3. klasse
Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn......................................................................... 2 Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn............................................................. 6 Historiekanon og Indblik og udsyn................................................................. 7 Metodeværkstedet............................................................................................ 8 sy n Fortælleark.......................................................................................................12 Om historie....................................................................................................... 16 Danmark før Danmark...................................................................................24 en ne m Jægerstenalder................................................................................................28 Bondestenalder................................................................................................50 Det gamle Egypten...........................................................................................66 Bronzealder......................................................................................................80 Jernalder..........................................................................................................95 lg Værd at se.......................................................................................................115 Ti Dansken Online – virtuel jernalder.............................................................119 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Om systemet Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et fulddækkende historiesystem til undervisning i 3. – 9. klassetrin i grundskolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de overordnede læseplansdokumenter fra ministeriet. Hvad er historie Indhold Historie som fag en ne m sy n Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Ti lg Systemet består af en elevbog til hvert klassetrin. De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule i de yngste årgange. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller naturligt en central rolle i systemet, men også europæisk historie og globalhistorie inddrages. Deraf navnet indblik og udsyn. Navnet er så vidt dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. 2 hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan ved vi det. Med andre ord: udsagn, begreb og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvorfor det skete. Man kan med andre ord sige, at det er de to sidste begreber, der skaber historie. Indhold i Indblik og udsyn – historie for 3. klasse I grundbogen til 3. klasse arbejdes der med følgende temaer: Stenalder Det gamle Egypten Bronzealder Jernalder Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Om systemet • At eleverne får en idé om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv. • At eleverne ved noget om det danske kulturlandskab og kan finde og fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet. • At eleverne har en idé om udvikling af fællesskaber som familie, slægt og stamme. • At eleverne har en idé om den interkulturelle udveksling, der fandt sted i oldtiden. Grundbogen Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og Udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark og andre elementer, som findes i Lærerens Håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. en ne m • At eleverne har kendskab til hverdagen i andre kulturer i dette tilfælde Egypten, og at de kan perspektivere denne viden til hverdagslivet i Danmark i oldtiden som fx jordbrug. vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Selv om vi har mange billeder, har vi bestræbt os på at lave rolige sider, hvor eleven ikke er i tvivl om, hvor der skal læses. Rent læseteknisk har vi bestræbt os på at lade alle nye sætninger begynde på en ny linje, have fast venstrekant på teksterne og at holde sproget på et niveau, hvor alle i 3. klasse kan læse den, men hvor de gode læsere ikke synes teksten er alt for let. Ti lg Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet i 3. klasse er begrænset, og der er stadig en del elever, der endnu ikke har knækket læsekoden. Vi vil gerne have alle med, uden at tabe de gode læsere. Grundideen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der i 3.klasse slår ned på de punkter, som vi mener, bedst forklarer de historiske emner. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at Temaer Grundbogen er opdelt i temaer. Det samme er Lærerens håndbog, der er opdelt i de samme temaer som grundbogen. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaer er, forslag til, hvordan man kan arbejde med opslaget, baggrundsviden og endelig aktivitetsark. Faglig baggrundsviden sy n Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om livet i oldtiden. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne i 3. klasse. Vægten er derfor lagt på: Opbygning af lærerens håndbog Lærerens håndbog udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som af den ene eller den anden grund ikke er gengivet i elevbogen. De fleste af tegninger og kort er tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Lærerens håndbog rummer et omfattende afsnit med faglig baggrundsviden til alle temaer i perioden. Her kan læreren finde den historiske viden, der er nødvendig for arbejdet med perioden. Plancher og illustrationer findes på meloni.dk til download. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at støtte og perspektivere de enkelte opslag. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. En del af aktivitetsarkene lægger op til at tage eleverne med på tur. Det er tanken, at alle aktivitetsark på den ene eller anden måde hjælper eleven med at perspektivere stoffet i bogen. Det er lige fra mellemfolkelig mobilitet til undersøgelse af affaldet fra i går. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 3 Om systemet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skulle have kendskab til historisk metode. Det er ikke meningen, at eleverne skal mestre historisk metode efter 3. klassetrin, men afsnittet med metode giver nogle øvelser, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed om ting, der er vigtige, når man arbejder med historie. Fortælleark Netdelen På siderne er der forskellige elementer. Grundtekst Grundteksten afsluttes på hvert opslag. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Fortiden fortæller Her er der elementer, der giver eleven en idé om fortiden som historisk kilde. Det kan være både billeder som fx af en pilespids eller en kildetekst. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Ti lg Netdelen til Indblik og udsyn vil udover ekstra viden om de forskellige perioder også indeholde en del videooptagelse. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Ribes vikingefortid. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på de før omtalte Interactive White Boards. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer De forskellige opslag er samlet i temaer. I 3. klasse udgør hvert tema en tidsepoke, dvs. sten-, bronze- og jernalder samt Det gamle Egypten. Derudover er der et indledende tema, hvad er historie. 4 Arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne en ne m I Lærerens håndbog findes desuden en række fortælleark. Fortællearkene er ”gode historier” og fortællinger. Det kan være både fiktions- som fakta/ kilde-tekster. Arkene kan inddrages i det omfang, som læreren finder det passende. Opbygning af opslag Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at snakke på klassen om, hvilke ting eleverne forbinder fx med stenalder. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? sy n Metode-værkstedet Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos Der er lagt vægt på en informativ billedside. Tidsfriser Selvom Indblik og udsyn er opbygget kronologisk, er en tidsfrise et godt redskab til at styrke elevernes kronologiske forståelse. Tidsfrisen kan laves på forskellige måder, men et forslag kunne være at bruge nogle af billederne fra netdelen til at påhæfte tidsfrisen i de respektive perioder fx jættestuer i stenalderen. På den måde får eleverne noget konkret at forbinde tidsperioderne med. Elevernes skal ved slutningen af 4. klasse kunne etablere en tidsfrise og relaterer den til egen livsverden jvf. Fælles Mål 2009. Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Om systemet Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne - enkeltvis eller i grupper - fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte emner og temaer. Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. Processtart • Hvad har vi nået, og hvad mangler vi? • Hvad går godt? Og hvad går mindre godt? • Hvad fremmer processen? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. • Hvordan var det faglige udbytte af undervisningen? • Hvordan var udbyttet af underv isningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? en ne m Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen – fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. • Hvor langt er vi nået i processen? sy n Logbog & Evaluering Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende, man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. • Hvilke type mål er der tale om? • Hvad var godt? Og hvad var mindre godt? • Hvad lærte jeg/vi? Perspektivering/ opfølgning/nye mål • Hvad kan det, vi har lært, bruges til? • Og hvad forventer vi, at det bliver brugt til? lg • Hvorfor ser de ud, som de gør? • Levede forløbet op til forventningerne? • Hvor præcise er de? • Er det muligt at tage stiling til, hvorvidt de nås? Ti • Er de realistiske? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende, eller med en bestemt hyppighed. • Hvordan kunne vi arbejde videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål – nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen – fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab på fx opslagstavlen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 5 Fællels Mål Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter de nye Fælles Mål 2009, der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Specielt for de yngste årgange er, at undervisningen også omfatter historiekanon. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget Udvikling- og sammenhængsforståelse • Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv Trinmål efter 4. klasse Hovedvægten er i de første årgange lagt på kultur- og socialhistorie som foreskrevet i trinmål efter 4. klasse i Fæl- Kronologisk overblik Trinmålene for 4. klasse lyder således: Fortolkning og formidling • Gengive historiske fortællinger fra dansk historie • Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden • Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv • Opsøge viden om fortiden i forskellige typer af medier en ne m • Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform les Mål 2009. Efter 4. klasse vil fokus flytte til den politiske historie. Dog ikke således, at kultur, social og økonomisk historie lades i stikken. Disse områder vil indgå som et naturligt element i bøgerne. op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. sy n Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 • Kende til hverdagen i andre kulturer Ti lg Ved at følge Indblik og udsyn for 3. og 4. klasse vil man opfylde trinmålene. 6 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Historiekanon Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 8 8 8 Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Kalmarunionen Columbus 8 8 8 en ne m Reformationen Christian 4. 8 8 8 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. sy n Absalon 4. kl. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse 8 8 8 Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 lg Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Ti Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht 1992 11. september Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 7 Metodeværkstedet Metodeværkstedet Læs billedet Billede 2: Bondegård Det vil være relevant at stille følgende spørgsmål til alle billeder. Det er ikke alle, der kan besvares, man sådan er det tit i metode. Så er vi rykket på landet. Her er der tale om en ældre bondegård. Men hvad er det, der gør, at vi kan sige, at det er en bondegård? De fleste af børnene vil ganske sikkert sige, at det er en bondegård, men hvad er det, der gør, at de kan afkode billedet? Det er måske stadig en bondegård, men der er også bed & breakfast på bondegården i dag, som det kan ses af billedet. 1. Hvad slags hus er der tale om a. Hvordan ved vi det? b. Hvad blev det brugt til? c. Bliver det stadig brugt til det? 2. Hvornår er det bygget? 3. Hvor er vi henne? 4. Hvor gammelt er billedet? en ne m Metodeværkstedet skal derfor opfattes som et tilbud. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. På metodearkene er der 4 billeder. Nedenfor er knyttet nogle kommentarer til metodearket. Man kan også vælge at bruge andre billeder, fx kan eleverne selv bidrage med billeder fra fx deres ferie. Hvis der er bjerge på billedet, kan man jo hurtigt slå fast, at det ikke er taget i Danmark etc. Billede 1: Bronzealderhus På billedet ses et rekonstrueret bronzealderhus ved Hollufgård i Odense. Det vil nok være for meget forlangt, at eleverne skal kunne tidsfæste huset til bronzealderen, men de bør dog kunne sige, at det er meget gammelt. Man kan også sige, at billedet må være nyere end huset, da man jo ikke havde muligheden for at tage billeder dengang. Ti lg Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Det kan fx kornsejl, hvor man kan se, hvor slidte de er, eller fotos, hvor der er ting, der ”afslører” om fx tidsperiode eller personer, der var til en begivenhed. 8 sy n I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med ”rigtig” historisk metode i 3. klasse. Opslaget ”Hvad er historie” lægger op til en snak om, hvad historiske kilder er, så eleverne får en fornemmelse for, hvad fagdisciplinen historie baseres på. Billede 3: Villa Her er der tale om en villa. Det står faktisk på husgavlen: Villaen 1905. Dermed kan man også slå fast, hvornår det er bygget. Man kan også sige, at billedet er nyere end huset, da der står en moderne bil ved siden af huset. Billedet kan altså ikke være fra 1905. Man kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men sandsynligvis bliver huset ikke længere brugt, da der er store træplader for vinduerne. Billede 4: Kontorbygning Her er der tale om en moderne kontorbygning opført i bl.a. glas. Valget af materiale vil gøre, at de fleste af eleverne vil kunne sige, at det er en moderne bygning. Det kan være svært at tidsfæste den, men den er i hvert fald ikke gammel. Firmanavnet for revisionsfirmaet Deloitte afslører, at der er tale om en kontorbygning. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Metodeværkstedet For mange år siden, da DR var den eneste kanal, var der er quiz, der hed ”Hvad er det”. Det var en quiz ledet af Piet van Deurs, og den gik i al sin enkelthed ud på, at museumsfolk udvalgte forskellige genstande, som deres kolleger så skulle gætte anvendelsen af. Det er vigtig at være omhyggelig med sine observationer specielt som arkæolog. Desuden er det en god idé at bruge sin sunde fornuft. Hvis noget ligner en gaffel, er der en vis sandsynlighed for, at det er en gaffel. Mange ældre kilder er overleveret mundtligt. Det gælder fx de berømte fortællinger af Homer: ”Iliaden” og ”Odysseen”. Begge er blevet genfortalt gennem generationer for til sidst at være blevet skrevet ned. Som historiker er man selvfølgelig interesseret i, at kilderne bliver gengivet så nøjagtigt som muligt. Prøv at læse en kort historie op for eleverne og lad dem skrive historien ned. Er det den samme historie? En anden variation kan være at lade eleverne genfortælle historien til næste historietime. Brug evt. fortællearket med sagnet om kong Skjold. Ti lg en ne m En tilsvarende øvelse kan man også lave i klassen. Lad eleverne gå på opdagelse i hjemmet eller evt. på skolen efter gamle sjove ting. Find ud af, hvad det er, hvornår de er fra, og hvad de har været brugt til. 1 point for hvert rigtig svar. Genfortæl en historie sy n Hvad er det? Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 9 Metodeark Læs billedet Ti lg 2 en ne m sy n 1 10 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Metodeark Læs billedet Ti lg 4 en ne m sy n 3 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 11 Fortælleark Fortælleark Fortælleark 1: Saxo om Danmarks udbredelse Tacitus var en romersk politiker og skribent. Han har udgivet talrige værker om historie. Beretningen om Germanien, hvorfra tekststykket stammer, blev udgivet i 98 e.v.t. Tacitus har, som de fleste andre fagforfattere på den tid, også øje for den gode historie, også selvom den ikke var underbygget rent kildemæssigt. Det er tvivlsomt, om Tacitus nogensinde har været i Germanien. Det meste af beretningen må derfor bygge på andres fortællinger. Det gengivne tekststykke er ofte blevet brugt som forklaringsmodel på moseligene som fx Tollundmanden. Det er det sidste stykke, der fortæller om trælle, der ofres i en sø. Der omtales desuden en ceremonivogn. Man har faktisk fundet en meget flot vogn fra perioden, Langå-vognen, som i dag kan ses på Nationalmuseet. Måske er det sådan en vogn, Tacitus omtaler. en ne m Den første samlede Danmarks historie blev nedskrevet af munken Saxo. Værket hedder ”Om danernes bedrifter”, og der var tale om et bestillingsarbejde fra biskop Absalon. Det er derfor ikke overraskende Absalon og dennes slægt, Hviderne, der bliver mest positivt fremstillet i værket. Tekststykket kan danne udgangspunkt for en øvelse med atlas. Fortælleark 2: Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Placering i forhold til grundbog: Danmark før Danmark Arbejdsspørgsmål: Placering i forhold til grundbog: I mosens dyb lg Hvordan så Danmark ud på Saxos tid? Hvordan ser Danmark ud i dag? Ti Undersøg Danmarks geografiske udvikling. Fortælleark 3: Kong Skjold Sagnet om kong Skjold menes at stamme fra vikingetiden. Vikingerne fortalte også historier om fjerne forfædre. Det var de forfædre, der havde været med til at skabe Danmark og den danske identitet. Det var danske superheltehistorier, der fremstillede vikingerne, som vikingerne gerne ville se sig selv. De er ganske givet blevet fortalt igen og igen for til sidst at blive skrevet ned. sy n Fortælleark er en række gode historier med relation til de forskellige temaer i bogen. Det er ikke meningen, at eleverne selv skal læse arkene. Arkene kan enten læses op som den gode historie eller kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med de relaterede grundbogsopslag. Arbejdsspørgsmål: Tegn vognen Tror du, Tollund-manden blev ofret? Opfør scenen som skuespil De fleste af sagnene er nedskrevet efter vikingetiden. Det er derfor ikke nemt at vide, hvordan den oprindelige historie har været. Mange af sagnene minder om andre landes sagn, som er sat ind i en dansk ramme, hvor personerne har fået danske navne osv. Sagnene er ofte svære at placere både geografisk og tidsmæssigt. De foregår ”for mange år siden”. Dvs. at sagnet om kong Skjold må finde sted i jernalderen eller tidligere. Sagnene tager til tider udgangspunkt i en historisk person eller begivenhed, men har ellers ikke meget tilfælles med virkeligheden. Alligevel har mange af dem fået lov til at leve videre i den danske bevidsthed og lægger i dag navn til fx gader og veje. Placering i forhold til grundbog: Kongen i Gudme Arbejdsspørgsmål: Hvem var kong Skjold? Tror du, at der har levet en kong Skjold? Tegn en scene fra historien Opfør en scene fra historien 12 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Fortælleark 1 - Saxo Saxo om Danmarks udbredelse Efter Jylland mod øst finder man Fyn, der kun er adskilt fra fastlandet ved et ganske smalt farvand. Og ligesom Fyn mod vest vender ind mod Jylland, vender det mod øst ud til Sjælland, som må fremhæves for sin usædvanlige rigdom på alle fornødenheder. Denne ø er smukkere end nogen anden del af riget, og man siger, at den ligger midt i Danmark med lige lang afstand til alle landets yderkanter. sy n Midt ned mellem Sjællands østkyst og Skånes vestkyst skærer sig et sund som hvert år giver fiskerne kæmpemæssige fangster i nettene. Hele farvandet er som regel så fuldt af fisk, at skibene til tider sætter sig fast og dårligt nok kan drives frem med årerne, så man behøver ikke fiskeredskaber, men kan ganske enkelt samle fiskene op med hænderne. Fra Skåne skyder Halland og Blekinge sig frem som to grene på én træstamme, der bøjer sig vidt ud fra hinanden og rækker op i hver sin retning, nemlig mod Gotland og mod Norge. en ne m LANDET LIGGER sådan, at dets yderområder dels afgrænses af andre lande, dels omsluttes af havets bølger. De indre områder omskylles af havet, der snor sine arme ud og ind og til tider bliver til smalle og snævre sunde, til andre tider breder sig ud til en åben bugt og danner en lang række øer. Resultatet bliver, at Danmark er gennemskåret af havets bølger og kun har få landfaste dele, der er adskilt fra hinanden af store mængder vand i snoede og slyngede sunde og bælter. Af disse er Jylland det danske riges hovedland både på grund af sin størrelse og fordi landet begynder dér, for det ligger forrest og strækker sig helt ned til det tyske område. Fra Tyskland adskilles det af floden Ejderen, mens det mod nord bliver noget bredere, før det løber ud i stranden mod det norske hav. I Jylland ligger den fjord, der kaldes Limfjorden, og som er så rig på fisk, at den formodentlig forsyner indbyggerne med lige så meget føde som alt landbrugslandet tilsammen. Ti lg Op til Jylland ligger også det Lille Frisland, der krummer sig ind fra Jyllands fremspring med lavtliggende marker og fladt land, der giver stort udbytte, fordi det bliver oversvømmet af havet. Men om disse voldsomme oversvømmelser er mest til gavn eller til fare for befolkningen, er svært at sige. For i kraftig storm kan havet bryde igennem de diger, de bygger for at holde det ude, og oversvømme det dyrkede land med så store vandmængder, at det fra tid til anden skyller ikke alene afgrøderne, men også menneskene og deres huse bort. