1. No category

2
Nr. 18 - 7. maj 2010
KULTUR
SPORT
Doping. I Danmark straffes halvdelen af alle atleter for have indtaget stoffer, der ikke er præstationsfremmende. Det handler
mere om at skabe et image om en ren sport end om at skabe en ren sport, siger Anti Doping Danmarks stifter, Bengt Saltin.
Sportens ånd
weekendavisen
Thi kendes for uret.
To atleter. To astmatikere. To idiotiske
domme.
CAS-seret
Af KLAUS WIVEL
Af KLAUS WIVEL
»DET værste var folkets dom,« siger
Anders Gotschalk, sejleren fra Charlottenlund, der iklædt sin Aston Martinjakke og med solbrillerne plantet i håret
fortæller om dengang den 16. september
2007, da han blev testet positiv for kokain. »Jeg havde taget noget til en fest
et par dage i forvejen,« siger Anders
Gotschalk. Han fik to års karantæne.
I denne uge ser Weekendavisen på
de talrige domme, der både i dansk
og udenlandsk sammenhæng gives til
atleter for stoffer, som selv idrætsforbundene og antidopingagenturerne indrømmer ikke fremmer sportsudøvelsen.
Kokain er kun præstationsfremmende,
hvis det tages senest halvanden time
inden konkurrencen.
Hash er decideret præstationshæmmende. Alligevel rammes dusinvis af
atleter verden over af karantæner, fordi
der findes spor af hash og kokain i deres
urin. Alene i Danmark er der i løbet af
de seneste seks år faldet 22 domme.
I 2004 blev den såkaldte WAD-kode
formuleret, som indeholder en omfattende liste over alle de stoffer, som
idrætsudøvere ikke må indtage. Cirka
halvdelen af alle domme i Danmark har
siden 2004 været baseret på stoffer som
hash og kokain, som fremtrædende læger og antidoping-eksperter ikke mener
overhovedet burde optræde på WADAs
forbudsliste.
»Meget af det, som er forbudt, har
absolut ingen præstationsfremmende
effekt,« siger Bengt Saltin, der i sit virke
som fysiolog har set på op til 100.000
prøver.
I Danmark er 29 ud af 59 sager siden
2004, baseret på stoffer såsom hash,
kokain, sibutramin, efedrin og glukokortikosteroider, der ifølge professoren
i bedste fald er af »tvivlsom« værdi
– i værste fald overhovedet ikke burde
være på listen.
Bengt Saltin er ikke nogen ligegyldig
figur. Den svensk-fødte professor var
med til at stifte Anti Doping Danmark,
som er WADAs danske afdeling, og var
agenturets første formand.
Professorens udtalelser giver anledning til at se på de sager, som er faldet
på dette tvivlsomme grundlag, og lytte
til de atleter, som ofte får taget år af
en i forvejen ikke særlig lang karriere.
De mister deres indtægt og altdominerende lidenskab. Deres troværdighed og
førhen så gode navn hænges til tørre i
pressen.
»Dagen efter at jeg blev testet positiv,
havde Ekstra Bladet ryddet forsiden på
sportssektionen,« fortæller sejleren Anders Gotschalk.
»Det var første gang nogensinde, sejlsporten fik så fin en placering.«
Anders Gotschalk oplevede også, at
TV2 News sendte nyhedshelikopteren
på en tur hen over Yachtklubben Furesøen for at tage billeder af de mistænkelige både.
»Min formand sagde til pressen, at
jeg havde gjort noget helt utilgiveligt.
Jeg tænkte, søde ven, det er coke. Jeg
har ikke byttet blod med en eller anden
cykelrytter.«
I to år måtte Anders Gotschalk som
følge af dommen ikke træde indenfor i
nogen sportshal. »Jeg måtte ikke engang
få en øl i Hellerup Sejlklub.«
Sejleren forklarer, at han før denne
episode troede dopingbekæmpelsen
handlede om at forhindre atleter i at
snyde i sport.
»Men hvem snød jeg?« spørger han.
I månederne omkring karantænens
udløb blev sejleren tvunget ind under
den såkaldte whereabout-regel. Hver
dag, syv dage om ugen, skulle han opholde sig en time et bestemt sted, som
han måtte orientere anitdopingmyndighederne om.
