativ sprogundervisning kan snakke om en svag og
en stærk udgave. Den svage går ud på at sproget som der undervises i bliver brugt
som et middel hvor kommunikationen er et mål og selve sproget læres inden man kan
41
42
Andetsprogsdidaktik, s. 71
Andetsprogsdidaktik, s. 85
20
bruge det. Omvendt gælder det den stærke udgave hvor man bruger kommunikationen
både som et middel og mål i undervisningen med det formål at bruge sproget aktivt
for at lære det.43
Helt tilbage til 1975 introducerede Joan Rubin, professor og forfatter, syv punkter
som hun mente at kendetegnede det som blev kaldt ”the good language learner”:44
1. ”The good language learner” gætter gerne og præcist. Han/hun føler sig ikke
utilpas over for usikkerhed og er villig til at afprøve sine hypoteser. En god
gætter samler og lagrer information på en effektiv måde og udnytter alle de
signaler der findes i situationen.
2. ”The good language learner” er stærkt motiveret til at kommunikere eller at
lære fra kommunikation. Han er parat til at afprøve en række muligheder for
at få sit budskab igennem.
3. ”The good language learner” er sjældent hæmmet. Han er parat til at virke
fjollet eller til at lave fejl for at fremme kommunikationen eller for at lære.
Han er også parat til at leve med en vis grad af manglende præcision.
4. Ud over at fokusere på kommunikation er ”the good language learner”
konstant på jagt efter mønstre i sproget.
5. ”The good language learner” øver sig. Måske øver han sig ved at udtale ord
eller danne sætninger. Han opsøger gerne muligheder for at bruge sproget
sammen med indfødte talere eller ved at gå i biografen eller til andre
kulturelle begivenheder. Han indleder gerne samtaler med læreren eller andre
elever.
6. “The good language learner” evaluerer sin egen og andres tale. Han vurderer
konstant hvordan det han siger bliver modtaget og hvorvidt hans udtryk
rækker til hans mål.
7. “The good language learner” retter sin opmærksomhed mod indhold. Han
fokuserer ikke kun på grammatik og overfladeformer men også på
sproghandlingens
kontekst
på
forholdet
mellem
deltagerne,
på
interaktionskonventioner og på sproghandlingstypen.
43
44
Andetsprogsdidaktik, s. 87-88
Andetsprogsdidaktik, s. 118
21
Det viste sig senere hen at definitionen på “the good language learner” var for
ensformig og ufuldstændig da der ikke blev taget højde for hvem det drejede sig om
eller i hvilken sammenhæng, d.v.s i hvilken situation de befinder sig i. Det har også
vist sig med tiden at forskellige indlæringsstrategier virker for forskellige
sprogindlærere og ikke én strategi kan gælde for dem alle.
Inden for sprogpædagokikken er der blevet forsket meget i indlæringsstrategier og
forskellige måder at indrage dem i undervisningen. Der er blevet lavet en liste over
forslag til hvordan man kan gøre det på den bedste mulige måde. De omhandler
blandt andet disse punkter:45
1. Direkte råd til eleverne om hvordan de kan eller bør gribe deres
sprogtilegnelse an
2. Materialer der baserer sig på forskningen i “the good language learner” og
opstiller øvelser herudfra.
3. Mere åbne aktivitetsforslag der opfordrer eleverne til at eksperimentere med
forskellige strategier og herudfra vælge hvilke de foretrækker.
4. Integrerede tilgange hvor arbejdet med indlæringsstrategier ikke inddrages
som isolerede aktiviteter men indgår som en del af det generelle arbejde med
et givet sprogligt indhold.
5. Samtaler om indlæringsstrategier baseret på elevernes egne erfaringer på
andres beretninger om deres anvendelse af strategier eller på andet materiale
om strategier.
6. Tilgange der egentlig hviler på skepsis over for undervisning i
indlæringsstrategier og i stedet opfordrer til selvstudier hvor eleverne selv
styrer deres læringsproces ved hjælp af diverse hjælpemidler og vejledning og
herigennem udvikler deres strategibrug.
7. Inddragelse af logbøger og lignende hvor eleverne opfordres til at reflektere
over deres enge mål med sprogtilegnelsen, deres arbejds- og læringsprocesser
samt vurderinger af deres resultater.
45
Andetsprogsdidaktik, s. 121
22
Et overordnet træk som man må have med i et sprogpædagogisk arbejde med
sprogtilegnelsen er kommunikation, altså at der foregår en dialog imellem elev og
lærer hvor de sammen finder den indlæringsstrategi som bedst passer den enkelte
elev. Denne form for undervisning kræver at læreren giver sig tid til at få indsigt i
elevernes synspunkter og valg af indlæringsstrategi.
En sproginteresseseret englænder, som har været bosat i Danmark i nogle år og
undervist i engelsk og kommunikation, David Wright, mener at en af de største myter
hvad angår fremmedsprogsindlæring er at det er nemmere at lære et fremmedsprog
der har stærk historisk forbindelse med ens eget modersmål. Han nævner i den
sammenhæng blandt andet at folk ofte vil mene at det er nemmere for en dansker eller
tysker at lære engelsk end det er for en franskmand eller kineser, da både dansk og
tysk samt de øvrige germanske sprog har en fælles historisk baggrund med engelsk. I
sin artikel nævner han også det jeg har været igennem i forrige afsnit at det er
motivationen
som
er det
vigtigste
og nødvendigt
når
det
kommer
til
fremmedsprogsindlæring.
”Alle har samme evne til at nå de samme sproglige højdepunkter”.46
Dette udsagn stemmer overens med hvad jeg skrev i afsnit 1.3 ud fra Vigdís
Finnbogadóttirs citat at sprog ikke kun tilhører dem som fødes med det men er
tilgængeligt for alle dem som kunne have interesse i at lære det, og på den måde nå
sine personlige sproglige højdepunkter. Det er motivationen det kommer an på i
fremmedsprogsindlæring og ikke hvilket modersmål man har, og hvis man er
motiveret nok vil man automatisk få en nemmere adgang til sproget.
Motivationen er altså den vigtigste faktor når det kommer til fremmedsprogstilegnelse
men en anden væsentlig og betydningsfuld faktor er indlærerens sproglige og
skriftsproglige færdigheder på deres eget modersmål. Modersmålet fungerer nemlig i
den sammenhæng som et sammenligningsgrundlag som giver de unge en bedre
forståelse for fremmedsprogets semantiske, fonologiske, morfologiske, syntaktiske og
grammatiske opbygning. Det som også kendetegner alt ovennævnt er at det er med til
at øge de unges sproglige bevidsthed på deres eget modersmål. Derfor er det af den
46
D. Wright, http://sprogkursus.wordpress.com/2010/03/23/en-af-de-st%C3%B8rste-myter-hvadangar-fremmedsprogsindl%C3%A6ring/
23
grund meget vigtigt for alle børn og unge at lære et fremmedsprog både for at udvide
deres sproglige horisont og for at forstærke deres sproglige bevidsthed.47
Den kommunikative kompetence inddeles i tre kategorier af Michael Canaler og
Merill Swain som begge er canadiske sprogforskere. Artiklen er fra 1980 og blev i
den tid meget indflydelsesrig:48
1. Den grammatiske kompetence, der omhandler viden om leksikalske enheder,
om morfologi, sætningsbygning og fonetik
2. Den sociolingvistiske kompetence, underinddeles i sociokulturelle og
diskursive regler. De sociokulturelle regler for sprogbrug beskrives som viden
om, hvad der er passende at sige hvor, hvornår, til hvem og hvordan. De
diskursive regler handler om, hvordan der skabes sammenhæng i en tekst eller
i en kommunikationssituation.
3. Den strategiske kompetence, der omfatter både verbale og nonverbale
kommunikationsstrategier, der tages i andvendelse for at undgå at
kommunikationen bryder sammen, hvis man for eksempel mangler et ord eller
en vending på andet- eller fremmedsproget.
Med det kommunikative kompetencebegreb og dets mange underkategorier kan vi se
hvor svært det egentlig er at lære et fremmedsprog og hvor mange forskellige faktorer
der må tages hensyn til.49
Karen Lund har beskæftiget sig meget med kommunikativ kompetence og i sin artikel
fra 1996, ”Kommunikativ Kompetence – hvor står vi?”, skriver hun at der i 1990’erne
var meget fokus på sproglig viden og bevidsthed og at disse to faktorer var til gavn for
elever når det kom til fremmedsprogstilegnelse. Hun mener også at det er en af de
væsentlige opgaver at udvikle undervisningen hvor de to førnævnte begreber indgår
som en integreret del af det kommunikative arbejde. Det kommunikative arbejde har
nemlig ifølge Karen Lund en central funktion i de unges tilegnelse af et sprog og det
er op til eleven selv at søge efter midler der hjælper dem til at kommunikere ved hjælp
47
E. Arnbak, http://www.dvo.dk/fileadmin/lavervi/Nyhedsbreve/nr28/doc2.html
Andetsprogsdidaktik, s. 72
49
Andetsprogsdidaktik, s. 73
48
24
af sproget og hun mener endvidere at denne søgen er det som driver de unges
tilegnelse frem.
Dette er også en del af min definition af den gode fremmedsprogsundervisning
hvor den kommunikative kompetence både medvirker til at motivationen til at lære
igangsættes og som Karen også skriver er det sjovere og mere tilfredsstillende for de
unge at arbejde med det kommunikative sprog end tør løsrevet grammatik.
”Den helt centrale begrundelse for at undervise efter kommunikative læseplaner er at
det som driver tilegnelsen af det nye sprog frem, er elevernes søgen efter de sproglige
udtryksmidler der hutigst og lettest sætter dem i stand til at kode og afkode
kommunikationen”50
Dette citat belyser det som afsnittet omhandler nemlig hvordan kommunikativ
kompetence kan være med til at hjælpe os med fremmedsprogsindlæringen. Det viser
sig nemlig at der ikke kun er én begrundelse for brugen af kommunikativ
undervisning men snarere to som er, sprogsynsbegrundelse på den ene side og
tilegnelsesbegrundelsen på den anden side. Begge disse begrundelser er med til at
hjælpe de unge ved deres indlæring af et fremmedsprog som igen fører til en øget
motivation som tilsidst fører til en vellykket undervisning for lærerne og gode
resultater for eleverne.
