1. No category

EngelsborgNyt
Fremtidens Skole i Lyngby-Taarbæk
Kommune - og på Engelsborgskolen
Af Liselotte Bendixen, lærer og tovholder
på Fremtidens skole, inklusion
Lyngby-Taarbæk Kommune er godt i
gang med et stort udviklingsprojekt
indenfor folkeskoleområdet. Med
udgangspunkt i et kommissorium og en
række spørgsmål er der sat fokus på 8
områder: Det faglige niveau, Dokumentation og evaluering, Globalisering, Innovation, Læring og pædagogik, Inklusion,
Naturfagene og Styring.
I efteråret 2010 har der været afholdt to
workshopdage i henholdsvis Virumhallen
og på Frederiksdal, hvor omkring 200
interessenter deltog. Interessenterne
bestod af fire grupper: Elever, forældre,
pædagogisk personale og andre med tilknytning til og interesse for folkeskolen.
I første fase blev der indsamlet gode
erfaringer, visioner og drømme for hvert
område. Der blev givet en række konkrete bud på, hvordan vi kan videreudvikle
Lyngby-Taarbæk Kommunes Skolevæsen
til at blive endnu bedre.
I anden fase blev der arbejdet videre
med de input, der var indsamlet i fase et.
Man kvalificerede idéerne og formuleringerne af en skoleudviklingsstrategi
indenfor de otte fokusområder.
Tredje fase bestod af en konference på
Virum Skole d. 19. januar. Her var det
muligt for interessenterne at komme med
de sidste kommentarer og idéer til projektet. Desuden havde kommunen inviteret tre eksperter til at kommentere på
projektet. Eksperterne var:
Jørgen Søndergaard, formand for ”Skolens
Rejsehold”, direktør for SFI. Lars
Qvortrup, Professor, DPU/Aarhus
Universitet og Hans-Henrik Knoop,
Professor, DPU/Aarhus Universitet.
Udkommet fra faserne i form af en hvidbog er blevet lagt på kommunens hjemmeside, og er løbende blevet revideret
efter hver faseafslutning.
Det er meningen, at vi både på kommunalt niveau og skoleniveau skal arbejde
videre med anbefalingerne og de spørgsmål, der er stillet til videre fordybelse.
Beskrivelsen af projektet og hvidbogen
kan findes på kommunens hjemmeside:
http://www.ltk.dk/composite(7774).htm
På Engelsborgskolen er vi allerede godt i
gang med udvikling af flere af områder.
Eksempelvis er vi godt i gang med omstruktureringer og kompetenceudvikling i
forhold til en større grad af inklusion på
skolen, vi har lærere, der deltager i kommunale netværk ift. udvikling og implementering af flere af områderne, og vi har
i disse år særligt fokus på pædagogiske
læringsmiljøer - læringsstile, evaluering,
SAL, indretning af læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering og relationskompetence.
Vi vil på Engelsborgskolen kunne hente
idéer fra hvidbogen, og vi venter spændt
på, hvilke kommunale tiltag, der vil komme ud af projektet.
Fremtidens
skole
Engelsborgskolen
Engelsborgvej 66
2800 Kgs Lyngby
Skolens kontor
Skolens fax
E-mail: [email protected]
www.en-ltk.dk
Indholdsfortegnelse
45284000
45284025
Side 2
Skolens ledelse og administration
Morten B. Andersen
Skoleleder
Hanne Vagnø Pedersen
Souschef
Søren Jespersen
Afdelingsleder
Lene Hjort Madsen
Kontorleder
Katja Lynge
Skolesekretær
Annikki West
SFO leder
Vibeke Heckmann
SFO souschef
Akaciehuset
Peter Tofteberg
SFO Søvighus I
Gitte Dollerup
SFO Hyldebo
Ulla Borde
Pilehuset
Vibeke Heckmann
Fritidsklub Baune
Birte Brøns
Leder
Leder
Leder
Leder
Leder
Sundhedsplejen:
Gunhild Høeg
Åse Birk Mortensen
Talepædagog
Dagmar Maria Thomsen
Skolepsyk.
Camilla Brørup Dyssegaard
Skolevejleder
Bente Bech
Skolebestyrelsen:
Mette Nissen
Morten Sadolin
Phillipe Motet Jessen
Jan Frank Nielsen
Julie Kock Clausen
Anders Duedahl-Olesen
Peyman Luo
Hanne Wiegandt
Karen Marie Aggerbeck
Amanda Stendal Dehli
Filippa H. Schwartz
Side 1
Formand
Næstformand
Forældrevalgt
Forældrevalgt
Forældrevalgt
Forældrevalgt
Forældrevalgt
Lærerrepræsentant
Lærerrepræsentant
Elevrepræsentant
Elevrepræsentant
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side
Side
Side
Side
Side
Side
13
14
15
16
17
18
Side
Side
Side
Side
Side
19
20
21
22
23
Fremtidens skole i LTK og på
Engelsborgskolen
Personer
Indholdholdsfortegnelse
Et blik ind i skolens dagligdag
4.D i Roskilde lufthavn
Husk storforældremøde
Arbejdet i det store elevråd
SAL
Vi byder en ny kollega
velkommen
9.C på ski
Motionsdagen
UU Nord vejledning
UU Nord vejledning
Fælles elevråd
Vi gentager succesen
Innovativ skole?
Innovativ skole? (fortsat)
Elevrådet på mellemtrinnet
9. klasses projektopgave
Studieværksted
Praktikskole
Praktikskole (fortsat)
Den sidste nadver (praktik)
Praktikskole (fortsat)
De nationale test
Høvdingebold´
Humanitær folkeret
MGP på Baune
Frirummet
Feriekalender for skoleåret
2010 / 2011
E-mail: [email protected]
Redaktion/layout
Morten Bøgelund Andersen
Tryk: Engelsborgskolen
Oplag: Elektronisk skolebald
Indlæg til EngelsborgNyt:
Bedes sendes til : [email protected]
2
Et blik ind i skolens dagligdag
Af Morten Bøgelund Andersen
Skoleåret er godt i gang og der arbejdes
hver eneste dag på, at alle skolens børn
får en god skoledag, hvor læring, social
trivsel og udvikling danner rammen om
de daglige aktiviteter.
852 børn går hver morgen ind på vores
skole, og det er mit ønske, at alle børn
skal opleve glæden ved læring, det gode
kammeratskab og gå gladere hjem, end
da de kom.
Dygtige medarbejdere arbejder hver
eneste dag for, at det skal lykkes.
Selv om Engelsborgskolen - lige som
kommunens øvrige skoler - er under
økonomisk pres og tvinges til at reducere
og effektivisere i stor stil, ja, så er kampgejsten og ånden stadig den samme
blandt skolens personale - det er imponerende.
Skolen skal tilbyde det bedste, vi formår
og samtidig holde de kommunale budgetter. Det kan give udfordringer og
fører til tider også serviceforringelser
med sig. I løbet af de seneste år har vi
reduceret idrætsundervisningen, skåret 2
1/2 ugentlig lektion på undervisningen i
børnehaveklassen og i 1. klasse, morgenåbningen i SFO blev sparet væk,
normeringen i SFO er steget og tid til
forberedelse af undervisningen falder fra
år til år.
I det kommende skoleår vil svømmeundervisningen blive sparet væk til fordel
for en ekstra gymnastiktime, der vil ske
besparelser på lærernes arbejdstidsaftale, deletimerne vil blive reduceret,
der reduceres på modtagerklasseområdet, en rammebesparelse på driften mv.
Dette er en konstatering af de kommunale tilpasninger og besparelser.
Det FÅR konsekvenser på Engelsborgskolen. Vi har allerede foretaget en række reduceringer, og vi vil foretage yderligere i forbindelse med planlægningen af
det kommende skoleår.
På nuværende tidspunkt har vi nedlagt 2
fuldtidsstillinger. Vores bibliotekar gennem
mange år, Anne Beck, gik på pension i
midten af januar måned. Hendes stilling
bliver ikke genbesat, men opgaverne
omfordeles. I samme forbindelse har vi
også lukket biblioteket i den sidste lektion.
Inden for teknisk service reducerer vi i
foråret fra to fuldtidsstillinger til 1 1/2
stilling. Sidst, men ikke mindst har vi
reduceret i skolens samlede antal af
fuldtidsstillinger.
