MELLEM BRIKKER OG BOLD: JESPER HAR TO FULDTIDSJOB NYE CHEFER PÅ TVÆRS: De forløbsansvarlige viceklinikchefer skal bryde med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for mere effektive og sammenhængende patientforløb. REGIONSHUSET PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN” Nr. 1 April 2013 7. årgang INDSIGT & UDSYN APRIL 2013 Leder 3 KENDER DU CLAUS KOFOED Han er født i Nakskov og bor i Beder – men han kommer fra Thisted! Mød regionens nye it-chef. Kender du Claus Kofoed? 4 4 Notitser 5 MINDFULNESS Fra fyldt sind til sindsfuld. I 2012 blev der fokuseret ekstra skarpt på trivsel ved Region Nordjylland – blandt andet gennem kurser i mindfulness. 6-7 Fra fyldt sind til sindsfuld 6-7 X-Factor på nordjysk 8-9 Opslagstavlen 10-11 X-FACTOR PÅ NORDJYSK Konkurrencer er blevet et populært værktøj for Regionen til at forvandle fagstof til noget, som både borgere og presse kan engagere sig i. Tæt på: ”Lageret gav mig det løft, jeg havde brug for” 12-13 8-9 TÆT PÅ: Jesper Sudergaard har oplevet bump på vejen i sit arbejdsliv, men arbejder i dag både fuldtid i Regionen og i fritiden for AaB. 12-13 REGIONSHUSET APRIL 2013 Rundt i regionen: Nye chefer på tværs af det hele 14-15 Korte kommandoveje og samme kaffebord 16 Aktive patienter kommer hurtigt hjem 17 Nyt for de fleste 18-19 Bagsideklummen: Lad os alle rejse os 20 Foto: Louise Aamann, Foto/AV LEDER MINDFULNESS, FLID OG DYGTIGHED SKAL GÅ HÅND I HÅND Nærvær, mindfulness, stresshåndtering – kært barn har mange navne. Det er et faktum, at de mindfulness-kurser, regionen har udbudt, har været en meget stor succes både med hensyn til deltagerantal og med hensyn til deltagernes udbytte af kurserne. Det kan du bl.a. læse nærmere om i bladet. Man kan næsten filosofisk påstå, at det afdækker et behov for at lære, hvordan vi forholder os til tidsånden. Vi lever i et samfund med økonomisk krise, globalisering, konkurrence, hastig forandring og teknologiske kvantespring. Alt sammen ting der uafbrudt påvirker vores hverdag og udløser et behov for, at vi løbende indgår i en forandringsproces såvel i vores privatliv som i vores arbejdsliv. Det er imidlertid ikke kun en individuel opgave at håndtere hverdagen selvom stress formentlig både udløses af faktorer i arbejdsliv og privatliv. Derfor er det arbejde, der udføres af vores LEANorganisation, værd at nævne i denne sammenhæng. Det, man arbejder med her, er jo netop at gøre det klart i den enkelte funktion, hvad succeskriterierne er, og derefter at stille nogle redskaber til rådighed, der kan hjælpe med at få opfyldt kriterierne. En anden ting, vi meget aktivt arbejder med fra ledelsessiden, er porteføljestyring. Målet er her at skabe balance mellem de ressourcer, der anvendes til henholdsvis drift og udvikling, og inden for udviklingsdelen at sikre, at det er de rigtige ting, vi har i gang, og at der er de ressourcer, der skal til, for at de kan lykkes. Vi har nok været for tilbøjelige til at sætte ting i gang og først bagefter fundet ud af, at ressourcerne ikke helt har været til stede. Det er et livsvilkår i dag, at en organisation ikke kan overleve uden fornyelse og innovation. Selv nogle af verdens mest innovative virksomheder har måttet sande dette. Livscyklus for produkter, strategier og organisationer bliver kortere og kortere, derfor er det vigtigt, at vi til stadighed lærer at være i orkanens øje. Vi har brug for redskaber som mindfulness-kurserne, men kurserne gør det ikke alene. Vi må huske på, at uden flid og dygtighed klarer vi det ikke. Per Christiansen INDSIGT & UDSYN – Magasin for Regionshuset Redaktion: Trine Østergaard Thomsen (redaktørvikar) og Koncern Kommunikation. Ansvarshavende: Regionsdirektør Per Christiansen Grafisk design: SHRPA Production Layout: PRinfo Aalborg Tryk: Vester Kopi Oplag: 850 Forsidebillede: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV Bladet findes elektronisk på Regionens intranet, www.personalenet.rn.dk, og på Regionens hjemmeside, www.rn.dk. Ris, ros eller idéer til bladet lægges i postkassen ved receptionen eller mailes til redaktør [email protected]. Svanemærket tryksag 541 687 REGIONSHUSET APRIL 2013 INDSIGT & UDSYN 4 Portræt KENDER DU CLAUS KOFOED? Han er født i Nakskov og bor i Beder – men han kommer fra Thisted! Mød regionens nye it-chef. Af Sofie Dybro Christensen, Koncern Kommunikation Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV Claus Wegener Kofoed krydser regionsgrænsen hver dag, når han kører på arbejde i sin nyindkøbte Hyundai i30 stationcar. Diesel, selvfølgelig. Hvor fornuftig kan man lige være, bemærker Claus. Men selvom Claus bor i Midtjylland og er født på Lolland, er det ikke fremmed for ham at slå sine folder i Nordjylland. Claus har nemlig tilbragt teenageårene i Thisted og er student fra byens gymnasium, og dermed var tilknytningen til det nordjyske grundlagt: - Når jeg tænker på, hvor jeg kommer fra, så er det Thisted, konstaterer Claus, som senere flyttede til Aarhus for at studere. Forbindelsen til Nordjylland har han dog holdt ved lige, ikke mindst gennem sin kone Karen, som kommer fra Bindslev. Hjertet ligger i Tversted Claus og Karen har et sommerhus i Tversted, som har været i familien i snart 30 FRA EKSPERTSPROG TIL KLINIKSPROG - Min ambition er at gøre it-forståelsen mindre indspist. Det betyder, at når Koncern IT kommunikerer udadtil, skal vi tale kliniksprog frem for ekspertsprog. Det nytter ikke, at vi taler om ”journalføring del 2”. I stedet skal vi fortælle, at lægerne får mulighed for at føre journal og danne epi-kriser direkte i EPJ. Vi skal kommunikere nytteværdien. Nørderiet lader vi blive i IT-Huset. REGIONSHUSET APRIL 2013 år. Familien holder meget af huset, som er børnenes andet hjem. På spørgsmålet om han har en særlig last, svarer Claus da også prompte: - Sommerhuset! Sommerhuset og naturen. Når jeg ikke oplever det jævnligt, savner jeg det. Claus, Karen og deres tre store børn tilbringer meget tid sammen i Tversted. De nyder skoven, stranden, vidderne og cykler lange ture til Skagen og Hirtshals. - Vi prøver på at være aktive, og så holder vi vægten ved lige henne ved det blå ishus bagefter, smiler Claus med slet skjult hentydning til, at livsnyderi og aktivitet går hånd i hånd. Det nære Når Claus kører fra IT-Huset mod hjemmet i Beder, bruger han køreturen på at lade arbejdsdagen falde på plads. Så når han er hjemme, er han rigtig hjemme. Så har han tid til være i ”det nære” og nyde huset, haven og børnene. Nok har Claus stor interesse