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 13 Fortælleark 2 - Tacitus Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Vognen, klædet, og – hvis man ellers vil tro det – gudinden selv vaskes så i en sø, der ligger i hemmelig fjernhed. Det arbejde blive gjort af trælle, der straks efter sluges af søens dyb. Det har skabt en uvidenhed om det væsen, som kun de dødsviede får lov at se. Ti lg en ne m På en ø i havet er en ubesmittet lund, og i den er en indviet vogn, som dækkes af et klæde. Kun præsten har lov til at røre ved vognen. Det er ham, der mærker, når Gudinden er til stede i sit allerhelligste, og i dyb ærefrygt ledsager han hende, når hun kommer kørende, trukket af okser. Så er der glade dage, alle de bopladser, som hun finder værdige, er smykket til fest. Man begynder ikke krig, man bærer ikke våben, alt jerngrej holdes låst nede, man føler og elsker fred og ro i den tid, men kun til præsten fører Gudinden tilbage til helligdommen, når hun er blevet mæt af samvær med dødelige. sy n Intet af de folk er der noget mærkeligt ved, bortset fra at de alle dyrker Nerthus – det betyder Moder Jord – og tror, at hun griber ind i menneskers handlinger og kommer kørende til sine folk. 14 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Fortælleark 3 - Kong Skjold Kong Skjold Da skibet gled op på stranden, gik mændene hen mod skibet. De havde sværd og økser parate - man kunne aldrig vide i disse tider. I skibet fandt de en lille dreng. Han var omgivet af flotte våben og kostbare sager. Han måtte være sendt af guderne, tænkte mændene. Man tog derfor den lille dreng og bar ham til det sted, hvor man valgte konger. Drengen blev valgt til konge med navnet Skjold. Navnet blev valgt, fordi han skulle beskytte Danmark som et skjold. Sammen med Alvilda fik Skjold mange børn. Flere af dem blev konger i Danmark. De blev kaldt Skjoldunger. Skjold var en god konge. Han var hård, men altid retfærdig. Han hjalp alle dem, der havde brug for hjælp og straffede dem, der snød. Han var også god over for sin livvagt. De fik ikke løn. I stedet for måtte de dele byttet, når de var i krig. Skjold sagde, at æren for sejren tilkom ham, og at hans mænd til gengæld skulle have guldet. en ne m Skjold voksede og blev hurtigt stor og stærk. Så stærk, at han allerede, da han var meget ung, fik lov til at gå på bjørnejagt med de voksne. Skjold sendte derfor nogle mænd til Skates far for at forhandle. Men Skates far ville ikke forhandle. Hvis både Skate og Skjold ville have Alvilda, måtte de kæmpe om hende. Det var Skjolds mænd ikke meget for. Skate var nemlig meget større en Skjold. Men det blev en kort kamp. Skjold dræbte Skate og vandt sig Alvilda. Men ikke nok med det. Tyskerne skulle også afstå et stort stykke land til Danmark. sy n En dag stod en flok mænd ved kysten og kiggede efter et skib, der nærmede sig. Det var et flot skib, men det så ikke ud til, at der var nogen om bord. På en jagt kom han væk fra de andre mænd. Pludselig kom en bjørn farende mod ham! Men Skjold blev ikke bange for den. Tværtimod fangede han bjørnen med sit bælte og holdt den fast, indtil de voksne mænd kom og hjalp med at dræbe den. En dag, da vinden var i den rigtige retning, skubbede Skjolds mænd skibet med den døde konge ud fra stranden. Det var et smukt skib, der førte kong Skjold af sted mod guderne, hvor han var kommet fra. Ti lg Da Kong Skjold blev 15 år, besluttede han sig for at gifte sig. Han havde udset sig den smukke prinsesse Alvilda. Det var blot det problem, at også den tyske prins Skate ville have hende. Da Skjold blev gammel og kunne mærke, at han snart skulle dø, sagde han til sine mænd: ”Jeg vil ikke begraves”. Han ville i stedet lægges i det skib, han var kommet til Danmark i. Sådan blev det. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 15 Tema - Om historie Forslag til indfaldsvinkler • Hvad er gammelt? • Hvordan kan man bestemme om noget er gammelt. • Hvad er vigtigt? Er nogle ting vigtigere end andre? Ti lg en ne m sy n • Din families historie, hvor kommer den fra etc. 16 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Om historie Tips og ideer til arbejdet med temaet Om historie Opslaget er en let introduktion til brug af kilder i historie. Målet er, at eleverne forstår, at forståelsen af fortiden dannes af mange forskellige ting som fx ting, man finder i jorden, fotografier eller bøger. Alle er ting, der kan danne basis for en forståelse af fortiden. Læringsmål Alle kilder er en del af fortiden og kan derfor bruges som levn. Levn kan bruges til at sige noget om den tid, de er opstået i, fx kan man med en stenøkse fra stenalderen sige, at man havde økser i stenalderen og noget om, hvordan de så ud. Levn kan med andre ord sige noget om den situation, de er opstået i. Beretninger derimod siger/ beretter noget om fortiden. Det kan fx være en avisartikel, en indskrift eller en bog. en ne m Opslaget har til formål at vække elevernes interesse for historie, samt give dem en idé om, hvad historie er og hvilke ting, der er med til at skabe historie. Kildebegreber og kildekritik vil blive behandlet i bøgerne til overbygningen. Faglig baggrundsviden Historikere og arkæologer Datering Der er flere måde at datere fundne genstande på. Nogle af de mest almindelige er: Kulstof 14 Alle levende organismer indeholder kulstof 14. Kulstof 14 er et radioaktivt materiale. Når organismen, fx en plante, dør, begynder nedbrydningen af Stratigrafi Denne metode går ud på at analysere kulturlagene, der er opstået gennem tiden. I gamle byer, fx Ribe, hvor kulturlaget er let at se, skal man blot sammenligne med domkirkens niveau i forhold til resten af de omgivende huse. Metoden går så ud på, at ting fundet i samme lag, må være nogenlunde lige gamle. Dendrokronologi Dendrokronologi bruges, når man skal undersøge træ. Det går i al sin enkelthed ud på, at tælle årringene i træet. Ud fra det kan man bestemme træets alder, men man kan også se, om træet er fældet først eller sidst i vækstsæsonen. Endvidere kan man bestemme, hvorfra træet Arkæolog der nænsomt fjerner jord med en pensel. Ti lg Både historikere og arkæologer beskæftiger sig med fortiden. Den meget firkantede skillelinje mellem de to fag er, at historikerne tager sig af perioder, hvorfra der er overleveret skriftlige kilder. Arkæologerne beskæftiger sig med tiden før. I virkeligheden er grænsen mere flydende. Det er fx svært som historiker at arbejde med antikhistorie, hvor kildematerialet nogle gange er begrænset, uden at inddrage arkæologisk materiale. Det samme gælder for arkæologer. Mange gange kan skriftlige kilder styrke og forklare fund gjort under udgravninger. kulstoffet. Kulstof 14 har en halveringstid på cirka 5.700 år. Så hvis man kender det oprindelig indhold af kulstof, kan man ud fra det nuværende indhold af kulstof datere organismen, i dette tilfælde planten. sy n Hvad er historie? Elevbogen side 4-5 Kilder Normalt arbejder historikere med kildebegreber som levn og beretning. Herunder er en meget kort definition af de to begreber. Eleverne bør ikke introduceres for begreberne. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 17 Tema - Om historie Aktivitetsark en ne m Det kan man, fordi forskellige træarter har forskellig vækst i forskellige områder. Fx vokser et egetræ i Danmark ikke på samme måde i Irland. Det er på baggrund af denne viden, at man har kunnet fastslå, at det store krigsskib fra Skuldelev, som i dag er udstillet i Roskilde, er bygget i Dublin. De dendrokronologiske undersøgelser viste nemlig, at træerne, det er bygget af, voksede i Irland. Hvis man bruger flere af metoderne sammen, kan man ofte lave en ret præcis datering af et fund. sy n kommer. Metoden kræver, at der er bark tilbage på træet. Ud fra tabeller kan man se, hvor og hvornår træet er fældet. I Danmark har man en tabel, der dækker egetræers vækst siden 200 f.v.t. Lad eleverne fortælle deres historie. Hvor kommer de fra, hvor er de født etc. Diskuter evt., hvorfor der er forskelle og ligheder. Aktivitetsark 2: Din families historie Hvor kommer I fra? Aktivitetsark 3: Find gamle fotos Fotografer forskellige ting og gå på jagt i fotoalbummet derhjemme. Find fx billeder af bedsteforældrene. Gamle biler og cykler. Lav forskellige kategorier og sæt billederne op på opslagstavlen, så alle kan se dem. Diskuter, hvorfor ting ændrer sig. Ti lg Aktivitetsarkene har til formål at danne en smule historiebevidsthed hos eleverne. Det er vigtigt, at de får en fornemmelse af, at de selv er med til at skabe historie. Aktiviteterne inviterer ikke blot til at inddrage eleverne, men også til en vis grad forældre/familien. Aktiviteterne er også tilrettelagt således, at to-sprogede elever kan inddrage deres kulturelle baggrund. Det vil også gøre det klart for eleverne, at der er forskel på, hvordan folk lever rundt omkring i verden. Aktivitetsark 1: Din historie 18 Lad eleverne markere på kortet, hvor de, deres far og mor og bedsteforældre kommer fra. Er der store forskelle? Er der forskel på afstandene mellem mor og far og mellem bedsteforældrene. Øvelsen kan bruges til at forklare en stigende mobilitet mellem folk. Sandsynligvis er afstanden mellem forældre større end mellem bedsteforældre eller længere ude i leddene. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Aktivitetsark 1. Elevbog side 4-5 Din historie Vi kommer alle sammen forskellige steder fra og har en forskellig historie. Nu skal du skrive din livshistorie. Ti lg en ne m sy n Du kan fx fortælle, hvor du blev født, hvor gammel du er, hvad din mor og far hedder, og hvad du laver i din fritid. Aktivitetsark til kopiering 19 Aktivitetsark 2. Elevbog side 4-5 Din families historie Hvor kommer I fra? Ved du, hvor din mor og far kommer fra? Kommer de fra Esbjerg, Rødby eller måske fra Tyrkiet? Ti lg en ne m sy n Og hvor kommer dine bedsteforældre fra? Prøv at finde ud af, hvor din mor og far kommer fra. Sæt et kryds på kortet, hvor de kommer fra. Prøv at gøre det samme med dine bedsteforældre. Prøv at sammenligne dine kort med dine kammeraters. 20 Aktivitetsark til kopiering Ti lg en ne m sy n Aktivitetsark 2a. Elevbog side 4-5 Aktivitetsark til kopiering 21 Ti lg en ne m sy n Aktivitetsark 2b. Elevbog side 4-5 22 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 3. Elevbog side 4-5 Find gamle fotos En cykel er en cykel, eller er den? Ting ændrer udseende gennem tiden. Ti lg en ne m sy n Nogle ting ændrer sig meget, andre ændrer sig næsten ikke. Beslut sammen i klassen, hvilke ting I vil undersøge. Det kan fx være biler, cykler og skoletasker. Gå så på jagt i fotoalbummet, biblioteket eller på internet efter billeder af tingene. Husk at skrive ned, hvornår billedet er fra. Hæng billederne op på opslagstavlen og sammenlign dem. Aktivitetsark til kopiering 23 Tema tema - Danmark før Danmark Forslag til indfaldsvinkler • Hvad vil det sige at være dansk? • Hvilke ting er specielt danske? • Hvem bestemmer, hvad der er dansk? Ti lg en ne m sy n • Hvilke ting forbinder vi med andre lande? 24 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Danmark før Danmark Tips og idéer til arbejdet med temaet Danmark før Danmark Dette opslag skal gøre det klart for eleverne, at Danmark ikke altid har været Danmark. Det har desuden til formål at få eleverne til at tænke over, hvad det egentlig vil sige at være dansk. Hvad er det, vi forbinder med Danmark, og er tingene specielt danske. Hvis man har to-sprogede i klassen, kan man passende inddrage, hvad de opfatter som værende specielt for den kultur, de kommer fra. Læringsmål Aktivitetsark Aktivitetsarkene skal dels give eleverne en idé om, hvad et godt land er, dels, hvordan der ser ud i andre lande. Arkene skulle gerne give lidt stof til en snak om, hvordan der ser ud andre steder og hvorfor. Dette kan bl.a. ske på baggrund af snakken fra det første tema. en ne m Temaet skal give eleverne en idé om, at Danmark ikke altid har været Danmark, samt hvad vi forbinder med Danmark. skabt dale og fjorde, men også af klimaændringer. I løbet af stenalderen ændrede temperaturen sig flere gange voldsomt. Det betød, at store vandmængder skiftevis blev bundet og frigjort ved polerne, med deraf følgende vandstandsændringer. Desuden begyndte landet at hælde, da isen smeltede bort. Det betød, at den nordvestlige del af Danmark hæves, hvorimod den sydøstlige del synker. sy n Danmark før Danmark Elevbog side 6-7 Faglig baggrundsviden Landskabsdannelse Aktivitetsark 4: Beskriv dit eget land – hvad lever man af, flag, hvordan ser der ud Prøv at lade eleverne lave deres eget land. Lad dem tegne et flag og beskrive, hvordan landet ser ud. Hvem bor i landet, hvad lever de af, hvordan ser landskabet ud? Ti lg Danmark er formet af is, vand og vind. Det danske landskab blev skabt af de sidste istider, hvor isen groft sagt har transporteret en stor del af landet hertil udefra. Undtagelsen er en del af Bornholm, hvor grundfjeldet når op til overfladen. Det er den sidste istid, kaldet Weichsel, der har givet landet det meste af sin nuværende form. I Weichsel-istiden var det meste af landet dækket af is. Kun en del af Vestjylland og Sønderjylland var ikke dækket. De dale, der tidligere havde været i området, blev fyldt op med sedimenter, som smeltevandet fra iskappen førte med sig. Det betød, at landet i Vest- og Sønderjylland blev en stor flad slette. Enkelte steder modstod højdedrag smeltevandet, det som i dag kaldes bakkeøer. Resten af landet er præget ikke blot af gletsjerne fra den sidste istid, der har Aktivitetsark 5: Hvordan ser der ud i andre lande? Lad eleverne fortælle om et land, de har været på ferie i eller kommer fra. Prøv at sammenligne med de ting, de kender fra Danmark. Hvorfor er der forskelle og ligheder. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 25 Aktivitetsark 4. Elevbog side 6-7 Beskriv dit eget land En gang imellem synes du sikkert, at der er nogle ting, der er underlige. Hvorfor må man fx ikke cykle indenfor på skolens gange? Nu kan du lave dit helt eget land. Du skal tegne et flag. Beskrive hvordan landet ser ud, er der bjerge, strande eller skov? Ti lg en ne m sy n Er der en konge eller en præsident? 26 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 5. Elevbog side 6-7 Hvordan ser der ud i andre lande? Du har måske været på ferie i udlandet. Her så du måske ting, der var anderledes end i Danmark. Hvilket land var det? en ne m Prøv at skrive nogle af forskellene ned. sy n Hvornår var du der, og hvad lavede du der? Ti lg Måske har du også nogle billeder, du kan vise klassen? Aktivitetsark til kopiering 27 Tema - Jægerstenalderen Forslag til indfaldsvinkler • Hvor bor der mennesker? • Hvorfor bor de der? • Hvorfor flytter folk? • Hvordan skaffer man sig føde/mad? Ti lg en ne m sy n • Hvordan har det været at leve dengang? Forslag til indfaldsvinkler • Hvordan ser landskabet ud, hvor I bor? • Kender i andre landskaber fra fx ferier? • Hvad har indflydelse på landskabsdannelsen? • Klimaforandringer Forslag til indfaldsvinkler • Hvordan bor du? • Hvad smider vi ud? • Hvordan vil det være at rode i vores affald om 6000 år? • Hvilke redskaber havde stenaldermanden? • Hvordan har det været at leve dengang? 28 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jægerstenalderen Tips og idéer til arbejdet med temaet Jægerstenalderen En stor køkkenmødding Elevbog side 12-13 Siderne skal give eleverne en forståelse for, hvordan mennesket kom til Danmark, og samtidig et indblik i, hvordan de levede og ikke mindst, hvorfor de valgte at slå sig ned i Danmark. Ved at inddrage neandertalerne kan man desuden arbejde med menneskets historie fra abe til menneske. Derudover drages kildeaspektet endnu en gang ind via pilespidsen. Opslaget er et rigtigt samtaleopslag, hvor man ud fra siderne og teksten kan diskutere livet på en boplads i jægerstenalderen. Lad eleverne gå på opdagelse på siderne og diskuter de ting, de finder. Sæt dem evt. i perspektiv til det liv, som eleverne selv lever. Se side 36-37. Landskabet i stenalderen Elevbog side 10-11 Læringsmål Kanonpunkt Ertebølle. De første mennesker Det hele begyndte i Afrika Menneskets udvikling startede i Afrika. De første eksemplarer, der adskilte sig tilstrækkeligt meget fra aberne til at blive opfattet som en selvstændig art, kunne ses gående omkring for cirka 5 millioner år siden. De ældste fund er blevet gjort i Etiopien og er mere end 4 millioner år gamle. Der var tale om en chimpanselignende art, der dog gik mere oprejst på to ben, end chimpanser gør i dag. en ne m Opslagene har til formål at give eleverne en idé om menneskets spredning. Hvordan kom de første mennesker til Danmark? Hvordan udviklede mennesket sig? Hvordan levede mennesket i jægerstenalderen? Hvad spiste de? Hvilke redskaber brugte de? Ligeledes er det målet, at eleverne får en idé om, hvilken betydning landskabet har for menneskets levevilkår. Næste skridt i udviklingen fandt sted for omkring 4 millioner år siden. Der var tale om en menneskelignende art, der dog var noget mindre end nutidige mennesker. Man har i Etiopien både fundet fodspor fra arten og et skelet af en kvinde. Fodsporene er ikke anderledes end de aftryk, som det moderne menneske afsætter. De er blevet bevaret ved, at aske fra en Ti lg Opslaget skal give eleverne en fornemmelse af, at landskabet er under stadig forandring. Danmark har ikke altid set ud, som det gør nu, og landet ændres konstant som fx Skagens Odde. Nogle steder æder havet noget af kysten hvert år, mens der andre steder lægges lidt til. Brug fx kortene på side 8 og 13. På begge kort er Danmarks nuværende omrids markeret. Kortet kan også bruges til at forklare, hvorfor mange stenalderbopladser ligger ude i havet eller, hvorfor man finder store køkkenmøddinger med skaller og fiskeben inde i landet. Det er oplagt at snakke om, hvilke konsekvenser klimaforandringer har på landskabet, samt at klimaforandringer på ingen måde er en ny ting. Ertebølle og Tybrind Vig er markeret på kortet. Ertebølle fordi bopladsen danner grundlag for det efterfølgende opslag. Tybrind Vig fordi det er et eksempel på en boplads, der i dag ligger under vandet, og som har bidraget til forståelsen af stenalderen via en række fund (se den faglige baggrundsviden). Faglig baggrundsviden sy n Rensdyrjægerne Elevbog side 8-9 De berømte fodspor fra Laetoli i Tanzania. Indsat Lucy sammenlignet med en nutidskvinde. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 29 Tema - Jægerstenalderen sy n vulkan er blevet blandet op med regnvand. En lille flok mennesker er gået gennem mudderet, der kort efter er størknet. Det størknede mudder har konserveret fodaftrykkene for eftertiden. Ud fra jordprøver har man kunnet datere fodsporene. Skelettet, man har fundet, er af en kvinde. Hun bliver kaldt Lucy. Hun ligner det moderne menneske bortset fra, at hun er meget mindre. Oprejst var Lucy kun 120 cm høj. De første redskaber en ne m De første mennesker, der begyndte at bruge redskaber af sten, og som kunne bruge og kontrollere ild, var Homo Erectus - det oprejste menneske. Det levede for cirka 1,5 millioner år siden. Brug af redskaber og af ild viser, at mennesket havde udviklet en livsform baseret på en organiseret indsamling af dyre- og planteføde. Homo Sapiens spredning. Mennesket kommer til Europa Ti lg For cirka en million år siden begyndte mennesket at sprede sig til Europa og andre kontinenter. Spredningen var bl.a. mulig på grund af klimaforandringer. Der var i perioden flere istider. I forbindelse med nogle af istiderne frøs så meget af havet til is, at vandstanden i verdenshavene formodes at have været 100 m lavere end i dag. Det betød, at flere kontinenter blev landfaste. Vore forfædre kunne ganske enkelt gå fra et kontinent til et andet. På den måde kom mennesket også til Europa. De første fund af mennesker er gjort i Spanien. De er cirka 780.000 år gamle. Men man har fundet spor efter redskaber, der er forarbejdet af mennesker, der er godt 200.000 år ældre. Alle fundene er gjort i 30 Knoglerne fra Hollerup. det sydlige Europa. Det var endnu for koldt for mennesket at nærme sig Nordeuropa, hvor isen stadig prægede landskabet, og selv i perioderne mellem istiderne var klimaet ganske enkelt for barskt for mennesket. Neandertalere De første spor af mennesker i Danmark er efter den særlige menneskerace, neandertalerne. Neandertalerne var en forgrening af menneskeslægten, der levede fra cirka 200.000 til 30.000 f.v.t. Neandertalerne var anderledes bygget end de andre arter. De var små og kraftige. Deres ansigt var betydeligt større end nutidsmenneskets og kendetegnet ved kraftige øjenbrynsbuer og en stor næse. Neandertalerne var gode jægere og havde effektive jagtredskaber. De jagtede bl.a. rådyr. Det var også jagten på disse, der bragte neandertalerne til Danmark allerede før den sidste istid. I Hollerup i Jylland har man fundet en række knogler, der er blevet knust på en måde, så det kun kan være gjort af mennesker. Det er sandsynlig- Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jægerstenalderen De første Homo Sapiens i Europa Nye dyrearter indvandrede, og gamle enten forsvandt eller trak nordpå. Det gjaldt fx rensdyret, der trak mod koldere himmelstrøg. Hvor mennesket hidtil havde efterladt sig sporadiske spor, begynder dets tilstedeværelse i området nu at blive mere tydelig. Det var stadig vandrende grupper af jægere, der beboede landet. Der er fundet en række af jægernes, som også kaldes Brommejægerne, bopladser. De fleste er fundet inde i landet. Men det er sandsynligt, at jægerne om vinteren er søgt mod kysten, hvor de mødtes med andre mennesker. Baggrunden for denne idé er udviklet ved studier af bl.a. grønlandske fangerfamilies bevægelsesmønster i tidligere tider i et klima, der kunne minde om det danske i oldtiden. en ne m De første spor af arten Homo Sapiens, hvortil nutidsmennesket regnes, er cirka 40.000 år gamle. De var jægere og jagtede bl.a. mammutter og moskusokser. Dyr, der trivedes i det kolde klima i Europa. De første jægere levede i det sydlige Frankrig, hvor de levede i huler, hvor de bl.a. har lavet en række hulemalerier af dyr, men også selvportrætter, hvoraf det kan ses, at de ikke adskilte sig meget fra nutidsmennesket. kort, og temperaturen begyndte atter at stige. Det blev nu varmere, end det før havde været. Sommertemperaturen nåede op på 13-14 grader, og vegetationen, der hidtil havde bestået af græs og enkelte små buske, blev nu suppleret af træer. I sommerperioden vendte Brommejægerne ofte tilbage til de samme områder, så man ofte finder en koncentration af lejrpladser inden for et lille område. lg Jægerstenalder Klimaforandringer og afslutning på sidste istid. (11.500-10.500 f.v.t.) Ti For omkring 14.000 år siden smeltede isen bort fra det meste af den skandinaviske halvø og Danmark. Temperaturen steg, og de første planter begyndte at brede sig ud over landet. Efter planterne kom de første dyr. Det var store rensdyrflokke, der havde tilpasset sig livet på de store åbne tundralignende sletter. De sidste par tusinde år af istiden blev præget af flere store klimaforandringer, hvor det blev skiftevis varmere og koldere. Omkring 12.000 f.v.t. blev det endnu en gang koldere. Men den kolde tid varede kun Rensdyrjægerne/ Ahrensburg-kulturen (10.500 f.v.t. - 8900 f.v.t.) Efter rensdyrene fulgte jægerne. De bliver også kaldt Rensdyrjægerne. De har sandsynligvis ikke kun levet af rensdyr, men dyrene har udgjort en vigtig del af deres livsgrundlag. Ikke kun som føde, men også de andre produkter som fx deres skind, som kunne bruges til tøj. Rensdyrskindet var vigtigt i det kolde klima. Rensdyrenes hår er nemlig hule og derfor egnede til at lave tøj af i kolde egne. Det er nemlig ikke skindet som sådan, der holder på varmen, men dets evne til at holde luften omkring kroppen varm. Man kan sige, at rensdyrenes hår virkede som en slags termoruder. Man har fundet forskellige stenredskaber, der viser, at rensdyrjægerne ikke blot spiste kødet, men også brugte andre dele af dyret. Rentakkerne blev bl.a. brugt til at lave fiskeredskaber af. Affaldet fra dyrene blev smidt i en nærliggende sø, hvor man senere har fundet det bl.a. sammen med rester af fugle. Derfor ved man, at de også jagede fjerkræ. sy n vis neandertalere, der har gjort det. Knoglerne er cirka 125.000 år gamle. Der er også gjort enkelte andre fund, der måske er fra samme periode. Men den sidste istids flytten rundt på jordmasserne gør dateringen af fundene usikker. Men endnu engang ændrede klimaet sig og blev koldere. Temperaturen faldt med omkring 5 grader over blot 150 år. Det har været svært at forklare denne drastiske klimaændring. Men den skyldes sandsynligvis en række ændringer i verdenshavenes cirkulationer, der bevirkede, at temperaturen faldt først i havene og derefter også på land. Nu vendte rensdyrene tilbage. Rensdyrjægerne kaldes også for Hamborgjægerne. Det skyldes den store koncentration af jægernes bopladser, man har fundet omkring byen Hamborg. Herfra har de spredt sig mod nord. Det er karakteristisk for bopladserne, at de er placeret ved naturlige forhindringer for de vandrende rensdyrflokke. Forstået på den måde, at jægerne her kunne lettere jage dyrene ved naturlige passager som fx dale eller vadesteder ved floder. Rensdyrflokkene kunne bevæge sig langt hurtigere end jægerne. Det var derfor nødvendigt for jægerne at udnytte landskabet til deres fordel. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 31 Tema - Jægerstenalderen en ne m Ud fra færdigudviklede rentakker har man kunnet bestemme, at jagten er foregået i september og oktober, når rensdyrene har bevæget sig mod syd. sy n De fleste af bopladserne er fundet på højdedrag, hvor man kunne drage fordel af placeringen i forhold til jagten, men ganske givet også har følt sig mere sikker, da man herfra har haft udsigt over tundraen og dermed kunnet holde øje med evt. fjender. Bopladserne ligger i flere af områderne tæt. Hvilket tyder på, at man ikke har benyttet den samme boplads gennem århundreder, som det fx er tilfældet med Ertebølle-bopladsen. Man har sandsynligvis vandret omkring og skaffet sig føden flere steder fra. Når de store rensdyrflokke så har bevæget sig mod nord eller syd, har man indfundet sig på deres trækruter og drevet jagt. Kystlinjen var meget anderledes dengang end nu. Det forklarer, at flere af rensdyrjægernes bopladser er fundet ude i havet. Ligesom det også forklarer det mønster, der er i bopladsernes placeringer. De ligger næsten som perler på en snor. Stenalder er lig med redskaber af sten Stenalderfolkets fleste redskaber var lavet af sten. Specielt havde de en forkærlighed for redskaber lavet af flint. Flinten findes i store mængder i det meste af Europa. I Danmark har man i stenalderen bl.a. haft minedrift flere steder i Jylland, hvor man ikke blot har brudt til egen brug, men Ti lg Hvor langt op rensdyrjægerne nåede, ved vi ikke. De nordligste bopladser, som er kendt i Danmark, er fra Bjerlev nord for Vejle. En gang imellem er arkæologerne heldige at finde ikke blot stenøksen, men også skaftet. De boede sandsynligvis i små runde telte. Man har i Nordtyskland fundet små cirkler af sten, som menes brugt til at holde teltdugen på plads. Sådan et telt har været let at flytte, og i det endnu forholdsvis nøgne landskab har det været let at finde sten til at holde teltdugen på plads. Hamborgjægerne og de efterfølgende kulturer minder meget om hinanden, og det er først og fremmest deres redskaber, der adskiller dem, og som bruges til at datere kulturerne. 32 Et af de fineste eksempler på flintsmedens arbejde er Hindsgavl-dolken, fra sidst i bondestenalderen. Den er tydeligt inspireret af de udefra kommende bronzedolke. Dolken kan ses på Nationalmuseet. også eksporteret den fine flint, man kunne finde i den danske undergrund. Flint har været velegnet til forarbejdning til redskaber, da den ved brug ofte laver skarpe kanter. Flint er sandsynligvis dannet af døde alger og svampe, der er blevet presset sammen og omdannet til sten med tiden. Flere steder i Jylland har man fundet flintminer, hvor der har fundet omfattende brydning af flintesten sted. Minerne er nogle steder meget dybe. Ud fra den centrale skakt spreder minegangene sig. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jægerstenalderen Omkring år 9.600 f.v.t. steg temperaturen dramatisk. Det blev 6-7 grader varmere i løbet af blot 30 år. Det var atter ændringer i havstrømmene, der skabte temperaturændringen. Den sidste istid var endegyldigt forbi. Maglemose-folket tager også et, efter deres udgangspunkt, kvantespring fremad rent teknologisk. Man har bl.a. fundet en padle, hvilket betyder, at mennesket nu begav sig ud på vandet. Man har dog endnu ikke fundet nogle både fra Maglemose-kulturen. De fundne stammebåde er alle fra Ertebølle-kulturen eller senere. En forudsætning for at lave stammebåde var øksen. Øksen betød, at man kunne fælde træer, skabe plads omkring sig og en ne m Efter sidste istid begyndte landskabet for alvor at ændre sig. Det samme gjorde beboerne i landet. De næste par tusinde år er kendt som Maglemosekulturen. Den er opkaldt efter en række bemærkelsesværdige fund ved Maglemose tæt på Sorø. Maglemose-folket boede en kvinde. Hun er dateret til cirka 8.000 f.v.t. og er således fra Maglemose-kulturen. Der er dog med sikkerhed ikke tale om en begravelse. samtidig også udhule træstammer, og dermed skabe de stammebåde, der begyndte at dukke op i løbet af Maglemosen-tiden. Ud fra af nogle hundeafgnavede knogler er det sandsynligt, at Maglemose-folket var de første, der havde husdyr. Ti lg tæt på moser, søer og vandløb, hvorfra de kunne sikre sig frisk vand. Her boede de i små hytter, der var forsynet med barkgulv, der måske har tjent som liggeunderlag for at skærme kroppen mod fugten fra mosejorden. De var stadig jægere og bevægede sig omkring. De bopladser, der er lokaliseret, ligger alle inde i landet og er alle sommerbopladser. Der er ikke fundet mange vinterbopladser, hvilket skyldes den ændring af kystlinjen, der fandt sted omkring 6400 f.v.t. Der er fundet spor af Maglemose-kulturen over det meste af Danmark og nogle få steder i Nordtyskland. Maglemose-folket er også de første, hvorfra vi har fundet grave. Det er dog ikke fra en grav, at den ældste dansker stammer. Ved Koelbjerg på Fyn har man fundet resterne af Ertebølle-kulturen (5400 f.v.t. – 3900 f.v.t.) Ertebølle-kulturen repræsenterer afslutningen på jægerstenalderen i Danmark. Kort efter dens afslutning ændres samfundet fra jæger/samler til bonde. Perioden har navn efter den store køkkenmødding i Ertebølle i Jylland. Det er en gigantisk affaldsdynge, der er opstået gennem mange hundrede år. Ikke blot repræsenterer Ertebølletiden afslutningen på jægerstenalderen, men det er også den periode i jægerstenalderen, som er belyst bedst arkæologisk. sy n Magle- og kongemosekulturen (8.900 f.v.t.-5.400 f.v.t.) I og med, at klimaet ændrede sig, blev udvalget af byttedyr også ændret. Nu jagtede mennesket urokse, rådyr, elg, bjørn, kronhjort og vildsvin. Men også fugle og fisk blev fortæret af jægerne. Nogle dyr blev nedlagt for pelsens skyld. Det var bl.a. ræv og ulv. Efter Maglemosekulturen fulgte Kongemosekulturen, der på mange måder minder om Maglemose, inden Ertebølle-kulturen. Geologien hjælper til bevaring Grunden til, at perioden er veldokumenteret er geologiske forhold. Efter afslutningen af istiden skete der en temperaturstigning, der bevirkede, at vandstanden steg, og landet begyndte at minde om det Danmark, vi kender i dag. Da isen smeltede bort fra Nordjylland begyndte landet, så at sige, at tippe. Noget af landet blev skubbet opad, mens andre dele begyndte at sank. Det betyder, at mange af Ertebølle-kulturens bopladser, der lå langs kysten, ligger velbevaret nogle få hundrede meter ude i havet mange steder langs den danske kystlinje som fx ved Tybrind Vig. I Nordjylland og dermed også ved Ertebølle ligger bopladserne stadig på land. Det betyder, man her primært finder flint, stenredskaber og keramik. På nogle af bopladserne ude i vandet har det fugtige miljø og den begrænsede adgang til ilt betydet, at der er bevaret langt mere organisk materiale som fx træ. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 33 Tema - Jægerstenalderen Limfjorden. At mennesket var blevet mere eller mindre bofast understreges også af en anden ting. Keramik en ne m sy n Man begynder nu at finde keramik på bopladserne. Keramik var praktisk at opbevare ting i som fx korn og brød. Men keramikskålene var ikke særligt praktiske under transport, da de let går i stykker ved slag. Der er fundet flere former for keramik. Der er som sagt fundet skåle og krukker, men også mindre keramikting som fx olielamper. Olien til lamperne blev udvundet af sæler eller hvaler som fx marsvin. Fundet af keramik viser også en anden ting. Nemlig, at mennesket var begyndt at kunne kontrollere ilden. Når man brænder keramik, er det nødvendig med en konstant høj varme gennem længere tid. Specielt omkring Limfjorden ligger bopladserne i Ertebølletiden tæt. I det sydøstlige Danmark er møddingerne mere sjældne. Køkkenmøddinger lg Jægerkulturen ændrer sig i løbet af Ertebølletiden. Tidligere havde man sæsonvist skiftet bopladser. Om sommeren boede man inde i landet og om vinteren langs kysten. Nu boede man det meste af året på det samme sted langs kysten. Dermed ikke sagt, at man ikke stadig var væk fra bopladsen i perioder. Men flere fund gør det sandsynligt, at man nu boede på det samme sted gennem lang tid. Det bedste spor er selvfølgelig de store køkkenmøddinger, der er fundet i Nordjylland. Møddingen i Ertebølle er 140 meter lang, 20 meter bred og 2 meter tyk. Og det er ikke engang den største mødding, vi kender fra perioden. Møddingen er blevet opbygget gennem 1.500 år; Det vil sige i næsten hele Ertebølletiden. Det betyder, at mennesket i en næsten ubrudt periode på 1.500 år har opholdt sig på bopladsen ved Stammebåde At mennesket havde lært at kontrollere ilden tyder også en anden ting på. Man har nemlig fundet stammebåde, hvor der er rester efter bål på et sand- Ti Model af en stammebåd 34 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jægerstenalderen mange stammebåde fra Ertebølleperioden bl.a. 3 både ved Tybrind Vig. Dyrerester i møddingen Derudover har man bl.a. fundet fangstredskaber som ruser og fiskekroge. Køkkenmøddingerne afslører også store mængder af fiskeknogler og skaller. Derudover er der i møddingen fundet knogler fra dyr som vildsvin, kronhjort og forskellige fugle. Madrester i keramikfund har afsløret, at suppe kogt på dyr og planter var udbredte. Tekstiler På bopladsen i Tybrind Vig på Fyn er der fundet rester af tekstil. Det betyder, at dyreskind som det foretrukne tøj begynder at få konkurrence fra vævede stoffer. Gravskikke Der findes ikke monumentalgrave fra jægerstenalderen, som det ellers er tilfældet med bondestenalderens jættestuer og dysser. I jægerstenalderen blev mennesket generelt begravet i enkeltgrave med nogle få gravgaver. sy n leje. Man tænder næppe bål i en træbåd, hvis man ikke er helt klar over, hvad man laver. I det hele taget tyder det på, at mennesket har bevæget sig mere til vands end tidligere. Rekonstruktioner og forsøg med stammebåde har vist, at de er overraskende sødygtige, selv til sejlads på åbent hav. Det største problem på åbent hav er bølgerne, der slår ind over den lave ræling. Små huller i rælingen på nogle stammebåde har måske været brugt til at fastgøre et stykke skind som det kendes på grønlandske kajakker. Man har fundet en ne m Dyr i oldtiden Bæver Vildkat Los Ræv Ulv Bjørn lg Kronhjort Rådyr Ti Elg Rensdyr Bison Urokse Vildhest Vildsvin Pelikan Nyestetid Vikingetid Jernalder Bronzealder Yngre stenalder Ældre stenalder Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 35 Tema - Jægerstenalderen Underoverskrift Lortio exer iure mod dolenibh et praestie do dipit alit nullum eugue ea faciduisl utat lorem adit del do dionsed mincil et, consequam vel il eu facidui psustrud dolore te feugiam, corerosto con hendipsum adio erci bla aliquatet vullandit, quat lore do consequam qui blaore modionsent nulla conulla Jagt sy n Ti lg en ne m faciliquat, consequisim Selvom fiskeriet spillede enveros stor rolle i acipis am aliquamconse veljagt. Ertebølletiden, gik man også på dolorti smodit erit iniat. Duissi eum vel enibh erat augait aliquismolor sequiscilit volesto eu feu feugiam esse magnim iusciduis dolore do eugait amet nim dunt alit exerostis augait, seniscipit at acilit, quamet landrem voluptat. Køkkenmødding Flintesmed Fremstilling af redskaber af sten har været et af de vigtigste erhverv. 36 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jægerstenalderen Underoverskrift Brænde Stammebåd Man har fra Ertebølletiden fundet flere stammebåde, bl.a. ved Tybrind Vig, hvor man har fundet hele 3. en ne m faciliquat, consequisim veros Indsamling af brændsel. vel acipis am aliquamconse dolorti smodit erit iniat. Duissi eum vel enibh erat augait aliquismolor sequiscilit volesto eu feu feugiam esse magnim iusciduis dolore do eugait amet nim dunt alit exerostis augait, seniscipit at acilit, quamet landrem voluptat. sy n Lortio exer iure mod dolenibh et praestie do dipit alit nullum eugue ea faciduisl utat lorem adit del do dionsed mincil et, consequam vel il eu facidui psustrud dolore te feugiam, corerosto con hendipsum adio erci bla aliquatet vullandit, quat lore do consequam qui blaore modionsent nulla conulla Fund af adskillige fiskeredskaber viser, at fiskeri har været udbredt. Ti lg Fiskeri Keramik Fremstilling af keramik. I Ertebølle begynder man at fremstille keramik. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 37 Tema - Jægerstenalderen Aktivitetsark Aktiviteterne har først og fremmest til formål at perspektivere stenalderliv i forhold til nutidsliv. Hvordan bor du? Hvorfor bor du, som du gør? Hvordan påvirker vi landskabet? Desuden inviterer en række af aktiviteterne til at tage på ekskussion og lave historisk rekonstruktion. Aktivitetsark 9: Bue og pil – skyd til måls Hvis skolen ligger tæt på skov, kan man lave sin egen bue og pil af grene fra skoven. Lav en skive med dyremotiv og skyd til måls efter den. Noter hvem der har fået flest point. Diskuter, hvordan det må være at være afhængig af bue og pil, når man skal skaffe sig mad. Aktivitetsark 6: Hvor høj er du? Aktivitetsark 10: Landskabet omkring jer – hvad er menneske-skabt, hvad er naturligt? Gå en tur i landskabet omkring skolen. Skriv ned og diskuter ,hvad der er naturligt, og hvad der er menneskeskabt. Og er naturen egentlig naturlig eller menneskeskabt? en ne m Mål elevernes højde og skriv dem ind i et skema. Få evt. eleverne til også at måle forældrene. Sammenlign med Lucy på 120 cm og Robert Wadlow på 272 cm. Diskuter hvorfor folk har forskellig højde. Aktivitetsark 7: Hvor bor du? Fordele/ ulemper Aktivitetsark 11: Klimaændringer Diskuter klimaændringer. Hvad betød de i stenalderen, og hvad vil de betyde i dag? Er klimaændringer altid godt eller dårligt? lg Eleverne skal beskrive det sted, de bor. Hvorfor er det godt at bo, hvor de bor? Er der kort til skole eller boldspilpladsen? Eller hvorfor er det dårligt at bo, hvor de bor? Der er måske meget larm, eller der er mange fluer om sommeren. Øvelsen tjener det formål, at eleverne tænker over de sted, de bor. Ti Aktivitetsark 8: Hvorfor skifter folk bosted? Lad nogle af eleverne fortælle om, hvorfor de er flyttet. 38 Undersøg hvad man smider ud i løbet af en dag. Hvad er der i affaldsposen i køkkenet? Hvad siger det om vores madvaner? Hvad tror du, at folk om 6.000 år ville tænke, hvis de fandt elevernes affald? Hvad siger affaldet om vores madvaner og vores forbrug? sy n Vær opmærksom på sikkerheden! Aktivitetsark 13: Affald – hvad smider man ud i dag, og hvad gør man af det? Aktivitetsark 12: Hvad spiste man dengang, hvad spiser man i dag? Kig på skemaet, og se på hvilke dyr, man spiste i stenalderen. Er der forskel på det, man spiser i dag. Aktivitetsark 14: Besøg på lossepladsen Tag en tur på lossepladsen og undersøg, hvad folk i byen smider ud. Skriv ned hvad I finder. Diskuter hvorfor folk smider ting ud. Aktivitetsark 15: Besøg på genbrugspladsen Tag en tur på genbrugspladsen og undersøg, hvad folk i byen smider ud. Skriv ned hvad I finder. Diskuter hvorfor folk smider ting ud. Aktivitetsark 16: Lav en flintøkse Prøv at bearbejde et stykke flint til en økse eller en pilespids. Husk beskyttelsesudstyr som briller, handsker og forklæde. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Aktivitetsark 6. Elevbog side 8-9 Hvor høj er du? Det første menneske, vi kender, er Lucy. Hun var kun 120 cm høj. Verdens højeste man hed Robert Wadlow. Han var 272 cm høj Hvor høj er du? Er du højere end Lucy? 275 cm 250 cm 225 cm 200 cm Ti 175 cm lg 300 cm en ne m sy n Tegn dig selv ind i skemaet. 150 cm 125 cm 100 cm 75 cm 50 cm 25 cm 0 cm Robert Lucy Din far Aktivitetsark til kopiering Dig 39 Aktivitetsark 7. Elevbog side 8-9 Hvor bor du? Vi bor alle sammen et sted. Nogle steder ligner hinanden, Ti lg en ne m sy n mens andre er mere forskellige. Hvor bor du henne? Hvordan synes du, det er at bo der? Hvad er det bedste ved at bo der, hvor du bor? 40 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 8. Elevbog side 8-9 en ne m sy n Hvorfor skifter folk bosted? lg Folk bor ikke altid på det samme sted. En gang imellem flytter folk. Det kan der være mange grund til. Ti Måske har de fået et nyt job. Måske er der krig i deres land. Måske er du selv flyttet på et tidspunkt. Eller måske kender du nogle, der er flyttet. Fortæl hvorfor du/de flyttede. Aktivitetsark til kopiering 41 Aktivitetsark 9. Elevbog side 8-9 en ne m sy n Bue og pil – skyd til måls I stenalderen kunne man ikke bare gå ned i supermarkedet, når man havde lyst til en stor saftig bøf. Man var nødt til først at jage sit bytte. Det gjorde man med spyd eller med bue og pil. PAS PÅ I IKKE RAMMER HINANDEN! lg Træffere Navn Ti Navn 42 Aktivitetsark til kopiering Træffere Aktivitetsark 10. Elevbog side 10-11 Landskabet omkring jer Hvordan ser der ud, hvor I bor? Er der skov, højhuse eller strand? Gå en tur rundt om skolen. Skriv ned, hvad der er natur og, Naturskabt Tag evt. nogle billeder, som I kan hænge på opslagstavlen. Menneskeskabt sy n hvad der er menneskeskabt. Naturskabt Naturskabt Menneskeskabt Ti lg en ne m Menneskeskabt Naturskabt Menneskeskabt Aktivitetsark til kopiering 43 Aktivitetsark 11. Elevbog side 10-11 Klimaændringer Du har måske hørt om det i fjernsynet? Klimaet ændrer sig, og det bliver varmere. en ne m sy n Ligesom det skete for mange tusinde år siden i stenalderen. Ti lg Hvilke konsekvenser får det, at det bliver varmere? Er det godt eller dårligt, at det bliver varmere? 44 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 12. Elevbog side 12-13 Hvad spiste man dengang, hvad spiser man i dag? Her kan du se nogle af de dyr, man spiste i stenalderen. Er der nogle af de dyr, man stadig spiser? Hvilke dyr har du selv smagt? Spiser man stadig Har jeg smagt en ne m Kronhjort Spiser man stadig Har jeg smagt sy n Elg Spiser man stadig Har jeg smagt Rensdyr Spiser man stadig Har jeg smagt Bjørn Spiser man stadig Har jeg smagt lg Okse Spiser man stadig Har jeg smagt Vildsvin Spiser man stadig Har jeg smagt Bisson Spiser man stadig Har jeg smagt Rådyr Spiser man stadig Har jeg smagt Ti Hest Aktivitetsark til kopiering 45 Aktivitetsark 13. Elevbog side 12-13 Affald Hver eneste dag smider vi mange ting ud. Har du nogensinde tænkt over, hvad du smider ud? Eller hvordan det vil være at finde dit affald om 6.000 år? Ligesom man har gjort ved Ertebølle. Ti lg en ne m sy n Skriv ned, hvad I smider ud derhjemme i løbet af en dag. 46 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 14. Elevbog side 12-13 en ne m sy n Besøg på lossepladsen På lossepladsen samles alt affaldet, vi smider ud. Planlæg et besøg på lossepladsen. Måske kan I lave et interview med en, der arbejder på lossepladsen. Forbered nogle spørgsmål til ham. lg Tag nogle billeder på lossepladsen af ting, der er smidt ud. Snak om besøget, når I kommer hjem. Ti Det vil jeg spørge om: Aktivitetsark til kopiering 47 Aktivitetsark 15. Elevbog side 12-13 en ne m sy n Besøg på genbrugspladsen På genbrugspladsen kan man finde de ting, som bliver brugt igen. Det kan fx være aviser og papkasser, men også mange andre ting. Planlæg et besøg på genbrugspladsen. Måske kan I lave et interview med en, der arbejder der. Forbered nogle spørgsmål til ham. lg Tag nogle billeder på lossepladsen af ting, der er smidt ud. Snak om besøget, når I kommer hjem. Ti Det vil jeg spørge om: 48 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 16. Elevbog side 12-13 Lav en flinteøkse I stenalderen havde man endnu ikke opfundet byggemarkedet. sy n Så når man havde brug for en ny økse eller en pilespids, skulle den laves af flintesmeden på bopladsen. Prøv at lave jeres egen økse eller pilespids af flintesten. en ne m Husk beskyttelsesudstyr! Ti lg Tegn din flinteøkse eller pilespids Aktivitetsark til kopiering 49 tema - Bondestenalderen Forslag til indfaldsvinkler • Hvor bruger vi mel? • Hvordan fungerer landbruget i dag? Forslag til indfaldsvinkler • Hvorfor begraver man folk? • Hvordan begraver man folk i dag? • Hvorfor er gravhøje ofte placeret på bakker? • Hvordan vil du begraves? Ti lg en ne m sy n • Hvilke dyr har den moderne landmand? 50 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Bondestenalderen Tips og idéer til arbejdet med temaet Bondestenalderen Faglig baggrundsviden Fra jæger til landmand Omkring 3.900 f.v.t. begyndte mennesket at dyrke jorden. Jordbrug var begyndt i Asien omkring 9.000 f.v.t. Herfra bredte det sig langsomt. 3.000 år senere kom korndyrkningen til Europa og endnu et par tusind år senere til Danmark. Når det tog så lang tid om at komme til Danmark, kan det undre, hvor hurtigt jordbruget vandt indpas i Danmark. I modsætning til tidligere tiders kulturændringer skete det over en forholdsvis kort periode på måske ikke mere end 100 år. I en ne m Opslaget sætter fokus på den ændring i levevis, som kornet, betød. Tidligere havde mennesket været afhængig af jagt og indsamling af bær. Med indførelsen af jordbruget blev mennesket ikke blot bofast, men begyndte i høj grad også at påvirke landskabet. Ændringen er måske den mest dramatiske ændring i menneskets historie. Opslaget har til formål at skærpe elevernes forståelse af, hvilken betydning korn/mel havde dengang og stadig har. Via illustrationer og fotos sættes desuden fokus på den teknologiske udvikling fra høstning med stensejl og opbevaring i krukker til supermarkedets poser med mel. over er det vigtigt, at eleverne får en idé om, hvilken indflydelse landbruget har haft på landskabsudviklingen i Danmark. Endelig er målet, at eleverne får en forståelse af liv og død, og ikke mindst menneskets bestræbelser på at skabe en ”tilværelse” for de døde. Kæmpernes grave Elevbog side 16-17 Trin 2. Ard hvor skæret kan udskiftes. hvert fald begyndte mennesket at blive bofast og rydde skoven for at få plads til marker og græsarealer til deres husdyr. Det kan undre, at kornet vandt så hurtigt indpas al den stund, at udbyttet i første omgang har været beskedent. Man har altså stadig suppleret med jagt og fiskeri. Det forklarer, hvorfor bopladserne stadig er placeret ved kysterne, hvorfra man har ryddet skoven ind i landet. Med det forholdsvis ringe udbytte i begyndelsen af bondestenalderen, må der havde været andre forklaringer på, hvorfor kornet vinder indpas så hurtigt, som tilfældet var. En af teorierne er, at det ganske enkelt kom på Ti lg Opslaget handler om stenalderfolkets gravskikke. Stengravene fra stenalderen er et af de mest markante levn fra fortiden. Gravene er ikke bare fascinerende, men samtidig en ingeniør-mæssig bedrift, som man stadig ikke helt ved, hvordan er blevet løst. Opslaget lægger op til en diskussion af gravskikke. Det er karakteristisk for ikke blot stenalderens høje, men gravhøje generelt, at de er placeret på højdedrag. Det kan bl.a. ses på højen på opslagets venstre side, hvor man kan ane havet i horisonten. Trin 1. Ard i et stykke. sy n Kornet kommer til Danmark Elevbog side 14-15 Læringsmål I opslagene om bondestenalderen er målet, at eleverne få en idé om, hvilken dramatisk ændring overgangen fra jæger til bonde egentlig betød. Derud- Landbrugets spredning i oldtiden. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 51 Tema - Bondestenalderen mode at være bonde. En anden er, at kornet i første omgang blev brugt til at fremstille øl. Sidstnævnte teori kan virke sjov, men ikke desto mindre er øl næringsrigt, og rusen, når man drikker for meget af det, har måske været brugt i forbindelse med religiøse fester. Først senere i bondestenalderen opnår man de fordele, der er ved kornet, nemlig en forsyningssikkerhed for mad. en ne m Med landbrugets ankomst begyndte også skovrydningen. Man fældede træerne for at få plads til marker. Stubbe og grene blev brændt bort. På det nyryddede areal blev der sået korn. Man dyrkede emmer, enkorn, dværghvede og nøgen byg på markerne, korntyper som ganske vist er næringsrige, men udbyttet langt mindre end moderne korntyper. Kornet voksede de første par år fint i jorden og asken fra den afbrændte skov, men derefter begyndte jorden at blive udpint, og man måtte rydde et nyt stykke skov. Man kendte endnu ikke til gødning. Denne form for jordbrug kaldes svedjebrug. Den gamle mark kunne sy n Svedjebrug Kornsegl. så bruges til græsningsareal for husdyrene. Ti lg I begyndelsen har man bearbejdet jorden med redskaber, der kan minde om skovle og spader, men ret hurtigt begyndte man at bruge en slags plov, der kaldes en ard. I modsætning til en almindelig plov vender arden ikke jorden. Den løsner blot jorden ved at trække en fure i overf laden. Man har pløjet på klar til såning. kryds og tværs indtil jorden har været tilstrækkelig løs og Det modne korn blev høstet med en slags segl. Kornet er blevet skåret af ved jorden. Ud fra fund af segl fra bondestenalderen kan man også se, at jorden dyrkes mere og mere intensivt i løbet af perioden. Fundne segl fra begyndelsen af perioden er ganske enkelt slidt mindre. Enkorn. 