De ændringer vi har foretaget indtil nu, og
de ændringer vi kommer til at foretage
fremadrettet, skal baseres på reduktioner i
den tildelte økonomi til at drive skolen.
På de kommende skolebestyrelsesmøder
vil vi drøfte, hvor vi yderligere skal reducere for at få økonomien til at hænge sammen. Det kunne eksempelvis være på lejrskoler eller skolerejser, ekskursioner ud af
huset, pædagogiske aktiviteter mv.
På trods af de massive besparelser og
effektiviseringer så møder lærere og
pædagoger hver eneste dag på arbejde glade og fulde af lyst til at skabe de indledningsmæssigt omtalte rammer for
skolens børn. Det gør vores skole til en
god skole.
Samtidig vil jeg også gerne rette en speciel
tak til skolens forældre og især kontaktforældre og skolebestyrelsesforældre.
Uden jeres daglige engagement og opbakning ville skolen ikke være den samme.
Rigtig mange ting går godt på vores skole,
og de udfordringer vi møder undervejs, er
der en rigtig god dialog om at løse.
Vi har de skønneste unger på vores skole,
og jeg kan forsikre jer alle om, at vi vil
arbejde hårdt for at sikre den bedst mulige
skoledag for alle elever - også i fremtiden.
Tak til skolens elever, skolens forældre og
ikke mindst skolens medarbejdere for at
være med til at skabe vores skole.
3
4.D i Roskilde Lufthavn
Af HC og Magnus 4.D
4.D var i Roskilde lufthavn. Vi tog der ud
med tog og bus og vi hyggede os rigtig
meget.
Da vi endelig nåede der ud blev det
spændende. Vi var først i lufthavnes
brandstation. Vi fik en brandhjelm på
hovedet. Vi fik også lov til at køre i
brandbil med Stig. På landingspladsen så
vi også et fly der lettede. Vi var også oppe
i kontroltårnet, der spiste vi vores
madpakker.
Husk vores forældremøde…
Husk at vi gentager succesen med
storforældremøde på Engelsborgskolen.
I samarbejde med Lindegårdsskolen
inviterer vi til stor forældremøde med
hjerneforsker Ann. E– Knudsen.
Forældremødet foregår i Engelsborghallen
den 22. marts fra kl. 19.00 - 21.00.
Mange har allerede tilmeldt sig og vi er ved
at løbe tør for pladser - så skynd dig at
tilmelde dig via ForældreIntra.
Vi så faktisk en helikopter, der var i aktion.
På hjemturen stoppede vi og skulle ind og
se en helikopter, den var megastor. Det
var en rigtig god oplevelse.
Du kan læse mere om Ann på
www.ann-e-knudsen.dk.
4
Arbejdet i det store elevråd
Af Sofie 7.d
I det store elevråd mødes vi ca. en gang
hver tredje uge. Vi er i alt 20 elevrepræsentanter og en kontaktlærer. Før elevrådsmødet sender Helle, som er vores
kontaktlærer, en dagsorden ud på elevIntra så alle repræsentanterne har mulighed for at diskutere de forskellige punkter
på dagsordnen med klassekammeraterne
før elevrådsmødet.
Amanda og Filippa som er henholdsvis
formand og næstformand har på hvert
møde et fast punkt, hvor de fortæller om
skolebestyrelsesmøderne, og andre møder
de har været til. De har blandt andet været
med til to møder om følgende: I Lyngby
Taarbæk kommune er der blevet dannet et
fælles elevråd, hvor samtlige formænd og
næstformænd fra alle kommunens skoler
skal samles ca. tre gange om året for at
videndele omkring elevrådsarbejdet på de
forskellige skoler.
På det sidste møde snakkede vi om, at der
bør være fokus på færdsel på tværs af
Engelsborgvej, og Daniel fra 8.a skal det
næste halve år deltage i forskellige møder
med bl.a. Morten i et trafikudvalg.
Problemet er, at der er mange elever og
forældre, som stadig krydser
Engelsborgsvej, og der har været op til
flere uheld. Der er bl.a. to elever, der er
blevet kørt ned og kommet på hospitalet,
efter at de havde krydset Engelsborgvej.
Besøg af Virum Gymnasiums skolekor
Torsdag den 10. februar havde vi
traditionen tro besøg af Virum
Gymnasiums skolekor.
Skolekoret var blandt andet repræsenteret
ved flere af vores tidligere elever og det
var rart at kunne byde dem og koret
velkommen til Engelsborgskolen.
Koret kom en fantastisk energi og musikalitet på højt niveau.
Drengesalen blev således omdannet til
koncerthus, bassen kunne mærkes i gulvet
og koret formåede at indfange alle udskolingselever med deres udstråling, energi og
sang.
Vi er meget glade for at få koret på besøg
og forventer at gentage succesen i årene
fremover.
I det store elevråd har vi bl.a. snakket om
sne på Grønningen i december, som jo
blev lukket, fordi der var for mange
voldsomme slåskampe med sne og for
mange ulykker forbundet med sneboldkampene. Vi har også snakket om
madordningen på skolen fra Det Sunde
Køkken, som de fleste elever er meget
tilfredse med.
I forbindelse med elevrådsarbejdet har
Sofie 7.d, Anna 7.d og Amanda 9.a også
deltaget i et kursus om fremtidens skole i
Lyngby Taarbæk kommune. Kurset handlede om, hvordan vi kan globalisere nutidens
skole. Kurset foregik på Hotel Frederiksdal
hotel sammen andre elever, politikere,
lærere og skoleledere fra kommunen.
5
Systemisk Analyse af Læringsmiljøer
Af Morten Bøgelund Andersen
I tidligere udgaver af EngelsborgNyt har vi
omtalt det store kommunale indsatsområde kaldet SAL. Som overskriften
angiver står SAL for systemisk analyse af
læringsmiljøer.
SAL er en pædagogisk analysemodel, der
anvendes som et praktisk værktøj til udviking og forbedring af skolens læringsmiljø.
Der er i de senere år foretaget en del
forskning i læringsmiljøer. Herunder hvilke
kompetencer og fokus i undervisningen der
fremmer læring og trivsel hos eleverne,
samt hvilke faktorer i den pædagogiske
praksis som imødekommer den enkelte
elevs personlige behov og klassens samspil.
Skolens vilkår er komplekse.
Det individorienterede perspektiv kan ikke
alene håndtere denne kompleksitet. Derfor
introduceres den systemiske tilgang som
grundlag for at håndtere kompleksitet i
skolens dagligdag. For at skabe mulighed
for en fælles implementering af den systemiske tilgang benyttes SAL modellens
struktur og systematik.
I korte træk baserer SAL modellen sig på
tre forskellige perspektiver; et aktørperspektiv, et kontekstperspektiv og et
individperspektiv. Alle tre perspektiver skal
i spil for at komme rundt om en udfordring
eller en problemstilling.
Det handler således om at se en problemstilling fra forskellige vinkler.
Nogle perspektiver er faste, hvilket vil sige
ting omkring et barn, en gruppe af børn
eller en problemstilling som vi ikke kan
ændre ved. Andre perspektiver kan vi derimod ændre ved og dermed få antaget en
ny og anderledes tilgang til problemstillinger som udfordrer.
Det kræver træning at arbejde systemisk,
og det går fint i tråd med skolens anerkendende tilgang til børn og deres
omgivelser.
På Engelsborgskolen er vi halvvejs i dette
treårige udviklingsprojekt.
I det forgangne år uddannede vi en række
nøglepersoner inden for den systemiske
teori, og i år har vi udvidet til kurser for
hele skolens personalegruppe.
Samtidig har vi sat yderligere fokus på
læringsmiljøet og klasserumsledelse i dette
skoleår. Vi havde i efteråret en stor
læringsmiljøuge for alle skolens elever og
det har resulteret i markante positive
ændringer i læringsmiljøet.
I den resterende del af dette skoleår og i
det kommende skoleår, vil vi fokusere
indsatsen yderligere.
På skolens hjemmeside kan man under
menupunktet ”Undervisning” læse mere
om SAL.
Vi byder en ny kollega velkommen
Fredag inden vinterferien går Heidi
Jørgensen på barsel. Heidi har primært
undervist i dansk, biologi, natur/teknik og
håndarbejde.
Vi ønsker Heidi en rigtig god barsel og på
gensyn.
