1. No category

ÅRSSKRIFT
Udgivet af elevforeningen
Nordjyllands Landbrugsskole
Lundbæk 2012
Sats og tryk: degngrafisk.dk
1
2
Indholdsfortegnelse
Forstanderens klumme. . . . . . . . . . . . 4
Skoleåret 2011/12. . . . . . . . . . . . . . . . . 5
4 Nye lærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Mindestenene på NJYLLS . . . . . . . . . 8
Danmarksmesterskab i pløjning . . . . 9
DM i 7-mands fodbold . . . . . . . . . . . . 10
2. HF. i USA. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Down Under. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
De der 1S’ere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kulturforståelse 2. HF.. . . . . . . . . . . . 15
Grundforløbseksamen efterår. . . . . 16
Ungdomskontoret. . . . . . . . . . . . . . . . 17
Idræt valgfag 1. HF.. . . . . . . . . . . . . . . 18
ØKO-DAG 1. HF.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
At tage agrarøkonom på njylls. . . . 20
Mangantester. . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Det handler om fællesskab. . . . . . . 22
Eksamensbesøg med
produktionslederne. . . . . . . . . . . . . 23
Virksomhedslederne i Bruxelles. . . 24
Brudstykker af
en pensionists tilværelse. . . . . . . . 25
Fluebinderi valgfag 1. HF.. . . . . . . . . 26
På travbanen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Sildeløbet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Fastelavnsfest. . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hestevalgfag 1. HF.. . . . . . . . . . . . . . 29
Virksomhedslederne i København
ved ministeren. . . . . . . . . . . . . . . . . 30
2. HF. på kartoffel tur. . . . . . . . . . . . . 31
Undervisningstilbud på
Nordjyllands Landbrugsskole. . . . . 32
Tilbageblik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Tyrolerfest. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Jeg fik lov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Boganmeldelse. . . . . . . . . . . . . . . . . 40
2. HF. i Italien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Jubilarer 2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Personalet på Lundbæk 2012. . . . . . 44
Bestyrelsen på NJYLLS. . . . . . . . . . 46
Agro 40 2012 i Sverige . . . . . . . . . . . 47
Året der gik i elevforeningen. . . . . 48
Elevforeningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Produktionslederne i Rumænien. . 52
Elevlisterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
1. HF. 2012 i Prag. . . . . . . . . . . . . . . . 63
2. HF, grillfest. . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
3
e
m
m
lu
k
s
n
e
r
e
d
n
a
t
s
r
Fo
Jeg er en meget glad forstander for
Nordjyllands Landbrugsskole! Forleden var jeg på Københavns Universitet sammen med landbrugslærer
Henrik Sørensen og landbrugslærer Jakob Autzen. Vi skulle overvære at to agrarøkonomer skulle
modtage agrarøkonomprisen,
som blev tildelt for første gang.
Agrarøkonomprisen gik til
agrarøkonom Kristian Skov og
agrarøkonom Peter Tind som begge demiterede fra Nordjyllands Landbrugsskole i juni
2012. Agrarøkonomprisen er indstiftet af Det
Kongelige danske Landhusholdningsselskab,
Fødevareøkonomisk Institut (KU) og Nordea.
Hver landbrugsskole, som udbyder agrarøkonomuddannelsen, indstiller de studerende
på baggrund af deres afsluttende opgave på
agrarøkonomstudiet. Jeg er glad og stolt over
at vi på Nordjyllands Landbrugsskole har et
elevpotentiale, der formår at vinde en så fornem pris. Jeg er også stolt over, at vi har undervisere som formår at udnytte(matche) elevernes potentiale.
Det er ikke kun de ældste elever som på det
seneste har gjort sig bemærket. Blandt grundforløbselever var der fire raske drenge der stillede op i Danmarksmesterskabet i pløjning
for landbrugsskoleelever – de vandt. Ikke nok
med det, så var der en gruppe dygtige fodboldspillere som vandt DM i 7-mandsfodbold
for Erhvervsskoler.
Jeg møder ofte landmænd, som har et negativt syn på de unge. Vi kan ikke generalisere
og ovenstående omtale er et klar bevis på, at
unge både kan og vil. På skolen ser vi rigtig
mange eleve, som er stolte over deres uddannelsesvalg og stolte over deres læresteder. Vi
oplever at de gerne vil deltage i at forbedre
produktionsresultater og ikke mindst sætte
4
sig ind i ny teknologi. Mange går og dyrker deres ”indre” leder. På landbrugsskolerne og på
praktikpladserne skal vi tidligt spotte de elever,
som har lederpotentiale og motivere dem.
Elever, der senere hen skal være produktionsledere eller ejere vil ikke kun være arbejdskraft.
Vi der er lidt op i årene skal huske på hvordan vi selv var i elevalderen og hvad vi egentlig kunne. Husk vi skal møde de unge hvor de
er! Hvis de unge er som os, så sker der ingen
udvikling.
Vi har også unge i landmandsuddannelsen,
som ikke kan og ikke vil, men det skal altså
ikke være dem, som tegner det generalisere
billede. Den type elever skal hurtigst muligt
vejledes til en anden karriere. På praktikstederne og på skolerne er vi faktisk gode til at
hjælpe de elever som gerne vil men ikke kan,
hvorimod vi har det sværere med de elever
der kan, men ikke vil. Når man arbejder med
unge, kan det være frustrerende at arbejde
med den gruppe, som slet ikke er motiverede
for noget som helst. Landbrugserhvervet og
landbrugsskolerne skal ikke være socialpædagogiske opholdssteder, selvom være er gode
til at tage os af de elever der har brug for støtte. Heldigvis er gruppen af elever, der både
kan og vil, langt den største.
Skoleåret 2011/12
Det blev endnu et godt år på Lundbæk.
Grundlaget for skoledrift er, at der er elever, ansatte og fysiske rammer. Elevtilgangen
fremgår af den grønne box. Målt på årselever
er vi nu landets største landbrugsskole med
over 231 årselever på landmandsuddannelsen og på AMU. Tilgangen på grundforløbet,
herunder agro-40 ligger helt i top, det samme
med tilgangen på 1. og 2. hovedforløb. Som
på landsplan kniber det med tilgangen til lederuddannelserne, men tilsyneladende får vi
en pæn tilgang i 2013. På sin vis forstår jeg
godt at nogle unge lige ser tiden lidt an medhensyn til at melde sig ind på lederuddannelsen set i lyset af fremtidsudsigterne i erhvervet. Sidste år skrev jeg at generationsskiftet i
Elevtal:
Brobygning + intro..............486
Agro40...................................... 37
EGU.............................................. 13
Grundforløb.............................. 77
1s.................................................... 4
1. hovedforløb.......................... 97
2. hovedforløb........................100
Produktionsleder................... 26
Virksomhedsleder...................15
Agrarøkonom............................12
Efteruddannelse
.......................6.000 kursusdage
erhvervet er fastlåst. Situationen er som sådan
ikke ændret, men på et eller andet tidspunktkommer generationsskiftet i gang. Vi skal ikke
glemme at uanset generationsskifte eller ej, så
har erhvervet brug for dygtige ledere. Husk at
uddannelse altid betaler sig.
Først på året tog vi de nye elevbygninger i
brug. Det var godt vi fik dem bygget, fordi
de fleste af eleverne ønsker at bo på skolen.
Egentlig var det meningen at Uglefløjen kun
skulle bruges til introelever, men det har været
nødvendigt fortsat at benytte den til grundforløbselever.
I trivselsundersøgelsen foretaget bland 55
erhvervsskoler ligger Nordjyllands Landbrugsskole helt i top med en flot 3. plads på spørgsmålet om anbefaling af skolen. På spørgsmålet om det sociale miljø ligger vi på 1. pladsen.
Det samme med undervisningen. På det fysiske miljø ligger vi på en delt 1. plads. I trivselsundersøgelsen ligger landbrugsskolerne flot
placeret, hvilket viser at skoleformen værdsættes af de unge. Undervisningsministeriets
kvalitetspatrulje besøgte Nordjyllands Landbrugsskole sidste vinter og bemærkede åbenheden, som eleverne vises med på Lundbæk.
Elevcoach Birgit Lauridsen og undertegnede
har på Konferencen ”Det der virker” afholdt
af Ministeriet for Børn og Undervisning holdt
oplæg om ”Åben skole”.
Ingen skole uden ansatte. Når vi siger skole, så
forbinder vi oftest ordet ansatte med lærere.
Selvfølgelig er lærerrollen vigtig på en skole,
men på en kostskole, skal der flere til. Nok er
det lærerne, der uddanner men alle er vi med
til at danne (opdrage) og få dagligdagen til at
fungere. Jeg er meget taknemmelig for, at vi
på Lundbæk har en dygtig medarbejderstab,
der ved hvad skoledrift handler om.
5
4 Nye lærer
Landbrugslærer
Frederik Frederiksen
Har valgt at stoppe som lærer. Frederik har efterhånden nået en alder, hvor
andre for længst ville være gået på
pension. Frederik har ydet en kæmpe
indsats i fagområderne økonomi og
samfundsfag. I specielle emner som
f.eks. klovbeskæring og kvæginseminering er han pioner i landbrugsskoleundervisningen. Frederiks store interesse for udlandet især Østeuropa og
USA har eleverne draget stor nytte af,
og han har hjulpet mange unge med
at få praktikophold rundt omkring i
hele verden. Frederik har lovet, at han
fortsat vil komme og give en hånd
med.
Landbrugslærer
Søren Baggesen
har fået ny stilling som efterskolelærer
på Ryå Efterskole.
Søren har primært undervist i teknik
på grundforløbet og på 1. hovedforløb. Vi havde gerne set Søren fortsætte som lærer, men vi selvfølgelig
forståelse for hans ønske om andre
udfordringer. Søren har leveret mange musikalske indslag. Det vil vi også
komme til at savne, men måske ser vi
ham igen i en deltidsstilling.
6
Vi har ansat fire nye lærere,
som her præsentere sig selv:
Julie Mortensen
Teknolog med svin
som speciale
Julie er ansat i et barselsvikariat for Ann
Mørch. Jeg har arbejdet med svin siden
jeg var 16 år og min første lærerplads var på
Christiansminde Multisite i Aalborg. Derudover har jeg arbejdet på 3 andre ejendomme,
hvoraf den ene var Binderupgård, som ejes af
Mikkel Buus Jensen, Nibe. Her blev jeg ansat
som fodermester efter endt uddannelse som
landmand. Oveni landmandsuddannelsen har
jeg taget uddannelsen som jordbrugsteknolog
med speciale i svin.
David Jensen
David er uddannet
folkeskolelærer
Mit navn er David Rytter Jensen. Jeg gik på
Aalborg seminarium
fra 2006-2010. Jeg
specialiserede mig indenfor dansk, engelsk,
natur/teknik og idræt. I min fritid er mine to
store hobbier sport og poker. Jeg har hele mit
liv dyrket meget sport og er stadig en meget
entusiastisk udøver især i fodbold i fritiden.
Min anden hobby poker har taget mig verden
rundt og spille før jeg startede på lundbæk,
og er stadig en interesse der fylder meget i
min fritid.
Maren Jensen
Cecilia Vanggaard
agrarøkonom
agrarøkonom
Jeg startede i August
som ny lærer på landbrugsskolen. Jeg er 30
år, bosat i Han Herred,
på 5. år gift og har præsteret at få 3 børn i
løbet af de sidste 4 år. Min baggrund for min
ansættelse består af følgende: I 2004 blev jeg
faglært landmand fra Bygholm Landbrugsskole, mens jeg var elev der, fik jeg pludselig
muligheden for at overtage min bedstefars
gård, der dengang bestod af 150 årskøer og
en smule slagtesvin. I 2004 buldrede det hele
fremaf, så det var ikke vanskeligt at få lov at
købe ejendom, det betød, jeg som 22 årig
pludselig var gårdejer. Dog med det forbehold, at jeg tog en produktionsledereksamen
indenfor de første 3 år.(heldigvis havde jeg
lige mødt min mand, som også flyttede med
til Han Herred) Det betød jeg i 2005 startede
på Nordjyllands Landbrugsskole og tog modul
3 og 4. Her var jeg så færdig i 2006, og regnede med jeg indtil min pension skulle være
landmand på fuld tid. Vi kom i løbet af 2008
op på 270 årskøer, kvierne udliciteret og et
rimelig moderne og funktionsdygtigt landbrug. I 2008 fik vi vores første barn, og nr.
2 og 3 fulgte efter i 2010 og 2011. Det ændrede hverdagen meget, og betød min mand
og jeg ikke længere kunne arbejde så mange
timer i stalden. Derfor tog jeg Niels Quist på
ordet, da han nævnte mulighed for ansættelse
som landbrugsskolelærer. Ultimo januar 2012
startede jeg på agrarøkonomstudiet på Nordjyllands landbrugsskole og var heldig, der var
elever nok på skolen til en ansættelse i august.