3. Sprogholdninger
Jeg vil i det følgende afsnit forklare definitionen på en sprogholdning. Hvad det vil
sige at have en holdning og ikke mindst komme ind på hvad vores holdninger styres
af. Hvordan danner vi vores egen holdning til forskellige emner? Dette er væsentligt
at få en forklaring på da hele min empiriske del handler om holdninger og deres
påvirkning på vores handlinger. Et andet begreb jeg vil tage fat på i efterfølgende
afsnit er begrebet stereotyper, som er tæt knyttet til holdningsbegrebet og derfor også
meget vigtigt i denne sammenhæng.
50
K. Lund, http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr4/Lunda.html
25
Jeg vil benytte mig af litteratur fra lektor og forfatter Ole Schultz Hansen som
har beskæftiget sig meget med psykologi og i denne sammenhæng er det hans e-bog,
Psykologiens Veje (2008), jeg bruger, eftersom begrebet sprogholdninger eller
holdninger i det hele taget hører hjemme i socialpsykologien. Derudover bruger jeg en
norsk bog, Språkmøte – Innføring i sosiolingvistikk (2008) , en artikel skrevet af
lektor i dansk ved Islands Universitet, Randi Benedikte Brodersen (2001) og tilsidst et
interview med Liva Hyttel Sørensen cand.mag i dansk, skrevet af Ann Steendal
Søndergaard (2008). Som hjælp til at definere stereotypibegrebet har jeg benyttet mig
af lektor Jette Hannibals artikel, Stereotyper, fordomme og diskriminering (2009).
3.1 Holdninger
Det kan være svært at definere holdningsbegrebet da forskere ikke kan blive enige om
en overordnet definition. Som Brodersen (2001) skriver i sin artikel så har de
forskellige definitioner dog nogle fællestræk som f.eks:
” holdninger er vurderinger i positiv eller negativ retning, er orienteret mod et
holdningsobjekt (f.eks sprog) og har en vis konstans. De er ikke direkte observerbare
men kan afledes af verbale reaktioner og konkrete handlinger.” 51
Holdningsbegrebet er meget vigtigt indenfor socialpsykologien, hvor det bruges over
den måde vi reagerer over for forskellige grupper, bestemte personer, eller sprog som
vi arbejder med i dette tilfælde. Det kan enten være negativ eller positiv reaktion og
vores holdninger kan både være bevidste og ubevidste, de kan styres af vores egne
erfaringer eller en viden vi har på forskellige områder. Vores holdninger bliver dog
meget tit påvirket af udefrakommende objekter uden at man lægger mærke til det som
f.eks. venner, familie eller andre grupper man har valgt at identificere sig med. Det
kan være svært at lave om på en holdning da det skyldes at vores holdninger altså
indgår i bestemte sociale sammenhæng og derfor bliver en del af vores egen
selvopfattelse og den opfattelse vi har af andre omkring os.
Endvidere kan man sige i forhold til sprogholdninger at man ikke kan danne
sig en mening eller holdning til et bestemt sprog uden at det vil inkludere dem som
taler det. Vi holder nemlig fast i vores erfaringer og stivnede forestillinger om et
51
R.B Brodersen, Rapporterede sprogholdninger hos 11 danskere i Norge, teoretiske betragninger på
empirisk grundlag, s. 51
26
bestemt sprog og på den måde kategoriserer vi dem til visse stereotypier.
Sprogholdninger bliver derfor påvirket af vores opfattelse af de sociale og kulturelle
strukturer i det samfund sproget bruges i.52
Det er igennem kommunikation og kontakt med andre vi udvikler vores holdninger
som derfor udgør det sociale som et afgørende aspekt når vi snakker om
holdningsbegrebet. Med hensyn til sprogholdninger omfatter de dem som taler
sproget og afspejler på den måde om vi synes de tilhører en gruppe med høj eller lav
social status i samfundet. Derfor er en sprogholdning alstå styret af både sproget og
forskellige sproglige træk og ikke mindst sprogbrugerne af det konkrete sprog.
Sprogholdninger klassificeres ofte som kontraster i forskellige kategorier som:53
-
bevidste og ubevidste
-
offentlige og skjulte
-
formulerede og faktiske
Det er disse kontraster som bruges når vi snakker om holdninger, det er derfor
almindeligt og helt anderkendt at vores holdninger altså kan deles op i kontraster på
den måde. Nogle forskere har dog sat et spørgsmålstegn ved om man kan dele det op
på den måde. Jeg vil i min opgave fokusere på det som bliver kaldt for bevidste og
ubevidste holdninger og holde mig til de to kontraster.
Vores bevidste handlinger er dem vi har når vi direkte bliver spurgt om vores
holdning til forskellige ting. De ubevidste sprog holdninger er så dem vi ikke vil give
direkte udtryk for og måske endda selv ikke er klar over at vi har.54
Lektor og forfatter, Ole Schultz Larsen, skriver i sin bog, Psykologiens Veje (2008),
at den mest almindelige definition på begrebet holdning er en klar stillingstagen til et
emne. Det er altså en holdning vi ikke er i tvivl om at vi har til forskellige aspekter i
livet. Fleste mennesker har f.eks. en helt klar holdning til dødsstraf, rygning og abort
som de derfor har taget stilling til. Men som nævnt før er det blevet diskuteret meget
52
B. Mæhlum, G. Akselberg, U. Røyneland, H. Sandøy, Språkmøte – innføring i sosiolingvistikk, s.
94
53
Rapporterede sprogholdninger hos 11 danskere i Norge, teoretiske betragninger på empirisk
grundlag, s. 55
54
A. Steendal Søndergård, http://universitetsavisen.ku.dk/dokument9/nyhedsarkiv/2008/dokument207/
27
og socialpsykologer er endnu ikke blevet enige om den endelige og mest passende
definition på begrebet holdninger.
En anden populær definition på holdninger er den såkaldte trekomponente-model,
ifølge den er vores holdninger baseret af vores relativ stabile følelser og tanker som vi
har til forskellige aspekter i livet og derfor også påvirker vores handlinger i forhold til
de samme aspekter. Kort sagt defineres vores holdninger af 3 dele, vores følelser,
tanker og handlinger. Disse tre dele har alle en indflydelse på vores holdning og der er
en nogenlunde overensstemmelse mellem dem. De ser sådan ud:55
-
Den affektive komponent, der har at gøre med personens følelsesmæssige
(affektive) indstilling til en ting eller situation, om man f.eks synes om den
eller ej.
-
Den kognitive komponent, der har at gøre med personens viden og tanker om
en ting eller situation.
-
Adfærdskomponenten, der har at gøre med, hvordan personen handler i
forhold til en ting eller situation.
Som Ole beskriver det så godt i sin bog så kan et eksempel på den trekomponentemodel udfolde sig på efterfølgende måde:56
“Vores holdning til en bestemt sag f.eks. at vi ikke bryder os om rygning, vil typisk
bestå af en viden om sagen (rygning giver kræft), en følelse (jeg er bange for at dø) og
en handling (jeg ryger ikke). Overensstemmelsen opstår, fordi vores tanker, følelser
og handlinger gensidigt påvirker og tilpasser sig til hinanden. De følelser , vi har for
en sag, påvirker vores tanker om sagen og vores tanker påvirker omvendt også vores
følelser for sagen, selv om den følelsesmæssige komponent som regel er den sværeste
at påvirke. Endelig påvirker vores tanker og følelser om en sag i sidste ende den måde
vi handler på. Overensstemmelsen mellem de tre dele i en holdning er dog ikke altid
så stærk, at holdningen udgør et harmonisk hele, hvor alle tre dele er i perfekt
balance med hinanden. De fleste rygere ved udmærket at rygning er farligt, og at de
derfor burde holde op. Der er altså ikke overensstemmelse mellem deres viden og
55
56
O. Schultz Larsen, Psykologiens Veje, s. 376
O. Schultz Larsen, Psykologiens Veje, s. 376
28
deres handlinger og måske skyldes det den affektive komponent: det føles måske
afstressende at ryge og rygningen har desuden en social funktion”.
Da det står sådan til at vores handlinger styres af vores holdninger og det faktum at vi
ofte bliver påvirket af de sociale miljøer vi færdes i, presses vi derfor af den grund til
at ændre vores holdninger eller gå på kompromis med dem. Til dagligt er det ikke så
enkelt at vi har én holdning vi skal forholde os til men mange som skal være i
overensstemmelse med hinanden. Vi vil ofte komme ud for at nogle af vores
holdninger kommer i konflikt med hinanden som resulterer i at vi enten må gå på
kompromis med dem eller vælge den ene fremfor den anden.
Et eksempel på en sådan situation hvor vi må gå på kompromis med vores
handlinger er f.eks. som Ole Schultz Larsen skriver, når man er fast besluttet for at
gøre karriere og så på den anden side også gerne vil bruge meget tid med sine børn
mens de stadigvæk er små. Disse ting fungerer ikke sammen og derfor står vi i konflik
mellem vores holdninger. I modsætning til det kan man have holdninger som igen kan
være i overensstemmesle som f.eks. når man køber økologiske madvarer og støtter
bedre dyrevelfærd i landbruget.57
3.2
Stereotyper
Stereotypi er et begreb som er beslægtet med holdningsbegrebet og det er også meget
vigtigt for os at få på plads hvordan det defineres. Det er den almene opfattelse og
forventning om bestemte adfærdsmønstre og personlighed hos forskellige gruppe
mennesker baseret på deres køn, oprindelse eller deres sprog. Denne form for
stereotypi resulterer alså i at vi på den måde giver de mennesker som tilhører de
forskellige grupper nogle egenskaber som kan være meget overdrevne og urimelige.
De egenskaber som vi kan have en sterotypi opfattelse af kan omhandle deres
intelligens, udseende, personlighed og interesser. Derfor er vores stereotype meninger
tæt beslægetet med vores holdninger, og det gælder også når vi snakker om
sprogholdninger.58
Definitionen på en stereotypisk opfattelse er når man giver forskellige grupper
mennesker visse karaktertræk. Man kan sige at alle har et billede i sit hoved af
hvordan bestemte grupper
57
58
mennesker f.eks. opfører sig og det kan både være
O. Schultz, Psykologiens Veje s. 377
Språkmøte – Innføring i sosiolingvistikk, s. 95-96
29
negative og positive billeder. Vores opfattelser kan føre til foredomme da de i lang tid
har været forbundet med negativ kategorisering af mennesker. Det er en form for
evaulering af bestemte grupper og mennesker. Det er meget svært at komme af med
sine steretypiske forestillinger da vi automatisk tænker på den måde og derfor ikke
ville sætte spørgsmålstegn ved vores holdning.59
“Stereotyper omfatter altså at man forbinder bestemte træk med bestemte grupper og
personer, fordi de tilhører en bestemt kategori” som kan deles ned på følgende
måde:60
1. Kategorisering: Man sætter en person i en bestemt gruppe (fx på baggrund af
udseende, køn, race mm). Eks. Han er muslim.