Umiddelbart inden jul opslog vi en barselsstilling. Vi fik 25 ansøgninger og kaldte tre
meget kvalificerede ansøgere til samtale.
Et enigt ansættelsesudvalg pegede på
Mette Bistrup, som tidligere har været
ansat på skolen i et barselsvikariat.
Vi kender således Mette rigtig godt og er
meget tilfredse med at kunne byde Mette
velkommen tilbage til Engelsborgskolen.
Mette tiltræder umiddelbart efter
vinterferien.
Projektet er i sin grundform treårigt, men
vi kommer helt sikkert til at arbejde med
dette mange år ud i fremtiden.
6
Drengenes underholdning var en ”Tip en
13’er”, hvor hver enkelt elev skulle gætte
på hvem ud af 3 andre elever der ville
I uge 5 var 9.c på deres 9-klasses
vinde forskellige små konkurrencer. Da alle
skolerejse - en skitur til Hafjell i Norge. Det 13 gange 3 elever havde dystet mod
blev en sjov og vellykket tur, som bød på
hinanden, havde vi til sidst en vinder, som
mange gode oplevelser.
var den der havde gættet rigtigt flest
gange. Efter underholdningen blev resten
Søndag aften mødtes vi på skolen, med
af aftenen tilbragt hos drengene hvor vi
resten af klassen, da transporten til Hafjell, hyggede os med et par film, hvorefter vi til
foregik med bus. Efter en elleve timers
sidst gik i seng, trætte og udmattede.
lang bustur, fyldt med slik, musik og
råben, nåede vi kl. 7:30 endelig frem til
hytterne på ”Solsiden”. Det var her vi
skulle tilbringe de næste fem dage. Vi
havde dog kun kort tid til at finde os til
rette, for allerede ved 9-tiden skulle vi
mødes for at leje ski, snowboards, støvler
og hjelme – safety first. Resten af dagen
blev brugt på at lære pisterne at kende,
derefter en hurtig frokost, mere ski,
aftensmad, så en dårlig film og til sidst gik
vi udkørte i seng.
9.c på ski
Af Alberte og Karina, 9.c
Torsdag fortsatte i samme spor som de
foregående dage, med ski, frokost, ski,
aftensmad, ski og til sidst musik og hygge i
pigernes hytte.
Fredag, som var vores sidste dag i Hafjell,
havde pigerne aftalt at mødes og spise
frokost sammen på den engelske pub,
”Woody’s”, og der sluttede drengene sig til
os. Efter frokosten og lidt ekstra ski gik vi
hurtigt i bad, og mødtes derefter på det
lokale pizzeria, ”Peppes Pizza”, hvor vi
kværnede omkring 15 gigantiske pizzaer
ned, inden vi forberedte os på den lange
bustur hjem. Denne var præget af en mere
”afslappet” stemning – de fleste tilbragte
turen i sovende tilstand. Lørdag morgen
ankom vi udmattede til Engelsborgskolen,
hvor vi blev hentet af vores familier og
kørt hjem til en velfortjent lur.
Tirsdag delte vi os op i par, af en øvet og
en ny skiløber. De nye var meget
lærenemme, og efter kun et par timer
havde de fleste fået fat i basisteknikken.
Efter en lang dag på pisterne sørgede
pigerne for aftenens underholdning. Vi
havde lavet en quiz, hvor pigerne og
drengene dystede mod hinanden, om
hvem der kendte det modsatte hold bedst.
Det blev til en aften fyldt med historier om
sjove oplevelser, pinlige hemmeligheder
og masser af afsløringer.
Onsdag stod på endnu en dag med masser
af ski, og denne aften var det så
drengenes tur til at stå for
underholdningen.
En stor tak til Nikolaj Ryom og Overlærer
Jens Bonø
7
UU-Nord vejledning
Af Bente Bech, UU-Nord vejleder
karakterer, som er udtryk for deres faglige
standpunkt.
På Engelsborgskolen har vejledningen af
eleverne siden 2004 været varetaget af
Ungdommens Uddannelsesvejledning, her i
kommunen af UU-Nord som har til huse på
Rustenborgvej 3. Siden 2006 har jeg haft
fornøjelsen af at komme på skolen og tale
med eleverne i udskolingsklasserne.
Vejledningen har altid været genstand for
en del ny lovgivning – senest den i pressen
meget omtalte ”Ungepakke”, hvis formål er
at få de fleste i en ungdomsårgang – og
minimum 95 % i 2015 - til at gennemføre
en ungdomsuddannelse.
Således er der nu øget fokus på den
elevgruppe, som har brug for vejledningen
og støtte gennem i sær udskolingsårerne
og ved overgangene til
ungdomsuddannelserne, hvor de første
alvorlige frafald sker. Derfor er vejledning
nu også mere individuel tilrettelagt og
målrettet den enkelte elev.
Vi vurderer også elvernes sociale og
personlige kompetencer og disse danner
sammen med det faglige standpunkt og
den pågældende elevs motivation og evne
til at vise dette grundlaget for
uddannelsesparatheden. Som fagligt
standpunkt bør eleven som udgangspunkt
for videre gymnasial uddannelse tilstræbe
at få karakteren 7.
UDDANNELSESPARATHED
•
•
•
•
Fagligt standpunkt
Socialt standpunkt
Personligt standpunkt
Motivation
I 8.klasse planlægger vi
introduktionskurser for eleverne på 2
ungdomsuddannelser, som de besøger
Vejledningen på Engelsborgskolen tager
hhv. 2+3 dage i løbet af 8.klasse. Jeg
således nu sin begyndelse i 7.klasse, hvor kommer ind i klassen og taler med
jeg kommer rundt i klasserne, præsenterer eleverne om uddannelsessystemet og har
UU-Nord og hvad vi kan tilbyde af
samtaler med de elever, som har behov for
vejledning og hjælp i forbindelse med det
vejledning. Ligeledes ses vi til
uddannelsesvalg der venter. Vi laver
forældremøde på skolen ligesom UU-Nord
konkret en opgave om elevernes mål og
inviterer forældrene til et info.møde om
drømme og vi taler om de krav, som de
uddannelsessystemets muligheder og veje.
skal honorere for at kunne komme i gang
Når der er relevante uddannelsesmesser
med det de ønsker og jeg viser dem
informerer og inviteres eleverne, lærerne
uddannelsessystemets muligheder.
og forældrene.
Eleverne præsenteres også for
vejledningsportaler, så som www.ug.dk –
I 9.klasse kommer jeg igen i klasserne og
hvor al info. om uddannelser findes og
informerer om uddannelsessystemet og vi
opdateres løbende, www.genvej.nu, hvor
fokuserer i særdeleshed på dead-lines i
eleverne kan finde oplysninger om især
forbindelse med ansøgningen til
lokale ungdomsuddannelser samt www.eungdomsuddannelserne. Jeg informerer
vejledning, hvor man kan få oplysninger
forældre på forældremøde i august/
om alle uddannelser i Danmark, såvel
september, ligeledes om især dead-lines. I
ungdomsuddannelser som videregående
November inviterer UU-Nord alle elever og
uddannelse
forældre til en uddannelsesaften, hvor I
Med den nye lovgivning fulgte også et nyt har mulighed for at høre og møde
begreb som kommer til at følge eleverne
ungdomsuddannelserne. I Januar holder vi
ind i ungdomsuddannelserne –
mødet om uddannelsesparathed, dvs at
Uddannelsesparathed.
den enkelte elev vurderes og erklæres
uddannelsesparat til hhv. gymnasial
uddannelse og erhvervsuddannelse.
Alle elever skal
uddannelsesparathedsvurderes inden de
(fortsættes på næste side)
ansøger om at komme på en
ungdomsuddannelse.
Her på skolen tager vi rigtig fat på dette i
8.klasse. Eleverne begynder at få
8
UU-Nord vejledning… fortsat
Uddannelsesparathed er således
gennemgående for elevens standpunkt
gennem 7., 8. og 9.klasse og der
informeres om dette på forældremøder
gennem disse tre skoleår. Elevens
mulighed for at sætte ind, hvor der er
brug for det, for at nå det ønskede mål
om kommende ungdomsuddannelse og vi
har mulighed for at tale om en eventuel
”plan B”, såfremt der er brug for det.