Jeg synes min stilling hænger godt sammen
med min praktiske baggrund herhjemme,
som jeg ofte drager nytte af i undervisningssammenhænge. Jeg er rigtig glad for at være
lærer, søde kollegaer, dygtige elever og en velfungerende skole.
Jeg startede som lærer
på Nordjyllands landbrugsskole primo 2012.
Er bosat i Tårs i Vendsyssel. Jeg er faglært landmand fra Nordjyllands
landbrugsskole i 2009, og har arbejdet både
med kvæg og planter med stor interesse for
begge dele. Jeg besluttede at tage overbygningsuddannelsen på Lundbæk i 2011, hvor
jeg påbegyndte produktionsleder, der efter
virksomhedsleder og sidst agrarøkonomstudiet som jeg afsluttede ultimo juni 2012. Da
Niels Quist nævne muligheden for ansættelse
som lærer, tog jeg udfordringen op, og er rigtig glad for jobbet som underviser på Nordjylland Landbrugsskole.
Tak til alle
012
for indsatsen i 2
Glædelig jul &
godt nytår
7
S
NJYLL
Mindestenene på
På foranledning af lensbaron Erik Gyldenkrone-Rysensteen,
er der blevet rejst en mindesten over de adelsfamilier, som
ejede Lundbæk fra reformationen og indtil 1917. Lensbaron Erik Gyldenkrone-Rysensteen er barnebarn af baronesse
Vibeke Juel Rysensteen, som afhændede Lundbæk i 1917.
Lundbæk gik i arv fra slægtled til slægtled i slægterne Tornekrans, Juul og Juul - Rysensteen gennem mere end 350
år. Efter 1917 var der forskellige ejere indtil godsdriften
ophørte i 1939. I 1947 blev der oprettet landbrugsskole.
Gennem århundreder blev markarbejdet
på Lundbæk udført som hoveri af godsets fæstebønder. Indtil opfindelse af såmaskinen i slutningen af 1800-tallet blev
såningen udført med hånden. Skruer vi
tiden 200 år tilbage, vil der på markerne
omkring Lundbæk være mange ”sædemænd” i gang med forårssåningen i april.
”Sædemanden er vendt tilbage til Lundbæk i form af en træskulptur af kunstneren Frank Larsen. ”Sædemanden” blev
i foråret overdraget til Lundbæk af Mogens og Astrid Kjeldsen, Romdrup.
8
ab
Danmarksmestersk
Fredag d. 26/10 afholdt Landboungdom Danmarksmesterskaber i pløjning. For andet år i træk
var der arrangeret en pløjekonkurrence med vendeplov for Grundforløbet på landets landbrugsskoler. Dette nyere tiltag er et forsøg på at øge
kendskabet til pløjesporten, med henblik på at få
flere pløjere til konkurrencerne. I år deltog 7 landbrugsskoler, heriblandt Lundbæk som var med for
første gang.
Skolekonkurrencen er inddelt i fire delkonkurrencer: pløjning, teamwork, opbakning fra elever
og en quiz. I pløjedelen, som vægter 50% af det
samlede resultat, skal fire elever sammen pløje en
parcel på samme betingelser som de øvrige pløjere. Under pløjningen bliver samarbejdet blandet
de fire pløjere vurderet, denne del vægter 15 %
af resultatet. Resten af skolens grundforløbselever
skal under pløjekonkurrencen heppe og bakke
pløjeteamet op, denne del tæller også 15% af
i pløjning
resultatet. Til sidst skal alle eleverne deltage i en
quiz med spørgsmål omkring pløjning og jordbehandling, færdselsregler og sikkerhed mm. denne
del vægter 20%.
Trods et efterårsvejr der viste sig fra sin kolde side
med regn, blæst og hagl, gjorde alle Lundbæks
elever en meget flot indsats ved konkurrencerne
og placerede sig i alle fire delkonkurrencer blandt
top tre, i pløjningen endda på en første plads. Disse fire placeringer gjorde sammenlagt at Lundbæk
løb med årets pokal og i 2012 kan kalde sig for
Danmarksmester i pløjning for landbrugsskoler.
Pløjekonkurrencen for landbrugsskoler er et rigtigt
godt initiativ som forhåbentligt er kommet for at
blive. Her lærer eleverne noget mere om pløjning,
de ser og møder elever fra andre skoler, og ikke
mindst, så giver en holdkonkurrence et godt sammenhold blandt eleverne. Det bliver en god udfordring at forsvare titlen næste år.
9
bold
DM i 7-mands fod ervsskoler
for erhv
En onsdag d. 10/10 drog vi 10 mand stærk
til Odense for at spille finalerunden af dm i
7-mands fodbold for erhvervsskoler. Holdet
bestod af agro40 og 2. hovedforløbs elever i
det grundforløbet havde mini projekt der skulle passes på skolen. I det indledende stævne
var vi gået videre som 2’er, hvor en stor ros
skal gå til grundforløbet og deres indsats.
Der var afgang fra Lundbæk kl. 07.00 så de
fleste skulle lige have søvnen ud af øjnene inden første kamp skulle spilles 10.15 i Odense.
Turen derned fik et energi boost i form af morgenbrød ved Ejer bavnehøj, og herefter var
der god optimisme at spore i holdet, det var
helt tydeligt at vi derned med forhåbning om
at hive pokalen med hjem.
Vi startede bragt ud med en sikker 3-1 sejr
mod et velspillende københavner hold, dette
gjorde ikke troen på egne evner mindre, både
hos træneren og spillerne. Selve finalestævnet
var delt i 2 puljer med 6 hold i hver. Vinderen er hver pulje ville mødes i finalen, så der
var ikke plads til de store fejltrin hvis en finale
plads skulle sikres. Det værst tænkelige skete
så i den næste kamp. Vi kommer planmæssigt
foran både 1-0 og 2-1, men så breder der sig
en smule panik i spillerne og modstanderne
får udlignet til 2-2. I de døende minutter
er der en eskapade mellem vores målmand
og en af modstander holdets angribere.
Under normale omstændigheder ville den
uskrevne regel om fair play blive sat i spil
her, men dommeren og modstander
holdet vælger at ignorere dette, bolden
bliver sluppet til en af deres spillere der
kan lægge den ind i et tomt mål. Dommeren fløjter af, og vi taber 2-3. Denne
afslutning får naturligvis spillere, såvel
som træneren, helt op i det røde felt
da vi føler os uretfærdigt behandlet,
10
ikke desto mindre bliver der ikke ændret ved
resultatet.
Ovenpå denne kamp krævede det århundredets peptalk for at få fokus tilbage på banen. Nogle skulle mentalt irettesættes, imens
ændre blev stimuleret ved at træneren fiskede
en hindbærsnitte op fra gemmeren. Målet var
dog klart, resten af kampene skulle vindes,
plus vi fik brug fra hjælp fra de andre hold.
Første del af målet klarede vi selv, med en perlerække af sejre og da vores overmænd tabte
hele 2 kampe efter var vi klar til finalen.
Finalen stod mod en købmandsskole fra Århus, som havde pulveriseret alt modstand
i den anden pulje, så opgaven foran os var
ikke nem. Vi får gennem blod, sved og tårer
kæmpet os foran både 1-0 og 2-0. I pausen
kommer det store taktiske arsenal frem, for alt
i verden skulle bolden væk fra eget mål, om
det så betød man sparkede bolden i skoven,
så var det ligesom det der skulle til. Vi bliver
presset helt i bund resten af kampen, heldigvis
lykkedes det dog kun Århus holdet at score en
enkelt gang, så pokalen var vores.
Alt i alt var turen en rigtigt god oplevelse både
socialt og sportsligt, hvor træneren i øvrigt kan
sige at han aldrig er taget fra dm i 7-mands
fodbold for erhvervsskoler uden guldet ;)
2. HF. i USA
11
r
e
d
n
u
n
w
Do
Hej derhjemme..
Efter at jeg blev uddannet Virksomhedsleder
i foråret 2012 på Lundbæk, skulle jeg ud at
finde et arbejde igen. Efter at jeg havde været
i Irland og arbejde med malkekøer i 2009, ville
jeg gerne af sted igen engang til det store udland. Jeg ville gerne til udlandet igen og arbejde, for at lære mere om hvordan de gør tingene andre steder i verden. Man lærer en masse
nye ting ved at tage til udlandet og arbejde,
som man så kan tage med hjem til Danmark.
Et andet stort plus ved at arbejde i udlandet er
at man får lært en masse engelsk på forholdsvis kort tid. Ved at man snakker engelsk hele
tiden på farmen og alt står på engelsk, så er
der ikke andre muligheder.
Jeg overvejede at tage til USA, Canada, eller Australien. Jeg valgte at tage til Australien
og arbejde på en planteavlsgård i 9 måneder.
Grunden til at det lige præcis blev Australien,
var at jeg ville et sted hen hvor der var nogle
store arealer og for at få et indblik i hvordan
de driver landbrug ”Down Under”. Så jeg begyndte at pakke alt grejet jeg skulle have med
herned, da alle papirerne var på plads.
Jeg kom til Australien den 27. marts 2012.
Farmen jeg arbejder på ligger ca. 160 km nord
for Perth. Farmen hedder Emdavale og består
af 1800 hektar og 40 køer. Der køres også lidt
for andre farmere i området.
Vi startede med at så hernede den 10. maj og
sluttede den 28. juni. Vi kørte 24 timer i døgnet med såmaskinen. Vi var 2 på såmaskinen
der skiftevis kørte 12 timer hver. Jeg startede
kl. 12 om middagen og sluttede kl. 12 om
natten. Det meste af jorden blev sået til med
havre, som skal skårlægges i slutningen af
12
september og laves til hø. Efter vi blev færdige
med at så hernede, startede arbejdet med
gødningssprederen. Der blev spredt gødning
på alle 1800 hektar, og flydende gødning på
ca. 500 hektar. Vi kørte også 24 timer i døgnet med gødningssprederen, i et par uger ca.
Derefter blev der en del kørsel med marksprøjten hvilket også var noget anderledes hernede. Det foregik med en 3800 liter trailersprøjte, 24 meter bom, på en 250 hestes UTE med
GPS og Autostyring. Det er også det der er
lidt fascinerende ved at arbejde Down Under,
at de vælger at bruge en bil til at køre med
marksprøjten. Vi kører omkring 35 – 40 km/t.
Når jeg ikke kører med marksprøjten, plejer
jeg at læsse hø til Broome fra sidste sæson. Vi
læsser ca. 50 tons om ugen lige for tiden. Det
bliver transporteret i kvæg trailere. Lastbilerne
har kvæg med oppe fra Broome af, til ned på
den anden side af Perth. Derefter kører de op
forbi farmen 160 km nord for Perth, og tager
hø med tilbage igen til Broome. På den måde
kører de ikke tom hele vejen til Broome igen.
Der er ca. 2000 km fra Perth til Broome.
Der blev også tid til at holde lidt ferie hernede.
Turen gik til New Zealand i 17 dage.
Ellers venter vi på at komme i gang med skårlæggeren her sidst i september. Vi skal køre
med 2 skårlæggere, 24 timer i døgnet på de
1800 hektar.
Best Regards
Kim V. Jacobsen
13
De der 1S’ere
Mit navn er Janne Sæderup, og d. 13. februar
2012 startede jeg på 1S på Nordjyllands landbrugsskole. Forinden havde jeg studeret HA på
Aalborg universitet, men anså det ikke for at
have min interesse. Derimod har jeg altid haft
en stor interesse for dyr, og har altid gerne villet være dyrlæge.
Jeg fik forhørt mig rundt omkring, om hvad
mine muligheder var, og fandt så ud af, at et
landbrugsskole ophold var et oplagt valg. Jeg
kontaktede Nordjyllands landbrugsskole, og
blev optaget på 1S linjen. I ugerne op til skolestart havde jeg nogle meget svingene fornemmelser, og til tider følte jeg mig meget usikker
over mit valg – jeg havde bl.a. ikke haft så meget med landbruget at gøre i lang tid, og var
ikke tryg ved tanken om, at skulle til at finde
en praktikplads – der var mange tanker, som
kørte rundt. Samtidig var jeg meget nysgerrig
og spændt på, hvordan det ville være at gå
i en klasse, hvor der kun var 4 elever – og så
skulle jeg være den eneste pige!
Da jeg stoppede på HA studiet, fik jeg rigtig
mange spørgsmål – hvorfor jeg stoppede og
hvad ville jeg så? Mit svar til alle var: ”Jeg vil
gerne være dyrlæge, og for at få noget erhvervserfaring, har jeg valgt først at blive faglært landmand”. Reaktionen på dette svar var
meget forskelligt, nogle forstod mit valg og
anså det som værende fornuftigt, mens andre
kun kunne grine af det, for så skulle jeg til at
være bonderøv… Jeg må indrømme, at jeg
også selv havde en fordom om, at dem, der
går på en landbrugsskole, er nogle bonderøve,
og ved ikke så meget andet, end hvor et yver
sidder på koen, og hvornår der er høst vejr.