2. Stereotyp opfattelse følger: Den pågældene kategori har de samme træk.Eks.
Alle muslimer er voldelige.
3. Illusorisk korrelation: Fordi personen nu er kategoriseret, mener vi at
vedkommende har de samme træk som resten af gruppen. Eks. Han er
voldelig.
Som Jette Hannibal skriver i sin artikel, Stereotyper, fordomme og diskrimination, har
definitionen af begrebet hos de fleste været knyttet til noget dårligt. Og det mener hun
er på grund af, at de undersøgelser som er blevet lavet med hensyn til stereotyper er
blevet foretaget i USA som er et land fyldt med racepromblemer. I dag er vi gået fra
den dårlige definition og vi er især i Europa ved at afskaffe denne negative og dårlige
betragtning af begrebet stereotypi. At dele visse grupper mennesker ned i forskellige
steretypiske kategorier er ifølge Jettes artikel ”et forsøg på at organisere og huske
information”61 og som hun også siger et det meget vigtigt og nyttigt for os som
mennesker. Denne nylige definition af stereotyper dannes ved disse punkter:62
59
J. Hannibal,
http://www.emu.dk/gym/fag/ps/inspiration/Filer/Stereotyper_fordomme_jettehannibal09.pdf
60
J. Hannibal,
http://www.emu.dk/gym/fag/ps/inspiration/Filer/Stereotyper_fordomme_jettehannibal09.pdf
61
J. Hannibal,
http://www.emu.dk/gym/fag/ps/inspiration/Filer/Stereotyper_fordomme_jettehannibal09.pdf
62
J. Hannibal,
http://www.emu.dk/gym/fag/ps/inspiration/Filer/Stereotyper_fordomme_jettehannibal09.pdf
30
1. Kategorisering (sociale kategorier): folk indpasses i grupper på baggrund af
fælles egenskaber fx køn, race, nationalitet, høj, fed eller andet. På mange
måder er det en nyttig proces, men der er ulemper. Man kommer let til at
fokusere for meget på forskelle mellem grupper og nedtone ligheder mellem
dem på grund af bl.a. fænomenet med illusoriske korrelationer (dvs. at man
mener visse træk optræder sammen med andre, fx. hvis én indvandrer er
involveret i en kriminel handling, har folk en tendens til at mene, at alle
indvandrere er kriminelle). Det ser også ud til, at man opfatter fx alle kineserer
som værende ens (dvs. man har en stereotyp opfattelse af kinesere som gruppe
snarere end som individer med forskelligheder). Endelig har vi en tendens til
kun at forholde os til information, som bekræfter vores opfattelse. Det kaldes
bekræftelsestilbøjelighed (på engelsk: confirmation bias). På den måde
overlever stereotyper.
2. Indgruppe/udgruppe tilhørsforhold: i kategoriseringsprocessen ser folk iflg.
social identitetsteori sig selv som del af en gruppe (land, by, sportsklub,
religion, politisk parti mm.), og det udgør indgruppen. Andre grupperes i
udgrupper. Konsekvensen af dette kan medføre konflikter mellem grupper i
form af diskriminering eller aggression. Man kan tænke på fans af forskellige
fodboldklubber som FCK og Brøndby i forbindelse med fodboldkampe. Eller
man kan tænke på muslimer og hinduer i Indien.
Denne inddeling karakteriserer definitionen på stereotyper i dag. Kort sagt så
tillægger vi en bestemt gruppe nogle egenskaber ved at kategorisere dem i
stereotyper. Det er et stivnet billede af bestemte typer mennesker, en standardisering
og generalisering af en gruppes adfærd eller udseende. Vi kan have en negativ
sterotypisk opfattelse som f.eks.: alle blondiner er dumme eller en positiv stereotypisk
opfattelse som f.eks: alle rødhårede er kloge.
31
4.
Undersøgelse
Undersøgelsens formål er at belyse de unge islændinges holdning til dansk og
danskfaget ved de islandske folkeskoler. Den er baseret på 12 forskellige spørgsmål
som alle på en eller anden måde har med Danmark eller dansk at gøre og de unges
forhold til sproget. Til at begynde med fortæller jeg om min motivation for at skrive
om netop dette emne, derefter gennemgår jeg fremgangsmåden og selve
arbejdsprocessen med forklaring på materialeindsamling og bearbejdning. I det sidste
afsnit udlægger jeg mine resultater og diskuterer dem med henblik på at give et
billede over hvilke faktorer spiller ind i de unges holdning til dansk i folkeskolerne i
dag. Jeg har valgt at fokusere på de 11 sprørgsmål som jeg syntes passede bedst til
analysen og på den måde ville give de bedste resultater.
4.1
Motivation
Min motivation for at lave en undersøgelse som denne og skrive en opgave som
omhandler dette emne stammer fra mine iagttagelser om den negativitet som vedrører
danskfagets stilling og status i Island, som jeg har foretaget siden jeg flyttet hjem til
Island igen efter 10 år i Danmark. Mine iagttagelser var bemærkelsesværdige og da
jeg som danskinteresseret kun vil det bedste for den islandske danskundervisning ville
jeg finde ud af hvorfor det står sådan til. Da jeg også har planer om at uddanne mig til
lærer syntes jeg at dette emne var oplagt så jeg kunne komme til bunds i hvor de
unges holdning stammer fra og om det rent faktisk står sådan til eller om jeg har fået
et forkert indtryk og at de negative stemmer er dem som råber højst når det drejer sig
om danskfagets popularitet.
Idéen kommer fra det emne som jeg har haft meget glæde af at beskæftige mig
med nemlig unge. Jeg har interesseret mig meget for ungdomskultur og
ungdomssprog og har beskæftiget mig meget med begge disse emner. Unge
islændinge er ikke en undtagelse. Jeg altid haft glæde af at arbejde sammen med unge
og lytte til deres meninger til forskellige ting. De kan give en en ny vinkel på emner
man før havde formet sin holdning til og på den måde give liv i diskussioner som
omhandler forskellige ungdomsrelaterede emner. Efter at jeg begyndte at arbejde som
lærervikar i en islandsk folkeskole, hvor jeg underviser unge mellem 13 og 15 år,
32
forstærkede det min interesse i at ville skrive om et emne som vedrører unge og deres
holdninger.
Eftersom jeg bemærkede den negative omtale i forbindelse med danskfaget
var det ikke en svær beslutning at skulle grave dybere ned i dette emne. Da jeg også
har yngre søskende i teenagealderen gav de mig også motivation til at skrive om
unges holdning til dansk. De havde det samme at sige om danskfaget som jeg havde
iagttaget, det var upopulært og ligefrem det som de kalder et ”hadefag”.
Der var mange faktorer som spillede ind i min stillingstagen til hvilke
spørgsmål jeg skulle have med for at få et oprigtigt billede af danskfagets status i de
islandske folkeskoler og de unges holdning til det. Det endte med 12 spørgsmål som
alle er forbundet med dansk eller Danmark på en eller anden måde og vil kunne stilles
op mod hinanden på kryds og tværs for at få et godt og omfangsrigt indtryk af min
overordnede problemformulering.
4.2
Metode
Jeg startede min arbejdsprocess på at sende en e-mail ud til 15 folkeskoler rundt
omkring i hele landet for at spørge om de interesserede sig for at være med i min
undersøgelse. Mit udgangspunkt var at sende mit spørgeskema ud til 5 skoler i
Reykjavik, 5 i forstæderne og 5 rundt omkring i landet. Efter noget tid fik jeg endelig
positiv tilbagemelding fra 9 af skolerne som gjorde at jeg måtte tilpasse min
oprindelige plan til det antal skoler som nu ville være med i min undersøgelse.
Imellemtiden havde jeg med hjælp fra mine søskende og andre gode venner
fået lavet 12 spørgsmål som jeg syntes ville give mig et godt billede på danskfagets
stilling i dag. Det var f.eks. spørgsmål om de ville kunne bruge deres
sprogkundskaber i fremtiden, om de ser danske fjernsynsprogrammer og hvilken
holdning de mener at islandske unge har til danskfaget i folkeskolen. Dernæst var der
ikke andet at gøre end at sende spørgeskemaet ud til de 9 skoler, hvor én 10.klasse fra
hver skole skulle deltage i undersøgelsen.
Lidt efter lidt fik jeg svarkuverterne tilbage i min postkasse hvor det endte
med at kun 6 af de til at starte med 9 skoler havde foretaget undersøgelsen og sendt
den tilbage til mig. Dette førte til at jeg igen måtte ændre på mit udgangspunkt som nu
blev til, at min undersøgelse omfattede 6 skoler hvor 2 af dem ligger ude på landet, 2
ligger i forstæderne og 2 i Reykjavik. De 6 skoler udgjorde 126 besvarelser som jeg
33
senere hen fandt ud af, at var mere end nok materiale til min opgave og gav mig et
godt udgangspunkt når jeg skulle til at analysere og diskutere resultaterne.
Efter at have kigget de 126 spørgeskemaer igennem begyndte jeg at overføre
besvarelserne ind på computeren, hvor jeg havde lavet et excel dokument som
indeholdt alle de oplysninger der var på spørgeskemaerne. På den måde var det
nemmere for mig at danne mig et overblik over besvarelserne. Det var et kæmpe
arbejde som tilsidst gav mig et godt udgangspunkt for at lave det efterfølgende afsnit,
som viser mine endelige resultater. Jeg vedlægger både mit spørgeskema og excel
dokumentet som bilag til opgaven.
4.3
Analyse
Med min analyse vil jeg komme ind på den nuancerede holdning som de unge har til
danskfaget i dag. Der er mange faktorer som spiller ind i deres stillingstagen som
f.eks om de har haft en god underviser, om deres kammerater kan lide dansk, om
deres forældre eller nogen i deres familie har boet i Danmark eller om de er åbne
overfor og forstående over for hvilken værdi det vil have for dem senere hen at kunne
et af de nordiske sprog. Med hensyn til alle disse faktorer bliver det interessant at se
hvilke resultater kommer ud af undersøgelsen. Ved hjælp af søjlediagrammer vil jeg
give et billede på hvordan situationen ser ud for danskfaget i folkeskolerne. Det er
godt med noget visuelt til at gøre op med det skriftlige så diagrammerne skulle være
god nytte for os til at forstå sammenhængen og forklare resultaterne.
