a Læsning og sprogbrug
fs10 DANSK Skriftlig prøve Samlet prøvetid 4 timer 1. del a Læsning og sprogbrug Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne a, b og c. a Læsning og sprogbrug Anslået tidsforbrug til opgave a er 60 minutter Elevens navn: Elevens nr.: Maj 2014 Skolens navn: Klasse/hold: Elevens underskrift: Tilsynsførendes underskrift: Foto: Theis Reeckmann Rigtig form Skriv den rigtige form af de ord, der står i parentes. været Det har længe (være) en kendt sag, at hjernen (svække) med tiden, og derfor husker ældre mennesker (dårlig) senere år har flere (forsker) svækkes end yngre. Inden for de fundet ud af, at motion i nogen grad kan afhjælpe denne svækkelse. Når et menneske (motionere) , sættes der gang i hjernens produktion af nervestamceller. Denne produktion formindskes og går helt i stå, når man bliver midaldrende, men ved fysisk aktivitet (producere) (reparere) hjernen også hos midaldrende igen stamceller, der kan hjernen og holde den ung. Den nye viden er hentet fra forsøg med mus, hvor produktionen af stamceller hos de (motionere) mus steg kraftigt i forhold til en testgruppe af (hvile) mus. Hos unge mus var stigningen endnu (stor) . Overført til mennesker vil erfaringerne betyde, at motion er (medvirke) at holde hjernen ung hos folk, der er kommet op i (år) effekten endnu (kraftig) til , og hos unge mennesker er . De fleste (løber) af fysisk aktivitet tænker (god) og andre (udøver) og løser opgaver (hurtig) end inaktive personer. I det hele taget viser alle undersøgelser den helt (enkel) sandhed, at motion har en positiv effekt på næsten alle menneskets fysiske og psykiske funktioner. Find fejlen I hver sætning er der én fejl. Find fejlen, og skriv det korrekte. I første klasse skal man selv kunne binde sine snørrebånd. første klasse kunne binde X snørrebåndKorrekt Jeg mindes det nærmest, som om det skyldede ned med regn i hele oktober måned. mindes som om skyldede oktoberKorrekt 2 snørebånd Restauranten kredser ikke kun for ganen men også for øjet, når den serverer sin gourmetmiddag. Restauranten kredser serverer gourmetmiddagKorrekt Økonomiudvalgets plan ligger op til at samle kommunens ældrecentre i én bygning. Økonomiudvalgets ligger op til ældrecentreKorrekt Det er endnu ikke lykkes for eleven at skrive sine besvarelser uden grammatiske fejl. endnu lykkes sine grammatiskeKorrekt Spilleren har ikke ligget på den lade side men har i stedet lagt meget energi i hans træning. ligget lade lagt hans Korrekt Komma Sæt de kommaer, som mangler. Sæt kryds: Jeg sætter startkomma. 1. Jeg sætter ikke startkomma. En amerikansk forsker har fremsat den teori at vi mennesker egentlig stammer fra Mars. 2.Ifølge hans teori har livet haft langt bedre muligheder for at opstå på Mars end det har haft på Jorden. 3. Da de første livsformer opstod var jordkloden nemlig helt dækket af vand. 4. Betingelserne for liv var bedre på Mars for den var kun delvis dækket af vand. 5.Hvis den amerikanske forsker har ret skulle livet således være kommet til Jorden ved hjælp af meteorer fra Mars. 6. Forskerens kolleger synes det er en spændende teori men de er ikke overbeviste. 3 Idiomer/talemåder Læs idiomet/talemåden, og sæt streg under den rigtige betydning. blive taget ved næsen betyder blive vejledt – blive forkølet – blive bortført – blive snydt stå med hatten i hånden betyder være parat – være underdanig – være velklædt – være beruset holde tand for tunge betyder holde tingene adskilt – være meget uartig – bevare en hemmelighed – have ondt i tænderne have lange ører betyder være nysgerrig – være fræk – være ligeglad – være døv tage skeen i den anden hånd betyder kunne spise selv – ændre fremgangsmåde – være venstrehåndet – gøre noget overflødigt gå med livrem og seler betyder være selvoptaget – være