Men denne fordom forsvandt hurtigt igen,
da jeg d. 13. februar stod nede i spisesalen på
skolen, hvor næsten 200 andre elever også befandt sig. Der var mange forskellige typer, også
mange, som jeg ikke havde regnet med at se
på en landbrugsskole. Jeg var meget forvirret
14
over alle de nye mennesker,
og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig
selv, og vidste ikke, hvem der ellers var 1S’er.
Så det var bare at sætte sig på en stol og få et
rundstykke, og hurtigst muligt komme op i det
lokale, hvor jeg skulle mødes med mine klassekammerater.
I starten var det ikke altid lige sjovt at færdes
rundt på skolen, for man snakkede ikke rigtig med andre end de andre 1S’ere, og man
kunne tydeligt høre og fornemme de fordomme, der var om os. Os der skulle være klogere
end alle andre, os der havde så let ved alting,
og os der var for gode til de andre elever. Det
var i hvert fald tydeligt, at lige som jeg havde
haft fordomme om de andre elever, så havde
de fordomme om os – vi var ”De der 1S’ere”.
Heldigvis blev det bedre med tiden og 1S’erne
begyndte at blive mere og mere integreret i
fællesskabet blandt 1. hovedforløberne. Vi
snakkede også meget med produktionslederne, så opholdet på skolen blev bedre og bedre.
Min usikkerhed omkring valg af vejen frem
forsvandt lige så hurtigt, som den var kommet
– det endte med jeg fik det rigtig godt på skolen, og jeg har fået mig en masse nye venner
og veninder. Specielt efter turen til Prag blev
fællesskabet blandt os 1S’ere og 1. hovedforløbere styrket, jeg havde det rigtig godt, og til
sidst elskede jeg at færdes rundt på skolen.
At gå på 1S har lært mig meget både fagligt
og på mange andre måder. Noget, jeg især
har taget til mig, er, at man ikke skal være fordomsfuld og dømme andre, før man kender
dem. For mig at se er der ingen uddannelser,
der er mere rigtige end andre. Det handler
ikke om, hvilken uddannelse man har været
eller er på, det handler om, hvilke egenskaber
man har som person.
e 2.
Kulturforståels
HF.
15
16
rår
e
ft
e
n
e
m
a
ks
e
s
b
ø
Grundforl
t
e
r
o
t
n
o
msk
o
d
g
n
u
Nok et år er gået for ungdomskontoret på
Lundbæk, med blandede opgaver for henholdsvis LandboUngdom, Praktikudvalget, samt
landbrugsskolen. Netop fordelingen mellem de
mangeartede opgaver, der er inden for disse 3
arbejdsområder, giver en spændende og alsidig
hverdag for Hanne Hedegaard og jeg.
LandboUngdom har efterhånden fået godt fat
i de mange grundforløbselever, der hvert år
starter på Lundbæk. Når et nyt hold grundforløbselever er startet på skolen, møder KLUB1
udvalget, som er et samarbejde mellem Vendsyssel og Aalborg LU, op på skolen for at
orientere eleverne om KLUB1 og de mange
muligheder, der er for at deltage i både faglige og sociale arrangementer i LandboUngdom. KLUB1 har 2-3 arrangementer i løbet
af hvert grundforløbshold. Så længe elverne
er på landbrugsskolen, er der masser af faglig
undervisning og socialt samvær. Noget anderledes forholder det sig, når praktiktiden hos
landmanden starter. Her er eleven ofte enten
alene, eller har kun ganske få kollegaer – og
ofte ses de kun i arbejdstiden. Her er det rart
for den enkelte elev at vide, at KLUB1 og LandboUngdom står klar med faglige og sociale
arrangementer efter arbejdstid. Der er med
andre ord et stort netværk at trække på, når
man kommer ud i praktik efter veloverstået
grundforløb.
Praktikudvalget er en anden af arbejdsopgaverne. Elever der skal i praktik i forbindelse
med deres uddannelse til Landmand, skal i
en godkendt praktikplads. Der har i de seneste 3-4 år været en øget tilgang af elever til
landbrugsuddannelsen. I skrivende stund har
Lundbæk det største grundforløbshold nogensinde i skolens historie. Det er selvfølgeligt
rart for en skole som Lundbæk, at så mange
unge ønsker at tage en uddannelse til Landmand, men det kræver samtidigt, at der er
mange landmænd i området,
der er villige til at bidrage med
godkendte praktikpladser. Det
er der heldigvis mange der er,
og det er vi rigtigt glade for. De sidste 2 år har
der i gennemsnit været ca. 15 ansøgninger pr.
måned om enten førstegangs- eller re-godkendelse. Altså ca. 180 godkendelser pr. år.
De fleste godkendelser behandles i dag administrativt. Dvs. praktikpladserne besøges kun i
særlige tilfælde. Ud over enkelte besøg i forbindelse med ansøgning om godkendelse, har
vi også et antal tilsyn årligt. Tilsyn udføres hos
landmænd, der har udenlandske praktikanter.
Her er der mellem Jordbrugets Uddannelser
og Beskæftigelsesministeriet en aftale om, at
et vist antal landmænd, der har udenlandske
praktikanter, får tilsynsbesøg. Besøgene skal
være med til at sikre, at praktikanterne har
ordnede ansættelsesforhold, og at de er her
som et led i deres uddannelse.
Vejledning af elever, kommende elever og
praktikværter fylder tidsmæssigt temmelig
meget i vores arbejde. Der melder sig især hos
praktikværter, der for første gang, eller hvor
det er et stykke tid siden, de sidst havde elever, en del spørgsmål. Hvordan udfyldes uddannelsesaftalen, hvad skal eleven lære, hvor
meget skal de have i løn, hvor meget får jeg
refunderet, når de er på skole osv. Har man
brug for hjælp til at få lavet uddannelsesaftalen, står vi altid til rådighed, og det koster
hverken elev eller landmand noget.
Dette var blot et lille udpluk af de opgaver
ungdomskontoret på Lundbæk har beskæftiget sig med i årets løb. Slutteligt vil jeg på
Hannes og egne vegne ønske alle LU’er, elever,
landmænd, samt øvrige samarbejdsparter en
glædelig jul, samt et godt nytår.
Eigil Poulsen
Ungdomskonsulent
17
.
F
H
1.
AG
F
VALG
T
Æ
R
ID
18
.
F
H
.
1
KO-DAG
Ø
Besøg hos Niels Løgholt Poulsen Dronninglund
140 søer og 200 ha planteavl
Besøg hos Per Vestergaard Dronninglund
med 350 økologiske malkekøer
19
om
n
at tage agrarøko
I slutningen af januar startede vi 14 forventningsfulde, unge mennesker på Agrarøkonomstudiet på Nordjyllands Landbrugsskole.
Klassen var et mix af elever, der kom direkte
fra Virksomhedslederuddannelsen, og nogle
som havde været ude i ”virkelighedens verden” i et eller flere år. Dette skabte en god dynamik i klassen, og få uger efter skolestart var
diskussionslysten stor.
Der er fra ministeriets side, flere forskellige
kompetencer man, som agrarøkonom, skal
nå. Indenfor disse rammer blev der fra start
lagt op til, vi selv kunne komme med input til
forløbet.
I forløbet var der indlagt 14 dages praktik.
Dette var en valgfri praktik, som vi selv var
ansvarlige for at finde og planlægge. Nogen
var på studietur i Østeuropa, andre prøvede
kræfter med livet som husdyrbrugskonsulent i
landboforeningen, en var i kommunens miljøafdeling, en fulgte en dyrlæge, en udfordrede
sig selv med livet som revisor, en var i praktik
som planteavlskonsulent i Rumænien og en
mangantester
20
på njylls
var i praktik som landmand. Selv var vi i praktik som landbrugsrådgivere i en bank og landbrugsskolelærer på en landbrugsskole. Praktikken gav os mulighed for at prøve kræfter
med noget helt nyt. Samtidig kunne vi nu se
tingene fra en anden vinkel end landmandens.
Praktikken åbner døre for kommende jobmuligheder.
Forløbet indeholdt også en masse fag, som
blev varetaget af gæstelærere. Dette var bl.a.
projektledelse, markedsføring, innovation,
pressehåndtering, personlighedsanalyse (MBTI-test) og selskabsformer (I/S, Aps. Osv.) Det
var meget kompetente undervisere, der var
inviteret til at varetage disse fag, og det var
ganske interessante fag, som ikke umiddelbart
har nogen relation til landbruget. Vi blev også
tilbudt merkonomfaget Globaløkonomi på Bniveau, dette tilbud var vi mange, der benyttede os af, og de fleste bestod med glans. Hertil
skal tilføjes, at merkonomfagene på Nordjyllands Landbrugsskole er uden brugerbetaling,
hvilket vi kun kan bifalde. Merkonomfagene
undervises af lærerne på skolen, der taler vores sprog,og som vi "bønder" kan forstå, fremfor at undervisningen foregår på handelsskolen i Aalborg. det har nok været med til, at vi
har fået så gode karakterer.
Den største udfordring for os alle var en Innovations camp sammen med de andre
landbrugsskoler, som foregik på Ryslinge Innovationshøjskole. Her mødte vi en rigtig højskolekultur, som vi må konstatere, er meget
forskellig fra landbrugskulturen. Vi blev udfordret på vores tilgang til at løse opgaver, vores
måde at tænke på, samt vores måde at omgås
hinanden på. Vi fik flyttet grænser i forbindelse med skuespil , synge og lege sammen.
Undervisningen indeholdt selvfølgelig også
en masse landbrugsfaglige emner. Vi var bl.a.
til kvægkongres, og der var arrangeret en andelsdag sammen med de andre landbrugsskoler. Økonomi-årsmødet i LandboNord blev
også besøgt, plus at vi var hos LandboNord
og hørte om forretningsgangen der.
En stor del af undervisningen handlede om
strategi. Faget udmundede i en strategirapport.
Rapporten blev skrevet i små grupper. Grupperne skulle selv finde en landmand at skrive
strategirapport for. Her fik vi
altså mulighed for, at overføre alt det teori vi havde lært til virkeligheden.
Der var mange udfordringer i at skrive denne
rapport, blandt andet skulle vi kunne kommunikere med landmanden og hans familie. Man
skal forstå, hvad landmandens ønsker er og
få dem flettet ind i rapporten, men samtidig
være realistisk omkring, hvad der kan lade sig
gøre i en tid med finanskrise og få det formuleret videre til landmanden.
Agrarøkonom studiet åbner rigtig mange
døre. Som den kvikke læser har bemærket,
har vi berørt mange emner, der er relevante
mange andre steder end i primærlandbruget.
Vi kan varmt anbefale at tage Agrarøkonom
uddannelsen, hvis man vil have en uddannelse
med en vifte af muligheder.
Cecilia Vanggaard og Maren Kirstine Jensen
Nu undervisningsassistenter på Lundbæk
21
ab
essk
l
l
æ
f
m
o
r
andle
Det h
Hvor mange har ikke oplevet, at man har lært
en at kende oppe på Uglen, en som man ikke
ville have snakket med i hverdagen. Jeg har i
hvert fald oplevet det mange gange.
I foråret fik vi lavet Uglen i stand med lidt maling osv. Uglerådet og undertegnede købte
pensler og maling. Og så var det bare at gå
i gang. Vi brugte en hel fredag, og var først
sent færdige. Anlægget kørte med den klassiske Ib Grønbech og Himmelhunden, så humøret var højt. Næsten ligesom en aften vi har
åbnet. Jeg tror, vi nød det, jeg gjorde i hvert
fald. Det gjorde jeg, fordi vi fik lavet noget,
eleverne kunne bruge til noget. Eleverne har
tidligere renoveret på Uglen, så man kan sige,
at den er formet af eleverne. Lærerne og Forstander lader os også passe den selv. Derfor vil
vi også give vores præg på Uglen, når vi også
har muligheden. Vi mener selv, vi gjorde det
godt. Uglen skal altid være styret af eleverne,
da det er den, der er elevernes samlingssted.
Det er vores Ugle!
Vi fik givet Uglen et nyt pust, som var tiltrængt. Vi havde sparet pengene sammen fra
Uglekassen. De penge vi tjener, gavner eleverne. Vi får nyt pool-bord, malet og det nyeste
er et motionsrum, som er i fuld gang med at
blive lavet. Elevrådet har været ude og spørge
i klasserne, og så bliver der diskuteret, hvad
der skal bruges penge på. Det synes jeg, er
den eneste rigtige måde at gøre det på. Det er
jo kun fantasien, der sætter grænser for, hvad
vi kan forbedre skolen med. At eleverne selv
kan bestemme, hvad pengene bliver brugt på,
gør, at vi passer bedre på tingene.