Jeg har valgt at sætte fokus på 11 af de oprindelige 12 spørgsmål som jeg
mener at vil kunne give os et billede af hvilken holdning de unge har og hvilke
faktorer der har indflydelse på dem. Jeg har bevidst ikke taget et af spørgsmålene
med, da det ikke lykkedes at formulere det på en måde så alle forstod det på samme
måde. Det viste sig nemlig at de unge forstod spørgsmålet på forskellige måder og
derfor kunne jeg ikke bruge deres besvarelser i min opgave.
4.3.1
Deltagere
Eleverne går i 10. klasse og er 15-16 år gamle og har haft dansk som 2. fremmedsprog
i 3-4 år. Antallet af de unge afhang af hvor mange skoler der deltog og da jeg tilsidst
fik svar tilbage fra 6 skoler udgjorde det ialt 126 besvarelser. De fordelte sig sådan
ned på køn:
34
Kønsfordeling
67
59
Drenge
Piger
Figur 4.1
Figuren synes umiddelbart at vise at der er mange flere piger som deltog i
undersøgelsen end drenge, men når man kigger på tallene kan man se at fordelingen
faktisk er nogenlunde jævn, som giver mig en god oversigt over begge køns
holdninger til dankfagets position i de islandske folkeskoler.
At antallet af piger er en anelse højere end drenge mener jeg ikke er
overraskende. Det kan skyldes at de fleste piger i teenage alderen er mere modne end
drenge, de udvikler sig hurtigere og dermed er de sandsynligvis mere
samvittighedsfulde og giver sig mere tid til at besvare spørgsmål eller løse opgaver
som kræver lidt tid og tænkning end deres jævnaldrende mandlige klassekammerater.
Det har selvfølgelig også noget at gøre med hvor mange drenge der rent faktisk går i
10. klasse på de pågældende skoler.
4.3.2 Hvordan tror du at de unges holdning til danskfaget er?
Det var mit sidste og til dels også mig vigtigste spørgsmål at få med i undersøgelsen.
Ved at spørge hvilken holdning de unge tror at eksisterer iblandt dem får jeg et
overordnet billede på danskfagets situation. Der var et par stykker som sagde at de
35
troede at det var negativt men ville dog gøre det klart at deres egen holdning var
positiv. Dem som krydsede ved ”andet” skrev også at der var blandede meninger,
nogle andre mente at norsk skulle indføres som det andet fremmedsprog i
folkeskolerne og tilsidst var der nogle som mente at dansk var ubetydligt fag som helt
skulle slettes fra undervisningen.
Holdninger
106
11
9
Positiv
Negativ
Andet
Figur 4.2
Ud af 126 besvarelser svarede 106 elever at de mente at unge islændinges holdning til
dansk og danskundervisning i folkeskolerne er negativ. Dette var min også min
formodning og desværre holder det i virkeligheden. I denne sammenhæng er det også
interessant at se på hvor mange drenge der mente at den var negativ overfor piger.
Antallet af drenge som mente at holdningen til dansk er negativ var det samme som
piger, eller 53. Men hvis vi regner det om til procent så er der en større mængde
drenge som mener den er negativ end piger eller 89,8% drenge mod 79,1% piger. På
den anden side kan man også se at der er flere piger som mener den er positiv i
forhold til drenge hvor det er 11,9 % piger imod 5% drenge. Tilsidst var der 6 piger
og 3 drenge som satte sit kryds i ”andet” feltet hvor de begrundede deres svar som
nævnt i begyndelsen af dette afsnit.
Det kan være interessant at overveje hvorfor det mon står sådan til og det kan
man kun gætte sig til det. Mit bud vil være som jeg skrev i indledningen af dette
36
kapitel at de fleste drenge i 15-16 års alderen ikke er ligeså modne som deres
kvindelige klassekammerater og derfor ikke kan koncentrere sig om ting som de ikke
interesserer sig for. Dette gælder selvfølgelig ikke alle 15 – 16 årige drenge og det kan
vi også se på resultaterne, for der er alligevel et par stykker som svarer positivt på
dette vigtige holdningsspørgsmål.
Her er det også vigtigt at nævne at mit spørsmål handler om hvad de unge ”tror” er
den gængse holdning iblandt unge i dag og derfor ikke udtrykker deres egen
personlige holdning til faget. Derfor kan jeg ikke udfra mit materiale konkludere hvad
de unges bevidste holdning til danskfaget er, da spørgsmålet ikke blev stillet direkte
til de unge selv men som overordnet spørgsmål om den almene opfattelse af
danskfaget blandt unge. Det er derfor den stereotype holdning vi her kan arbejde ud
fra. Det er også den stereotypiske holdning som jeg tror er den mest farlige, det er
nemlig den som kan smitte af på unge og nok har gjort allerede. I dag er dansk så
”hadet” at de unge endda har lavet Facebook grupper om hvor meget de hader
danskfaget.
Den stereotypiske holdning går typisk ud på at det lyder som danskere har en
kartoffel siddende fast i halsen når de taler, som blandt de unge ikke er særlig smart,
her er der tale om et karakteristisk træk de unge har givet dem som snakker dansk,
som nævnt ovenfor i afsnit 3.2 om stereotyper. De mest almindelige udsagn som
bliver knyttet til danskfaget er at dansk er kedeligt, unødvendigt, burde afskaffes og at
de ikke kan bruge det til noget.
Jeg tror at de unges negative holdning til danskfaget mest har med udtalen af
sproget at gøre, det er alså ikke fordi de ikke kan lide danskere som befolkning eller
Danmark som et land eller dansk grammatik i skolen, men fordi de synes det lyder
fjollet når det bliver snakket og fordi det er svært for os islændinge at udtale
forskellige danske fonemer. Dette kan vi lave om på ved at øge de unges
talefærdigheder og udtale med flere udtaleøvelser og på den måde øge deres sproglige
selvværde som er meget vigtigt i forbindelse med fremmedsprogsundervisning.
At mange af de unge skrev at de hellere ville lære norsk i skolen vil jeg mene
er en følge af den samfundsudvikling som har fundet sted i Island efter finanskrisen.
Arbejdsløsheden i Island har haft den påvirkning at et stort antal islændinge har valgt
at flytte til Norge for at arbejde.
37
4.3.3 Vil du kunne bruge dine danskkundskaber i fremtiden?
Dette spørgsmål blev taget med i undersøgelsen da jeg mener at det giver os et billede
på om de unge har fårstået hvor vigtigt det er for islændinge at lære et nordisk sprog.
Nogle unge i teenagealderen er i oprør med alt og alle og derfor præger negativitet
deres hverdag. Der er derfor ikke meget som kan ændre deres meninger til ting de har
formet sig en holdning på. Skolen står ikke højt på pouplaritetsskalaen og det samme
gælder desværre også om danskfaget. Det kan også være svært for unge mennesker i
dag at tænke for langt frem i tiden da fremtiden oftest ligger meget fjernt for dem. De
har et helt andet perspektiv på tid end voksne mennesker som helt sikkert også
påvirker deres holdning.
Vil du kunne bruge dine danskkundskaber i fremtiden?
80
46
Ja
Nej
Figur 4.3
Med dette søjlediagram ser vi dog en positiv udvikling. Over halvdelen af de unge
mener altså at de vil kunne bruge deres danskkundskaber i fremtiden eller 80 elever
ud af 126. Dette viser os at den negativitet som har fulgt danskfaget sandsynligvis er
ved at vende og de unge forstår at de kan bruge deres sprogkundskaber senere hen i
38
livet. De fleste af dem som svarede positivt på dette spørgsmål mente at de ville
kunne bruge deres sprogkundsskaber hvis de tog til Danmark for at studere eller
arbejde, andre ville kunne bruge deres dansk når de er på ferie i Danmark og til sidst
var der nogle stykker som nævnte at de vil kunne bruge dansk når de skal
kommunikere med andre nordboer.
Ved at se på disse positive tal kan man sige at den tit nævnte negative
holdning altså trues af en mere positiv opfattelse af dansk. Dette er den udvikling jeg
håbede på at se i forbindelse med mine resultater og det viser sig også at myten om at
de fleste unge islændinge ikke kan lide dansk ikke holder helt i realiteten. De fleste
unge i min undersøgelse mener altså at de vil kunne bruge deres danskkundskaber i
fremtiden som forhåbentlig fører til at de også bliver motiveret til at lære dansk og på
den måde får mest muligt udbytte af undervisningen. De negative er altså i denne
sammenhæng ikke dem som råber højst og det er jeg meget glad for at se.
4.3.4 Er du tilfreds med den danskundervisning du har fået?
Ved at stille dette spørgsmål kan man se om der er overensstemmelse mellem de
unges opfattelse af danskfaget og den undervisning de har modtaget. Her bliver det
interessant at se hvor mange der rent faktisk er tilfredse med den undervisning de har
fået, da jeg vil mene at undervisningen altså har meget at sige i forhold til de unges
holdning til danskfaget i sin helhed.
39
Er du tilfreds med danskundervisningen?
96
30
Ja
Nej
Figur 4.4
Det resulterede altså i at et overvejende flertal er tilfredse med den danskundervisning
de har fået i folkeskolen. Udfra det kan vi drage den konklusion at denne faktor altså
ikke er med til at påvirke deres holdning til danskfaget. For som nævnt i afsnit 4.3.2,
så er der 106 elever ud af 126 som mener at holdningen til dansk blandt de unge er
negativ og her har vi 96 elever ud af 126 som er tilfredse med deres undervisning.
Dette er et meget opsigtsvækkende resultat og den positive udvikling er
åbenbart tilstede som er en meget glædelig nyhed for danskinteresserede. Dette er
noget jeg aldrig ville have forestillet mig og et langt bedre resultat end jeg havde
turdet at forvente. Danskundervisningen i de islandske folkeskoler viser sig ifølge min
undersøgelse derfor at være tilstrækkelig interessant for de unge og tilfredsstillende
som vi kan se på figur 4.4.
