!Hanne KjærsKov - Get Through Power ApS

PRO.fil
04 / Søndag 10. juli 2011
Powerkvinde i kamp for billig
!Hanne Kjærskov
{ 37 år
{ Uddannet bankassistent
{ Har arbejdet i finans- og forsikringssektoren i 13 år og
har derefter lavet selvstændigt salgsarbejde, indtil hun
stiftede el-auktionshuset Get Through Power i januar 2009.
{ Medlem af DI Energibranchen sammen
med de andre energivirksomheder.
{ Se mere på www.getthroughpower.com - her kan
du også se en demonstration af el-auktionen.
Af Anneline Højrup
[email protected]
I Hinnerup sidder en kvinde med en mission:
Hun hjælper danske virksomheder og det offentlige med at spare mange penge på deres
el-regninger. Det sker ved at lægge det forventede strømforbrug ud på en omvendt auktion,
hvor el-selskaberne kæmper om at give den
billigste pris. Konceptet er opfundet af Hanne
Kjærskov, som på baggrund af sin idé stiftede
el-auktionshuset Get Through Power (GTP) i
januar 2009.
»Strøm findes kun i én kvalitet, så alle elselskaber sælger den samme vare og kan udelukkende konkurrere på prisen. Til gengæld
svinger prisen fra dag til dag, så hvis virksomhederne selv vil undersøge markedet, må de
mødes med alle 29 el-selskaber den samme dag
for at være sikre på at få den bedste pris,« si-
ger Hanne Kjærskov, der startede firmaet i
sin udestue med en liste over virksomheder,
som hun mente kunne spare penge på deres
el-regning.
Strøm for 12 mia. kr.
Selvom prisen på strøm afregnes i ører, er det
et marked, hvor der hvert år bliver handlet for
12 milliarder kroner i Danmark - heraf bruger
det offentlige for to milliarder kroner strøm.
»Jeg fik idéen til el-auktionen, fordi der ikke var en måde at undersøge markedet på, og
flere af de kunder, jeg kontaktede mente ikke,
at der var prisforskel på el. De havde fået at
vide af deres el-selskab, at de fik den billigste pris, og at der derfor ikke var grund til
at undersøge markedet. For mig virkede det
fuldstændig ulogisk, at 29 el-selskaber skulle
komme frem til den helt samme pris. Derfor
startede jeg GTP for at udfordre prisstruktu-
»
Jeg er glad, fordi det beviser, at det nytter at være vedholdende.
Og jeg glæder mig også på Roskilde Kommunes vegne, fordi
de nu kan sige til deres borgere, at de har købt strøm billigst muligt,
og dermed sparet nogle penge, som kan bruges i andet regi..
hanne kjærskov, stifter af el-auktionshuset Get Through Power
PRO.fil
Søndag 10. juli 2011 / 05
strøm
Hanne Kjærskov har udviklet
en el-auktion, som kan hjælpe
virksomheder og det offentlige
med at købe el billigst muligt og
dermed spare enorme summer.
onen har sparet penge. I gennemsnit 10 procent,«
siger Hanne Kjærskov.
De private virksomheder har efterhånden fanget fidusen, og el-selskaberne kan også se gevinsten ved auktionen.
»Vores daglige samarbejde med el-selskaberne
fungerer rigtig godt. De synes, det er smart, at
de med en begrænset indsats kan sikre sig en ny
kunde ved at byde den laveste pris.«
En auktion tager typisk omkring 30 minutter,
og i løbet af den tid kan prisen sagtens blive budt
ned 50 gange.
»Det siger sig selv, at det er umuligt at opnå det
samme ved at ringe rundt,« siger Hanne Kjærskov.
Finurlige forklaringer
I dag er Get Through Power flyttet til lyse lokaler midt i Hinnerup, hvor væggene er prydet af
vindmøller og el-master. Listen af private virksomheder, der bruger el-auktionen vokser støt, og
blandt kunderne er TDC Hosting og Aarhus Lufthavn A/S. Det har til gengæld vist sig at være en
hård kamp at nå igennem til det offentlige.
»På et tidspunkt gennemførte vi en el-auktion
for Region Sjælland, som bruger cirka lige så meget strøm som Aarhus Kommune. Auktionen varede en halv time, og på den tid sparede Region Sjælland en million kroner på deres el-regning. Med al
den snak, der er om, at kommunerne skal spare
og skære ned på børnepasning og ældreomsorg,
er det da en nem og hurtig måde at få flere penge
i kommunekassen.« konstaterer Hanne Kjærskov,
der alligevel møder mange afslag i kommunerne.
»Vi har fået mange finurlige forklaringer på,
hvorfor de ikke vil benytte auktionen. For eksempel sad en kommunes byråd i det lokale el-selskabs
repræsentantskab, og derfor ønskede de ikke at
skifte selskab, selvom kommunen kunne spare
500.000 kr. Andre fortæller, at de har et personligt
forhold til deres el-rådgiver. Så plejer jeg at sige, at
det er da dejligt, for så vil han sikkert sørge for at
give dem den billigste pris på auktionen,« smiler
Hanne Kjærskov.
ren,« siger Hanne Kjærskov, der også mødte andre
myter, da hun startede det opsøgende salg.
»Flere var bange for, at de risikerede at miste
strømmen, hvis de skiftede selskab. Men det vil aldrig ske, for i Danmark er der forsyningspligt, så du
vil altid være sikret strøm,« fortæller hun.
