1. Hvordan skifter jeg elselskab?

Hvordan skifter
jeg elselskab?
En guide til at træffe den rigtige beslutning, når du vælger en ny elleverandør
Super nyttig guide #1 fra
Indholdsfortegnelse
1. Hvordan skifter jeg elselskab?
2. Hvordan kan jeg sammenligne elselskaber?
3. Variabel eller fast pris?
4. Er prisen det eneste, der betyder noget?
5. Hvordan bruger jeg elpristavlen.dk?
6. Hvordan undgår man at fare vild på elpristavlen?
7. Hvornår er det en god idé at skifte elselskab?
8. Hvor meget kan jeg i virkeligheden spare?
9. En eller to regninger?
10. Hvad er forskellen på en elsalgsvirksomhed og et netselskab?
11. Kan jeg risikere at strømmen går, når jeg skifter elselskab?
12. Er introduktionstilbud farlige?
13. Hvor kan der opstå problemer i forbindelse med et skift?
14. Hvordan gennemfører jeg et leverandørskifte i praksis?
15. Opsamling
16. Sammenligningstabel
1. Hvordan skifter jeg elselskab?
Det er meget nemt og hurtigt at skifte elselskab. Dog kan det være uhyre svært at
gennemskue præcis hvad man skal se efter, huske, læse og gøre i forbindelse med
skiftet, for ikke at stå i en dårlig situation, hvor man kan blive snydt eller bare dårligt
behandlet.
Det er derfor vi har lavet denne guide, så du nemt kan skifte selskab, samtidig med
at du er sikker på, at du har styr på alle fronter.
2. Hvordan kan jeg sammenligne elselskaber?
Når du skal finde ud af hvem du vil sammenligne, kan du tage udgangspunkt i to
parametre – pris eller kvalitet.
Strømmen i din stikkontakt vil være ens uanset hvem du vælger, men den kan være
billig eller dyr. Der er også kæmpe forskel på kundeservice i de forskellige virksomheder.
Tager du udgangspunkt i kvalitet, så kig på trustpilot www.trustpilot.dk/categories/
electricity
Tager du udgangspunkt i pris, så kig på elpristavlen www.elpristavlen.dk
Når du bruger elpristavlen skal du huske din kritiske sans, læs mere i afsnittet om ”elpristavlen”
Du kan også kigge på den enkelte virksomheds hjemmeside, hvor du kan læse mere om
hvorfor virksomhederne eksisterer, og hvad de arbejder hen imod – mangler den slags
information, så kan man hurtigt regne ud, at de eksisterer for pengenes skyld, og arbejder hen imod profit.
3. Variabel eller fast pris?
Nogle elselskaber taler om deres produkter, som var de huslån. De kan derfor finde på
at rådgive dig til at vælge en fastprisaftale frem for en variabel pris.
Men inden du takker ja til en fastprisaftale – som typisk er noget dyrere end den variable
pris – er det en god idé at undersøge, hvor store udsving der egentlig har været i den
variable pris de senere år.
NettoPowers gennemgang af elpriserne for de seneste to år viser, at det største udsving
i en enkelt måned betød en merpris på 14 kr. for en almindelig hustand. Den variable
pris er derfor et sikkert valg – og næsten altid billigere end en fastprisaftale.
4. Er prisen det eneste, der betyder noget?
Prisen er i elbranchen et meget vigtigt parameter. Det betyder bare ikke, at det er det
eneste parameter. Hvis du har stor grøn samvittighed, så betyder det meget, hvordan
strømmen bliver til.
Hvis du er træt af at se på et uigennemskueligt elmarked, så kan du vælge en leverandør
der arbejder for gennemsigtighed i markedet.
Og hvis du bare vil have den bedste service, så kan du gå på jagt efter det selskab, hvor
mennesker betyder mest.
Prisen er ikke det eneste, du skal se efter. En håndfuld selskaber arbejder med at tilbyde
andet og mere end den billigste pris.
5. Hvordan bruger jeg elpristavlen.dk?
For at bruge elpristavlen, skal du vide tre ting:
1. Om du er privat forbruger eller har en virksomhed.
2. Cirka hvor stort dit årlige forbrug er.
3. Dit postnummer.
Virksomhedsejere kan spare nogle afgifter og momsen, så de slipper billigere end private – derfor skal du oplyse om du er privat- eller ervhervskunde.
Når du søger på elpristavlen, får du vist en samlet pris pr. kWh for hvert produkt. Denne
pris inkluderer i nogle tilfælde et fast abonnement – Jo større dit forbrug er, jo mindre
betyder denne abonnementspris for den samlede pris pr. kWh. Derudover findes der
forskellige tilbud, som kun gælder i visse intervaller, f.eks. nogle produkter der kun kan
fås ved forbrug under 10.000 kWh eller over 10.000 kWh.
