Til drenge og piger i 3. til 6. klasse Har du en opfinder, en designer eller en ingeniør i maven? Elsker du at skille alting ad, for at se, hvordan det virker? Kan du lide at se programmer som 'Store Nørd', 'Lille Nørd' og 'Volt' i fjernsynet? Kan du ikke lade være med at grave kanaler og bygge slotte ved stranden? Så kan det være, at det var noget for dig at gå til KomTek! KomTek er ”naturvidenskab i børnehøjde”. Det er et gratis eftermiddagstilbud til børn i Holstebro kommune, om at gå til 'teknik' på samme måde som man går til en sport eller musik. Med enkle værktøjer undersøger, udvikler og tester vi mekanik, elektronik, former, konstruktioner og forskellige teknologier. Der findes som regel flere løsninger på opgaverne, så du får brug for din kreativitet! Tidligere har vi bla lavet: Biler, der kører ved kraften fra en musefælde – printet med en 3d-printer – kuglebane – kastemaskine – robotter – biosfære – vindmøller – lamper – modelflyver – raketbil – luftpudebåd – broer – lego – faldskærme – varmluftballon – vandraketter osv… Et KomTek forløb er 2 timer om ugen i 8 uger. Vi starter i uge 43 og slutter med uge 50. Hvis du går i 3. eller 4. klasse er der KomTek om mandagen fra 15 – 17. Hvis du går i 5. eller 6. klasse er det tirsdag fra 15 – 17. Hvis du går i 4., 5. eller 6. klasse har du mulighed for at gå til KomTek i efterårsferien (! Det er mandag, tirsdag og onsdag fra 08.00 til 14.00. Skriv det i tilmeldingen, hvis du er interesseret. Læs mere om KomTek og meld dig til på www.komtek7500.dk Med venlig hilsen Allan Sørensen Science koordinator, Holstebro kommune KomTek er et kommunalt eftermiddagstilbud som er gratis at deltage i. Tilbuddet drives i samarbejde mellem Sct.Jørgens skole og HTX og undervisningen varetages af erfarne KomTek-folk, som alle har en naturfaglig baggrund.
© Copyright 2024