1. No category

ÅRSSKRIFT
UdgIveT aF eLevFoReNINgeN
Nordjyllands Landbrugsskole
LUNdbæK 2011
ÅRSSKRIFT
Udgivet af elevforeningen
Nordjyllands Landbrugsskole
Lundbæk 2011
Sats og tryk: degngrafisk.dk
1
Året i billeder 2011
2
Indholdsfortegnelse
Skoleåret 2010-2011. . . . . . . . . . . . . . . 4
En kort analyse.... . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Elevforeningens årsfest. . . . . . . . . . . 9
Ungdomskontoret på Lundbæk. . . . . 10
Grundforløbet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Min første dag på Lundbæk. . . . . . . . 12
2. HF.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2. HF. i Californien . . . . . . . . . . . . . . . 14
New Zealand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Fra Thy til Australien. . . . . . . . . . . . . 19
Fuld fart frem. . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Økologidage på NJYLLS. . . . . . . . . . 22
GF’erne i husdyrpraktik. . . . . . . . . . 23
Sådan kan det gå. . . . . . . . . . . . . . . . 24
Virksomhedsledere i Bruxelles . . . 26
Da Agro40 var i Sverige. . . . . . . . . . 27
Det nye hus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Rumæniens tur. . . . . . . . . . . . . . . . . 29
1. HF. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Man skal holde hvad man lover. . . . 31
Morten Korch aften . . . . . . . . . . . . . 33
Dykker aften. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Turen går til USA . . . . . . . . . . . . . . . 34
2. HF. i Italien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
1. HF. Turen går til Prag. . . . . . . . . . 38
DM i dyrevelfærd. . . . . . . . . . . . . . . 40
Madlavning som valgfag . . . . . . . . . . 41
Jubilarer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Personalefotos. . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Afgangselever. . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Året der gik i elevforeningen. . . . . 48
Arrangementer i elevforeningen. . 49
Regnskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Elevforeningens bestyrelse. . . . . . . 51
Bestyrelsen på NJYLLS. . . . . . . . . . 52
Agro40 på Mosbjerg. . . . . . . . . . . . . 53
Elev aften med fart på. . . . . . . . . . . 54
Elevliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
3
Skoleåret 2010-11
Hvor har vi haft et dejligt vejr i november!
Sommerens og høstens regn blev afløst af
en vindstille tør november. Det har vi trængt
til længe efter den nok mest kaotiske høst og
såning af vintersæd i årevis. Vi trænger til på
mange måder at få lidt medvind i erhvervet,
ikke kun i bogstavelig forstand, men også i
overført betydning. Krisen kradser i samfundet og dermed selvfølgelig også i landbruget.
Jeg vil ikke komme ind på de nærmere forhold
omkring krisen, men blot konstatere at sælgerne af landbrug ikke kan finde købere, der
er i stand til at finansiere købet eller ønsker
at løbe den store risiko som selvstændig. Situationen er fortsat fastlåst med det resultat
til følge, at der går mange unge veluddannede landmænd, som ikke udnytter deres
potentiale, som fødevareproducenter, samtidigt med at der er mange seniorlandmænd,
som gerne vil forlade erhvervet. Situationen
er fastlåst, hvilket er uheldigt for dynamikken
i erhvervet og i samfundet. Jeg anser faktisk
generationsskifte problematikken som et af
de største problemer for landbruget, og som
landbrugsskoleforstander er det frustrerende
at se, at det fantastiske produkt vi leverer på
landbrugsskolen i form af veluddannede landmænd ikke får den start i erhvervet, som de
kunne ønske sig.
Der er tre spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet. Det ene er: Hvor mange af de elever du
optager på skolen bliver landmænd? Svaret er at det bliver langt de fleste. Frafaldet i
landbrugsuddannelsen er lille set i forholdt
til andre erhvervsuddannelser. Det kan praktiklandmændene og landbrugsskolerne være
stolte af! Hvis spørgerne mener, hvor mange
der så bliver ejere af et landbrug, så er svaret
anderledes, for det er kun i størrelsesordenen
20 % af de elever der starter på uddannelsen
4
som senere bliver ejere. Langt de fleste bliver
lønmodtagere i landbruget eller i et af landbrugets følgeerhverv.
Det andet spørgsmål jeg ofte bliver stillet er:
Hvorfor er der fortsat så stor tilgang i landmandsuddannelsen - underforstået hvad vil de
unge i et erhverv i krise og i et erhverv der hele
tiden kritiseres af omverdenen og ofte er i mediernes søgelys? Et ungt menneske på 16 år
tænker ikke i kriser og negativ medieomtale.
Der er ikke mange unge som følger med i de
medier, som vi ældre følger. De unge opfatter
landbruget som et frit erhverv, hvor man også
som ganske ung lærer at tage ansvar for produktions dyr og natur. De oplever arbejdspladserne på landet som fleksible med en afvekslende arbejdsdag. De unge forholder sig også
til, at landbruget i omverdenens øjne fylder
meget, som f.eks. i trafikken og påvirkning af
miljøet.
Det tredje spørgsmål som jeg altid bliver stillet er: Hvordan går det på Lundbæk? Det
korte svar er at det går godt! Et fyldestgørende svar følger: Regnskabsåret blev helt
fantastisk. Da skolens økonomiske grundlag
i altovervejende grad er afhængig af elevtallet og taxametertilskuddet - tilskud pr. elev.
Elevtallet på landmandsuddannelserne var i
2010 på næsten 200. Dertil kommer så over
10.000 kursusdage på efteruddannelse. I alt
et årselevtal på over 250. Det siger sig selv, at
der kan stilles spørgsmål til om en skole skal
generere store overskud. Det blev der også.
P-4 Nordjylland tog spørgsmålet op. Mit svar
på spørgsmålet er, at en god sund økonomi
altid kommer eleverne og de ansatte til gode.
På Lundbæk er der ikke stramme budgetter på
indkøb af f.eks. mad til elever eller på materialer til undervisning. Der er heller ikke stramme
budgetter med hensyn til brug af eksperter i
undervisningen eller på elevaktiviteter og ud-
styr. Mangler vi en traktor eller computere,
så køber vi og betaler. Grundforløbseleverne
og hovedforløbseleverne bliver undervist i
34 lektioner om ugen. Elever på lederuddannelserne bliver undervist 30 timer om ugen.
Hele undervisningstaxametret og lidt til bliver
anvendt til undervisning! Et meget synligt bevis på at et godt resultat kommer eleverne til
gode er en helt ny fløj med elevværelser klar
til indflytning. I samtlige klasseværelser er der
nye smartboards og i spisesalen er der sat nyt
inventar ind.. Skolens brugere har i høj grad
glæde af skolens meget lave finansielle omkostninger, og at kapacitetsudnyttelsen er helt
i top! Skolens drift er selvfølgelig et resultat af
de værdier og holdninge, som præger skolen
i dagligdagen. Læs Kitty Denckers indlæg andet steds i årsskriftet. Året 2011 er en fortsættelse af 2010.
Elevtal og ansatte 2011
2011 bliver også et godt år. Elevtallet på landmandsuddannelserne bliver over 200. Desværre rammes vi af ændrede udbudsregler på
efteruddannelsesområdet, hvilket betyder at
efteruddannelsesaktiviteten halveres. Interes-
sen er stadigvæk stor blandt folkeskolernes afgangsklasser, så vi forventer en pæn tilgang til
erhvervet i de nærmeste år.
Elevtal:
Brobygning + Intro..............492
Agro-40.................................... 25
Egu................................................12
Grundforløb.............................93
1s....................................................5
1. hovedforløb..........................93
2. hovedforløb......................... 84
Produktionsledere................. 45
Virksomhedsledere.................21
Agrarøkonomer.........................7
Efteruddannelse
........................5000 kursusdage
Nordjyllands Landbrugsskole, årselever 1995-2010
5
Hvert år uddeler Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE i samarbejde med Nordea Bank A/S tre Virksomhedslederpriser. Virksomhedslederpriserne uddeles på grundlag af de eksamensopgaver, som de studerende på landets landbrugsskoler udarbejder som afslutning på Virksomhedslederuddannelsen.
I år gik 1. prisen Maria Fristrup
Nielsen som er agrarøkonom
fra Nordjyllands Landbrugsskole. Prisen blev uddelt i
forbindelse med en økonomikonference afholdt i Odense.
Nykredits jubilæumslegat 2011 gik til
Thomas Thelle Rasmussen. Virksomhedsleder fra Nordjyllands Landbrugsskole.
På Nordjyllands Landbrugsskole er vi
stolte af, at vi kan tiltrække elever og
studerende som har lyst og evner til
at tilegne sig viden om fødevareproduktion, og at omverdenen bemærker
det.
Sekretær Mona Stensig er nu tilbage efter barselorlov. Hanne Hedegaard, som var barselsvikar for Mona, har vi fastansat som vejleder.
Hanne skal fortsat delvist arbejde i Landbonord.
Køkkenassistent Anne Lund er på barsel. Køkkenassistent Else Marie Nielsen er vikar for
Anne.
6
Afslutning
Tak til alle, der yder en indsats for at skoledriften på Lundbæk fungerer til stor glæde for
elever, ansatte og erhverv.
Glædelig jul og godt nytår.
Niels Quist-Jensen, forstander
En kort analyse af ledelsesstilen
og ledelsesprocessen på
Nordjyllands Landbrugsskole
Kitty Dencker, erhvervspsykolog
Bestyrelsen og ledelsen på landbrugsskolen
har helt bevidst taget stilling til centralisering
eller decentralisering, nærhed eller stordrift.
Der er truffet beslutning om decentralisering
og nærhed med åbenhed overfor omverdenen
og mulige samarbejdsmuligheder med andre
undervisningsinstitutioner i området.
Lærere såvel som elever – nuværende som tidligere – taler om ”Lundbæk-ånden”. Den er
angiveligt forbundet med ovennævnte valg.
Der er decentralisering og nærhed i skolens
aktiviteter, og de ansatte på stedet forholder
sig direkte til de enkelte elever og de aktiviteter, som de er involveret i. Det gælder såvel i
undervisningen som i de mere sociale aktiviteter: spisning morgen, middag og aften. Skolen er jo netop også en kostskole med grill,
fiskeri i voldgraven, høstfest og andre festligheder m.m. Og så er der elevernes torsdagscafé, som holder åbent en aften om ugen.
Naturligvis er der også her en medarbejder
på vagt, som sørger for at der bliver lukket og
slukket, samt at eleverne også her udviser en
passende adfærd.
Overordnet kan siges, at skolen fungerer med
en situationsbestemt ledelse ud fra stærke
principper om fællesskab, ansvar, faglighed,
tryghed og socialt liv. Ledelsesformen er kendetegnet ved et talent for at navigere i kaos.
Dette sat i modsætning til at få styr på kaos.
Og muligvis er netop dette talent en stærkt
medvirkende årsag til, at skolen oplever fremgang og har gjort det i rigtig mange år. Talentet indebærer en omstillingsevne, også i forhold til et skift i elevsammensætningen.
Eleverne kommer ikke længere som en given
ting med forudsætninger fra en opvækst i
landbruget. Ligesom niveauet rent fagligt og
socialt kan variere rimeligt meget. Men alle
møder de et klart princip: Her gør vi det, som
vi siger, at vi gør. Og det gælder alle. De fundamentale principper på skolen er ikke til diskussion, herunder at eleverne møder troværdige voksne og konsekvens; faste spisetider, som
skal overholdes; man møder til tiden, såvel i
undervisning som til spisning. Konflikter håndteres direkte i forhold til eleven/eleverne ud fra
en holdning til unge mennesker her og nu,
men også med et klart blik for deres fremtid.
Ovenstående ledelsesstil og ledelsesproces drives af såvel ledelse som medarbejdere. Medarbejdere bliver her typisk i årevis, givetvis
fordi der også for dem hersker frihed under
ansvar. Helt i skolens ånd diskuteres holdninger og principper i forhold til konkrete forhold
i dagligdagen og i pædagogikken, men altid
med sans for skolens ståsted og geografiske
placering. Det skal tilføjes, at ledelsesstilen er
præget af vedholdenhed, forstået således, at
ledelsen har afholdt sig fra smarte tilgange
og op-i-tiden-strømninger indenfor ledelse og
organisationsudvikling. Der bliver lyttet og taget ind, men der er ikke grobund for hurtige
fix og smarte løsninger. Det er det lange seje
træk, der tæller. Hvilket selvsagt stiller såvel
etiske som moralske krav til alle skolens ansatte, da ”Lundbæk-ånden” skal afspejle sig i de
handlinger, som rent faktisk kan ses og mærkes. Ord alene gør det ikke.
Der eksisterer på skolen følgende værdier:
Åbenhed
Skolen har åbne rum og åbne strukturer –
også i forhold til beslutninger i konkrete situationer. Det forudsætter, at såvel elever som
medarbejdere står ved egne handlinger og
egne valg i konkrete situationer. Samt at den
enkelte er villig til at forklare sine motiver og
intentioner. Åbenhed gælder også samspillet
mellem elever; mellem elever og medarbej-
7
dere; mellem medarbejdere; mellem medarbejdere og ledelse.
Åbenhed betyder ikke, at alt er tilladt og i orden. Adfærd, som skader fællesskabet og/eller enkeltpersoner vil ikke blive accepteret. Det
betyder, at mobning, sladder og krogsnak ikke
er i orden. Når der opstår kontroverser mellem mennesker, er det selvfølgeligt, at man
går direkte til den, det handler om – og ikke
sætter gang i rygter og sladder via tredjemand.
Dette gælder såvel elever som medarbejdere.
Ansvarlighed
Såvel elever som medarbejdere kan og skal
tage ansvar for egne handlinger og valg. Udgangspunktet er, at alle også vil. Det gælder
for egne bidrag til det fællesskab, som skolen
er – og egne bidrag til det samspil, som sikrer,
at alle kan være her.
Ansvarlighed betyder også, at den enkelte
elev selv tager initiativ til at skaffe sig den viden, som uddannelsen lægger op til. Ligesom
ansvarlighed medfører, at praktikophold behandles seriøst og pligtopfyldende.
Ansvarlighed betyder også, at den enkelte
lærer er opmærksom på, at opgaver og tilbagemeldinger til elever sker i forhold til aftaler.