for historie, men det er interessen for det nære, han dyrker, og det har høj prioritet at være taxachauffør for sønnen Peter, når han skal til basketball eller ud og spille med sit band. CLAUS WEGENER KOFOED – EN MAND I P1-ALDEREN I T-chef i Region Nordjylland 55 år Dyrker bjergvandring i Østrig og langrend i Norge Har været på ungdomslandsholdet i volleyball Skal suge viden til sig på Åbent Universitet, når han engang går på pension Claus’ specialeafhandling i historie blev udgivet som bog. Nu, godt 25 år senere, er ”Bomber over Danmark” blevet genudgivet i en revideret udgave. INDSIGT & UDSYN Notitser 5 HVILKE OPGAVER ER DER SÆRLIGT FOKUS PÅ I AFDELINGERNE LIGE NU? Regional Udvikling har fokus på et samarbejde med Transportministeriet om ”samtænkning” af jernbanedriften. Målet er at kunne indgå en aftale inden for de nærmeste måneder, som overflytter finansiering og planlægningskompetence til det nordjyske, så vi i højere grad selv kan udbygge og koordinere den kørsel, der levers af Nordjyske Jernbaner, med den kørsel der leveres af DSB. Koncern HR er involveret i at implementere den nye ledelsesstruktur. Aflønningen af de nye klinikledelser er på plads, og der arbejdes med netværk for de nye ledelser. Herunder arbejdes der med seminarer vedrørende opstart af de nye klinikker og forhandlinger om ny MED-aftale, der skal passe til den nye struktur og kultur. Sundhed og Sammenhæng sender spørgeskema ud til 35.700 borgere i forbindelse med undersøgelsen ”Hvordan har du det?” med fokus på trivsel, sundhed og sygdom. Desuden arbejdes med ny regional sundhedskoordinatorfunktion jævnfør reformen af fleksjob/førtidspension. Primær Sundhed har fokus på overenskomstforhandlingerne for almen praksis, rekruttering af læger samt på byggeriet af de fire lægehuse i Hurup, Jammerbugt, Brønderslev og Sæby. Derudover bliver der arbejdet på det nye sygesikringssystem samt med controlling på praksisområdet. Koncern Kommunikation har i den seneste tid været travlt optaget af webprojekt, en række pressesager, navngivning af nye klinikker samt støtte til vigtige projekter så som akutmodtagelser og ny ledelsesmæssig organisering. Sundhed – Plan og Kvalitet forbereder udredningsretten i en regional task force, og der arbejdes med forberedelserne til version 2 af Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover opstartes arbejdet med en regional kræfthandlingsplan. SPK er desuden med til at forberede premieren på de tre fælles akutmodtagelser. Koncern IT forbereder ny funktion i patientjournalen, så sygeplejersker og læger selv kan journalføre. Desuden arbejdes der på at rulle NemSms ud til de borgere, som ønsker en reminder på aftalen med sygehuset. Den nye telefoniplatform rulles fortsat ud, så vi kan sikre sammenhæng mellem sygehuse og administration. Koncern Økonomi lægger i øjeblikket de sidste hænder på regnskabet. Endvidere er der fokus på budgetlægningsprocessen for 2014, ligesom en ny henteordning af blodprøver hos de praktiserende læger er ved at blive igangsat. Endelig er en ny indkøbs- og udbudspolitik godkendt og godt i gang med at blive implementeret. Projektafdelingen, Nyt Aalborg Universitetshospital er i fuld gang med at definere regionens ønsker og krav til det nye byggeri, og de første møder i arbejdsgrupperne med medarbejdere og ledere fra Aalborg Universitetshospital er afholdt. Regionssekretariatet arbejder på oplæg om den politiske organisering i regionsrådet efter nyvalget i efteråret. Der skal tages stilling til, om der skal være stående udvalg i stedet for de nuværende rådgivende udvalg med større beslutningskompetence. Første drøftelse finder sted på regionsrådets temadag den 24. april. FEEEEEST! Har du husket at sætte kryds i kalenderen den 17. maj? Ellers så gør det nu! For der fester personalet fra Regionshuset og IThuset - og det går man ikke glip af! REGIONSHUSET APRIL 2013 INDSIGT & UDSYN 6 Mindfulness Mindfulness-kurset har bl.a. hjulpet deltagerne til at blive mere bevidste om deres vejrtrækning. Forrest: Martin Korsbakke Troelsen. I midten: Karen Melchior og Jacob Lind. Bagerst: Irene Gjerløv og Iben Rosbak. FORMÅL MED MINDFULNESS DAGLIG DOSIS MINDFULNESS Travlhed er kommet for at blive, men du lærer at trives bedre i det med mindfulness. Primært fordi du bliver bedre til at lukke af for ting, der ikke er relevante i nuet. Lav en rutine ud af at trække vejret meget bevidst, mens din computer åbner. Mærk dit eget åndedræt gennem kroppen. Du bliver bedre til at løse dine opgaver, og du laver færre fejl, fordi du går fokuseret til værks. Der er ikke så meget tankeflimmer på skærmen. Du bliver bedre til at planlægge og afvikle dine opgaver, så du ikke løber rundt og slukker ildebrande dagen lang. Du lærer at værdiafklare dine tanker og handlinger. Brug SOAS-modellen, der står for: Stop op, Observer tanken/følelsen, Accepter, den er der, Svar bevidst eller giv slip på tanken. Hvis du eksempelvis bliver vred over en mail, så accepter følelsen, men vent med at svare, til du er i stand til at agere konstruktivt. Tøm hovedet og mærk kun dine fodsåler, mens du går hen til printeren. Relationerne til andre styrkes, fordi du bliver mere bevidst om, hvad der henholdsvis er deres, vores og mine følelser og ansvar. Fokuser 100 procent på dråberne, der falder på din krop, under morgenbadet. Du får redskaber til at sætte en pause ind mellem impuls og reaktion. På den måde stopper du også dig selv i at sprede dårlig energi og negative fortællinger rundt om dig. Visualiser, du sidder i et akvarium. Alle dine tanker er fiskene, der svømmer roligt forbi. Du konstaterer, de er der, men du forholder dig ikke til dem. Kilde: Kursusholdere Merete Lindholmer og Anne Mølholm Kilde: Kursusholdere Merete Lindholmer og Anne Mølholm REGIONSHUSET APRIL 2013 INDSIGT & UDSYN Mindfulness 7 FRA F YLDT SIND TIL SINDSFULD I 2012 blev der fokuseret ekstra skarpt på trivsel i Region Nordjylland. – blandt andet gennem kurser i mindfulness. Foto og tekst: Mette Goddiksen, freelancejournalist - Det er den bedste rosin, jeg nogensinde har smagt! Ordene er Irene Gjerløvs, og der er tale om en ganske almindelig, mørkebrun rosin. I efteråret var hun sammen med 17 andre medarbejdere fra Koncern IT på kurset ”Trivsel i travlheden – træn mindfulness”. De seks kursusgange handlede i store træk om at blive bedre til at prioritere og styre sine tanker og dermed nemmere etablere fokuseret handlekraft i travle situationer. Fem af deltagerne er samlet for at fortælle, hvad de fik ud