52 Emmer. Dværghvede. Almindelig hvede. Seksradet byg. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Spelt. Tema - Bondestenalderen Keramik I bondestenalderen begynder de første sikre tegn på deciderede huse at dukke op. Der er fundet spor efter huse, der var helt op til 40 meter lange. I den ene ende af husene har der været beboelse, den anden har fungeret som stald for familiens husdyr. En inddeling, der reelt har været brugt helt op til vor tid. Husdyrene var bl.a. okser, får, geder og svin. Bopladserne bliver i løbet Bondestenalderen betød også en ændring i keramikken. Hvor krukkerne hidtil havde været med tykke vægge og forholdsvist klodsede, udviklede keramikken sig i løbet af bondestenalderen mod ikke blot bedre udformede, mere praktiske og større krukker. De blev også betydeligt smukkere udsmykket med Skarpsallingkrukken som det fineste eksempel. en ne m Bondestenalderhus. Keramikformer i stenalderen 3.500 f.v.t. 3.400 f.v.t. 3.200 f.v.t. Gravskik Ti lg af bondestenalderen større og større. Fra blot at være på få hundrede kvadratmeter voksede de i løbet af perioden op til at være mellem 70.000 og 200.000 kvadratmeter. Det svarer til et areal på mellem 10 til 25 fodboldbaner. Det er svært at sige noget om antallet af indbyggere på bopladserne samt antallet af huse. På en boplads har man fundet spor efter 18 huse. Men arkæologerne regner dog ikke med, at der har været mere end 2 huse ad gangen på pladsen. 3.900 f.v.t. sy n Huse Det er fra bondestenalderen vi har de mest kendte og tydelige spor fra stenalderen, nemlig stenalderfolkets grave. Langhøje 3.100 f.v.t. De første monumentalgrave er langhøjene. Langhøjene har som regel en rektangulær form, der kan minde om et hus. Flere arkæologer mener da også, at højene skal opfattes som en slags bolig for de døde. Højenes længde og bredde varierer meget, ligesom antallet af gravkamre kan være forskelligt. Højene er ofte markeret med en stensætning omkring højen. Gravkammeret er placeret i 2.900 f.v.t. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 2.800 f.v.t. 53 Tema - Bondestenalderen Langhøj ved Ellested på Fyn. højens længderetning. Det kan enten være bygget af sten eller af træ. Antallet af indsatte i gravene varierer meget. Men der er tale om fællesgrave. Dysser sy n De fleste kender runddysserne, der med deres meget karakteristiske form er let genkendelige i landskabet. Dysserne består af 3 eller flere bæresten, hvorpå der er placeret en større tværliggende sten. Gravkammeret er placeret under tværliggeren. Oprindeligt var der ikke adgang til gravkammeret. Det eneste synlige var den store tværliggende sten. Senere blev formen dog ændret lidt, så man lettere kunne komme til gravkammeret. Sandsynligvis for at kunne bruge det samme gravkammer flere gange. De fleste stendysser var som sagt dækket af jord, så man kun kunne se øverste sten. Der er dog flere eksempler på stendysser, hvor dette ikke har været tilfældet. Deriblandt Danmarks måske mest berømte stendysse, Porskær Stenhus på Mols. Det er tvivlsomt om arealet indenfor stencirklen nogensinde har været fyldt op med jord. Ti lg en ne m Porskær Stenhus på Mols. Danmarks måske flotteste stendysse. Gravkammeret i jættestuen Esterhøj på Nordfyn. 54 Med stendysserne havde man taget et skridt i retning af næste fase af gravbyggeriet i bondestenalderen. Jættestuer Næste fase var jættestuerne. Vi har i dag kendskab til cirka 700 jættestuer, men arkæologer regner med, at der har været omkring 4.000 jættestuer i Danmark. Selve navnet skyldes, at man i fortiden ikke kunne forstå, hvordan det havde kunnet lagde sig gøre at bygge så imponerende bygningsværker i en fjern og primitiv fortid. Det var derfor nærliggende at lægge ansvaret på de myti- Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Bondestenalderen Jættestuerne er da også imponerende bygningsværker. De er om ikke ens, så dog bygget efter den samme forskrift. Jættestuerne består af en række opretstående sten, der danner gravkammeret. Mellem stenene er der tætnet med enten flade sandsten eller andet tætningsmateriale. Nogle steder er der brugt ler, andre steder en kridtblanding. Tætningsmaterialet skulle sikre, at der ikke trængte vand ind i kammeret fra siden. Ovenpå de opretstå- ende sten er placeret en række tværliggende sten. Man er altid begyndt med stenene i enden af gravkammeret. Til sidst er det midterste af kammeret blevet dækket. Den sidste sten lukkede ikke blot kammeret, men sikrede også stabiliteten i konstruktionen. Man har kunnet komme ind i gravkammet via en gang, der gik nogenlunde vinkelret på gravkammeret. Gangen kan være op til 5 meter lang og er lavere end selve gravkammeret. Ofte så lav, at man skal kravle og nogle steder så smal, Ti lg en ne m Stendysser fra oldtid til i dag at man skal være rimelig slank for at kunne komme ind. Jættestuerne var alle dækket til, så gravkammeret i modsætning til langhøjene og stendysserne ikke var synligt. Jættestuerne er tit opført på gammel landbrugsjord. Der er under flere anlæg nemlig fundet spor efter brug af ard. Det kunne tyde på, at jættestuerne er blevet opført tæt på bopladserne. Selve opførelsen er stadig et mysterium. Det er blevet foreslået, at der er blevet brugt en rampe til at trække de store sten på plads. Spor efter noget, der kan være ramper, antyder, at det kan sy n ske jætter fra den oldnordiske mytologi. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 55 Tema - Bondestenalderen Hjulet og de første vejstumper I begyndelsen af bondestenalderen kom hjulet til Danmark. Der var tale om skivehjul. Det vil sige hjul uden eger. De var skåret af et stykke træ. Problemet ved denne teknik er, at hjulet ikke er særligt holdbart. Det risikerer at knække, hvad de fleste af de fundne hjul fra perioden da også viser. I modsætning til mange andre opfindelse kom hjulet hurtigt til Danmark. Blot 1.000 år tog det om at bevæge sig fra Sydeuropa til Nordeuropa. Med hjulet kom også vognen, og så blev det pludseligt muligt at transportere større mængde gods over længere afstande. Det betød også, at de første veje, eller nok rettere hjulspor, dukkede op. Enkelte steder på svært passerbare strækninger lagde man grene og ris, der skulle gøre det ud for vejbelægning. Ti lg en ne m Jættestuerne er opført gennem en kort periode, måske blot få hundrede år. Men de har været i brug gennem længere tid. Der er tale om fællesgrave, men ikke massegrave. De døde blev indsat i graven over en lang periode. Der har muligvis været en række ritualer forbundet med gravsætningen, og det er langt fra sikkert, at de døde er blevet indsat ”hele”. I de fleste af gravene mangler flere skeletdele, eller enkelte skeletdele er kraftigt overrepræsenteret. Det er derfor sandsynligt, at resterne af de døde først er indsat, efter at have været begravet eller opbevaret et andet sted. Det er således kun skelettet eller dele af det, der er indsat i graven, der så altså mere har fungeret som et slags benhus end en begravelsesplads. De døde fik gravgaver med i graven. Gaver, der viste, at man troede på et liv efter døden. Men jættestuerne var ikke kun hus for de døde. De spillede også en central rolle i de levendes religiøse liv. Uden for flere af jættestuerne er der fundet omfattende rester af keramik, hvilket tyder på, at man har udført en eller form for kulthandling i forbindelse med jættestuerne. sy n have foregået på den måde. Men den vigtigste ingrediens i opførelsen var knofedt. Der har været rigtig mange folk, som har ydet et rigtig stort stykke arbejde. Studier af primitive kulturers adfærd i forbindelse med opførelse af lignende monumenter tyder på, at der nærmest har været tale om en fest. Det er ikke blevet opfattet som en sur pligt, men snarere en mulighed for at dyrke fællesskabet og sammen skabe gode vilkår for et liv efter døden. 56 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Bondestenalderen Aktiviteterne forsøger endnu engang at perspektivere stenalderen i forhold til nutiden, ligesom de lægger op til at inddrage omgivelserne. Aktivitetsark 17: Lav en lerkrukke. Lad eleverne lave deres egen lerkrukke. Prøv evt. at efterligne de forskellige krukker på side 53. Aktiviteten kan med fordel gennemføres i samarbejde med billedkunst. Aktivitetsark 18: Hvad er der mel i/ Hvor bruger vi mel? Prøv at lave mel ved at male korn til mel. Snak om det arbejde, der skulle lægges i at brødføde en familie med mel. En aktivitet, der skal sætte den tekniske udvikling i perspektiv hos eleverne ved at vise det arbejde, man engang har skulle lægge i en ting, som man tager for givet i dag. Aktivitetsark 20: Hvad slags korn bruges til hvad? Udfyld skemaet. Snak om hvilke korntyper, der bruges til hvad, og hvorfor der er forskel. Bag evt. et snobrød af melet. Det er nok nødvendigt at tilsætte købt mel, hvis alle skal have. Brug evt. spelt-mel. en ne m Lad eleverne kigge i skabe og køleskab derhjemme for at undersøge, i hvor mange fødevarer mel indgår. Tag evt. i supermarkedet og undersøg forskellige fødevarer. Diskuter melets betydning for menneskets føde. Er det overraskende, at mel bruges så mange steder? Aktivitetsark 19: Korn til mel Aktivitetsark 22: Lav en jættestue Byg en jættestue i papmaché. Aktiviteten kan med fordel gennemføres i samarbejde med billedkunst. Aktivitetsark 23: Besøg en kirkegård Besøg en kirkegård og snak om, hvordan folk bliver begravet i dag. Tag evt. billeder af specielle gravsteder og sæt dem op på opslagstavlen. Snak om, hvorfor gravstederne ser ud, som de gør. sy n Aktivitetsark Aktivitetsark 21: Besøg en stendysse eller en jættestue Aktivitetsark 24: Hvordan begraver man de døde i dag? Hvilke måder kan man blive begravet på i dag. Snak med eleverne om forskellige måder at blive begravet på. Hvad synes de er bedst. Ti lg Brug e-museum.dk til at finde en stendysse eller jættestue i nærheden. Hvis der er en jættestue, er det vigtigt at huske lommelygter eller fyrfadslys og tændstikker. 57 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Aktivitetsark 17. Elevbog side 14-15 Lav en lerkrukke Lav din egen lerkrukke. Ti lg en ne m sy n Prøv at kigge på nogle af de forskellige stenalderkrukker. 3.900 f.v.t. 58 3.400 f.v.t. 3.100 f.v.t. Aktivitetsark til kopiering 2.800 f.v.t. Aktivitetsark 18. Elevbog side 14-15 en ne m sy n Hvad er der mel i? For cirka 6.000 år siden begyndte man at dyrke korn i Danmark. Det er siden blevet en af de vigtigste fødevarer. Men ved du egentlig, hvor man bruger mel? Undersøg i køleskabet og i skabene derhjemme, hvor der bruges mel. Ti lg Hvordan tror du, det er ikke at kunne spise mel? Tegn ting, der er mel i Aktivitetsark til kopiering 59 Aktivitetsark 19. Elevbog side 14-15 lg en ne m sy n Hvad slags korn bruges til hvad? Der er forskellige korntyper, der bruges til forskellige slags brød og andre madvarer. Ti Undersøg hvilke korntyper, der bruges, og udfyld skemaet. Find selv på flere. Madvarer Korntype Madvarer Franskbrød Kiks Rugbrød Knækbrød Havregryn Cornflakes Spaghetti 60 Aktivitetsark til kopiering Korntype Aktivitetsark 20. Elevbog side 14-15 Lav mel og bag snobrød I stenalderen kunne man ikke bare smutte ned i Netto efter en pose mel, når man skulle bage. I stedet var man nødt til at male kornkernerne til mel først. Mal først mel, og bag derefter snobrød. Sådan gør du: Du skal bruge 2 sten og nogle hvedekerner. sy n Læg kornet på den ene sten og knub den anden sten ovenpå. Bliv ved til melet kommer ud af kernerne. lg en ne m Sigt melet bagefter, så du får kerneresterne væk. Det skal du bruge: Tilsæt vand lidt af gangen til dejen hænger sammen uden at klistre på fingrene. 3 dl sødmælk Ti Sådan gør du - opskrift til 5-6 snobrød: Alle tørre dele blandes grundigt. Ælt grundigt. Dejen deles nu i passende stykker (en lille knytnæve ca. 4-5 stk.). 500 g hvedemel 50 g gær 1 tsk salt Hvert stykke formes til en aflang pølse som rulles på snobrødspinden - husk at det skal dække spidsen på pinden så den ikke brænder - bages nu over glødebål eller gløder, til brødet er gyldent brunt og lyder hult når der bankes på det. Aktivitetsark til kopiering 61 Aktivitetsark 21. Elevbog side 16-17 Besøg en jættestue I bondestenalderen begravede man sine døde i dysser, langhøje eller jættestuer. Mange af dem kan man stadig se. Nogle af jættestuerne kan man komme ind i. lg en ne m sy n Undersøg om der i nærheden af skolen er en jættestue, som I kan besøge. Ti Hvad hedder jættestuen? Hvornår er den opført? Er den udgravet? Hvad fandt man i jættestuen? 62 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 22. Elevbog side 16-17 Lav en jættestue Det skal du bruge: Balje Byg jeres egen jættestue af sten og papmaché. Vand Tapetklister lg en ne m sy n Gamle aviser Sådan gør du: Ti 1. Bland tapetklister i baljen. Følg brugsanvisningen på emballagen og brug koldt vand. 2. Riv aviser i lange strimler. 3. Ælt stimlerne sammen med tapetklisteret. 4. Lad det trække i mindst en halv time. Desuden skal der bruges sten og et stykke karton som ”byggeplads”. Aktivitetsark til kopiering 63 Aktivitetsark 23. Elevbog side 16-17 Ti lg en ne m sy n Besøg en kirkegård I dag bruger man ikke længere jættestuer til at begrave de døde i. Nu bruger man kirkegårde. På kirkegården kan man se på gravstenene, hvem der er begravet der. Man kan også se, hvornår de døde, og hvornår de blev født. På nogle gravstene kan man også se, hvad de lavede, da de levede. Tag et kamera med og fotografer nogle gravsteder, som I kan snakke om, når I kommer hjem igen. 64 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 24. Elevbog side 16-17 Hvordan begraver man de døde i dag Der er flere måder at blive begravet på. Det afhænger af den afdødes ønsker. Ti lg en ne m sy n Men også af afdødes kultur. Hvilke måder kender du, man kan blive begravet på? Aktivitetsark til kopiering 65 tema - Egypten Forslag til indfaldsvinkler • Hvordan var det at drive landbrug i Egypten? • Hvilken betydning havde Nilen? • Hvad betyder klimaet for landbruget? • Hvilke måder at skrive på kender du? sy n • Hvordan levede man i Danmark på samme tid? • Hvordan kan det være, at der var så stor forskel? Forslag til indfaldsvinkler • Hvorfor balsamerede man farao? • Hvor begraver man konger/dronninger i Danmark? • Kender du nogle flotte bygninger? Ti lg en ne m • Hvilken måde at leve på var bedst? 66 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Egypten Tips og idéer til arbejdet med temaet Egypten Faglig baggrundsviden Omkring 3100 f.v.t. gik en række selvstændige små samfund, der alle levede langs Nilen, sammen under ledelse af en konge, farao. Detaljerne om dannelsen af riget kendes ikke. Men dannelsen af riget var startskuddet til en stabil udvikling, der gjorde Egypten til et af regionens rigeste lande. Man deler traditionelt Egyptens storhedstid op i 2 perioder. Det gamle Rige fra 3.100 f.v.t. til 1.600 f.v.t. og derefter Det nye Rige fra 1.600 f.v.t. til 1.200 f.v.t. De to dele vil her generelt blive behandlet samlet bortset fra gravskikken, når det gælder farao. en ne m Nilens gave er et samtaleopslag, hvor man på baggrund af teksten kan finde de forskellige elementer på tegningen og snakke om dem. Opslaget skal illustrere de forskellige forudsætninger, der var for at drive landbrug i henholdsvis Egypten og Danmark. Meningen er at sættet fokus på en anden kultur end den danske, dens udfoldelsesmuligheder såvel teknologisk som klimamæssigt. Desuden sættes der fokus på hieroglyffer som skriftsprog,for at vise eleverne, at det latinske alfabet ikke er den eneste måde at skrive på. To-sprogede elever kan her bidrage med yderligere input om fx arabiske skrifttegn, kinesiske eller andre måder at skrive på. Se side 70-71. på samme tid for her igennem at få en idé om, at udviklingen ikke altid foregår i samme tempo alle steder, men at der er flere faktorer involveret, herunder teknologi, ressourcer og klima. Endelig er målet, at eleverne får indsigt i en anden samfundsform, der var centreret om en konge/farao og dennes position i samfundet. Pyramiderne og Tutankhamon Elevbog side 20-21 Vandingsteknik Selvom de egyptiske bønders marker blev oversvømmet en gang om året, var det alligevel nødvendigt med kunstvanding i det varme og tørre klima. Kunstvandingssystemet bestod af flere dele. Systemet bestod dels af en række bassiner, hvor vandet kunne ledes fra det ene til det andet, dels af nogle "maskiner", som kunne bringe vandet fra floden til bassinerne. En af disse maskiner var en shaduf, hvor man ved hjælp af en lang løftestang og en kontravægt kunne ”løfte” vandet op i større mængder. Ti lg Opslaget sætter fokus på Faraos rolle i det gamle Egypten, både som levende farao og som død. Det er oplagt at snakke om pyramiderne og om verdens 7 vidundere. Prøv evt. at sammenligne pyramiderne med andre bygninger, eleverne kender. Man kan også snakke om, hvilke forskelle der var på Egyptens gravskikke og danske i samme periode. på markerne. Bonden behøvede stort set kun sprede frøene og sætte sig til at vente på, at kornet voksede op. Der var næppe noget sted, hvor det var lettere at drive landbrug, og det endda med en stor overskudsproduktion. Et overskud, der betød velstand og befolkningstilvækst. sy n Nilens gave Elevbog side 18-19 Kanonpunkt Tutankhamon. Læringsmål I opslagene om Egypten er målet, at eleverne opnår en forståelse for en anden kultur end den fremherskende i Danmark Nilen Nilen var livskilden i det gamle Egypten. Hele samfundet var bygget op omkring floden, der i modsætning til andre floder ikke var frygtet. Hvor Mesopotanierne frygtede Tigris, skrev egypterne hyldestdigte til deres flod. Man havde sågar en gud, som var synonym med flodens liv. Guden Osiris døde hvert eneste år, men blev hvert år atter vækket til live af sin kone, Isis. Det samme kan man sige om Nilen. Hvert år i september i begyndelsen af regntiden gik den over sine bredder. Når vandet atter trak sig tilbage, efterlod det et frugtbart lag mudder Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 67 Tema - Egypten Hieroglyffer Ressourcer en ne m Ti lg Rosettestenen. 68 Egypten var rig på ressourcer. Man havde sten til at bygge de store paladser, pyramider og ikke mindst skulpturer og kunstværker. Kunsten blomstrede i det egyptiske rige. Der var også rigeligt med ler i jorden, så man kunne fremstille potter til opbevaring af fx korn. Landet havde også guld. Guldet kunne bruges til smykker og andre prydgenstande. Det kunne også bruges til at handle sig til de råstoffer, man manglede, som fx kobber, der var essentielt for fremstillingen af bronze. sy n Egypterne skrev med hieroglyffer. Det var et skriftsystem, hvor tegnene kan have både billed- og lydmæssig betydning. Det opstod omkring 3.000 f.v.t. og bestod af næsten 5.000 tegn. Kendskabet til hieroglyfferne gik tabt omkring 400 e.v.t. Der skulle herefter gå mere end 1.000 år, før det atter blev muligt at læse hieroglyffer. Gennembruddet kom efter fundet af Rosettestenen. Rosettestenen er en sten, hvor et egyptisk lovdekret er skrevet med både hieroglyffer og på græsk. Ud fra Rosettestenen lykkedes det flere forskere at identificere visse ord, men det var franskmanden Champollion, der endeligt løste gåden i 1822. Geografien Rundt om de dyrkede arealer var der ørken, og mod nord var landet afgrænset af Middelhavet. Det betød, at Egypten var forholdsvis let at forsvare på grund af sine naturlige grænser. Det medførte en politisk stabilitet, der igen betød, at man kunne bruge sine penge på at forbedre forholdene for landets beboere i stedet for at bruge dem på soldater. Farao Den egyptiske konge blev kaldt for farao. Det betyder stort hus. Han kunne da heller ikke klage over sine levevilkår. Den første farao var Menes, der af egypterne blev betragtet som ham, der samlede riget, men som nævnt er det uklart, hvordan Egypten blev samlet og dermed også, om Menes er en historisk figur. Farao blev af egypterne betragtet som en gud, og en gud skal have en passende bolig. Det gjaldt både på jorden og i døden. Der blev bygget store paladser til farao. Men det mest imponerende var uden tvivl de store gravmonumenter, som man opførte til faraoerne, pyramiderne. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Egypten Pyramiderne Pyramiderne er gravmonumenter opført til ære for farao. De første pyramider blev bygget omkring 2.600 f.v.t. Det er primært faraoer fra Det ældre Rige (3.100 f.v.t. – 1.600 f.v.t.), der er begravet i pyramider. De første pyramider er ikke bygget, som vi kender dem. Nogle af dem er opbygget af trin, mens andre har problemer med at holde den typiske pyramideform. De fleste pyramider er samlet i grupper. Det gælder også det mest berømte pyramide-kompleks ved Giza syd for Egyptens hovedstad Cairo. Her er der opført 3 pyramider til ære for faraoer plus en række mindre pyramider, som er bygget til dronninger. Den største af pyramiderne er Cheops pyramiden. Den er 146 meter høj. Den måler 230 m på hver side. Stenene blev hentet i et stenbrud tæt på byggepladsen. Pyramiderne har haft en glat overflade, som det ses på Chephren-pyramiden, der ligger ved siden af Cheops-pyramiden og kan synes større. Den er i virkeligheden 3 meter mindre, men rager med sine 143 meter alligevel godt i vejret. en ne m sy n Djoser-trinpyramiden i Saqqara. Djoser-pyramiden er den ældste af pyramiderne. lg Knæk-pyramiden i Dahshur. Pyramiden regnes som et udviklingsled mellem trinpyramiden og den "rigtige" pyramide. Ti Pyramiderne i Giza. Til højre ses Cheops-pyramiden. Hvordan bygger man en pyramide? Man regner med, at der har arbejdet omkring 35.000 mennesker med at bygge Cheopspyramiden. I mange år troede man, at der var tale om slaver, men udgravningerne har vist, at det var frie arbejdere, der byggede de imponerende gravmonumenter. Man har endnu ikke helt regnet ud, hvordan pyramiderne blev bygget. Sandsynligvis er de mange stenblokke blevet trukket på plads via slæder. Ruiner af pyramider har vist, at der ofte i midten er tale om enten naturlige høje eller anden Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 69 Tema - Egypten Tutankhamon Landsbyen hvor arbejderne boede under arbejdet på kongegravene. sy n Tutankhamon blev født i 1.345 f.v.t. og var farao fra 1.333 f.v.t. til 1.323 f.v.t. Han er i bund og grund en ubetydelig farao, der skylder sin berømthed det faktum, at hans grav var den eneste, der ikke er blevet røvet. Da den blev fundet i 1922, var arkæologerne imponeret over de kostbarheder, som en forholdsvis ubetydelig og ukendt farao som Tutankhamon havde fået med i graven. Samfundet Kongernes Dal Faraoerne fra Det nye Rige (1.600 f.v.t.-1.200 f.v.t.) blev begravet i Kongernes Dal. Man har hidtil fundet 63 grave i Kongernes Dal. Gravene i Kongernes Dal er hugget ind i klipperne. Mange af gravene er beskyttet af fælder og andre forhindringer, der har skulle forhindre gravrøvere i at for- I modsætning til hvad der er den almindelige idé, var slaveri ikke ubredt i Egypten før 1600 f.v.t. De fleste mennesker var frie, og pyramiderne blev som sagt også bygget af lønnede arbejdere. Der var ganske vist langt fra farao i toppen til bonden i bunden af den sociale rangstige. Men på trods af det havde bonden en ret til at klage til farao, også selvom det fx en ne m for hånden værende materiale, der har kunnet danne kernen i pyramiden. Det er derfor svært at beregne, hvor mange stenblokke, der er brugt til at bygge pyramiderne. Verdens syv vidundere Kongernes Dal. Hullerne i klippevæggen er indgange til grave. lg Cheops-pyramiden blev regnet som et af verdens syv vidundere. De syv vidundere var en gruppe menneskeskabte bygningsværker, som af grækerne blev betegnet som exceptionelle. De syv vidundere var: De hængende haver i Babylon Ti Zeus-statuen i Olympia Kolossen på Rhodos Artemistemplet i Efesos Fyrtårnet i Alexandria Kong Mausolos Mausoleum i Halikarnassos. Cheops-pyramiden Cheops-pyramiden er det eneste bevarede af vidunderne. 