1. No category

‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Vejleder: Thomas Visby
Hallo - er der hul
igennem?
Af Sigrid Andersen og Linn Klostergaard
1
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Indhold
Indledning
Selve hjernen
Hjernens læringsproces og
hukommelse
Fremtidens hjerne
Vores læringundersøgelse
Hjernens påvirkning af alkohol
Klavs Birkholm
Konklusion
2
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Indledning
En arv fra urtiden som er den vigtigste egenskab vi har i kroppen, rummer så stor viden. Den kan
styre vores følelser og adfærd. Den er vores følgeven gennem hele vores liv, fra start til slut. Den
prøver at gøre det bedste for dig, men nogle gange svigter den dig og bringer dig ulykke. I flere
generationer er vi blevet klogere. Der er blevet sat større krav, hvor meget vi skal lære og præstere
hele livet igennem. Hele denne evolution fra generation til generation har hjernen skulle følge med,
og den har gjordt det fremragende. Den rummer alt vores viden og minder. Det er et slags USB-stik/
hukommelseskort vi altid har ved vores side og kan fremkalde på nethinden. En fascinerede
funktion vi er født med. Rapporten fører dig gennem en meget kompliceret men spændende rejse
man bare er nød til at opleve. Den fører os gennem de mange forskellige dele i dette vidunder og
dens påvirkninger af expansion slot, piller og alkohol. Etik er en vigtig ting når vi snakker om
hjernen og dens fremtid. Vi ved ikke særlig meget om hjernen endnu, og det stiller mange etiske
spørgsmål. Vil alle have råd til en expansion slot? Vil det have konsekvenser for vores hjerne? Den
viden der strømmer ind i vores hjerne kommer enten ind til vores ‘korttidshukommelses boks’ eller
helt ind til vores ‘langtidshukommelses boks’. Hvis vi har relationer til personer vi godt kan lide, så
husker vi bedst. Så husk at alle dem du holder af har en stor betydning for din læring.
Hjernen, i medgang og modgang.
3
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Selve hjernen
Fra du bliver født og til du er halvandet år arbejder din hjerne på højttryk for at lære mest muligt.
I starten kan du kun give lyd om hvornår du er sulten og sove hvornår du er træt. Så skal du lære at
kravle, gå, din motoriske bevægelser skal videreudvikles, du skal lære hvad de forskellige
ansigtsudtryk er, hvordan tonelejet i stemmen betyder forskellige ting og meget mere. Jo ældre du
bliver jo flere nerveceller dør faktisk. Dem vi ikke bruger forsvinder bare så det er derfor der bliver
sagt at du skal lære mens du er ung, for når du bliver gammel bliver det meget sværere. Hos en
voksen er der ikke helt lige så mange nerveceller, og man skal derfor huske at træne sin hjerne så
der ikke forsvinder mere end højst nødvendigt. Hjernen bliver faktisk mindre og dette kaldes atrofi.
Hvis du har hjernen for hundredetusinde år siden og hjernen i dag så er hjernebarken blevet større.
Hjernebarken ved Homo Habilis for de hundredetusinde år siden, ville kunne fylde et A4 ark, hvis
man ‘skrællede’ hjernebarken af og foldede det ud. I dag kan vores hjernebark fylde en dobbeltside
fra BT eller Ekstra Bladet. Det er fordi vi er blevet klogere og det er der hvor der er sket mest i
hjernen i forhold til evolutionen. Den specifikke viden lagres i hjernebarken.
Når man har om hjernens udvikling kan man tale om en urhjerne, den samme som Homo Habilis
havde eller som man også ser hos krybdyr. Krybdyrshjernen tænker på mad, sex (videreførsel af
gener) og magt, det kommer til udtryk når du idag indtager alkohol.
Den næste tidsmæssige udviklede hjerne er den limbiske hjerne, den emotionelle del af hjerne eller
følelseshjernen.
Sidst dannede del af hjernen er storhjernen, den ‘nye’ hjerne eller neocortex. Den ‘nye’ hjerne
består af hjernebark som er det yderste lag i hjernen.
For at gøre det så simpelt som muligt kan man inddele hjernen i to dele. Højre og venstre.
Højre hjernehalvdel har mere ram for hukommelse, så hvis vi bruger nogle af de funktioner som vi
har derovre fx. det musiske, det rummelige, oplevelser, billeder og helheden, vil det lige så snart vi
arbejder med det igen, blive meget lettere.
I den venstre halvdel bruger vi teksten som vi har foran os til at arbejde os igennem, men nogle
gange har man det som om man aldrig kommer igennem teksten og at
man forstår ordene, men meningen med teksten kan man ikke
forstå. Så hvis du arbejder med billeder eller musik samtidig er
der større mulighed for ram på hukommelsen. Hjernen
fungere bedst i relationer med mennesker som man godt
kan lide. Hvis ikke går man kold og har brug for at
kunne komme i kontakt med andre via skype eller
facebook.
4
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Alle de ting vi gør og kan, kan deles op i venstre- og højrehjernehalvdel.
I hjernen er der mange forskellige dele udover dem der allerede er blevet fortalt om.
I den øvrige del af hjernen er der fem dele som er vigtige at høre om for at forstå hvad hjernen er.
Pandelap, nakkelap, isselap og tindingelap som udgør storhjernen.
Pandelap - Lobus Frontalis
Pandelappen er vigtig for hvordan vores personlighed er. Det er også i pandelappen der er et
bevægelsescenter som fortæller dine muskler hvornår og hvordan de skal bevæge sig.