forfængelig – være overforsigtig – være betydningsfuld Ret en tekst Ret fejlene i teksten. Kommateringen skal ikke ændres. nationalmelodier I alle lande finder man nationale symboler: nationalflag, nationalmellodier og meget ofte også bygningsværker og mindesmærker som for eksempel statuer, som betyder noget ganske speciel for landets indbyggere, og som udlændinge betragter som noget, der er med til at karakteriserer landet. Storbritannien har bl.a. Big Ben og Stonehenge, Frankrig har Eiffeltårnet og Triumfbuen med den evige flamme, hvor faldende soldater mindes, og USA har den store statue Frihedsgudinden, der vogter indsejlingen til havnen i New York. Nationalsymbolerne har næsten altid en historisk baggrund, således også de hjemmelige: Bøgeskoven, som af mange turister betragtes som udpræget Dansk, Dybbøl Mølle, som lægger tæt ved stedet, hvor Danmark i 1864 led et voldsomt nederlag til Prøjsen, og så ikke mindst Den Lille Havfrue, der i 2013 blev fejret for at have siddet på sin sten i havne indløbet i København i 100 år. 4 Rubrikker Læs de korte tekster med ti gode tips til begynderfotografer, og sæt kryds ved den overskrift, der dækker indholdet. 10 gode tips til begynderfotografer 1. Fotografer kun mennesker Kom tæt på dine motiver Kom mennesker i møde Brug aldrig kameraets zoom 3. Start med billeder af børn Kend dit niveau som fotograf Kom ned i børnehøjde, tak Brug aldrig lyseffekter Når du fotograferer mennesker, så prøv at komme tættere på dem eller brug kameraets zoommuligheder. Når du kommer tæt på dine motiver, bør du fokusere på, hvad der er vigtigt i billedet. Når du som fotograf tager billeder af babyer, kæledyr og børn, er det bedst at gå ned i deres niveau. Det giver en større effekt og en mere personlig fornemmelse af det, du fotograferer, når du tager et billede fra den samme vinkel som dit objekt, end når du tager et billede fra en højere vinkel. 2. Glem ikke at have det sjovt, når du fotograferer Planlæg dine fotografier i alle detaljer Lav en genial opstilling til det perfekte billede Sørg for at bevare alvoren, når du fotograferer Nogle gange prøver vi så hårdt på at tage det perfekte billede, at vi glemmer at have det sjovt. Vores hånd begynder at gøre ondt, og vi fokuserer så meget på den rigtige beskæring eller vinkel og baggrund, at selv vores fag begynder at lide. Det er ikke godt for kreativiteten, og det tager alt det sjove væk fra at tage billeder. Prøv at fange folk i en naturlig tilstand. Alle de nøje planlagte fotografier ender ofte med at virke “stive”. 4. Brug ikke flash indendørs Brug altid flash i solskin Brug aldrig flash udendørs Brug også flash udendørs Når du tager billeder udendørs, kan du også bruge en flash på dit kamera for at få bedre billeder. Det er bedst at bruge blitz i følgende to situationer: Når det er overskyet, og du skal lave ansigter lysere, eller når solen er bag eller over dit motiv, og du har brug for at gøre billedet lysere. 5. Fotografer altid værten til festen Undgå overraskelser som fotograf Fang øjeblikket som fotograf Rekonstruer de gode øjeblikke Som fotograf bør du holde dit kamera tændt hele tiden for at fange øjeblikke, der ikke kan rekonstrueres. Dette gælder især, når der tages billeder til fødselsdage, første skoledag, fester, bryllupper og andre særlige begivenheder. Alle smil, overraskelser, tårer og ægte følelser, der kun kan opleves én gang, må hellere være fanget hurtigt. 