Ligesom den enkelte lærer er opmærksom på,
at vedkommende indgår i et samlet team,
hvor den enkeltes bidrag betyder noget.
Faglighed
Opgaven for alle på Lundbæk er at medvirke
til, at skolen fungerer som et læringsmiljø. Her
er alle medarbejdere vigtige medspillere og bidrager hver især til, at hverdagen for alle glider med humor og fleksibilitet og med fokus
på, at Lundbæk er en uddannelsesinstitution,
hvor faglighed på alle fronter er i fokus.
Det sociale liv spiller en væsentlig rolle for indlæringen, og kostskoleformen giver et særligt
socialt liv, fordi mange er sammen døgnet
rundt. Det betyder, at der også skal være fag-
8
lighed omkring det sociale liv. Dog skal der
hele tiden være fokus på, at Lundbæk er en
uddannelsesinstituion, og ikke et socialpædagogisk opholdssted.
Faglighed er på alle områder en nødvendighed – og den væsentligste grund til, at alle er
her. Det gælder fra rengøring, køkken, pedeller til lærere.
Værdier og Dilemmaer
Alle værdier er først noget værd, når de sættes
på prøve i virkelighedens verden. Det gælder
også værdierne på Nordjyllands Landbrugsskole.
Åbenhed kommer på prøve, når elever udtaler
sig til pressen om skolen. Som udgangspunkt
er det forstanderen, der står for udtalelser til
pressen. I alle andre tilfælde skal såvel ansatte
som elever vende det med forstanderen, før
de udtaler sig.
Åbenhed betyder f.eks. ikke, at alle skal vide
alt om, hvilke elever der har problemer. Åbenhed betyder i disse situationer, at alle gerne
må vide, at der bliver taget hånd om det.
Ansvarlighed betyder f.eks., at eleverne står
for skolens torsdagcafé. Hjælp kan hentes og
er tæt på, når det behøves. Leves der ikke op
til ansvarlighed her af alle elever, så bliver der
handlet konsekvent og i samråd med eleverne
er torsdagscaféen nogle gange blevet lukket i
en periode. Skolens ansvarlighed er på dette
særlige område, at det er bedre at eleverne
kan hygge sig på skolens område, så de ikke
efterfølgende skal ud at køre bil – eller ud at
begå sig i de nærliggende byers natteliv.
Faglighed betyder, at skolen ikke er et socialpædagogisk værested. Det er en uddannelsesinstitution, hvoraf følger, at der bliver stillet
krav til elever og lærere om en kvalificeret indsats på det faglige område.
Elevforeningens år
sfest
9
Ungdomskontoret på Lundbæk
I 2008 flyttede ungdomskontoret fra Landbogården i Aalborg til Nordjyllands Landbrugsskole. 3 år er gået siden omstilling fra at være
et kontor med 8 ansatte til et kontor med én
ansat. Efter 3 år blev det her i sommer dog muligt at udvide med én ekstra, så det i dag er et
ungdomskontor med 2 ansatte, Hanne Hedegaard, samt undertegnede. Det siger sig selv,
at et kontor med 2 ansatte ikke har så mange
opgaver som et med 8. Ungdomskontoret beskæftiger sig i dag med følgende opgaver:
Praktikbesøg, hvor alle elever i grundforløbet
besøges i det første praktikår. Elever får et besøg af ungdomskonsulenten, for at sikre elev
og lærermester fungerer sammen. Under besøget afklares eventuelle spørgsmål og uklarheder
i forhold til uddannelsen. Der tales om, hvad
det er eleven skal lære i løbet af sin praktiktid
inden næste skoleforløb. Heldigvis er de fleste
elev/lærermesterforhold ganske uproblematiske, men i enkelte tilfælde kan der være behov
for, at der findes en ny praktikplads, hvilket vi så
kan være behjælpelige med.
En anden opgave, der varetages af ungdomskontoret, er godkendelse af praktikpladser, hvor
undertegnede fungerer som sekretær for det
lokale praktikpladsudvalg, der dækker Region
Nordjylland, dog ikke Mors og Thy. I forbindelse
med den nye landbrugsuddannelse, der trådte
i kraft i 2008, blev proceduren for godkendelse
af praktikpladser også ændret. Arbejdet med
godkendelser blev samlet hos Jordbrugets uddannelser i Aarhus, der foretager beslutningerne efter indstilling fra de lokale praktikpladsudvalg. De lokale udvalg kan altså indstille, om de
mener, en landmand skal godkendes eller ikke,
og til hvor mange elever. Ligeledes kan de indstille en landmand til fratagelse af godkendelsen, men beslutningen ligger i Aarhus.
10
Vejledning/rådgivning af elever og lærermestre, samt ansatte og arbejdsgivere er også en
opgave, vi tager os af. Indenfor vejledning og
rådgivning bruges der dog absolut mest tid
indenfor elev/lærermester området, men færdiguddannede og arbejdsgivere henvender sig
også med mellemrum med spørgsmål om ansættelsesforhold.
LandboUngdom Region Aalborg og Vendsyssel fylder en del på ungdomskontoret. De to
regioner får hjælp til medlemsadministration,
udarbejdelse af aktivitetsprogram, diverse sekretærfunktioner for bare at nævne nogle. I
forbindelse med at ungdomskontoret i Aalborg
blev flyttet til Nordjyllands Landbrugsskole, slap
LandboUngdom samtidig ud af rollen som arbejdsgiver. I dag fungerer det således, at LandboUngdom køber det antal arbejdstimer, der
er brug for. Det er en aftale, der fungerer rigtig
godt, og som direkte kan mærkes på LandboUngdoms økonomi. Der er nu igen sorte tal på
bundlinjen. Set med en ungdomskonsulents
øjne, har den fysiske flytning til Nordjyllands
Landbrugsskole den positive sidegevinst, at der
i dag er langt større kontakt til de unge i landbrugsuddannelsen, end tidligere. Det er meget
vigtigt eleverne kender og er fortrolige med de
personer, der skal hjælpe dem, hvis de har brug
for vejledning. Vi lærer nu eleverne at kende
meget tidligt i uddannelsen.
Ungdomskontoret på Nordjyllands Landbrugsskole ønsker alle samarbejdsparter et godt nytår og ser frem til et nyt og spændende 2012.
Eigil Poulsen
Ungdomskonsulent
Grundforløbet
11
Min første dag på Lundbæk
Jeg hedder Christina Trangeled
og er 17 år. Jeg har valgt at gå
på grundforløbet på Nordjyllands
Landbrugsskole også kaldet
Lundbæk, det har jeg, fordi jeg
er begyndt at interessere mig
meget for landbruget.
Mandag den 15. august - dagen hvor alt nyt
begynder. Morgenen gik med at pakke, det
hele var lagt frem fra dagen før, så det var
nemt at pakke de mange tasker.
Det hele kom så pludseligt, tiden er fløjet at
sted, jeg har ventet meget længe på, at denne
dag skulle komme. Denne dag hvor man skulle pakke alt, hvad man ville få brug for hen ad
vejen. Det er nu man skal stå på egne ben og
lære lidt om det, der vil siges at ”flytte hjemmefra”. Det var lidt skræmmende at tænke
på i starten, men det er også en meget god
ting for mig. Det hjælper én til ikke at være så
knyttet til ens forældre. Jeg ser det som en udfordring her livet, det er nu, jeg skal finde mig
selv, og finde ud af hvad jeg vil med min uddannelse. For mange unge tror jeg, at dette er
meget svært, fordi man som ung ikke er parat
til tænke på noget så seriøst som ens uddannelse og fremtid.
Jeg selv ved ikke, om jeg har valgt rigtigt med
henhold til uddannelse, men hvem ved det
100%, før man har prøvet det? Man skal jo
tage chancer her i livet!
12
Men altså - jeg fik pakket mine tasker færdige, og så var jeg klar til at vende næsen mod
Nibe. På skolen blev jeg taget godt imod af
lærerne og de kommende elever på skolen.
Jeg fik pakket ud, og jeg mødte min ”rumbo”
Maja. Alle elever og forældre skulle ned og
have kaffe og Niels Quist fortalte om skolens
regler.
Efter aftensmaden var der arrangeret orienteringsløb, vi blev delt op i hold, og så var det
ellers bare at gå til Nibe og finde svarene på
spørgsmålene. Der var en del brok undervejs fra drengene, de er ikke vant til at gå så
”langt”. Drengene havde vel troet, at det at
gå i skole er ren afslapning. Der blev man vist
nødt til at skuffe dem! Det var nu ellers en
meget sjov tur.
Mit indtryk af skolen er meget positivt. Eleverne og lærerne er flinke. Mine forventninger til skolen er selvfølgelig meget store, jeg
håber på at få så meget ud af skoleopholdet
som overhovedet muligt, ligesom jeg vil gøre
alt for at leve op til skolens forventninger til
mig! Det eneste negative der er at sige om
skolen er, at der ikke er nogen netdækning,
men hvem skal man også i kontakt med, når
man er omringet af ene søde mennesker 24/7.
2. HF. 2011
13
n
2. HF. i californie
Vi startede turen lørdag d. 22/10 kl. 4.40
i Aalborg lufthavn. Alle mødte til tiden, dvs.
vi manglede lige Gitte Larsen, der ellers havde prædiket om, hvor vigtigt det var ikke at
komme for sent. Efter flyveturen var vi i San
Francisco hen ad aften, og ca. 25 timer efter vi
var startet i Aalborg. Vi kørte derfor direkte til
hotellet, gik ud og spiste pizza sammen, hvorefter folk hver i sær måtte bekæmpe deres jetlag, som de bedst kunne.
Første rigtige dag blev tilbragt i San Francisco’s turistområde på havnen. Herfra sejlede
vi blandt andet ud og så Alcatraz, hvor vi gik
som zombier rundt med deres høretelefonguide. Bagefter fik vi lidt tid selv i San Francisco.
Dagen efter var vi på det første rigtige landbrugsbesøg. Det foregik på en grønsagsfarm.
Vi sluttede dagen af med at se på blomster.
Da de var på vej mod en stor salgsdag, havde
de skrækkelig mange blomstrende julestjerner.
Et af turens højdepunkter for de fleste var de
næste dage, for her var vi ude og se på kvægbedrifter. Dog lagde vi ud med at se en landbrugsskole, og de praktiske områder de opererede på (bl.a. en kødkvægsproduktion og en
vinproduktion). Derefter blev det i skolens kantine bekræftet, hvorfor der er fedmeproblemer
i USA. Generelt havde de meget forskelligt
mad, men det eneste sted hvortil der var kø,
var i frituren. Desuden havde de sodavand ad
libitum. Herefter gik turen mod en John Deere
forhandler, hvilket også var et højdepunkt for
14
mange. Vi blev modtaget af en vældig flink
sælger, der endda lod Lasse køre en tur i en
af de store bæltetraktorer, de havde til at stå.
Herefter kørte vi ud til en kvægbedrift. Det var
en stor produktion ift. danske forhold. Ca.
4.500 malkende køer + opdræt. Blandt de
mere specielle ting her på stedet var et stort
solcelle-anlæg samt deres gylle-laguner. De var
nemlig bygget i højden, da grundvandet stod
højt. Dog var der ikke noget behov for at lave
en bund i lagunerne.
Sidste dag med landbrugsbesøg starter med,
at vi er ude og se et appelsinpakkeri. Appelsinerne bliver plukket af mexicanske plukkehold,
der flytter efter, hvor appelsinerne er klar. Til
gengæld kan pakningen, og det meste af sorteringen klares mekanisk. Da vi havde set det
hele, fik vi en kasse smagsprøver med videre.
Næste besøg var på et slags kalvehotel, det
han lavede var at tage imod daggamle småkalve og passe dem, indtil de kunne sælges
videre, enten som kvier eller til opfedning. Da
vi drejer ind til gården, er der en del, der er
MEGET opmærksomme på dem, der kører på
modsatte side af vejen og snitter majs.
Vi blev kørt rundt på gården i bus, vi måtte
ikke komme ud af bussen, og vi måtte slet
ikke tage billeder. De havde lavet en side på
facebook, hvor de selv lagde billeder op. Ejeren var nemlig bange for, at der slap ”forkerte” billeder ud fra produktionen på ca. 75.000
dyr - og jeg har ikke skrevet forkert, han fik ca.
600 kalve ind hver dag.
Bagefter gik vi ud af bussen og kiggede på
majssnitningen, hvilket nok var dagens høj-
depunkt. I det samme kom ejeren af maskinstationen, og han gav os lov til at køre videre
hen til gården, så vi også kunne se dem lave
stakken, hvilket foregik med bulldozer, for at
kunne lave stakken høj nok.
Til sidst skulle vi ud og se en bomuldsproduktion, hvor vi så en bomuldshøster i funktion,
og dem, der ville, kunne bagefter komme op
og køre med en tur.
Resten af turen gik med at se og prøve nogle
ting, der ikke havde så meget med landbrug
at gøre. Vi var i Sequoria National Park, hvor
verdens største træer vokser. Vi kom også
forbi Death Valley, der er et af de laveste og
varmeste steder på jorden.
Turen gik også til Las Vegas, hvor vi kunne se
os om på de forskellige Casinoer, og hvor vi
fik et lynkursus i cowboy-jobbet, både med
lassokast, ridning og håndtering af kvæg, og
til sidst var der en konkurrence i sortering af
kalve, hvor det bedste hold vandt en lasso.
Vi sluttede vores tur i Los Angeles, hvor vi var
nogle timer på Santa Monica Stranden, stedet hvor Baywatch er optaget, vi gik en tur på
Hollywood Boulevard, og så skiltet oppe i bakkerne, og som det sidste punkt kom vi ind og
så Universal Studios.
Her kørte vi som det første med rundvisningen, hvor vi så nogle forskellige scener. Blandt
andet hajen fra dødens gab og Wisteria Lane
fra Desperate Housewives. Vi fik også en prøve på nogle special effects, da King Kong lige
kom forbi, og smed lidt rundt med de vogne,
vi sad i.
Om aftenen var vi igen derinde til Horror
Night i anledning af halloween. Der havde
hele parken fået en virkelig gennemført ændring til gyserstil, hvor der var pyntet med lig
og spindelvæv, og der gik zombier rundt og
savede folk ned med motorsave. Det var virkelig en oplevelse.