Men som nævnt før så er der mange forskellige faktorer som spiller ind i de
unges besvarelser på en undersøgelse som denne, som aldrig vil kunne give et helt
klart billede på situationen som analyseres. Men jeg tror dog alligevel at man op til en
vis grad kan stole på at de unge svarer rigtigt når vi ser på den negative stereotypiske
40
holdning til danskfaget. Dem som er tilfredse og har svaret ja på dette spørgsmål, har
alstå gjort op med den stereotypiske opfattelse af danskfaget.
De elever som svarede nej på dette spørsmål begrundede deres svar med f.eks
at sige at de hellere ville lære norsk, de ville have flere udtaleøvelser og mere
gruppearbejde og en enkelt skrev at det nok ville være bedre hvis de havde en
uddannet underviser. Det er nemlig desværre et problem i Island at de lærere som
underviser dansk i folkeskolen ikke har en tilstrækkelig uddannelse og derfor ikke er
kvalificerede nok til at kunne undervise i faget.
4.3.5 Ser du danske film eller tv-serier?
Dette spørgsmål synes jeg er interessant i forhold til den popularitet jeg fornemmer at
de danske tv-serier har fået i islandsk fjernsyn. Serier som Klovn og Forbrydelsen er
noget som virkelig har hittet hos unge som gamle og mange følger spændte med i
hvert afsnit som bliver vist. Jeg vil også mene at vi til dels kan takke de danske tvseriers popularitet, hvis vi engang i fremtiden kan nå at ændre de unges stereotypiske
opfattelse
af
dansk.
Som
jeg
gennemgik
i
afnit
2.2
med
hensyn
til
fremmedsprogsundervisning og hvordan man bedst griber den an er det meget vigtigt
at de unge oplever en levende og sjov undervisning som ikke kun foregår med tørre
grammatikøvelser som f.eks. opremsninger af verbernes bøjning eller lange stiløvelser
om emner de ikke interesserer sig for.
41
Ser du danske film eller tv-serier?
63
63
Ja
Nej
Figur 4.5
Denne fordeling viser at halvdelen af de unge ser danske tv-serier eller film. Udfra
dette resultat kan vi drage den konklusion at mange af de unge som ser danske tvserier eller film stadigvæk mener at holdningen blandt unge til dansk er negativ. Det
er som nævnt før ikke ens betydende med at det er deres egen personlige holdning så
derfor kan vi ikke sige til om dem som ser de danske film og tv-serier har en
overvejende negativ holdning til faget. Her kan vi blot konkludere at halvdelen af de
deltagende altså godt kan lide at se danske film og tv-serier og jeg mener at dette antal
vil stige i de kommende år.
Jeg vil stadigvæk mene at tv-serierne kan være med til at øge populariteten af
dansk i skolerne og at det nok vil ske med tiden. Det kan også meget vel være at de
tv-serier som bliver vist i islandsk fjernsyn nu, ikke egner sig for alle unge i 10.klasse,
både af hensyn til deres interesser og modenhed. Det kan altså godt være at de unge
måske bare ikke er så vilde med at se fjernsyn i det hele taget og derfor krydsede i
”nej – feltet” eller på den anden side ikke interesserer sig for den genre af tv-serier
som er blevet vist i islandsk fjernsyn og derfor ikke gider at se dem af den grund og
ikke på grund af at deres holdning til sproget er negativ.
42
4.3.6 Hvilken karakter har du fået i dansk?
Ved at se på de karakterer de unge har fået i dansk er det interessant at se om deres
negative indstilling har noget med deres karakterer at gøre. Altså får de en lav
karakter og på den måde ikke synes om danskfaget eller omvendt, har de en negativ
indstilling til danskfaget, og derfor manglende motivation som resulterer i deres lave
karaktergennemsnit?
Hvor ligger dine karakterer?
54
33
2
0-2
33
4
'3 - 4
'5 - 6
'7 - 8
'9 - 10
Figur 4.6
Ifølge min undersøgelse viser det sig at største delen af de elever som deltog, får en
karakter som ligger fra 7 til 10, hvilket er karakterer som ligger i den høje ende af
karakterskalaen, eller hele 87 elever ud af 126, som udgør 69% af eleverne. Dette
viser os at karakteren heller ikke er med til at påvirke de unges holdning til dansk. Det
er i hvert fald ikke en lav karakter som fører til at de unge ikke synes om danskfaget.
Dette viser sig at mange af de unge som ikke kan lide dansk dog alligevel får en
karakter der er over 7 som må siges at være en fin karakter. Her må man jo også tage
højde for at nogle elever har nemmere ved at lære sprog end andre og derfor ikke
behøver at lave så meget og stadigvæk godt kan holde sin negative opfattelse af faget
imens de laver det arbejde de skal og på den måde får et fin karakter.
43
Denne positive konklusion samt forrige konklusioner peger alle i retning mod
at resultaterne i afsnit 4.3.2 om de unges holdning til danskfaget må være det som vi
karakteriserer stereotypiske. Disse stereotypiske holdninger er ikke særlig nemme at
komme af med som jeg også nævnte i afsnit 3.2. Det kan derfor være et kæmpe
arbejde at prøve at vende de unges stereotypiske holdning om til en mere postiv
holdning og nogle vil måske sige helt umuligt, men det er stadigvæk mit ønske at man
vil kunne lave en undersøgelse magen til denne efter 10 år hvor der vil være sket en
betydelig stor forandring på de unges holdning til dansk i de islandske skoler.
4.3.7 Kunne du tænke dig at flytte til Danmark engang i fremtiden?
Som jeg skrev indledningsvis så mener jeg at de fleste unge islændinge godt kan lide
at besøge Danmark. Dette er jeg stadigvæk overbevist om passer, men jeg syntes det
kunne være interessant at se hvor mange af de elever som deltog i min undersøgelse
kunne tænke sig at flytte til Danmark senere hen i livet. Hvis jeg udelukkende skulle
tage udgangspunkt i mit holdningsspørgsmål ville jeg formode at der ikke var særlig
mange der havde lyst til at flytte til Danmark, eftersom 106 elever ud af 126 mente at
de unges holdning til dansk var negativ, ville man tro at de ikke kunne tænke sig at
bosætte sig i et land hvor nationalsproget ikke interesserer dem.
Kunne du tænke dig at bo i Danmark?
63
63
Ja
Nej
Figur 4.7
44
Her kan vi se at fordelingen er helt jævn, der er 63 elever ud af 126 som godt kunne
tænke sig at flytte til Danmark i fremtiden. At de unge ikke kan lide danskfaget er
derfor ikke ens betydende med at de ikke kunne tænke sig at flytte til Danmark senere
hen i livet. Det synes jeg er interessant og det viser os at de unges negative
stereotypiske holdning til danskfaget ikke omhandler Danmark som land eller
danskere som befolkning. Som underspørgsmål spurgte jeg dem også hvad der ville få
dem til at flytte, hvis de havde svaret ja på spørgsmålet. Nogle sagde at de gerne ville
prøve at bo i et andet land i et stykke tid, de fleste sagde på grund af skole eller
arbejde og nogle havde drømme om at få en karriere inden for fodbold eller håndbold
og spille med en dansk klub.
4.3.8 Har du været på ferie i Danmark?
Ved at kigge på hvor mange af de unge har været på ferie i Danmark, kan vi se at
Danmark rent faktisk er en populær destination for islændinge når de skal ud at rejse.
Det har selvfølgelig meget med beliggenheden at gøre og som jeg nævnte i afnit 1.3
vores fælles historie, livsværdier og samfundsforhold. De fleste kender nogen som bor
i Danmark, venner eller familie, og det resulterer også i vores mange rejser dertil.
Derfor vil det nærmest være bemærkelsesværdigt hvis en islænding over 10 år ikke
har været på besøge i Danmark. Efter dette måske lidt generaliserende udsagn må vi
se på hvordan det forholder sig med de unge som deltog i min undersøgelse.
45
Har du været i Danmark?
95
31
Ja
Nej
Figur 4.8
Ikke særlig overraskende er der et langt højere antal elever som har været på besøg i
Danmark, fra én gang op til flere gange. De tæller 95 elever ud af 126 eller hele 75%
af eleverne. Dette er som jeg havde forventet, og forklaringen er som fornævnt vores
lange tradition for at tage til Danmark for at studere eller arbejde.
4.3.9 Benytter du dig af dine danskkundskaber når du er på besøg i Danmark?
Af dem som har været på besøg i Danmark er det meget oplagt at se på om de unge
benytter sig af sine sprogkundskaber når de får mulighed for det. Som resultaterne i
afsnit 4.3.4 viser, er flertallet af de unge meget tilfredse med den danskundervisning
de har modtaget i folkeskolen så derfor ville det være oplagt hvis de også aktivt ville
bruge deres sprogkundskab når de tager på besøg i Danmark.
46
Benytter du dig af dine danskkundskaber når du er på besøg i
Danmark?
92
34
Ja
Nej
Figur 4.9
Ikke overraskende siger langt de fleste at de ikke benytter sig af sine danskkundskaber
og vil jeg mene at det har noget at gøre med deres manglende sproglige selvværd. De
kan godt og har ordforrådet til at kommunikere enkle beskeder på dansk men det er
mere et spørgsmål om at turde, de fleste unge er efter min mening for bevidste om
hvad det er de siger og vil være sikre på at det nu også er rigtigt så det helt sikker vil
kunne forstås. Derfor giver de op og slår over til engelsk som de er meget mere
fortrolige med at bruge. Jeg kender det selv med fremmedsprog jeg har lært, man vil
ikke lyde dum i tilhørerens øre og derfor lader man helt være med at prøve at forklare
sig på det bestemte sprog. Dette har også noget at gøre med det som bliver omtalt i
afsnit 3.1 om hvad en god undervisning indebærer, altså at give de unge sprogligt
selvværde ved at træne deres talefærdigheder så de ville kunne beherske sig på det
fremmedsprog de lærer, uden at være flove eller skamme sig over det de siger.
4.3.10 Har du boet i Danmark?
Eftersom mange islændinge tager til Danmark for at studere kan man regne med at der
altid vil være nogle elever som har en eller anden kontakt til Danmark, hvor enten det
47
er familie som er bosat der eller at de selv engang har boet der. Det har selvfølgelig
meget at sige om deres indstilling til faget og det er jeg vist et meget godt eksempel
på. Det spiller også ind i deres svar på mit spørgsmål i afsnit 4.3.8 om de kunne tænke
sig at flytte til Danmark senere hen i livet. Hvis de har familie eller venner der er
bosat i Danmark og har været på besøg hos dem, kan man formode at de nok har en
lidt mere positiv holdning til dansk og Danmark i det hele taget. Jeg valgte at se på
hvor mange af de unge i min undersøgelse havde boet i Danmark for at se om det
havde nogen påvirkning på holdningsresultaterne i afsnit 4.3.2.