70 gribe sig på kostbarhederne, der ledsagede farao i døden. De fleste grave er dog blevet røvet alligevel. Nogle gange af folk, der havde været med til at bygge graven. Man har hidtil kun fundet en enkelt uberørt grav. Det var Tutankhamons grav. Den blev fundet i 1922. var faraos embedsmænd, der havde begået en uret. En gang imellem fik klageren også ret. Den store stabilitet i Egypten tyder også på, at folket generelt var tilfreds med farao. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Egypten Aktivitetsarkene har til formål at fremme elevernes forståelse af, hvordan forskellige klimatiske forhold har indflydelse på menneskets levevilkår. Desuden sættes der fokus på elevernes eget forbrug af vand. Endelig er der en række praktiske øvelser og udflugter, der bl.a. skal sætte antikkens gravskikke i perspektiv til nutiden. Aktivitetsark 25: Opdyrk et stykke sand Hvor bruger eleverne vand? Snak om, hvor man bruger vand og om den betydning, som vandet har i hverdagen. Aktivitetsark 27: Skriv med hieroglyffer Brug skemaet med de ”falske” hieroglyffer og lad eleverne skrive simple beskeder til hinanden. Diskuter alfabeter fx det latinske kontra det arabiske. Aktivitetsark 29: Besøg en kirke med gravmæler Hvis der er en kirke med gravkapeller i nærheden, kan I besøge den. Snak om hvorfor der er forskel på gravmonumenter. Lad evt. eleverne tegne deres eget gravmonument. Monumentet skal sige noget om, hvad de gerne vil huskes for. Aktivitetsark 30: Hvor høje er pyramiderne? Aktivitetsark 28: Lav mursten og byg en pyramide i forhold til andre bygninger: Rundetårn, Eiffeltårnet etc. en ne m Lav to bakker sand. Så korn i sandet og vand den ene af bakkerne. Den anden skal ikke vandes. Efter et stykke tid begynder kornet at spire. Diskuter vandets betydning. Aktivitetsark 26: Hvor bruger du vand? sy n Aktivitetsark Aktiviteten skal give eleven en fornemmelse for vandets betydning for afgrøders vækst og dermed madforsyningen. Følg vejledningen og lav mursten. Lad eleverne prøve at bygge en pyramide. Ti lg Man kan evt. fremskynde processen ved at forspire frøene. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 71 Tema - Egypten Pyramiderne Underoverskrift Pyramiderne blev brugt som kongegrave fra 1.600 f.v.t. Derefter blev farao Lortio exer2.600 iure f.v.t. mod til dolenibh begravet i Kongernes et praestie do dipit alit nul- Dal. lum eugueDer eafindes faciduisl utat flere steder i Egypten. pyramider lorem adit del do dionsed mincil et, consequam vel il eu facidui psustrud dolore te feugiam, corerosto con hendipsum adio erci bla aliquatet vullandit, quat lore do consequam qui blaore modionsent nulla conulla en ne m sy n faciliquat, consequisim veros acipis am aliquamconse vel dolorti smodit erit iniat. Duissi eum vel enibh erat augait aliquismolor sequiscilit volesto eu feu feugiam esse magnim iusciduis dolore do eugait amet nim dunt alit exerostis augait, seniscipit at acilit, quamet landrem voluptat. Shaduf Ti lg Værktøj til at løfte vand op af Nilen. Shaduf består af en spand, en lang arm plus en kontravægt, der hjælper med at løfte vandet. Kunstvandingskanaler Vandet fra Nilen blev ledt via kanaler fra basin til basin. 72 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Egypten Underoverskrift Frugtbar flodbred Jorden langs Nilen var frugtbar pga. kunstvand ing og de årlige oversvømmelser, der tilførte jorden næring. Længere væk fra floden var der ørken. en ne m faciliquat, consequisim veros acipis am aliquamconse vel dolorti smodit erit iniat. Duissi eum vel enibh erat augait aliquismolor sequiscilit volesto eu feu feugiam esse magnim iusciduis dolore do eugait amet nim dunt alit exerostis augait, seniscipit at acilit, quamet landrem voluptat. sy n Lortio exer iure mod dolenibh et praestie do dipit alit nullum eugue ea faciduisl utat lorem adit del do dionsed mincil et, consequam vel il eu facidui psustrud dolore te feugiam, corerosto con hendipsum adio erci bla aliquatet vullandit, quat lore do consequam qui blaore modionsent nulla conulla De store paladser og pyramider blev bygget af sten brudt i Egypten. De blev derefter sejlet ad Nilen til deres bestemmelsessted. Ti lg Stenbrud Nilen Nilen var hovedtrafikåren i Egypten. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 73 Aktivitetsark 25. Elevbog side 18-19 Opdyrk et stykke land Egypterne opdyrkede landet langs Nilen ved hjælp af kunstvanding. en ne m sy n I dette forsøg skal I prøve at se, hvilken betydning vand har for, at kornet vokser. Dag 1 Dag 2 Ti Dag 3 Bakke 2 lg Bakke 1 Lav to bakker med jord. Plant frøene i begge bakker. Vand jævnligt den ene. Dag 4 Den anden skal ikke vandes. Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 Dag 8 74 Sådan gør du: Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 26. Elevbog side 18-19 Hvor bruger du vand? Ti lg en ne m sy n Her kan du se forskellige situationer, hvor man bruger vand. Er der andre steder, du bruger vand? Aktivitetsark til kopiering 75 Aktivitetsark 27. Elevbog side 18-19 Skriv med hieroglyffer Egypterne skrev med hieroglyffer. Det er skrifttegn. K U B L V C M W D N en ne m E sy n A X O Y P Z Q Æ R Ø I S Å J T F lg G Ti H Her kan du se nogle hieroglyffer. Ved siden af står de danske bogstaver. Prøv at skrive korte beskeder til hinanden og se, om I kan læse dem. 76 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 28. Elevbog side 20-21 Lav mursten og byg en pyramide Cement, grus, balje, vand, mælkekarton, handsker og beskyttelsesbriller. Nu skal vi bygge en pyramide! en ne m sy n Men først skal der laves mursten. Begynd med at blande cement og grus. Det skal du bruge: Følg anvisningen på cementposen. Skyl mælkekartonen godt og lad den tørre. lg Klip toppen af, så kanten er 3 cm. Ti Blandingen fyldes i til kanten og tørrer til dagen efter. Stenen vendes ud. Nu skal den tørre en uge. Den skal vendes en gang imellem. Aktivitetsark til kopiering 77 Aktivitetsark 29. Elevbog side 20-21 en ne m sy n Besøg en kirke med gravmæler Pyramiderne var store gravmæler for farao. Men også i Danmark bygger man gravmæler for konger og vigtige personer. De fleste danske konger er begravet i Roskilde Domkirke. lg Men i mange større kirke er der gravmæler for vigtige familier. Besøg en kirke, hvor der er gravmæler. Ti Hvis du skulle have et gravmæle, hvordan skulle det se ud? Skriv og tegn. 78 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 30. Elevbog side 20-21 Hvor høje er pyramiderne? Hvor høje er pyramiderne egentlig? Keops-pyramiden Eiffeltårnet 300 290 280 270 260 250 240 230 220 210 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m Dig Hus Rundetårn Ti lg en ne m sy n Tegn Keops-pyramiden ind i skemaet, og sammenlign den med andre ting du kender som Rundetårn, Eiffeltårnet, dig selv og et hus. Aktivitetsark til kopiering 79 tema - Bronzealderen Forslag til indfaldsvinkler • Hvad brugte man bronzen til? • Hvorfor tog det så lang tid for bronzen at komme til Danmark? • Har du nogle ting lavet af bronze? Ti lg en ne m sy n • Hvad laver man af bronze i dag? Forslag til indfaldsvinkler • Hvorfor byggede man gravhøje? • Hvem blev begravet i højene? • Hvordan så Egtvedpigen ud? • Hvad synes I om hendes tøj? Forslag til indfaldsvinkler • Hvordan dyrker folk deres religion? • Hvilken funktion havde solvognen? • Hvilke forskelle er der i religion? • Hvordan dyrkede folk deres religion i bronzealderen? 80 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Bronzealderen Tips og idéer til arbejdet med temaet Bronzealderen Opslaget lægger op til en diskussion af bronze, både som metal og som handelsvare og teknologisk fremskridt. Fotoet viser nogle af de ting, som blev fremstillet af bronze. Rav var igennem det meste af oldtiden en attraktiv vare i Sydeuropa. efter det nye metal, som kom til Danmark syd fra. De første bronzestykker var allerede dukket op i det nordlige Europa i løbet af stenalderen, så tidligt som 4.500 f.v.t. er der dateret fund, men det var først efter 1.700 f.v.t., at bronzen for alvor blev udbredt. Bronze En sommerdag for længe siden Elevbog side 24-25 De første spor efter bronzefremstilling i Europa er fundet på Balkan. Her begyndte man ca. 5.000 f.v.t. at fremstille bronze. Fremstillingen af bronze har, hvor mærkeligt det end lyder, en del at gøre med fremstillingen af keramik. Ligesom keramik kræver bronze- en ne m Opslaget lægger op til en diskussion af samfundsstrukturer i bronzealderen plus en snak om, hvordan man stadig kan se, at oldtiden præger landskabet. Derudover kunne man for eksempel diskutere mode med udgangspunkt i Egtvedpigens klædedragt. Det er nemlig i ren form et meget blødt metal, der let lader sig bøje. Men hvis det bløde kobber blandes med tin, bliver det til bronze, der er anderledes hårdt og brugbart til redskaber og våben. Fra syden bevægede bronzen sig mod nord, hvor den som sagt blev det dominerende metal fra omkring 1700 f.v.t. Et samfund med høvdinge sy n Bronze – hvad er det? Elevbog side 22-23 Arkæologer regner med, at samfundet i stenalderen har været forholdsvist homogent. Den enkelte boplads har kun rummet familien eller slægten. Der har altså ikke været nogen særlig grund til at vælge ledere Højtbeliggende gravhøj i Mols Bjerge. Solvognen Elevbog side 26-27 Opslaget lægger op til en snak om religion og religiøse skikke. lg Kanonpunkt Solvognen. Ti Læringsmål I opslagene om bronzealderen er det målet, at eleverne får en viden omkring det nye metal, bronzen, og om de ændringer i livet, som det betød. Herunder også en forståelse af et samfund, der var i stadig forandring og endelig en idé om det religiøse liv, der udfoldede sig i oldtiden. Faglig baggrundsviden Tiden fra 1.700 f.v.t. til 500 f.v.t. kaldes for bronzealderen fremstillingen nemlig, at man mestrer kunsten at kontrollere ild. Man var i forbindelse med keramikbrænding begyndt at eksperimentere med at puste ilt på ilden. Derved steg temperaturen. En høj temperatur var ikke blot en forudsætning for at brænde keramik, men også for bronzefremstilling. Det er nemlig nødvendigt at gøre ingredienserne i bronzen flydende for at kunne blande dem. Bronze består af tin og kobber. Kobber udgør hovedbestanddelen. Kobber er dog et upraktisk metal, når det gælder om at lave redskaber og andre ting. eller høvdinge. Det har så at sige givet sig selv. Derfor har man også fælles grave, hvor det er svært at adskille vigtige personer fra andre. I bronzealderen begynder vi at se en opdeling af samfundet i top og bund. Vi har ganske vist ikke nogle skriftlige kilder at bygge antagelserne på. I stedet må vi hente vores viden andre steder fra. Det bedste sted at studere samfundsstrukturen er gravhøjene fra bronzealderen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 81 Tema - Bronzealderen Bronzealderens gravskik er præget af de mange gravhøje, der kan ses over næsten hele landet. Man har optalt omkring 80.000 gravhøje i Danmark. Mange af dem er ikke længere synlige. De er blevet pløjet ned i takt med, at landbruget har vundet frem. Derfor er det ikke overraskende i Vest- og Nordjylland, man finder de fleste høje. Det var nemlig her, at man begyndte opdyrkningen af landet sidst. Hvordan blev de begravet? I løbet af bronzealderen begyndte man flere steder at begrave de døde i kister. Kisterne var som regel lavet af egetræ, og arkæologerne har fundet en række uhyre velbevarede kister i jyske gravhøje. At kisterne er bevaret er noget af et mysterium. Man skulle tro, at et par tusinde år i jorden skulle få det meste organiske materiale til at gå i forrådnelse. Alligevel har vi bevaret små 20 kister fra bronzealderen. Meget tyder på, at det er opbygningen af højen, der i disse tilfælde har bevaret kiste og indhold. I sjældne tilfælde er der opstået en kemisk reaktion mellem forskellige slags jord, der er brugt til bygningen af højen, og et lag af jernholdigt sandsten, der blev brugt over og under kisten. Den ene af jordtyperne var fugtig og fedtet. Denne type er gået i forbindelse med jernet og har så at sige indkapslet kisten. Kisten har så stået i den fugtige, men iltfattige jord indtil gravhøjen er blevet åbnet. Teorien understøttes af, at man flere gange i forbindelse med fund af kisterne har observeret, at der pludselig strømmede store mængder vand ud af højen. Vand, der har været indkapslet en ne m De fleste af gravhøjene er opført i den første del af bronzealderen dvs. i perioden 1700-1500 f.v.t. Man regner med, at der er opført omkring 40.000 høje i perioden. det er samfundets top, vi finder i højene. De folk, der er blevet begravet i højene, er ofte udstyret med flotte smykker lavet i bronze. Men nogle af dem har også haft mere praktiske ting med som økser, stole, sværd og mad. Der skulle med andre ord ikke mangle noget i det næste liv. De værdifulde gaver har også tiltrukket røvere. Flere af højene er blevet udgravet og plyndret i nyere tid, men også i oldtiden tiltrak de sig opmærksomhed fra folk med lyssky hensigter. Opførelse af gravhøj Ti lg En gravhøj er ikke bare en bunke jord kastet op til en høj. Gravhøjene er bygget af græstørv. Tørv, der er skrællet af og lagt med græsset nedad. Højen er blevet afstivet med et træskelet for, at den ikke skulle skride ud. Mange steder er højen blevet markeret med omkransende sten. Det er enorme mængder af græstørv, der er blevet brugt, specielt set i lyset af, at den største af højene har en diameter på 71 meter og en højde på 13 meter. Derfor er der næppe overraskende, at flere af højene er blevet brugt flere gange. Hvem blev begravet i højene? Der er næppe nogen tvivl om, at det har været samfundets spidser, der er blevet begravet i højene. Det er ikke den almindelige bronzealdermand, vi finder i højene. Vi ved reelt ikke noget om jævne folks begravelser. Men ud fra arbejdets omfang og gaverne i højene må vi slutte, at 82 inde i højen. Nogle af højene er blevet plyndret allerede i oldtiden. Gravrøverne har gravet sig ned til kisten, lavet et hul i kisten og fisket værdigenstande ud af den med en krogformet gren. Der er fundet flere kister med hul i låget, og et enkelt sted har røverne ladet grenen ligge i kisten efter at have tømt kisten. Så på den måde efterlod de et vigtigt spor til nutiden om, at kriminalitet på ingen måde er en ny ting. sy n Gravhøje Egtvedpigen Det mest berømte fund fra bronzealderen blev gjort i 1921. Det skete, da gårdejer Peter Platz gik i gang med at fjerne en gravhøj, der lå på hans jord, og som optog værdifuldt dyrkningsareal. Han gik derfor i gang med at fjerne højen. På et tidspunkt bemærkede han også en større mængde vand, der fossede ud af højen. Han fortsatte dog sit arbejde, indtil han stødte på en kiste i højen. Så tilkaldte han fagfolk. De fik fragtet kisten til Nationalmuseet i København, hvor den kunne blive undersøgt ordentligt. Da man åbnede kisten, fandt man resterne af en ung pige. De fleste af pigens kropsdele var rådnet bort. Men fx var hendes hår, hjerne og tænder bevaret. Det samme var hendes tøj og gravgaver. Hun var blevet svøbt i et uldtæppe og lagt på en kohud. Kohuder er blevet fundet i flere kister fra bronzealderen og er tilsyneladende en del af begravelsesritualet. Pigen i kisten var omkring 16-18 år gammel. Specielt pigens klædedragt er velbevaret. Hun havde en bluse på og et snoreskørt. Blandt gaverne var en lille spand med øl, en kam og en lille æske med et hårnet. Ved siden af pigen var en lille tøjbylt med resterne af et 5-6 årigt barn. Måske et Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Bronzealderen offer. Barnet var i hvert fald for gammelt til at være pigens. De berømte hornhjelme fra Veksø. Undersøgelser af graven har vist, at Egtved-pigen blev begravet i sommeren 1370 f.v.t. Det er undersøgelser af kisten, der har kunnet fastslå, at træet er fældet i 1370 f.v.t., og da man har lukket kisten, er der kommet en lille blomst i klemme. En blomst, der kun blomstrer om sommeren. Ti lg en ne m Allerede i stenalderen havde moserne spillet en central rolle i kultdyrkelsen. Som i flere andre primitive samfund havde man en offerreligion, hvor man via ofre forsøgte at komme i kontakt med guderne. Fra andre offerreligioner ved vi, at man har kunnet gøre det på to forskellige måder. Man har enten kunne lave et løfte om offer, hvis en ting gik i opfyldelse fx et løfte om et ofre til guder i tilfælde af en god høst, eller man har kunnet gøre det omvendt, altså ofre på forhånd og så håbe på, at offeret var godt nok til, at guden ville give en god høst. Begge måder rummer naturligvis en forklaringsmodel, hvis ønsket ikke blev opfyldt. Enten var det lovede offer ikke stort nok, eller også var guden utilfreds med offergaven. På den måde har man kunnet forklare uforudsete hændelser selv efter et offer. sy n Kult Moserne Moserne spillede en central rolle i offerkulten gennem hele oldtiden. Ofringerne var begyndt allerede i stenalderen, hvor man bl.a. havde ofret stenøkser. I bronzealderen fortsatte ofringerne. Mange af moserne er i dag forsvundet, drænet eller inddæmmet til landbrugsjord. Men i oldtiden var de talrige, og de var ufremkomme- lige. Det vidste oldtidsfolket. De var også klar over, at der blandt dem var svage sjæle, der kunne tænkes at ville tilegne sig de ofte meget værdifulde genstande, der blev ofret til guderne. Moserne var derfor velegnede. Når offergenstanden først var nedsænket i mosen, var den væk, ikke for evigt, for mange af genstandene er dukket op igen i nyere tid, men i hvert fald for samtiden. Moserne har derfor haft stor betydning, når nutidens arkæologer har skullet afdække oldtidens religionsdyrkelse. Man har i moserne fundet mange ting, der kun kan være havnet der i forbindelse med ofringer. Nogle af fundene er så værdifulde, at de ikke kan være havnet i mosen ved et tilfælde, ligesom der er gjort fund af økser, der er så store, at de ikke har været brugbare til almindelige gøremål og ej heller til krigsførelse. Alt tyder altså på, at tingene er blevet ofret til guderne i et forsøg på at takke/ tilfredsstille dem. Mosefund Der er gjort mange spændende fund fra bronzealderen i gamle danske moser. Et af fundene er nogle hjelme. Hjelmene er fundet ved Veksø på Sjælland. Det er to flotte hjelme udført Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 83 Tema - Bronzealderen i bronze. De er begge udstyret med to flotte sæt horn. Det er de eneste hjelme med horn fra Danmarks oldtid. Myten om vikingernes horn stammer muligvis herfra, men er altså blot en myte. Hjelme med horn hører hjemme i bronzealderen. Man har også fundet en række mindre kultstatuer med lignende hjelme, hvorfor man regner med, at de har været brugt i forbindelse med kulthandlinger. De har næppe heller været specielt praktiske i en kampsituation. sy n Skyggeside. en ne m Et andet markant fund, der er gjort i moserne, er lurerne. En lur var det musikinstrument. Der er fundet adskillige lurer i moserne. De er ofte blevet fundet parvis, ligesom hjelmene fra Veksø, og man regner med at de har spillet en central rolle i forbindelse med kulthandlinger i bronzealderen. Nogle af de fundne lurer kan man stadig spille på. Solside. Ti lg Ved hjælp af fundene kan man altså begynde at forestille sig, hvordan kultriten har været. Der har været folk med specielle hjelme på, måske har de spillet på en lur eller nogle andre har gjort det. Centralt i riten var offerritualet. Det øjeblik, hvor man placerede offeret i mosen og kunne se det synke til bunds – ned til guderne. Derefter kunne man blot håbe, at offeret blev vel modtaget. En gang imellem blev man nødt til at ofre noget ekstraordinært. Et eksempel på et sådant offer er Solvognen. Solvognen Solvognen blev fundet i 1902 i Trundholm Mose. Mosen var blevet drænet og opdyrket, og det var under en pløjning, at en bonde fandt resterne af Solvognen. Han troede i første omgang, at der var tale om 84 et stykke legetøj. Hesten fik sønnen derfor lov at lege med, mens resten blev gemt væk. Efter et par dage blev fundet dog vist frem og derefter anmeldt til nationalmuseet, der iværksatte en udgravning, hvor resterne af solvognen var blevet fundet. Her fandt man flere stykker af vognen. I 1998 gravede man atter på stedet og fandt yderligere 22 små stykker af solvognen. Solvognen er måske det flotteste eksempel på kunsthåndværk fra oldtiden. Man kan ud fra solvognen udlede flere ting, bl.a. at solen havde en vigtig plads i bronzealderfolkets religion, og at egehjulet havde afløst det fra stenalderen kendte skivehjul. Solvognen forestiller en hest, der trækker solen. Hest og sol er placeret på en vogn. Solskiven er kun forgyldt på den ene side. Den anden side er mørk. Solvognen viser muligvis bronzealderfolkets opfattelse af solens gang på himlen. Om morgenen dukkede solen jo altid op på himlen det samme sted. Da bronzealderens folk jo ikke kendte til, at jorden var rund, måtte de naturligt konkludere, at solen i løbet af natten vendte tilbage til sit udgangspunkt. Men da solen jo ikke skinnede om natten, måtte den anden siden af solen Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Bronzealderen Helleristning fra Norge med skibe. sy n Helleristninger der ikke er tvivl om, at der er gang i kønsakten. Men det var ikke kun kvinderne, der måtte lægge krop til de veludrustede virile mænd, men også okser, heste og hjorte. Alt sammen i religionen og kultens navn. Det gjaldt samfundets overlevelse. en ne m være mat. At solen blev trukket af en hest, viser også, at hesten havde gjort sit indtog som trækdyr. Man har dateret Solvognen til 1350 f.v.t. Samfundet Landsbyen Folk i bronzealderen var bønder. De levede af at opdyrke jorden omkring deres små bebyggelser. Som i den sidste del af stenalderen var man mere eller mindre bofast på det samme sted. Landsbyen flyttede sig lidt i takt med, at de bærende træstolper rådnede op. Ellers lignede husene sandsynligvis sig selv. Beboelse i den ene lg Helleristninger er tegninger gjort i klipper eller sten. Helle betyder flade og riste betyder skrive. De fleste helleristninger er lavet i bronzealderen. Specielt i Sverige og Norge er der fundet mange helleristninger, men også på Bornholm, hvor grundfjeldet kommer op til overfladen og danner en perfekt skriveflade. Man regner med, at helleristningerne har haft en religiøs betydning, bl.a. er skibsmotivet meget udbredt. Det viser, at bronzealderfolket bevægede sig ud på havet og at dømme efter de afbillede skibe og deres besætninger endda i ganske store både. Men det har uden tvivl været en farlig affære at bevæge sig ud på det åbne hav. Måske er helleristningerne en slags ofring for at sikre godt vejr på rejsen. ende, husdyr i den anden. Der begyndte dog at komme flere af dem på bopladsen. Det var nu ikke kun den enkelte familie eller slægten, der boede her. Der begyndte nu at være andre på bopladsen, eller også var man på en eller anden måde forbundet med nabobopladsen. De større bopladser gjorde det,nødvendigt at udnævne en høvding til at beskytte det lille samfund. Hus og husdyr Huset var som nævnt delt i en husdyr- og en menneske-afdeling. Stalden gjorde det lettere at indsamle dyrenes ekskrementer, så noget tyder på, at man begyndte at gøde markerne. Man begyndte også at lave mejeriprodukter, så også på det punkt har det været praktisk at samle dyrene under tag. En ekstra fordel var, at dyr, der er i stald, spiser mindre end dyr under åben himmel, og så kunne man lettere beskytte dyrene mod tyveri, når de blev taget ind om aftenen. Det dominerende husdyr var kvæg. Fra kvæget kunne bruges til flere ting. Dels kunne okserne bruges som trækdyr Ti Rekonstrueret bronzealderhus. Men også landbruget har fået deres helleristninger med folk, der pløjer med ard. En helt tredje kategori er frugtbarhedsristningerne, hvor man i hvert fald ikke er i tvivl om, at der er tale om mænd, der ikke havde brug for viagra. Ja, man har også fundet motiver, hvor Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 85 