Det er vores opfattelse, at alle havde en rigtig god tur. Ikke mindst pga. vores fantastiske
guide Charlie der havde arrangeret de forskellige besøg, og som var rigtig god til at fortælle
om, de forskellige ting vi så.
Hans Damtoft Jakobsen &
Nikolaj Birk Nielsen
15
tiviteter?
ak
e
ld
vi
og
er
ng
ri
rd
fo
ud
,
er
ls
ve
Naturople
SÅ ER NEW ZEALAND STEDET!
Det mener tre nyuddannede
produktionsledere Kristian Skov,
Jonas Risager og Lars Borup
Thomsen, som sammen rejste til
New Zealand i august måned 2011.
Kristian Skov skriver:
Jeg har nu været i NZ i over en måned og er
kommet ned til en famille, som har et forholdsvis større kvægbrug. De har 2300 køer,
der malkes i 2 forskelige malkestalde. Den ene
er næsten helt ny og er en 60 plads udvendig
karrusel, og den anden er kun en 54 plads udvendig karrusel og ca. 7 år gammel. Køerne
er delt i 4 hold på ca. 575 køer i hvert hold.
Der malkes 2 hold i hver malkestald to gange
i døgnet. Der er ca. 600 hektar til afgræsning
til køerne, plus kviegården som ligger 45 km
væk.
Hvorfor valgte jeg NZ? Fordi alle dyrene går på
græs, og alle køerne kælver over en 10 ugers
periode. Da jeg startede den 1/8 var der kommet ca. 200 kalve de sidste 2 uger, og det
syntes jeg var helt vildt. De kiggede bare på
mig og sagde, at det var da ingenting. Det
fik de fuldstændig ret i, da jeg nu har været
med til få 1600 kalve på 4 uger. Der er kalve
over alt og køer alle vegne. Den store forskel
fra det danske til NZ er helt klart at man altid
er udenfor, da de ikke rigtig har nogle stalde.
Alle dyrene bliver drevet rundet med en crosser, og man går aldrig. Alle medarbejdere har
deres egen 2 hjulede crosser, og derudover er
der flere 4 hjulede crossere samt biler, som vi
16
bruger til alt muligt. Jeg har kørt 1000km på
den første måned, det siger en del. Som sagt man går aldrig.
Jonas Risager skriver:
Jeg har nu arbejdet på en New Zealandsk
kvæggård i en måned. Gården ligger på syd
øen og består af 650 malkekøer. Jeg er kommet i en travl tid, da alle køer på New Zealand
kælver i løbet af 7 uger, så der kommer kalve
hele tiden. Mit arbejde omhandler alle arbejdsopgaver på gården. I denne tid hjælper jeg
især med kalvefodringen. Det er et job, som
sætter ens tålmodighed på prøve, når man
hver dag står med 10-20 nyfødte kalve, som
ikke vil drikke rundt om en mega stor suttespand. Malke stalden er en swing-over sildebenstald med plads til 36 køer i hver side. Der
er ingen aftagere, så der er nok at se til, men
det går hurtig, fordi vi skal hverken tørre patterne af eller malke for.
Gården jeg arbejder på, er sidste år blevet kåret til New Zealands bedste og mest arbejdssikre. For at blive New Zealands bedste gård
kræver det, at der er styr på både økonomien
og produktionen. Så det er ikke nødvendigvis
den højst ydende gård, der løber af med titlen.
Arbejdssikkerhed har top prioritet på gården.
Det betyder, at man får et grundigt sikkerhedskursus i alle arbejdsopgaver, man påtager sig,
så det er sikkert, at alt foregår på den mest
sikkerhedsforsvarlige måde. Fx bæres der altid
hjelm på crosseren, som i øvrigt kun må køre
30km/t. Du går også ud af traktoren på en helt
bestemt måde, så du ikke risikerer at falde, og
når du kører i traktoren, er det altid med sikkerhedssele.
Alt det sikkerhed skal man lige vænne sig til…
17
rtsat...
New zealand fo
Jeg er taget til New Zealand for at lære lidt af
den måde, de driver landbrug på.
Det foregår på en meget billig måde, eftersom de ikke får nogen form for støtte fra staten. Alle køerne går ude året rundt og fodres
kun med græs. Det betyder, at det eneste hus
(skur) vi har, er der, hvor vi malker. New Zealænderne eller kiwierne, som folk hernede fra
hedder, er utrolig flinke og imødekommende.
Før jeg kom her ned, var det ikke meget engelsk jeg kunne, men nu er det blevet meget
bedre. Man lærer det ret hurtig, eftersom der
ikke er nogle, der kan tale dansk. Det skal også
siges, at det engelsk, som New Zealænderen
taler, ikke er rigtigt engelsk, som vi lærer det i
Danmark, så jeg tror næsten det er lige godt, hvor
god man er til sproget, inden man tager af sted.
Jeg er taget af sted sammen med 2 gode kammerater, som jeg har været i klasse med lige
siden, vi startede på Lundbæk. De arbejder på
2 andre farme, ca. 1 times kørsel fra mig. Så
vi bruger vores fri weekender sammen, og der
er nok at få tiden til at gå med. New Zealand
er fyldt med spændende ting at tage sige til. I
denne weekend skal vi f.eks. ud at flyve i luftballon. Vi regner da også med, at vi skal prøve
at springe Bungy jump. Det er der i hvert fald
rige muligheder for at prøve hernede. Den sidste måned vi er her, vil vi rejse lidt rundt. Målet
er at komme New Zealand rundt, men landet
er ca. 7 gange så stort som Danmark.
til opfedning. Lammene går og afgræsser alle
frøgræs marker og alle de hvede marker, der
står for godt. Derudover får de nogle kål, som
bliver sået efter vårbyg. De går ude fra april og
til august / september, hvor de bliver slagtet.
Jeg kom til New Zealand den 15. august 2011,
med forår og 20 graders varme, troede jeg,
men jeg blev klogere! Efter en uge kom der
30 cm sne. Når man arbejder med planteavl,
er der ikke så meget at lave, når der er sne, så
den første uge gik mest med vedligehold. Men
hernede forsvinder sneen lige så hurtig, som
den kommer, og en uge senere var vi allerede i
gang med at pløje, harve og så vårbyg og vårhvede.
Der er ingen tvivl om, at
landmændene
hernede
er rigtig dygtige, men det
er på en helt anden måde
end hjemme i DK. New
Zealænderne’s slogan er: Lave omkostninger
og høj driftsikkerhed. Dvs. at man køber lige
så nye maskiner, traktorer og malkekarruseller
som i DK, men meget billigere modeller uden
alt elektronik.
New Zealand er et fantastisk flot land, med
ekstrem mange nationalparker, hvor der er den
flotteste natur med alt fra varme kilder, jungle,
bjerge, flotte sandstrande, floder, vandfald og
gode skisportsteder.
Er man til vilde aktiviteter som: Bungy-jump
fra 134 m høj bro, river rafting, jet boating,
sky diving, svømning med delfiner, se kaskelot
hvaler, se sæler, flyve med luftballon, helikopter, mini fly og meget mere, der er et enormt
udvalg af aktiviteter, som gør weekenderne
mega sjove.
Du skal tage til New Zealand, fordi du kan arbejde med alt inden for landbruget, om det er
malkekøer, får, planteavl eller frilands søer. Du
lærer at stå på egne ben og klare dig selv. Du
lærer at snakke engelsk meget hurtigt. Og så
skal du selvfølgelig vælge New Zealand, fordi
der er en unik natur og masser af aktiviteter.
Et enormt udvalg af
aktiviteter, som gør
weekenderne mega sjove.
Lars Borup Thomsen skriver:
Jeg arbejder på en planteavls ejendom med
250 ha rigtig god lerjord. Alt vi avler er til
fremavl. Vinterhvede (Udbytte 12-13 ton/ha),
Vårhvede (9-10 ton/ha) Vårbyg (9-10 ton/ha),
derudover har vi også radiser, kartofler, sennep og frøgræs. Der er meget tørt hernede
om sommeren, og derfor vander vi meget.
Om vinteren har min arbejdsgiver 4000 lam
18
Så er vi klar til at tage ud
for at sætte hegn
frA THY
TIL AUSTRALIEN
ejlige
Vores d
bil
Ja nu er det så blevet min tur til at fortælle kort
om min tur til Australien. Turen startede den
26 januar, hvor jeg sammen med en af min
kammerater satte mig i flyet mod Australien
som ende destination.
Vi rejser med et firma, som kaldes Viset Oz.
Det fungerer lidt som et arbejdsbureau. Så den
første uge gik på en gård, der ligger 200 km
fra Brisbane. Her arbejdede vi, mens vi søgte
arbejde,og efter en uge havde vi fået et job
ved en kødkvægsproducent inde midt i Queensland. Han havde 3 gårde, hvor han ejede tilsammen 200.000 ha. og havde 30.000 kvæg.
Her var arbejdet hovedsagligt kvægdrivning på
motorcykel og hegnsarbejde. Derudover var
der også en del arbejde med kvæget, såsom
brændemærkning og kastrering. Jeg må dog
indrømme, at jeg ikke brød mig om, den måde
som dyrene blev behandlet på. Da dette var
meget barsk.
Efter at have arbejdet der i 3 mdr. tog jeg videre til en anden farm. Her var det planteproduktion, som for det meste var hvede. Her stod
arbejdet meget på såning og ellers alt forefaldende arbejde på gården.
Men efter at have arbejdet i et halvt år var tiden inde til et road trip. Her tilbagelagde vi
over 12.000 km, hvor vi kørte hele vejen langs
kysten og op til Darwin.
Dette var en kæmpe oplevelse, hvor jeg fik en
masse nye indtryk både af landet, men også af
befolkningen og alle andre, der rejste rundt i
landet.
Men ellers vil jeg sige, at de 8 mdr., jeg var af
sted, gik meget, meget hurtigt, og jeg helt sikkert har fået noget med, som jeg vil huske i resten af mit liv.
else..!
ev
var en kæmpe opl
Thorning Dissing
19
FULD FART FREM...
Danni Sørensen 24 år
og selvstændig landmand
Mine interesse har altid været stor for landbrug, i det jeg er opvokset på en gård med
både grise og køer, hvor jeg igennem hele min
barndom har deltaget i arbejdet på gården. Så
der blev grundstenene langt for min fremtid.
Efter 10. klasse startede jeg min uddannelse
på Lundbæk. Jeg blev faglært landmand i
august 2004. Efter 2 måneders skole, valgte
jeg min første praktik med 750 søer, som jeg
blev bidt af at arbejde med. Så tog jeg på modul 1b og modul 2, og i juni 2008 blev jeg
færdig som faglært landmand med nogle
pæne papirer fra skolen og pæne anbefalinger
fra praktikken. Så var landbrugsuddannelsen
blevet lavet om, så jeg kunne først starte på
Produktionsleder til februar 2009.
Jeg har altid gerne villet til Australien for at
prøve kræfter som landmand i udlandet og
rejse rundt, så nu var tiden til det. Jeg tog beslutningen om at tage af sted, det blev sammen med min kæreste. Vi valgte at starte
med at arbejde i 4 mdr. og slutte med at rejse
rundt i 2 mdr. Vi fik arbejde ved en landmand
i det sydlige Australien med 350 køer og 1200
ha., hvor vi boede hos familien. Det var en
spændende oplevelse på både godt og ondt.
Efter de 4 måneders arbejde, rejste vi så rundt
i Australien i en bil, som vi havde købt, da vi
arbejdede hos familien. Det er fantastisk så
vidt forskellige naturattraktioner, der er i det
land. Inden vi tog hjem til Danmark var vi på
New Zealand i 14 dage for at opleve naturen
der. De 6 måneder vil vi aldrig glemme, og er
glade for at vi tog springet ud i det. Det burde
være en del af praktikken i landbrugsuddannelsen. Vi kom hjem 31. januar 2009, hvor jeg
startede som Produktionsleder 2. februar, så
det var lige på og hårdt. Efter dette modul tog
20
jeg Virksomhedslederen og var færdig med
dette d. 31. januar 2010. Så havde jeg fået
nok af skole, så der skulle ske noget andet, for
der var noget, som ventede derhjemme!
Vi havde lavet generationsskifte på familiegården, min bror og jeg var enige om, at vi skulle
være 5. generation på Store Vognsbæk. Så fra
1. januar 2010 fik vi skødet på ejendommen
med de 100 søer med slagtesvin og 40 malkekøer. I denne drift ville der ikke være fremtid i
for os to, vi ville ikke kunne have nogen ansatte, så vi ville komme til at gå alene med det,
og ingen mulighed for at tage fri. Men man
kan også sige, at det var heldig, det ikke var
større. For så var rammerne låst fast, og der
var måske nogle nyere stalde, vi skulle benytte. Så mulighederne for at bygge et helt nyt
staldanlæg stod åben. Så der har vært mange
tanker i gang om, hvad vi skulle og ikke skulle.
Vi besluttede os for, at der skulle udvides på
soholdet, da det var der, vores store interesse
var. Dette er den største og vigtigste beslutning, vi har taget i vores liv. Ved sådan en beslutning er det vigtigt med et godt bagland,
som giver fuld opbakning igennem hele forløbet. Fra første ide, har banken støttet godt op
om projektet. For har man sagt A til sådan en
beslutning, bliver man også nødt til at sige B,
der er ingen fortrydelsesret, når man står midt
i det. For det hele er ikke kun guld og grønne
skove, der er både op og mange nedture i sådan et forløb. Der er ikke andre end dig selv
til at komme videre. Nå - men vi tog beslutningen om det allerede i 2008, så vi sendte
en ansøgning ind om tilladelse til at bygge
til 1200 søer i et bar-marks-projekt i oktober
2008. Det var godt at være i god tid med det,
det kunne tage 2 måske 4 år, inden man fik
tilladelsen. Men sådan var det bare ikke for os,
inden for 12 mdr. stod vi med tilladelsen til at
bygge vores drømmeprojekt! Vi stod med tilladelsen sidst i september 2009, og banken
havde givet grønt lys. Så var det bare med at
komme i gang med at planlægge projektet i
detaljer! Vi havde valgt 4 firmaer, som skulle
give tilbud på projektet, så vi fik holdt mange
møder og skrevet ting ned i mindste detalje.
