J.nr. 46501 Forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervs- og vækstministeren fremsatte den 12. marts 2014 et forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde. De væsentligste elementer i lovforslaget er summarisk gengivet nedenfor. Det forventes, at den nye lov vedtages inden Folketinget går på sommerferie i år. Dette notat udgør ikke selvstændig juridisk rådgivning, og indholdet kan ikke anvendes som sådan, hverken generelt eller for specifikke forhold. 1. Lovforslagets hovedindhold, ikrafttræden og overgangsregler Lovforslaget indeholder en række væsentlige nydannelser og ændringer i forhold til den gældende lov om erhvervsdrivende fonde. Der indføres nye regler, som vedrører ledelsen, dvs. fondsbestyrelse og direktion, og der fastsættes nærmere regler, for så vidt angår uddelinger og uddelingspolitik. Endvidere indføres der skærpede regler, for så vidt angår tilsyn med fondene, og der indføres som et led i loven anbefalinger for god fondsledelse. Der gælder særlige regler for bestyrelsens forpligtelse til at sikre overholdelsen af den nye lov. Udgangspunktet er, at fondsbestyrelsen skal sørge for overholdelsen af den nye lovs regelsæt senest ved førstkommende bestyrelsesmøde efter lovens ikrafttræden. Det er angivet nedenfor under de specifikke punkter, hvornår lovens nye regler skal være implementeret. Den nye lov forventes at blive vedtaget inden Folketinget går på sommerferie i år. Der er ikke fastsat et bestemt ikrafttrædelsestidspunkt. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at sætte den nye lov i kraft ved bekendtgørelse, og der er mulighed for, at ikrafttræden sker etapevis. 1 MAZANTI-ANDERSEN, KORSØ JENSEN & PARTNERE De gældende overgangsregler videreføres for fonde stiftet før 1. januar 1985. 2. Fondsdefinition - Stiftelse Det er fundet hensigtsmæssigt i den nye lov at indsætte en egentlig definition på erhvervsdrivende fonde. Ifølge definitionen har en erhvervsdrivende fond følgende karakteristika: • Fonden skal være en juridisk person; • Fonden skal være ejer af en formue; • Fondens formue skal være uigenkaldeligt adskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere bestemte formål, som kan efterleves i en længere årrække; og • Rådighedsbeføjelserne over fondens formue tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, når der udøves erhvervsaktivitet. Der er ikke foretaget ændringer i relation til definitionen af, hvad der forstås ved ”erhvervsdrivende”, og en fond vil således ikke blive anset for erhvervsdrivende, hvis den erhvervsmæssige drift er begrænset eller kun omfatter en uvæsentlig del af fondens formue. Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, hvornår erhvervsdrift anses for begrænset eller af uvæsentligt omfang. Erhvervsstyrelsens gældende formodningsregler forventes at blive kodificeret ved bekendtgørelse, dvs. erhvervsaktiviteten vil blive anset for begrænset eller af uvæsentligt omfang, hvis et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: i) bruttoomsætningen udgør mindre end kr. 250.000, ii) den erhvervsmæssige bruttoomsætning udgør mindre end 10% af de samlede indtægter, iii) de erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10% af fondens samlede formue. Erhvervsdrivende fonde skal fremadrettet indeholde ordet ”fond” og vil herudover være eneberettigede til at anvende udtrykkene ”erhvervsfond”, ”erhvervsdrivende fond” eller ”ERF”. Erhvervsdrivende fonde kan fremadrettet stiftes med regnskabsmæssig virkning både fremadrettet og bagudrettet. 3. Kapitalforhold Grundkapitalkravet forbliver uændret på minimum kr. 300.000. Erhvervelser fra stifteren efter fondens stiftelse kræver godkendelse fra fondsmyndigheden, og væsentlige gavegivere sidestilles fremadrettet generelt med stiftere. Der gives mulighed for at forhøje grundkapitalen ved overførsel af frie reserver, men fondsmyndigheden vil have mulighed for at intervenere, hvis grundkapitalen forhøjes uforholdsmæssigt, herunder hvis formålet er at undgå, at fonden skal foretage uddelinger. Det foreslås generelt, at reglerne for stiftelse og kapitalindskud tilnærmes de regler, som gælder for anparts- og aktieselskaber, dog med de tilpasninger der følger af forholdets natur. Indbetaling af grundkapitalen skal have en økonomisk værdi, og kan ikke bestå i pligt til at udføre arbejde eller levere en tjenesteydelse. Fordringer på stiftere og væsentlige gavegivere kan ikke indskydes. Ved indskud af andre værdier end kontanter vil der fremover være krav om udarbejdelse af vurderingsberetning. Vurderingsberetningen kan dog i visse tilfælde for særlige aktiver erstattes af en af ledelsen udarbejdet redegørelse. 