Tema - Bronzealderen Handel Den tættere bebyggelse har også betydet, at man i stigende grad har oplevet handel mellem bopladserne. Man havde endnu ingen pengeøkonomi, hvorfor de fleste handler må have været baseret på enten byttehandler eller vennetjenester. Man kan fx forestille sig, at man har hjulpet med opførelsen af en gravhøj mod at få et eller andet. Derudover holdt bronzealderfolket svin, geder og heste. Sidstnævnte dog ikke i større antal. Hestene er sandsynligvis primært blevet brugt som trækdyr for vogne. Men knogler, der er blevet knækket for at få fat i knoglemarven, viser, at man også spiste heste. Svagheden ved arden var dog stadig, at den ikke vendte jorden, men blot løsnede den og lavede en rille, hvor man kunne så. Hvis bonden var begyndt at gøde jorden har det været et gigantisk fremskridt, der betød, at man ikke har skullet skifte mark så ofte som tidligere. Man ved fra helleristninger i Sverige, at man brugte okser til at trække arden. Landskabet Skovrydningen var begyndt i stenalderen. I bronzealderen fortsatte den. Det var nødvendigt at fjerne mere og mere skov for at skaffe mad til en befolkning, der voksede i takt med muligheden for at brødføde flere mennesker voksede. De steder i landet, hvor landbrugsjorden var god, lå bopladserne tæt. Pladserne var måske oven i købet bundet sammen af veje eller hjulspor. Det var de færreste steder, der var tale om veje. Nogle få steder, hvor vejen var vanskeligt passerbar som fx blød eller sumpet jord byggede man noget, der mindede om veje af fx planker. lg Landbruget var man nødt til at lave en helt ny, hvis den gamle knækkede. en ne m for arden og for vogne. Fra køerne fik man mælk, som kunne forarbejdes til ost. Man har fundet kar til fremstilling af ost, og endelig kunne dyrene spises. Som vi har set ved Egtvedpigens grav blev skindet fra køerne også brugt ved begravelser. Ti Markerne var placeret rundt omkring byen. Noget tyder på, at bønderne begyndte at gøde jorden. Det betød et større udbytte end tidligere. Tanken om gødning er baseret på potteskår fundet ved nogle marker med spor af gødningsmateriale. På markerne dyrkede man i stor stil byg. Andre afgrøder var spelt, emmer, rug og havre. Man kendte stadig ikke til ploven. Man brugte stadig den fra stenalderen kendte ard. Der var dog fundet en vis udvikling sted. Den var ikke længere lavet af et stykke. Den var nu sammensat af forskellige dele. Det gjorde det muligt at lave reservedele til arden. Tidligere 86 Handel har i hvert fald i et vist omfang fundet sted. Grunden til, at vi ved det med sikkerhed er, at der har fundet bronzefremstilling sted i Danmark, og at råstofferne til fremstillingen ikke findes naturligt i Danmark. Man har altså været tvunget til at handle. Hvad man har handlet med, er svært at sige. Men vi ved, at rav var i høj kurs i Sydeuropa, hvor man havde både tin og kobber, som skulle bruges til fremstillingen. Derudover kan man forestille sig, at man har handlet med skind. En vare, der i hvert fald i senere tider var en attraktiv vare. sy n Bronzealderhus. Noget af handlen er sikkert foregået på handelspladser tæt ved kysten. Ud fra helleristninger ved vi, at skibe var udbredte i bronzealderen. Med det stadig noget primitive vejnet i tankerne er det oplagt, at noget af transporten af varerne er foregået via vandvejen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Bronzealderen Aktiviteterne har til formål at sætte gang i tankerne om, hvad ting er lavet af i dag og dengang, desuden at få eleverne til at tænke nærmere over religiøse skikke. Aktivitetsark 31: Hvad er tingene lavet af i dag? Hvad var de lavet af i gamle dage? Udfyld skemaet. Find nogle nye ting og gamle ting. Hvad er de lavet af i dag og hvad blev de tidligere lavet af. Kig på gamle fotos. Hvordan gik folk klædt i gamle dage. Er mode en ny ting? Aktivitetsark 34: Din religion Lad eleverne fortælle om deres religion. Hvilke ritualer har man i religionen etc. Aktivitetsark 37: Bøj metal Lån en kasse med forskellige metalstykker i fysik/kemi. Udfyld skemaet med hårde og bløde metaller. Aktiviteten skal give eleverne en fornemmelse af hvilke metaller, der er bløde og hårde og derfor egnede til forskellige ting. Aktiviteten skal give eleverne en idé om, at religion kan være forskellig. Aktivitetsark 35: Religiøse symboler Forbind de religiøse symboler med de rigtige religioner. Diskuter evt. hvorfor et symbol kan være helligt for nogle, men ikke for andre. Hvad gør et symbol helligt? en ne m Aktiviteten skal give eleverne en idé om, at ting udvikler sig. Det er ikke kun fra stenalder til jernalder, der er sket en udvikling. Aktivitetsark 33: Tøjmode – Hvilket tøj gik man i i gamle dage sy n Aktivitetsark Aktivitetsark 32: Besøg en gravhøj Aktiviteten skal give eleverne en indsigt i, at forskellige mennesker kan tillægge forskellige ting forskellig værdi. Aktivitetsark 36: Få besøg af en præst/ rabbiner/imam, der kan fortælle om religion og symbol Ti lg Hvis I bor i nærheden af en gravhøj, kan I tage ud og se den. Prøv at finde ud af, hvornår gravhøjen er fra. Brug evt. e-museum.dk, her kan man også finde henvisninger til mange af de folkesagn, der er knyttet til mange af højene. Mange af højene har også navne. Snak om, hvorfor højene og andre områder hedder som de gør. Hvordan finder man på stednavne. Få besøg af en præst/rabbiner eller imam i klassen. Forbered spørgsmål på forhånd. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 87 Aktivitetsark 31. Elevbog side 22-23 Hvad er tingene lavet af i dag? Kig på tingene i skemaet. Hvad var de lavet af i gamle dage? Find ud af, hvad tingene bliver lavet af i dag. I gamle dage: en ne m I dag: I gamle dage: sy n I dag: I gamle dage: Ti lg I dag: 88 I dag: I gamle dage: Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 32. Elevbog side 24-25 Besøg en gravhøj Der er mange gravhøje rundt i Danmark. lg en ne m sy n Måske er der en i nærheden af jeres skole. Ti Hvad hedder højen? Hvornår er den opført? Er den udgravet? Hvad fandt man? Aktivitetsark til kopiering 89 Aktivitetsark 33. Elevbog side 24-25 Tøjmode Moden skifter hele tiden. Hvad der er moderne i dag er det ikke i morgen. Prøv at kigge på Egtved-pigens tøj. en ne m sy n Kunne du finde på at gå i det? Gå på jagt derhjemme i fotoalbummet og find billeder fra gamle dage. Få din mor og far til at hjælpe dig, så du kan finde billeder, hvor de var rigtig smarte. Ti lg Hvad synes du om tøjet? 90 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 34. Elevbog side 26-27 Din religion Der er mange religioner i verden. I Danmark er de fleste kristne. en ne m sy n Men der er også mange muslimer. Fortæl om din religion. Hvilken religion tilhører du? Ti lg Hvad betyder religion for dig? Hvilke ritualer følger du og hvorfor? Aktivitetsark til kopiering 91 Aktivitetsark 35. Elevbog side 26-27 Religiøse symboler For kristne mennesker er korset et religiøst symbol. Oprindeligt var korset ikke et religiøst symbol. Det var et strafferedskab, som romerne brugte. Det blev brugt til at korsfæste forbrydere på. Det var først efter, at Jesus blev korsfæstet, at korset blev et religiøst symbol. Muslimer, jøder og hinduer har andre religiøse symboler. Måske I kan hjælpe hinanden. Find ud af, hvad symbolerne betyder. sy n Prøv om I kan forbinde symbolerne til deres religion. en ne m Hinduisme Kristendom Ti lg Islam Oldtidsreligion Nordiske guder 92 Aktivitetsark til kopiering Jødedom Aktivitetsark 36. Elevbog side 26-27 Besøg eller få besøg af en præst/rabbiner/imam Lederen af en muslimsk menighed kaldes en imam. I kirken prædiker præsten, og en ne m sy n jøderne lytter til en rabbiner. Arranger et besøg af en rabbiner, præst eller imam. lg I kan også besøge en moske, kirke eller synagoge. Forbered nogle gode spørgsmål. Ti Det vil jeg spørge om: Aktivitetsark til kopiering 93 Aktivitetsark 37. Elevbog side 26-27 Bøj metal I slutningen af stenalderen skiftede man stenredskaberne ud med nogle lavet af bronze. De var mere holdbare. Prøv at teste forskellige metalstykker for at se, hvor hårde de er. Skriv navnene ind i skemaet. Prøv at bøje metalstykkerne. Ti lg en ne m sy n Udfyld skemaet. Metal 94 Meget blødt Blødt Aktivitetsark til kopiering Hårdt Meget hårdt Tema - Jernalderen Forslag til indfaldsvinkler • Hvorfra får vi jern i dag? • Hvilke fordele var der ved jern? • Hvorfor finder man oldtidsmennesker i moserne? sy n • Hvad spiste man dengang? en ne m Forslag til indfaldsvinkler • Hvad sker der på tegningen? • Hvordan ser en landsby ud i dag? • Hvordan tror du det var at leve i jernalderen? • Hvordan bor du? Ti lg • Er der gamle huse i nærheden af jeres skole? Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 95 tema - Jernalderen Forslag til indfaldsvinkler • Hvilke lande lå i Romerriget? • Hvad handlede man med? • Hvordan levede romerne? • Hvilke forskelle var der på Danmark og Romerriget? sy n • Hvor ville du helst leve? • Hvor kommer varerne fra i dag? Forslag til indfaldsvinkler • Hvad vil det sige at være konge? • Hvad har du tabt? Hvordan vil det være at finde det om 1.000 år? • Hvor køber du ind? • Hvordan bor vi i dag? • Hvad er en landsby, by storby? • Hvordan bliver man begravet i dag? • Hvis du skulle have en gravgave med, hvad skulle det så være? Ti lg en ne m • Hvad er en luksusting? 96 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jernalderen Tips og idéer til arbejdet med temaet Opslaget lægger op til at videreføre en del af de diskuterede emner i forbindelse med bronzealder-opslagene. Bl.a. kan man diskutere, om Tollund-manden havnede i mosen som offer eller som straf. Desuden kan diskussionen om et nyt metal videreføres. Endelig kan Tollund-manden også bruges som udgangspunkt i en snak om historiske kilder. Hvad hvis det virkelig havde været et mord og ikke en mand fra oldtiden? Kongen i Gudme Elevbog side 34-35 Det er de færreste, der ved, at der engang boede en konge i Gudme, måske endda Danmarks første. Opslaget lægger op til en snak om kongedømmet i Gudme. Man kan fx inddrage opslaget om Veje til verden i diskussionen. Desuden kan der snakkes om gravskikke og drages nogle paralleller til gravskikke gennem tiderne også i Egypten. en ne m Landsbyen Elevbog side 30-31 oplysningerne om, hvad man havde og producerede i Romerriget i forhold til Danmark. Opslaget om landsbyen er et snakkeopslag. Rundt omkring i landsbyen foregår der en masse af de ting, der er beskrevet i teksten. Snak ud fra opslaget om, hvordan det har været at leve i jernalderen. Opslaget kan danne udgangspunkt for en snak om landsbyen før og nu. Se side 102-103. Læringsmål I disse opslag er det vigtigt, at eleverne lærer, at samfundet i oldtiden konstant udviklede sig, at landsbyen blev dannet, og at verden allerede begyndte at blive mindre. Det er målet, at eleverne får en idé om, at allerede i oldtiden var der en livlig udveksling af varer de forskellige kulturer imellem. lg Veje til verden Elevbog side 32-33 Ti Opslaget har til formål at rette opmærksomheden mod, at selvom Danmark var et temmelig isoleret område igennem hele oldtiden, var der naboer og ting, der påvirkede livets gang mod nord. En af de mest markante påvirkninger kom fra Romerriget. Ikke at det tilsyneladende gjorde noget stort indtryk på danerne, der stort set fortsatte med at leve som hidtil. Opslaget lægger op til at arbejde med en tidlig form for ”globalisering”. Desuden kan man diskutere samfundsudviklingen. Man kan fx sammenligne det forudgående landsby-opslag med 500 e.v.t. satte sit præg på hele Europa. Germansk Jernalder Fra omkring 350 e.v.t. begyndte de store folkevandringer, hvor specielt germanske folk satte deres præg på Europa og ikke mindst Det vestromerske Rige, der bukkede under fra presset fra de germanske stammer, der ønskede at bosætte sig i Romerriget. Det østromerske Rige bestod og bliver ofte kaldt for Det byzantinske Rige, dette rige faldt 1453 e.v.t. sy n I mosens dyb Elevbog side 28-29 Faglig baggrundsviden Den sidste del af oldtiden kaldes for jernalderen. Den går fra 500 f.v.t. til begyndelsen af vikingetiden i 793 e.v.t. Perioden deles normalt op i 2 forskellige perioder. Den første del kaldes Romersk Jernalder, den går fra 500 f.v.t. til 350 e.v.t., derefter følger Germansk Jernalder fra 350 e.v.t. til 793 e.v.t. Romersk Jernalder Romersk Jernalder deles ofte i en førromersk og en romersk jernalder. Den er opkaldt efter det store romerske rige, der fra omkring 500 f.v.t. til cirka Påvirkningen fra syd Hvor udviklingen i Nordeuropa syntes at gå sin faste rolige gang, kan man roligt sige, at der i Sydeuropa var betydeligt mere gang i den. I Grækenland gik Sokrates rundt på torvet i Athen og fortalte alle, der gad høre på det, at det eneste han vidste var, at han ingenting vidste. Sokrates underdrev uden tvivl. Athenerne havde nemlig allerede indført demokratiet, da man i Danmark gik ind i jernalderen. De havde også et skriftsprog, noget man endnu ikke havde tænkt på i Danmark. Ja, i det hele taget var man meget langt forud for Danmark på alle måder. Der var reelt tale om et Europa i to tempi. Sydog Mellemeuropa bevægede sig fremad med stormskridt, mens man herhjemme tog det med ro. Efter den græske kultur tog romerne over. Fra byens grundlæggelse i 753 f.v.t. til den sidste vestromerske kejsers afsættelse i 476 e.v.t. blev Europa på godt og ondt styret fra Rom. Selvom Danmark var meget langt væk fra Rom, påvirkede kejserens beslutninger, om end ofte indirekte, også livet i Danmark. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 97 Tema - Jernalderen Landsbyen en ne m Mod slutningen af bronzealderen faldt produktionen af bronzeredskaber i Danmark drastisk. I stedet for vandt det nye metal jern frem. Jernet var billigere og kunne fremstilles i Danmark. I moser og langs vandløb kunne man finde jernholdigt jord kaldet myremalm. Ved at ”koge” jorden kunne man udvinde jernet. Som det var sket for flintestenen, blev også bronzen kørt ud på et sidespor. Det nye var, at det skete langt hurtigere, end tilfældet havde været for bronzen. I løbet af forholdsvis kort tid var jernet det dominerende metal i Danmark. Det var det, der blev brugt til våben, redskaber og andre ting, hvor man havde brug for holdbart metal. Jern var langt bedre egnet end bronze, da det er betydeligt hårdere. Ti lg I løbet af jernalderen udviklede de små bopladser sig til deciderede landsbyer. Mere end landsbyer kan man næppe kalde dem, selvom de efter datidens forhold må have været gigantiske. I Gudme på Fyn var der således op mod 70 huse i byen. Men Gudme var også ekstraordinær stor for samtiden. Men de fleste bopladser Jernalderhus. 98 sy n Jern 0m 50 m To faser af landsbyens Hodde's udvikling. voksede i løbet af jernalderen. Landsbyerne flyttede stadig rundt, som de havde gjort det i bronzealderen, og årsagen var stadig, at de bærende stolper efterhånden rådnede i jorden. Et eksempel på en vandrende landsby er Vorbasse, der findes i flere versioner inden for et relativt lille område. Men udviklingen af landsbyen skiftede ikke blot samfundet karakter, men også husene. I stedet for, at hele slægten boede under Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jernalderen Landbrug Igennem jernalderen skete der en intensivering af jordbrug og kvægavl. De to ting hang sammen. Man var netop begyndt at gøde markerne med dyrenes efterladenskaber. Da man i løbet af jernalderen begyndte at opdyrke mere jord, krævede det også mere gødning og dermed flere dyr. Det betød, at større arealer af skov blev ryddet. Men gødskningen af markerne betød også, at man kunne dyrke markerne for længere perioder end hidtil, da kvælstoffet fra gødningen tilførte marken den næring, der var nødvendig for at undgå udpining. Dyrene satte deres præg på landsbyen. Dels var man nødt til at have store græsningsarealer til sy n stor bygning. Der er uden tvivl tale om lederen eller høvdingens bolig. Den samfundsopdeling, der begyndte i bronzealderen slår fuldt igennem i jernalderen. Der begynder nu at være langt fra top til bund i samfundet. Tydeligst ses det i gravene. Det er også et af de steder, hvor man kan se påvirkningen fra Romerriget. De rige har ofte fået romerske luksusvarer med i graven. en ne m samme tag i huse, der var op til 300 m2 store, blev husene nu betydelig mindre. Normen var nu snarere omkring 100m2, hvor der var både beboelse og stald i huset, men der ses også deciderede staldbygninger. Det betyder også, at slægten som begreb blev mere diffust. I stedet begyndte man at snakke om stammer, der havde et eller anden slægtskab. Måske med udspring i et område eller en bestemt boplads. Herfra bredte slægtens indflydelse sig til andre bopladser og slægter, til man til sidst har fået et større fællesskab centreret om lederfamilien eller et mindre aristokrati, hvorfra lederen/høvdingen kom. I mange af landsbyerne finder man en enkelt meget Landsbyen med sine mange huse ændrede også karakter. Der opstår nu tydelige skel mellem huse og marker, der markerer ejerforhold. Landsbyens areal bliver betydeligt større. De større beboelsessamfund betyder også, at endnu mere af skoven bliver ryddet. lg Husdyr i oldtiden Ældre stenalder Bronzealder Bronzealder Ti Ældre stenalder Hund Okse Får eller ged Svin Hest Høns Gås And Kat Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 99 Tema - Jernalderen På markerne dyrkede man stadig primært byg, fulgt af hvede, havre og rug. Husdyrholdet var som nævnt vokset gevaldigt i forhold til tidligere tider. De dominerende dyr var kvæg, heste og får. Specielt synes fåret at vinde indpas ikke blot som leverandør af uld til tøj, men også som spisedyr, da mange af dem blev slagtet, før de nåede den alder, hvor de skulle klippes første gang. aldrig bliver opklaret. Flere af dem har fået skåret halsen over eller er blevet aflivet på anden måde. Men om der er tale om forbrydelser, henrettelser eller ofringer til guderne, er straks sværere at sige end at fastslå dødsårsagen. Den romerske historiker Tacitus fortæller i sit værk Germanien, der var den romerske fællesbetegnelse for alt nord for Rhinen, at de lokale folk ofrede mennesker til guderne. Men om det er dem, vi har fundet i moserne, er usikkert. Tollundmanden Religion/mosefund De fleste af fundene er dukket op ved tørvegravning i moserne. Mange af dem dårligt udgravede og mangelfuldt registrerede. Men specielt et fund skiller sig ud fra mængden. I 1950 stødte man under en tørvegravning tæt på Silkeborg på noget usædvanligt. I tørvene lå resterne af en mand. Da man på samme tid ledte efter en forsvunden københavnsk skoledreng, gik man ud fra, at det var ham, man havde fundet, og tilkaldte politiet. Politiet kunne dog hurtigt konstatere, at det nok snarere var Silkeborgmuseum end ordensmagten, der var brug for. Ti lg en ne m Vi ved ikke meget om religion i begyndelsen af jernalderen. Men vi kan med sikkerhed sige, at de nordiske guder gjorde deres indtog i løbet af jernalderen. Indtil da kan der siges om gudedyrkelsen, at moserne stadig spillede en central rolle i kultdyrkelsen. Der er fundet mange store fund i moserne fra jernalderen. Blandt de mest berømte offerfund er de store våbenfund i Illerup Ådal, Hjortspringbåden og Nydambåden. Alle tre fund er berømte udenfor landets grænser. Der er i alle tre tilfælde tale om ofringer af våben, sandsynligvis våben fra en slagen fjende. Efter sejren har man besluttet at takke guderne ved at nedlægge fjendens våben i moserne. Men Tollundmanden er ikke det eneste moselig, som den lokale befolkning har haft svært ved at tro, stammede fra oldtiden. Da Grauballemanden dukkede op af en mose i 1952, var der en gammel kone, der mente, at det måtte være den lokal drukkenbolt, Røde Kristian, der var forsvundet godt 70 år tidligere. Konen var overbevist om, at det var Kristian, og museumsfolkenes forklaringer lod hun sig ikke spise af med. Kulstof 14 analysen kunne dog fastslå, at liget var betydeligt ældre end 70 år. Han var snarere 15001700 år gammel. Det røde hår var fremkommet ved en kemisk reaktion i mosen. Først da gav den gamle kone sig. sy n dyrene, dels krævede det store antal dyr efterhånden specielle staldbygninger. Tollundmanden har vist sig at være en guldgrube af informationer til eftertiden om livet i jernalderen. Ikke alene er Tollund-manden den bedst bevarede af de fundne moselig. Han er så velbevaret, at det har været muligt at fastslå, hvad han spiste. I mavesækken har man fundet spor af en vælling eller grød bestående af en række forskellige planter. Menuen minder meget om det, man har fundet i maven på andre mosefund, hvorfor man har kunne fastslå, at grød/vælling har været en normal spise i jernalderen. Langåvognen. Mosefundene Moserne blev dog ikke kun brugt til at ofre våben. Man har også gjort en lang række fund af menneskelig i moserne. De mest berømte er Tollundmanden og Grauballemanden. Men de er ikke de eneste. Der er fundet mennesker i både Tyskland og England. Hvordan de er havnet der, er stadig et mysterium, som sandsynligvis 100 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jernalderen vikingetiden. Den er ikke bygget til sejlads på de store have som fx nogle af vikingeskibene, men forbindelsen til vikingeskibene er tydelig. Veje og vogne Hjortspringbåden. en ne m sy n I jernalderen var de fleste veje stadig blot simple jordveje, men enkelte steder begyndte man at brolægge udvalgte strækninger. Det drejede sig typisk om små stykker vej på steder, der var vanskelige at passere, fx sumpede områder eller vadesteder, hvor vognene risikerede at køre fast. Nogle steder har man brugt et underlag af forhåndenværende materiale som fx grene. Andre steder har man ladet sig inspirere af fx de romerske veje og brolagt et mindre stykke vej. Et eksempel på dette kan ses ved Broskov på Sjælland. Hvorfor er de bevaret Ti lg Man har lavet flere undersøgelse af, hvorfor moseligene er så godt bevarede, som de er. I et af dem undersøgte en københavnsk retsmediciner et stykke menneskevæv. Han hentede jord fra sin lokale mose, tilsatte vand og gav sig til at vente. Reaktionen var dog ikke som ventet. Huden ændrede sig ikke i retning af de berømte fund fra de jyske moser. Tværtimod blev den til ligfedt. Så prøvede han atter, denne gang med jord fra en højmose, som den Tollundmanden var blevet fundet i. Det vidste sig, at jorden herfra var betydelig mere sur end den fra den lokale mose. Efter et stykke tid fik huden det karakteristiske brune læderagtige udtryk. Der var altså surheden i vandet, der satte en kemisk proces i gang, som hindrede, at forrådnelsen gik i gang. Der er altså tale om en naturlig proces, der har mumificeret mosefundene i modsætning til fx de egyptiske mumier. Skibe I løbet af jernalderen udvikles skibet. Man har endnu ikke fundet nogle skibe fra bronzealderen, men man ved fra helleristningerne, at det må have været almindeligt med skibe. Fra jernalderen har man fundet to både. Begge både er fundet i moser og har været en del af offergaven. Den ældste er Hjortspringbåden. Den minder meget om de skibe, som man kan se på helleristningerne. Den anden er Nydambåden. Den ligner de berømte skibe fra Der er også fundet et par vogne fra jernalderen. Det flotteste eksempel er Dejbjergvognen. Gravskikke I jernalderen går man med få undtagelser bort fra bronzealderens skik med at begrave i gravhøje. I begyndelsen blev de fleste kremeret og sat i jorden. Evt. i små jordknolde, hvoraf der nogle steder er samlet rigtig mange på samme sted. Der er fra jernalderen også fundet store begravelsesområder som fx ved Gudme, hvor der på en mark er fundet over 2.000 grave. Senere i jernalderen blev det moderne at begrave den døde. Hen mod slutningen begynder man at markere graven med en stenkreds. En skik, der udvikler sig til de skibssætninger, der kendes fra vikingetiden. Et fint eksempel på dette er Lindholm Høje, hvor gravene øverst på højen er runde og fra jernalderen. Længere nede af bakken får de skibsformen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 101 Tema - Jernalderen Handel handel. Det meste af handelen er foregået ved at bytte varer. Man havde endnu ikke mønter i Danmark. Det var først i vikingetiden, at man begyndte at lave egne mønter. Indtil da handlede man efter vægten af ædelmetaller som fx guld eller sølv. Der er dog noget, der tyder på, at man i Gudme brugte mønter. Man har fundet rigtig mange romerske mønter fordelt over hele det gamle Gudme. Det tyder på, at folk, der boede i landsbyen, har tabt mønterne. Det betyder igen, at folk har rendt rundt med mønterne i lommerne eller i en pung. Det har de næppe gjort, hvis de ikke kunne bruge dem til noget. Det er også specielt, at mønterne er hele. I vikingetiden klippede man fx gerne en mønt over, fordi man betalte med dens sølvværdi. Men sådan har det tilsyneladende ikke været i Gudme. Der er fundet rigtig mange romerske mønter i Gudme. Mange af de romerske mønter blev præget med den regerende kejsers portræt. Arkæologer har fundet mønter med stort set alle romerske kejsere portrætteret. Derfra ved man, at handelspladsen har været aktiv i en meget lang periode. Efter 500 e.v.t. forsvinder møn- en ne m Man fortsatte med at give den døde gravgaver. Særligt var romerske varer i høj kurs blandt de rige. Man adopterede også skikken med at give de afdøde mønter med i graven. En skik, der var kommet til sydfra, hvor man i den græske og romerske mytologi skulle bruge en mønt til at betale færgemanden Charon for at blive sejlet over floden Styx til dødsriget. Ti lg I løbet af jernalderen kom der for alvor gang i handelen i Nordeuropa. Der begyndte at opstå deciderede handelspladser bl.a. ved Gudme på Sydfyn. Herfra drev jernalderfolket 102 sy n Gudmekongens hal er i dag markeret med træstykker. Til venstre ses gravgaver fundet på Fyn. ter og andet godt fra pladsen. Af grunde vi ikke kender, holder handlen op i området, og Gudmekongen forsvinder ud i glemslen. Det betød ikke, at handlen holdt op. Den flyttede blot til andre pladser. En af de bedst kendte pladser, som dog er noget senere, er Hedeby, der blev anlagt, da jernalder blev til vikingetid. Romerriget Som nævnt et par gange er det i jernalderen, at Romerriget opstår. Bystaten Rom, der i løbet af få hundrede år bredte sin indflydelse over det meste af Europa, nåede aldrig til Danmark. Men det var der mange af dens ting, der gjorde. Romernes mønter var attraktive og har i perioder spillet samme rolle, som dollars og euro gør det i dag. Det var den valuta, man afregnede i. Ikke blot i Romerriget, men sandsynligvis også når man handlede med romerne. Som vi også har set, blev de romerske mønter sandsynligvis også brugt som betalingsmiddel visse steder i Danmark som fx i Gudme. Romerrigets nordlige grænse gik ved Rhinen. I år 9 e.v.t. forsøgte romerne at skubbe grænsen mod nord - Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Ti lg en ne m helt op til Elben. Men romerne led nederlag mod de germanske stammer. 