Hver en aftale skal skrives ned, det vil man aldrig fortryde. Hvis man skulle ryge i uenigheder undervejs, så er der ikke noget at diskutere. Vi fandt firmaet, som skulle bygge for os
og lavede kontrakt.
4. Maj 2010 gik den første maskine i gang
med jordarbejdet, og der skulle flyttes meget
jord. Vi bor på en bakke, så det var vigtigt,
at vejret var med os, for at dette jordarbejde
kunne lade sig gøre. Vi var heldige med vejret
hen til midt i august, hvor det meste af udgravningerne var færdige. Så begyndte vejret
at spilde ind med store mængder vand, dette
gav store problemer, og rykkede tidsplanen
lidt. For at gøre ondt værre, kom der sne sidst
i november, så der var meget dobbelt arbejde
for håndværkerne! Man må give dem - de
gjorde virkelig deres til, det skulle være færdig,
for vejret var skrækkeligt at arbejde i! Vi holdt
åbent hus den 27. januar 2011, omkring en
måned efter tidsplanen. Dyrene kom den 2.
februar, dem havde vi udskudt ca. 14 dage.
Dette var en speciel oplevelse, som man kun
får en gang, at se den første gris komme ind
af døren og ind i sin nye stald!
Noget man aldrig vil glemme - dette øjeblik.
Nu var dyrene kommet, så kom den lange indkøring af bedriften. Alt var nyt og skulle bare
virke fra første dag, nu hvor dyrene var kommet. Der er en vis spænding sådan en dag,
den første fodring var klokken 3 om natten,
så der var nogle folk fra fodreanlægsfirmaet,
som havde haft en lang dag med at få det
hele til at virke.
Efter 4 dage hvor dyrene var faldet til ro, startede vi med at inseminere, og vi fik løbet 130
dyr. Så var det bare at vente 115 dage. Den
1. juli fik so nr. 9 14 pæne grise. De blev godt
overvåget - de første hold med spænding. 32
dage efter kom SPF efter 1450 stk. 9 kgs grise.
Så det var op kl. 05.00 og bare i gang, dette
var en god følelse at få de første grise sendt
afsted. Men også rart med tanken, nu begynder der, at komme indtægter ind, i stedet for
at pengene bare skal ryge ud at kassen igen
og igen. Vi fik lavet den første e-kontrol d. 2.
oktober, den viste 29,2 producerede grise pr.
årsso (kun 1. lægs søer), dette var vi godt tilfredse med.
Så I dag står jeg som selvstændig landmand
sammen med min bror, med en stor drengedrøm der er gået i opfyldelse via den nye
stald til 1200 søer. Der har været hårde og
gode tider, men man lærer nok mest af de
hårde tider. Det er dem som giver erfaringen!
At vi er 2 om dette,ser jeg som en stor styrke,
vi er altid 2, når der opstår problemer. Det ville
ikke være spændende at være alene om dem
alle sammen i sådan en opstart. Så ser jeg tilbage på de sidste 6 år, må jeg sige, at det har
vært nogle spændende år og det har vært fuld
fart frem af!
byggeriget
Se flere billeder fra
www.vognsbæk.dk
21
økologidage på NJYLLS
For 3. år i træk havde vi allieret os med Økologisk Landsforening, med henblik på at få to
dage i økologiens tegn. Dagene afholdes for
alle 2. Hovedforløbselever, uanset om de har
hovedinteresse i planter, svin eller kvæg. Det
er en god måde for både elever og undervisere at få et økologiinput til undervisningen.
Skolens holdning er, at økologien selvfølgelig
skal være en integreret del af undervisningen,
men et par fokus dage på økologi, kan være
medvirkende til, at både elever og undervisere
har nogle fælles oplevelser vedr. økologi, som
der kan bygges videre på i undervisningen.
Eleverne på både hovedforløb og overbygningsuddannelserne laver ofte projekter eller
eksamensopgaver med basis i økologiske bedrifter. På skolen synes vi, det er den bedste
måde at få mere økologi ind i undervisningen
på, for i større projekter får eleverne indblik i
den samlede bedrift.
Den første dag fik vi alle et oplæg vedr. økologiens historie og den udvikling, der er i
afsætning af de økologiske varer. Resten af
dagen blev brugt på besøg på to økologiske
bedrifter. Kvægbesøget fandt sted hos Per Rytter og svinebesøget hos Mogens og Preben
Drastrup. Under besøgene var der god tid til
at se de alsidige bedrifter, høre om omlægning til økologi, den økologiske tankegang og
de udforinger økologien står overfor.
22
Skolens køkken havde fået til opgave at lave
økologiske madpakker til dagen, og dagen
efter at servere en to retters økologisk middag til alle skolens elever. Køkkenet løste
denne opgave super fint, og der var en god
snak blandt eleverne vedr. smagen i æblerne,
kvaliteten i de forskellige spegepølser m.m.
Generelt var erfaringen, at alt kan indkøbes
økologisk, men måske i mindre mængder og
ved andre leverandører end normalt.
Økologidag 2 blev brugt på en livlig debat
mellem eleverne og de landmænd, vi besøgte dagen før. Eleverne blev inddelt i mindre grupper, og fik nogle spørgsmål, som de
skulle forholde sig til. Der blev luftet nogle
af de fordomme, som der stadig kan være til
økologi.
Igen kan vi konstatere, at det er et par gode
dage for alle – dagene er med til at sætte fokus på økologi som en naturlig del af dansk
landbrug.
Charlotte Haahr
GF’erne i husdyrpraktik
Som en del af undervisningen på grundforløbet, skal eleverne i husdyrpraktik både med og
uden lærer. Praktikken med lærer foregår både
ved kvæg og svin, så eleverne får basisviden
om begge produktionsdyr.
Som faglærer er det en god afveksling til de almindelige teoritimer og for eleverne er det altid
en sjov og spændende oplevelse at få lov til at
”have fingrene i lorten” selv. Kvægpraktikken
er fordelt over emnerne sundhed, reproduktion og fodring. Svinepraktikken indeholder
emnerne farestald, reproduktion og adfærd.
Eleverne skal ud på bedrifterne og samle så
mange oplysninger som muligt ud fra de givne
opgaver, således de kan sammensætte en mindre rapport om besøget. Disse rapporter er
portfolieopgaver, hvilket betyder, at de indgår
som pensum til eksamen. Det medvirker til, at
selv de mest hardcore svineinteresserede elever
også finder kvægbedriftsbesøgene meget relevante og langt de fleste gange, kommer der
nogle fine produkter ud af anstrengelserne.
Som et helt nyt (og indtil videre lovende) projekt, har vi i år lagt op til, at eleverne selv skulle finde en landmand og lave en aftale om et
3 dages praktik ophold. Dermed kan eleverne
selv bestemme, hvilket dyrehold de ønsker at
passe. Denne gang er det en anderledes slags
opgaver, eleverne har med ud. Her skal de
tage en del billeder og/eller små film indenfor
valgte emner, som de så skal sammensætte til
en film, der fremlægges for de andre i klassen.
Formålet med projektet er, eleverne kommer
ud og lave noget, som de brænder for, og
som de synes er spændende at vise frem for
klassekammeraterne. Derudover mener vi, det
giver selvtillid (og måske en kommende praktikplads?), at eleverne selv skal skaffe deres
praktikpladser, og sidst men ikke mindst forventer vi også større tilfredshed blandt eleverne og ikke mindst landmændene, vi arbejder
sammen med. Ud af ca. 60 elever er der kun
8, som vi skulle hjælpe med at finde en plads,
så derfor tillader vi os, uden at kende udfaldet
af projektet, at være lidt selvglade, for det mener vi, er et godt resultat.
I skrivende stund er det i morgen og resten
af ugen projektet kører, så vi håber på rigtig
gode resultater, så vi kan gentage succesen
næste år.
På vegne af staldpraktik-teamet
Ann Freja Mørch
23
å...
g
t
e
d
n
a
k
sådan
Da jeg var færdig med virksomhedslederuddannelsen d. 29. januar 2010, troede jeg, at
jeg skulle tilbage og passe mit arbejde som
fodermester. Et job som jeg havde haft i over
5 år og fået orlov fra i et år, for at færdiggøre
min uddannelse. Min kæreste Heidi var gravid med vores første barn, så jeg så frem til at
komme tilbage på arbejde og få en stille og
rolig hverdag igen.
Der gik dog kun 14 dage, inden vores planer
blev lavet en hel del om. En aften ringede min
far og sagde, at der var en nabogård til salg;
en ejendom med 130 køer og 85 ha jord. Vi
begyndte at undersøge mulighederne for at
købe ejendommen. På det tidspunkt var næsten alt ejendomshandel gået i stå, og det var
ikke nemt at få lov at låne penge nogen steder.
Vi tog en snak med Sparrekassen, som heldigvis bakkede op om projektet lige fra start.
Efter mange timers snak frem og tilbage blev
Heidi og jeg enige om at købe ejendommen,
Toftegård. Vi overtog gården d. 12. april
2010, kun 2 måneder efter den var kommet til
salg, det gik stærkt det hele!
Siden 1976 har min far og farbror sammen
drevet I/S Hedelund, et af landets første I/S’er i
landbruget. Dette foretagende er jeg nu kom-
24
met med i, som på sigt er meningen jeg skal
overtage.
På Hedelund har vi udvidet pladsen i den eksisterende stald med 50 ekstra sengebåse, så
der nu i alt er plads til 230 køer. Disse sengebåse er skabt ved at sløjfe nogle kviepladser.
Her på Toftegård har vi lavet om, så vi har
plads til alle kvier, fra de er 3 måneder. Nogle
køer er flyttet på Hedelund, og resten er blevet solgt. Dvs. at vi nu udelukkende har kvier
her hos os. Vi driver i alt 330 ha. jord, hvoraf
ca. 90 ha. er forpagtet. Udover os tre ejere er
der to fuldtidsansatte, én på halv tid samt én
weekendmedhjælper hver anden weekend.
Vi er mange folk, men da de 230 køer bliver
malket i en 2x8 malkestald, halvdelen bliver
malket tre gange, og kvier og køer er på hver
sin ejendom, er vores bedrift ret tidskrævende.
Det er derfor nødvendigt med de mange folk.
Ydelsen er faldet lidt, efter vi har blandet køer
fra 2 besætninger, og det gør det ikke nemmere, at majsen fra sidste år ikke er af god nok
kvalitet. Ydelsen ligger dog stadig over 13.000
kg. mælk pr ko, så vi klager ikke.
Det hele lyder jo meget enkelt, men der var da
også udfordringer undervejs. Selvom Sparrekassen havde givet grønt lys, så ville kreditfor-
eningerne gøre næsten alt for at undgå udlån
til landbruget på det tidspunkt. Ejendomspriserne havde taget en ordentlig rutsjetur, og
der var stor usikkerhed om, hvad der ville ske
fremover. Det lykkedes at få en finansiering på
plads, men jeg måtte dog have et lidt større
banklån, end vi havde budgetteret med. Derimod var jeg så heldig, at være én af de sidste, der fik YJ-lån med den gamle bidragssats.
Reglerne blev lavet om meget kort tid efter, så
det i dag er næsten håbløst at få YJ-lån.
Det har været en meget spændende proces vi
har været igennem for at blive selvstændige,
og jeg har lært meget. Jeg er helt sikker på, at
det har været en stor fordel, at jeg gik lige fra
virksomhedslederen og ud for at etablere mig.
Alt det man har lært er stadig frisk i hukommelsen, og der er ikke kommet en masse nye
regler, man skal forholde sig til. Så har man
muligheden for at tage det sidste af sit skoleophold, lige inden man har planer om at etablere sig, kan jeg kun anbefale dette. Har man
mod og lyst til at blive selvstændig, er det bare
med at komme i gang, da jeg tror, at det er
nemmere at låne penge igen.
Vi har i hvert fald ikke fortrudt vores beslutning, og vi er faldet godt til på Toftegård.
Heidi er næsten færdig med sin uddannelse
som lærer, og vores lille dreng Karl er allerede
blevet 1 år, så tiden går stærkt.
Landbruget er et erhverv, hvor der hele tiden
sker forandringer, og man er sjældent klar
over, hvad morgendagen bringer af nye regulativer, finansieringsmuligheder mm. Men det
er et spændende erhverv at arbejde med, og
vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer.
Morten Egedal
25
re
e
d
e
l
s
d
e
mh
o
Virks
i Bruxelles
26
Da Agro 40
Klassen tog afsted tidligt tirsdag morgen
med færgen fra Frederikshavn. Da klassen
ankom til Sverige, skulle vi køre med bus
helt op til et stort travcenter, der var meget
berømt i Sverige. Der så vi alle de faciliteter og kørebaner, som de øvede på, og den
store bane som de holdt konkurrencerne
på. Vi kørte videre op til landbrugsskolen i
Uddertorp. Klassen kom til rette inde i gymnastik hallen, hvor vi fik lov at slappe lidt af.
Så var der aftensmad, typisk svensk mad
som ingen af os rigtig vidste hvad var. Så
var dagen slut og hele klassen gik til ro.
Onsdag morgen skulle vi ud og se hele
skolen. Klassen blev delt på nogle forskellige hold med nogle elever fra skolen, som
gik rundt og forklarede, hvad de forskellige
ting var, og hvorfor de havde dem. Skolen
var meget speciel i forhold til Lundbæk, fordi de selv havde så mange marker, dyr og
maskiner. Omkring middagstid skulle klassen ud at sejle i kano på en svensk å, det
var en rigtig flot og hyggelig tur.
Om aftenen da vi igen var på skolen,
skulle vi ud og bowle. Det var en hyggelig tur,selvom at turen hjem til skolen igen
forgik på gå-ben i øsende regnvejr. Torsdag
var i Sverige
morgen skulle der ryddes op og pakkes
sammen. Da alt var pakket og ryddet op
skulle vi ud og se en stor planteavler. Det
var en mand, som dyrkede alle mulige forskellige sorter, og havde mange store maskiner, så det var rigtig spændende. Derefter skulle vi ud og besøge en svinegård. Der
blev eleverne pakket ind i plastikjakker og
hætter til håret, så vi ikke stank af svin, når
vi senere skulle med færgen. Svinegården
var lidt speciel i forhold til andre, for man
lejede søerne, som skulle fare, og så beholdte man grisene. Efter grisene var blevet
fravænnet, sendte man soen tilbage igen.