4. Uafhængig ledelse Som en væsentlig nydannelse medfører lovforslaget et krav om, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af stifter og væsentlige gavegivere. Hertil kommer, at flertallet af bestyrelsens medlemmer ikke kan være direktører, samt at en direktør ikke kan være formand eller næstformand for bestyrelsen. Det kræver fondsmyndighedens godkendelse, såfremt flertallet af fondsbestyrelsens medlemmer skal udgøres af bestyrelsen i et selskab, som har stiftet fonden. Der indføres forbud mod, at et datterselskab eller associeret virksomhed udpeger medlemmer til fondens bestyrelse. Dette 2 MAZANTI-ANDERSEN, KORSØ JENSEN & PARTNERE gælder ikke eksisterende fonde, såfremt de alene udpeger et mindretal i bestyrelsen. Der kan antages en administrator til visse konkrete opgaver, men ikke til den daglige ledelse. Der kan derfor opstå behov for at revurdere og ændre eksisterende administrationsaftaler. Såfremt eksisterende vedtægter indeholder regler i strid med ovenstående, skal forholdene berigtiges senest ved udløbet af det pågældende medlems valgperiode. Hvis medlemmer er udpeget for en tidsubegrænset periode, skal det ske inden for 4 år. Det foreslås, at bestyrelsen skal udarbejde en forretningsorden, og der stilles krav om, at vederlag til bestyrelsen og direktion og disses nærtstående, der skal være sædvanligt og forsvarligt, oplyses i årsrapporten. I fonde af en vis størrelse skal der opstilles måltal for mv. for det ”underrepræsenterede køn”. 5. Gennemsigtighed - Uddelinger og uddelingspolitik Det præciseres med lovforslaget, at bestyrelsen er ansvarlig for, at en uddeling af midler fra fonden ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyn til fondens, og i moderfonde koncernens, økonomiske stilling, og at det ikke sker til skade for fonden, dens kreditorer eller aftaleparter i øvrigt. Det præciseres yderligere, at det er muligt at yde lån til eller stille sikkerhed for nærtstående. Dette forudsætter dog, at det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, og omfatter ikke væsentlige gavegivere. Erhvervsdrivende fonde skal i henhold til lovforslaget redegøre for fondens uddelingspolitik. Dette kan ske i ledelsesberetningen eller på fondens hjemmeside. Herudover skal der årligt fremsendes en oversigt over foretagne uddelinger til fondsmyndigheden. Denne vil være undtaget fra aktindsigt. Erhvervsdrivende fonde vil i henhold til lovforslaget fremadrettet kunne uddele frie reserver, som er optjent i løbet af regnskabsåret. Reglerne er en pendant til selskabslovens regler om ekstraordinært udbytte. 6. Øget tilsyn Revisor får i henhold til lovforslaget en mere fremtrædende rolle. Der skal fremadrettet afholdes et årligt årsregnskabsmøde, og revisor har her pligt til at deltage, medmindre der er enighed mellem bestyrelsen og revisor om, at revisors deltagelse ikke er påkrævet. Fondsmyndigheden får mulighed for at udpege en medrevisor. Revisor vil kunne anmode om, at der indkaldes til bestyrelsesmøde, og revisor pålægges pligt til at underrette fondsmyndigheden ved ikke uvæsentlige overtrædelser af fondslovgivningen eller vedtægten. Der indføres med lovforslaget mulighed for, at fondsmyndigheden kan give påbud til bestyrelsen ved overtrædelser af vedtægten eller om at forholde sig til anbefalingerne for god fondsledelse. Fondsmyndigheden får mulighed for give bestyrelsen påbud om at afskedige en direktør, hvis denne klart ikke lever op til de krav, der stilles for at varetage fondens daglige ledelse. Som en ikke uvæsentlig skærpelse skal et bestyrelsesmedlem, som har vist sig uegnet (tidligere klart uegnet), udtræde af bestyrelsen. Ifølge lovforslaget skal Erhvervsstyrelsen som udgangspunkt være fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde. Dette svarer til praksis fra før lovforslaget. Civilstyrelsen skal samtykke ved forslag om formålsændringer, om ændring af vedtægtens uddelingsbestemmelser samt om likvidation. Som udgangspunkt vil eksisterende fonde, som henhører under Civilstyrelsen bevare Civilstyrelsen som fondsmyndighed. Der er dog åbnet op for, at disse fonde under visse betingelser kan vælge at have Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed. Anmodning herom skal fremsættes senest den 31. maj 2015. Der gives mulighed for at indbringe fondsmyndighedens afgørelser for Erhvervsankenævnet. 7. God fondsledelse Der nedsættes en komité for god fondsledelse, som får til at opgave at formulere anbefalinger for god fondsledelse. 8. Afsluttende bemærkninger Der vil i en række erhvervsdrivende fonde opstå behov for at få gennemgået vedtægten med henblik på at sikre overholdelse af de nye regler, herunder eksempelvis udarbejdelse af forretningsorden, vedtægtsændringer, bestyrelsens sammensætning og overvejelser om god fondsledelse. Da der er tale om et lovforslag, er det vores anbefaling, at fondsbestyrelserne ser tiden an og afventer den endelige vedtagelse, før der iværksættes væsentlige tiltag til ændringer. Det forventes dog, at lovforslaget i al væsentlighed vedtages, og bestyrelserne kan derfor med fordel begynde overvejelserne allerede på nuværende tidspunkt. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, står vi naturligvis til disposition. Kontakt da din personlige advokat hos Mazanti eller en af nedenstående kontaktpersoner. København den 17. marts 2014 Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Kontaktpersoner: LARS LÜTHJOHAN JENSEN NIELS WALTHER-RASMUSSEN Direkte tel: +45 33193749 Mobil tel: +45 4028 3536 E-mail: [email protected] Direkte tel: +45 3319 3722 Mobil +45 4010 0151 E-mail: [email protected] 3 MAZANTI-ANDERSEN, KORSØ JENSEN & PARTNERE