Har du boet i Danmark?
110
16
Já
Nei
Figur 4.10
Her kan vi se at der ikke er ret mange der har boet i Danmark eller 16 af 126 som
udgør 12,6% af eleverne, så man kan ikke sige at det har haft den helt store
indflydelse på de unges holdning til danskfaget. Man kunne forestille sig at bruge
dette spørgsmål i en anden og mere omfattende undersøgelse senere hen hvor man så
ville kunne se på af hvilke grunde de unge boede i Danmark, om det var p.g.a. deres
forældres studie eller arbejde eller noget helt andet som f.eks på grund af den
islandske finanskrise og høje arbejdsløshed.
48
4.3.11 Har dine forældre eller søskende boet i Danmark?
Dette spørgsmål var oplagt efter at have spurgt om eleverne selv havde boet i
Danmark. Resultaterne af dette spørgsmål kan måske give os et indblik i om nogle af
de unges nærmeste familiemedlemmer har været bosat i Danmark og derfor på den
måde kan have haft en indflydelse på deres besvarelse på spørgeskemaet. Som sagt
ovenfor tager mange islændinge til Danmark for både at studere eller arbejde og
derfor ville man tro at mange af de deltagende havde forældre eller søskende som
havde været eller stadigvæk er bosat i Danmark.
Har dine forældre eller søskende boet i Danmark?
83
43
Ja
Nej
Figur 4.11
Her kan vi se at et langt større antal deltagere kender nogen i deres nærmeste familie
som har boet eller stadigvæk bor i Danmark. Som nævnt før har islændinge altid rejst
meget til Danmark og det har været meget almindeligt at flytte dertil for at studere
videre på de danske læreanstalter. Dette resultat er derfor ikke overraskende og jeg
mener at det helt sikkert spiller ind i de unges holdning til dansk om de kender nogen
som har boet der og måske endda har været på besøg hos dem.
49
4.3
Diskussion
Ved hjælp af min undersøgelse har jeg fundet frem til at de unge rent faktisk ikke er
så negative over for danskfaget som jeg oprindeligt havde på fornemmelsen. Men når
de bliver spurgt direkte, mener de fleste at holdningen til dansk er negativ, d.v.s det er
deres bevidste holdning. Det er, som jeg har været inde på i forrige afsnit, den
stereotypiske holdning til danskfaget iblandt de unge som kommer til udtryk i et
spørgeskema som det jeg lavede.
Danskfaget har altid været det fag man ikke synes om, det er ikke særlig smart
at synes om dansk og det er i hvert fald ikke noget man går og reklamerer for hvis
man skulle kunne lide det. På Facebook er der blevet lavet flere grupper af islandske
unge som ”hader” dansk eller synes at dansk er det værste fag i skolen og det viser sig
også at der er mange hundreder hvis ikke tusinder som er blevet ”fan” af den side,
d.v.s at de altså deler den opfattelse af danskfaget.
Efter at have undervist ved en islandsk folkeskole i et stykke tid har jeg også
fundet ud af at danskundervisere rent faktisk bliver nødt til at gøre mere ud af
undervisningen så den bliver mere tiltrækkende i forhold til engelsk f.eks. Man er hele
tiden i gang med at prøve at finde interessante vinkler på undervisningen og en mere
attraktiv måde at undervise på, så man på den måde kan motivere de unge.
Det er som nævnt før ikke særlig populært at gå rundt og fortælle folk at man godt
kan lide dansk og det har en helt klar påvirkning på mine resultater i afsnit 4.3.2. Der
vil derfor være en del piger og drenge som rent faktisk godt kan lide dansk i skolen
men ikke vil sige det for det er ikke en accepteret holdning blandt unge. De er en del
af en gruppe og identificere sig med den og derfor er det svært for dem at gå imod
gruppens holdninger og stereotypier. De unge bliver meget nemt påvirket af andre
unge og på den måde spreder den negative holdning sig ud og bliver til en
stereotypsik opfattelse af danskfaget.
De unge i min undersøgelse udtrykker deres positive holdning igennem forskellige
andre spørgsmål som jeg stillede dem, f.eks. svarede et stort flertal ja på spørgmålet
på om de var tilfredse med den danskundervisning de har fået. Et andet overraskende
resultat var de unges positive svar på om de ville kunne bruge deres danskkundskaber
50
i fremtiden. Det viser sig på den måde at de unge rent faktisk har forstået at
danskundervisningen vil være dem til gavns sener hen i livet og at de vil kunne
benytte sig af deres sprogkundskaber. Disse to resultater mener jeg er gode beviser på
at myten om de unges negative holdning til danskfaget ikke holder stik i
virkeligheden eller i hvert fald kan man ikke regne med at flertallet af unge
islændinge i dag ser negativt på danskfaget i skolerne, det er mere den stereotypiske
holdning, den de udtrykker sig for når de bliver spurgt direkte men inderst inde vil
mange af dem synes godt om dansk.
Undersøgelsen giver mulighed for at arbejde videre med at se på hvilke faktorer
spiller ind i de unges holdning til danskfaget. Man kunne derfor f.eks. se på hvilken
holdning forældrene har til danskfaget og om deres holdning har ændret sig fra de var
unge. På den måde kan man finde ud af om forældrene har noget med de unges
stillingstagen til det pågældende emne at gøre. Jeg mener at forældrene i dette tilfælde
er med til at motivere børnene til at lære ved at vise interesse for deres skolegang.
Man kunne eventuelt også fokusere mere på lærerne med det samme spørgsmål, både
om deres egen holdning før og nu og deres baggrund for at undervise i dansk.
Undervisernes uddannelse er nemlig en anden faktor som jeg også vil mene at spiller
ind i danskfagets popularitet, efter at have set på dansklæreres uddannelse er det
forbløffende at se hvor mange der rent faktisk ikke har dansk som sit hovedfag.
Denne undersøgelse blev lavet blandt landets dansklærere i 2005-2006 og viser de
forskellige uddannelser dansklærerne på de islandske folkeskoler har som grundlag
for at undervise i dansk:63
Grunnskólakennarar með BEd próf og dönsku sem valgrein
81
35%
Grunnskólakennarar með BEd próf og aðrar greinar en dönsku sem
valgrein
60
26%
Grunnskólakennarar með almennt kennarapróf frá KÍ og dönsku sem
valgrein
15
6%
63
Menntun dönsku-, ensku- og íslenskukennara í grunnskólum 2005-2006.
http://www.reykjavikurborg.is/Portaldata/1/Resources/skjol/svid/menntasvid/pdf_skjol/utgafur/grunnsk
olar/ymsarskyrslurogbaeklingar/menntunkennara2006.pdf, s.7
51
Grunnskólakennarar með almennt kennarapróf frá KÍ og aðrar en
dönsku sem valgreinar
27
12%
Grunnskólakennarar með BA próf og dönsku sem aðalgrein
11
5%
Grunnskólakennarar með BA próf og dönsku sem aukagrein
1
0%
Grunnskólakennarar með BA próf og aðrar greinar en dönsku sem
aðal/aukagrein
18
8%
Grunnskólakennarar með meiri menntun en BA próf í dönsku
2
1%
Leiðbeinendur sem kenna dönsku
17
7%
ALLS
232 100%
Her viser det sig at kun 5% af folkeskolelærerne har dansk som hovedfag og 7% har
ingen uddannelse. 35% har en BEd uddannelse hvor de har dansk som valfag og 26%
har en BEd uddannelse og et andet fag end dansk som valgfag. Denne tabel viser os at
folkeskolelærerne i de islandske folkeskoler ikke alle har den nødvendige uddannelse
til at kunne undervise i faget og derfor ikke de kompetencer som man behøver for at
gøre undervisningen i dansk så attraktiv og lærerig som muligt. Med hensyn til dette
materiale kunne det være interessant at se på om denne tabel stadigvæk giver de
samme resultater om nogle år.
Konklusion
Efter at have beskæftiget mig med denne opgave har jeg fundet frem til at myten om
de unges negative holdning ikke holder i realiteten. Danskfaget er derfor ikke ligeså
upopulært som min oprindelige iagttagelse var. Det er altså de unges stereotypiske
holdning som jeg har fundet frem til i min undersøgelse og det viser sig at de unge
rent faktisk er tilfredse med den undervisning de har fået i folkeskolen og i en høj
grad mener at de vil kunne bruge deres danskkundskaber i fremtiden.
Dette ser jeg som en meget positiv udvikling af danskfagets position i de
islandske skoler og jeg håber og tror på at det kan blive endnu bedre i de kommende
år. Det bliver et kæmpe arbejde for kommende generationer af dansklærere for det er
52
den stereotypiske opfattelse af faget som de må bekæmpe. Det bliver ikke en nem
opgave for som nævnt er det svært at ændre en sådan opfattelse.
En anden faktor som der må arbejdes med er motivationen af de unge i
undervisningen. Lærerne bliver derfor nødt til at fokusere på at gøre undervisningen
så attraktiv og spændende som mulig for at vække de unges interesse for at lære
sproget.
Mit ønske er at alle børn vil forstå den værdi dansk har for os islændinge og hvilket
privilegium det er at kunne et nordisk sprog som åbner op for en hel ny verden af
muligheder. Det er derfor vigtigt at fortælle de unge hvorfor vi lærer dansk og hvad de
kan bruge deres kundskaber til i fremtiden. På den måde kan vi forhåbentlig få de
unge med i en vellykket undervisning som både lærere og elever har gavn og nytte af.
Det som jeg mener er vigtigt for en vellykket undervisning er at gøre den så
interessant og levende som muligt. At lære grammatik dagen lang er ikke definition
på en sjov undervisning og dermed står de unge af og mister koncentrationen.
Jeg mener at vi må bestræbe os for at komme af med fordomme overfor
danskfaget og hjælpe de unge med at øge deres sproglige bevidshed og selvværd, så
de aktivt vil kunne benytte sig af sine sprogkundskaber når de kommer ud af skolen.