Efter svinebesøget gik turen hjemad, og
alle var trætte og klar til at komme hjem.
Færgen ankom til Frederikshavn omkring
22-tiden, og det var en god afslutning på
en god tur.
27
Det nye hus
Vi var glade, da vi på første dag blev informeret om, at vi skulle bo i det nye hus, når
det stod klart. Vi blev indlogeret på et værelse i Uglefløjen, indtil det nye hus var klar
til os. Efter godt 3 uger stod værelserne klar
til indflytning, og vi flyttede ind en eftermiddag efter skole. Ved indflytning stod de
store værelser næsten tomme, der var kun
en seng i hver side af værelset, som i det
store rum ikke synede af meget. De første
nætter var det næsten mærkeligt at sove i
et rum, der var så stort, men efter et par
nætter havde vi vænnet os til de nye omgivelser i det store lyse rum, selvom pladsen omkring os var lidt overvældende. De
følgende uger kom der ad flere gange nye
møbler til os, hvilket Niels Quist orienterede
os om i spisesalen. Vi slæbte selv møblerne
op til huset.
I de følgende uger efter vi var flyttet ind,
besøgte håndværkerne jævnligt huset,
både for at se hvordan huset ved siden af
skulle laves og for at lave den sidste finish,
samt ordne de sidste ting. I skrivende stund
28
lægger håndværkerne den sidste hånd på
det udvendige omkring huset.
Nu hvor vi har tilvænnet os de nye omgivelser, er vi rigtig glade for at bo her. Når man
kommer fra skole og skal lave lektierne, kan
man sidde ved skrivebordet og nyde den
gode udsigt udover hele skolen igennem
de store vinduer. Herudover nyder vi vores
fællesareal i form af køkken og fladskærm,
som danner rammer om mange gode timer med film, hygge og fællesskab, såvel
som fælles hjælp omkring lektierne.
Rengøring og oprydning står vi selv for i
huset, såvel på værelser som på fællesarealerne. Vi lever i huset under begrebet frihed
under ansvar, det vil sige, at vi faktisk er
selvstyrende, og derfor selv har udarbejdet
fælles regler og lavet planer for rengøring
af husets fællesarealer.
I huset Viben hvor vi bor, er der 5 to-mands
værelser og 2 enkeltværelser. Vi bor i alt 11
mennesker i huset.
Torben & Mikkel
Indflytning
011
Rumæniens tur 2
Danskproducerede foderanlæg på Premium Porc
Turens hotel. Typisk beton-kommunistisk arkitektur
Den danske driftsleder på Agricocora, Hans Poulsen,
fortæller om hvededyrkning i Rumænien
Imponerende ”mørkegrøn”
maskinpak på Agricocora.
Arronderingen er lidt af et problem for de
store, nye udenlandske jordbesiddere –
ca. 80 km fra den ene til den anden ende.
er var bare styr på
D
sagerne i Agricocora’s ”kemiskab”
Den lerede jord gav problemer for bussen
29
1. HF. 2011
30
”Man skal holde hvad man lover”
Talemåder er vi mange, som er blevet opdraget efter, og da Redaktøren for Årsskriftet bad
mig skrive et indlæg, faldt det mig slet ikke i
hu, at der altid er en deadline, som skal overholdes. Derfor opfylder jeg nu i en sen nattetime mit løfte, selvom at netop brudte løfter
er vældigt oppe i tiden efter den nye regering
er tiltrådt.
Næsten alt, hvad der blev lovet under valgkampen, er nu taget af bordet, og set ud fra
en landmands synspunkt er der måske kun
de 12 minutters ekstra arbejde, som vækker
glæde, da de fleste af os nok mener , at vi arbejder rigeligt i forvejen.
Alligevel vil der være tiltag i den nye regerings
planer, som vi skal være opmærksomme på.
Udover Vandmiljøplanerne og en mere grøn
produktionsform, kan et EU forslag, Den
grønne komponent, meget vel få stor betydning for selve driften hos den enkelte landmand.
Vandmiljøplanerne blev sat i værk under den
forrige regering, men massive protester, ikke
blot fra landmænd, men også fra specialister
uden for landbruget, har sat en vis dæmper
på den hastighed, hvormed planerne skulle
implementeres. Netop i år er det 25 år siden
det størst justitsmord på et erhverv blev gennemført. I 25 år har en række danske politikere og forskere gjort kvælstof til miljøskurk
nummer ét, selvom internationale forskere i
årevis har erklæret kvælstofbekæmpelsen for
en død sild, når målet er at skabe et perfekt
miljø for planter, dyr og mennesker.
Måske den nye regering er blevet klogere,
især da Danmark er det eneste land i verden,
der fokuserer på kvælstof som den store miljøsynder. Ikke alle 100 mia. kr., som vandmiljøplanerne indtil nu har kostet, er dog spildt.
Vi har lært at bruge staldgødning på en mere
optimal måde, og vi bliver også nødt til at
forholde os positivt til de grønne tiltag, som
regeringen utvivlsomt vil fremkomme med. Vi
må dog aldrig gå på kompromis med fagligheden. Vi skal til enhver tid kunne tilbagevise
ikke saglige angreb med faktuelle faglige oplysninger.
Det er dog ikke kun regeringen, som vil ændre
på landbruget. EU’s nye landboreform indeholder bl.a. ´Den grønne komponent´, som
meget vel kan få stor betydning for selve driften hos den enkelte landmand.
Den grønne komponent består af tre elementer, der hver især stiller krav til, hvordan hver
enkelt landmand skal drive sine marker.
Afgrødevariation
Et krav om mindst tre forskellige afgrøder
hvert år, hvor den enkelte afgrøde maksimalt
må udgøre 70 pct. af omdriftsarealet og minimum 5 pct. Dette krav vil hovedsagligt ramme
de mindre bedrifter. Ifølge opgørelse fra Videncentret for Landbrug vil op mod 75 pct.
af bedrifterne under 20 ha. skulle ændre sædskifte på grund af disse krav, mens tallet kun
er ca. 8 pct. for bedrifterne over 100 ha.
Miljøfokusarealer
Et krav om 7 pct. miljøfokusarealer vil ramme
meget skævt. Hvis en bedrift i forvejen har
vandløb eller udyrkede arealer, ventes dette
at kunne tælle med, mens andre bedrifter skal
tage arealer ud af drift for at opfylde kravene.
Dette kan få betydning i husdyr tætte områder, hvor nogle, på grund af kravet, skal ud
at finde nye arealer til udspredning af husdyrgødning.
Permanent græs
Det er fortsat usikkert, hvad der ligger bag
kravet om opretholdelse af permanente græsarealer fra 2014. Desuden er det også uklart,
hvad definitionen af permanent græs bliver.
Men hvis det ikke bliver tilladt at omlægge
og så arealerne til med græs, vil det ramme
mange kvægproducenter.
forsætter næste
side...
31
e,
Vi skal blot hold
hvad vi lover
Desuden rammer kravet landmandens frihed
til at disponere over egne arealer, og det vil
reducere værdien af bedrifter med meget vedvarende græs.
Hvad kan den enkelte landmand
så gøre fremadrettet?
Vi skal være omstillingsparate.
Energiafgrøder vil fremover komme til at udgøre en stadig større andel af afgrødesammensætningen, enten til brug i biogasanlæg eller til
fremstilling af bio-brændstof. Om det skal være
kløvergræs, sukkerroer, pil, popler, elefantgræs,
hamp eller en hel anden afgrøde, har jeg ikke
indsigt nok til at kunne se. Forhåbentlig er vore
forsøgsinstitutioner på forkant med tiden, både
hvad angår afgrøder, men også den måde vi
fremover behandler jorden på.
Vore staldsystemer skal opfylde et stadigt stigende krav om dyrevelfærd, men samtidig
være bæredygtige.
Sidste sommer havde vi på Lundbæk besøg af
en israelsk arkitekt, Yehuda Sprecher, og hans
brændende begejstring for kompost stalde fik
også vakt stor interesse blandt vores Agrarøkonom studerende. En del af holdet rejste
på eget initiativ til USA, hvor de så, hvorledes
kompost stalde kan indrettes.
Vi har dog ikke samme mulighed for at skaffe
billigt savsmuld til opbygningen af kompost
systemet, som amerikanske landmænd har,
men andre former for organisk materialer kan
også bruges. Her er der brug for innovation
og nytænkning.
Selvom disse staldsystemer til fulde opfylder
kravene om både dyrevelfærd og bæredygtighed, er det desværre ikke alle danske landbrugs organisationer, som er med på ”noderne”. Økologerne har dog taget ideen med
kompoststalde til sig.
32
Produktion og afsætning af vore produkter skal være mere gennemsigtig
Afsætning af vore produkter har siden starten
af andelsbevægelsen været udenfor landmandens egentlige indflydelse. Vore andelsselskaber har gjort et stort arbejde med at fremstille
og sælge ensartede produkter, som var produceret af forskellige landmænd. Men med den
strukturudvikling som landbruget har gennemlevet de seneste årtier, er der nu behov for
en ændret strategi. Nu skal de ensartede produkter kunne differentieres og markedsføres
individuelt. Og med en stadig stigende interesse fra forbrugerne om fødevarers oprindelse og sporbarhed og dermed også fødevaresikkerhed, kan det undre mig, at forbrugerne
ikke får alle de oplysninger om de fødevarer, vi
producerer, og som de køber.
Det burde være muligt for forbrugeren at spore produkterne ud til den enkelte landmand
og se alle de oplysninger vi i forvejen har om
de enkelte dyr. En QR stregkode på emballagen og en nyere mobiltelefon er såmænd alt,
hvad der kræves for at få alle relevante oplysninger frem, - men måske det er detailhandelen, som er imod gennemsigtigheden?
Vi skal fortsat udvide vores horisont
Der er desværre en generel tendens til at flere
og flere unge fra Danmark vælger udlandet fra, når der skal indhentes ny inspiration
og viden. Heldigvis er Lundbæk elever helt i
front, når det gælder om at rejse udenlands
på kortere eller længere studieophold. Vi er
den landbrugsskole i Danmark, som har flest
elever på udveksling eller på arbejde i udlandet. Ikke blot opnår de unge, der rejser ud, et
udmærket kendskab til sprog, men hvad der
efter min mening er vigtigere, også et stort
netværk. Et netværk, som fremover vil få stor
betydning både for den enkelte, men også for
erhvervet som helhed. Så måske ser fremtiden
ikke så sort ud som nogle frygter.
Frederik
n
e
ft
a
rch
o
k
n
e
mort
Dykker aften
33
Turen går til USA
Mit navn er Jesper H. Laden. Tårs.
Jeg har taget hele min landmands uddannelse på Lundbæk, og blev færdig som virksomhedsleder i januar 2011. Da jeg var færdig
som virksomhedsleder, kunne jeg mærke at
der skulle ske noget! Jeg havde taget modul
2, produktionsleder og virksomhedsleder lige
efter hinanden og var måske blevet en lille
smule skoletræt. Derfor besluttede jeg mig for
at jeg ville ud at opleve noget af den store verden, nærmere bestemt USA.
Jeg tog af sted først i april sammen med en kammerat, vi havde
fået arbejde på den samme farm
i det nord vestlige Minnesota, og
opholdet er på ca. 8 måneder.
Farmen jeg arbejder på er lidt speciel, da det
er en dansker Esp Christensen der ejer halvdelen af jorden og en amerikansk farmer der
ejer den anden halvdel, de driver i alt 3000ha
sammen. Den danske farmer er driftsleder for
den amerikanske farmer, da han også har en
farm i det midt vestlige Minnesota, hvor han
yderlige driver 3000ha. Den amerikanske farmer har efternavnet Yaggie. Yaggie familien
er på 4 brødre plus deres sønner som driver
lidt over 20.000ha tilsammen. Yaggie familien
har deres egen kornelevator, laver selv såsæd
og har kemikalie handel som er et stort foretagen. Yaggie familien har hvert år dansker som
kommer over for at arbejde, nærmer bestemt
10 dansker hvert år. De er glade for dansk ar-
34
bejdskraft fordi de er stabile og lærenemme.
Esp som jeg arbejder for kom til USA for 20
år for at opleve noget nyt, men han blev så
bidt af livsstilen og landet at han bosatte sig
her over.
Hvordan driver de så landbrug i Minnesota.
Farmen jeg arbejder på er en ren planteavls
farm hvor vi driver ca. 3000ha med hver slags
afgrøde: brød hvede, malt vårbyg, sojabønner
og majs. Majsen bliver solgt til et stort lokalt
firma der laver bio brændstof også kaldet
ætanol. Majsarealet er eksploderet de sidste
par år herovre, fordi den amerikanske regering
har sat et krav til brændstof producenten om
tilsætning af ætanol, og den amerikanske regering giver ligeledes støtte til majs som bliver
bruget til ætanol. Landbrugsstøtte eksisterer
også herovre, men ikke som vi kender det
hjemmefra, herovre er den mest brugte støtteordning til brakmarker, ligesom i DK, men
også andre støtteordninger fx hvis du undlader at lave jordbearbejdning om efteråret.
Med hensyn til regler og den slags har de
amerikanske landmænd også regler som de
skal overholde og følge, men ikke så mange
som vi har i lille DK. Vådområder og naturparker kender de også til herovre. Med hensyn til
vådområder og naturparker berører det farmeren, bare ikke i samme grad som derhjemme. Herovre er disse ting til at snakke om, da
de er udpeget på lokal plan, af lokale folk,
der kender området. Ikke som derhjemme,
hvor det forgår fra et skrivebord! Sprøjteplaner skal der også laves, men det er kun for de
skrappe midler til fx bekæmpelse af insekter.
Sprøjtebevis/certifikat skal man have for at
sprøjte lovligt, det skal fornyes hver 3 år med
en prøve som vi kender det, bare i en blidere
udgave hvor man selv kan bestemme om man
vil lave en prøve derhjemme eller på det lokale
landbrugskontor.