Postnummeret skal bruges, fordi nogle selskaber kun opererer lokalt, og fordi Danmark
er delt i en øst og vest zone, som har forskelligt prisniveau (afhængig af om strømmen
er svensk eller tysk). Selv om en leverandør har et landsdækkende produkt, vil prisen
således være forskellig på hver side af Storebælt.
6. Hvordan undgår man at fare vild på elpristavlen?
De produkter, der står på elpristavlen, er dem som elselskaberne gerne vil fremhæve.
Det er i alle selskabers interesse at ligge øverst på listen, og derfor bruges der nogle
gange nogle kneb, for at opnå dette. Der er derfor mange ting man skal holde øje med,
når man skal vurdere produkterne på elpristavlen. Her er en lille tjekliste, som du skal
gennemgå, hvis du overvejer et vælge et produkt:
Er dette et introduktionstilbud? Hvis ja, så find ud af hvad der sker efter kontraktens
udløb, altså hvad du bliver skiftet over på. Det kan både være dyrt og svært at undgå.
Detaljer omkring hvad der sker ved kontraktens udløb bør stå på produktet på elpristavlen, og hvis ikke der står noget, så skal man være på vagt.
Er der indregnet en rabat i prisen? Hvis ja, så beregn prisen uden rabat, så du kan se
hvor meget du kommer til at betale i fremtiden, altså hvor meget en almindelig kunde
skal betale.
Er den oplyste pris aktuel? På elpristavlen skal man for variable produkter oplyse en
gennemsnitspris for den seneste måned. Nogle gange glemmer en leverandør at opdatere prisen ved månedsskiftet, især glemmer de det ofte, hvis de kan komme højere på
på listen ved at undlade.
Har prisen været konsekvent lav i længere tid? For at få nogle kunder på krogen, kører
nogle selskaber med en meget lav pris i en måned eller to, tre måske fire. Hvis du overvejer at vælge et bestemt produkt, så tjek priserne for et år bagud. Hvis de ikke kan
oplyses nogen steder, heller ikke i telefonen, så vær varsom.
Vælger jeg nu det rigtige produkt? Mange elselskaber har mange produkter. Vær helt
sikker på, når du tilmelder dig, at det er det billige produkt fra elpristavlen, du er ved at
tilmelde. Selskaberne er ikke decideret ude på at snyde, men det kan bare være svært at
finde rundt hvis der er mange produkter at vælge imellem.
Hvor lang er bindingsperioden? Hos nogle leverandører binder du dig i op til 6 måneder.
Nogle har slet ikke nogen bindingsperiode. Det er som regel ikke farligt i sig selv at være
bundet, men man kan måske undre sig over hvorfor det skulle være nødvendigt, når nu
man tilbyder et godt og gennemsigtigt produkt.
Protip – Når du har fundet noget, du synes ser godt ud, så tjek leverandørens omdømme, f.eks. på trustpilot, og læs om nuværende kunders oplevelse af selskabet.
7. Hvornår er det en god idé at skifte elselskab?
Du kan i princippet skifte selskab når som helst, og det burde bare fungere helt gnidningsfrit. Imidlertid er der nogle ting der kan gå galt, og man kan undgå en del af det ved
at time sit skift helt rigtigt.
Det afgørende er, at sørge for at du ikke gennemfører et skifte lige midt i, at der kommer
en regning fra dit netselskab.
Hvis det er tilfældet, så står du med en regning der delvist dækker det samme beløb
som du betaler til dit nye elselskab, og det kan give noget ubehag eller besvær at få det
lavet om.
Derudover er det selvfølgelig en god idé at skifte selskab, så snart du opdager, at du kan
få et bedre tilbud hos en anden leverandør.
Det kan være i form at bedre service, billigere priser, eller en anden type produkt, der
bedre dækker dit behov. Hvis du ikke selv har tænkt over hvad du vil have fra dit elselskab, så er det i mange tilfælde en god idé at gøre så snart som muligt, da der kan være
mange penge at spare, og fordi der er mange forskellige niveauer af service at finde.
8. Hvor meget kan jeg i virkeligheden spare?
Det er meget forskelligt hvor mange penge man kan hente, ved at skifte elselskab. Hvis
man ikke har skiftet aktivt, så er der for gennemsnitshusholdninger i nogle tilfælde over
1000 kr. at spare om året, ved at vælge det billigste produkt.
Og selv hvis man kun kan spare 100-200 kr., så er det vel en god belønning for de 5
minutter det tager at skifte leverandør.
9. En eller to regninger?
Når du skifter elselskab, så får du lige nu én regning fra dit nye elselskab, og én regning
fra dit netselskab.
Netselskabet er den virksomhed, som ejer elnettet og målere i dit område, og de opkræver et abonnement for brug af deres ledninger, samt de lovpligtige afgifter for staten.