af det. Træstamme i strømpesokker Kursisterne griner lidt forlegent ved tanken om første gang, de blev præsenteret for Tai Chi, som er en form for kropsliggørelse af mindfulness. I starten var de meget selvbevidste og generte over at skulle stå sammen og lave forskellige øvelser i strømpesokker. For eksempel stod de med bøjede knæ og flad fod, mens de omfavnede et fiktivt træ og forestillede sig, de slog rødder. - I starten syntes jeg, det var noget humanistpladder. Men da jeg først kom ud over blufærdigheden, så blev det rigtig godt. Og så kunne hvem som helst stå uden for vinduet og kigge ind, fortæller Jacob Lind. Og nogle af opgaverne på kurset mindes med brede smil. Eksempelvis den med at sanse en rosin meget fokuseret. Ikke bare rutinemæssigt putte den på morgen-grynene og så ellers skynde sig at spise, mens man tænker på dagens arbejdsopgaver, om børnene har fået pakket gymnastiktasker, og hvad man i øvrigt skal have til aftensmad. Kursisterne lærte at blive bevidste om deres vejrtrækning – bruge den til at sætte en pause ind mellem impuls og reaktion. Det bruger de alle fem ofte i dagligdagen, når de trænger til at stoppe op og genoprette den indre balance midt i travlheden. I starten lærte de at trække vejret dybt, akkompagneret af store armbevægelser. Nu er øvelsen så integreret, at den kan laves mere diskret for eksempel i køen i Netto – eller danne en form for helle i løbet af en arbejdsdag. Nej, rosinen skulle nærstuderes, nulres og til sidst spises. - Så virker man heller ikke så mærkelig, griner Iben Rosbak. - Det var lidt grænseoverskridende at spise sådan en rosin, der var helt blød, varm og fyldt med fingerfims, fortæller Iben Rosbak, der lige som de andre skulle vænne sig til den nye måde at være i verden på. Hun er blevet rigtig god til at stoppe op, når hun er stresset og irriteret og lige – ja – trække vejret. IT-supporter Martin Korsbakke Troelsen mødte også op med sund skepsis. - Det var ikke det, jeg først forventede… Måske syntes jeg, at det var sådan lidt hippieagtigt og halvpædagogisk… Stor gevinst Alle fem IT-medarbejdere melder, at de har haft gevinst ud af at deltage på kurset, hvor der også undervises i at gøre relationer til kolleger bedre. - Jeg er blevet bedre til at anerkende, at jeg ikke altid kan lave om på tingenes til- stand, men kun på, hvordan jeg selv reagerer. Jeg er blevet bedre til at fokusere og blive hos mig selv i stedet for at løbe med på de andres følelser, fortæller Irene Gjerløv, og Jacob Lind supplerer: - Jeg er blevet bedre til at sætte mig i de andres sted og se, at hvad, der er super vigtigt for mig, ikke nødvendigvis er det for de andre. Jeg kigger på perspektivet i stedet for bare at få det sådan ”grrr – kan de da ikke bare få opgaven af sted!” Karen Melchior nikker og fortæller: - Det er noget med at blive bevidst om sine valg og være til stede og nærværende, hvor man er. Jeg kan stadig godt finde på at tjekke min mail derhjemme, men jeg planlægger det i højere grad. Er bevidst om, at det er dét, jeg gør. - Og så er det noget med at acceptere, at ting tager tid – og det altså ikke går hurtigere, fordi man føler sig stresset. Så er det også vigtigt ikke at bekymre sig over de andres opgaver og lære at give slip. Så er man også mere nærværende, når man kommer hjem til familien, fortæller Martin Korsbakke Troelsen. Hvis du har spørgsmål til indholdet af kurserne, kontakt Anne Mølholm, udviklingskonsulent i Koncern HR -Ledelse og kompetenceudvikling, tlf: 22 49 18 99 / [email protected] Hvis du har spørgsmål til tilmelding, kontakt Mia Nørby, tlf: 29 62 93 94 / [email protected] REGIONSHUSET APRIL 2013 INDSIGT & UDSYN 8 Regionale konkurrencer X FACTOR PÅ NORDJYSK Konkurrencer er blevet et populært værktøj for regionen til at forvandle fagstof til noget, som både borgere og presse kan engagere sig i. Af Charlotte Damborg, Regional Udvikling Foto: Anne Marie Heide Hviid, Charlotte Damborg, Lars Horn (Baghuset) og KRUSEENGELUND Fo to: La rs Hor Fo to: KRUSEE N G EL U ND n, Baghus et ka’ vi lav’ det”, og direktøren har fejret nomineringen med pølser og øl til medarbejderne. De rå betonsøjler er lyst op af neon-lilla lys. Konfettien hænger klar til at kaste glans over vinderen, mens publikum bliver instrueret i at klappe før det store liveshow. Liveshow, finale, seerstemmer, dommere. Det lugter af X Factor, men produceren er Region Nordjylland, stedet er Nordkraft, og deltagerne er 160 erhvervsledere, borgmestre og regionsrådspolitikere. Spalteplads og selvtillid Stort anlagte konkurrencer er blevet et populært værktøj til at fange opmærksomheden lige fra folkeskoleelev til erhvervsleder og medier. Innovationskampagnen ”Tag Fat” har kørt over 12 torsdage i TV2/Nord med nomineringer af virksomheder i alle kommuner og kulminerer denne aften i et liveshow i Nordkraft. - Vi ved godt, at innovation er hundesvært, men det behøver ikke at være så støvet, forklarer regionsrådsformand Ulla Astman til tv-kameraerne. - Vi kunne have lavet en traditionel kampagne, men konkurrenceformen er en god måde at få budskabet bredt ud for færre penge, og hvad er mere motiverende end en konkurrence, fortæller udviklingskonsulent Tommy Henriksen fra Kontoret for Erhverv, Kompetence og Teknologi. Denne aften skal der hverken danses, synges eller bages, men den mest innovative nordjyske virksomhed skal kåres - mest for sjov, men også for alvor. Her udløser det klapsalver, at der er skabt 120 arbejdspladser i Frederikshavn. Men på ægte nordjysk maner er det også en lille smule underspillet; sloganet for vindervirksomheden er: ”Ka’ du stav’ det, REGIONSHUSET APRIL 2013 Selv om medarbejderne bag kampagnen har ladet sig inspirere lidt af programmer som DR’s Væxtfaktor, så er der også klare forskelle. - Vi hænger ikke nogen ud som dårlige. Vindere, dommere og følelser er vigtige for medierne, så det er med. Men vi vil gerne sige: ”Du er god. Du er også god”. Det skal være motiverende for alle, der er med, siger Tommy Henriksen. Den holdning deler BrainsBusiness, der organiserer det nordjyske it-erhverv, og som netop for tredje gang har kåret årets nordjyske it-virksomhed eller –person. - Vi vil gerne vise, at vi har et stærkt it-miljø heroppe, og vi promoverer alle seks nominerede, fortæller udviklingskonsulent Thomas Kampmann, som repræsenterer Region Nordjylland i BrainsBusiness samarbejdet, og fortsætter: - Det virker rent kommunikationsmæssigt at lave en award. Vi får omtale til en værdi, der langt overgår investeringen. Men den største overraskelse er nok, hvor meget det betyder for vores selvforståelse at samle 300 mennesker for at fejre, hvad vi kan heroppe. Præmien betyder ikke alverden, men det gør selve æren, og den bliver også brugt som løftestang i vindernes markedsføring. INDSIGT & UDSYN Regionale konkurrencer Professionalisme og fokus Det er ikke kun erhvervslivet, der skal være gode til at være opfindsomme. Også i forhold til fremtidens medarbejdere har Region Nordjylland haft held med at bruge konkurrenceformen til at få budskabet igennem. Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelser kører for anden gang innovationskonkurrencen Nordjyske Nyskabere, hvor 200 elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser arbejder kreativt og innovativt med at udvikle den bedste idé: - Konkurrence er et lidt mere ”gakket” redskab end almindelig undervisning, og formen motiverer ”se-mig”-generationen. De høje krav og de eksterne dommere får de unge til at arbejde ekstremt seriøst med deres idé, fortæller uddannelseskonsulent Louise Wagner. 9 de unge føler sig taget alvorligt. Det må aldrig blive konkurrence for konkurrencens skyld, forklarer Louise Wagner. Og det er en generel erfaring blandt dem, som bruger konkurrence som redskab til at nå faglige mål; resultaterne kommer ikke af sig selv, hverken i forhold til deltagerne eller medierne. - Det er et kæmpestort arorg Fot o: Charlo tte Damb bejde, uanset hvordan man gør det. Man skal have gjort sit hjemmearbejde, og man skal hele tiden holde sig sit mål for øje – budskabet må ikke drukne i konkurrenceformen, siger KONKURRENCER Tommy Henriksen. NORDJYSK” ”PÅ Nordjyske Nyskabere – 200 elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser konkurrerer om at opfinde nye produkter eller services (2012 og 2013) www.nordjyskenyskabere.dk Erfaringen er, at deltagerne kan lide at fortælle deres venner og familie om konkurrencen, men de unges engagement kommer ikke af sig selv. Indholdet og rammerne skal være i orden, og det kræver mange mandetimer til planlægning og kommunikation. Tag Fat – virksomheder i alle nordjyske kommuner kappes om at blive den mest innovative nordjyske virksomhed (2012) www.tag-fat.dk - Konkurrencen skal afholdes professionelt, så Fo to: Anne M ar ie H eide H vi id BrainsBusiness Award – det nordjyske it-erhverv kårer årets itvirksomhed eller – person (2010-) www.brainsbusiness.dk Den Nordjyske Madkasse – Nordjyske folkeskoleklasser dyster om at lave den mest sunde og lækre madpakke med brug af nordjyske råvarer (2011 og 2012) www.foodcollege.dk/dennordjyskemadkasse Fo to: KRUSEE N G EL U ND Nordjylland på Spil – 800 nordjyske elever fra de gymnasiale uddannelser konkurrerer om de bedste ideer til Nordjyllands udvikling (2011) www.nordjyllandpaaspil.dk REGIONSHUSET APRIL 2013 OPSLAGSTAVLEN Påsketraditioner: var ligesom i llet kaldt bindebreve, og -ta 00 16 i v ble e rev eb Gækk llet opstod r. I slutningen af 1700-ta de gå ige sel ulø d me t dag fyld m i dag. remser, som vi kender de gækkebreve med rim og i dag gives de efter 2. Verdenskrig, og Påskeæg blev populære rnlige sjæle og i ba rn, søde æg til bø ker suk og ge ldi ho de ola chok ve. forbindelse med gækkebre deligt kom ark i 1900-tallet, og oprin nm Da til m ko ren ha Påske , som børnene I dag gemmer haren æg rn. bø ige art til æg d me den skal finde. ark i 1890’erne, gang produceret i Danm ste før v ble en gg bry Påske erne. Mange e man stærke øl til højtid ed gg bry en ind de ere all men skebryg. bryggerier har i dag en på Rammer uden kunst I april vil forhallen i Regionshuset vær e præget af tomme rammer. En måned uden kunst er kunstforeningens måd e at vise, hvordan forhallen ville se ud, ude n den. Læs mere om kunstforeningen på PersonaleNet. d æg: Påsken er præge t af æg, og vi ha r samlet idéer sjove aktivitete til r. Puste æg: Ægg ene sprittes fo r at undgå salm nella. Derefter oprikkes et lille hul i begge ende og nu kan blom r, men og hviden pustes ud. Æggene kan hereft er dekoreres m ed farver. Trille med æg: De hårdkogte æg trilles efter ned ad en bakk tur e eller skråning , og det kan en ten gælde om at komme læng st med sit æg el ramme de andr le r es æg Væddeløb: Del tagerne tilbagel ægg ning med et hå rdkogt æg på en er en strækske uden at tabe ægget. Le gen kan udvide s ved at gå baglæns, hoppe el ler dreje rundt. Konkurrence k? ar påsken i Danm Har du tjek på ncen re ltag i konkur Gæt med og de ørende fbilletter og tilh husets om fire biogra en ved Regions ss ka st po i d bu guf. Aflevér dit [email protected] senest t til tina.dessa de nd se r le el ntliggøres på reception . Vinderen offe 13 20 l ri ap . torsdag den 18 april 2013. fredag den 19. PersonaleNet påsken? i Danmark over et ild sp ad m 1.Hvor stort er a. 1,2 mia b.1,4 mia c. 1,6 mia Normalt er eksempelvis kunstmalerier i ramme, men i april vil der i stedet være rammer uden kunst. Foto: Klaus Anton Lundgaard Aktiviteter me jste i 2011 over nskere (ca.) re da ge an m r vo H 2. skedagene? Storebælt i på a.110.000 b.150.000 c.180.000 på Fuglepåskeæg Anthon Bergs et er ill tr t ng la 3.Hvor det? produktionsbån a. 200 m b.2 km c. 20 km Rengøring af møbler: Vittighed Hvorfor e r det fa rligt at gå en tur om f oråret? Fo rdi træe rne skyder, s olen stik ker, blomster ne er vil de og lærken s lår. De fleste danskere husker sommertide n, fordi det er tid til at finde havemøblerne frem. Her giver rengøringsekspert Louise Grønhøj fra Basic Clean dig et par tips til, hvordan du gør møblerne forårsklare. gøre haveSå er det tid til at r til forår og strandmøbler kla og sommer. d e t s k r æ v t Åben r i muskler e t r e m s d e m Døjer du åske noget m t e d r e å s og led, e i det åbne g a t l e d t a ig for d er rop og Job”. H ”K d e m d e t s k vær e s til konkret ip t å f u d n ka ndet. Der af a t e g e m og øvelser værksted i holdes åbent : Regionshuset -12 1. marts kl. 11 2 n e d g a d s Tor april kl. 11-12 . 5 2 n e d g a Torsd 12 30. maj kl. 11n e d g a d s or T juni kl. 11-12 . 