Auktion på nettet
Hun startede med selv at ringe rundt til el-selskaberne for at få den bedste pris, men fandt hurtigt ud
af, at det var nødvendigt med en elektronisk auktion, så de interesserede el-selskaber kunne komme
med deres bud på samme tid.
Derfor har GTP fået udviklet sin egen auktionsplatform ud fra kundernes og bydernes behov. Her
bliver kundes forventede strømforbrug lagt ud, og elselskaberne byder så ind med en pris pr. kWh. Bagefter kan kunden vælge, hvilket selskab, der løber
med ordren.
»Det har vist sig, at alle, der har benyttet el-aukti-
Men hvorfor er det vigtigt at få det offentlige med?
»Fordi det kan give en besparelse, som er helt oplagt og ikke berører nogen personer. Vi kan ikke
være bekendt at købe dyr strøm og samtidig forringe vilkårene for mennesker. Personligt kan jeg
ikke se, hvorfor kommuner skal købe dyr el og så
ikke have råd til ordentlig pasning af vores ældre,«
siger Hanne Kjærskov, der for nyligt fik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ord for, at det lovmæssigt er i helt i orden, at kommunerne og regioner benytter el-auktionen. De offentlige instanser har nemlig været i tvivl om, hvordan udbudsreglerne skal tolkes, men den tvivl er nu fejet af
bordet, og Roskilde Kommune har allerede bestilt
en auktion, mens flere andre kommuner også har
vist interesse.
»Jeg er glad, fordi det beviser, at det nytter at
være vedholdende. Og jeg glæder mig også på Roskilde Kommunes vegne, fordi de nu kan sige til deres borgere, at de har købt strøm billigst muligt, og
dermed sparet nogle penge, som kan bruges i andet regi,« lyder det fra Hanne Kjærskov, som straks
har kastet sig over en ny udfordring.
»I august lancerer vi en ny måde at købe grøn
strøm på - altså el fra vedvarende energikilder. I
dag er grøn strøm alt for dyrt, og el-selskabernes
avance er for stor. Derfor vil vi hjælpe virksomhederne med at få miljørigtig strøm så billigt som
muligt,« fortæller Hanne Kjærskov, som på spørgsmålet om, hvad det bedste og værste ved at være
iværksætter er, svarer:
»Det bedste er, at det er mig, der får alting til at
ske. Det værste er, at det er mig, der skal få alting
til at ske. Og det bedste er også, når det lykkes.«
Get Through Power tjener 1.000 kroner per auktion plus et beløb afhængig af, hvordan udbudsmaterialet skal bearbejdes og antallet kWh, der
skal købes.
AVK Gummi fik billigere
el på et kvarter
Af Anneline Højrup
[email protected]
AVK Gummi A/S i Låsby laver avanceret gummi til industrien, blandt andet til sundhedsvæsenet, powertools, fødevareindustrien og drikkevandsforsyningen. I november 2010 lagde
virksomheden sit strømforbrug ud på Get Through Powers elauktion.
»Jeg gjorde mig da nogle overvejelser inden, fordi det var et
nyt koncept. Men det er helt klart en let og hurtig måde at få
indhentet konkurrerende priser,« fortæller administrerende
direktør Peter Lorentzen.
»Alternativt skulle jeg selv have tre el-selskaber til møde på
den samme dag, kigge deres tilbud igennem og vælge det bedste ud. Ved hjælp af el-auktionen fik jeg den billigste pris i løbet af et kvarter.«
Hvor mange penge sparede I?
»Det er lidt svært at sige, for det gælder om at gennemføre
auktionen på den rigtige dag, ligesom med aktier. Men vi har
formentlig sparet mellem tre og fem procent på vores el-regning. Det kan i hvert fald sagtens betale sig, selvom el-auktionshuset også skal have et honorar,« siger Peter Lorentzen, som afviser, at der har nogen ulemper ved at benytte el-auktionen.
»Jeg vil anbefale andre virksomheder at gøre det samme, og
vi lægger selv vores strømforbrug på auktion igen i år. Jeg følger el-priserne, og auktionen ligger klar og venter blot på, at vi
trykker på start-knappen, når prisen er rigtig.«
!Fire hurtige om el
Risikerer man at stå uden strøm, når man skifter el-selskab?
Nej, man er altid sikret strøm, uanset hvor meget man
skifter selskab. I hvert område er der et netselskab, der er
forpligtet til at sikre, at man ikke står uden leverandør. Har
man for eksempel glemt at forny sin aftale, træder en såkaldt
forsyningspligtleverandør til, indtil man træffer en ny aftale med
en anden leverandør. Netselskaberne er ansvarlige for at drive og
udbygge elnettet og holde øje med forbruget, mens leverandørerne
køber og sælger strømmen på markedet. Det eneste, der kan
forhindre, at man får strøm, har ikke noget med skift af elselskab
at gøre, men derimod hvis der eksempelvis sker et uheld med et
kabel.
Er det dyrt at skifte elselskab?
Nej, det koster ikke noget. Staten har bestemt, at selve det
at skifte elselskab ikke må koste noget. Alle skal kunne skifte
leverandør, uden at det har omkostninger for forbrugeren.
Desuden har man ret til at skifte, så mange gange man vil.
Er det besværligt at skifte elselskab?
Nej, man mærker ingenting. Når man har skrevet under, sker det
hele automatisk.
Får jeg to el-regninger, hvis jeg skifter elselskab?
Hvis du vælger at købe din strøm hos et selskab, som ikke er dit
net-selskab, vil du få to regninger. En regning fra netselskabet på
skatter, afgifter mv. og en regning på den frie markeds-el.
Kilde: Get Through Power