I 8.klasse påbegynder eleverne deres
uddannelsesplan og den arbejder de
videre på i 9.klasse og den indgår som
grundlag sammen med elevens tilmelding
til kommende ungdomsuddannelse.
I løbet af 8. og 9.klasse er det muligt at
komme i praktik, såfremt lærere, forældre
og vejleder vurderer, at det indgår som
afklaring for elevens uddannelsesønske.
Disse praktikforløb er altid individuelle og
UU arrangerer derfor ikke klassepraktik –
det indgår simpelthen ikke i vejledningen
længere. Undtaget er praktik i militæret
og politiet samt et par andre
særpraktikker som administreres af UU og
som eleverne kan søge i 9. + 10.klasse.
Jeg kommer på skolen efter behov og har
et tæt samarbejde med lærerne i
udskolingsteams samt skolens ledelse og
administrative medarbejdere. Jeg træffes
på mail [email protected] og på telefon
5139-3211 alle hverdage.
Beskeder giver jeg på skolens intra og
træffes til forældremøder, ligesom jeg ved
skoleårets begyndelse lægger årsplanen
for vejledningen ud på elev og
forældreintra.
Fælles elevrådet er endelig i gang
Af Amanda Stendal, elevrådsformand.
Så kom fælles elevrådet op, og Thank God
for det! Det er simpelthen så hyggeligt, og
dejligt at initiativet endelig blev taget.
Fælles elevrådet består af elever fra
skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Det er både for elevrådsformænd og
næstformænd, men også for andre elever
fra 7. eller 8. klasse. Lige nu, er det
Filippa, næstformanden, og jeg, der sidder
i Fælleselevrådet, men vi er begge blevet
enige om, at det kunne være fedt at have
en 7. eller 8. klasse med, som også kunne
være der efter vi er gået ud her til
sommer. Fælleselevrådet blev startet op i
januar, og foreløbig har vi været til en
”velkomst” i et par timer, og så har der
været en dag, hvor det var meningen vi
skulle starte det op, men der kom ikke
nok elever fra de forskellige skoler, så det
sluttede forholdsvis tidligt. Den dag, kom
der også 2 folk fra DSE (Danske Skole
Elever) som fortalte om det de laver, og
så snakkede vi om problemstillinger –
hvad er vi utilfredse med? Hvad er godt
på vores skole? Og så snakkede vi lidt om
forskellene mellem skolerne i samme
kommune. Det var virkelig interessant at
høre om de andre skoler rundt i
kommunen, og de var alle rigtig søde.
Meningen med fælleselevrådet er, at vi
skal tale for eleverne i Lyngby-Taarbæk.
Vi håber på at blive hørt mere, end kun på
skolebestyrelsesmøderne.
Fælleselevrådsarbejdet i Lyngby-Taarbæk
er vigtigt, fordi det er gennem
fælleselevrådet, os elever fra de
forskellige skoler har mulighed for at
påvirke kommunens beslutninger om
skolen. Vi håber selvfølgelig det kommer
ordentligt op at køre, og der bliver lyttet
til os, og der taler jeg på alles vegne i
fælleselevrådet!
9
Fra en lille sluttet kreds - til et storforældremøde
Ifølge folkeskoleloven skal enhver skole afholde et årligt kontaktforældremøde på skolen.
Igennem en del år har dette årlige kontaktforældremøde haft svære kår på skolen.
Ved det sidste traditionelle kontaktforældremøde, deltog 11 forældre - ikke prangende for en
skole med et forældrepotentiale på ca. 2000 forældre.
Derfor besluttede vi sidste år at ændre konceptet. Vi inviterede alle forældre til foredrag med
læringsstilseksperten Svend-Erik Schmidt. Under overskriften ”Sådan hjælper du dit barn”,
guidede Svend-Erik os igennem en rigtig god aften, hvor 400 interesserede forældre lyttede.
Nu gentager vi succesen med et storforældremøde.
Denne gang har vi hyret hjerneforsker, lektor, konsulent og foredragsholder Ann-E. Knudsen.
Ann har skrevet en del bøger, blandt andet ”Seje drenge og superseje piger”, ”Pæne piger og
dumme drenge” og ”Hallo, er der hul igennem”.
Foredraget med Svend-Erik Schmidt tog udgangspunkt i, hvordan man som forældre
understøtter sit barns lektielæsning. Foredraget med Ann-E. Knudsen tager afsæt i, hvordan
man som forældre kan forstå og understøtte sit barns generelle udvikling.
Foredraget er for alle forældre og rammer bredt - uanset om man har små eller store børn.
Tilmed jer på ForældreIntra - deadline for tilmelding er den 10. marts.
Tirsdag den 22. marts 2011
Kl. 19.00 – 21.00
Mere information og tilmelding følger på ForældreIntra.
10
Engelsborgskolen, en moderne
skole, som tager udgangspunkt i
nutid, samfund, faglighed,
kreativitet og innovativ
undervisning?
Af Lasse Christensen, lærer
Det ville være spændende at forestille
sig en pulserende udskoling, præget af
elever med høj grad af medbestemmelse
i en hverdag blandet af kreativt projektorienteret arbejde på skolen, faglige
intensive kurser, besøg af kompetente
gæstelærere og hyppige relevante besøg
i samfundet. Alt sammen spundet ind i
høj faglighed og levende brug af medier
og computere på et højt brugerniveau.
Man kunne forestille sig at undervisningen var brudt op, så pauserne i høj grad
var tilpasset de projekter eleverne var i
gang med, frem for at bryde ved et nyt
fags begyndelse.
Udfordringen er hvordan man organiserer en sådan undervisning uden at
nogen tabes på gulvet, og på en måde
hvor man samtidig tilgodeser alle fag.
Kan man organisere anderledes uden
strukturen bliver uoverskuelig for både
lærere og elever? En mulighed er at
differentiere undervisningen, i valgfag
eller efter foretrukken læringsmetode,
således at elever, der trives med projektformen udfordres her, mens andre
udfordres gennem en mere styret og
afgrænset undervisning, tilpasset deres
behov.
Vores udskoling er pulserende og meget
velfungerende, men vi er naturligvis
underlagt de enkelte fags faglige mål og
den opdeling af fag, som kendetegner
skolen i dag. Engelsborgskolen sammensætter i år en arbejdsgruppe, der skal
arbejde med netop disse udfordringer.
Hvordan bevarer vi den gode faglighed
vi har nu, samtidig med en modernisering af organisation og undervisning.
Jeg betragter følgende områder som
klare indsatsområder på mellemtrinnet
og særligt i udskolingen:
•
•
•
•
•
•
Integration af IT, medier og
levende billeder som en mere
naturlig del af den daglige
praksis
Fokusering på målrettet brug af
projektorienteret undervisning,
der inddrager ovenstående
Kobling mellem samfund og
skole, besøg af gæstelærere og
besøg i samfundet
Besøg i virksomheder med
løsning af projekter
Undervisning, som værdisætter
elevernes ideer, kreativitet og
selvstændighed
Brug af elevers og læreres
spidskompetencer og kreative
evner – at dyrke forskelligheden
Ordet innovation hænger sammen med
at være kreativ og idéskabende. I
innovationsprocessen skaber man
horisontal tænkning, dvs. anderledes
tænkning på tværs af faggrænser. Det
private erhvervsliv efterspørger dygtige,
unge mennesker med nyskabende ideer.
Hvordan skaber vi denne kobling? På den
ene side kunne man skabe et netværk
mellem skole og virksomheder, hvor
elever kunne løse en konkret opgave,
som et firma efterspørger i et ugeprojekt. En anden mulighed er ”iværksætteri”, hvor eleverne skaber et fiktivt
firma.
Undervisning, der vægter kreativitet, en
god proces og et åbent produkt er en
forudsætning i det innovative arbejde i
klasserne. Hvis kreativiteten og innovation skal være en naturlig del af vores
undervisning, så må projektformen tillægges større betydning, end den har
p.t.. En innovativ proces indebærer en
idefase, hvor eleverne får plads til at
udvikle egne ideer, og en proces hvor
eleverne bør være medskabende i forhold til det endelige produkt.
Undersøgelser viser, at børn og elever er
langt mere kreative og innovative end
voksne, og at man mister sin kreativitet
med alderen. Det betyder, at lærerne
ofte er mindre iderige end de børn, de
underviser.