Hver søndag formiddag er der et lands dækkende farmer program på TV, der fortæller de
om hvad der sker af nye ting inden for planteavl. Fx nye sprøjtemidler, jordbehandling
og gødning mm. I det program er Danmark
blevet nævnt flere gange, som et skræk eksempel. Det er især den stramme gødnings
og sprøjte politik som de har fremhævet. Her
gøres der også opmærksom på hvor godt de
har det i USA, og siger samtidig at de ikke skal
misbruge de frie muligheder for brug af gødning og sprøjtemidler mm.
Økonomien i planteavl er meget god herover,
det har den sådan set været de sidste 5år ca.
og fremtiden ser meget lys ud. Ser man på
afregningsprisen på afgrøder er det ca. det
samme som derhjemme, da det er det globale marked som der handles på, ligeledes er
gødning og kemi det samme. Det der gør en
forskel er lønnen, jordpriser mm. Lønninger
ligger fra 50kr/time til 100kr/time. Jordprisen
ligger fra 15,000 til 50,000kr/ha. men så skal
man bare lige huske på at udbytte ikke er 8
tons hvede pr ha, men nærmer 2 til 4 tons.
Dernæst er jordprisen heller ikke højere end
det kan forrente sig selv, plus at der er en lille
prisstigning på jorden. Alt i alt er USA et meget landbrugsvenligt land, hvor det ikke pånogen måde opfattes negativet at arbejder i
landbruget tværtimod, og befolkning har en
god forståelse for landbrugets vigtighed for
samfundet.
Hvad har jeg så fået ud af at tilbringe 8 måneder i USA.
Mit engelsk var ikke det bedste da jeg tog
hjemmefra, men det har fået et gevaldigt løft
som jeg kan bruge i fremtiden. Dernæst har
jeg lært en ny kultur at kende, se og tænke
anderledes på tingene. Fx det vi ikke når i dag,
når vi nok i morgen. Jeg er ligeledes kommet
til at tænke over om det er i Danmark min
fremtid ved landbruget skal være, eller jeg skal
kigge til udlandet.
I sommers var jeg på ferie i ca. 4 uger, hvor
jeg har set og oplevet en del af USAs store seværdigheder som Las Vegas, Los Angeles, San
Francisco og den stor variation i den flotte naturen. Jeg har fået en god faglig oplæring i at
drive landbrug i USA som jeg kan bruge derhjemme, og ikke mindst et netværk herovre
som jeg kan bruge til blandt andet få faglig
viden i fremtiden.
Til jer som bare går og tænker på at ville ud at
se og opleve verden, kan jeg kun sige tag af
sted, det er sundt og inspirerende, at komme
ud, at opleve andet end lille Danmark, og man
lære at klare sig selv. Jeg kan kun opfordre til at
tage af sted, hvis det er sproget man synes der
er en hindring er det uden betydning, amerikanerne er meget hjælpsomme og tager sig gerne tid til at forklare tingene. Hvis du har lysten
til at komme afsted er du meget velkomme til
at kontakte mig på telefon nr. 2125 0453. så
vil jeg gerne være behjælpelig med kontakten.
Inden jeg vender hjem til lille DK går turen til
New York og Washington DC mm.
De bedste hilsner
Jesper H Laden.
35
2. HF. i Italien
Vi har været en tur i Italien, og fået oplevet
en masse, og set en masse spændende ting.
Vi startede ud mandag morgen d. 24/10-11
med afgang fra Lundbæk kl. 8:00. Vi landede
i Milano kl. 14:30.
Derefter blev vi kørt i bus ud til Same Maskinfabrik, hvor vi så, hvordan traktorerne blev
bygget op fra bunden af. Under navnet Same
hører Lamborghini, Deutz og Hürlimann. Der
var traktorer fra alle årstal og modeller helt tilbage fra starten af 1900 tallet.
Efter besøget på Same blev vi kørt til hotel
Astoria i Garda, og blev indlogeret der.
Tirsdag; Vi havde fået en rigtig god guide,
som vidste alt om Italiens historie og opbyggelse. Bl.a. at vinstokke står i op til 4-5 år, før
de begynder at give lidt druer, og op mod 6-7
år før de begynder at give godt med druer.
Oliventræerne skal stå i ca. 40 år, før de giver
oliven.
Vi var ude at se en lille svineproduktion, som
havde 150 søer med fuld slagtesvineproduktion. Ca. 11 levendefødte og 26 producerede
grise pr. årsso. Han fortæller, at hans ejendom
er af god kvalitet, og han får 2,3 euro pr. kg
slagtet vægt. De bliver slagtet ved 130 kg.
Samme dag var vi inde at se og smage på en
36
vinavlers produkter bl.a. oliven og vin. De har
15 ha, som de høster i oktober, og det er en
speciel sort, som kun blev dyrket i det område.
Her var der også en høj kvalitet på deres produkter.
Onsdag var vi på besøg på et mejeri, hvor der
blev produceret ost. En produktion på 5000
oste om året af ca. 35 kg pr. stk. Vi så hvordan
osten blev lavet helt fra bunden af, og hvor
lang en proces det egentlig er. De færdige
oste ligger op til 10-12 mdr., 18-24 mdr. og
32-36 mdr. Og jo mere lagring, jo dyrere bliver osten. Udover osten lavede de også smør.
De bruger 100 liter mælk til 1,8 kg smør.
Risavler; De har 200 ha, hvor de dyrker deres
ris på. Risen skal bl.a. vokse under vand, så de
oversvømmer deres marker i nogle perioder.
Ud af risen skal der bl.a. laves øl, sirup, pasta,
mel og brød.
Onsdag var vi ude at se endnu en kvæg/svineavler men af den større slags. Han fedede
hans tyre fra 400 kg op til 700 kg, hvor de så
blev slagtet. Denne proces tog ham ca. 7 mdr.
Han fedede ca. 40.000 kvier og tyre om året
og med en fortjeneste på 250 euro pr. stk.
Han indkøbte hans tyre og kvier fra Irland og
Frankrig.
Han havde også svin, med en besætning på
1200 søer og fuld slagtesvinproduktion. Hans
svin slagtes ved 180 kg pga. den specielle store skinke, som bruges i Italien. Han havde en
fortjeneste på 50 euro pr. svin og lavede ca.
30.000 om året.
Torsdag havde vi en velfortjent fridag, hvor
vi lavede lidt forskelligt alle sammen. Nogle
tog til marked i Bardolino, som ligger en god
gåtur på 3-4 km væk. Andre tog op for at se
Madonnaen, som ligger på en bjergside.
Om fredagen var vi på besøg på en landbrugsskole, hvor der blev udvekslet lidt erfaringer, og vi blev lidt klogere på, hvordan
deres uddannelsessystem fungerede. De går i
grundskole, indtil de er 15-16 år, for derefter
at kunne vælge og tage på landbrugsskole i 5
år, som kan give adgang til universitetet. I de
5 år de går i skole, er de ikke i praktik ligesom
os. De har nogle få dyr på skolen, som de lærer at passe og studere.
Samme dag var vi ude at se en stor malkekvægsejendom. Han havde 530 malkekøer,
som producerer 34 kg mælk pr. ko i vinterperioden. Han havde indere til at passe sine køer,
da de behandler dem rigtig godt, fordi de ser
dem som et helligt dyr, hvorimod polakkerne
ville sparke dem efter hans mening.
Fredag aften ankom vi til vores nye hotel i
Verona,Trento Albergo, hvor vi skulle være resten af vores tur.
Så kom weekenden som gik med en guidet tur i Verona lørdag, derefter den stod på
shoppetur.
Søndag var vi i Venedig, som var meget fascinerende. Vi fik bl.a. at vide at grunden til Venedig blev bygget ude i vandet, var de mange
krige, som de ville undgå. Derfor byggede de
et nyt samfund, væk fra krigene.
Mandag morgen kl. 7:00 gik turen mod lufthavnen, på vej hjem mod Danmark. Selvom
det har været en rigtig hyggelig og inspirerende tur, glædede vi os vist alle sammen til at
komme hjem til vores familier. Vi siger tak til
lærerne, Gitte Søgaard og Eigil Poulsen for en
rigtig god tur.
37
Turen går til Prag – 1. hovedforløb
Igen i år havde vi valgt at sende 1. hovedforløbseleverne afsted til Tjekkiets hovedstad
Prag. Pga. det dejlige store elevantal var turen
fordelt således, at 1.hf B, 1.hf D og studenterlinjen var af sted i uge 14 sammen med Gitte
Larsen, Eigil Poulsen og Henrik Sørensen. I uge
15 tog 1.hf A og 1 hf. C af sted med Bent Laier, Søren Baggesen og jeg.
Klokken 18.30 søndag aften var bussen fyldt
med forventningsfulde elever og lærer og små
18 timer senere ankom vi til Theresienstadt.
Her mødtes vi med vores danske guide, Henrik, som gav os en guidet tur i koncentrationslejren. Efter rundturen kørte vi videre til Prag,
hvor vi blev indkvarteret på et rigtig fint hotel,
lidt uden for centrum. De var ikke helt klar til
os, men heldigvis var det pragtfuldt vejr, så
Henrik tog os med på en guidet byrundtur.
Prag er og bliver en helt enestående by, som
man kan bruge uendeligt mange timer i bare
med at kigge på bygninger. Efter en god lang
dag i Prag tog vi hjem til hotellet, hvor værelserne og aftensmaden var klar til os.
Om tirsdagen skulle vi på besøg på landbrugsskolen. Eleverne fik et foredrag om skolesystemet og selve landbrugsskolen, hvorefter vi var
ude at kigge på et mindre øvelseslandbrug,
som tilhørte skolen. Efter landbrugsskolebesøget gik turen videre til Skoda fabrikkerne og
Skoda museet. Her fik eleverne set lidt af produktionshallerne og hvor meget, der egentlig
skal til for at lave en Skoda samt det tilhøren-
38
de museum. Vel hjemme på hotellet var der
aftensmad og tid på egen hånd i Prag.
Onsdag startede med en tur på et privat landbrug. Det var en stor kvægbedrift med flere
forskellige malkekvægsracer. Staldene og maskinparken var ikke af nyeste dato, men alt
fungerede optimalt og dyrene var flotte. Landmanden fortalte, at det var hårde tider, derfor var der ikke penge til at bygge nyt, men
at man derimod reparerede en ekstra gang
på det, man havde og håbede på det bedste.
Dagens næste oplevelse var lidt mere turistpræget, vi så nemlig drypstenshulerne i Koneprusy. Det er imponerende, hvad naturen er
i stand til. Ca. midt på eftermiddagen var vi
tilbage i Prag og eleverne havde god mulighed
for at suge til sig af indtryk, få købt gaver og
hvad de ellers havde lyst til.
Den sidste dag i Prag skulle vi besøge et stort
kooperativ - landbrug. Bedriften var en sammensmeltning af 9 mindre bedrifter og udover
at producere den specielle tjekkiske kvægrace,
fandtes der også et biogas anlæg på bedriften. Efter besøget fik eleverne sidste mulighed
for at sige farvel til Prag, inden hjemrejsen begyndte 23.30. Ca. kl. 14.00 fredag hoppede
en stor flok elever og 3 lærer, med massevis af
gode oplevelser, iderige tanker og ikke mindst
mange km i kroppen, af bussen på Lundbæk
og holdt sig en velfortjent påskeferie.
Ann Freja Mørch
39
DM i dyrevelfærd
Svinekongressen i Herning havde lagt op til,
at elever fra forskellige landbrugsskoler skulle
konkurrere på viden inden for svineproduktion. Nærmere bestemt var det i år i dyrevelfærd, eleverne skulle brillere. Konkurrencen
fungerede næsten som spillet Jepardy, hvor
der var 6 kategorier. Til hver kategori var der 5
spørgsmål til henholdsvis 100, 200, 300, 400
og 500 point. Deltagerne valgte en kategori
og et antal point og fik derefter et spørgsmål. Jo større værdi de valgte, jo sværere var
spørgsmålet og svarede de forkert, blev værdien fratrukket på scoreboarded.
Fra Lundbæk deltog vores 2 (kommende) virksomhedsledere Lars Kristensen og Peter Tind
i konkurrencen. De var oppe imod elever fra
følgende landbrugsskoler; Dalum, Kjærgård,
Gråsten, Bygholm og JU Århus. Til at starte
med gik det rigtig godt og Lundbæk-drengene skovlede point ind, et par enkelte forkerte
svar trak lidt i den anden retning. Efter alle
spørgsmål var besvaret, havde Lundbæk 500
point. Finalekategorien blev afsløret - ”VSP’s
40
målsætninger for dyrevelfærd”. Nu skulle deltagerne satse det antal af deres indsamlet
point, de turde. Efter satsningen, hvor Lundbæk med stort mod satsede alt, fik de finalespørgsmålet: Nævn mindst 3 af VSP’s 5
målsætninger for øget dyrevelfærd. Undertegnede blev helt rolig, for om morgen under
årsmødet, blev netop disse 5 sætninger gennemgået og den ene af Lundbæk deltagerne
(jeg nævner ingen navne) notede dem ned.
Tilmed fandt vi dem i et lille hæfte, som der
blev uddelt. Så som sagt var jeg helt rolig…
Desværre tror jeg, den sorte klap gik ned, for
det var ikke helt de samme sætninger, de kære
Lundbæk-drenge havde skrevet ned på deres
svarkort. Så Lundbæk endte med et 0. Det
var de dog langt fra ene om, faktisk var der
kun 2 skoler, der svarede rigtigt og de skulle
endda ud i omkamp, for at finde ud af hvem
der var klogest. Bygholm endte med at løbe af
med sejren. Vi siger tillykke til Bygholm, men i
samme åndedrag ønsker vi revanche næste år
på kongressen.
Ann Freja Mørch
Madlavning som valgfag
På et lærermøde i det tidlige forår snakkede
vi om hvilke valgfag vi kunne udbyde til 1.
hovedforløb. Der har tidligere været afholdt
madlavning i køkkenet og senere i husene,
men husene er beboet af elever og vi har så
mange elever på skolen som køkkenet skal
lave mad til, at der ikke er plads til et madlavningshold. En kollega kom på den ide, at
vi kunne spørge den lokale skole om vi kunne
låne deres køkken – de sagde ja, og dermed
drog 14 elever til Bislev skolekøkken.
Der kunne jo godt sidde nogle som tænker ”hvad har madlavning med landbrug at
gøre”, og det har de jo ret i – det har intet
med landbrug at gøre, og så alligevel alting,
for ”uden mad og drikke – duer helten ikke”.