5 6. Tag ikke billeder af bjerge og søer Tag ikke endimensionelle billeder Tag ikke billeder ud ad vinduet Tag ikke billeder, hvor du selv er med 9. Effekten af skygger Effekten af farver Effekten af zoom Effekten af lys Når du tager et foto af et bjerg eller en sø, så prøv at få et træ eller en person i forgrunden. Det vil hjælpe, så billedet ikke ser fladt ud, og det tilføjer mere dybde til det. Du får en større effekt, når det virker, som om du kigger på et motiv fra et vindue, eller som om du er der selv. Det vigtigste i fotografering er lys. Sørg for, at lyset er bag dig og til den ene side. Prøv at undgå objekter, der kan kaste en skygge på ansigterne af de personer, du fotograferer. Hvis denne situation ikke kan undgås, så fokuser på ansigter, og brug blitz. 7. Vandrette eller lodrette billeder? Sort-hvid eller farvebilleder? Mørke eller overbelyste billeder? Situationer eller nærbilleder? Vi tager normalt vores billeder vandret, men det kan være en rigtig god idé at tage nogle lodrette billeder. Mange elementer ses nemlig meget bedre, når de tages lodret. Som fotograf handler det om at øve sig i at blive bedre til at skyde billederne i alle situationer. 8. Vær kreativ Vær kritisk Vær forsigtig Vær opmærksom Vær ikke bange for at bruge forskellige elementer i dit billede, når du fotograferer. Brug gerne en tung himmel, en smadret væg eller andet. Farverne i en rusten skibsside kan også ende med at blive et kunstværk. Som fotograf bør man træne det kreative og træne i brug af farver. 6 10. Fyld baggrunden op Brug altid mørk baggrund Vælg din baggrund Motiv i baggrunden Vær opmærksom på dit motivs baggrund. En rodet og overfyldt baggrund kan forstyrre dit hovedmotiv. Prøv at vælge baggrunde, der ikke har mange objekter i sig. På den måde ender dit motiv og ikke baggrunden med være det vigtigste i billedet. Hvis du ikke kan undgå en støjende baggrund, kan du prøve at zoome ind, så baggrunden bliver sløret. www.fotograf-fotograf.dk Læs artiklen Brugte man doping i antikken?, og svar på opgaverne. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. Brugte man doping i antikken? Af Jeppe Wojcik medforfatter til bogen Den Græske Olympiade. En måde at snyde på i antikken var at bestikke modstandere til at tabe f.eks. et kapløb. (Foto: Colourbox) Der findes dopingskandaler i alle sportsgrene i dag, også under OL. Men hvor længe har det været sådan? En højdespringer, en vægtløfter, en sprinter, en gymnast, en hammerkaster, en cykelrytter, en løber, en judokæmper og en kapgænger. Under de Olympiske Lege i London er foreløbig ni atleter blevet sendt hjem før tid på grund af doping. Den helt store dopingskandale er udeblevet, men alligevel vidner sagerne om, at de ulovlige præparater stadig florerer i professionel sport. Men hvornår blev doping egentlig en del af sportens verden, vil en læser gerne vide. »Jeg har hørt, at brugen af doping går rigtig langt tilbage, måske helt tilbage til de Olympiske Lege i antikken. Er det rigtigt, og i så fald, hvad dopede man sig med?« spørger Mikkel Riis. Vi bærer faklen videre til Birte Poulsen, der er lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet og Myter om øgler, testikler og magi Om antikkens ypperste atleter dopede sig, har længe været diskuteret. Både alkohol, urteudtræk og svampe nævnes som mulige dopingpræparater. Myterne er mange: Atleterne spiste øglekød tilberedt på en særlig måde, slugte rå dyretestikler og drak magiske trylledrikke. »Men i bund og grund ved vi ikke særligt meget om det, fordi kilder fra dengang ikke omtaler det,« siger Birte Poulsen. »Vi har ikke belæg for at sige, at sportsfolk dopede sig i den forstand, at det fik dem til at vinde. Men de har givetvis indtaget specielle ting, fordi de troede, at det ville få dem til at vinde,« siger hun. Dengang havde sportsfolk ikke mulighed for at efterprøve stoffers gavnlige og præstationsfremmende virkninger. Derfor var der heller ikke noget grundlag for at kalde noget doping, selvom de muligvis har indtaget alverdens ting. En del af de præparater, vi i dag kalder doping, stammer fra Sydamerika eller er kunstigt frembragt, så