Afslutningsvis vil jeg runde af med et citat fra Vigdís Finnbogadóttir, som jeg mener
er en fantastisk formuleret påmindelse og en vigtig opfordring til alle dem som
interesserer sig for det danske sprogs stilling og status i de islandske skoler. Hun
formulerer det således:
”Vores sprog er et reservoir for generationers minder og erfaringer. Vi som er
bevidste om det vi som har øje for sprogenes værdier må gøre alt hvad der står i
vores magt for at værne om dem bevare dem og overlevere dem til kommende
generationer.”64
64
Ordenes slotte, s. 17
53
Litteraturliste
Arnbak, Elisabeth. (2001, 19.oktober). Hvordan kan vi gøre fremmedsprog mindre
fremmed for ordblinde elever?. Nyt om Ordblindhed nr. 28. Hentet 30. april 2010, fra
http://www.dvo.dk/fileadmin/lavervi/Nyhedsbreve/nr28/doc2.html
Brodersen, Randi Benedikte (2001). Rapporterede sprogholdninger hos 11 danskere i
Norge, teoretiske betragtninger på empirisk grundlag. Møde om Udforskning af
Dansk Sprog, (s.51-61). Århus.
Hauksdóttir, Auður, Arnbjörnsdóttir, Birna, Garðarsdóttir, María & Þorvaldsdóttir,
Sigríður (Red.) (2002). Forskning i nordiske sprog som andet- og fremmedsprog.
Rapport fra konference i Reykjavik 23. – 25.maj 2001. Háskólaútgáfan, Reykjavík
2002.
Hauksdóttir, Auður (1987). Dansk som fremmedsprog i de islandske gymnasieskoler.
Fremmedsprogsinstituttet, Islands Universitet.
Hauksdóttir, Auður, Lund, Jørn & Skyum – Nielsen, Erik (Red.) (2005). Ordenes
slotte: Om sprog og litteratur i Norden. Vigdís Finnbogadóttir Instituttet for
fremmedsprog ved Islands Universitet, Reykjavík.
Hauksdóttir, Auður (2001). Lærerens strategier – Elevernes dansk: Dansk som
fremmedsprog i Island. Nordisk Ministerråd Sprogsamarbejde. København 2001.
Holmen, Anne, Glahn, Esther & Ruus, Hanne. (2003). Veje til Dansk: Forskning i
sprog og sprogtilegnelse. 1. udgave, 1. oplag. Akademisk Forlag A/S.
Holm, Lars & Laursen, Helle Pia (2000). Andetsprogsdidaktik. 1. udgave, 1. oplag.
Clemenstrykkeriet A/S.
Lund, Karen (1996). Kommunikativ Kompetence – hvor står vi?. Sprogforum Nr 4,
Vol.2 (s.7-19).
54
Madsen, Lis (2010, 14. oktober). Nabosprogsdidaktik – Hvad er det? Powerpoint
udprint. Schæffergården.
Menntamálaráðuneytið (1999). Aðalnamskrá grunnskóla, Erlend tungumál 1999.
Hentet 27. april 2010, fra http://bella.mrn.stjr.is/utgafur/AGerlendtungumal.pdf
Menntamálaráðuneytið (2006). Menntun dönsku-, ensku- og íslenskukennara í
grunnskólum 2005-2006. Hentet 27. april 2010, fra
http://www.reykjavikurborg.is/Portaldata/1/Resources/skjol/svid/menntasvid/pdf_skjo
l/utgafur/grunnskolar/ymsarskyrslurogbaeklingar/menntunkennara2006.pdf,
Meyer, Hilbert (2006) Hvad er en god undervisning? Gyldendalske Boghandel A/S.
Hentet
2.
maj
2010,
fra
http://www.filer.gyldendal.dk/filer/hvad_er_god_undervisning.pdf
Mæhlum, Brit, Akselbert, Gunnstein, Røyneland, Unn & Sandøy, Helge (2008).
Språkmøte – Innføring i sosiolingvistikk. 2. udgave, 1. oplag. Cappelen Akademisk
Forlag
Snædal, Magnús & Sigurðardóttir, Turið (Red.) (2000) Frændafundur 3. Fyrirlestrar
frá íslensk – færeyskri ráðstefnu í Reykjavík 24. – 25. júní 1998. Háskólaútgáfan,
Reykjavík 2000.
Wright, David. (2010). En af de største myter om fremmedsprogsindlæring. Hentet
10.
april
2010,
fra
http://sprogkursus.wordpress.com/2010/03/23/en-af-de-
st%C3%B8rste-myter-hvad-angar-fremmedsprogsindl%C3%A6ring/
Wright, David. (2010). Sprogindlæring, motivation og følelser. Hentet 10. april 2010,
fra http://sprogkursus.wordpress.com/2010/02/19/sprogindl%C3%A6ring-motivationog-f%C3%B8lelser/
55
Figuroversigt:
4.1
Kønsfordeling
…………………………………….………………..s.35
4.2
Holdninger
…………………………………………………..…s. 36
4.3
Vil du kunne bruge dine danskkundskaber i fremtiden? ……….…… s. 39
4.4
Er du tilfreds med danskundervisningen? ………………….………….s. 40
4.5
Ser du danske film eller tv-serier?
4.6
Hvor ligger dine karakterer?
4.7
Kunne du tænke dig at bo i Danmark?
4.8
Har du været i Danmark? ……………………………………………..s. 46
4.9
Benytter du dine danskkundskaber når du er på besøg i Danmark? ……s. 47
4.10
Har du boet i Danmark?
4.11
Har dine forældre eller søskende boet i Danmark?
……………………………. s. 42
……………………………………. s. 43
……………….........……….s. 44
…………………………………….……….s. 48
…...……………. s. 49
56
Bilag 1:
Könnun á viðhorfi unglinga í 10.bekk til dönsku og dönskukennslu:
Kyn:
1.
kk ___
kvk ___
Hefur þú búið í Danmörku?
Já ___
Nei ___
Ef já, hversu lengi? ________________________________________________
2.
Hefur þú komið til Danmerkur? Já oft __ Já nokkrum sinnum __ Nei aldrei __
Ef já, notar þú þá dönskukunnáttu þína til að gera þig skiljanlega/n?
Já ___
Nei ___
3.
Hafa foreldrar þínir eða systkini búið í Danmörku? Já ___
4.
Hvernig hafa einkunnir þínar legið í dönsku?
0-2___
5.
3-4___
7-8___
9-10 ___
Hvar liggur áhugasvið þitt helst:
Raungreinar ____
6.
5-6___
Nei ___
Tungumál ____
Samfélagsgreinar ____
Ert þú ánægð/ur með dönskukennslu sem þú hefur fengið?
Já ___
Nei___
Ef nei hvað mætti bæta? ____________________________________________
7.
Gætir þú hugsað þér að flytja til Danmerkur seinna meir? Já ___ Nei ___
Ef já hvað myndi fá þig til að flytja (skóli, vinna, annað)? ________________
8.
Heldur þú að þú munir geta notað dönskukunnáttu þína í framtíðinni?
Já ____
Nei_____
Ef já í hvaða samhengi? _____________________________________________
9.
Gefðu þessum greinum einkunn fyrir hvar þú stendur þig best frá 1-4, þar sem 1 er lægst:
Íslenska
____
Stærðfræði _____
Enska
____
Danska
_____
10.
Horfir þú á danskar bíómyndir eða sjónvarpsþætti? Já ____ Nei ____
11.
Lest þú danskar bækur eða blöð?
12.
Hvernig heldur þú að almennt viðhorf unglinga á Íslandi í dag sé til dönsku og dönskukennslu?
Jákvætt ___
Neikvætt ___
Já ___
Annað
Nei ___
_____________________
Takk fyrir þátttökuna!
57
Bilag 2:
1
Hefur þú
búið í
Danmörku?
Kyn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
Stákar
1
Stelpur
Já
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
Ef já, hversu lengi?
Hefur þú komið til Danmerkur?
Já
oft
Nei
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2 ár
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2mán
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Nei
aldrei
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Já nokkrum sinnum
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
58
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
8mán
1
1
1
1
1
1
1
4ár
4 ár
2ár
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5,5 ár
hálft ár
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
mánuð
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1ár
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
59
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
1
1
1
1
1
1 ár
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
12 ár
1
1
1
1
1
1
1
1
2 ár
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1,5 ár
4 ár
3
Ef já, notar þú
dönskukunáttu þína til
að gera þig
skiljanlega/n?
Já
1
Hafa foreldrar þínir eða
systkini búið í
Danmörku?
Nei
Já
1
1
1
2
3
4
1
5
1
1
6
1
1
8
1
1
9
1
1
10
1
12
1
1
1
1
17
1
19
1
21
23
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
22
1
1
1
20
1
1
1
16
1
9-10
1
1
1
1
7-8
1
14
18
5-6
1
1
13
15
3-4
1
1
11
0-2
1
1
4
7
Nei
Hvernig hafa einkunnir þínar legið í dönsku?
1
1
1
1
1
24
1
1
1
25
1
1
1
26
1
1
1
27
1
1
1
28
1
1
1
60
29
1
1
1
30
1
1
1
1
1
31
32
1
1
33
35
1
1
1
34
1
1
1
1
1
1
1
1
36
1
37
1
38
1
1
39
1
1
1
40
1
1
1
41
1
1
42
1
1
1
1
1
1
1
1
1
43
1
1
1
44
1
1
1
45
1
46
1
47
1
48
1
49
1
1
50
1
1
51
1
1
52
1
53
1
54
1
55
1
56
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
57
1
1
58
1
1
59
1
1
1
60
1
1
1
61
1
1
62
1
64
1
1
1
1
1
1
1
65
1
1
1
63
1
1
1
1
1
67
1
1
1
68
1
1
66
1
1
69
1
70
1
1
1
1
1
71
1
72
1
1
73
1
1
74
1
1
1
1
1
1
1
1
75
1
76
1
1
1
1
1
77
1
1
1
78
1
1
79
1
1
80
1
1
1
1
1
61
81
1
1
1
1
1
82
1
83
1
1
84
1
1
85
1
1
1
1
86
87
1
1
1
1
1
1
1
88
1
89
1
1
1
90
1
1
1
91
1
1
1
96
1
1
97
1
1
98
1
1
99
1
100
1
101
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
104
1
1
105
1
1
106
1
1
107
1
1
1
1
1
1
95
103
1
1
1
102
1
1
1
94
1
1
1
92
93
1
1
1
1
1
1
1
1
108
1
1
109
1
1
1
110
1
1
1
1
1
111
1
112
1
114
1
1
113
1
1
1
1
1
116
1
1
117
1
1
1
1
1
118
1
1
119
1
1
120
1
1
121
1
122
1
123
1
1
1
1
1
1
1
1
124
1
1
1
115
1
125
1
1
126
1
1
5
Hvar liggur áhugasvið þitt helst:
1
1
1
1
1
1
1
6
Ert þú
Ef nei, hvað mætti bæta?