»Der kom dopingkontrollører fra Anti
Doping Danmark for at se på densiteten
af min urin i en lille kikkert. Det er helt
vildt at bruge så mange penge på en,
der blot er taget for coke,« siger Anders
Gotschalk.
I dag ser sejleren på det hele som en
farce. »Bare ærgerligt, at det var mig, der
var i centrum.«
FODBOLDSPILLEREN Jesper Münsberg må stadig ikke betræde sit hjemmeholds græsbaner. Den 33-årige
forsvarsspiller fra Lolland-Falster
Alliancen, der ligger i 2. division Øst,
modtog i november 2009 en karantæne på et halvt år efter en retsproces, der har strakt sig over næsten to
år. Først midt i denne måned må han
spille igen.
For to uger siden skrev Weekendavisen en artikel, hvori flere anerkendte
forskere kritiserede WADA for at have
skabt retsløse tilstande for atleterne
og for at gøre alt for at beskytte sig
selv. Hans dom er et eksempel på
juridiske skødesløshed, som præger
sportsverdenen i disse år.
Münsberg spillede i februar 2008 for
1. divisions-klubben Næstved. Kort
før en træningskamp mod Brøndby tog
han flere dybe sug af sin astmaspray.
Münsberg har lidt af astma hele sit liv,
hvad der giver ham en nedsat lungeaktivitet på 19 procent, og han havde
i forvejen været syg og forkølet op til
kampen, så hans luftveje var tilstoppede. Astmatikeren havde fået dispensation af Anti Doping Danmark til
at bruge astmasprayen »efter behov«,
skønt den indeholdt et stof, salbutamol,
der står på Verdens Antidopingagentur
WADAs liste over forbudte stoffer.
Den aften, den 10. februar 2008, var
dopingkontrollører fra Anti Doping
Danmark til stede under træningskampen. Efterfølgende viste prøven, at
mængden af salbutamol i Münsbergs
urinprøve var mere end halvanden
gang over den tilladte grænseværdi.
WADAs medicinske eksperter havde
fastsat en regel om, at havde en atlet
over 1000 ng/ml salbutamol i kroppen,
skulle der falde en sanktion. Så højt
kunne man kun komme gennem snyd.
Münsberg havde 2460 ng/ml.
Dopingudvalget under Dansk Idræts
Forbund mente ikke, der var en sag.
Som Dansk Idræts Forbund skrev,
fi ndes der »ingen bevist præstationsfremmende effekt i forbindelse med
inhalering af salbutamol, og Münsberg
har udelukkende indtaget præparatet
af helbredsmæssige årsager for at bekæmpe sin astma.«
Den 13. juni 2008 anmodede WADA
DIF om at se på sagen igen og på ny
vurderede DIFs dopingudvalg, at der
ikke var noget at komme efter. Herefter ankede WADA sagen til sportens
Højesteret CAS.
Forsvarsspilleren, der i sit civile liv
er smed, fragtedes i februar 2009 tre
dage til Oslo for at undergå en række
forsøg. De blev til under overvågning
af WADAs norske kontrollører. Her
påvistes det, at Münsberg var i stand
til endnu en gang at få et næsten lige
så højt indhold af salbutamol i blodet
blot ved at tage adskillige sug af sin
astmaspray. Han kom op på over 1900
ng/ml.
Den undersøgelse tog Münsberg og
hans danske hold med til Lausanne for
at forsøge at overbevise CAS. Det var
spildt arbejde. De tre dommere idømte
falstringen seks måneders karantæne
fra den 16. november 2009.
Spillerforeningens formand Mads
Øland kommenterede sagen med ordene: »Den omvendte bevisbyrde og
WADA’s mange midler gør det reelt
set til Davids kamp mod Goliat for
elitesportsudøvere at tage kampen op
imod WADA. Der bliver stillet helt urimelige krav til anklagede for at bevise
deres uskyld med store økonomiske og
personlige konsekvenser til følge.«
❏
PROFESSOR Bengt Saltin siger, at
WADA har forplumret arbejdet med
at bekæmpe dopingen. I dag tager han
stærkt afstand fra det arbejde, som
foregår både nationalt og internationalt,
når det gælder kampen for en »ren
sport«.
»Antidopingarbejdet handler i dag
mere om at gribe ind over for præparater, som ikke har nogen effekt på præstationen.«
At det er kommet så vidt, skyldes
ifølge professoren de tre statutter i den
såkaldte WAD-kode fra 2004. Mindst to
af de tre regler skal gælde, hvis et stof
skal forbydes.