de græske atleter havde ganske enkelt ikke adgang til den slags. Doping: Fokus på kosten Der findes dog enkelte beretninger om atleter, der har vundet efter at have indtaget en særlig kost. »Ifølge den antikke lægeforfatter Galen, der skrev om de Olympiske Lege, vandt en spartaner i 200-meterløb, efter han havde levet på en diæt af figner,« siger Birte Poulsen. I de senere antikke Olympiske Lege voksede begivenheden i både tilskuer- og deltagerantal, og der blev skabt bedre forhold for atleterne. De fik eksempelvis tilknyttet en kok, så de kunne følge en diæt, der var tilrettelagt for dem eller formodedes at give dem ekstra kræfter. Man ved, der foregik snyd Det er altså usikkert, om atleterne dopede sig. Men man ved, at der har foregået snyd af den ene eller anden art under de Olympiske Lege i antikken. Det vidner en række statuer – såkaldte Zanes – rejst til ære for Zeus om. Baserne står der stadigvæk, og de kendes blandt andet Faktaboks De første Olympiske Lege, man kender til, var i år 776 før vor tidsregning. De blev afholdt hvert fjerde år ved helligdommen Olympia ved byen Elis i Grækenland. Alle de græske bystater var repræsenteret med én atlet i hver kategori. Der var omkring 40.000 tilskuere til legene og formodentlig lige så mange folk bag kulisserne, såsom kokke, tjenestefolk og prostituerede. 7 også fra den antikke forfatter Pausanias, der rejste rundt i Grækenland i andet århundrede efter vor tidsregning. »Hvis en atlet blev taget i at snyde, så skulle vedkommende for egne penge rejse en statue af Zeus eller flere uden for det hellige område, hvor legene blev afholdt. Den skulle stå og vidne om, at vedkommende havde snydt,« siger Birte Poulsen. Snyd var den ultimative skam Hvis man vandt i en disciplin, fik man kun en olivenkrans. Men når man så vendte hjem til sin bystat, blev man overdænget med hyldest og hæder – og penge. Bystaterne var stolte over at have en olympisk vinder, så de fik statuer opført efter sig, eller de fik større pengebeløb: 500 drakmer eller lignende. Hvis man blev taget i at snyde, medførte det til gengæld fratagelse af den hæder, ære og formue, atleter blev tildelt af deres bystat. Enkelte blev endda også forvist fra deres by. Snyd kunne for eksempel være, at man betalte andre atleter for at tabe. Eller man stillede op for en anden bystat end den, man var født i. Det blev betragtet som den værste form for snyd – en betragtning, professionelle klubfodboldspillere nok ikke deler i dag. Det at vinde var lig med den ypperste ære og rigdom, mens det at blive taget i snyd var forbundet med den størst tænkelige skam. Moderne doping opstod i det 20. århundrede Ifølge Ask Vest Christiansen, der forsker i doping ved Sektion for Idræt på Aarhus Universitet, er der to svar på, hvornår doping opstod. »Det ene svar er, at man har forsøgt at indtage præstationsfremmende stoffer siden antikken. Det andet er, at det opstod i 1960’erne, hvor det blev ulovligt,« siger han. Han forklarer, at det er svært at tale om doping som begreb før den tid, hvor man begyndte at teste for det og dermed gjorde det ulovligt. De tidligste beretninger om forsøg med doping i moderne tid lyder som en farlig leg med døden. For eksempel indtog cykelryttere, svømmere og boksere stoffer som alkohol, stryknin, kokain og heroin. »Amfetamin blev opfundet i 1920’erne, og det blev gjort ulovligt i 1960’erne, efter nogle cykelrytteres indtag af stoffet var begyndt at give bekymrede miner,« fortæller Ask Vest Christiansen. Siden udviklede man stofferne dianabol – et anabolt steroid – i 1950’erne, bloddoping i 1970’erne, væksthormon i 1985 og EPO i 1987, som sammen med amfetamin udgør de fem store dopingpræparater og metoder. Doping er altså absolut ikke noget nyt. Så længe der har været en lyst til at vinde, har