62
ánægð/ur með
dönskukennslu
sem þú hefur
fengið?
Raungreinar
1
2
3
4
1
5
Tungumál
Samfélagsgreinar
Já
Nei
1
1
1
1
1
1
Sleppa henni
1
1
Betri útskýr. í tíma frá
kennara
6
7
1
1
taka hana úr skólanum
8
9
10
11
12
1
1
mætti vera skýrara
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
1
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
fleiri glósur úr köflunum
1
1
fara hægar yfir, frekar
norska
1
1
1
1
1
1
allt
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
bæta túristaorðaforða og
starfsheiti
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
kennsla um landið
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
meiri talkennsla
1
gera einfaldara
1
1
1
1
1
1
1
63
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
1
1
1
1
1
1
1
betri kennslu
1
1
1
1
1
1
1
meiri talkennsla
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
útskrifaðan kennara
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
nánast allt
1
betri hlustun og
lesskilningur
1
skemmtilegri, hópverkefni
1
meiri málfræðikennslu
1
færri tíma
1
allt
1
hætta að kenna dönsku
1
of lítið talað, ekki kenndur
framburður
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
dönskubók leiðinleg
1
1
93
1
1
1
1
skil ekkert
1
1
89
90
91
92
1
1
1
1
kenna norsku
1
1
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
64
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
danska sökkar feitt
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Gætir þú
hugsað þér
að flytja til
Danmerkur
seinna meir?
Já
1
8
Ef já, hvað myndi fá
þig til að flytja (skóli,
vinna)?
Nei
1
1
2
1
1
Heldur þú að þú
munir geta
notað
dönskukunnáttu
þína í
framtíðinni?
Já
1
7
1
8
1
á fjölskyldu úti
1
Félagslíf,íþróttir,heitara
loftslag
1
1
6
Redda mér í búðum í DK
1
skóli og vinna
1
Ef já, í hvaða samhengi?
Nei
1
1
4
5
allt
1
1
7
3
1
1
vinna eða skóli
1
til að tjá mig og lesa á
umbúðir
1
ef ég flyt til DK
65
9
1
fara í skóla
10
1
11
1
12
til að hafa samskipti
1
til að tala við dani
1
ef ég fengi atv. Tilboð í
fótbolta
1
1
ef ég kæmist í
atv.mennsku
1
13
1
14
1
1
15
1
1
1
samræðum,
samskiptum, lestri
16
1
skóli
1
skóli
17
1
ljósmyndaskóli
1
tala dönsku í dk
18
1
skóli
1
samskipti auðveldast
19
1
vinna eða nám
1
í búðum
20
1
1
tjá mig
21
1
1
þegar ég fer til dk
1
22
23
1
24
1
25
1
26
1
1
28
1
1
1
1
sem flugfreyja
1
til að bjarga mér í dk
1
1
29
1
1
vinna
1
1
31
1
spila handbolta i dk
1
33
1
lýðháskóla og spila
fótbolta
1
34
1
36
1
1
1
1
vinna
1
37
1
38
1
1
39
1
1
40
1
43
búa þar
1
til að skilja dönsku
1
bjarga sér
1
1
42
ferðast til norðurlanda
1
1
41
í sumarfríum
1
32
35
skóli eða vinna
1
skóli
27
30
1
skóli eða vinna
1
skóli
1
44
1
1
45
1
1
46
1
47
1
1
1
orðaforði, framburður
48
1
skóli
1
tala dönsku í dk
49
1
skóli
1
tala við norðurlandabúa
50
1
nám, hitta fjölsk.
1
nám, tala við ættingja
51
1
52
1
1
1
53
1
skóli
1
54
1
skóli
1
hjálpa öðrum að læra
tjá mig í DK
55
1
skóli og vinna
1
þegar ég fer til DK
56
1
skóli
1
skóla og tala við fjölsk í
DK
57
1
1
58
1
1
66
59
1
skóli, vinna
1
tala, skrifa
60
1
skóli, ferðalög, vinna
1
í Danmörku
61
1
í eitt ár til að prófa
1
í Danmörku
62
1
63
1
fótbolti eða vinna
64
1
skóli, menning
1
65
1
landið sjálft
1
68
1
1
1
skóli
1
1
skóli, umhverfi,
lífshætti
1
1
69
1
70
1
landið sjálft
1
71
1
skóla
1
72
1
skóli
1
skóli
1
1
1
1
handbolti
78
1
nám
1
1
spila handbolta i dk
1
1
79
1
1
til að bjarga mér í dk
1
81
1
1
82
1
1
tala málið
84
1
85
1
86
1
87
1
1
1
tala við fjölsk. Í dk
1
1
1
skóli
skilja innihaldslýsingar
1
í Danmörku
1
1
90
1
1
skóli
1
í Danmörku
1
92
skilja sjónvarpsefni
1
1
89
91
tala við norðurlandabúa
1
77
88
tala
1
76
83
kynnast fólki, nám
1
1
75
80
viðskiptum, nám
1
73
74
nám, heimsóknum
1
66
67
1
1
93
1
skóli
1
94
1
skóli
1
vinna
95
1
96
1
1
skóli
97
1
1
ferðalögum eða námi
98
1
1
í sambandi við
hrossasölu
1
99
1
100
1
1
1
101
1
1
102
1
103
1
104
1
viðskiptaferðum
1
1
í samskiptum við dani
1
105
1
106
1
vinna
1
107
1
1
108
1
109
1
skóli eða vinna
1
1
lesið námskbækur á
dönsku
1
gert mig skiljanlegan á
norðurl.
67
1
110
111
1
1
skóli eða vinna
1
1
112
dk, færeyjum eða grænl
1
113
1
skóli eða vinna
1
skilja bíómyndir, og tjá
mig í dk
114
1
systkini búa þar, skóli
1
tjá mig í dk
1
115
1
116
1
117
1
skóli, vinna
1
tala í DK
118
1
vinna
1
ferðalagi í dk
1
1
119
120
skóli
1
1
1
121
bjarga sér í dk
1
1
122
1
lýðháskóla
1
fara til dk
123
1
skóli
1
ef ég flyt til DK
124
1
vinna, fallegt land
1
ef ég flyt til dk
1
ef ég fer til dk
1
125
126
1
1
9
Gefðu þessum greinum einkunn fyrir
hvar þú stendur þig best frá 1-4, þar sem
1 er lægst:
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
Íslenska
2
3
2
3
4
2
2
3
2
2
1
1
2
1
2
2
1
4
2
1
1
3
1
3
3
3
Stærðfræði
3
2
1
2
2
4
3
2
4
3
4
2
3
3
1
3
4
1
2
3
2
1
2
1
4
1
Danska
1
3
4
4
1
1
1
1
3
1
2
3
1
2
3
3
2
3
2
2
3
2
3
2
2
3
Enska
4
3
3
1
3
3
4
4
1
4
3
4
4
4
4
4
3
2
3
4
4
4
4
4
1
4
10
Horfir þú á
danskar
bíómyndir eða
sjónvarpsþætti?
Já
1
Nei
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
68
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
1
1
3
2
2
3
2
2
2
1
4
3
2
3
3
2
2
2
1
3
1
1
3
2
2
4
2
4
3
1
1
2
1
3
2
2
3
4
2
2
4
1
4
1
4
3
2
4
4
1
3
3
4
2
4
3
2
2
3
4
4
4
1
2
1
4
1
1
1
4
2
4
4
4
4
4
4
4
1
4
1
1
2
4
2
3
4
2
3
1
4
2
3
3
4
3
1
2
3
2
4
4
3
3
1
4
2
2
2
2
1
3
4
2
2
3
3
4
2
1
2
2
4
1
3
1
2
1
3
2
2
3
3
1
3
2
4
2
3
1
2
4
4
4
2
3
1
1
2
2
2
3
4
1
3
4
1
2
2
2
1
2
3
4
4
4
1
1
3
1
4
3
3
3
3
4
2
3
4
3
3
2
2
3
1
1
4
4
4
3
4
3
4
4
3
1
1
3
4
1
4
4
3
4
3
4
4
4
1
4
2
4
4
4
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
69
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
3
3
4
2
4
2
2
3
3
4
2
1
3
1
3
2
1
4
1
4
1
1
4
4
2
4
4
4
2
2
4
3
3
3
4
1
2
4
4
2
1
2
3
4
1
2
1
1
3
1
3
2
3
4
2
2
2
4
3
3
2
1
2
4
4
2
2
3
3
3
2
3
1
4
3
2
4
1
4
2
4
1
4
4
4
1
2
1
4
3
2
1
2
2
2
2
2
3
3
3
3
3
4
2
1
1
4
1
4
3
2
4
1
1
1
2
4
1
2
4
4
2
2
3
4
2
3
3
1
4
3
2
3
1
2
3
3
3
4
3
4
3
3
1
4
3
3
3
4
3
2
4
4
2
1
3
Lest þú danskar
bækur eða blöð?
1
1
4
3
3
2
2
2
1
2
4
3
2
1
1
4
2
3
4
2
3
2
3
3
3
3
11
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
12
Hvernig heldur þú að almennt
viðhorf unglinga á Íslandi í
dag sé til dönsku og
dönskukennslu?
70
Já
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Nei
1
1
1
1
1
1
1
1
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Annað
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
13
14
15
16
17
18
19
Neikvætt
1
1
1
1
1
11
12
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
Jákvætt
1
1
1
1
Það langar
öllum að læra
norsku
Fólk vill frekar
læra sænsku eða
norsku
þeim finnst
danska leiðinleg
eins og mér
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
leiðinlegt
tungumál
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Hundleiðinlegt
tungumál
1
1
1
1
1
1
71
1
1
1
1
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
1
1
1
1
1
1
misjafnt eftir því
hversu góð þau
eru
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
sumum finnst
gaman að læra
sumir nenna
þessu ekki
1
1
1
1
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
83
84
85
86
87
88
89
90
1
1
byrjar neikvætt,
verður jákvætt
með aldrinum
(þroskanum)
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
fer eftir kennslu
og áhuga
1
1
1
1
1
1
1
1
1
það fer eftir
kennaranum
72
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
mitt er jákvætt :)
1
1
1
1
1
flestir þola ekki
dönsku, segjast
ekki þurfa að
nota hana
1
1
1
1
73