3 romerske legioner blev slagtet i Teutoburger-skoven. Det svarer til godt 20.000 mand. Nederlaget betød, at Romerrigets grænse lå fast. Men det betød ikke nødvendigvis, at der aldrig var en romer i Danmark. Vi ved fra den romerske historiker Tacitus og kejser Augustus, at romerne sejlede op langs Europas vestkyst, måske nåede de helt til Danmark? Vi ved det ikke. På landjorden bevægede romerske handelsmænd sig også ind i det, som romerne kaldte Germanien. Her handlede de med de lokale. Måske nærmede de sig den danske grænse? Selvom romerne aldrig kom til Danmark, var Romerriget nærværende i Danmark. Det fortæller de mange flotte fund af romerske ting i Danmark om. Et andet, meget konkret, eksempel var Kimbrerne og Teutonernes march ind i Romerriget år 113-101 f.v.t., hvor de først efter svære kampe blev stoppet af romerne. Man regner med, at begge stammer kom fra det område, vi i dag kalder Danmark. Kimbrerne og Teutonerne blev først stoppet efter mange og hårde kampe. sy n Tema - Jernalderen Mindesmærke over den germanske sejr over romerne i Teutoburgerskoven. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 103 Tema - Jernalderen Mose Mose, hvor man dels kunne grave myremalm, dels ofre. Her er der ofret en hest. en ne m Ovn, hvor myremalmen koges, så jernet kunne udvindes. sy n Udvinding af jern Madlavning lg Madlavningen foregik som oftest over bål. Ti Vogne 104 Vogne begyndte at blive mere almindeligt. Her ses en vogn som Dejbjerg-vognen. Det foretrukne trækdyr var hesten. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Tema - Jernalderen Indhegning Landsbyerne begyndte i jernalderen at blive indhegnet. Agerbrug en ne m sy n Bonde, der pløjer med en ard. Dyrehold Ti lg Græssende dyr. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 105 Tema - Jernalderen Aktivitetsarkene er en blanding af øvelser, der til har til formål at træne elevernes skrive- og forestillingsevne og nogle praktiske øvelser med bl.a. historisk rekonstruktion. ninger. Prøv at finde ud af, hvor gamle de er. Har nogle af bygningerne været brugt til noget spændende. Har der fx været butik eller mejeri. Hvorfor er butikken lukket. Snak med eleverne om udviklingen i landsbyen. Aktivitetsark 43: Mønter fra nær og fjern Aktivitetsark 38: Lav jernaldermad Aktiviteten skal give eleverne en idé om, at byudvikling er en kontinuerlig proces. Aktiviteten skal give eleverne en forståelse af mønter som kommunikationsmiddel og betalingsmiddel på tværs af grænser. Følg opskriften og smag på fortiden. Aktivitetsark 41: Dit værelse Hvordan ser elevernes værelse ud. Lad eleverne beskrive deres hus. Hvad har de af moderne ting som fjernsyn, køleskab og computer. Snak om, hvordan det har været at leve uden. Aktiviteten har til formål at give eleven en fornemmelse for nutidens levevilkår i forhold til tidligere tiders levevilkår. Sæt evt. besvarelsen i perspektiv ved at sammenligne med levevilkår i sten- og bronzealder. en ne m Smag og behag ændres muligvis med tiden. Prøv evt. at finde en gammel opskriftbog og lav nogle af retterne. Prøv evt. at lave et skema med elevernes favoritretter. Hvor kommer de fra? Aktivitetsark 39: Lav en historie om Tollundmanden Lad eleverne lave en historie om Tollund-manden. Hvorfor havnede han i mosen, og hvad lavede han, da han var i live. Aktivitetsark 44: Hvor kommer tingene fra? Udfyld skemaet. Diskuter hvorfor ting kommer forskellige steder fra. Marker evt. tingenes oprindelsesland på et verdenskort. Aktiviteten skal give eleverne en fornemmelse af, at vi får stadig flere ting fra andre steder. Aktivitetsark 42: Byg en model af en jernalder-landsby Byg en model af en jernalderlandsby af træ, papmaché eller andet materiale. Lad eleverne skabe en historie om, hvem der bor i de forskellige huse. lg En aktivitet, der har til formål, at eleverne skal kunne skrive en historie ud fra de ting, de har fået at vide om jernalderen og tiden før. Snak med eleverne, hvis Tollundmanden pludselig foretager sig noget umuligt. Fx kører en tur på sin cykel. Lad eleverne tage mønter med fra mange forskellige steder. Hvad fortæller mønterne. Er det ligheder eller forskelle. Snak om, hvorfor mønter ser ud som de gør. sy n Aktivitetsark Ti Aktivitetsark 40: Byen – før og nu Gå en tur i lokalområdet og fotografer gamle og nye byg- 106 En praktisk øvelse, der skal få eleverne til at tænke over datidens familiers levevilkår og opbygning af landsbyen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Aktivitetsark 38. Elevbog side 28-29 Lav jernaldermad I jernalderen spiste man meget grød. Det ved man, for man har fundet grød i maven på Tollundmanden og andre moselig. Følg opskrifterne, og få en smagsprøve på fortiden! Flerkornsgrød med honning Ingredienser: 2 kopper knækkede hvedekerner (der har stået i blød siden dagen før). sy n 1 kop groft hvedemel. 2 kopper knækket byg. en ne m Fremgangsmetode: Kom alt korn og mel i krukken og hæld vand på, til det er dækket, dog mindst til krukken er ¾ fuld (for at krukken ikke skal knække). Grøden skal koge med låg på i ca. 1 time, eller til den smager godt. Husk at dreje krukken og røre i grøden. I kan med fordel lade grøden koge færdig i en høkurv (hvis I gør dette skal grøden koge i en ½ time, hvorefter den sættes i høkurv en ½ time). Når grøden er kogt og udkvældet (dvs. har stået og hvilet væk fra bålet i omkring 20 minutter) kommer man 4-5 skefulde honning i grøden samt evt. et drys salt. lg Byggrød med æbler Ingredienser: 4 kopper bygmel. 8 kopper vand, eller til krukken er ¾ fuld. Ti 2-3 æbler i tern. 2-3 skefulde honning. 1 lille skefuld salt. Fremgangsmetode: Grøden koges som i ovenstående opskrift. Når der er ca. 10 min. tilbage af kogetiden, lægges æbletern og honning i grøden. Saltet drysses i efter udkvældning. Aktivitetsark til kopiering 107 Aktivitetsark 39. Elevbog side 28-29 Lav en historie om Tollundmanden I historiebogen har du læst om Tollundmanden. Manden, der havnede i en mose i jernalderen. Men hvad skete der egentlig dengang? Fortæl en historie om Tollundmanden. Hvem var han? Hvorfor havnede han i mosen? Det er vigtigt at huske på, at han boede i jernalderen. en ne m Han kan altså ikke bruge en computer. sy n Hvad lavede han? Eller kører en tur på sin cykel. De var nemlig ikke opfundet dengang. Ti lg Der var engang en jernaldermand... 108 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 40. Elevbog side 30-31 Byen - før og nu Hvordan ser det ud, hvor I bor? Bor I en landsby eller en by? Ti lg en ne m sy n I mange byer er der både gamle og nye bygninger. Gå på jagt i lokalområdet. Tag et kamera med. Fotografer gamle og nye bygninger. Undersøg hvor gamle de er. Hæng billederne op på opslagstavlen og snak om, hvordan man kan se, at de er gamle. Aktivitetsark til kopiering 109 Aktivitetsark 41. Elevbog side 30-31 en ne m sy n Dit værelse I jernalderen havde man ikke sit eget værelse. Man boede alle sammen i det samme rum. lg Der er sket meget siden. Ti Hvordan ser der ud på dit værelse? Hvor stort er det? Hvilke ting har du? Hvad laver du, når du er på dit værelse? 110 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 42. Elevbog side 30-31 en ne m sy n Byg en model af en jernalderlandsby I jernalderen opstod de første landsbyer. Byg en model af en jernalderby. lg Brug træklodser, ler, strå og pap/papir. Find billeder af jernalderhuse i bøger eller på internet. Ti Måske er der også et jernalderhus i nærheden, som I kan besøge, inden I begynder. Er der ting, der er forskelligt fra den by, du bor i? Er der ting, der stadig findes i den by, du bor i? Aktivitetsark til kopiering 111 Aktivitetsark 43. Elevbog side 32-33 Mønter fra nær og fjern Du har måske været på ferie i udlandet. Kan du huske, hvordan mønterne så ud? en ne m sy n Måske har du stadig nogle af dem derhjemme. Undersøg om du har nogle fremmede mønter hjemme. Hvor kommer de fra? lg Hvad forestiller de? Ti Kan du sige noget om landet ud fra mønterne? 112 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 44. Elevbog side 34-35 Hvor kommer tingene fra? Computeren derhjemme er måske lavet i USA. Telefonen i Kina. Dine sko er måske fra Italien. Ting bliver lavet mange forskellige steder i verden. Ti lg en ne m sy n Prøv at undersøge, hvor tingene kommer fra, og udfyld skemaet. Aktivitetsark til kopiering 113 Værd at se Nordjylland I 1891 fandt man i Rævemosen Gundestrup-karret. Gundestrupkarret er et af de mest kendte fund fra jernalderen. I dag markerer en sten ude i mosen fundstedet. Man får en god fornemmelse af mosen og dens utilgængelighed på stedet. Ertebølle Jættestue. Blakshøj Jættestue. Hvisselhøj Jættestue med to bikamre, den eneste af sin slags i Danmark. Ydby Hede Jættestue med bikammer. På Ydby Hede er der intet mindre end 32 gravhøje fra bronzealderen. I området er der flere andre fortidsminder. Oldtidsområde, hvor der ofte er udgravninger. En glimrende mulighed for at følge arkæologerne arbejde. Flere af fundene er formidlet på stedet. Lundhøj Mosbjerg Vandresti, der bl.a. passerer langdysser, gravhøje og bopladser fra jernalderen. Skarp Salling Jættestue. Det var her, at det smukkeste eksempel på keramik fra stenalderen, Skarpsallingkarret, blev fundet. Sniphøj Ti Dobbeltjættestue. Ørnefenner Brolagt vej fra jernalderen. Cirka 30 meter vej, hvis formål var at sikre passagen over et vandløb. Borremosen. 114 Bigum Hvolris Lindholm Høje Borremosen er en befæstet by fra jernalderen. Den er placeret midt i Borremosen, og man kommer ind i byen via en brolagt vej. Man kan tydeligt se de delvist rekonstruerede hustomter og volden, der har bakken, der har den karakteristiske skibsform. På Lindholm Høje har man også fundet en mark fra vikingetiden samt en mindre vikingeboplads. Tilhørende museum. Den berømte mødding fra oldtiden, som har givet navn til perioden, er i dag bevokset med græs og ikke andet end en forhøjning i landskabet. Mere interessant er det nærliggende stenaldercenter. lg Borremosen Gundestrup en ne m Herunder er en liste af steder, der kan besøges i forbindelse med undervisningen. Listen gør sig ikke ud for at være fuldstændig. Den er forsøgt lavet, så der er ”noget at se” eller noget ,der kan indgå i undervisningen i forbindelse med aktivitetsark, fx jættestuer. Gravhøje findes der over næsten hele landet, derfor er der kun nogle enkelte med her på kortet. Hvis man har lyst til at se mere, anbefales e-museum.dk. Her kan man finde frem til fortidsminder i lokalområdet. Der er desuden også korte introducerende tekster til perioder og fundtyper. Hvis man er så heldig at bo i Region Syddanmark, er historiskatlas.dk en glimrende side, hvor der også er beskrivelser af lokaliteterne. omkranset landsbyen. Tæt på Borremosen er Gundestrupkarret fundet. Gummistøvler kan anbefales. sy n Værd at se Gravplads fra jernalderen. Øverst på bakken er de ældste gravsteder. De er markeret med runde stensætninger. Gravpladsen blev også brugt i vikingetiden. Det kan man se på gravene længere nede ad Østerbølle Hustomter fra jernalderen. Hustomterne er specielle ved, at det rent faktisk er de originale hustomter fra jernalderhusene, der er bevaret. Omkring landsbyen kan man se de tilhørende marker. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Værd at se Midtjylland Egtved Højen hvor Egtvedpigen blev fundet er i dag rekonstrueret. I tilknytning til højen er der en lille udstilling, hvor man bl.a. kan se en egetræskiste. volden. Hele volden har sandsynligvis været omkring 2 km. Der er flere gravhøje i området. på dansk. Guldhornene blev siden stjålent og smeltet om. De blev senere genskabt ud fra tegninger. Skt. Nicolej Kirke Vejle Brandsbøl Skov Porskær Stenhus Øster Lem Hede Kanhavekanalen Tustrup Marker fra jernalderen, hvor man kan se de mindre volde, der markerede de enkelte marker. en ne m Måske Danmarks smukkeste stendysse. Der er flere oldstidminder i området. Ved Tustrup er der både dysser, jættestue og et kulthus. Kulthuset er rekonstrueret ved Moesgård Museum. Ved udgravningen af huset fandt man keramik, der var samtidig med jættestuen. Der har muligvis været en forbindelse mellem jættestue og kulthus. Frederikshåb Plantage Sønderjylland Dannevirke Den gamle danske forsvarsvold, der i generationer var krumtappen i forsvaret af riget indtil krigen i 1864. Dannevirke består af flere voldanlæg, der er anlagt fra jernalderen og frem. lg Stort begravelsesområde fra jernalderen. Omkring 200 mindre stenrøser markerer gravene. Ti Klebæk Høje Tæt på byen Bække ligger Klebæk Høje. Udover de to gravhøje fra bronzealderen er der en skibssætning fra vikingetiden, hvoraf der er ristet runer i den ene. Gallehus Dysser, jættestue og gravhøje. Poppostenen En af Danmarks bedst kendte stendysser. Det skulle nemlig være lige her, at Harald blev døbt af Poppo, efter at denne havde båret jernbyrd, for derefter at gøre danerne kristne. Ikke at historien har hold i virkeligheden, men en god historie er aldrig dårlig. sy n Kanal, der gennemskærer Samsø på det smalleste sted. Kanalen forbindes normalt med vikingetiden, men er fra den sidste del af jernalderen. Kanalen er i dag fyldt op, men kan stadig tydeligt ses. I kirken kan man se moseliget ”Dronning Gunhild”. Der blev efter fundet af liget i 1835 fremsat en teori om, at det skulle være resterne af den norske dronning Gunhild, der var kommet voldsomt af dage i netop en mose. Det er dog næppe dronningen, der i dag er udstillet i en kiste skænket af Frederik den 7. Der er ikke meget af se, men der er dog rest en mindesten over fundet af de berømte guldhorn. Guldhornene var fra jernalderen og et af de første eksempler på, at man har skrevet noget Taps Kirke Indmuret i kirkemuren er en sten med helleristninger fra bronzealderen. Adgang kun efter aftale med kirkekontoret på telefon 75573211. Vedsted Flere forskellige dysser og en jættestue. Fyn Mårhøj Jættestue. Esterhøj Jættestue. Pipstorn I skovene tæt på Fåborg er der en række dysser og gravhøje fra sten- og bronzealder. Myrtue Hustomter fra jernalderen. Man kan bl.a. se brolagte gulve og gader. Rammedige Forsvarsvold fra jernalderen. Der er bevaret ca. 500 meter af Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Pipstorn. 115 Værd at se Tæt på Gudmehallerne finder man Gudmekongens Hal. Hallen er markeret med træklodser. Fra et tårn får man en fin fornemmelse af størrelsen af hallen. I tårnet er der flere plancher, der forklarer om fundene i Gudme og omegn. Ellested I området ved Ellested er der flere oldtidsminder. Bl.a. 5 stendysser der står tæt sammen, men også en af Danmarks længste langhøje kan ses tæt på dysserne. Valby Hegn Stendysser og en jættestue. Geelskov Marker fra jernalderen, der specielt er tydelige om vinteren og foråret, inden de er alt for tilgroede. Møllehøj Dobbelt jættestue. Udlejre Mark Broby Vesterskov Jættestue. Julianehøj Jættestue som efter udgravningen blev centrum i et romantisk anlæg, så ikke alt hvad man ser er fra dengang. Breddysse Stendysse med helleristning forestillende skibe. Højby Gravhøje, dysser og jættestuer. Bronzealderhøjene kaldet Syvhøje er ganske vist blevet til seks, men området er alligevel et besøg værd. 11 stendysser og langdysser. Maglehøj Jættestue. Knudshoved Odde en ne m Jættestue. Brolagt vejstykke fra jernalderen. Jættestue. Hulbjerg Kragnæs Tibirkevejen sy n Gudme Klekkende Høj. Lindsbjerg Bakke Langdysse og jættestue med to kamre. Skjerningehøj Jættestue, der er kun adgang til gravkammeret for de slanke. Indgangen er ganske smal. Tingstedet lg Jættestue. Lusehøj Ti Den store gravhøj Lusehøj er fra bronzealderen. Den rummede to grave og ikke mindst det hidtil rigeste fund af gravgaver fra bronzealderen. Damestenen Vandreblok fra Sverige, der er blevet transporteret til Danmark under istiden. Danmarks største sten. Sjælland Jægersborg Dyrehave I dyrehaven er der flere gravhøje og andre fortidsminder fra sten- og bronzealderen. 116 Broskovvejen Brolagt vej fra jernalderen. For enden af vejen finder man desuden sten med skåltegn fra bronzealderen. Lejre Området er et af de mest interessante områder med fortidsminder fra jernalder og vikingetid. Der er både gravhøje, skibssætninger og markerede hustomter. Bl.a. nogle af de største huse fra oldtiden. I området ved Knudshoved Odde er der flere jættestuer og dysser. Møllehøj Dobbelt jættestue. Rynkebjerg Langdysse. Tæt på kan man se et jættestuekammer, hvor en omgivende høj er blevet fjernet. Rævehøj Jættestue. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Værd at se Dobbeltkamret jættestue og så oven i købet med elektrisk lys! Frejlev Skov Frejlev Skov er med sine 100 gravhøje, 5 jættestuer og talrige dysser et paradis for den oldtidsinteresserede. Klekkende Høj Dobbeltkamret jættestue. Halsskov Vænge Dysser og gravhøje. Kong Svends høj Jordehøj Jættestue. Kong Asgers Høj Jættestue. Glentehøj Jættestue. Listrup Jættestue. Museer Mange danske museer har fund fra oldtiden i deres samlinger. Herunder er en liste over nogle af de vigtigste. Nationalmuseet Danmarks hovedmuseum. Her opbevares alle de flotteste og vigtigste fund bl.a. Solvognen, lurer, Hoby-bægeret og Skarpsallingbægeret. Derudover har museet også en samling, hvor man kan se fund fra Det gamle Egypten. www.natmus.dk Møntergården, Odense Her kan man bl.a. se Danmarks ældste indbygger Koelbjergkvinden. www.museum.odense.dk Moesgaard, Århus På Moesgaard kan man bl.a. mange andre spændende fund se moseliget Grauballemanden og rekonstruktionen af kulthuset fra Tustrup. www.moesmus.dk Lindholm Høje, Ålborg Gamleborg i Paradisbakkerne Ti Tilflugtsborg der har været benyttet fra jernalderen gennem vikingetiden. Borgen er opført på en klippe med en vold af sten og jord. Madsebakke Jættestue. Tollundmanden er udstillet på Silkeborg Museum. www.silkeborgmuseum.dk Fint lille museum i Ertebølle, hvor man bl.a. kan se et udsnit af møddingen samt en række stenredskaber. Udenfor er der en rekonstruktion af en Ertebølleboplads og mulighed for at sejle i stammebåd. www.stenaldercentret.dk Sagnlandet Lejre, Roskilde Sagnlandet Lejre er et eksperimenterende museum, hvor man kan se andre mennesker leve som i oldtiden eller selv prøve kræfter med det. www.sagnlandetlejre.dk Jernalderlandsbyen, Odense Rekonstrueret jernalderlandsby i Odense, hvor der ofte er skoleklasser, der ”lever” en dag eller to i jernalderen. www.jernalderlandsbyen.dk Hjerl Hede, Skive På Hjerl Hede har man lavet en rekonstrueret boplads fra bondestenalderen. www.hjerlhede.dk Museum i tilknytning til gravpladsen. Her fortælles bl.a. om hvordan man begravede folk i oldtiden. www.nordjyllandhistoriskemuseum.dk Svendborg Museum Danmarsk største hellerisningsfelter. Her kan man bl.a. se billedfremstillinger af skibe, mennesker og hjul. Arnager Silkeborg Museum Stenaldercentret lg Bornholm Som det eneste sted i Danmark rummer den høj både en langhøj og en jættestue. en ne m En af Danmarks største jættestuer. Højen er speciel da den i modsætning til hovedparten af jættestuerne er rektangulær. Vasagård sy n Troldstuerne Mange af fundene fra Gudme indgår i samlingen på Svendborg Museum. www.svendborgmuseum.dk Herning Museum Her kan man bl.a. se Danmarks første hjul. www.herningmuseum.dk Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 117 118 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Aars Gundestrup Klebæk Høje Tønder Vejle Fredericia Gudme Svendborg Museum Nyborg Højby Tibirkevejen Valby Hegn Hulbjerg Lindsbjerg Bakke Nakskov Kong Svends Høj Maribo Glentehøj Halsskov Vænge Nykøbing Listrup Jordehøj Klekkendehøj Rynkebjerg Broskovvejen Frejlev Skov Vordingborg sy n Nationalmuseet København Geelskov Jægersborg Dyrehave Maglehøj Roskilde Næstved Broby Vesterskov Ringsted Helsingør Hillerød Sagnlandet Lejre Gl. Lejre Møllehøj Møllehøj Julianehøj Knudshoved Odde Slagelse Korsør Rævehøj Breddysse Kerteminde Mårhøj Esterhøj Svendborg Kragnæs Pipstorn Tingstedet Faaborg Sønderborg Dannevirke Poppostenen Møntergården Odense Troldstuerne Kalundborg Kanhavekanalen Porskær Stenhus Ellesteddysserne Hesselagerstenen Skjerningehøj Lusehøj Brandsbøl Skov Haderslev Taps Kirke Kolding Middelfart Vedsted Egtved Horsens Århus Moesgaard Tustrup lg en ne m Frederikshavn Blakshøj Randers Hobro Ålborg Lindholm Høje Skt. Nikolei Kirke, Vejle Silkeborg Silkeborg Museum Bigum Sniphøj Viborg Hvolris Frederikshåb Plantage Herning Gallehus Ribe Esbjerg Østerl Lem Hede Myrtue Skive Herning Museum Holstebro Ringkøbing Rammedige Ertebølle Skarpsalling Hvisselhøj Stenaldercentret Borremosen Østerbølle Hjerl Hede Nykøbing Ydby Hede Lundhøj Hanstholm Ti Museet ved Lindholm Høje Ørnefenner Hjørring Mosbjerg Hirtshals Skagen Rønne Arnager Vasagård Gamleborg Madsebakke Værd at se Dansken Online Dansken Online - virtuel jernalder Lærervejledning, Dansken online Det virtuelle Rum Manualen er skrevet af Melanie Tefelski & Thomas B. Frøsig. Om Dansken Online Indledning Men eleverne er ikke alene i det virtuelle rum. I rummet er også landsbyernes beboere. De tager aktivt del i historien. Det er fx ved landsbyens høvding, at eleverne skal hente deres første opgave. Rundt omkring i det virtuelle rum kan eleverne søger oplysninger om de forskellige elementer, der udgør rummet. Når eleverne fx befinder sig ved offermosen kan de få oplysninger om