De to første handler om at forbyde
stoffer, som kan virke præstationsfremmende eller er sundhedsskadelige. Men
det tredje er det mest kontroversielle:
WADA vil forbyde stoffer, der strider
mod »sportens ånd«.
Dette luftige begreb rammer årligt
massevis af atleter med ganske alvorlige
Bokseren Christian Bladt, tv, havde nær fået to års karantæne for at have røget hash, skønt dopingeksperter vurderer, at cannabis er
direkte præstationsforringende.
karrieremæssige og menneskelige omkostninger til følge. Det er her, stoffer
som kokain og hash kommer ind i billedet. De strider mod »sportens ånd« og
det olympiske ideal om »en sund krop
i et sundt legeme«. Da sportsfolk skal
optræde som såkaldte »rollemodeller«
for unge mennesker, har WADA derfor
indført test for hash, selv om det er
præstationshæmmende – ligesom man
dømmer atleter, som tydeligvis ikke har
taget kokain for at forbedre sig inden for
deres sport.
Der er ingen WADA-lov mod, at atleter tager disse stoffer, når de ikke er i
konkurrence, men problemet er, at stofferne kan spores i blodet i dagevis.
Visse stoffer er i WAD-koden udstyret
med en grænseværdi, men de grænser
eksisterer ikke for hash og kokain. Her
kan selv bittesmå spor give karantæne.
Efterhånden som laboratorierne får
mere og mere avanceret apparatur, kan
de spore mindre og mindre mængder i
atleternes blod.
Den mest spektakulære sag kom i
2007, da den schweiziske tennisspiller Martina Hingis under Wimbledon
testedes positiv for en meget lille og
åbenlyst uvirksom dosis kokain i blodet.
Hun har sagt, at hun ikke aner, hvordan
det er kommet ind i kroppen, og at hun
er »100 procent« uskyldig. Men det har
ikke forhindret Det internationale Tennisforbund i at give hende en straf på to
år. Det fik den 27-årige tennisspiller til
at indstille sin karriere, der blandt andet
indbragte hende fem Grand-Slam-titler.
Ifølge Bengt Saltin er det hypotetisk
muligt for et menneske intetanende
at indtage kokain i udvandet form i en
drink for eksempel.
Det vurderes, at op mod en fjerdedel
af alle sager på verdensplan baseres på
stoffer, der formentlig ingen effekt har
på sportspræstationen.
»Det er ikke Anti Doping Danmark
og idrætsforbundenes opgave at opdrage atleterne i deres sociale adfærd.
Indtagelse af kokain og hash hører til
i det civilretlige – ikke det sportslige
– system,« siger Bengt Saltin.
I januar 2008 blev volleyball-spilleren Daniel Thomsen testet positiv for
kokain efter DM-finalen i volleyball.
Daniel Thomsen spillede for den fynske klub Marienlyst, og han var på det
tidspunkt på det danske landshold. Volleyballspilleren stod foran en karriere i
udlandet.
Selv siger han, at han ikke bevidst
havde taget kokain, og at han ikke aner,
hvordan han havde fået stoffet i kroppen. Han har en mistanke om, at han
kunne have indtaget det utilsigtet under en bytur weekenden forinden, fordi
han dagen efter havde hævede pupiller
og ondt i hovedet.
Daniel Thomsens erklærede uskyld
er sportsjuridisk set uvæsentlig. I
WADA-regi gælder reglen om objektivt
ansvar – det vil sige, at atleten skal
straffes, uanset om han eller hun har
indtaget det forbudte stof bevidst, og
uanset om stoffet overhovedet er ind-
LAY-OUT: LINDA BALLE, KORREKTUR: FLEMMING GERTZ
Henrik Sass Larsen: »Havde
der været lige så stor usikkerhed om testresultaternes
videnskabelighed og lige så stor
juridisk lemfældighed i almindelig retspleje, som der er i sportsverdenen, var der ingen, der
havde fundet sig i det. Vi var for
længst stillet for en rigsret, hvis
vi tillod at opføre os i politik,
som de opfører sig i antidopingog idrætsforbundene.«
taget for at forbedre præstationen på
banerne.