11
(fortsat fra forrige side…)
Der hvor vi som lærere kan støtte
eleverne i projektarbejdet og den kreative proces er ved styring, organisation
og stærk faglighed. Innovation og kreativitet hænger tæt sammen med faglig
viden og gode arbejdsmønstre.
Samfundet skal ind i skolen gennem IT,
levende billeder, gæstelærere m.m.
Eleverne skal konfronteres med alt aktuelt stof fra medier og samfund og bruge de forskellige indtryk i deres fremlæggelser. De skal overvære spændende
foredrag af personer udefra, som fortæller om deres spidskompetencer.
Eleverne skal ud i samfundet i deres
projekter og opleve glæden ved den
relevans det giver, at tale med eksperter
og bringe indtryk tilbage i undervisningen.
En ny ide på projektområdet er at skabe
læringsplatforme, som er længerevarende projekter på f.eks. 2-6 uger, der går i
dybden med en problemstilling eller et
tema, og indeholder tværfaglighed, faglig læring, besøg i samfundet, innovativt
projektarbejde og varierende præsentationer.
Det er afgørende, at vi løfter vores ITog medieundervisning op på et niveau,
der passer til det omgivende samfund.
Elevernes daglige rutine og omgang med
IT og medier skal løftes op til et niveau,
som forældrene kender fra deres
arbejdsliv, og som ruster dem godt til de
videre uddannelser. Forskere fra institut
for evaluering mener, at vi skal udvikle
en didaktik og pædagogik, som integrerer medier, IT og levende billeder i den
daglige undervisning. Folkeskolen lige nu
betragter medieområdet, som en sum af
isolerede færdigheder som PowerPoint
og Excel. Vi bor i en rig kommune, hvor
mange elever har tilgang til computere
og medieudstyr hjemmefra. Det bør vi
kunne udnytte positivt i skolen ved at
skabe sikre rammer for opbevaring af
udstyr.
Hvis hver anden elev har tilgang til en
computer eller kamera i alle timer, og
skolen kan stille med en serviceret
projektor, kan vi organisere undervisningen anderledes og løfte elevernes ITniveau og medieintegration.
I fremtidens skole bør vi altså overveje
nye måder at organisere undervisningen
på, vægte projektarbejdet, skabe hul ud
til samfundet og løfte IT-området betragteligt, men stadig beholde den gode
faglighed, der kendetegner skolen.
Undervisningsministeriet har i de senere
år vægtet redskabsundervisning som
læsning, stavning, færdighedsregning
osv.
Disse krav er vi naturligvis nødt til at
opfylde. Det vil derfor være en udfordring at skabe kreativitet og innovation
i en virkelighed med besparelser, test og
eksamenskrav. Det bliver fremtidens
udfordring.
Elevrådet på mellemtrinnet
Af Oskar 5.C
I elevrådet mødes vi cirka hver 3.-4.
uge. Vi taler om de ting, man har
snakket om ude i klasserne, og hvad
Merete nu ellers har på dagsordenen.
Vi bruger meget tid på at tale om, hvad
en god skole er, og hvordan vi kan få det
bedst muligt i mellemtrinsbygningen.
Vi har lavet nogle regler, om hvad man
må og ikke må og hvorfor, og dem har vi
hængt op i alle klasser. vi har også
hængt nogle plancher op med nogen
gode, glade ord/sætninger, som vi har
hængt ved indgangen.
Så håber vi, folk kikker på dem og
kommer i godt humør.
Omkring jul har vi, som vi plejer, delt
æbleskiver ud til alle klasser. Vi har også
været på tur til vandmøllen, der valgte vi
elevrådsformanden. Vi har gjort en
masse for at gøre det hyggeligt på
mellemtrinnet, og vi arbejder stadig på
at gøre det bedre.
12
9. Klasses projektopgave
Af Amanda Stendal, elevrådsformand
Os i 9a havde projektopgave i uge 49,
og havde ”kultur” som overemne. Vi var
selv med til at vælge overemnet, vi
stemte om det, og der var mange
forslag, bl.a. ”alt”. Vi valgte også selv
delemnet, og min gruppe havde valgt
”diskrimination af bøsser i Danmark”.
Jeg var i gruppe med Astrid M og
Jonathan Højberg. Da vi først gik i gang
med spørgsmålene, var det svært at
skelne mellem det kulturelle og
samfundsmæssige niveau, men heldigvis
forklarede vores samfundsfagslærer det
til hele klassen.
Der var en masse spørgsmål vi skulle
skrive, og så finde svar på dem. Det
virkede lidt uoverkommeligt i starten,
men allerede i forberedelsesugen, havde
vi fået interviewet to parter. Så det gik
strygende. Vores emne om bøsser havde
meget med forskellige meninger at gøre,
og vi var rundt at spørge, og fandt ud af,
en hel klasse fra Engelsborgskolens
udskoling (23 elever) i gennemsnit, har
noget imod bøsser. (!!) Det chokerede
os faktisk at en hel klasse ville kunne
udgøre en ”homofobisk” klasse.
Da vi skulle til samtale med John og Tina
(vores lærere under projektet) var vi
nervøse, og følte overhovedet ikke vi
havde noget som helst med. Det var
mest samtalerne, der gjorde os nervøse,
for fik vi det nu med? Men vi alle tre
blev enige om, at vores emne kunne
man ikke læse sig til. Vi skulle finde ud
af, hvad folk syntes. Under selve
projektugen havde vi det rigtig godt. Vi
grinede, spiste, fjollede og havde det
sjovt med alle fejlvideoerne vi havde
lavet. Vi stressede ikke rundt, men når
vi arbejdede, så arbejdede vi seriøst.
Der var specielt én dag, vi skulle være
ordentlige og lige et trin dygtigere, og
det var torsdag, næstsidste dag. Vi
skulle interviewe Lyngby Taarbæk
Kommunes borgmester, Søren P
Rasmussen. Han er bøsse, og var helt
åben over for os.
Vi mente alle tre han var supercool at
have med, og han ikke udstrålede sin
homoseksualitet, som andre. Ligesom
han selv sagde: ”Det er vigtigt for mig,
at når jeg går ind i rum, så er det vigtigt,
at jeg er menneske, før jeg er homo.”
Lige dét citat, huskede vi alle tre, da vi
gik ud af rådhuset.
Men vi havde mere travlt derefter, for
interviewet skulle klippes, filen skulle
ændres, det skulle virke og lyden skulle
være i orden. Fredag, skulle vi aflevere
mappen med alt i, og den skulle
afleveres halv tolv. Vi arbejdede og
terpede til det sidste, og satte det
ordentligt sammen, men vi havde den
(selvfølgelig) klar til kl.11:30. Vores
gruppe, Astrid, Jonathan og jeg, skulle
fremlægge tirsdag morgen i uge 50, og
det var der en helt speciel grund til.
Vores borgmester havde spurgt om ikke
han måtte komme og se fremlæggelsen.
JO! Selvfølgelig! Vi alle tre tænkte: ”Det
trækker op det her”, men også at presset
ville blive større – for Morten og Søren
ville nok også komme med, når
borgmesteren var der. Og det var helt
rigtigt. 2 minutter inden vi skulle
fremlægge, borgmesteren var kommet
og vi var næsten klar, fik vi lige
beskeden fra vores lærer: ”I skal have to
ekstra stole op – Morten og Søren
kommer også.” Endnu mere pres, tænkte
vi! Vi satte dem op, og gjorde klar til
vores klassekammerater skulle ind. Vi
hentede dem, og de satte sig pænt – og
meget stille i forhold til
mandagsfremlæggelserne – og ventede.
Så begyndte vores fremlæggelse. Vi var
sindssyg nervøse, men det gik sgu. Det
gik godt, og intet gik galt. Klassen
klappede, lærerne med, og Morten,
Søren og Borgmesteren også. Vi var alle
tre glade. Både fordi det var overstået,
men mest fordi det gik så forrygende.
”Seriøst, Søren Jespersen kom hen og
sagde 'godt klaret, Jonathan' !” Sagde
Jonathan til Astrid og jeg efter
fremlæggelsen, og var rigtig glad og
stolt.
Så kom dagen, hvor vi skulle have
karakter for projektopgaven. På både
Jonathans, Astrids og mit papir, stod der
12! Vi var tilfredse.
13
Studieværksted
Der tilbydes studiecafé for mellemtrin og udskolingen.