der også været en vilje til at snyde. Vi takker Birte Poulsen og Ask Vest Christiansen for deres svar og Mikkel Riis for hans spørgsmål. Vi kvitterer med en fin, pillegrå Videnskab.dk-T-shirt. www.videnskab.dk, 9. august 2012 8 1. Ni atleter er blevet sendt hjem, heriblandt en længdespringer en diskoskaster en cykelrytter en maratonløber 6. I antikken anså man det for snyd, hvis man fulgte en diæt af figner inden legenes start deltog i legene med tildækket overkrop stillede op for en bystat, man ikke var født i medbragte sine egne kokke og tjenere 2. Mikkel Riis er deltager ved de Olympiske Lege lektor i klassisk arkæologi i Århus medforfatter til Den Græske Olympiade læser af Spørg Videnskaben 7. Præstationsfremmende stoffer blev til doping, da der var for mange, som anvendte dem man begyndte med bloddoping amfetaminen blev opfundet det blev ulovligt at bruge dem 3. I antikken kunne hver græsk bystat sende én atlet i hver kategori 40.000 atleter i hver kategori én atlet til tre kategorier 40.000 folk bag kulisserne 4. Der er myter om, at atleterne for at vinde slugte rå dyretestikler spiste råddent mammutkød levede på diæt af figner drak af de olympiske kilder 5. Hvis atleterne blev taget i at snyde, skulle de forlade Grækenland for altid rejse en statue til ære for Zeus forlade det hellige område rejse rundt i Grækenland 8. Dianabol er en slags amfetamin en form for bloddoping et anabolsk steroid et af antikkens stoffer 9. Artiklen er skrevet på baggrund af et spørgsmål fra en læser en stor dopingskandale et nyt forskningsprojekt en nylig bogudgivelse 10. Af artiklen kan man lære, at doping kun har fundet sted i nutiden, men altid været ulovligt man ikke kan svare entydigt på, hvornår doping er opstået præstationsfremmende stoffer kun stammer fra Sydamerika antikkens atleter slet ikke kendte til præstationsfremmende stoffer 9 Læs kommentaren Lad mig dog være fed i fred, og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer bedst i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i første afsnit. Lad mig dog være fed i fred af Chris Bjerknæs, farvehandler Vi har aldrig gået så meget op i slankekure, motionscentre og slankepiller som i disse tider. I det ræs har jeg altid været den store (vinder, helt, taber, succes). Jeg vejer nemlig for meget, alt for meget. I dag prøver jeg som en sindssyg at undskylde for, at jeg er tyk, for min belastning af samfundet, for mit behov for mad og for min eksistens. Jeg vil blot bede om, at vi tykke må være her – i hvert fald bare lidt endnu. Jeg lever i en verden, hvor vi ser op til udmagrede anorektiske modeller og idoler, som er voldsomt (overvægtige, underernærede, undertippede, overmættede). Mediebilledet er fuldt af sundhedsprogrammer og sundhedsidealer, der får os til at blive helt forpustede. Jeg lever i en verden, hvor man tilbeder en size 0, og tykke mennesker er dumme. Vi har aldrig tidligere gået så meget op i slankekure, skyr, motionscentre, crossfit, speltkerner, slankepiller og kalorietællere, som vi gør nu. Vi lever ikke i nuet, men i den fremtid, vi gerne vil opnå, det er menneskers lod. Det stopper aldrig! Vi er mange danskere, der (vejer, taler, løber, sover) for meget, og efterhånden er det blevet en fedmeepi demi. Mange lever ulykkeligt i deres krop, for aldrig før har der været så mange krav til, hvordan man bør se ud. Den ene dag er kaffe farligt, den næste dag vand, en tredje riskiks – og hvad mon der sker i morgen? Fødevarestyrelsen er netop kommet med deres nye kostråd, og aldrig før har listen været så lang og så udførlig. Værsgo og spis. Velkommen til sundhedsidealet! Jeg har vejet for meget, siden jeg var ganske lille, kun afbrudt af et ophold på julemærkehjem og fire magre år. Jeg har kæmpet med min vægt side om side med