7 2 n e d g a Torsd Tip Hvorfor ikke tage en tu r i Aalborg Zoo nu hvor foråret er ved at være over Danmark? Personaleforeningen spon sorerer aga-tudsen og agutien (en gnaver) og som et led i dette sælger de billetter til 10 5 kr. stykket. - Plastik-, laminat- og aluminiumha vemøbler er nemme at rengøre. Anvend blot en opløsning af universalrengøringsmiddel og en blød børste, som ikke rids er. - Træ-havemøbler skal rengøres jævn ligt, da materialet tager skade af snavs, vind og vejr. Rengør i en opløsning af universalrengøringsmiddel og vand med en blød børste. Bliver træet mørkt i farven, er det typisk tegn på svampeangreb og mug. I så fald bør du anvende et rengørin gsmiddel med desinficerende effekt og følge produktanvisnin gen og virketiden nøje. - Teaktræs-havemøbler indeholder naturlige olier og kan derfor med lidt vedligeholdelse holde sig flot længe uden at tage skade af vejret. Bliver træet beskidt, kan det rengøres med universalrengøringsmiddel. En ekstra gang olie vil pifte farven i møblet op. Et par generelle råd – husk at omh u er besværet værd! - Anvend en blød børste, der ikke ridser - Skyl altid sæberester af havemøbler ne efter rengøringen - Aftør altid de rengjorte havemøbler med en tør og ren klud Få flere rengøringstip på www.basiccle an.dk INDSIGT & UDSYN 12 Tæt på ”LAGERET GAV MIG DET LØF T, JEG HAVDE BRUG FOR” Jesper Sudergaard har oplevet bump på vejen i sit arbejdsliv, men arbejder i dag både fuldtid i Regionen og i fritiden for AaB. Af Thomas Chemnitz, Koncern Kommunikation Jesper Sudergaard, 37 år, er depotassistent og lægger varer på plads på Sygehus Nord. Selvom vejen dertil har været lettere bumpet, mærkes det ikke på ham. Han arbejder fuld tid i regionen, og i fritiden er der også plads til, hvad der svarer til et fuldtidsarbejde. - Jeg opfatter mig som håndværker i regionen, og jeg kommer ud og skal udføre det, der er bestilt. Det er en service, og når de betaler for en service, så skal det være i orden. Sådan gælder det for hele lageret, siger Jesper Sudergaard. Der er stolthed i stemmen, og det dækker ikke kun over Jesper Sudergaards egen indsats. Det peger ind i hele den tilgang, som Centrallageret har, mener han. - Vi pakker og leverer til alle sygehusene og praktiserende læger og har 2.600 varenumre og et par tusinde skaffevarer, for tæller Jesper Sudergaard. Centrallageret håndterer alle varer – undtagen medicin - lige fra rengøringsmaterialer, toiletartikler, kitler og operationsudstyr såsom skalpeller, sprøjter og kanyler. - Vi var en del af konflikten i 2008 og blev pludselig meget synlige og fik en endnu større betydning. Vi blev kimet ned, for folk ville have toiletpapir og kaffe, selv om intet af det var livsnødvendigt. Centrallageret er en del af Indkøbskontoret, som hører til Koncern Økonomi. Centrallageret ligger på Fåborgvej og har 42 ansatte, hvoraf 10 arbejder med at levere varer til Sygehus Syd og to til Sygehus Nord. Jesper Sudergaard arbejder mest på Nord. REGIONSHUSET APRIL 2013 Mors fødselsdag eller AaB Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er ikke så skarpt skåret hos Jesper Sudergaard. Han arbejder også hos AaB Fodbold som træner og holdleder. Som træner, tager han sig af U13 drenge, og desuden er han assisterende holdleder for AaBs superligahold. - Det er mere en livsstil, selvom jeg får honorar for det. Jeg har altid været glad for fodbold og stresser af ved at være der. Jesper Sudergaard tager hver dag direkte fra arbejde og ud til AaB, og han kommer først hjem midt på aftenen. - Jeg tænker ikke over, at jeg lægger så mange timer i det. Det er dejligt, at jeg kan være med til at flytte de unge mennesker i den rigtige retning, siger Jesper Sudergaard. Hans familie har hans prioritering af fodbold, selvom der ind i mellem må træffes nogle svære valg: - Det sværeste er, hvis man skuffer ved ikke at møde op til familiefester. Min mor fyldte 60 år, og festen blev holdt i Malaga, men jeg deltog ikke, selvom AaBs træningslejr var næsten i samme område. Sådan er det, konstaterer Jesper Sudergaard. Bump på vejen Jesper Sudergaard er ufaglært, og med 10. klasse i rygsækken begyndte han på et lager i Grønlandshavnen. Siden arbejdede han med bil-klargøring, hvilket betød polering og hårdt fysisk arbejde. - Jeg fik dårlig ryg af arbejdet og blev sygemeldt. Jeg var syg i to år og kunne undervejs ikke se lyset for enden af tunnelen. Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne holde til og ikke holde til. Jeg følte mig på den ene side syg og så alligevel ikke. Det satte nogle begrænsninger. - Derfor vidste jeg heller ikke, om nogen ville ansætte mig, og det var en hård periode, for det var svært at se det positive. Lyset for enden af tunnelen kom på flere fronter. AaB og Region Nordjylland blev løsningen. Først jobtræning i AaB, og siden ferieafløser på Centrallageret. - Jeg kunne langt om længe se en ende på det helvede, det var at være sygemeldt. På lageret gjorde jeg et fint indtryk og fik lejlighed til at blive fastansat. Det gav mig det løft, jeg havde brug for. Kompetencer og kærlighed Næste step er, at Jesper Sudergaard gerne vil have en lager- og logistikuddannelse. - Der er skåret ned på kurserne i øjeblikket på grund af økonomien. Men jeg håber, at jeg på et tidspunkt får lov at tage et kursus i lager og logistik. Jeg kan mærke på mine kollegaer, der har taget kurset, at det giver mere kendskab til opbygning af varelager, og hvordan man håndterer fx sterilvarer, siger han. Ud over en uddannelse er der plads til en kvinde i Jesper Sudergaards liv: - Det ville være dejligt – og så ville det være fint, hvis hun også havde nogle store interesser, som fyldte i hendes liv. Men, finder man den rette, så giver man måske også afkald på noget af det, man går og laver, siger han med klar henvisning til sin interesse for fodbold. OM JESPER SUDERGAARD 37 ÅR F ødt og opvokset i Blendstrup og flyttede til Storvorde med sin mor som 11-årig Single og ingen børn Ansat på Centrallageret siden 2005 Træner og holdleder for AaB Fodbold INDSIGT & UDSYN Tæt på 13 Som et ekstra fuldtidsjob er depotassistent Jesper Sudergaard træner og holdleder i Aab Fodbold – for både unge og professionelle. REGIONSHUSET APRIL 2013 IndsIgt & Udsyn 14 Rundt i regionen Nye chefeR på tvæRs 21 nye ”forløbsansvarlige viceklinikchefer” skal bryde med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for mere effektive og sammenhængende patientforløb. det handler om at få de nordjyske patienter så let gennem systemet som muligt. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne De er hyret til at binde Region Nordjyllands nye klinikker sammen på tværs. De skal glemme alt om vaner, plejer og tidligere tiders søjleopdelte sygehusvæsen og i stedet tage udgangspunkt i patienterne. Og kun patienterne. Elisabeth Birnbaum fra Klinik HjerteLunge ved Aalborg Universitetshospital og Pia Hæstrup fra Klinik Medicin på Sygehus Vendsyssel har ligesom 19 andre fået titel af ”forløbsansvarlig viceklinikchef” – en ny stilling i det nordjyske sundhedssystem, der er oprettet for at få patienterne så hurtigt og effektivt igennem systemet som muligt. Vi har mødt de to og spurgt dem, hvad de selv tænker om den opgave, de står over for. Pia Hæstrup: Jeg tænker, at det er en udfordrende stilling, som vi selv skal være med til at bygge op. Regionen sender et klart signal om, at det enkelte patientforløb skal opkvalificeres, men de nærmere forventninger til os fra organisationens side er ikke skitseret på forhånd. På den måde må vi acceptere, at vi asfalterer vejen, mens vi kører. Elisabeth Birnbaum: Jeg tænker ikke, at jeg skal gå ind i et konkret patientforløb og gøre noget, men fange de generelle tendenser, hvor der er noget, vi kan gøre bedre for vores patienter. Det kan være internt i klinikken eller på tværs i sygehuset eller mellem sygehusene. Det kan også være i samarbejde med primærsektoren. Både vi og vores omgivelser er undersøgende i forhold til vores terræn lige nu. Vi skal selv ud og forme stillingen som forløbschef. Hvordan kommer patienterne til at mærke, at I findes? Pia Hæstrup: Patienterne skulle gerne kunne mærke en øget kvalitet. De skulle gerne få oplevelsen af et helt forløb. Fra REGIONSHUSET APRIL 2013 de bliver visiteret til indlæggelse, og til de er hjemme igen, kan der være en del overgange, og der skulle de gerne kunne mærke, at personalet hele vejen rundt ved, hvem de er, hvorfor de kommer, og hvad der skal ske. Elisabeth Birnbaum: Man kan godt komme af med stafetten i et stafetløb, men der skal også gribes og tages godt imod, så patienten ikke oplever at skulle starte på ny. Der skal være lagt en plan, og patienten skal kende planen. Vi håber også på at effektivisere nogle arbejdsgange og minimere nogle ventetider. Det lyder sådan lidt fabriksagtigt, men det handler om at gøre systemet mere enkelt og smidigt. Det virker ret oplagt. Gjorde man ikke den slags før? Elisabeth Birnbaum: I nogen grad, jo. Vi har alle været med til at arbejde i teams, men det her giver jo anledning til at tænke ud over det hierarkiske, søjleopdelte sygehusvæsen. Kan man ikke sige det sådan? Pia Hæstrup: Jo. Det er vigtigt, at vi netop ikke indkapsler os i egen klinik. Det er ikke meningen. Som forløbsansvarlige skal vi skabe samarbejder på tværs – det er netop det, der skal højne kvaliteten. Vi er nødt til at inddrage de kompetencer, der ligger uden for egen klinik, fordi patienterne kan være så komplekse. Hvad ser I som de største udfordringer forude? Pia Hæstrup: Lige nu tænker jeg meget på at få team-samarbejdet kørt ind på alle niveauer og snitf lader i organisationen. Vi skal også passe på ikke kun at italesætte vigtigheden af et tværgående samarbejde. Der skal handling bag. Medarbejderne har brug for at se, at der sker noget, at det gør en forskel, og at de spiller en aktiv rolle i forandringerne. Det er af det hele dem, der skal på banen og have ejerskab til den her proces. Ser I nogle lavthængende frugter i den nye struktur, man hurtigt kan plukke? Elisabeth Birnbaum: Dem kigger jeg i hvert fald efter. Jeg vil jo gerne i løbet af kort tid skabe nogle små succeser. Sammen med klinikerne og specialerne prøver jeg at definere, hvor vi kan gøre en forandring ret hurtigt. Det, man kan rykke hurtigst på, er måske noget inden for egen klinik. Hvis man skal ud og have fat i samarbejdspartnere i huset, i en kommune eller på et andet sygehus, skal der jo et længere og sejere træk til, end hvis man ændrer på et forløb inden for egne rammer. dinator. Den, der kan tillade sig at stille de nysgerrige spørgsmål og udfordre den traditionelle måde at tænke patientforløb på. Jeg tror, at de fleste i organisationen synes, det giver god mening med en forløbsansvarlig viceklinikchef. Hvordan er I blevet taget imod som forløbschefer? Elisabeth Birnbaum: Det handler også om at huske, hvilken opgave vi kommer for at løse. Vi kommer jo med fokus på rammerne, logistik og koordinering af patientforløb, ikke for at levere svarene på det faglige eller overtage det faglige ansvar for patienterne. Det har vi dygtige folk til. Pia Hæstrup: Jeg er blevet taget rigtig godt imod, men går ydmygt til opgaven, forstået på den måde, at jeg ser min primære rolle som ambassadør og relationel koor- Pia Hæstrup: - Vi skal asfaltere vejen, mens vi kører på den. Det vigtige er, at vi ikke indkapsler os i egen klinik. Elisabeth Birnbaum: - Man kan godt komme af med stafetten i et stafetløb, men der skal også gribes og tages godt imod, så patienten ikke oplever at skulle starte på ny. REGIONSHUSET APRIL 2013 IndsIgt & Udsyn 16 Rundt i regionen viljen til hele tiden at udfordre og forbedre patientbehandlingen er blevet ikke bare kultur, men selve drivkraften to forskellige steder i farsø. vi kigger indenfor og spørger, hvorfor det er så vigtigt hele tiden at udvikle – og hvor enkelt man i virkeligheden kan gøre det. Af Hanne Mølby Henriksen Foto: Nicky Bonne KoRte KommaNdoveje og samme KaffeboRd direkte snak på tværs af fag og specialer er med til at give effektive patientforløb på Medicinsk Afdeling på sygehus Himmerland. nærheden giver en smidig hverdag. Afstanden mellem sengeafsnit og ambulatorium er ikke noget at snakke om på Medicinsk Afdeling på Sygehus Himmerland. Det samme gælder afstanden mellem læger, sygeplejersker og det øvrige personale. - Stedet er ikke større, end at kaffebordet er det samme, fortæller overlæge Gunnar Lauge Nielsen. - Det gør, at mange ting går lidt smidigere. Lægerne trækker ikke hen og sidder for sig selv med sygeplejerskerne et andet sted, konferencen mellem forskellige specialer går nemmere, og det virker i det hele taget logisk at have korte kommandoveje og direkte snak i stedet for at sende en henvisning, som skal kigges på et andet sted i systemet. Måden at arbejde på minder om det, som man ønsker at indføre på regionens øvrige sygehuse via nye tværgående klinikker og ændret ledelsesstruktur. I Farsø er det hverken nyt eller besværligt, men en naturlig del af hverdagen at tænke på tværs af afdelinger og faggrupper. Medicinsk Afdeling har blandt andet netop koblet sig på et relationelt koordineREGIONSHUSET APRIL 2013 ringsprojekt, der skal sikre ensartede tilbud for patienter med KOL i hele regionen. Erfaringerne fra Lungemedicinsk i Aalborg og Dronninglund vil blive overført til Farsø, og afdelingerne har udvekslet sygeplejersker som led i planen om at flytte nogle opgaver fra læge til sygeplejerske – en væsentlig fordel i et område, hvor det