Efter 1. hovedforløb er der elever som for første gang skal flytte hjemmefra, og nogle skal
dermed til at lave mad for første gang. Nogle
af eleverne har været flyttet et stykke tid, og
efter en periode kan man jo godt blive træt af
mad fra den lokale grill-bar og det bliver nok
også lidt for dyrt i længden!!!
Vi skulle lave mad i 2 dage – lidt af en udfordring at finde menuer hvor eleverne kan beskæftiges i en hel dag. Første dag begyndte
timerne først kl. 10, så jeg valgte, at de skulle
lave ”lette og hurtige hverdagsretter”, så et
par timer senere spiste vi pasta med skinketern
i flødesovs, stegte ris og grøntsager med kyllingebryst og dertil hjemmebagt brød. Maden
smagte godt og der var så meget, at nogle af
Bislev Skoles elever kunne smage maden – stor
succes.
Næste dag begyndte vi kl. 8.00, så der var
længere tid til at lave med i. Hver gruppe skul-
le derfor lave: frikadelle med brun sovs, hakkebøf med bløde løg, farsbrød med barbequesovs samt kogte og stegte kartofler desuden
en budding til dessert og til sidst en kage til
kaffen. Der var noget at få planlagt således
at alt blev færdig til rette tid, og at vi alle
kunne spise sammen. Det var sjovt at, se hvordan nogle elever begyndte at regne baglæns
på tiden for at planlægge arbejdsopgaverne,
mens andre bare ville lave maden og så håbe
at det hele gik op i en højere enhed til sidst –
mon de planlægger arbejdsopgaverne i stald
og mark på samme måde? Opgaven med at
lave sovs er der næsten aldrig nogen ,der vil
have, så jeg tvang en i hver gruppe til at lave
sovs, mens jeg stod ved siden af – og hvilken
glæde når personen kunne servere en sovs
uden klumper som oven i købet også smagte
godt! En knægt lavede en sovs med bittesmå
klumper i men den smagte super godt, så alle
var enige om, at med den smag var klumperne uden betydning. En anden havde lavet en
kage som lignede en konditorkage og smagte
ligeså. En tredje havde lavet frikadeller med
smag i.
De 2 dage var slut, og havde budt på masser
af god mad, men mere vigtig var de mange
gode oplevelser og små og store succeser hvilket vi jo alle kan bruge i vores hverdag.
41
Jubilarer 2011
20 års
60 års
42
25 års
40 års
50 års
43
Personalet på lundbæk
2011
• Niels Quist-Jensen
• Tinne Sauer
• Mona Stensig
• Anne Johansen
• Anne Hyldgaard
• Ann Freja Mørch
• Asger Jespersen
• Bent Laier
• Charlotte H Pallesen
• Jacob Autzen
• Jørgen Abildgaard
• Kim Malthe Jensen
• Mette Frederiksen
• Mogens Toft
• Søren Ejnar Madsen
• Finn Jensen
• Allan Slot Mortensen
• Erna Thomsen
• Tinne Buus Sørensen
• Birthe Jensen
• Bente Starck
44
• Hanne Hedegaard
• Poul Jacobsen
• Eigil Poulsen
• Birgit Lauridsen
• Frederik Frederiksen
• Gitte Larsen
• Gitte Søgaard
• Henrik Sørensen
• Inge Merete Østergaard
• Natasja R Nielsen
• Pia Colding
• Søren Baggesen
• Søren Staun
• Tine Hvidsing
• Mette Jørgensen
• Sonja Frederiksen
• Birgitte Hansen
• Tur Andersen
• Sanne Jacobsen
• Gitte Kristensen
• Anne Jørgensen
45
11
0
2
S
LL
Y
J
N
a
fr
r
e
v
le
e
s
g
n
Afga
2. Hovedforløb
2. Hovedforløb
2. Hovedforløb
46
2. Hovedforløb
Agrarøkonomer
Agraøkonomer
Produktionsledere
Virksomhedsledere
47
Året der gik i elevforeningen 2011
Efteråret er endnu engang kommet til os med
flotte farver på træernes kroner, ustadigt vejr
og igen i år masser af nedbør. Årets høst er
for os nordjyder i hus, omend med et rimelig
godt udbytte, men mange tanker går til de
landmænd rundt i Danmark, som i år ikke fik
et høstudbytte grundet store vandmasser på
markerne. Set i finanskrisens perspektiv, er det
bestemt ikke en ønskværdig situation, men vi
kan kun håbe på bedre tider, og at sammenholdet mellem landmændene også i en sådan
situation vil vise sin styrke.
Sammenhold er der i hvert fald blandt elevforeningens medlemmer. Der bakkes op omkring
arrangementerne, og alle er altid villige til at
give en hjælpende hånd.
Også i år var der, til generalforsamlingen og
den efterfølgende fest, stor tilslutning. Som
altid dannede Lundbæk Landbrugsskoles spisesal og hal de bedste rammer for festen, og
en stor tak til Lundbæks køkken, som leverede
maden, og til Landbrugsskolens bestyrelse for
lån af lokaler og hal. Generalforsamlingen blev
afholdt efter vedtægterne, og beretningen og
regnskabet blev godkendt. Igen i år oplevede
vi, at mange nye kandidater blev foreslået og
opstillet til foreningens bestyrelse, og valget
medførte, at både kendte og nye personer
blev valgt.
48
Den efterfølgende fest blev ligeledes et tilløbsstykke, og bandet ”Forever Young” skabte en
forrygende stemning gennem hele aftenen.
Der blev festet, danset, snakket, og udbragt
en ”enkelt” skål mellem venner.
Som tidligere afholdte vi også i år en succesfuld jubilæumsfest for de elever, der havde
gået på Lundbæk for 20, 25, 40 og 50 år
siden. Igen i år havde mange med jubilæum
taget imod invitationen, og det blev til en god
dag med mange besøgende. Programmet for
dagen var traditionel, med rundvisning, spisning og masser af tid til snak og genopfriskning af gode minder med venner.
Jeg vil slutte med at sige tak til elevforeningens øvrige bestyrelse for et godt samarbejde
igennem året.
En stor tak skal også lyde til Lundbæk Landbrugsskole og til alle ansatte for et godt samarbejde, som jeg håber må fortsætte i det nye
år.
Mange hilsner
Jeppe Jensen
Formand for elevforeningen på ”Lundbæk”
Arrangementer i elevforeningen 2012
de:
Lørdag den 12. maj 2012
Jubilæums elevmø
Årgang 1991-92 (20 års)
Årgang 1961-62 (50 års)
Årgang 1986-87 (25 års)
Årgang 1951-52 (60 års)
Årgang 1971-72 (40 års)
fest:
s
r
å
s
n
e
g
in
n
e
r
fo
v
Ele
Fredag den 2. marts 2012
(se indbydelsen nedenfor)
fest på
dbæk - elevers års
Foreningen af Lun
rts 2012
Lundbæk d. 2. ma
PART
7
49
Regnskab for Foreningen af Lundbæk – elever
31.12. 2009 til 31.12. 2010
Kasseregnskab:
INDTÆGTERUDGIFTER
Kontingent31580,00
Årsfesten
15905,37
Tryksager2981,83
Porto14924,28
Refusion sekretær
4000,00
Årsskrifter24894,19
Gebyr300,00
47485,3747100,30
Overskud i regnskabsåret
385,07
Balance
Status d.31.12. 2010
47485,3747485,37
AKTIVER
PASSIVER
Beholdninger: Bank
55250,01
Formue d. 31.12.2010.
55250,01
Balance
55250,0155250,01
Formuebevægelse.
Formue ved årets begyndelse
54864,94
Formuefremgang385,07
Formue ved årets slutning
Balance
55250,01
55250,0155250,01
Nibe d. 06.01.2011. Bent Laier.
D. 18/1 – 2011 Regnskabet er dags dato revideret og godkendt uden anmærkninger.
Frederik Frederiksen / Jakob Autzen
50
Elevforeningens bestyrelse 2011
Jeppe Jensen
Formand . Festudvalg
Tlf.
98 35 02 01 . 25 39 42 57
Mail:[email protected]
Adr.:
Dalvej 12 . 9240 Nibe
Michelle Larsen
Årsskriftsudvalg . Festudvalg
Tlf.:
40 98 58 82
Mail:[email protected]
Adr.:
Enggårdsvej 53 . 9700 Brønderslev
Rene Rendbæk
Årsskriftsudvalg . Festudvalg
Tlf. 28 10 06 80
Mail:[email protected]
Adr.:
Toftevej 25 . 9440 Aabybro
Thorning Dissing
Festudvalg
Tlf.:
26 44 98 40
Mail.:[email protected]
Adr.:
Tandruvej 9 . 7755 Bedsted Thy
Jesper Laden
Årsskriftsudvalg . Festudvalg
Tlf.:
21 25 04 53
Mail:[email protected]
Adr.:
Stendalvej 431 . 9830 Tårs
Svend Bøgh Larsen
Tlf.:
24 82 10 88
Mail.:[email protected]
Adr.:
Asåvej 10 . 9330 Dronninglund
Lars Møller Andersen
Tlf.:
29 65 18 15
Mail:[email protected]
Adr.:
Østergade 9 . 9610 Nørager
Uden for bestyrelsen:
Kasserer og sekretær
Redaktion årsskrift
Kontakt jubilarer
Revisor Revisor
Bent Laier
Tine Hvidsing
Mona Stensig
Frederik Frederiksen
Jacob Autzen
51
brugsskole
nd
Bestyrelsen på Nordjyllands La
Valgt af Agrinord
Valgt af Landboungdom Region Aalborg
Gdr. Torben Myrup, Aars (Formand)
Gdr. Bøje Pedersen, Arden
Gdr. Claus Nørgaard, Hadsund
Gdr. Michael Bundgaard, Hals
René Søndermølle Rendbæk, Aabybro
Valgt af Landbonord
Gdr. Hans Jørgen Boel, Hjørring
Gdr. Lars Pedersen, Brønderslev
Gdr. Lars Bach, Fjerritslev
Valgt af Nordjyllands Landbrugsskoles
elevforening
Jeppe Jensen, Nibe
Lærerrådsrepræsentant
Lærer Asger Jespersen, Nibe
Valgt af Familielandbruget i Nordjylland
Valgt af teknisk/administrativt personale
Jens Nielsen, Tårs
Pedel Finn Jensen, Nibe
r blev nr. 2
de
d
ol
dh
ol
db
fo
ks
bæ
nd
Lu
er
0
95
i årets turnering (2011)
52
2011
r
be
em
pt
se
.
15
g
er
bj
os
M
på
Agro 40
På en dejlig sensommer dag i september gik
turen nord på for at se Landbrugsmuseet i
Mosbjerg (tæt på Sindal). Her mødtes vi med
naturvejleder Jakob Kofoed, som gav os en
meget spændende rundtur på husmandsste
det Refsnæs. Udover selve husmandsstedet,
så vi også de små mark parceller, hvor jorden
dyrkes som i gamle dage. Både afgrøder og
maskiner var tro mod historien. Vi så også
forskellige dyr, fx grise, høns, duer og kvæg.
Alle racerne kunne spores langt tilbage i Danmarks historie. Jakob Kofoed fortalte og forklarede meget levende hele vejen rundt og
Agro 40’erne var så interesseret, at hjemturen
blev forsinket en lille time. Alt i alt havde vi en
rigtig god og lærerig dag i det nordjyske.
Ann Freja Mørch
53
Elevaften med fart på
21 elever og 1 lærer med fart i blodet tog 1. november en
tur til Svenstrup, med Gokart world som udflugtsmål. Efter ankomsten hyggede vi med lidt røverhistorier i ”baren”
og ventede på det blev vores tur til at give den gas på den
400 meter lange bane. Vi blev inddelt i 3 grupper med
henholdsvis 8,7 og 7 personer i hver. Efter alle grupper
havde kørt kvalifikation, blev vi inddelt i 3 grupper efter
vores kval-tider. Langt om længe skulle det rigtige race i
gang. Der blev kæmpet godt, hårdt og langt det meste af
tiden retfærdigt på banen. Da vi havde kørt så sveden stod
af os, fik vi afgørelsen på, hvem der havde den hurtigste
omgangstid og dermed var aftens vinder af en meget eftertragtet Lundbæk T-shirt.
I racerverden er en forskel på lidt over 8 sekunder meget
stor, så Mikkel har helt sikkert kørt rigtig flot! Tillykke til
Mikkel. Han fik sin præmie uddelt efter middag, så hele
skolen kunne hylde ham.