Oppe på Uglen har vi en speciel stemning. Der
er en hyggelig stemning, hvor der er plads til
alle. Musikken er ikke højere, end at man stadig kan snakke, og man kan nyde en øl, og
hvad baren ellers tilbyder. Den er åben hver
torsdag, som de fleste nok ved. Gamle elever
22
kommer også tit ned og hilser på. Selv om
jeg gik på skole sidst i foråret, så regner jeg
da stadigvæk med, at jeg skal ned og besøge
Uglen. Det er også det der er meningen med
Uglen. Man kender altid nogle, og hvis man
får 2 øl, kan man låne en seng, hvis man pænt
spørger lærerne ;)
Uglen er også med til at sponsorere nogle af
skolens fester. Den sørger for indkøb, og hvis
der bliver noget til overs, kan det bruges en
torsdag. Når vi holder fester, kommer der oftest DJ’s, som spiller lækker musik. Uglen gør,
at vi kan holde festen, når vi har lyst, og så
bliver opbakningen faktisk størst. Blandt andet
temafester som Tyrolerfest, Høstfest Julefrokost, Hawaii og Cowboy. Ja mange muligheder og ideer, men mon ikke Uglen er klar til
at stå forrest ved den næste fede elevfest på
Lundbæk. Det tror jeg.
Når man kommer på Uglen, kan man ikke gå
mange meter før, man finder nogen at snakke
med. Alle er venlige, og tit kommer man til at
snakke med nogen, man ikke kender. Grunden til den gode stemning er også fordi, man
går på skolen. Alle skal op til timerne næste
morgen. Så der er ikke noget med at drikke
sig fuld ;), og netop derfor er der altid noget
at snakke om. Vi spiser sammen, går i skole
sammen. Ja vi laver alt sammen. Oppe på
Uglen kan vi snakke ud og slappe af. Få vores
fyraftens øl. Men det er nu fællesskabet, der
er vigtigt.
Så jeg kan kun sige. Uglen handler om elevernes fællesskab.
Hilsen Emil, tidligere Uglerådet.
ed
m
g
sø
e
b
s
n
e
m
a
Eks
rne
e
d
e
l
s
n
o
ukti
d
o
pr
23
rne
e
d
e
l
s
d
e
mh
o
Virks
i Bruxelles
24
n
brudstykker af e
pensionists tilværlese
Jeg er blevet opfordret til at berette lidt om,
hvad der er sket i min tilværelse, siden jeg forlod Lundbæk. Følgende er et forsøg på dette.
Jeg stoppede med mit lærerjob sidst i december 2005. Samtidig solgte vi vores landbrug i
Byrsted og købte et parcelhus i Nørresundby.
En af årsagerne var at vi havde købere til ejendommen.
Det var faktisk noget af en omvæltning, at
komme fra en travl tilværelse med kontakt til
mange mennesker hver dag til en pensionisttilværelse i et parcelhus.
Efterfølgende har jeg flere
gange mødt tidligere elever. Det er altid hyggeligt
at få en snak. Men uundgåeligt får jeg i samtalens
løb spørgsmålet: ”Nå hvad får du så tiden til at
gå med”? Egentligt meget
forståeligt - når man som travl landmand kan
have problemer med at få tiden til at slå til og
så møder en person, der kun skal have tiden
til at gå til.
Derfor lidt om hvad man kan få tiden til at gå
med i den tredje alder.
Det tog mig nok et halvt års tid, at finde mig
til rette i den nye tilværelse. Var lidt rastløs.
Min kone sagde faktisk til mig, at jeg tilsyneladende ”manglede plads til de store armbevægelser”. Nok ikke helt forkert.
Ting, jeg har haft lyst til i mange år, er der nu
blevet tid til.
Jeg har købt motorcykel og er begyndt at
køre igen efter mange års pause. For de teknisk interesserede en Yamaha Dragstar 1100.
Jeg er medlem af en klub, hvor vi kører aftenog dagsture. Medlemmerne er hovedsageligt
mænd – lettere gråhårede. Dog er der også
kvinder med. De trænger sig jo på.
Jeg er også begyndt at gå lidt på golfbanen.
Noget, som jeg tidligere mente, var spild af tid
for voksne mænd. En anden interesse er gamle våben. Jeg er med i en forening, hvor vi skyder med sortkrudtsvåben - d.v.s. forladerrifler
og pistoler m.m. Naturligvis på bane – men
meget sjovt.
En del kurser i sprog og EDB bliver det også
til. Hvor tåbeligt det måske lyder, så har jeg
taget studentereksamen i
spansk som enkeltfag. Nok
også for at prøve mig selv
lidt af.
For dog at gøre noget nyttigt underviser jeg i EDB på
et ældrecenter. Kursisterne
er mennesker, der, når
de starter, aldrig har rørt
en PC og faktisk er lidt bange for en sådan.
Ganske spændende at iagttage de fremskridt,
de gør; og den stigende selvtillid de får ved at
kunne håndtere et sådant apparat. Det være
sig både tekstbehandling og ikke mindst Internettet.
Der er også blevet tid til at rejse lidt. Vi er på
en måde noget privilligerede, idet en vores
sønner har haft forskellige stillinger i udlandet. Det har givet Kirsten og jeg mulighed for
nogle spændende rejser og besøg.
Vi var i 2006 i Indonesien, hvilket medførte
en rundrejse i det smukke ørige og en flodtur gennem regnskoven på Borneo. Vi så her,
hvordan man fælder regnskoven og planter
oliepalmer i stedet. Det er selvfølgelig forbudt,
men de lokale korrupte myndigheder lukker
øjnene for det.
Fra flodtur gennem
regnskoven på Borneo
til besøg i Tanzanias
nationalparker
25
I 2010 var vi i anden forbindelse med på en
rejse til Sydamerika gennem Chile, Bolivia og
Peru. Vi så bl.a. hvordan de indianske småbønder klarede sig med landbrug på højsletten i Bolivia. Danmark har et hjælpeprogram
kørende i dette område. Desuden havde vi
nok heller ikke gjort os klart, hvor tynd luften
er, når man står i 5 km højde i Andesbjergene.
I år var vi på besøg i Tanzania og på safari i en
af deres nationalparker. Tanzania er et eksempel på, at U-landshjælpen virker, men også
på at det kan blive en sovepude for landet.
Eksempelvis kommer en tredjedel af statens
indtægter fra donorlande. At der i nær fremtid kommer en nedtrapning, tager man meget
afslappet på. Der er tilmed et enormt bureaukrati – samtidig med at den sorte overklasse
rager til sig.
Lidt hjemligt politisk arbejde er det også blevet
til. Jeg har i denne forbindelse mødt en del af
mine tidligere elever – vældigt hyggeligt. Men
– det er ikke kun mig, der prøver at holde mig
i gang med kurser og deslige. Kirsten, min
gfag 1.
l
a
v
ri
e
d
n
i
b
e
Flu
26
HF.
kone, er også ganske aktiv med lignende aktiviteter. Endvidere er hun meget glad for havearbejde og bruger en hel del tid i haven. Det
har jeg det fint med, selvom naboerne måske
undrer sig lidt.
Sammenfattende lever Kirsten og jeg en ganske udmærket tilværelse i vores tredje alder.
Familiemæssigt har vi en søn, der bor i Odense
og som før nævnt en der p.t. bor i Tanzania.
Vi har megen glæde af kontakten til vore børn
og børnebørn. Her er det en fantastisk hjælp
med de sociale medier f.eks. Facebook og Skype. Især Skype har vi megen nytte af, når vi
skal i kontakt med børnebørnene..
Det blev faktisk til en hel del. Men som det
fremgår af min ”beretning”, så er vores tilværelse ganske anderledes end tidligere. Det lever vi fint med.
Til slut mange hilsener til jer tidligere elever og
det er mit håb, at jeg fortsat vil møde en del
af jer.
Ib Andersen
n
e
n
a
b
v
å tra
P
27
Sildeløbet
28
Fastelavnsfest
.
F
H
.
1
g
a
f
g
l
a
v
Heste
29
rne
Virksomhedslede
eren
ist
n
mi
d
e
v
n
v
a
h
n
e
i køb
30
tur
l
2. HF. på kartoffe
31
d på
u
b
l
sti
g
in
n
is
v
r
e
Und
ole
ssk
g
ru
b
d
n
a
L
s
d
n
a
Nordjyll
Efterhånden er der mange forskellige tilbud
om uddannelse på Nordjyllands Landbrugsskole, og for de som læser årsskriftet, og
husker tiden på landbrugsskole som enten
grundskoleelev eller driftslederelev, ja så kan
udbuddet efterhånden være lidt uoverskueligt.
Som uddannelsesinstitution er det spændende, at der er så mange muligheder for en
uddannelse indenfor landbrugserhvervet. Eleverne kommer på skolen med meget forskellige kompetencer, og med meget forskellig
”bagage” i rygsækken. For nogle er den store
udfordring at lære almindelig omgang med
andre mennesker, at lære at tage imod
besked, og at komme op om morgenen. Andre igen er fra start yderst ambitiøse, og ved
allerede, at de vil ”gå hele vejen” som Agrar-
32
40 uger
12-60 uger
VARIGHED
(SKOLEFORLØB)
20- 40 uger
EGU
AGRO 40
GRUNDFORLØB
UDDANNELSE
økonom, og kan således
se frem til et uddannelsesforløb på over 5 år.
Yderligere kan denne
elev supplere overbygningsuddannelsen med op til 5 akademifag.
Fælles for hovedparten af eleverne er dog
interessen for at arbejde med erhvervet, og
landbrugserhvervet har heldigvis brug for
mange forskellige typer af medarbejdere. Vi
ser det derfor som vores vigtigste opgave, at
skabe nogle uddannelsesforløb, som passer til
forskellige typer elever, og som kan skabe læring for den enkelte.
Charlotte Haahr
Uddannelsesleder
HVAD INDEHOLDER FORLØBET?
Elevernes første skoleophold i uddannelsen. Nogle elever starter
med praktikophold inden grundforløbet, men de fleste starter
direkte. Det mest almindelige er, at have 20 ugers grundforløb,
men forløbet kan både afkortes eller forlænges, alt afhængig af
den enkelte elevs kompetencer.
Agro 40 er også et grundforløb, men eleverne er på skolen i et helt
år. Ud over undervisning i alle de landbrugsfaglige områder, går
eleverne på dette forløb til eksamen i grundfag som dansk, engelsk
og matematik. Ligeledes har de en dag om ugen, hvor
undervisningen foregår på forskellige landbrugsbedrifter.
Erhvervsgrunduddannelse, for elever som har lyst til at arbejde som
landbrugsmedhjælper, men som af en, eller flere årsager, ikke
passer ind i det ordinære uddannelsesforløb. Praksisnærhed fylder
meget på dette forløb.
16 uger
14 uger
3 år
Erhvervsskolerne i Aars udbyder sammen med Nordjyllands
Landbrugsskole, et HTX forløb, hvor kompetencer fra grundforløb
og 1. Hovedforløb er placeret ind i de gymnasielle fag. Dette retter
sig mod elever, der tænker på at læse til biolog, dyrlæge m.m., eller
at fortsætte uddannelsen til Landmand.
Efter en praktikperiode, møder vi nu eleverne til det sidste
skoleforløb, inden de er færdiguddannede landmænd. På dette
forløb er der meget specialisering i de tre linjer kvæg, svin og
planter. Desuden er der andre valgfag, som bevirker at eleverne kan
specialisere sig indenfor økologi, mink m.m. Efter bestået forløb
kan eleven kalde sig ”Landmand”
20 uger
For elever med en gymnasial baggrund, er der mulighed for at få et
afkortet grundforløb + 1. hovedforløb. Fagområderne er de
samme som på den ordinære uddannelse, men der ligges mere
vægt på den praktiske del, hvorimod den teoretiske del
gennemføres i et højere tempo.
20 uger
For de elever som umiddelbart får svært ved at gennemføre 2.
Hovedforløb, er der en mulighed for at afslutte uddannelsen efter
1. Hovedforløb. Dette gøres ved en afsluttende eksamen, og eleven
kan derefter kalde sig ”Landbrugsassistent”
Første del af overbygningsuddannelsen, også kaldet
lederuddannelserne. Dette forløb, retter sig mod de elever som er
færdiguddannede landmænd, men som skal have driftslederansvar
senere. Produktionsstyring, økonomi og praktisk personaleledelse,
er de overordnede områder på denne uddannelse. Der laves
separate linjer for kvæg, svin og planter, da styring af produktionen
vægter højt her.
20 uger
Der er mulighed for at supplere uddannelsen med akademifaget
”Ledelse i praksis”.
