MEDLEMSBLAD Skorpetræf Årets skorpetræf blev indledt med en lækker brunchbuffet i Hammermøllens hyggelige café. 35 havde taget imod foreningens invitation. Vi havde sikret os plads indendørs i caféen, hvilket denne september lørdag viste sig at være ganske unødvendig, for sjældent har vejret vist sig fra en så flot side. Skoven stod stadigvæk frisk og grøn, solen skinnede, så mange valgte, da man var kommet igennem buffeten, at trække udendørs i solen med den sidste kop kaffe. Skorpen Nr. 4 - 2014 Kl. 13 var der samling på Skorpeskolen. Skolens rektor Jesper Storm Nørskov tog imod på trappen. DKO’s kgl. split var hejst i dagens anledning og fuldendte udsigten over sundet og den svenske kyst – og mod den hvide futuristiske ejendom, som har afløst det gamle strandhus. Rektor fortalte engageret om undervisningen, pædagogikken, skoledagen og de 197 elever, som er fordelt på 9 klassetrin (0-8 klasse). Han understregede, at skolen er for alle; men erkendte samtidig, at man ikke har mange 2-sprogede elever. Men skolen anvender støtteforanstaltninger som enhver anden skole i landet. Prisen for at have et barn indskrevet på skolen betegnede han som yderst konkurrencedygtig sammenlignet med de lokale alternativer – en lilleskole i Helsingør og den lokale Tvindskole. Alligevel er der familier med børn på skolen, som har svært ved at betale skolepengene, og som skolen må hjælpe med midler fra Støtteforeningen, indtil den offentlige tilskudsordning kan tage over. 65/66 Niels Hertz i skolepulten Efter at have besvaret de mange spørgsmål, førte rektor os rundt, så vi kunne få et indtryk af, hvordan det er lykkedes at få indrettet skolen til et trygt og spændende sted at gå i skole hhv. blive passet i skolens lille børnehave. Der er stadigvæk meget, der skal gøres. De udendørs legefaciliteter rummer rige muligheder for udfoldelse. Senest suppleret med de to volley ball-baner, der er sponseret af gamle skorper. En genetablering af fodboldbanen i skoven og den gamle klokkestabel står højt på skolens ønskeliste. September OPFOSTRINGSHUSFORENINGENS 121. årg. Tid til af søge legat! Foreningen yder økonomisk støtte til ordinære medlemmer og deres enker samt til ordinære medlemmers børn, der er i lære eller er i gang med en videregående uddannelse. Ansøgningsskema skal benyttes. Skemaet kan downloades fra foreningens hjemmeside www.ohf.dk ”Legater” eller kan rekvireres ved henvendelse til Legatudvalgets formand Finn Johansen pr. e-mail til [email protected] eller tlf. 33141815. Ansøgningsfrist: Den 12. oktober 2014. Legatet uddeles i december måned. Hvad med Skorpeskolen? Kom til debatmøde i foreningen torsdag den 16. oktober kl. 18:00 Som vedtaget på generalforsamlingen i foråret inviterer bestyrelsen hermed til debatmøde i foreningens lokaler. Formålet med mødet er at få drøftet foreningens relationer til blandt andet Skorpeskolen Privatskole. Baggrunden er, at bestyrelsen på generalforsamlingen blev kritiseret for at bruge foreningens penge til blandt andet et medlemskab af Skorpeskolens Støtteforening. Mødet starter kl. 18:00 med en let servering. Af hensyn til køkkenet bedes du anmelde din deltagelse til formanden – pr. telefon 33141815 eller email til [email protected] senest 10. oktober. Kom kl. 19:00, hvis du ikke ønsker at spise med. Efter generalforsamlingen har spørgsmålet været genstand for en debat i skorpenetværket på Facebook, og bladets redaktør har modtaget et par debatindlæg, som man har kunnet læse på foreningens hjemmeside. Spørgsmålet, som skal debatteres den 16/10, er, om OHF bør støtte en privatskole, skolens elever, fonden Det kgl. Opfostringshus , som ejer/udlejer ejendommen i Hellebæk, eller institutioner med samme formål som Opfostringshuset. Forts. side 3 Skorpen nr. 4 2014 121. årg. Udgivet af Opfostringhusforeningen af 1872 og Stiftelsen, Ndr. Fasanvej 124 B 2000 Frederiksberg Mobiltlf.: 24786525 Web-adr.: www.ohf.dk Bestyrelse 103/57 Finn Johansen, formand 48/59 Jens Chemnitz Povelsen næstformand 32/59 Aage Johansen, kasserer 3/57 Christian Beck, sekretær 89/52 Kjeld Simon Villadsen 55/66 Søren Derving 28/59 Hans-Ole Munck Petersen Suppleanter 5/59 19/68 Bengt (Lasse) Søderholm Jens Carsten Hansen Revisorer 17/68 Fl. Højstrup Hansen 105/65 Peter Gehrke 29/70 Ole Kock Dødsfald Foreningen har først nu fået bekræftet, at 92/40 Erik Otto Markussen døde den 18/9-13. Æret være hans minde. Nyt medlem 69/72 Jan Jonasson Vi byder Jan velkommen