I studieværkstedet er eleverne velkomne, hvis de gerne vil have læst lektier, før de går
hjem, eller før de går på Baune. De kan få den hjælp, som de behøver. De kan
ligeledes komme, hvis de har et gruppearbejde, som skal laves.
Hvis læreren eller forældrene ønsker at få tilbagemelding om eleven, kan der udfyldes
en kontrakt, som I kan få ved at henvende jer til en af studieværkstedets lærere.
I må meget gerne henvende jer til os, hvis der er specielle faktorer, som vi skal være
opmærksomme på.
Studieværkstedet er besat med lærere ud fra nedenstående skema og foregår i
Læringscentret.
lektion
mandag
tirsdag
1
onsdag
torsdag
fredag
PKE
2
3
4
5
6
RSC
KMA
PKE, RSC
RSC
7
PKE
KMA, LLA
KMA
8
PKE, ESØ
KMA, LLA
KMA
9
PKE, ESØ
KMA
KMA
STUDIEVÆRKSTEDET - EN
GO`IDÉ
14
Engelsborgskolen som
uddannelsessted for
lærerstuderende
Af Helle Faurschou, praktikkoordinator
Engelsborgskolen har igennem en lang
årerække været praktikskole for
Blaagaard Seminarium, nu kaldet
Professionshøjskolen Blaagaard-KDAS.
At være praktikskole betyder, at vi er
uddannelsessted for lærerstuderende i
faget praktik, og at vores praktiklærere
er ”seminarielærere” i faget praktik.
Vi modtager studerende på alle 4
årgange i uddannelsesforløbet.
Praktikperioderne varierer fra 4- 7 uger,
hvor 3. årgangs praktikken er den
længste. På 3. årgang er den studerende
alene i klassen - uden praktiklæreren - i
halvdelen af perioden. 3.
årgangspraktikken er den praktik, hvor
den studerende er tættest på at være
”rigtig” lærer. De studerende kommer
som regel i grupper à 3 til 4 studerende
med undtagelse af 3. årgang, hvor de
studerende kommer i praktik alene.
Vi modtager omkring 25- 30 studerende
hvert skoleår. Vi betragter det som et
stort privilegium at være praktikskole.
Det indebærer nemlig, at vi igennem de
studerende får en unik mulighed for at
følge med i læreruddannelsen og de
pædagogiske, didaktiske og politiske
strømninger, der rører sig på
uddannelsesstedet. Samtidig er de
studerende med til at stille spørgsmål
ved undervisningspraksis på vores skole,
hvilket vi ser som sundt og udviklende
for os som lærere.
De studerende falder oftest rigtig godt til
hos os, og nogle gange ender et
praktikophold med efterfølgende
vikarjob eller varig ansættelse. Vi har
rigtig mange kollegaer på lærerværelset,
som vi har håndplukket fra BlaagaardKDAS, netop fordi de udmærkede sig
positivt i et praktikforløb på 3. eller 4.
årgang.
Vi er to kollegaer, Hanne Kinslev og
undertegnet, der varetager
organiseringen af de forskellige
praktikforløb samtidig med,
at vi er bindeled mellem vores skole og
Blaagaard-KDAS. Søren Jespersen har
det overordnede praktikansvar, men
Morten Bøgelund Andersen er også
meget engageret i praktiksamarbejdet
med Blaagaard-KDAS. Morten, tre 7.
klasses elever og undertegnede deltog i
et spændende intro-forløb med 1.
årgang i august måned, og i øjeblikket
planlægges et meget anderledes og
vidtgående samarbejde med BlaagaardKDAS, som I vil høre mere om, når vi
ved noget mere konkret.
Vi skal være fremme i skoene…
Af Morten Bøgelund Andersen
Engelsborgskolen har altid haft dygtige
lærere. I en lang periode har vi kunne
vælge og vrage mellem ansøgere ift.
ledige lærerstillinger. Ofte har vi haft 75
ansøgere til en lærerstilling og dermed
har vi mulighed for at rekruttere de
bedste lærere til vores skole.
I takt med at den ældre generation af
lærere der forlader Folkeskolen vokser
og antallet af nyuddannede lærere ikke
stiger med tilsvarende proportionalitet ja, så kræver det en særlig indsats
fortsat at kunne rekruttere de bedste
lærere til vores skole.
Alle har et ansvar for at optimere
læreruddannelsen og give de studerende
de bedst mulige rammer for deres uddannelse - også Engelsborgskolen.
Vi skal levere praktikundervisning– og
vejledning på højt niveau.
De studerende skal udfordres og støttes
igennem den dannelsesrejse som læreruddannelsen rent faktisk er.
Sidst men ikke mindst har det en række
dynamiske effekter at være praktikskole. Vi lærer fra os, men vi får også
den seneste viden fra seminariet.
Derfor er Engelsborgskolen praktikskole,
derfor bruger vi en del ressourcer
sammen med de studerende og derfor
er det glædeligt, at vi gang på gang
modtager ansøgninger fra nydimitterede
lærere som har været i praktik hos os
og som gerne vil arbejde fast på vores
skole.
15
Refleksioner over et praktikforløb
Af Susanne Hassing Christensen, tidl.
Praktikant
Fredag den 4. februar afsluttede jeg mit
praktikforløb i 4. A og 4. C på
Engelsborgskolen. Jeg har undervist i
fagene dansk engelsk og håndarbejde
samt deltaget i andre læreropgaver som
teammøde, skole-hjem samtale, skriftlig
forældrekontakt over intra-systemet,
gårdvagt og fagteammøde.
Praktikperioden var fordelt over 7 uger.
Før denne praktikperiode blev alle
praktikanter inviteret til en præsentation
af skolen, praktikkontaktlærer og
praktiklærer samt et kort besøg i de
forskellige klasser.
Velkomstdagen på skolen var et
imødekommende og behageligt møde,
hvor de praktiske og obligatoriske
skemaer blev udfyldt. Jeg fik en samtale
med min praktiklærer Hella Hansen om
de gensidige forventninger til
praktikperioden. Denne velkomstdag var
medvirkende til at man, som praktikant
fik en fornemmelse af skolens
atmosfære og en lille tilknytning til de
første lærere man blev præsenteret for.
Efterfølgende afholdes vejledningstimer,
trepartssamtale og slutevaluering, som
var en relevant og god støtte i
praktikforløbet.
En vigtig erfaring og læring i praktikken
er andre læreropgaver, som for
eksempel forældrekontakt, en
”vanskelig” elev, teammøder,
forberedelse, planlægning af og
refleksion over undervisning. Disse
andre læreropgaver er en stor del af en
lærers arbejde.
Eksempelvis var SAL-mødet i uge 47
spændende at observere. Ved
teamarbejdet fornemmede jeg den
professionalitet og strukturering, som
lærere udfører i deres teamsamarbejde.
Jeg fik et indblik i hvordan der
kommunikeres konstruktivt, målrettet og
positivt i forhold til en pædagogisk
problemstilling om en elev.
Efterhånden som jeg blev vant til at
være på skolen, fandt jeg ud af hvor
hjælpsomme andre lærere var. Jeg
havde holdt mig lidt tilbage fra at spørge
om hjælp, men når jeg spurgte var der
venlig hjælp at få.
Min praktiklærer Hella Hansen spurgte
mig tit, om jeg ikke skulle med op på
lærerværelset! Men først sidst i forløbet
fandt jeg egentlig ud af, hvor givende
det var at ”placere” sig der, i de pauser
der var. På lærerværelset fik lærerne en
hurtig faglig, pædagogisk eller privat
snak. Disse samtaler virkede afslappede
og lette. Opstillingen af bordene gjorde,
at man sad tæt ved andre, så man
kunne komme i snak med mange
forskellige. Jeg fornemmede ikke, at der
var ”stamborde” eller faste pladser,
hvilket var en behagelig oplevelse.
I løbet af mine syv uger på skolen har
jeg oplevet - med de lærer jeg har
været i kontakt med - et engagement og
en professionalisme, som har udviklet og
nuanceret min i forståelsen af det at
være lærer. Det har givet mig en positiv
og mere realistisk indsigt i praksis. Til
den oplevelse ligger der også et ansvar
for egen læring. Fordi det kræver at
man, som praktikant selv er ansvarlig
for at se mulighederne i alle disse
udfordringer. Man må få det bedste ud
af, at der for eksempel mangler bøger til
hele klassen, at der mangler fire fra
gruppearbejdet i går eller i idræt må
eleverne spille håndbold i stedet for
fodbold! At arbejde, tænke og handle på
en gang i løbet af 2-5 minutter, plus at
have en plan B er ofte en del af
lærerarbejdets præmisser.