andre ulykkelige børn, der ligesom jeg selv blev et let offer i skolegården. At veje for meget i barndommen er ikke sjovt. Jeg dyrkede sport flere gange ugentligt og var en af skolegårdens flittigste til fodbold, men 10 alligevel kom (angsten, sveden, tankerne, kiloene) snigende; maden var forkert. Min mor havde ikke midlerne eller kræfterne eller overskuddet, så færdigretterne, de lette løsninger, var hverdag. Da jeg blev (ældre, tyndere, modigere, stærkere), gjorde mediebilledet og omgivelserne mig bevidst om, hvordan man burde se ud, og hvordan man ikke burde se ud. Det var yt at veje for meget. Det er det stadigvæk. Det er et no-go og et tabubelagt emne, så naturligvis stilede jeg i mine teenageår efter at være veltrænet – være som alle de andre. Vi bar alle rundt på den samme drøm om vores kroppe og vores liv, som omgivelserne formede for os, og som vi sugede til os. Min generation gør det stadig og har lært det helt fra barnsben af. Det var et helvede at være fed, det var frygteligt. Jeg var konstant bagud på point, vaskebrættet kom aldrig. Jeg nåede aldrig målet, bortset fra i korte perioder, før (badevægten, stemningen, træningen, muskelstyrken) atter nåede nye højder. Alle de andre fik bredere skuldre og større (kinder, maver, overarme, hjerner), jeg blev også bredere og større, bare ikke som dem. I dag har jeg tabt kampen for en stund, det er ulykkeligt at indrømme. Men i dag er jeg (lykkelig, slank, ulykkelig, mindre). I dag er jeg glad for min vægt, alle sundhedsidealer har jeg lagt fra mig. Jeg hviler i mig selv og i min krop, jeg er glad for at spise lidt ekstra og tænker ikke det store på, om der står 110 eller 115 kilo, når jeg træder op på badevægten. Men det har været en lang rejse, en rejse med selverkendelser. Det har været en rejse, der har lært mig at beundre andre overvægtige, lært mig at ændre mit syn på min og andres kroppe, lært mig at (acceptere, foragte, fornægte, afvise), hvordan jeg ser ud. Glæden er der, når alt kommer til alt – men kun for en stund. Jeg ved nemlig godt, at jeg er en last og en belastning for velfærdssamfundet, og at jeg kommer til at trække mere på sundhedssystemet end de fleste, og jeg gør det oven i købet på et oplyst grundlag. Egentlig er det moralsk forkasteligt, at jeg påtager mig en byrde, som I andre højst sandsynligt kommer til at betale for. Det kan ikke forsvares. Det er, når alt kommer til alt, det eneste, der kan få mig væk fra frikadellerne. Man kan vel ikke påstå, at man er en (tyk, uønsket, dårlig, god) samfundsborger, hvis man bevidst pålægger fælleskabet byrder. Jeg stiler efter at være en god samfundsborger, jeg smider ikke skrald på gaden, jeg hjælper gerne kvinder med barnevogne ud af bussen, og jeg hjælper gerne ældre damer over vejen. Det er vel i grunden enhver borgers pligt at gøre sit bedste for det fælleskab og det land, man (drømmer om, tænker på, befinder sig i, rejser til). Jeg prøver som en sindssyg at undskylde for, at jeg er tyk, for min belastning af samfundet, for mit behov for mad og min eksistens. Jeg vil blot bede om, at de tykke må være her, i hvert fald bare lidt endnu. Vi har ikke haft det for fedt, og skal vi virkelig undskylde for det? Jeg lever et liv i nuet, jeg lever med min overvægt. Hvis jeg selv kan magte det, kan du så også – og lade mig være i fred? Politiken, 28. september 2013 11 Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001 fs10 DANSK Skriftlig prøve b Modtagerrettet kommunikation Læserbrev 2. del c Skriftlig fremstilling Samlet prøvetid 4 timer b Modtagerrettet kommunikation c Skriftlig fremstilling Anslået tidsforbrug til opgave b og c er 180 minutter Du skal vælge en af nedenstående opgaver. Du skal skrive den valgte opgaves nummer og titel på din besvarelse. 