Nyt livsvarigt medlem 7/73 Mickael Janik Hviid, Hellebæk har indbetalt 10 års kontingent (2.500 kr.) og har hermed sikret sig et livsvarigt medlemskab af foreningen. Runde fødselsdage Vi gratulerer 27/9 Dg/60 Jan Utzon 70 år 16/10 13/60 Niels Werner Nielsen 70 år 2/11 42/49 Ole T. Lundberg 80 år Kontingentrestancer Stiftelsen 103/57 Finn Johansen Tlf. 33141815 efter kl. 18:00 E-mail: [email protected] Adresseændring Meddeles til foreningens sekretær Christian Beck på tlf. 39625512 eller e-mail [email protected] Foreningens kasserer mangler endnu at modtage kontingent fra nogle medlemmer – for nogles vedkommende også for forudgående år. Hvis du ikke er sikker på, om du har betalt, kan du spørge Aage Johansen på tlf.: 35372456 eller e-mail: [email protected] Bladet Skorpen Den elektroniske nyhedsmail Redaktion Ansv. Redaktør 48/59 Jens Chemnitz Povelsen Mobil 51 29 03 01 E-mail: [email protected] Godt 30% af foreningens medlemmer er nu tilmeldt den elektroniske nyhedsmail. For foreningen betyder det en pæn portobesparelse og færre medlemsblade, der skal håndteres manuelt. Kontakt formanden Finn Johansen, hvis du også vil med på nyhedsmailen. Redaktionsadresse: Ndr. Fasanvej 124 B st.tv. Forts. fra forsiden Hvad med Skorpeskolen? Redaktionen skal i det følgende forsøge at sammenfatte de faktorer, som ligger til grund for den støtte, som foreningen hidtil har ydet til privatskolen.. Det er bestyrelsens opfattelse, at det gavner foreningen, at forholdet til privatskolen er godt, fordi foreningen hermed kan sikre sig en partner, som ud i fremtiden vil kunne bevare eftermælet af de ”rigtige” skorper, som boede på Hellebækgård. Det første skridt til bevarelse af DKO’s historiske eftermæle blev taget med udgivelsen af det historiske værk om ”Skorpeskolen igennem 250 år”. Det næste skridt var etableringen af den faste retrospektive udstilling i Hellebæk, hvor skolens elever kan få et indtryk af dagligdagen på DKO . At privatskolen har taget navnet Skorpeskolen, som DKO hed i folkemunde, trækker i samme retning, idet det vil medvirke til bevarelsen af DKOs eftermæle. Med det høje faglige og pædagogiske niveau, som privatskolen er startet ud med i det første skoleår, kan vi fra foreningens side ikke være utilfredse med navnefællesskabet. Vi bør være stolte over, at de lokale initiativtagere bag privatskoleprojektet har valgt at kalde deres skole for ”Skorpeskolen”, og at skolen allerede har fået en så massiv opbakning fra lokalområdet. Men er det OK at kalde eleverne for skorper? Det mener nogle ”rigtige” skorper måske ikke. Holdningerne er den, at ”rigtig” skorpe kan man kun blive, hvis man har gået på DKO. Men man skal her vide, at DKO ikke er den eneste skole, som bruger/har brugt navnet ”skorpe” som betegnelse for skolens elever. Det har man også gjort på den noget ældre Herluftsholm kostskole (Ordbog over det danske sprog år 1700-1950). Bestyrelsen kan således ikke se, hvorfor privatskolen ikke også skulle have lov til at bruge skorpenavnet for sine elever, da det trods alt blot er afledt af skolens navn Skorpeskolen. De elever, som går på Skorpeskolen Privatskole bør naturligvis kunne kalde sig ”skorper”, da navnet relaterer sig til skolens navn. På privatskolen anvender man desforuden navnene ”Skovskorper” og ”strandskorper” afhængig af , hvor på skolen man bliver undervist. Strandskorper holder til i den gamle skolebygning . Skovskorper i hovedbygningen nærmest skoven. Bør OHF støtte den erhvervsdrivende fond (Fonden Det kgl. Opfostringshus)? Det mener bestyrelsen så absolut; og det skyldes fondens formål, som fortsat er at virke til fordel for børn og unge som oprindeligt bestemt af Kong Frederik d. V i 1753. Den formue, som fonden råder over i dag, er knyttet til ejerskabet af ejendommen Hellebækgård. Det er overskuddet fra udlejningen af ejendommen til privatskolen, som fonden skal anvende til velgørende formål til gavn for børn og unge. Det må derfor være i alle ”rigtige” skorpers interesse, at privatskolen får succes og stor elevtilgang, da dette er forudsætningen for, at fonden får det nødvendige overskud til sine velgørende formål. Fondens oprindelse fornægter sig ikke, for i fondens fundats er det klart præciseret, at fondens midler skal anvendes til hjælp til uddannelse af trængende, velbegavede og flittige drenge og piger. Foreningen har derfor også valgt at tage imod tilbuddet om at være repræsenteret i fondens bestyrelse.
© Copyright 2024