For de produktionsledere som vil klædes yderligere på i forhold til
at lede og udvikle en større landbrugsbedrift, med overordnet
ansvar for produktionen, organisationen og personalet. De
overordnede fagområder er Produktionsudvikling,
Virksomhedsudvikling og Personaleudvikling. Der kan suppleres
med akademifagene ”Organisation og arbejdspsykologi” og
”Erhvervsøkonomi”.
20 uger
1.HOVEDFORLØB/
LANDBRUGSASSISTENT
1S
HTX AGRO
2. HOVEDFORLØB
PRODUKTIONSLEDER
VIRKSOMHEDSLEDER
AGRARØKONOM
Efter gennemført grundforløb og en praktikperiode, er eleverne klar
til første del af hovedforløbet. På dette forløb, får eleverne
mulighed for at specialisere sig yderligere, indenfor de områder af
landbrugsproduktionen som interesserer dem mest.
For de virksomhedsledere, der ønsker at arbejde langsigtet med
strategier, forestå projektledelse og arbejde innovativt på store
landbrugsvirksomheder. De overordnede fagområder er Strategi &
Innovation, International økonomi & politik og Personlig udvikling.
Der kan suppleres med akademifagene ”Det strategiske lederskab”
og ”Global økonomi”
33
tilbageblik
November måned har endnu en
gang holdt sit indtog, og dermed
gråt og trist vejr. Vejret indbyder
til at arbejde indendørs.
Nu er der er tid til at opfylde Bent Laiers ønske
om at få et lille skrift til årsskriftet for 2012.
Tidligere i perioden fra 1969 til 1987 var det
hvert år en tilbagevendende begivenhed at
begå et indlæg til årsskriftet, så nu sidder jeg
med skægget i skuffen igen og må vride min
hjerne for at få nogle ord sat på papiret.
Elevholdet 1987-88 blev mit sidste på Lundbæk, og det var kun for en kort periode, idet
jeg forlod Lundbæk ved udgangen af januar
måned i 1988.
Med ansættelse på det dengang nystratede
Bioteknisk Laboratorium, der var etableret lige
uden for Nibe by mod Aalborg, var det helt
nye veje der skulle betrædes. Opformering af
skudspidser til nye sygdomsfrie planter og
dyrkning af disse i væksthus kunne bl.a. afkorte udviklings- og opformeringstiden af en
ny kartoffelsort med 6 til 7 år. Det var interessant, men oplevelsen var kun kort, idet Shell
m.fl. allerede i april samme år mente at have
postet for mange penge i projektet. Virksomheden lukkede, og jeg var demed arbejdsløs
og kunne tage hjem på gården og give mig
god tid til forårsarbejdet.
Freden var dog kort for på en eller anden
måde havde tidligere lærer på Lundbæk, Jens
Østergaard fået opsnuset, at jeg var arbejdsløs. Det gav anledning til, at jeg blev kontaktet
af Himmerlands Landboforeninger, Aars. Henvendelsen fra Aars resulterede i et ansættelsesforhold, der varede i 14 år.
1987 var året, hvor det danske skattesystem
blev lavet om, så man i landbruget kunne be-
34
nytte virksomhedsordningen ved skatteopgørelsen. Det første halve år af min ansættelse i
Aars gik med at ændre regnskaber til den nye
virksomhedsordning. Mit arbejde i Aars de
første 7 år var som økonomikonsulent, da det
var på sit højeste, for ca. 100 landmænd med
alle typer af landbrug. Det var også i disse år
at Danmark fik sin første invation af hollandske landmænd, så der var rige muligheder for
at få tilstækkelige udfordringer i arbejdet.
Når man først een gang har prøvet at ændre
sine arbejdsopgaver falder det ikke svært at
prøve noget nyt. Det blev der også anledning
til for mig, hvilket bevirkede, at jeg i 1996 begyndte som ejendomskonsulent på landboforeningen i Aars. Stillingen beholdt jeg indtil
midt på året 2002. I de år, hvor der var størst
pres på ejendoms- og jordhandler, var vi oppe
på at udarbejde og ekspedere ca. 200 skødesager.
I 2002 rykkede jeg igen teltpælene op og fik
ansættelse som landbrugsmægler hos Nybolig, Berg Risager i Hjørring, med delvist kontor
på landbocentret i Aars. I de år var der tiltagende aktivitet på ejendomsmarkedet. Det var
godt nok et kontor i det nordjyske, men man
kunne ikke vide sig sikker på, om dagen sluttede i Sønderjylland eller på Fyn.
Den 1. maj 2005 havde jeg besluttet at gå på
pension i en alder af 62 år. Vi, Grethe og jeg
drev stadig landbrug, men på daværende tidspunkt var vi dog ved at afvikle studeproduktionen. Det var tanken, at landbruget samt min
lille private regnskabskreds på ca. 15 landbrugsregnskaber kunne passes samtidig med
pensionen. Skæbnen ville det dog anderledes.
15. maj 2005 fik jeg igen opringning fra landbocentret i Aars. De søgte en afløser for en
langtids sygemeldt økonomi-konsulent. Det
var fuldtidarbejde, idet selvangivelser skulle
afleveres senest 1. juli. Efter den dato gik jeg
over på deltid 2 til 3 dage om ugen. Ansættelsen sluttede i september 2006.
Tiden var nu til at nyde pensionen, men i februar 2007 sagde jeg ja til en deltidstilling
som ejendomskonsulent på LandboNord,
Brønderslev. Ejendomshandlernes antal var i
perioden 2006, 2007 og ind i 2008 stigende,
og det havde bevirket, at man på ejendomskontoret i Brønderslev var blevet bagud med
arbejdet, så der var brug for ekstra hjælp med
skødeskrivning, skødemøder og ekspedition.
Som alle bekendt fik opsvinget en brat afslutning i 2008. Jeg sagde farvel til LandboNord i
oktober 2008, og er ikke instillet på at sige ja
til eventuelle nye udfordringer.
Privat flyttede vi fra gården i 2010, hvor vi
havde lejet en lejlighed i Nibe midtby. Siden
maj 2008 havde vi arbejdet på at få lov til at
opføre et nyt hus i en ny udstykning på 1,5
ha af jorden der hørte til gården, men det
trak ud, så det var først i 2011 vi kom igang
med byggeriet, der stod færdig til indflytning
i september måned. Grunden til vi flyttede fra
gården i 2010 var den at vores mellemste datter med familie skulle flytte ind. Hun har siden
overtaget gården den 1. januar 2011.
Yderligere har vi 2 døtre, en der er bosat i Ballerup og en der er bosat i Minneapolis, USA.
Døtrene har alle familie og vi har 8 børnebørn
som vi gerne deltager i pasningen af.
Hermed vil Grethe og jeg ønske alle læsere af
Årsskriftet en rigtig Glædelig Jul og et godt
Nytår.
Peder Pinstrup
Fodbold
Lundbæks 11 mands hold forår 2012 deltog den 2. maj,
i en turnering på Bygholm landbrugsskole, hvor vi vandt 2 kampe
og tabte 2 kampe i flot forårsvejr.
35
TYROLER FEST
36
jeg fik lov
Den 27/9 havde Lundbæk indbudt
til afskedsreception for mig, og
rigtig mange havde efterkommet
indbydelsen, og bidrog dermed til
at gøre dagen til en uforglemmelig milepæl i min livshistorie.
Men hvorledes gik det i grunden til, at jeg blev
ansat på Lundbæk og blev der i så mange år?
Som så mange andre landmænd kom jeg desværre også ud for en arbejdsulykke, hvilket
resulterede i en lidet opmuntrende udmelding
fra den overlæge, som flere gange havde haft
mig under kniven: ”Frederiksen, De kommer
aldrig til at kunne bruge Deres arm igen”
Heldigvis tog den gode overlæge fejl, men
domfældelsen rumsterede alligevel så meget i mit hoved, at jeg en dag tog kontakt til
Aalborg Seminarium med henblik på at få en
supplerende uddannelse oven i mit Grønne
Bevis, som jeg tidligere havde fået på Lundbæk. Efter fire dejlige år var jeg færdig som
lærer, og var samtidig så heldig at man på
Lundbæk netop stod og manglede en lærer.
Det var modigt af OK Nielsen at ansætte en
seminaruddannet lærer, særligt da de øvrige
undervisere på Lundbæk alle var uddannet
enten fra Landbohøjskolen eller som teknikere
fra Vejlby. Med i min ”pædagogiske bagage”
var dog min praktiske erfaring som landmand,
men også erfaring som lokal medarbejder i
LOK, en afdeling af Landbrugsrådet på Axelborg i København.
Lundbæk var på det tidspunkt ikke så stor en
arbejdsplads, som den er i dag, men det var
stadig mens landbrugsskolerne var underlagt
Kulturministeriet, og derfor havde en stor del
højskolepræg over sig. Den Grundvigske ånd
blev på fornem vis holdt i hævd af OK og Agnes, og de ugentlige elevaftner var altid noget, som både elever og ansatte så frem til.
Mange tankevækkende foredrag, men også
lattervækkende underholdning blev eleverne
præsenteret for på disse ugentlige elevaftner.
Det var dengang stadig tilladt at ryge på skolen, og et lærermøde, hvor næsten alle forsøgte at overgå Harry Hansen og OK’s 20 stk Cecil
kunne godt være lidt af en prøvelse. Det var
næsten kun arbejdet ved spritdublikatoren,
som kunne hamle op med de skyer af røg og
nikotin, som var på lærerværelset.
I min tid på Lundbæk har jeg arbejdet under
tre af de fire forstandere, som har ledet skolen. Takket være en meget fleksibel indstilling
fra de forskellige forstandere var det muligt
for mig at beholde mit lille deltidsjob hos LOK
på Axelborg. Dette job har givet mig meget,
og som jeg er sikker på også kom vores elever
til gode.
Jeg arbejdede hos LOK med EF/EU stof, og
kunne på den måde bringe den nyeste viden tilbage til vores elever, dengang primært
Driftslederne. At der samtidig også blev plads
til at undervise i Andelsforhold var kun en stor
fornøjelse for mig, da netop foreningslære er
utroligt vigtigt kommende borgere i det danske samfund stifter bekendtskab med.
LOK tiden gav også anledning til mange rejser,
som altid var med til at give skemalægger Kim
Malthe mange grå hår. Heldigvis lykkedes det
altid, også takket være fleksible kolleger, at få
kabalen til at gå op. Disse rejser spændte geografisk fra Baltikum over Ungarn og til Korea,
og var primært et resultat af Sovjetunionens
sammenbrud i slutningen af 1989.
Til trods for disse rejsemæssige oplevelser er
det dog samværet med eleverne, som står
stærkest i min erindring om tiden på Lundbæk.
37
Fra starten havde jeg “arvet” mange af Harrys almene ”gode fag” som hen ad vejen blev
udbygget med EU stof, Foreningslære, Kommunikation, Engelsk, Klovbeskæring samt Inseminering. En broget buket af fag, men fag,
som gjorde, at jeg fik oplevet eleverne både
på klassen som i den praktiske udfoldelse.
Netop her var det tydeligt at opleve sandhedsværdien af min gamle tese: ”Summen af
egenskaber er konstant”
Hvor var det befriende at se en lidt boglig tung
elev blomstre op ved det praktiske, hvad enten
det var klovbeskæring eller inseminering.
Samtidig har det været utroligt spændende at
følge de elever, som startede på Brobyg 40 eller Grundforløbet udvikle sig fysisk, menneskeligt, og ikke mindst vidensmæssigt igennem
alle de moduler, som landmandsuddannelsen
efterhånden er bygget op af. Når en elev, som
har taget hele uddannelsen fra BB40 samtidig
skriver den bedste Virksomhedsleder opgave
i Danmark, ja så er man næsten lige så stolt,
som elevens forældre.
Der har med glæde igennem tiden på Lundbæk været anledning til at fejre de, som har
gjort deres uddannelse færdig, og se hvorledes
uddannelsen har givet afsæt til at starte som
selvstændig, eller tage en driftlederstilling, eller
som nogle også valgte, - en hel ny
levevej.
38
Desværre har der også været anledning til
sorg og fortvivlelse hver gang Lundbæk har
været repræsenteret ved en bisættelse eller
begravelse. Alt for mange tidligere elever har
igennem årene mistet livet, enten ved sygdom, uheld eller af andre årsager, og hver
gang melder spørgsmålet sig altid, om man
kunne have reageret anderledes.
Gennem årene er der også blevet foretaget
mange udenlandsrejser med eleverne.
I begyndelsen var det med telt og bus ned
gennem Europa. Nogle fantastiske ture som
for altid vil stå som noget særligt i min mindebog. Senere, både fordi det blev billigere at
rejse, men også fordi eleverne fik flere penge
mellem hænderne, blev det til fly og hotel
overnatninger. Overnatningerne på hotel betød samtidig også en mindre risiko for at ens
telt af uforklarlige årsager pludseligt faldt
sammen midt om natten.