Det betyder, at du får to regninger, og hvis der opkræves gebyr for dem begge, kan det
være en unødvendig afgift.
Fra Marts 2016 (Hvor ny lovgivning træder i kraft) bliver det muligt for elselskaber at opkræve hele regningen, sådan at forbrugeren ikke står med to regninger.
10. Hvad er forskellen på en elsalgsvirksomhed og et
netselskab?
I Danmark findes der ét sammenhængende elnet, der forbinder produktion, elhandlere
og forbrugere.
Den del af nettet, der leder strømmen ud til hver enkelt husstand ejes af forskellige selskaber rundt om i landet.
Det er disse selskaber, der hedder netselskaber.
Selv om du køber el fra en elhandler, skal den stadig igennem netselskabets ledninger,
og det skal man altså betale for.
11. Kan jeg risikere, at strømmen går, når jeg skifter
elselskab?
Det korte svar er nej. Strømmen kommer samme sted fra, og skal altså ikke som sådan
omlægges. Derfor er der almindeligvis ingen risiko for en afbrydelse i forbindelse med et
skift.
12. Er introduktionstilbud farlige?
Introduktionstilbud er rigtig gode, hvis man ønsker at være en aktiv kunde, som hopper
fra selskab til selskab, for at nappe de billige introtilbud.
Man skal så bare passe på, at man ikke bliver fanget i en længere periode end ventet,
og at det virkelig er et godt tilbud. Man kan sagtens klare sig fint ved at springe frem og
tilbage mellem de gode tilbud, hvis man er villig til at bruge den tid det tager.
Hvis man gerne vil have en lav pris i længere tid, som bare fungerer uden besvær, så
skal man i store træk holde sig fra introtilbuddene.
13. Hvor kan der opstå problemer i forbindelse med
et skift?
En lille huskeliste til at slutte af med. Du skal være ekstra opmærksom på følgende:
Elpristavlen er en markedsplads, hvor sælgere kæmper om din gunst. Pas på de lumske
tricks, som er beskrevet i guiden ovenfor.
Der er andre parametre end pris, der kan have betydning for hvilken elleverandør, der
er bedst til dig. Mærk efter, hvad du har brug for, at din elleverandør skal kunne tilbyde,
og vælg efter det.
Planlæg timingen af dit skifte, så du ikke står i en uheldig situation med regningerne.
Husk at sammenligne langt bagud i tiden, og sammenlign sådan at du fjerner evt. indregnet rabat.
14. Hvordan gennemfører jeg et leverandørskifte i
praksis?
Det er, som sagt, meget nemt at skifte. Du skal sådan set bare vide hvor du bor, og hvor
meget strøm du cirka bruger i løbet af et år. Processen kan forløbe lidt hurtigere, hvis du
har dit aftagenummer klar, som du kan finde på din seneste elregning.
Det tager mellem 5 og 15 minutter at finde alt frem og udfylde onlineformularen, afhængig af hvem du vælger, og hvor langt væk du har gemt dine papirer.
Derefter ordner din nye leverandør sådan set resten, og sværere er det ikke.
Den eneste undtagelse er, hvis du flytter til en ny bopæl, samtidig med, at du skifter elselskab. Ved fraflytning skal man altid huske at opsige hos sin nuværende elleverandør.
Husk at sammenligne langt bagud i tiden, og sammenlign sådan at du fjerner evt. indregnet rabat.
15. Opsamling
I denne guide har vi lært –
•Hvordan man sammenligner elselskaber
•Forskellen på variabel og fast pris
•Hvad selskaber kan tilbyde ud over billig pris
•Hvordan man bruger elpristavlen.dk og undgår faldgruber
•Hvordan man timer et skifte
•Hvor meget man egentlig kan spare
•Hvorfor man får to regninger, og hvornår det ophører
•Forskellen på en elsalgsvirksomhed og et netselskab
•Problemet med introduktionstilbud
•Hvor man skal være ekstra opmærksom i forbindelse med et skifte
•Hvordan man helt lavpraktisk gennemfører et faktisk skifte
16. Sammenligningstabel
Selskab 1:
Selskab 2:
Nuværende selskab:
kWh pris sidste år
kWh pris sidste måned
Abonnement pr. år
Introduktionstilbud?
Bindingsperiode
Trustpilot Score
Grønt produkt?
Bestem selv:
Bestem selv:
Bestem selv:
Bestem selv:
NettoPower er et nyt elselskab, som har lave priser og markedets bedste kundeservice.
Vores priser er altid lave, så du behøver ikke skifte elselskab hver tredje måned for at få
den bedste pris. I 2013 blev NettoPower kåret som Danmarks billigste elselskab. NettoPower er desuden det eneste elselskab i Danmark, som scorer fem stjerner på Trustpilot. NettoPower handler om god kundeservice og gode priser til vores kunder –
Vi gør energi simpelt.