Som Jesper Frigast Larsen, OL- og
Eliteidrætschef i DIF, sagde til Fyns
Stiftstidende i februar 2008 i en kommentar til Daniel Thomsens sag: »Det
er vores indtryk, at i dopingsager med
kokain og hash handler det mere om
fest og farver. Men hammeren falder
lige hårdt.«
Når atleter får karantæne, forbydes
det dem ikke blot at dyrke deres egen
sport. Alle sportsgrene formenes de
adgang til. Tre måneder efter, at karantænen var trådt i kraft, spillede Daniel
Thomsen således to fodboldkampe for
den fynske klub FC Skjoldsparken,
der figurerer i en af Danmarks laveste
rækker: Serie 3. Nogle modspillere
klagede, og sagen kom for DIFs dopingnævn, som krævede, at Daniel
Thomsens to-årige karantæne skulle
begynde forfra med start den dag, han
spillede den sidste fodboldkamp.
Volleyballspilleren slap med skrækken, men kun fordi der endnu ikke var
regler, der tog højde for den situation.
Det er der i dag. Men Fyns Boldspilunion sanktionerede FC Skjoldsparken
ved at dømme klubben som tabere af
begge kampe med 0-3 og krævede betaling af en bøde på 1.000 kroner.
Volleyballspilleren, der for nylig har
udstået sin straf, forstår ikke, hvorfor
det blev ham forbudt at dyrke nogen
form for organiseret sport. »Det er jo
ikke godt for noget menneske,« siger
han.
For atleter, der har røget hash, er risikoen endnu større, for det kan spores
i blodet i længere tid end kokain. Også
her har der været flere potentielt karriereødelæggende domme:
Den amerikanske basketballspiller
André Heard, der spillede for Danmarksmestrene Bakken Bears, blev
i 2007 testet positiv for hash. Han er
beskrevet som en af det århusianske
holds »nøglespillere«, men blev – udover
at modtage en karanetænedom på tre
måneder – fyret fra sit hold.
Bakken Bears’ sportschef Michael
Piloz udtalte dengang, at benyttelse af
sådanne stoffer ikke var i tråd med klubbens »elitære holdninger«. André Heard
måtte rejse tilbage til USA.
I november 2007 blev bokseren
Christian Bladt ligeledes testet positiv
for hash. I første omgang afgav Dansk
Professionelt Bokse-Forbund DPBF en
uhørt hård straf på to års karantæne. I
Berlingske Tidende spekulerede man på,
om Christian Bladt skulle straffes for at
have brudt med boksepromoter Mogens
Palle, hvis interesser DPBF angiveligt
skulle tjene. En to-årig dom ville have
afsluttet den dengang 32-årige tidligere
europamesters karriere.
Efter kritik fra Danmarks Idræts
Forbund og Anti Doping Danmark blev
karantænen dog sat kraftigt ned. Han
endte med at få tre måneder.
Det samme fik ishockeyspiller Torben Schultz, efter at der ved en prøve i
november 2004 blev fundet spor af hash
i hans urin. Konsekvensen blev, at han
omgående fyredes af sit hold Herning
Blue Fox. Den 35-årige tidligere landsholdsspiller valgte i første omgang at
indstille karrieren, men vendte tilbage
til en ny klub, efter at de tre måneders
karantæne var udstået.
»Reglen er klar,« siger bestyrelsesformand for Anti Doping Danmark Jens
Evald.
»Det kan godt være, det ikke er præstationsfremmende at tage kokain og
hash, men det er forbudt,« fortsætter
han.
»Du har ansvaret, kammerat, for det,
du putter i hovedet. Lad være med at
ryge noget hash ugen, før du skal køre
Tour de France. Bliver du snuppet, så er
det ud.«
Dr. jur og professor Jens Evald mener
ikke, at der på nuværende tidspunkt
findes testmetoder, ud fra hvilke man
præcist kan se, om kokainen eller hashen er taget uden for konkurrencen.
»Reglerne er lette at administrere, som
de er nu, og vi har ikke metoder, der kan
godtgøre, om det har været præstationsfremmende,« siger han.
Bestyrelsesformanden forklarer, at
reglen om hash blandt andet er kommet
på WADAs liste som følge af en indenrigspolitisk amerikansk bekæmpelse af
narkotika.
»USA er ’tough on drugs’. Der er ikke
mange præsidenter, der ønsker at kobles
på en politik, der hedder, at man ønsker
at mindske kampen mod narko,« siger
han.