ikke just vrimler med lungemedicinere. og får deres daglige indsprøjtning, indtil de blodfortyndende piller virker. Uanset hvad sparer ordningen sengepladser på sygehuset. - Det er politisk opportunt og oven i købet fornuftigt, konstaterer Gunnar Lauge Nielsen. På samme måde har afdelingen gjort en del for at få nogle af sine indlæggelser konverteret til ambulante forløb, fortæller Gunnar Lauge Nielsen. - Folk, der eksempelvis bliver mistænkt for at have en blodprop i benet, har vi traditionelt indlagt. Nu får de en sprøjte med blodfortyndende medicin og bliver sendt hjem, siger han. Dagen efter bliver patienterne ultralydsscannet og udstyret med flere sprøjter, hvis mistanken viser sig at være rigtig. Og så bliver de sendt hjem igen. - Når folk er mobile og kan køre frem og tilbage, er der ingen grund til, at de skal ligge og snorke på en firesengsstue. Der er ingen risiko ved at sende dem hjem, ingen forskel i behandlingen, siger Gunnar Lauge Nielsen og fortæller, at nogle stikker sig selv derhjemme, mens andre kører ind til sygeplejerskerne på ambulatoriet Gunnar Laugesen mener, at den tætte tværfaglighed på Medicinsk Afdeling har været med til at skabe smidighed i patientbehandlingen. aK tive patieNteR KommeR huRtigt hjem Ortopædkirurgien i Farsø har i årevis tænkt tværfagligt og gjort patienterne aktive i deres eget forløb. det sparer tusindvis af liggedage alene blandt knæ- og hoftepatienterne. At tænke tværfagligt og skabe sammenhængende patientforløb er det nye sort i Region Nordjylland, men på sygehuset i Farsø hører det for længst hverdagen til. - Vi har snakket relationel koordinering i mange år, siger Dorte Ebdrup. Hun er tidligere oversygeplejerske og har nu titel af funktionsansvarlig afsnitsleder i ortopædkirurgien i Farsø ved Aalborg Universitetshospital. - Det har længe været lige meget, hvilken søjle man kommer fra – vi samles tværfagligt og har alle respekt for, at den eneste grund til, at vi er her, er det gode patientforløb. For syv år siden kom knæ- og hoftepatienterne under lup på det lille sygehus. De var i gennemsnit indlagt i 11,2 dage i forbindelse med en operation i Farsø – en smule længere end landsgennemsnittet. Hver en sten i forløbet blev vendt, lige fra indkaldelsesbrevet til hvordan man fulgte op på patienterne efter udskrivelsen. Alene ved at få fokus på disse patienter faldt antallet af liggedage til omkring 7 henover foråret 2006, i dag er det nede omkring 2,8. Og patienterne er glade og tilfredse med at blive gjort aktive i eget forløb, forsikrer Dorte Ebdrup. De bliver inddelt i hold på tværs af køn og alder, de kommer til informationsmøde, og de instrueres på forhånd i brug af hjælpemidler og betydningen af kost og motion, så de kan være aktive allerede i ventetiden, og personalet kan klare mest muligt inden operationen. Og så får patienterne på forhånd at vide, hvad de har i vente, fortæller Gitte Zytphen-Adeler, der er souschef på ortopædkirurgiens sengeafsnit i Farsø og tovholder på knæ- og hoftepatienterne. - Når vi siger, at vi forventer, at de kan tage hjem dagen efter operationen, så er folk indstillede på det. Og så skal der faktisk rigtig meget til, før de ikke også kommer hjem, siger hun. Med en målrettet indsats har ortopædkirurgien i Farsø kunnet spare over 6000 sengepladser om året til knæ- og hoftepatienter, og ifølge Dorte Ebdrup er udviklingen alene drevet af medarbejderne og deres ideer. - Hver gang der kommer en medarbejder med en ide til, hvordan vi kan gøre det bedre, så bliver der lyttet. Der er ikke langt fra ide til handling herude, siger hun. Gitte Zytphen-Adeler supplerer: - Lægerne siger somme tider, at man skal passe på, hvad man siger i Farsø. For det er gennemført i morgen. spaReR tid udeN at slæKKe på KvaliteteN Patienterne inddeles i tremandshold på tværs af køn og alder. De deler informationsmøde, operationsdag, stue og genoptræning. Farsøs ortopædkirurger opererer normalt et hold knæpatienter og et hold hoftepatienter om dagen. Patienterne møder fastende ind på selve operationsdagen i stedet for dagen før. Patienterne er aktive under indlæggelsen. De er ude af sengen allerede på operationsdagen, de administrerer egen smertemedicin og opfordres til at tage aktiv del i dokumentationen af smertescore. Alle patienter svarer på et evalueringsskema både før deres udskrivelse og ved kontrol seks uger efter, ligesom der jævnligt holdes feedbackmøder med grupper af patienter. Alle kan ringe til en hotline, når de er blevet udskrevet. Ved problemer kan de tilses samme dag i ambulatoriet. Dorte Ebdrup og Gitte Zytphen-Adeler er hele tiden på udkig efter det næste udviklingsprojekt, der kan give bedre patientforløb. REGIONSHUSET APRIL 2013 IndsIgt & Udsyn INDSIGT UDSYN 18 Rundt i regionen Ny t foR de fleste Nye regler for at over fø re ferie Ferieaftalen er ændret i relation til overførsel af ferie. Før skulle du senest tale om at overføre ferie lave afden 30. april – den dato er nu ændret til 30. sep tember. Aftale om overførsel af ferie kan være uafviklede ferietimer ud over ﬁre ug Medarbejdere, der holde er pr. år. r ferie med løn, har både ret og pligt til at afhold ferietimer (fem uger) ind e alle en 1. maj. Der er ikke ændrede reg ler i relation til den 6. fer ieuge. Ikke afholdte tim 30. april overføres autom er pr. atisk til næste ferieår. Øn ske om udbetaling af de ferieuge for indeværende n 6. ferieår, skulle være medd elt Løn og Per sonale ind ok tober 2012. en 1. Ferie der ikke er afhold t, udbetalt eller aftalt ove rført til efterfølgende fer pr. 30. september, afregn ieår es til feriefonden senest den 15. november. personalepolitik ker itop Den 1. juni 2013 sker der noget ny t: deret personal Hovedudvalget epolitikkerne, har revider skal udgøre vores arbejdsliv fundamentet fo i Region Nordj r ylland. De nye er: Indﬂydelse, fælles værdier Tillid, Ordentli ghed, Profession alisme. Hovedudvalget vil skabe et klar t og gennemsk lepolitisk grun ueligt personadlag med færr e retningslinjer dialog. Fremov og plads til lokal er vil der være otte personalep nerelt er mere ol itikker, der gekortfattede og præcise end tid områder vil de lig er e. På nogle t blive endnu ty deligere, at vilk uanset hvor i R årene er ens, egion Nordjylla nd man er ansa vil 1. juni 2013 t; for eksempe være dagen, hv l or samtlige arbe matrikler bliver jd spladser og røgfrie for ansa tte. Hold øje med PersonaleNet, hvor du i løbet kunne læse meg af foråret vil et mere om de nye personalep olitikker. re d