stedet, oplysninger der kan bruges til at løse opgaverne i spillet, men som også forøger elevernes viden om jernalderen. Det samme gør sig gældende andre steder i det virtuelle rum. en ne m Dansken Online er et computer spil, der tager eleven med tilbage til jernalderen. Dansken Online er en del af den digitale del af historiesystemet Indblik og udsyn. Spillet er udviklet af Sla-Boing i samarbejde med Sagnlandet Lejre og Vingsted Historiske Værksted. sy n www.danskenonline.dk Spillet tager sit udgangspunkt i et jernaldermiljø bygget op omkring de to landsbyer Hadersthorp og Alvarslevn. Rundt omkring landsbyerne er der bl.a. marker og offermose. Eleven skaber sin egen personlige karakter, der derefter indgår i jernaldermiljøet. Eleverne kan se hinanden i det virtuelle rum, og de kan interagere med hinanden på tværs af klasse, skole og kommune. Det er tanken, at vejledningen skal kunne fungere som et kort over spillets indhold af faktuelle oplysninger om jernalderen, samt de i spillet indbyggede opgaver og som en manual i brugen af tastatur og mus. Grundlæggende pædagogiskedidaktiske overvejelser lg Spillets opbygning baserer sig på viden og overvejelser om elevens motivation og undervisning på barnehøjde til gavn for en effektiv læring og tilpas udfordring. Ti Teknikken – computeren som præger tidens hverdag, er anvendt for yderligere at kvalificere eleven. Helhed i tværfaglige projekter ser vi dermed udvidet. Samtidig lægger spillets indhold op til forskellige traditionelle tværfaglige projekter. Spillets interaktive aspekt fremmer ikke blot sociale kompetencer, men kan også forstås som en begyndende indgang til hverdagens mange ansigtsløse relationer i samfundet. de træarter, som man ved voksede i Danmark i jernalderen. Det samme gælder for de øvrige elementer i spillet. De er så tæt på den historiske virkelighed, som de kan komme. Der er med andre ord ikke tale om et computerspil som fx Warcraft, der tager udgangspunkt i en fiktiv verden. Dansken Online er et fiktivt undervisningsmiljø i en historisk korrekt ramme. Der er altså tale om et virtuelt læringsmiljø, hvor eleverne lærer, mens de leger. Historisk korrekt? Spillet tager udgangspunkt i et fiktivt jernaldermiljø, at det er fiktivt betyder ikke, at der er gået på kompromis med den historiske korrekthed. Spillet er som nævnt udviklet i samarbejde med eksperter fra Sagnlandet Lejre og Vingsted Historisk Værksted. De ting, der indgår i Dansken Online er med andre ord sådan som man mener at det har været i jernalderen. Det betyder fx at træer ikke blot er træer. Det er I gang med Dansken Online Arbejdet med Dansken Online tager udgangspunkt i rammefortællingen. Her guides eleverne ind i det det virtuelle rum, dets historie og det miljø. Efter rammefortællingen kan eleverne slippes løs i den interaktive arena. I spillet kan eleverne påtage sig flere forskellige opgaver, der er beskrevet i manualen. Alle tager udgangspunkt i den historiske ramme. Opgaverne spænder fra at hugge brænde til at finde forsvundne personer. Læringsmål i Dansken Online En vifte af forskelligartede udfordringer passer til elevernes forskellige læringsstile. Pcspil som læremiddel har sin styrke i formidling via elevens egen udtryksform. Derved øges almen deltagelse og eleven involveres. Samtidig holdes opmærksomheden af fokussvage elever. Oplevelse og kognition forbindes optimalt via aktivitetsark og klasseundervisning. Om Manualen Denne manual er tænkt som en kortlægning af fakta, således at læreren til alle tider har en Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 119 Dansken Online liste i hånden der rummer svar på alle de praktiske spørgsmål eleverne måtte kunne stille i forbindelse med brugen af spillet. Kortlægning af fakta Liste over alle spillets faktabokse samt deres placering. Kommandoer Lærerens snydekoder Forklaring af menubjælkens funktioner og gennemveje på tastaturet. Liste over de snydekoder som lærerne kan bruge. Opgaver Kortlægning af Fakta Liste over spillets opgaver og forklaring af deres forløb. Sådan finder eleverne konkrete, skriftlige fakta om jernalderen. Evner Alvarslevn Hvordan Fritgående gris Kilk på gris Fritgående ko Klik på ko Holtas langhus Gå ind til hønsene Fritgående høns Fakta Om jernaldergrisen Om jernalderkoen og landbrugets historie Om langhuse en ne m Genstand sy n Liste over de evner som elevernes figurer kan opnå igennem spillet. Klik på høns Om høns Gå ind til hønsene Om langhuse Brombærbusk ved hegn Følg udråbstegn, gå tæt på busken Om ernæring og kønsroller i jernalderen Smedjen Gå indenfor i huset Om smeden og jern Lamos langhus Større hus af træ med port ved Følg udråbstegn, gå ind i huset Om ernæring(her fås mad) søen Langhus på bakketop Inde i huset Fuglelyd Hvor Høvding Alvars gård lg Solsort Høvding Alvar Lamos hus Blåmejse Ved køerne og grisene Gråspurve Hele byen Ti Bogfinke Mosekonens skov 120 Genstand Hvordan Fakta Gravhøj Gå tæt på stenen Om troen i jernalderen 5 humleplanter rundt om søen Gå tæt på planten Om medicin i jernalderen Grisen ved langhus Klik på grise Om jernaldergrise Træ på øen midt i søen Gå tæt på træet Om troen i jernalderen Fuglelyd Hvor Skovhornugle Ved Mosekonens langhus Krage Rundt om søen Blåmejse Hele området Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Dansken Online Offermosen Genstand Hvordan Fakta Imellem to kokranier og lejrbål ved søen Gå tæt på krukkerne (kan være lidt svære at se) Om Offermosens funktion Fuglelyd Hvor Andre dyr Krage Hele Offermosen Hele Offermosen Ulv Genstand Hvordan Fakta Gravhøj Gå tæt på stenen Om troen i jernalderen Fuglelyd Hvor Bogfinke Hele Sydskoven Flagspætte Hele Sydskoven Gøg Hele Sydskoven Hvordan Fakta Ko i Kimers langhus Klik på ko Om jernalderkoen og landbrugets historie Høns i Kimers langhus Klik på høns Om høns Fritgående Ko Klik på ko Om jernalderkoen og landbrugets historie Urter ved Nanas langhus Gå tæt på urterne Om urter og medicin i jernalderen Grise bag Nanas langhus Klik på grise Om jernaldergrise lg Genstand en ne m Hadersthorp sy n Sydskoven Klik på Hader Om høns Brombærbusk mellem Haders langhus og smedjen Følg udråbstegn, gå tæt på busken Om ernæring og kønsroller i jernalderen Smedjen Gå indenfor i huset Om smeden og jern Ti Haders langhus i stalden Større hus af træ ved port Følg udråbstegn, gå ind i huset Om ernæring(Her fås mad) Langhus på bakketop Inde i huset Høvding Hader Får ved Lyder Klik på Lyder Om får Fuglelyd Hvor Solsort Høvding Haders gård Bogfinke Ved søen og port til Mosekonen Blåmejse Ved træhus med brød og hos lyder Gråspurve Hele byen Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 121 Dansken Online Markerne Fuglelyd Hvor Sanglærke Hele området Overdrevet Fuglelyd Hvor Blåmejse Ved træerne Lærke Hele Området Her er et kort overblik over de kommandoer man kan finde i spillet. Menu Bjælke Chat = To ansigter vendt mod hinanden Alt kan droppes ved at klikke på genstanden og vælge ”drop”. Denne funktion bruges, når figurer vil give noget til hinanden, som f.eks. brombær. Rygsæk = Lager Bog = Evner I lageret er alt hvad figuren har fået under spillet. en ne m Chatfunktionen bruges til at kommunikere spillerne imellem. Alle figurer i spillet kan skrive til hinanden via denne funktion. Endvidere kan grupper skrive privat til hinanden. hele spillets områder. Er kortet aktiveret, kan spilleren orientere sig ved hjælp af kompasset, som ses nederst ved siden af vinduet, der viser kortet. sy n Kommandoer Som lærer har chatten en speciel funktion med snydekoder. Læs mere om det under afsnittet ”Lærerens snydekoder”. Landkort = Landkort Brød spises ved at klikke på det og vælge ”brug”. For at bytte ting skal spilleren være hos en af byens byttemænd. Læs mere om det under afsnittet ”evner – bytte”. Ti lg Her kan spilleren se et kort over Værktøj kan lægges i figurens hånd ved at klikke på det, trække det hen til den øverste række felter og klikke på et felt. Herefter lukkes vinduet ned. Figuren holder nu værktøjet i hånden. Evner kan være at få læst teksten op, at høste eller at hugge brænde. Evner aktiveres ved at højreklikke på den ønskede evne, trække den ned til et af menuens tomme felter og klikke på det tomme felt. Klik på bog ikon – vælg højtaleren ved at højreklikke på den og træk den ned i et tomt felt. Brug evnen ved at klikke på F1 (hvis den befinder sig i det første felt, F2 hvis evnen befinder sig i det andet felt, osv.) Menneske = Spillerens figur Her kan spilleren se figurens attributter: helbred, sult, tryghed, venskab, dygtighed, religion. Attributternes funktion er at give spillerens figur indhold. Attributter samles i sammenhæng med de opgaver og opgavernes belønninger spilleren vælger. Trekant = Opgaver Her vises figurens igangværende og gennemførte opgaver. Nogle gange kan spilleren komme til at glemme en opgave, fordi der er noget andet, der fanger 122 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Dansken Online F = Figur Enter = Åbn chatvindue Opgaver Opgaverne i Dansken Online er opdelt alt efter, hvilken landsby eleverne vælger at bosætte sig i. Find Fjalin (A1) Start: Landsbyen Alvarslev. Høvding Alvar kalder. sy n Find ham for at høre Høvding Alvar fortælle og bede om hjælp. Interaktion Venstreklik = Aktiver en figur eller et valg Tandhjul = Gruppedannelse Dobbelt Venstreklik = Angrib figur Vælg enten kniven eller amuletten som belønning. Chat Afslutning: Vis kniv / amulet til Høvding Alvar en ne m opmærksomheden. Derfor er det godt at kunne se efter, hvad det var figuren skulle udføre. Forløb: Gå hen til markerne. Find spor i markerne: Sække med korn . Sporet fører til Sydskoven. I Sydskoven er der et hus. Gå hen til det. Foran huset står Fjalin. Snak med Fjalin. Her kan spilleren vælge at deltage i en gruppe eller danne en gruppe selv. En gruppe kan kommunikere med hinanden, uden at samtlige spillere kan se det. Spørgsmålstegn = mini manual /p Spillernavn, tekst = Skriv en privat meddelelse til en medspiller /sluk Spillernavn = Sluk for private beskeder fra medspiller Belønning: Kniv / Amulet & 100 erfaringspoint /tænd Spillernavn = Tænd for beskeder fra en slukket medspiller Find Wivio (H1) Tastatur /bytte Spillernavn = Byt med en medspiller Høvding Hader kalder. Ti lg Her ses et overblik over tastaturets brug i spillet. W = Gå frem /inviter Spillernavn = Inviter en medspiller til en gruppe Venstre Shift + W = Løbe /ok = Accepter invitation Caps Lock = Løbe hele tiden /g = Skriv en privat meddelelse til din gruppe Bevægelse S = Gå tilbage A = Drej til højre Genvejstaster D = Drej til venstre K = Kort Mellemrum = Hop G = Gruppe PageUp = Svøm op L = Lager PageDown = Svøm ned E = Evner O = Opgaver Start: horp. Landsbyen Haderst- Find ham for at høre Høvdingen fortælle og bede om hjælp. Forløb: Gå til Offermosen og find spor: et bål. Følg skjoldende som fører til Sydskoven. I Sydskoven er der et hus. Gå hen til det. Foran huset står Wivio. Snak med Wivio. Vælg enten kniven eller amuletten som belønning. Belønning: Kniv / Amulet & 100 erfaringspoint. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 123 Dansken Online Start: Lamos hus. Snak med Lamo. Forløb: Tag til Sydskoven og snak med Fjalin. Taq ringen. Tag til Mosekonen, giv ringen til hende. Find 5 humleplanter – de vokser rundt om søen - og bring dem til Mosekonen. Gå tilbage til Lamo for at aflevere medicinen. Belønning: Brød. 50 erfaringspoint & Segl – giver evne til at høste Rotter hos Holta (A3) Kræver at figuren har kniven Start: I Holtas Langhus. Snak med Holta. Forløb: Gå hen til Fær i grisenes indhegning og snak med ham. Rotterne er i værkstedet Forløb: Gå hen til Lyder ved fårene og snak med ham. Rotterne er i værkstedet og ved fårene. Slå dem ihjel med kniven ved at dobbeltklikke på en rotte af gangen. Der er 6 rotter i alt. Gå tilbage til Nana og snak med hende. Belønning: Brød. Erfaringspoint for 6 rotter. 50 erfaringspoint & 1 økse – giver evne til at hugge brænde. sy n Medicin til Sigger (A2) - kræver at figuren har amuletten Evner lg en ne m Læs op Ti Belønning: Brød. 50 erfaringspoint & segl – giver evne til at høste. Medicin til Frid (H2) – kræver at figuren har en amulet Start: I Kimers hus. Snak med Kimer. Forløb: Tag til Sydskoven og snak med Wivio. Tag ringen. Tag til Mosekonen, giv ringen til hende. Find 5 humleplanter – de vokser rundt om søen - og bring dem til Mosekonen. Gå tilbage til Kimer for at aflevere medicinen. 124 og ved køerne. Slå dem ihjel med kniven ved at dobbeltklikke på en rotte ad gangen. Der er 6 rotter i alt. Gå tilbage til Holta og snak med hende. Belønning: Brød. Erfaringspoint for 6 rotter. 50 erfaringspoint & økse – giver evne til at hugge brænde. Rotter hos Nana (H3) Kræver at figuren har kniven Start: I Nana's Langhus. Snak med Nana. Fremgangsmåde: Gå ind i ”evner” (bog ikonet) - vælg ”Læs op” med et højreklik. Træk derefter ikonet ned til et af menubarens tomme felter. Nu kan spilleren få læst infobokse højt ved at klikke på ikonet når en infoboks er åben. Høste: Kræver segl. Det fås som belønning via opgave A2 eller H2. Fremgangsmåde: Find korn på markerne. Gå ind i ”evner” (bog ikonet) - vælg ”høste” med et højreklik. Træk derefter ikonet ned til et af menubarens tomme felter. Ved at køre henover høst ikonet kommer anvisningen frem (f.eks. tryk F2 for at bruge). Efter to ganges høstning får spilleren en sæk korn, som ligger i lageret. Efter 9 sække korn stiger spilleren +1 i Høst level. Hver gang spilleren stiger +3 i Høst level får spilleren 50 erfaringspoint Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse Dansken Online For at bevæge sig hurtigt rundt i spillet Gå til Sydskoven: /warp Syd skoven Gå til Lamos hus: /warp Lamos hus For at få en amulet: /giv amulet For at få en kniv: /giv kniv efter, hvad man gerne vil have og angiv mængden. Forneden i vinduet kan prisen ses, så snart prisen er nul har begge parter betalt lige meget og byttehandelen kan afsluttes. Vælg ”afslut” for at gøre en handel. en ne m Hugge brænde: Kræver Økse. Det fås som belønning via opgave A3 eller H3. sy n Til sidst skal det nævnes, at spillet afsluttes ved at bruge tasten Escape to gange. Fremgangsmåde: Find træ på Overdrevet. Gå ind i ”evner” (bog ikonet) - vælg ”Hugge brænde” med et højreklik. Træk derefter ikonet ned til et af menubarens tomme felter. Ved at køre henover høstikonet kommer anvisningen frem (f.eks. tryk F2 for at bruge). Lærerens ”snydekoder” For at bevæge dig hurtig rundt i spillet kan du bruge snydekoder. Det er kommandoer, som springer spillets almindelige handling over. lg Efter to ganges huggen brænde får spilleren en stak brænde, som ligger i lageret. Fakta, opgaver og evner opdateres jævnlig med ny historisk kendskab og forskellige aktiviteter. Efter 9 stakke brænde stiger spilleren +1 i Hugge brænde level. Ti Hver gang spilleren stiger +3 i hugge brænde level får spilleren 50 erfaringspoint Bytte: Kræver korn eller brænde. I Alvarslevn byttes hos Harik. I Haderthorp hos Skafti. Fremgangsmåde: Harik eller Skafti Klik på Vælg hvad der skal byttes væk og angiv mængden. Vælg der- Det er meget praktisk, hvis din figur for eksempel er ved at ”dø” af sult, imens du er i gang med undervisningsforberedelse, eller hvis en elev er i tidsnød. Koderne skrives i den almindelige chatfunktion: - menuen – chatikon (to ansigter vendt mod hinanden) – indtast tekst og brug Enter F.eks. for at få brød skriv: / mada Aktivitetsark 45: Rammehfortælling ”Krøniken om Alvars levn og Hadersthorp” En fortælling om livet i jernalderen, inspireret af rollespillet "Kimers værste dag" fra Lejre forsøgscenter. Rammehistorien skaber en naturlig overgang fra læreren til pc spillet. Fra klasseværelset til det virtuelle rum. Indholdet i historien skaber genkendelse i spillet og binder oplevelserne sammen. Læs fortællingen sammen med eleverne, inden de begynder på spillet. Aktivitetsark 46: Sæt kryds ved det rigtige svar Multiple choice ark. Eleverne udfylder arket imens spiller selve spillet. Målet er at sikre elevens faglige opmærksomhed. Løsningen er: 1, 3, 2, 3, 2, 2, 3, 2, 1, 3 Aktivitetsark 47: Kort over Dansken Online Kort over spillet som kan hjælpe eleverne til at orientere sig. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 125 Aktivitetsark 45a. Dansken Online Rammefortælling Krøniken om Alvarslevn og Hadersthorp Det var dengang i gamle dage, at vores historie starter. Ikke ”i gamle dage”, som dengang mormor og morfar levede, eller ”i gamle dage”som da vikingerne rejste verden rundt; men endnu længere tilbage. Dog ikke helt så langt tilbage som stenalderen, hvor folk lavede flinteøkser. Vores fortælling begynder imellem stenalderen og vikingetiden –i det der kaldes den danske jernalder. Wivio en ne m sy n Se, det hele begyndte den dag, at Gunna i Alvarslevn fødte tvillingesønner. Drengenes far høvdingen Alvar, var opkaldt efter sin far, som igen var opkaldt efter sin far, helt tilbage til den bonde der havde bygget på dette sted og givet navnet til landsbyen. Derfor skulle Alvars førstefødte søn selvfølgelig også hedde Alvar, og han ville naturligvis blive landsbyens nye høvding efter sin far. Groa var på det tidspunkt den kvinde i Alvarslev, der havde stor forstand på helbredende urter, og det var hende der hjalp vedfødslen af de to drenge; den kommende høvding Alvar og hans tvillingebroder Hader. Imens drengene voksede op var der altid stor forskel på den måde landsbyens beboere og deres forældre, behandlede dem. Når der for eksempel var krigstræning, turde ingen at slå hårdt, hvis de kæmpede mod Alvar. Eller hvis byens fisker, Snaldi, havde røget fisk –var det altid Alvar, der fik den første ”prøvefisk”. Hader, derimod, kæmpede altid hårdt til krigstræning, øvede sig meget, og brugte mange timer på at strejfe omkring i skoven. Nogle gange, hvis vejret var dejligt, kunne han faktisk blive i skoven i flere dage i træk. En dag da drengene var ved at være store knægte, sad Hader og snakkede med Groa under det store træ på engen. Han brokkede sig som sædvanligt over sin broders uduelighed i krigstræning, og ønskede, at han ville være den første fødte i stedet. Groa blev tavs, kiggede længe på græsset og fortalte ham så historien om den dag de blev født. Hun fortalte ham også at Hader i virkeligheden var ham der var ældst, men at hans mor Gunna havde løjet om det, fordi hun havde kastet en særlig kærlighed på Alvar. Måske fordi han var et lille skravl da han blev født og krævede ekstra pleje og omsorg. Hader blev ude af sig selv af vrede og forlangte af sin far og mor, at han blev landsbyens næste høvding. Men hverken de, eller landsbyens ældre ville lytte til ham. Og sådan skete det, at Hader forlod sin barndomsby Alvarslevn ivrede, og grundlagde byen Hadersthorp. lg Der gik nu mange år hvor Hadersthorp stille og roligt voksede, og blev til en rigtig landsby. Hader var kendt som en god høvding, der var stærk og snu. Folk bosatte sig ofte i landsbyen, eller tæt på den, fordi de havde tillid til, at han kunne beskytte dem mod røvere eller i de krige der ofte opstod landsbyerne imellem. Men det var ikke kun derfor at folk kom til byen, de flyttede også der til på Ti grund af Holta og Wivio. Holta var Vølver i Hadersthorp, kendt for at have en særlig god forbindelse til guderne og en stor viden om helbredende urter. Og selv om hun var gamle levede hendes viden videre igennem Wivio. Sagnet siger, at den nat Wivio blev født, var der et særligt lys på nattehimmelen. En lang slange af mangefarvet lys, mest blåt og grønt; snoede sig over himlen -ned til offermosen. Og da hun var født, så alle i landsbyen, at hun havde gudernes mærke på ryggen. Som voksen var hun særligt kendt for sin direkte tale og sit stærke blik. Derfor havde mange i landsbyen stor respekt for hende; endda også selveste Hader. I andres påhør hørte man ham ofte sige, at hun endda ville blive en større og mere betydningsfuld vølver end hendes lærer. Derfor var Wivio også den eneste kvinde i byen, der sad med i landsbyens råd, dog uden stemmeret når der skal tages vigtige beslutninger. Men det betød ikke så meget, for det var som oftest Hader, der traf den endelige afgørelse. 126 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 45b. Dansken Online Fjalin I Alvarslevn havde de også en særlig vigtig person, som alle i byen så op til og havde stor respekt for. Det var Alvars blods broder Fjalin. Efter Hader havde forladt sin barndomsby i vrede, faldt hans broder Alvar i dyb tungsind. Han blev i sengen i flere dage, og nægtede stort set at spise. End ikke Snaldi kunne lokke ham til at spise den prøvefisk som han ellers holdte så meget af. Bekymringen i byen var derfor stor, for gamle Alvar kunne snart ikke huske hvem han selv var, og den unge Alvar stod derfor tæt på at overtage høvdingestolen. Måske var det på grund af landsbyens fremtidige rygte, eller måske var det fordi Ti lg en ne m sy n hun følte sig skyldig i Alvars tungsind, at Groa besluttede sig for at gribe ind. Men hvad end grunden måtte have været, så fortæller sagnet i hvert fald, at hun tilbragte flere dage med at søge hjælp hos guderne, og bad dem om at løse Alvar fra dennes tungsind. Flere i landsbyen mener derfor, at det var guderne der sørgede for, at Fjalin kom til Alvarslevn. Men om man mener det ene eller det andet, så var det i hvert fald kort tid efter, at Groa havde bedt guderne om hjælp til, at ungersvenden Fjalin kom til byen. Ingen vidste hvor han kom fra, og selv blev han blank i blikket og gik sin vej når han blev spurgt om det. Så det var ikke noget der blev talt ret meget om i Alvarslevn. Han og Alvar hurtigt fandt ud af at grine og lave sjov sammen, så Alvars livsmod vendte hurtigt tilbage. Men det var ikke kun derfor at Fjalin var en særlig vigtig person i landsbyen. Folk i byen respekterede ham også meget på grund af hans store mod og styrke. Det bevidste han især en vinter, hvor Alvarslevn var særligt plaget af sultne ulve. De trak ud fra skoven, hen over markerne og begyndte at tage dyr lige ved byporten. Normalt var ulvene bange for mennesker, og landsbyens beboere kunne skramme dem væk ved at slå på potter og spande, og lave en masse larm. Men denne vinter var særlig lang og hård, så ulvene mistede frygten for mennesker. Det eneste der talte for dem, var at få noget og spise. En dag hvor ulvene igen var på spil, blev Alvars kone Saralu pludselig angrebet. Hun kom åbenbart for tæt på de sultne bæster, og en af dem fik fat i hendes kjole. Saralu skreg det bedste hun havde lært for at skræmme den væk, men den slap hende ikke. Først da Fjalin sprang imellem hende og ulven, slap den. Nu stod den pludselig helt stille og ventede på, at de andre ulve kom den til undsætning. Der var 3 af dem – og de var alle opsatte på at få menneskekød. Fjalin stod helt stille og ventede på, de kom tæt nok på. Han holdt sit spyd klar, og ventede på det rigtige øjeblik. Pludselig sprang han frem og stak lynhurtigt alle 3 ulve lige i hjertet. Dette var dagen hvor Fjalin fik tilnavnet ”Ulve dræberen”, fordi han reddede Saralu fra den visse død. Aktivitetsark til kopiering 127 Aktivitetsark 46. Dansken Online Tip en 10’er Sæt kryds ved de rigtige svar. 1. Hvor stiger solen op? Øst Vest Syd 2. Hvilke træer fandtes ikke i jernalderen? Bøgetræer Asketræer Grantræer 3. Hvilken urt brugte man mod hovedpine? Brændenælder Piletræ Mælkebøtter 4. Hvornår stammer de fleste gravhøje fra? Vikingetid 5. Hvor kom ideen om landbrug og husdyr fra? Iran 6. Hvilke af disse ting er fyldt med C-vitaminer? Bananer sy n Du kan finde svarene ved at undersøge tingene i Dansken Online. 7. Hvilken sygdom blev humle brugt imod? Bronzealder Irak Sverige Brombær Salat Skørhed Skoldkopper Skørbug 8. Hvilken vej vender et jernalderhus altid? Nord-syd Øst-vest Nord-vest 9. Hvor meget kulde kan høns tåle? -20 grader -10 grader -5 grader Høsten Guderne Offermosen en ne m Jernalder Ti lg 10. Hvad knyttede landsbyerne sammen i et fællesskab? 128 Aktivitetsark til kopiering Aktivitetsark 47. Dansken Online Ti lg en ne m sy n Kort over Hadersthorp og Alvarslev Aktivitetsark til kopiering 129
© Copyright 2024