I dette praktikforløb har jeg fået
kvalificeret feed-back, vejledning og
inspiration fra både praktiklærer, 4.
klasserne, praktikkontaktlærer og
mentor. Hvilket har været lærerfaglig,
læring og udvikling for mig.
16
”Den sidste Nadver”:Praktikanter i
5.D
Af Anita og Anna 5.d.
Praktikanterne vi havde i januar hed
Suada og Hena. Med Suada havde vi et
emne om en bog der hedder
”Skammerens Datter”, og med Hena
havde vi et projekt i billedkunst der
hedder ”Den sidste Nadver”.
Den sidste Nadver gik ud på, at hele
klassen skulle samarbejde om at male et
billede af Jesus med sine 12 disciple.
Selve billedet er blevet malet af
Leonardo Da Vinci, som også har malet
det berømte billede af Mona Lisa.
13 elever fra klassen havde frivilligt
meldt sig til at male Jesus og hans tolv
disciple. Resten af klassen havde meldt
sig i 3 grupper: Farveblanding, forgrund
og baggrund. Leonardo Da Vinci´s male
metoder var anderledes men meget
effektive. Hena har lært os hvordan han
gjorde. Han brugte meget tid i sit lille
værksted på at studere knogler og andre
ting. Han gik også ud på gaden og
prøvede at sammenligne folk med de
billeder han havde af disciplene.
Dengang var der jo ikke kamaraer så
han var nødt til at gøre det primitivt.
Han brugte også meget tid på at øve sig,
og perfektionere hans værker til det
ypperste. En af hans metoder var at han
med sin venstre hånd, holdt den højre
om håndledet, og derefter tegnede flotte
runde cirkler ned på det blanke papir.
Det fungerede som en slags passer, bare
til hoveder. Folk syntes han var
mærkelig, men i dag kan vi jo se at hans
metoder var fantastiske. Hena lærte os
også mange andre metoder fx med
skygger og tredimensionelle ting, som vi
selvfølgelig vil kunne bruge i fremtiden.
Hele billedet viser egentligt Jesus sidste
måltid sammen med sine tolv disciple.
Dagen før korsfæstelsen nævnte Jesus 3
meget vigtige ord: Næstekærlighed,
barmhjertighed og tilgivelse. Hele
projektet har været svært, men sjovt og
lærerigt. Man kan se vores billede af
”Den sidste Nadver” på gangen i
mellemtrinsbygningen.
Nu vil vi fortælle om hvordan det har
været at arbejde med bogen
Skammerens datter. Den handler om en
pige, der har skammer øjne. Pigen
hedder Dina,og hun kommer til at rode
sig ind i en masse redeligheder, som
udvikler sig til en stor bunke problemer.
Vi har talt meget om i klassen, at Dina
udvikler sig og sit mod fra barn til
voksen igennem bogen. Det er en
fantasybog, som er utrolig god og
spændende. Suada har været rigtig god
til at få en til at leve sig godt ind i
bogen. Hvis Suada ikke havde været
der, havde hele klassen nok ikke
forstået bogen lige så godt som vi gør
det nu. Vi har lært nogle sjove og
lærerige ting, som vi kan bruge næste
gang vi læser en bog. Forløbet med
”Skammerens Datter”, endte med at vi
selv skulle skrive det sidste kapitel om
med vores egne ord.
Det at have praktikanter har været sjovt
og anderledes. Vi tror vi alle i klassen
kommer til at savne dem. Det har også
været sjovt at lære noget nyt, og lære
på en anden måde. Vi ønsker nu Suada
og Hena alt godt i fremtiden som lærere.
17
Den lærende praktiklærer!
Troels M. Vestergaard
De nationale test
Af Leo Jensen, lærer
En udfordring!
Rollen som praktiklærer er mangesidig.
Man skal hjælpe med en god indgang til
skolen og klassen. Der skal aftales og
planlægges undervisningsforløb tilpasset
elevernes forudsætninger. Materialerne
skal fremskaffes og undervisningsformen
aftales. Der skal så gives
tilbagemeldinger på undervisningen og
praktikanternes egne refleksioner.
Og vejledningen skal tilpasses
praktikanternes stigende erfaring og
selvstændighed fra 1. til 4. praktikår.
Udover det rent faglige
praktiksamarbejde er der også
introduktion til f.eks. trivselsarbejde,
klasserumsledelse, elevstøtte med brug
af SAL(Systemisk Analyse af
Læringsmiljøer), lærer- og
afdelingsmøder samt arbejdet i
årgangsteam og fagteam.
I løbet af de kommende måneder skal
mange af Engelsborgskolens elever en
tur til tasterne for at gennemføre én for nogle klassetrin endda flere - af de
nationale test.
De nationale test blev indført i
folkeskolen sidste år. Der var, naturligt
nok, nogle børnesygdomme i
testsystemet det første år; i år har alt
indtil videre kørt gnidningsløst.
Hvorfor så praktiklærer?
For det første har vi som skole en
forpligtelse til at hjælpe med uddannelse
af kommende lærere. Vi skal også søge
at imødegå den forventede lærermangel
når de store årgange går på pension i en
overskuelig fremtid.
Det er endvidere godt for både elever og
lærere at åbne dørene for nye ideer og
andre tilgange til undervisningen.
Og ikke mindst er det meget lærerigt at
være praktiklærer. Ens rutiner skal
begrundes, f.eks. valg at materiale og
arbejdsform herunder eksempelvis
gruppearbejde og læringsstil. Og hvilken
evaluering er valgt og hvorfor. Hvordan
kommunikeres og formidles stoffet
bedst?
Dette ”helicopter-view” og begrundelse
af ens daglige arbejde bryder rutinen og
giver en god faglig bevidsthed og
refleksion. Og det er jo ikke det værste
der kan ske!
Så alt i alt er praktikant og praktiklærer i
en Win-Win –situation.
På Engelsborgskolen er det blevet
undertegnedes opgave at sørge for, at
alle de praktiske detaljer kommer på
plads; kalenderne skal afstemmes og
der skal findes og bookes tider i
datalokale og i testsystem, fag- og
klasselærere skal informeres, osv. osv.
I år er der booket tid til 34 test. De
første er allerede gennemført; de sidste
løber af stablen d. 28. april. Til den tid
vil alle 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasser
have været forbi en eller flere gange for
at blive testet i dansk/læsning,
matematik, engelsk, biologi, geografi og
fysik/kemi.
Jeg har også fornøjelsen at være til
stede i datalokalet under testene. Der er
en spændt, nervøs forventning over
flokken - sådan en test er der en vis
respekt for! Børnene går til opgaven
med krum hals, og der er en stemning af
intens koncentration mens testen pågår.
45 minutter senere løber testtiden ud,
børnene retter sig op, logger ud og
vender tilbage til deres normale skoleliv
– de fleste ser temmelig trætte ud efter
kampen, men også ganske tilfredse.
Spørger man bagefter børnene, hvordan
de syntes, det var, lyder svaret fra
mange, at ”det var da meget sjovt, men
nogle af spørgsmålene var helt vildt
svære”. Og de har ret. Nogle får ”helt
vildt svære spørgsmål”. Årsagen er, at
et rigtigt svar honoreres med stigende
sværhedsgrad i næste spørgsmål. At
spørgsmålene har været svære, kan
altså nemt skyldes mange rigtige svar.
Med den forklaring går børnene glade fra
testen.
18
3. klasserne Høvdingeboldturnering
Af idrætsudvalget i SFO
Her i år har SFO´s idrætsudvalg
arrangeret en Høvdingeboldtturnering
for alle børn i 3. klasse.
Dette gjorde vi med henblik på, at ryste
dem mere sammen inden de skal videre
til Baune.
Alle kampe blev hold i drengesalen men
finalen blev spillet i Multihallen, hvor der
var mulighed for tilskuer/heppekor. I
finalen blev der spillet klasse mod
klasse, det var et ”brag” af en finale
med sang, skrål og godt humør samt
spænding til det sidste.