n i m e l i beta l a k s u N tyr s d u t i s e Hovedd Region r og for jer e m n e m ’e gået sam øb af pc d er indk et ordjyllan m fælles kan få d Region N egion Sjælland o gerne fremover gR elin e penge. staden o t bet yder, at afd l billiger ti e n D e r. m ø tilbeh m hidtil, dst yr so mlet spa samme u ionen sa g e r r r a e h d n 13 insten la tal af 20 – og gev s t e k v ar r n et af fø le lg i a a t v e f d a d Allere e om u ner på r o e r k m . s io æ l IT” og t. L 2m ”Hjælp ti ret små r udst yre r e e ll d ti n s u e t b er Ne hos jer, d t yr på Personale s d u g o r pc’e ”. ”Indkøb deref ter ærket v t e n N a e l r e så på plads net- Giv gangene et pift ”I gode hænder” Vores fælles fortælling om, hvordan vi gerne vil have, at patienter, pårørende, samarbejdspartnere og brugere oplever deres møde med den nordjyske region og det nordjyske sundhedsvæsen, er blevet til en serie af kunstmotiver. Målet med kunstserien er, at motiverne – ud over at være dekorative – også får beskueren til at tænke over, hvad det betyder at være i gode hænder hos Region Nordjylland. For en billig penge er det nu muligt at udsmykke gange, mødelokaler eller personalestuer med disse motiver. Der åbnes for bestilling fra alle dele af regionen. Ved bestilling inden 1. maj betaler Koncern Kommunikation halvdelen af prisen, så prisen bliver 300 kroner for et lærred på 80x80 cm og 500 kroner for et lærred på 1x1 meter – uafhængigt af motiv. Ud over disse standardstørrelser kan du også bestille andre størrelser eller hele tapetserede vægge. Her er udgangspunktet, at bestilleren selv betaler, men der kan aftales støtte afhængig af den konkrete sag. Hvis du er blevet inspireret og gerne vil have noget ”I gode hænder”-kunst på din arbejdsplads, så kontakt Katrine Mørk fra Koncernkommunikation på [email protected] / 41 61 63 41. Se alle billederne på www.igh.rn.dk. med at danne er godt i gang På LE ANLE AN-enheden i Regionshuset. og ne se hu ge em der repræværk på sy et kan du se, hv eN al on rs Pe jælp til”). siden på deling (under ”H af n di s ci æ pr senterer 5-dages LE AN rne har fået en ne so er sp rk te æ Alle netv stand til at star r sætter dem i uddannelse, de s afdeling. processer i dere elem LE AN-enh lige møder mel år te ot og es n ld Der af ho er deler vi vide spersonerne. H som har behov den og netværk er er sygehuse, D r. je tø rk væ -enheden er i udvikler soner, og LE AN er sp rk æ tv ne være, og hvor for ﬂere dan rollen skal or hv g, r. in kr dialog om s har behov fo t enkelte sygehu de er on rs pe mange byggeprogram for det nye universitetshospital på vej Mange ledere og medarbejdere på Aalborg Universitetshospital har givet deres input til byg geprogr ammet for det nye universitetshospital sammen med rådgivere fra Indigo og folk fra projektafdelingen. Nogle har arbejdet med logistikken – de afsluttede dere s arbejde i februar. Herudover er der nedsat en række grupper i forhold til de kliniske funk tioner – eksempelvis fæll es akutmodtagelse, operationsområdet, senge mv. Arb ejdet i disse grupper forventes afsluttet inden sommer ferie n, hvorefter byg geprogrammet skal sammenskrives og kvalitetssikres, inden det aﬂeveres i september. Læs mere på www.nytaalborguh.dk under fanen: Inddragelse af brugere. LAD OS ALLE REJSE OS Af: Jane Kempf Bertelsen, Koncern IT Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto A/V Pas på ellers bliver den flad. Advarslen kom fra en nær kollega i slutningen af 1980’erne. Hun havde på det tidspunkt siddet på en kontorstol i 25 år, og kunne fremvise en ret flad kontorrøv. Det sker aldrig for mig, tænkte jeg – så jeg blev roligt siddende på min magelige kontorstol. Det var dumt. Forleden læste jeg i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, at stillesiddende arbejde øger risikoen for at få diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. Og fysisk aktivitet i 30 til 60 minutter om dagen slet ikke er nok. Hold da helt op, så fik dødsangsten en til på kassen. Heldigvis følger der et godt råd med undersøgelsen, for det gør der altid. Minimer den tid du sidder ned. Så lever du måske lige så længe som dine kolleger, der bevæger sig på jobbet. Mere bevægelse, det har jeg forstået. Og her opstår den første udfordring. Evolutionært er vi skabt til at bevæge os så lidt som muligt for at spare på kalorierne. Det er derfor naturligt at sidde ned, når vi arbejder, til møder og når vi spiser frokost. Min unge kollega bruger endda kontorstolen som rullestol, når hun vil bruge papirkurven. I fritiden sidder vi ned til møder i forældreråd, bestyrelser, teater, biografer, til middag med vennerne og foran TV. Vi sidder ned i rigtig mange timer. Forleden læste jeg, at min favorit-klummeskriver Lucy Kellaway fra Financial Times også interesserer sig for undersøgelsen. Hun er nu ikke bange for at blive fed og dø. Hun frygter at i stedet at miste sin kreativitet. For »hvis man vil tænke mindre firkantet, er man nødt til at komme væk fra kontorets fire vægge«, Hun anbefaler ’stå og gå møder”, så hjernen og viljen styrkes. Hun påstår endda, at de store fremskridt inden for magelige kontormøbler er en af hovedårsagerne til, at arbejdsintensiteten resolut nægter at stige. Når alle sidder så mageligt, får man aldrig travlt med at lave noget. Se det var måske argumentet. Når vi øger kreativiteten øger vi produktiviteten. Kan det virkelig passe? Hvis det var mig, som var chef, ville jeg rejse mig og skabe en ’op at stå bevægelse’. Ikke med forbud og regler, men som en ny trend. Vi kan måske låne et mantra fra de hellige haller – LAD OS ALLE REJSE OS - De fleste af os har jo allerede hæve-sænkeborde, men bruger dem bare ikke. I mødelokalerne kan vi fjerne borde og stole eller holde et gående møde. Især politikere vil have godt af at rejse sig op, for – tro mig - i politik sidder man rigtigt meget. Lad os vende det på hovedet, så den, som taler, sætter sig ned og resten bliver stående, ligesom når vi holder fest og midtpunktet bliver siddende, når vi råber hurra... Nå, jeg har i hvert fald rejst mig. Og jeg synes allerede, jeg kan mærke en forskel. Den flade kontorrøv har fået et spark. Og så hjælper det måske også lidt på dødsangsten. Har du lyst til at skrive…? ”Medarbejder med mening” skrives på skift af et fast panel af medarbejdere, der med afsæt i vores fælles hverdag lufter deres personlige synspunkter, holdninger og opfordringer. Hvis du har lyst til at blive klummeskribent, kan du henvende dig til Tina Dessau på [email protected].