Der har på disse ture til USA, England, Irland
samt Italien været episoder, som jeg aldrig
glemmer. På den første tur med eleverne til
USA skulle der spares på budgettet, hvilket
blev gjort ved at jeg trak på så mange af mine
kontakter som muligt. Efter en overnatning,
hvor eleverne sov på gulvet hos en ældre
dame i Wisconsin, insisterede vores værtinde
på at give hver elev en ”Silver Dollar Certificate”, mod de til gengæld gav hende et kys. Et
kosteligt syn at se Lundbæk elever på et langt
geled og med trutmund.
Et sted i Minnesota blev vi som byens gæster
indkvarteret i det lokale fængsel, dog uden at
døren blev låst udefra. Det blev den til gengæld nogle år senere i Orlando Florida, hvor
en af vore elever blev arresteret for ”ubehørig
optræden” Det viste sig i øvrigt, da jeg senere
havde købt ham fri på kaution, at han var blevet antaget for at være svensker.
Elever er også under disse ture blevet væk,
men heldigvis også fundet igen.
Alt i alt har disse udenlandsture været med til
at åbne alle deltagernes øjne for de mulighe-
der, der er ved at besøge en fremmed kultur.
At der så sommetider kommer mere ud af turene end det var planlagt hjemmefra er kun
med til at krydre oplevelserne ved at rejse ud.
Mange elever har fået blod på tanden, og er
senere selv rejst halve eller hele år til enten
Nordamerika, Australien eller New Zealand.
Mange af disse elever er jeg i jævnlig kontakt med via Facebook eller e-mail, og når
der dukker en meddelelse op, hvor der står:
”Tak fordi du fik mig af sted ud i den store
verden. Det er det bedste jeg nogensinde har
gjort” så er det næsten som at få en ekstra
månedsløn.
At der så også kommer andre meddelelser kan
ikke undgås. Som når en mor fra Løgstør skrev
til mig: ”Du tog for flere år siden min søn med
til USA. Han er ikke kommet tilbage” så kan
man godt få lidt skyldfølelse. Men når samme
mor så længere nede i brevet med stolthed
skriver om sønnens bedrifter som entreprenør,
og hvorledes hun besøger ham i Las Vegas, ja
så er det mig der er stolt over at have medvirket til at, et ungt menneske fik lov og mulighed til at udlevet sine drømme.
Jeg fik lov til at udleve mine drømme, og en
stor tak til alle jer, som har været medvirkende
hertil.
Fodbold
Lundbæks 7 mands fodboldhold 2012 deltog i årets turnering på
Bygholm Landbrugsskole. Hvor vi vandt 1 og tabte 1 kamp
39
Boganmeldelse
Anmeldelse af bogen St.Restrup
1912 -2012. Fra herregård til
lokalsamfund, Gunnar Jensen
Århundredeskiftet mellem 1800-tallet og
1900 tallet blev skelsættende for den danske
landbefolkning, ja for hele det danske samfund. Jordlovgivninger i 1899,1909 og 1919
fik stor betydning for udviklingen af det danske samfund i 1900-tallet. Landarbejdere fik
mulighed for at eje jord og skabe deres egen
tilværelse som selvstændige bønder. Dette
sammen med andelsbevægelsen og den
øgede sociale bevidsthed fremført af partiet
Venstre og ikke mindst Det radikale Venstre,
ændrede livsvilkårene for de svageste i samfundet og skabte en hel ny landbrugsstruktur. Landproletariatet blev løftet fagligt og
kulturelt.
Gunnar Jensen, tidligere rektor på Aalborg Pædagogiske Seminarium har i bogen
St.Restrup 1912-2012 på forbilledlig vis
beskrevet, hvordan husmændene omkring
Godset St. Restrup aktivt udmyntede lovgivningen gennem køb og senere udstykning af
godset. Husmandskolonien med St.Restrup
husmandsskole blev et symbol på, hvordan
folk fra små kår kunne løfte i flok. Fællesskabet og hverdagslivet i husmandskolonien er
flot beskrevet i beretninger fra folk som var
og er en del af fællesskabet. Gunnar Jensen
har med bl.a. Husmandsskolens årsskrifter som kilde formået at formidle viden om
den tid hvor husmandsstanden blomstrede,
og han har som bosiddende på én af hus-
40
mandsstederne i St.Restrup gennem 40 år set
hvordan husmandstiden og husmandsskolen
afblomstrede og ikke mindst set hvordan nye
fællesskaber bygges op på landet 10 minutters kørsel fra Ålborgs centrum.
Forfatteren har i afsnittet omkring afviklingen af Husmandsskolen og i tiden med socialistisk højskole på St.Restrup givet et mere
nuanceret billede af hændelsesforløbet og
ikke mindst skoledriften. Var St.Restrup Højskole i 70-erne forud for sin tid? Efter at have
læst bogen har jeg fået et helt andet syn på
70-ernes St.Restrup Højskole end det syn, jeg
fik gennem datidens medier og det syn jeg
fik gennem min opvækst på egnen.
På hver side i bogen fortælles kort om hændelser nationalt og internationalt. Det kæder
ST.Restup husmandskolonis historie ind i en
større sammenhæng.En velskrevet bog der
anbefales som julegaveidè og bør læses af en
bred kreds af danskere. Husk at store dele af
den danske befolkning er efterkommere af
landarbejdere og husmænd.
Forstander Niels Quist-Jensen
Nordjyllands Landbrugsskole
2. HF. i italien
41
Jubilarer 2012
20 års
60 års
42
25 års
40 års
50 års
43
Personalet på lundbæk
2012
• Niels Quist-Jensen
• Tinne Sauer
• Mona Stensig
• Anne Johansen
• Anne Hyldgaard
• Ann Freja Mørch
• Asger Jespersen
• Bent Laier
• Cecilia Vanggard
• Henrik Sørensen
• Inge Merete Østergaard
• Julie Mortensen
• Jacob Autzen
• Jørgen Abildgaard
• Pia Colding
• Søren Baggesen
• Søren Staun
• Tine Hvidsing
• Søren Ejnar Madsen
• Birgitte Hansen
• Tur Andersen
• Tinne Buus Sørensen
• Birthe Jensen
44
• Hanne Hedegaard
• Poul Jacobsen
• Eigil Poulsen
• Birgit Lauridsen
• Charlotte H Pallesen
• Davis Rytter Jensen
• Frederik Frederiksen
• Gitte Larsen
• Gitte Søgaard
• Kim Malthe Jensen
• Mette Frederiksen
• Maren Jensen
• Mogens Toft
• Natasja R Nielsen
• Finn Jensen
• Allan Slot Mortensen
• Erna Thomsen
• Mette Jørgensen
• Sonja Frederiksen
• Sanne Jacobsen
• Gitte Kristensen
• Anne Jørgensen
• Bente Starck
45
brugsskole
nd
Bestyrelsen på Nordjyllands La
Valgt af Landboungdom Region Aalborg
Valgt af Agrinord
Gdr. Torben Myrup, Aars (Formand)
Gdr. Bøje Pedersen, Arden
Gdr. Claus Nørgaard, Hadsund
Gdr. Michael Bundgaard, Hals
René Søndermølle Rendbæk, Aabybro
Valgt af Landbonord
Jeppe Jensen, Nibe
Gdr. Hans Jørgen Boel, Hjørring
Gdr. Lars Pedersen, Brønderslev
Gdr. Lars Bach, Fjerritslev
Lærerrådsrepræsentant
Valgt af Familielandbruget i Nordjylland
Valgt af teknisk/administrativt personale
Jens Nielsen, Tårs
Pedel Finn Jensen, Nibe
Valgt af Nordjyllands
Landbrugsskoles elevforening
Lærer Asger Jespersen, Nibe
Volleyball
46
Lundbæks volleyball-hold vandt turneringen
i Aars mod de tekniske skoler
ge
veri
Agro 40 2012 - i S
47
Året der gik i elevforeningen 2012
Igen i år har årets høst været påvirket af den
megen regn som har faldet. Høsten er blevet
trukket i langdrag, og på enkelte marker kan
der endnu ses halm, men trods alt har langt
de fleste landmænd haft gode udbytter i år.
Året i elevforeningen startede med afholdelse
af ”Afterski - party 7”, hvor der i år var omkring 300 tilmeldte til spisningen. Ligesom de
tidligere år blev maden kokkereret af det fantastiske køkkenpersonale på Lundbæk og som
altid til alles fulde tilfredshed. Efter spisningen
holdt vi den årlige generalforsamling i elevforeningen.
Generalforsamlingen startede med formandens beretning, hvor der blev fortalt om de
forskellige aktiviteter, elevforeningen havde
foretaget sig i årets løb, Afterski party og jubilæumsfest for de elever, der havde gået på
Lundbæk for 20, 25, 40 og 50 år siden.
Efter formandens beretning gennemgik kasseren det fornuftige og acceptable regnskab. Til
sidst var der valg til bestyrelsen, hvor der igen i
år var kampvalg om bestyrelsespladserne. Det
er altid dejligt at mærke medlemmernes opbakning og lyst til at gøre et stykke arbejde for
foreningen.
48
Efter generalforsamlingen fortsatte festen i
hallen, hvor der kom flere gæster. Så inden
musikken startede var vi omkring 550 gæster,
så der var virkelig lagt op til et brag af en fest.
I år spillede ”The Vivians”, som er et live-band,
som havde alle de gode sange og melodier fra
70’erne og frem til i dag på deres repertoire.
Det var virkelig et band, der kunne sætte gang
i en fest, så på intet tidspunkt var dansegulvet
tomt. Igen i år må det siges, at det var et meget vellykket ”Afterski party”, der blev afholdt.
Inden afslutningen af beretningen vil jeg gerne sige tak til elevforeningens øvrige bestyrelse
for et godt samarbejde igennem året.
En stor tak skal også lyde til skolen og til alle
ansatte for et godt samarbejde, som jeg håber, må fortsætte i det nye år.
Mange hilsner
Jeppe Jensen
Formand for elevforeningen på ”Lundbæk”
Arrangementer i elevforeningen 2013
de:
Lørdag den 4. maj 2013
Jubilæums elevmø
Årgang 1992-93 (20 års)
Årgang 1962-63 (50 års)
Årgang 1987-88 (25 års)
Årgang 1952-53 (60 års)
Årgang 1972-73 (40 års)
fest:
s
r
å
s
n
e
g
in
n
e
r
fo
v
Ele
Fredag den 8. marts 2013
(se indbydelsen nedenfor)
2013.
bæk d. 8. marts.
rs årsfest på Lund
ve
ele
k
bæ
nd
Foreningen af Lu
PART
8
49
Regnskab for Foreningen af Lundbæk – elever
31.12. 2010 til 31.12. 2011
Kasseregnskab:
INDTÆGTERUDGIFTER
Kontingent30515,00
Årsfesten
20838,66
Tryksager2717,90
Porto16214,75
Refusion sekretær
4000,00
Årsskrifter28102,66
Gebyr300,00
51353,6651335,31
Overskud i regnskabsåret
18,37
Balance
Status d.31.12. 2010
51353,6651353,66
AKTIVER
PASSIVER
Beholdninger: Bank
55286,36
Formue d. 31.12.2010.
55286,36
Balance
55286,3655286,36
Formuebevægelse.
Formue ved årets begyndelse
55250,01
Formuefremgang18,35
Formue ved årets slutning
Balance
55286,36
55286,3655286,36
Nibe d. 24.02.2012. Bent Laier.
D. 24/2 – 2012 Regnskabet er dags dato revideret og godkendt uden anmærkninger.
Frederik Frederiksen / Jakob Autzen
50
Elevforeningens bestyrelse 2012
Jeppe Jensen
Formand . Festudvalg
Skolens bestyrelse, valgt 2012 (vælges for 4 år)
Tlf.
98 35 02 01 . 25 39 42 57
Mail:[email protected]
Adr.:
Dalvej 12 . 9240 Nibe
Michelle Larsen
Årsskriftsudvalg . Festudvalg
Tlf.:
40 98 58 82
Mail:[email protected]
Adr.:
Assenbækvej 29, 9700 Brønderslev
Rene Rendbæk
Årsskriftsudvalg . Festudvalg
Tlf. 28 10 06 80
Mail:[email protected]
Adr.:
Toftevej 25 . 9440 Aabybro
Jesper Laden
Festudvalg
Tlf.:
21 25 04 53
Mail:[email protected]
Adr.:
Stendalvej 431 . 9830 Tårs
Janne Sæderup
Årsskriftsudvalg . Festudvalg
Tlf.:
30 35 30 73
Mail:[email protected]
Adr.:
Morumvej 71 . 9600 Aars
Thorning Dissing
Festudvalg
Tlf.:
26 44 98 40
Mail.:[email protected]
Adr.:
Tandruvej 9 . 7755 Bedsted Thy
Svend Bøgh Larsen
Tlf.:
24 82 10 88
Mail.:[email protected]
Adr.:
Asåvej 10 . 9330 Dronninglund
Uden for bestyrelsen:
Kasserer og sekretær
Redaktion Årsskrift
Kontakt Jubilarer
Revisor
Revisor
Bent Laier
Tine Hvidsing
Mona Stensig
Frederik Frederiksen
Jacob Autzen
51
e
n
r
e
d
e
l
s
n
o
ukti
d
o
r
P
n
e
i
n
æ
um
iR
Vi startede turen i Aalborg lufthavn fredag
morgen, klokken alt for tidligt. Her tog vi turen til København, hvorefter det gik mod Prag.