Klasserne blev delt op i to hold, som
skulle kæmpe mod de andre 3. klasser
og på den måde samle point til sin
klasse. Efter alle kampende var spillet,
blev point talt sammen og hermed
fundet de klasser som skulle spille
finalen.
Vi har oplevet, at dette arrangement har
givet børnene mere sammenhold, så
Høvdingebold turneringen kan godt gå
hen og blive en ny årlig tradition på
sfo'en.
Turneringen har været afholdt over 3
uger og har været en stort succes for
børn og voksne i sfo'en.
Der blev trænet i al hemmelighed inden
kampene, og der blev lagt nye strategier
for at finde nye måder at vinde en kamp
på. Selv om et hold ikke vandt, kom de
med stort humør og kampgejst til deres
næste kamp.
Vi vil gerne sige tak til forældre, lærer
samt pædagogerne for den store
opbakning.
19
Humanitær folkeret
Josefine Colding og Sofie J. Harder 9.A
Fredag morgen kl. 7.50 begav 9.a sig
med bus mod Islev, hvor man finder
Ungdomsbyen. Her skulle vi på i Humanitær Folkeret, afholdt af Røde Kors i
samarbejde med det danske forsvar.
På kurset skulle vi kigge på udviklingen af
krige og Røde Kors' arbejde herunder.
Vi blev undervist af folkeretstuderende
Louise og Christian, som var frivillige fra
Røde Kors og Bo, der er major i reserven,
og har været udstationeret i mange forskellige lande.
Krigens Udvikling
Krig har ændret sig fra at finde sted på
slagmarken, hvor to hære bekæmper
hinanden, til at rykke ind i byerne hvor
civilbefolkningen også bliver ramt og mål
for krigshandlinger. Det har gjort det
meget sværere at beskytte og hjælpe
civilbefolkningen i krigssituationer.
Røde Kors arbejder under krig, med at
hjælpe nødstedte, både soldater og civile
uanset hvor de kommer fra. Dermed er
neutralitet altafgørende i forhold til Røde
Kors. Formålet er at hjælpe de sultende,
sårede, osv..
Krigens regler
Hjemmefra havde vi selv lavet ”krigens
regler”, vores eget bud på de vigtigste
regler under krig, som vi havde sendt til
Louise, Christian og Bo.
Her er nogle af reglerne:
-Civilbefolkningen skal holdes uden for
konflikten.
-Biologiske og kemiske våben må ikke
anvendes.
-Krig skal benyttes, som sidste udvej.
På kurset startede vi ud med at diskutere
de forskellige regler, og sammenlignede
dem med reglerne fra Genevekonventionen. Mange mindede om
Genve-konventionens. Vi blev enige om
at de andre også var gode, men ikke vil
fungere i praksis. Ligesom Genevekonvention har mange regler en god
mening, men fungerer ikke under
moderne krigsførelse, fordi krigen netop
har udviklet sig som den har.
Vi læste nogle forskellige dilemmaer op,
hvor vi skulle tage stilling til, hvad der var
lovligt i forhold til krigens regler. En rød
linje repræsenterede denne grænse og
man måtte vælge en side.
Man kunne se på folk, at det var meget
svært at tage stilling. Man syntes at en
løsning var etisk ukorrekte, men rent
faktisk lovlig.
Elever i aktion
Vi skulle lave et krigsdomstols-rollespil,
hvor der var to parter, i konflikt. Vi fik alle
roller som vidner eller advokater fra en af
siderne eller dommere. Vi blev sat i
konflikten, der bl.a. omhandlede gidseltagning og bombninger af byen. Vi fik hver
især et papir, der beskrev vores person,
vores holdninger, hvad vi havde set og
hvad vi skulle gøre. Vidnerne havde hver
deres advokat, som de forberedte sig med
til retssagen.
I retten stod de forskellige vidner frem og
blev afhørt. Efter at have hørt alle vidnerne gik dommerne i enrum og afgjorde
sagen og hvilke sager de ville have videreundersøgt ved krigsdomstolen i Haag.
Soldaternes dilemma
Til slut viste Bo, Christian og Louise os en
film, hvor en soldat opstiller et typisk
krigsdilemma, hvor han på få sekunder
skal beslutte om han vil skyde eller ej efter
en vejsidebomber, hvor risikoen er at
ramme en civildreng.
Vi skulle svare på hvad vi selv ville have
gjort, ca. 2/3 sagde skyd og resten sagde
skyd ikke.
Vi så afslutningen på filmen, hvor soldaten
sagde, at soldaterne ikke havde skudt,
pga. af risikoen for civilt offer og soldatens
situation, hvis det var gået galt.
Selvom klassens flertal umiddelbart sagde
skyd, tænkte de fleste nok, med denne
perspektivering at soldaterne traf det
rigtige valg.
På vej hjem i bussen kunne man mærke
en tilfreds stemning. Det havde været en
lærerig og spændende dag, uden røv til og
med mulighed for selv at være i aktion.
20
MGP 2011
Af Karoline, Kristiane, Klara og Agnes 6.c
Os værter
Af Laura-Christine & Frederikke 6.c
Hvert år efter nytår begynder
nedtællingen til Mgp på Baune. Alle gør
sit bedste for at lave et godt nummer, det
koster blod, sved og tårer. Baunebørnene finder sammen i grupper, som
består af sangere, kor og dansere..
Grupperne består desværre mest af piger
og det ville være sejt, hvis der var flere
drenge, der turde stille op.
Vi værter: Laura-Christine & Frederikke 6.c
var så heldige at blive værter til Baune
MGP i år.
Vi har været super heldige at have nogle
super søde pædagoger, til at hjælpe os
lidt i gang med MGP.
Vi syntes det var sjovt, det tog tid og lære
''replikkerne'' men selvfølgelig havde vi jo
de små stikords kort, som hjalp os. Der
var stor forskel på at øve og have et
publikum, Men Julie og Lene fra Baune,
hjalp os meget.
Mens folk var på scenen, sad alle de
andre grupper backstage. Stemningen var
nervepirrende, men alle bakkede
hinanden op. Det var rigtig hyggeligt med
chokoladekiks og fællesskab.
Da alle havde været på, skulle de tre
dommere annoncere de tre bedste
grupper. De skulle dyste igen og ud fra
det, skulle dommerne vælge årets vinder.
Det blev pigerne fra 5.D med ”Love song”
og de går således videre til det store klub
MGP i kulturhuset til foråret
Den dag da vi skulle på scenen var der
mange nerver, men det gik over og så
gjorde vi det godt, undtagen de dårlige
jokes! Og vi blev ”kendte” for vores dårlige
jokes! Vi improviserede faktisk det meste!
Siger Frederikke!
21
Frirummet
Mange unge går rundt og har brug for at lette hjertet. Vi er i en tid, hvor der stilles store
krav og høje forventninger til de unge. Vi oplever derfor et stigende antal unge, som har
ondt i livet og føler sig ensomme. De taler ikke med deres forældre, og vennerne kan ikke
råde, lytte og vejlede som en voksen.
Vi sidder to lærere tirsdage (kl. 13.35-15.05) og torsdage (kl. 8.00-9.30) i
udskolingsbygningen, og vi er parate til at tale med eleverne.
Tilbuddet er primært til udskolingselever.
22
Feriekalender for
Skoleåret 2010 - 2011
Sommerferie
(Lørdag den 26. juni) –
Tirsdag den 10. august
Efterårsferie
Uge 42
Lørdag den 16. oktober –
Søndag den 24. oktober
Juleferie
Onsdag den 22. december Søndag den 2. januar
Vinterferie
Lørdag den 12. februar Søndag den 20. februar
Påskeferie
Lørdag den 16. april Mandag den 25. april
St. Bededag
Fredag den 20. maj
Kristi Himmelfartsferie
Torsdag den 2. juni –
Søndag den 5. juni
Pinseferie
Lørdag den 11. juni –
Mandag den 13. juni
Sommerferie
Lørdag den 25. juni –
de nævnte dage inklusive. Hertil kommer de lørdage og søndage, der ikke er omfattet af
ovenstående.
Lukkedage i SFO:
Der holdes lukket i SFO i uge 42, dagen efter Kr. Himmelfart og i dagene mellem jul og
nytår. Der afvikles i alt 10 lukkedage i SFO.
Børnehaveklasserne møder som noget nyt i skole torsdag den 12. august.
23