Ann Freja Mørch
54
Grundforløb januar 2011
Diana Ioana Agachi, Ullits
Brian Andersen, Østerbølle
Lasse Kaae Andersen, Em
Natasja Hyldgaard Andersen, Vrensted
Søren Dalsgaard Andersen, Gistrup
Ulrik Astrup, Moseby
Stenny Bækdahl, Aabybro
Douwe Woute Buren, Hjallerup
Asbjørn Berg Christensen, Ingstrup
Benjamin Rasmus W.Christensen, Svenstrup J
Camilla Korsgaard Christensen, Fjerritslev
Frank StigChristensen, Hjørring
Mads Johan Christensen, Agersted
Anders Egholm, Uggerby
Kenneth Eriksen, Hørby
Sune Georgsen, Brovst
Nikolaj Stentoft Gravesen, Thisted
Peter Culmbach Hansen,Orten
Michelle Henriksen, Gistrup
Tobias Elbo Henriksen, Farstrup
Jimmy Jacobsen, Solbjerg
Magnus Kaasgaard, Dronninglund
Julie Moeslund Korsgaard, Tømmerby
Kasper Kragh, Hjørring
Marie-Louise Kristensen, Agersted
Rolf Raijmaekers Kristensen, Frembjerg
Jonas Lønstrup Larsen, Hørmested
Kim Larsen, Sindal
Mark Lindorff, Silkeborg
Kristian Bundgaard Mortensen, Sdr. Vrå
Martin Mortensen, Jerslev J
Malthe Christian Munkedal, Arentsminde
Jesper Boldt Møjbæk, Borup
René Møller, Løgstør
Jacob Stilling Nielsen, Ø. Doense
Jacob Vestergaard Nielsen, Mygdal
Morten Nielsen, Vrå
Nicklas Bøjer Nielsen, Løgstør
Rasmus Hyldgaard Nielsen, Vrensted
Simon Overgaard Wøldike Nielsen, Lendum
Therese Zielke Odd Nielsen, Nørresundby
Daniel Nørholm, Thisted
Janni Bruun Pedersen, Øster Vrå
Martin Zimmer Pedersen, Dronninglund
Kasper Agerskov Petersen, Ø Svenstrup
Gerbrig Franciena Monica Postma, Svoldrup
Jesper Lyngø Rasch, V. Hjermitslev
Jens CarloSimensen, Pandrup
Rasmus Funck Steffensen, Brønderslev
Søren Markussen Stubberup, Ottruphuse
Henrik Søndergaard, Bislev
Nana Bruus Sørensen, Skørbæk
Simon Rehder Sørensen, Valsgaard
Nicolaj Alexander Hegelund Theil, Hadsund
Jonas Plougmann Thomsen, Astrup
Lasse Hvims Thomsen, Sindal
Thomas Hofmann Thomsen, Hvalpsund
Jarl Thorhauge-Pedersen, Tylstrup
Emil Holmquist Vestergaard-Nielsen, Hjørring
1. Hovedforløb 2011
Rune Albert Michelsen, Vrå
Jesper Møller, Farsø
Ronni Møller, Bindslev
Casper Emil Nielsen, Dronninglund
Marc Jacob Nielsen, Jerslev J
Patrick Sønderskov Bach Nielsen, Sæby
Mette Nykær, Storvorde
Steffen Dahl Olesen, Hjørring
Jens Asbøl Pedersen, Nibe
Kasper Koch Pedersen, Hobro
Maria Danielsen Pedersen, Fjerritslev
Maria Mattesen Pedersen, Hals
Niels-Jørgen Pedersen, Vrå
Sebastian Stouby Pedersen, Gandrup
Mogens Arie Alexander Steen Sørensen Plug, Tårs
Mathias Schack Rahbek, Aars
55
Jimmy Holum Rasmussen, Nibe
Kayleigh Anne Holmes Simonsen, Hobro
Morten Bak Simonsen, Storvorde
René Bach Steffensen, Fjerritslev
Thomas Lehmann Sørensen, Bindslev
Lotte Thomsen, Løkken
Christian Torp, Fjerritslev
Geert Jimke Jan Velthuis, Jerslev J
Mads Østergaard, Fjerritslev
Produktionsledere 2011
Mette Mejer Andersen, Øster Vrå
Thomas Brath, Aars
Jacob Buus, Nibe
Anders Spanggaard Christensen,Vognsild
Casper Christensen, Hirtshals
Poul Anker Christensen, Aalborg
Lars Riise Eriksen, Ikast
Mike Harshana Hansen, Nibe
Troels Haugaard, Arden
Helle Elisabeth Rahbek Henning, Aars
Lasse Grove Henningsen, Løgstør
Kim Vestergaard Jacobsen, Fjerritslev
Kenneth Marinus Jensen, Sæby
Mikkel Jensen, Frederikshavn
Steffan Ørvad Jensen, Sindal
Søren Søndergaard Jensen, Løgstør
Tommy Mølhus Jørgensen, Nibe
Lennart Christian Knudsen, Tårs
Kathrine Dam Kristensen, Brønderslev
Lars Kristensen, Nibe
Peter Tind Kristensen, Aalborg
Lene Krog, Thisted
Karsten Møller Krogsgaard, Dronninglund
56
Mathias Styrbæk Lauritzen, Løgstør
Jens Peter Frausing Lübeck, Hadsund
Michael Mortensen, Nibe
Palle Mortensen, Nibe
Kristian Birk Nielsen, Storvorde
Kenni Lindahl Nørgaard, Jerslev J
Kristian Valdemar Skov Pedersen, Aalborg
René Pedersen, Løgstør
Jan Bødker Poulsen, Hadsund
Jonas Kjærsgaard Risager
Tina Sander Rokkedal, Nibe
Kristian Skov, Aars
Christian Sommerlund, Aalborg
Mette Frankmar Sørensen, Tårs
Rasmus Bøgh Sørensen
Niels Terkelsen, Hjørring
Christian Michael Thomsen, Jerslev J
Lars Borup Thomsen
Nadja Vegeberg Thorsen, Kongerslev
Cecilia Vanggaard, Tårs
Mikkel Weis-Fogh
Peter Boe Østergaard, Nibe
Agrarøkonomer 2011
Ole Vindfjell Blichfeldt, Sindal
Kate Sand Knudsen, Nibe
Svend Bøgh Larsen, Dronninglund
Ole Kjeldal Wisti Lassen, Farsø
Maria Fristrup Lie, Frederikshavn
Hans-Martin Nielsen, Redsted M
Pieter Hendrik Smeenge, Aalborg
Grundforløb august 2011
Daniel Frøstrup Andersen, Farsø
Peter Baalkilde Andersen, Arden
Mille Benzon, Dronninglund
Laura Trindkær Berthelsen, Nibe
Maja Fibiger Bjerregaard, Nibe
Michelle Hyldahl Breum, Aalborg
Mikkel Tabro Bærentsen, Sæby
Frank Stig Christensen, Hjørring
Frederik Vejrgang Christensen, Brønderslev
Lars Christensen, Nibe
Mads Bülow Christensen, Nibe
Mark Drost, Sindal
Mikael Bjerre Ebdrup, Fjerritslev
Anders Borup Eilersen, Brønderslev
Heine Kjeld Eilsten, Løgstør
Flemming Højmark Rengner Fischer, Frederikshavn
Martin Frederiksen, Fjerritslev
Rasmus Frost, Storvorde
Simon Andreas Grandahl, Hals
Lasse Støvring Gundersen, Nørager
Patrick Johannes Maria Gunnemann, Støvring
André Hartvig Hansen, Pandrup
Gustav Hesselholt Hansen, Hjørring
Peter Grud Henriksen, Storvorde
Søren Birkedal Holmberg, Løkken
Jannik Holst, Tårs
Niels Martin Jehg, Aalestrup
Casper Jensen, Fjerritslev
Claus Rømer Bech Jensen, Farsø
Jimmi Maagaard Jensen, Sæby
Jon Ingemann Jensen, Dronninglund
Kristian Holm Jensen, Brønderslev
Kristian Vinther Jensen, Brovst
Rene Jensen, Farsø
Søren Skovgaard Jensen, Grindsted
Allan Jepsen, Hjørring
Karina Mørkholt Johansen, Sindal
Charnette Karlsen, Dybvad
Trine Karlsen, Vrå
Cai Ejnar Krenchel, Vadum
Frederik Taagaard Kristoffersen, Sindal
Klaus Thirup Larsen, Brønderslev
Line Høngaard Larsen, Nibe
Søren Erland Larsen, Sindal
Lars Tobias Bach Michelsen, Nibe
Jeppe Dahl Nielsen, Hobro
Jeppe Rødkær Nielsen, Sindal
Kasper Heilesen Nielsen, Tylstrup
Silas Nielsen, Fjerritslev
Sarah Sophie Wabbersgaard Nyborg, Nibe
Erik Baagøe Nørreslet, Sorø
Jonas Pedersen Telling,Brovst
Thilde Blixt Boe Pedersen Lundbæk, Nibe
Jonas Ravn, Nibe
57
st 2011
Grundforløb augu
Patrick Brix Rønaa, Farsø
Isabella Cecilie Hummelsberger Simonsen, Tårs
Simon Skov, Brønderslev
Camilla Stubben, Bindslev
Søren Stoklund Svendsen, Læsø
Thomas Hofmann Thomsen, Farsø
Tim Thomsen, Tårs
Simon Thybo, Farsø
Christina Østergaard Trangeled, Dybvad
Rasmus Faurschou Villadsen, Nibe
Søren Gärtner Wulff Ravnkilde, Nørager
Agro 40 august 2011
Peter Byrjal Adamsen, Skørping
No Lian Bawi Tlung, Støvring
Jesper Bang Bentsen, Nibe
Frederik Bilskov, Nørager
Kristine Freundlich Bloch, Ranum
Emma Sophie Skov Christensen, Gandrup
Stig Christiansen, Nibe
Christian Siiger Hansen, Støvring
Jonas Neistskov Hansen, Sindal
Andreas Høholt Jensen, Nibe
Jacob Gilbak Jensen, Dybvad
Louise Kudahl Larsen, Aalestrup
Peter Aurelius Munk, Nibe
Mathias Dittmer Nordlyng, Hobro
Pernille Pedersen, Nibe
Frederik Ferring Schou Petersen, Nibe
Christian Bak Rasmussen, Svenstrup J
Nicolai Hyldig Sadolin, Brovst
58
Frederik Folden Skole, Brovst
Nikolai Strauss, Suldrup
Cecilie Bisgaard Sørensen, Aars
Elise Bang Sørensen, Sindal
Daniel Thomsen, Svenstrup J
Peter Rask Thorstensen, Støvring
Anders Michael Ulrick, Hjørring
2. Hovedforløb 2011
2. Hovedforløb 2011
Anders Andersen, Hjallerup
Anne Egelund Andersen, Brovst
Kasper Justesen Andersen, Løkken
Michael Møller Andersen, Brønderslev
Sara Nedergaard Anthonsen, Dronninglund
Lasse Elgaard Bech, Fjerritslev
Mathias Overgaard Bossen, Skørping
Thomas Bundgård, Frøstrup
Brian Christensen, Hobro
Ditte Jonstrup Christensen, Hjørring
Kasper Abildhauge Christensen, Snedsted
Lasse Christensen, Aalborg
Thomas Christensen, Hjallerup
Daniel Kjølby Fogh, Brønderslev
Martin Lejel Frandsen, Spentrup
Alex Haverslev Hansen, Thisted
Anders Møller Hansen, Sindal
Emil Hansen, Hjørring
Rasmus Bjørn Hansen, Nørager
Rasmus Nørgaard Hansen, Bindslev
Søren Klejs Hansen, Strandby, Farsø
Rasmus Hedegaard Hassing, Hjørring
Bjørn Holst Hellberg, Brønderslev
Rene’ Elgaard Holst, Løgstør
Hans Damtoft Jakobsen, Hjørring
John Jakobsen, Øster Vrå
Anders Bundgaard Jensen, Vesløs
Anders Møgelmose Jensen, Brønderslev
Carsten Jensen, Hjørring
Christian Erik Jensen, Fjerritslev
Christina Jensen, Brønderslev
Patrick Flou Jensen, Vodskov
Patrick Løth Jensen, Jerslev J
Sandra Linn Jensen, Hjørring
Torben Jess, Vrå
Anna Jokumsen, Ålbæk
Joachim Klovnhøj, Brønderslev
Simon Kjeldgaard Kristensen, Aars
Kresten Møller Krogsgaard, Dronninglund
Lasse Kvist, Svenstrup J
Steffen Wolder Lange, Tylstrup
Jacob Larsen, Aars
Mads Thirup Larsen, Brønderslev
Lars Rysholt Levorsen, Frederikshavn
Rikke Liseborg, Brønderslev
Anders Boesen Lund Østerild, Thisted
Catrine Maints, Jerslev J
Mikkel Gadekær Mikkelsen, Sindal
59
Jesper Bloch Mortensen, Suldrup
Jes Møller, Thisted
Allan Hollen Nielsen, Aalborg SV
Asbjørn Nielsen, Løkken
Christina Jennet Nielsen, Frederikshavn
Nichlas Nielsen,Fjerritslev
Nikolaj Birk Nielsen, Storvorde
Rasmus Kjær Nielsen, Redsted M
Rune Stahl Nielsen, Fjerritslev
Søren Møller Dencker Nielsen, Asaa
Kenneth Nyholm, Hobro
Karl Kjep Nørgaard, Tylstrup
Andreas Holm Olesen, Nørager
Casper Frihauge Olesen, Jerslev J
Christoffer Kragh Olsen, Fjerritslev
Jelle Johannes Osinga, Hobro
Anders Peter Pedersbæk, Fjerritslev
Anders Vanggaard Heden Pedersen, Jerslev J
Karoline Houen Pedersen, Øster Vrå
Mia Kjærgaard Pedersen, Fjerritslev
Rasmus Bruun Pedersen, Aars
Jannie Frøkjær Rømer, Brønderslev
Peter Holme SAND, Fjerritslev
Peter Wirenfeldt Sejlund, Aalborg
Alex Fønss Simonsen, Sindal
Martin Veirum Simonsen, Vodskov
Peter Hald Simonsen, Sindal
Thomas Johannes Sonderen, Ø. Svenstrup
Kasper Grønning Støvring, Løgstør
Anders Pejstrup Sudergaard, Vodskov
Christoffer Østergaard Sunesen, Aalestrup
Jeanne Skinnerup Sørensen, Havndal
Kasper Sørensen, Nørager
Tommy Sørensen, Sindal
Arne Borup Thomsen, Suldrup
Christoffer Nygaard Thomsen, Tårs
Kasper Thomsen, Løkken
Lennart Jasper van Vliet, Farsø
Virksomhedsledere 2011
Jacob Buus, Nibe
Poul Anker Christensen, Aalborg
Mike Harshana Hansen, Nibe
Kim Vestergaard Jacobsen, Fjerritslev
Tommy Mølhus Jørgensen, Nibe
Jesper Kaasgaard, Nørager
Lars Kristensen, Nibe
Peter Tind Kristensen, Aalborg
Thomas Aagreen Larsen, Øster Vrå
Jens Peter Frausing Lübeck, Hadsund
Michael Mortensen, Nibe
Palle Mortensen, Nibe
Kristine Nielsen, Øslev Holme, Fjerritslev
Kristian Valdemar Skov Pedersen, Aalborg
Jan Bødker Poulsen, Hadsund
Christian Sommerlund, Aalborg
Mette Frankmar Sørensen, Tårs
Niels Terkelsen, Hjørring
Nadja Vegeberg Thorsen, Nr. Kongerslev
60
Cecilia Vanggaard, Tårs
Peter Boe Østergaard, Nibe
re
Virksomhedslede
degngrafisk.dk
Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk
Halkærvej 3 . 9240 Nibe . Tlf. 98 35 18 00 . www.njylls.dk