Her gik det for alvor op for Emil, hvor stor
verden er, da han fandt ud af at Prag bare er
en by, og at Tjekkiet rent faktisk er et land. Vi
kom videre mod Bukarest, hvor vi alle gik med
hænderne i lommerne, og i store buer uden
om fremmede folk. Sigøjnerne stjæler jo med
arme og ben og kan gøre det stort set selvom
man holder øje med dem, eller det havde man
jo hørt. Af samme årsag, var der de første par
dage kamp om at gå i midten af gruppen, når
vi skulle lave noget i byen. De er jo som hajer og angriber det svageste bytte. Selve byen
var deprimerende af udseende, da den bar
præg af mislighold og havde mange forskellige lugte, forskellige steder fra. For eksempel
52
manglede der, ikke langt fra vores hotel, et
kloakdæksel, hvilket var markeret med en tomatplante, der var sat i hullet. Og så var der
ellers monotone betonfacader på størstedelen
af de forskellige bygninger.
Det første faglige besøg vi havde, var på Premium Porc, der er et dansk ejet, og ledet,
kombineret plante- og svine brug. Her fik vi
først fortalt lidt om firmaets historie i Rumænien, og lidt om hvad der drev de danske daglige ledere dernede. I samme omgang fandt vi
ud af, hvor lidt tiltro og respekt de har, også
overfor deres ansatte rumænere. Herefter var
vi ude og se deres store fodermølle, og blev
så delt op, hvor nogle tog ud og se deres svineproduktion, hvor resten tog ud og se på
maskiner. For at se grisene skulle man først
igennem et bad, og derefter i et helt nyt rent
sæt tøj vi fik udleveret. Vel at mærke også undertøj og strømper. Deres farestalde kunne
til forveksling ligne en dansk stald, men ved
slagtesvinene og på mellemgangene kunne
man god se trækkene fra de tidligere storbrug. Desuden var det lidt et projekt at finde
rundt i de mange gange, og flere af os der så
grisene ville ikke kunne finde ud igen på egen
hånd. På maskinparken blev der hele tiden
tænkt effektivisering, effektivisering og effektivisering. Maskinerne var købt igennem danske
forhandlere, og størstedelen af reservedelene
blev også købt i Danmark. Men stort set alle
reparationer blev lavet af folkene på ejendommen, derfor blev der gemt alle stumper når
noget gik i stykker. For eksempel holdte der en
udbrændt Case 285, som blev brugt til reservedele.
Busturene til de forskellige steder var ret interessante, da det var et meget anderledes
miljø. Der var folk med hestevogne, mange
sigøjnere i de små byer, der sad foran huset
og forsøgte at sælge grøntsager og dagens
produktion af mælk fra husets ene ko. For at
gøre det deprimerende indtryk af landet værre, så tingene endnu værre ud i de små landsbyer, end i Bukarest. Derudover var der mange
små marker og i nogle områder havde de sågar bortført de storke vi ikke har i Danmark.
Vi fik endnu et chok, da vi var kørt forkert og
buschaufføren ville spørge en af de lokale om
vej. Det tog han åbenbart som en invitation til
at stige ind i bussen, hvilket os på de forreste
rækker ikke syntes godt om, hans udseende
taget i betragtning. Buschaufføren og Henrik
fik da også hurtigt sendt ham ud igen og gjort
opmærksom på, at han altså ikke havde noget
at gøre der. Men selve busturene rundt i landet var også et helt studie i kommunikation,
for stort set alle lastbiler, taxaer og busser havde samtaleanlæg indbygget med en langtrækkende antenne. På denne måde advarede de
hinanden om hvor politiet og fotofælder var.
Dette gjorde, at transporthastigheden steg betydeligt i perioder.
Et af de mere respektable steder dernede
var rent faktisk rumænsk drevet, men dansk
ejet. Det var en af First Farms afdelinger, hvor
driftslederen var en rumænsk mand, Florin,
der havde været i Danmark under sin uddan-
nelse. Han kørte det så godt dernede, så selv
de danske medarbejdere på Premium Porc, var
yderst imponerede og så lidt op til ham, som
den eneste rumæner der kunne noget i deres
verden. Man var desuden ikke i tvivl om, hvilke
marker der blev drevet af sådanne firmaer. Til
dels på grund af markernes areal, men også
på afgrødernes størrelse. Da støtten i Rumænien mere eller mindre kun er afhængig af at
der bliver sået en afgrøde, kunne majsen variere i højde fra godt en meter til kun næsten
lige at være kommet op af jorden. Som Florin
fortalte, er der personer i Rumænien, der bare
sår majsen og så ikke gør mere ved dem. De
høster ikke engang, da de bare ved at så dem
opnår støtten.
Vi var inde og se en israelsk ejet kvæggård
dernede. Her blev udfordringerne ved at have
en produktion virkelig gjort til syne. Til dels
turde de ikke lukke dyrene på græs, da de i
så fald kun ville kunne finde øremærkerne på
marken når de skulle hentes hjem. Dem vidste rumænerne nemlig ikke hvad var. Samtidig
havde de hegn omkring hele gården, samt en
vagt der gik derinde og sørgede for, at de lokale ikke skulle falde for fristelsen. Men som
om det ikke var nok var fodermidlerne yderligere låst inde, selvom de var bag hegnet, for
de skulle jo ikke ligge fremme og friste vagten
til at begynde at stjæle med hjem. Her ud over
53
kan tilføjes, at produktionen skete i kompoststalde, hvilket vi ikke var mange der havde set
i Danmark endnu, og køerne holdt en pæn
ydelse og sygdomsfrekvens, også målt i forhold til danske standarder. Men det blev som
sagt også drevet af israelere, der har styr på
den slags ting.
Herefter gik turen mod Draculas slot i de rumænske bjerge, hvor der er en del skiturisme.
At komme til dette område var som at komme
til et andet land. Her var det ikke på samme
måde deprimerende at kigge ud af bussen,
som vi ellers var blevet vant til, da skiturismen gjorde at der var råd til og behov for at
holde tingene i ordentlig stand. Draculas slot
var i vores øjne måske lidt en skuffelse, da det
rigtige slot er nogle ruiner, som ingen vist nok
ved hvor er præcist, og det slot der bliver solgt
som Draculas slot bare har været brugt til filmene. Så kunne man ellers gå en afspærret
tur igennem slottet og købe en souvenir, hvis
man er til det, og så var det ligesom set. Men
om ikke andet var det rart at se et lidt mere
opløftende billede af Rumænien, og hvordan
det også kan tage sig ud.
Den sidste dag var vi inde og se folkets hus,
der blev bygget i sin tid af diktatoren, Ceausescu. Ifølge Top Gear er det verdens næst-tungeste bygning, og den er da rigtig nok også
54
stor. Enkelte gik og lagde planer for hvor mange køer de ville kunne indrette en stald i bygningen til, mens andre mere gik og ikke ville
blive væk fra gruppen, da det ville være en
uoverkommelig opgave at finde tilbage til den
igen. Vi var en tur ude og stå på Ceausescu´s
altan, hvor han efter planen skulle have stået
og været hyldet af det rumænske folk. Til vores skuffelse var folket gået fejl af tidspunktet,
og der var derfor ikke mange på den stort anlagte allé til at hylde os. For en rigtig diktator
har en flot allé også selvom det har kostet tusinder af menneskers bolig.
I sidste ende kom vi, til vores overraskelse, alle
hjem i god behold og uden, at der var nogen
der blev rullet af de lokale. Vi var blevet en oplevelse rigere, og kunne se hvor godt man alligevel har det i Danmark og det var virkelig en
øjenåbner for, hvor elendige forhold folk selv i
dag i EU kan
leve under.
Hans Damtoft og
Peter Sejlund
Grundforløb Januar
2012
Bjørn Bruun Andersen, Tårs
Charlotte Sig Christensen,Hjørring
Nicolaj Lau Christensen,Skørping
Silas Mølgaard Christensen,Jerup
Mads Gunder,Aabybro
Nicklas Jacobsen, Sindal
Andreas Holm Jensen, Fjerritslev
Christian Fris Jensen, Randers NV
Lasse Krogsager Jensen, Arden
Katrine Jürs, Jerslev J
Simon Sønderskov Madsen, Thisted
Emil Kure Møller, Redsted M
Martin Winther Janum Nielsen, Jerup
Simon Nielsen Bedsted, Thy
Anders Borrisholt Nygaard, Vrå
Anders Borrisholt Nygaard, Vrå
Jesper Maribo Olesen, Frederikshavn
Bella Harbo Paulsen, Aalestrup
Martin Nørgaard Pedersen, Lemvig
Thomas Hove Pedersen, Thisted
Nikolai Thuren Rafn, Frederikshavn
Ole Hærvig Reinert, Frederikshavn
Nana Bruus Sørensen, Nibe
Jesper Thomsen, Dybvad
Lasse Holbæk Thomsen, Sulsted
Jarl Thorhauge-Pedersen, Tylstrup
Peter Thorsen, Mariager
Mike Rene Villadsen, Thisted
Michael Agergaard Wetche, Sæby
Hassan Schjellerup Yaghi, Fjerritslev
1. Hovedforløb 2012
Brian Andersen Aalestrup
Morten Andersen Sæby
Natasja Hyldgaard Andersen Løgstør
Søren Dalsgaard Andersen Gistrup
Mathias Andreasen Brønderslev
Morten Bach Fjerritslev
Jacob Skovmand Batsberg Hals
Mathias Brokholm Bertelsen Aars
Stenny Bækdahl Bjerregaard Aabybro
Simon Vollmer Brønholt Jerslev J
Douwe Wouter Buren Hjallerup
Andreas Christensen Jerslev J
Lars Frost Christensen Hjørring
Nanna Hedegaard Christensen Brønderslev
Nanny Christensen Vrå
Nicholai Lehmann Christensen Storvorde
Andreas Dahl Dybvad
Kristen Bjerre Ebdrup Skørping
Anders Egholm Hjørring
Tobias Flak Farsø
Thomas Aglen Fucks Farsø
Kasper Løngren Gaarn Hjørring
Sune Georgsen Brovst
Nikolaj Stentoft Gravesen Thisted
Lene Hansen Sæby
Morten Rye Hansen Sindal
Michelle Henriksen Storvorde
Tobias Elbo Henriksen Nibe
Emil Hoff Hjorth Vadum
Kasper Holm Høybye Hirtshals
Jimmy Jacobsen Bælum
Christian Buus Jakobsen Dybvad
Mikael Kreiner Jakobsen Storvorde
Kasper Søren Jensen Brønderslev
Lonnie Nedergaard Jensen Øster Vrå
Mathias Oppelstrup Nørgaard Jensen Nibe
Michael Lindgaard Jensen Jerslev J
Tessa Jensen Hjørring
Thomas Gunnersen Jensen Fjerritslev
Thomas Risager Jensen Hals
Peter Fuglede Jørgensen Løkken
Magnus Kaasgaard Dronninglund
55
Rasmus Neergaard Kirk Fjerritslev
Morten Kjær Brønderslev
Thomas Bo Knudsen Storvorde