❏
WADA blev oprettet i 1999 og modtager
150 millioner kroner årligt. De finansierer 35 laboratorier rundt om i verden
og laver omkring 200.000 tests hvert
år, så antidopingarbejdet er blevet en
stor industri. Anti Doping Danmark
alene har fået 15,8 millioner kroner af
den danske stat i år.
Formålet med WADA var at harmonisere dopingreglerne og administrere
listen over forbudte stoffer.
Professor Bengt Saltin mener, at
antidopingagenturerne »i dag går mere
ind for at sikre et image om en ren
sport, end de gør for at skabe en ren
sport. De lever af de penge, de får ind
gennem sporten.«
Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen er rystet over
de oplysninger, der er kommet frem i
Weekendavisens artikler om WADA og
antidopingbekæmpelsen.
»Havde der været lige så stor usikkerhed om testresultaternes videnskabelighed og lige så stor juridisk
lemfældighed i almindelig retspleje,
som der er i sportsverdenen, var der
ingen, der havde fundet sig i det. Vi var
for længst stillet for en rigsret, hvis vi
tillod at opføre os i politik, som de opfører sig i antidoping- og idrætsforbundene,« siger han.
Henrik Sass Larsen vil nu sende »en
byge af spørgsmål« af sted mod kulturminister Per Stig Møller og justitsminister Lars Barfoed.
»Det lader til, at det er blevet vigtigere at opretholde antidopinginstitutioner og sportslige forbund end at værne
om idrætsudøverne. Det er, som om
organisationerne har taget magten fra
de atleter, hvis rettigheder de er sat
til at administrere,« siger Henrik Sass
Larsen.
»Vi skal seriøst overveje, om det under de nuværende forhold overhovedet
giver mening for den danske stat at
blive ved med at poste penge i det her,«
fortsætter den politiske ordfører.
❏
VI slutter med historien om en squashspiller fra København. Den 8. januar
2008 blev Thomas Rønn testet positiv
for kokain efter en elitekamp mellem
Herlev/Hjorten Squash Klub og Københavns Squash Klub i Skinderskovhallen. Straf: To års karantæne.
»Jeg tog ikke kokain for at blive en
bedre squash-spiller. Jeg havde været
bartender i mange år og haft et misbrug. Min sport var det eneste, der
holdt mig nogenlunde oven vande,«
forklarer han i dag.
»Da jeg mistede muligheden for at
spille squash, røg jeg helt ned i lang
tid.«
Thomas Rønn fatter ikke, hvorfor
sådan en »lille gnom« som ham, der
dyrker en så perifer sport, skal rammes
lige så hårdt som professionelle atleter,
der tjener millioner på at snyde. »De
fanger de forkerte mennesker,« siger
han.
Læs tidligere artikler om WADA og
bjergrytteren Michael Rasmussen på:
www.weekendavisen.dk/antidoping
❏
HVORFOR blev han dømt, når han under et laboratorieforsøg kunne indsuge
næsten samme høje indhold af salbutamol? Har antidopingagenturet sat den
tilladte grænse for lavt? Er Münsberg
blevet offer for idiotiske regler? Og
hvad fortæller dommen om en anden
stærkt omdiskuteret sag, CAS og
WADA havde et par år forinden?
Under Giro d’Italia i 2007 blev den
italienske cykelrytter – og astmatiker
– Alessandro Petacchi testet positiv
for netop salbutamol. CAS fratog ham
hans fem sejre under Giro’en og alle
hans præmiepenge og gav ham 12 måneders karantæne. Petacchis indhold
lå på 1353 ng/ml, altså over grænseværdien – men langt under, hvad Jesper Münsberg kunne præstere.
Også Petacchi havde ret til at bruge
sin spray. Hos ham – modsat hos
Münsberg – var der dog en grænse på
seks sug om dagen.
Men hvis danskeren kunne nå op
på over 1900 ng/ml, ja helt op på over
2400 ng/ml, kunne italieneren vel
teoretisk set også nå op på 1353 ng/ml
på seks sug om dagen. Vi ved det ikke.
Modsat Münsberg blev Petacchi aldrig
gentestet. Og tvivlen kom heller ikke
italieneren til gode.
Ingen af de to atleter vil nogensinde
blive kompenseret for de omkostninger, deres dom har haft for dem. I
CAS-regi er det umuligt at appelere
domme, eftertiden har vist var baseret
på forkert videnskab.