1 Dovenskab 2 Forskel 3 Min mor siger Du bestemmer selv, i hvilken rækkefølge du løser opgaverne a, b og c. Maj 2014 Foto: Theis Reeckmann b Modtagerrettet kommunikation Læserbrev Du har været til en festival, der ikke helt levede op til dine forventninger. Der var blandt andet dårlige toiletforhold, aflyste koncerter, lange køer og kun mulighed for at købe fastfood. Din firedagesbillet kostede 1400 kr. Skriv et læserbrev til en lokal avis i det område, hvor festivalen blev afholdt. I læserbrevet skal du blandt andet skrive om, hvad du oplevede, og hvad du var utilfreds med. Du skal desuden foreslå ændringer til fremtidige festivaler. Du skal give dit læserbrev en rubrik, og du skal layoute det, som det skal se ud i den trykte avis. 2 c Skriftlig fremstilling Du skal vælge en af nedenstående opgaver: 1 Dovenskab 2 Forskel 3 Min mor siger 3 1 Dovenskab Skriv en kommentar til avisen til nogle af udsagnene i debatindlægget Måske skulle vi gymnasieelever begynde selv at tage et ansvar. I din kommentar skal du inddrage oplevelser fra din egen skoletid. Du skal give din kommentar en rubrik. Måske skulle vi gymnasieelever begynde selv at tage et ansvar Det kan meget vel være, at uddannelsessystemet ikke er godt nok, men måske skulle vi elever også se på os selv. Vi bruger for meget tid på at være passive og spille tetris i tysktimerne i stedet for at leve op til forventningerne. DOVENSKAB LAWAND HIWA NAMO, STUDENT FRA RYSENSTEEN GYMNASIUM 2013 KÆRE FORMAND for Danske Gymnasielevers Sammenslutning (DGS), Phillip Dimsits Lerer. I de sidste par uger har du befundet dig en del i medierne, hvor du på vegne af os studenter og elever gang på gang kritiserer uddannelsessystemet for ikke at være »godt nok« grundet manglende visioner, innovation, nytænkning, ressourcer, vejledning til gymnasie- og folkeskoleelever, politisk engagement osv. Ja, der findes mange at pege fingre ad, men hvad så med os elever? Er vi ikke også selv skyld i den middelmådighed, du selv skriver, at uddannelsessystemet efterhånden sigter efter? For som du nu engang selv er klar over, så består hver gymnasieklasse i snit af 4 28 elever. Det betyder, at man som elev nemt kan gemme sig i mængden. At man som elev kan vælge ikke at åbne en bog, sætte sig på bagerste række og gemme sig bag sin smarte æblecomputer, uden at læreren har en chance for at forsikre sig, om du nu følger med i undervisningen, eller om du som halvdelen af dine klassekammerater befinder dig på Facebook. Sådan kan man som elev vælge at bruge det meste af sin gymnasietid og oven i købet ende med en hue på hovedet. MEN HVORFOR er det, at vi som elever og du som formand ikke griber i egen barm og retter en kritik indadtil. Hvorfor er det, at vi konstant skal bede ’Moder Danmark’ om flere penge og bedre uddannelse, når en stor del af problemet ligger i, at vi elever bruger for meget tid på at være passive elever og spille tetris i tysktimerne. Når gymnasier som det, jeg selv gik på, bliver tvunget til at ændre deres afleveringspolitik, fordi der er for mange elever, der ikke afleverer deres skriftlige afleveringer til tiden, så er det udtryk for manglende selvdisciplin. Vi er med andre ord selv med til at sænke overliggeren, og man kan selvfølgelig altid bebrejde systemet for at svigte, men vi er da også gamle nok til selv at tage et ansvar for vores egen uddannelse. For når staten gennemsnitlig bruger 200.000 kr. på at få os igennem gymnasiet, så forventes der fire ting af os: At vi møder op til timerne, at vi læser vores lektier, at vi engagerer os i undervisningen, og at vi afleverer vores afleveringer til tiden. Har vi som elever så ikke et ansvar for på bedste vis at Tegning: Per Marquard Otzen leve op til de forventninger? Min påstand er, at der er for mange gymnasieelever, der svigter det