Kasper Kragh Hjørring
Daniel Gottschalck Kristensen Aars
Nicolai Kristoffersen Aars
Mads Ræbild Kvist Løgstør
Marco Maria Hendrikus van Lankveld Aars
Jonas Lønstrup Larsen Sindal
Josephine Louise Larsen Storvorde
Søren Mejlvang Larsen Hjørring
Camille Lykkegaard Madsen Jerslev J
Klaus Nørgaard Madsen Erslev
Frederik Balser Mejlholm Fjerritslev
Kasper Alexander Bach Michelsen Nibe
Johannes Mellergaard Mortensen Gandrup
Martin Mortensen Jerslev J
Malthe Christian Munkedal Brovst
Jesper Boldt Møjbæk Arden
Jacob Nielsen Gandrup
Kim Enevold Nielsen Hals
Line Holmgaard Nielsen Sønder Felding
Morten Nielsen Vadum
Morten Nielsen Vrå
Nicklas Bøjer Nielsen Løgstør
Rasmus Hyldgaard Nielsen Løkken
Simon Overgaard Wøldike Nielsen Sindal
Daniel Nørholm Thisted
Maria Olesen Frederikshavn
Daniel Rotbøll Pedersbæk Fjerritslev
Bonnie Als Pedersen Aalborg Øst
56
Janni Bruun Pedersen Jerslev J
Martin Bak Pedersen Vrå
Martin Zimmer Pedersen Dronninglund
Nadia Broholm Pedersen Sulsted
Kasper Agerskov Petersen Brovst
Michelle Jørgensen Petersen Hirtshals
Gerbrig Franciena Monica Postma Farsø
Mathias Rasmussen Hjørring
Henrik Slot Rieks-Pedersen Aalestrup
Peter Risager Fjerritslev
Jens Carlo Simensen Viborg
Rasmus Funck Steffensen Brønderslev
Søren Markussen Stubberup Skørping
Trine Bech Støy Arden
Kristian Pejstrup Sudergaard Vodskov
Lucas Daniel Kold Szkobel Tårs
Dennis Søkbæk Sørensen Farsø
Kenneth Sørensen Aabybro
Emil Sebastian Thomsen Dronninglund
Jonas Plougmann Thomsen Hjørring
Lasse Hvims Thomsen Sindal
Lasse Kilsgaard Thomsen Farsø
Søren Thomsen Hjallerup
Søren Walther Sindal
1. S’er
Søren Spanggaard Christensen Aars
Robert Gudiksen Nielsen Brønderslev
Jens Saksager Aalborg
Janne Sæderup Aars
agrarøkonomer 2012
Lone Borup Andersen Suldrup
Christian Birkbak Frederikshavn
Anders Rytter Christensen Fjerritslev
Maren Kirstine Steensen Jensen Fjerritslev
Jesper Kaasgaard Nørager
Peter Tind Kristensen Holstebro
Kristian Valdemar Skov Pedersen Aalborg
Christian Sommerlund Aalborg
Mette Frankmar Sørensen Tårs
Nadja Vegeberg Thorsen Aars
Cecilia Vanggaard Tårs
Niels Kristian Veggerby Nibe
agro40 august 2012
Jens Peter Andersen Hirtshals
Niels Terp Andersen Nibe
Rasmus Hjort Bagger Nibe
Emil Bollerup Christensen Dybvad
Tobias Holm Hedemann Christiansen Sindal
Rasmus Tandrup Heltoft Brønderslev
Simon Hollensen Vrå
Jeppe Jakobsen Sindal
Andreas Kaastrup Jensen Nibe
Morten Juel Jensen Aars
Nikolaj Korsgaard Jensen Hadsund
Tobias Steen Jensen Dronninglund
Nicolaj Brusgaard Jeppesen Hobro
Emilie Kjærup Vodskov
Mads Hedegaard Kristensen Skørping
Mathias Husth Larsen Hirtshals
Mathias Larsen Nibe
Mads Mølgaard Hobro
57
Jan Gertsen Nielsen Løgstør
Mads Bang Nielsen Brovst
Mai Randrup Nielsen Vrå
Malene Lundin Nielsen Nibe
Michelle Rossel Nielsen Vrå
Niels Hyldgaard Nielsen Brønderslev
Nine Grud Nielsen Nibe
Peter Bang Nielsen Brovst
Rasmus Hougaard Olesen Hjørring
Frederik Mertz Pedersen Bindslev
Laura Bang Pedersen Nibe
Jurgen Andreas Willem Postma Farsø
Trine Skaarup Silkeborg Nibe
Knud Lisborg Simonsen Nibe
Ole Stilling Sørensen Aars
Jens Salling Uggerholm Nibe
Frederik Emil Skov Villadsen Nibe
Per Kruse Winther Nibe
Lasse Christian Østergaard Brønderslev
grundforløb august
58
2012
Christian Errboe Aggerholm Hobro
Filip Borregaard Christensen Vrå
Jakob Thyge Kjær Andersen Svenstrup J
Morten Thillemann Dahl Aars
Maja Korsgaard Andersen Jerslev J
Helene Bak Damborg Hobro
Majbritt Kirkelund Andersen Løkken
Sara Bach Endrup Brønderslev
Lars Bak Hjørring
Anders Kristian Skoust Errebo Arden
Kristian Vilhelm Brander Brovst
Bernd Mark Jeroen Gunneman Støvring
Mads Egholm Bækgaard Øster Vrå
Jonas Christian Hansen Hirtshals
Mark Bjerregaard Hansen Tårs
Thim Nikolausson Mariager
Niko Hopmann Hansen Vesløs
Casper Bechmann Olsen Aalborg SV
Alexander Gert Jakobsen Hobro
Jakob Villumsen Pedersen Hjørring
Fredrik Overgaard Jensen Storvorde
Kristoffer Toft Pedersen Nibe
Jonas Gregers Jensen Hals
Sanne Benedicte Pedersen Bindslev
Kasper Jensen Brønderslev
Mads Kirkebak Petersen Pandrup
Nicklas Wachmann Jensen Vodskov
Tobias Fredsgaard Poulsen Farsø
Niklas Fjorback Jensen Pandrup
Jesper Lyngø Rasch Brønderslev
Simon Toft Jensen Vrå
Mads Daniel Rasmussen Frederikshavn
Sebastian John Johansen Nibe
Patrick Brix Rønaa Farsø
Mikkel Søndergaard Jørgensen Nibe
Sofie Lykke Skov Jerslev J
Peter Højholt Laden Tårs
Kasper Sudergaard Jerslev J
Julie Kirstine Rydberg Lamborg Øster Vrå
Nicolaj Larsen Svendsen Hadsund
Jonas Martin Larsen Sindal
Stefan Sørensen Støvring
Kristian Larsen Aars
Mikkel Thomassen Løkken
Morten Betzer Madsen Hobro
Rasmus Hvims Thomsen Sindal
2. Hovedforløb 2011
Janni Ertmann Torp Bælum
Rasmus Trudslev Vrå
Daniel Vejs Nibe
Emil Holmquist Vestergaard-Nielsen Hjørring
Marcus Westergren Nørresundby
Martin Bundgaard Mortensen Vrå
Camilla Toft Møller Øster Vrå
Martin Møller Nielsen Løkken
Morten Mathies Nielsen Nibe
Regitze Nielsen Tårs
59
12
20
2. hovedforløb august
Jens Agerdal, Øster Vrå
Cecilie Holm Albrechtsen, Fjerritslev
Jens Leo Østervig Andersen, Hurup Thy
Lasse Schultz Andersen, Vrå
Tobias Flensted Andersen, Vrå
Pernille Mølgaard Andreasen, Bindslev
Kristian Klemmen Flyger Bach, Nibe
Andreas Baisgaard, Aalborg
Mads Baisgaard, Nørager
Torben Bartholomæussen, Arden
Jacob Skovmand Batsberg, Hals
Christian Kim Baunwall, Tylstrup
Patrick Brosze Bertelsen, Aars
Henrik Hildebrandt Bjerregaard, Aars
Nicolai Tjellesen Buus, Suldrup
Camilla Ramsing Bøhne, Hundslund
60
Daniel Juul Hedegaard Christensen, Vrå
Jens Juhl Christensen, Vrå
Lotte Christensen, Bindslev
Nanna Hedegaard Christensen, Brønderslev
Michael Dommerborg, Vrå
Daniel Sivert Drastrup, Arden
Kristine Fragtrup, Løgstør
Morten Lejel Frandsen, Spentrup
Christopher Møller Frederiksen, Aars
Flemming Funder Frederiksen, Hobro
Anton Bagger Godiksen, Frøstrup
Henriette Johanne Grøn, Nibe
Kristian Heidmann, Bindslev
Søren Weinkouff Henningsen, Nibe
Gitte Overgaard Jensen, Storvorde
dere
mhedsleJensen,
Virkso
Jens
Milther
Nibe
John Jensen, Farsø
Jonas Ellitsgaard Jensen, Tårs
Kirsten Kjærsgaard Jensen, Aars
Lasse Holm Jensen, Hirtshals
Anders Nørskov Jørgensen, Dronninglund
Mette Karlsen, Vrå
Anders Bak Klausen, Erslev
Martin Knudsen, Sindal
Daniel Gottschalck Kristensen, Aars
Katrine Bregendahl Kristensen, Nørager
Mikkel Imer Kristiansen, Brønderslev
Rasmus Ravn Kristiansen, Aalborg
Anders Dal Krog, Nykøbing M
Morten Lang, Jerslev J
Jeroen Andreas Johannes van Lankveld, Aars
Jonas Aagreen Larsen, Øster Vrå
Mark Lindgren Larsen, Hirtshals
Simon Staun Larsen, Nibe
Martin Riskjær Laursen, Nibe
Jannie Maria Leed, Frederikshavn
Rune Albert Michelsen, Aars
Anne Stougaard Mogensen, Hobro
Daniel Magage Møller, Frederikshavn
Jesper Møller, Farsø
Camilla Bjerregaard Dyrman Nielsen, Storvorde
Casper Emil Nielsen, Dronninglund
Casper Nielsen, Hadsund
Jens Martin Nielsen, Hjallerup
Kristoffer Græsbøl Nielsen, Frøstrup
Mads Gjerding Nielsen, Nørager
Michele von Mossakowski Nielsen, Hadsund
Patrick Sønderskov Bach Nielsen, Sæby
Robert Gudiksen Nielsen, Brønderslev
Steffen Husum Nielsen, Møldrup
Søren Nielsen, Hjallerup
Thomas Grud Nielsen, Thisted
Mette Nykær, Hjørring
Steffen Dahl Olesen, Hjørring
Daniel Rotbøll Pedersbæk, Fjerritslev
Danny Jensen Pedersen, Hjørring
Jens Asbøl Pedersen, Nibe
Kasper Koch Pedersen, Hobro
Niels-Jørgen Pedersen, Ringkøbing
Rasmus Gramkow Pedersen, Brønderslev
Sebastian Stouby Pedersen, Gandrup
Mads Frie Petersen, Hirtshals
Mogens A. A. Steen Sørensen Plug, Tårs
Didde Marie Poulsen, Dronninglund
Dennis Villadsen Refsgaard, Thisted
Jesper Bo Riisager, Hirtshals
Allan Støvring Jensen Schumacher, Brønderslev
Kayleigh Anne Holmes Simonsen, Hobro
Morten Bak Simonsen, Brønderslev
René Bach Steffensen, Fjerritslev
Lars Østergaard Sørensen, Dronninglund
Thomas Lehmann Sørensen, Bindslev
Magnus Thomsen, Sindal
Thomas Thomsen, Dybvad
Tommy Starcke Thomsen, Dronninglund
Tina Tjell Øster, Vrå
Jens Toft, Storvorde
Christian Torp, Fjerritslev
Eimert Teunis van Peet, Hobro
Geert Jimke Jan Velthuis, Storvorde
Jimmy Vinge Westergaard, Aabybro
Jesper Agergaard Wetche, Dronninglund
Jeppe Vestergaard Yde, Aalborg
Mads Østergaard, Fjerritslev
61
012
Produktionsledere 2
Kasper Justesen Andersen, Løkken
Brian Christensen, Hobro
Andreas Grud, Hjørring
Allan Morten Hansen, Gistrup
Emil Hansen, Hjørring
Niels Noer Høgild Hurup, Thy
Hans Damtoft Jakobsen, Spentrup
Carsten Jensen, Hjørring
Tina Dalsgaard Jensen, Brovst
Maria Jørgensen, Frederikshavn
Klaus Møller Kaasing, Storvorde
Allan Steen Klitgaard, Aalborg
Kresten Møller Krogsgaard, Dronninglund
Lasse Kvist, Svenstrup J
Steffen Wolder Lange, Nørresundby
Anders Boesen Lund, Thisted
Catrine Maints, Nibe
Nikolaj Birk Nielsen, Storvorde
Anders Peter Pedersbæk, Fjerritslev
Casper Vad Pedersen, Redsted M
Peter Holme SAND, Fjerritslev
Peter Wirenfeldt Sejlund, Aalborg
Alex Fønss Simonsen, Sindal
Martin Veirum Simonsen, Vodskov
Thomas Johannes Sonderen, Brovst
Lennart Jasper van Vliet, Farsø
012
virksomhedsledere 2
Rikke Grambo Aaen, Sæby
Vagn Blichfeldt Brasholt, Hjørring
Allan Morten Hansen, Gistrup
Niels Noer Høgild, Hurup Thy
Tina Dalsgaard Jensen, Brovst
Klaus Møller Kaasing, Storvorde
Allan Steen Klitgaard, Aalborg
Karsten Møller Krogsgaard, Dr. lund
Anders Boesen Lund, Thisted
Catrine Maints, Nibe
Kristian Birk Nielsen, Storvorde
Nikolaj Birk Nielsen, Storvorde
Anders Peter Pedersbæk, Fjerritslev
Peter Holme Sand, Fjerritslev
Peter Wirenfeldt Sejlund, Aalborg
62
1. HF. 2012 I Prag
63
2. hf. grillfest
64