ansvar. Her medregnes ikke dem, som har sociale problemer i hjemmet eller har en manglende faglig kapacitet grundet social baggrund, for dem skal der selvfølgelig også være plads til. At der er mange dygtige og Der er for mange, som engagerede godt kan, elever, der lever men som op til deres ikke gider ansvar, betyder ikke, at man skal vende ryggen til det problem, jeg vil vove at påstå, eksisterer: Der er for mange, som godt kan, men som ikke gider. Og det går ud over de elever, som godt kan og/eller vil gennem diverse gruppeprojekter, hvor man ofte bliver hæmmet af at være i gruppe med en, som hverken har læst lektierne eller ønsker at bidrage til det kollektive arbejde. Det gælder såmænd, uanset hvor mange penge politikerne poster i systemet, eller hvor fine de visioner, du efterlyser, bliver. Selv om jeg hverken har tal eller statistik på, hvor mange der præcis sidder på Facebook, afleverer for sent eller har en for høj fraværsprocent, så er det noget, jeg ikke blot selv har oplevet, men i stigende grad hører ligesindede fra andre køben- havnske gymnasier brokke sig over. Jeg har selv, som du, kritiseret uddannelsessystemet for at fokusere for meget på kvantitet frem for kvalitet, og som du selv skriver i et velkomstbrev til samtlige 1. g’ere: »I vil møde et system, der langtfra er verdens bedste, mest af alt fordi vi altid kigger mod de andre – i stedet for at kigge på os selv«. Måske bør vi grave et spadestik dybere og spørge os selv, hvordan vi som elever kan løse problemet, frem for kun at pege fingre ad politikerne og kræve flere penge. Politiken, 9. januar 2013 5 2 Forskel Danmark eller Djibouti? Hvilket lod vil du helst trække i livets lotteri? Vi vælger ikke selv, hvor vi bliver født, men nogle af os vinder førstepræmien: fx at være født i Danmark. Mange andre er knapt så heldige. De kommer til verden i lande, hvor mad, lægehjælp, skolegang, jobs, frihed og rettigheder langt fra er en selvfølge. Evalina Gold i NØD nr. 4, august 2013 Skriv et essay med titlen: Forskel Brug opslagets tekster og billeder som afsæt for dit essay. NØD nr. 4, august 2013 6 Fotograf: Torben Ulrik Nissen 7 3 Min mor siger Læs tekstuddraget herunder. Forestil dig, at datteren besøger sin mor i sommerhuset nogle dage. Moren skriver dagbog under besøget. Skriv morens dagbog for dagene. Min mor synes at jeg skal komme op i hendes sommerhus nu hvor jeg har ferie. Det er svært at komme til Amtoft uanset hvor i landet man befinder sig. Man skal både med tog og bagefter skifte bus op til flere gange, og de kører hver især en til to gange om dagen. Jeg hader blå busser, siger jeg. Had er et stærkt ord, siger min mor. Jeg siger at det er sindssygt at investere i et sommerhus i Amtoft hvis man ønsker nogen kontakt med sin familie i ferier og til højtider. Hun taler om Limfjorden og den fredelige natur. Jeg siger at krabberne i Limfjorden faktisk er kendt som de mest aggressive i hele Danmark. Min mor kalder mig lille skat og mener at jeg er negativ. Jeg siger at jeg bare videregiver information om dårlige busforbindelser og krybdyr i Danmark. Skaldyr, råber min mors mand i baggrunden. Jeg siger at krabber nok kryber mere end de skaller, og at min kæreste er dyrepasser, så den slags ved jeg nok bedst. Hun træner da søløver og ikke krabber, siger min mor. Jeg tænder en cigaret. Min mor siger at der findes noget der hedder Rejseplanen på Internettet, og at jeg virkelig bør prøve at finde en transportvejledning. Jeg siger at jeg godt kender Rejseplanen. Hun begynder at stave det. Jeg siger at jeg kan godt kan stave til rejseplan. Dot dk, råber hendes mand. D-O-T, siger min mor. Jeg trækker vejret. Stine Pilgaard: Min mor siger, Samleren, 2012 Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001 Min mor siger
© Copyright 2024