Her er et lille udkast af hvad pandelappen styrer: Abstrakt tænkning, adfærd, dømmekraft, fysiske
reaktioner, følelser, koordinerede bevægelse, lugtesansen, opmærksomhed, koncentration,
problemløsning og meget mere.
Hvis der skulle ske en skade i pandelappen kan det medføre problemer med at bruge musklerne i
modsatte side af kroppen. Dette vil kunne ændre personlighed, taleegenskaber, empati,
forudseenhed, manglende intiativ. Du bliver hæmningsløs. En af grundene til at du kan få en skade i
5
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
pandelappen er at du begynder at drikke før du er 25. Pandelappen er nemlig først færdigudviklet
når du bliver 25.
Hjernebarken
Der er allerede blevet fortalt lidt om hjernebarken, men hvis det ikke gav et helt klart billede af
hvad det er kommer der lidt nærmere information om hvad hjernebarken er her.
Det øverste lag i hjernen kaldes for hjernebarken.
Hjernebarken bruges til at lagre vores viden og ser ud som et sammenfoldet landskab. Der foregår
dog mere end bare oplagring i vores hjernebark. Vi kan kombinere vores viden og erfaringer på
uendelig mange forskellige måder. F.eks. kan vi se den samme situation fra flere forskellige
synspunkter.
Tindingelapperne - Lobus Temporalis
Tindingelapperne ligger lige over vores øre, her bearbejdes de lyde vi hører. Området arbejder med
forståelse af sprog, lugtesans, noget af synet og de ting vi skriver.
Hvis du kommer til skade kan du få problemer med at genkende og omformulere de lyde du hører
til noget du kender. Du kan altså godt høre, bare ikke forbinde det med noget du kender.
Hvis du får Alzheimers så er det i tindingelapperne det sætter sig, hallucinationer kommer fra dette
her område. Hvis skaden er sket kan du også få problemer med korttidshukommelsen og
genkendelse af ansigter.
- Højre og Venstre halvdel af tindingelapperne
Den højre halvdel tager sig af indlæring af ting som er knyttet til synsindtryk og orientering af
lokaliteten - at finde vej.
Den venstre halvdel tager sig bl.a af den sproglige indlæring.
Der er forskellige fordele for mænd og kvinder. Højrehåndede kvinder er ofte bedre til sprog, mens
højrehåndende mænd ofte er gode ti at løse rummelige opgaver
Nakkelap - Lobus Occipitalis
Selvom nakkelappen sidder bagerst i hjernen er det den der styre synet. Får du en skade i
nakkelappen kan du miste dit syn. Øjnene og nerverne fungere, men hjernen kan ikke håndtere de
informationer som den får sendt. Man mister også evnen til at kunne genkende ting . F. eks. hvis vi
har et ægtepar og konen så får en skade i nakkelappen, så kan hun lige pludselig ikke genkende sin
mand mere, selvom de har kendt hinanden i mere end 40 år.
Isselap - Lobus Parietalis
I isselappen styres betydningen af kropslig kontakt, lokaliseringen af ting også smagsindtrykende.
Isselappen ligger lige bag pandelappen.
Hvis du får en skade i isselappen kan du igen miste genkendelsen af ting, du vil f.eks. Ikke kunne
genkende et par briller. Hvis det er mørkt og du ikke kan se noget og du så tager fat i det du mener
er dine briller, vil du kunne føle brillerne men placere dem som ‘briller’ ville ikke være muligt.
Hvis dine nærmeste kom og gav dig et kram ville det være uden betydning for dig for du ville ikke
kunne genkende den følelse der følger med.
http://www.coaching4stress.dk/hjernen.htm
http://ormstrup.info/Hjernen/Hjernen.htm
6
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Det var den ydre del, nu vil vi forklare lidt om den indre hjerne.
Hjernebjælken
Højre og venstre hjernehalvdele ser verden på lidt forskellige måder, men de skal stadig arbejde
sammen og det gør de via et nervekabel som kaldes for hjernebjælken.
Lillehjernen
Alle pattedyr, fugle, fisk, og padder har en lillehjerne og lillehjernens opgave er at koordinere og
kontrollere bevægelser. Når du vil udføre en bevægelse starter det i storhjernen, men inden det når
ud til musklerne bliver det udglattet og koordineret i lillehjernen. Ellers ville armene og fingrene
ikke arbejde så perfekt sammen.
Thalamus - hjernens hovedepostkontor
Thalamus får tilsendt alle signaler og samtaler før den sender dem videre til storhjernen. Thalamus
sender også beskeder ud til de andre dele i hjernen om hvad der foregår og informere om hvad der
sker i de forskellige dele. Thalamus sidder lidt længere oppe i hjernen
Hypothalamus
Hypothalamus sidder lige over hypofysen og under thalamus. Den regulere den adfærd som har
betydning for vores overlevelse og videreførelse af gener, altså formering: At spise, drikke, vores
seksuelle adfærd, aggression og ynglepleje.
Den balance som vi har i vores indre system kontrollere hypothalamus.
For at kroppens indre organer fungere optimalt arbejder hypothalamus sammen med hypofysen om
at få hormonerne til at få organerne til at samarbejde.
Det limbiske system
Det limbiske system er en ringformet struktur, som ligger inde i mellem hjernestammen og
storhjernen. I det limbiske system er amygdala og hippocampus.
Noget gør os glade og andet gør os kede af det.
I det korte system går beskeden fra sanserne via thalamus til amygdala. I det lange system går
beskeden hele vejen over storhjernen før den når til amygdala som så kan reagere.
- Amygdala
Amygdala sidder inde på den inderstedel af tindingelappen og har betydning for dit følelsesliv.
Amygdala bearbejder stærke følelser som frygt, vrede, kærlighed m.fl.
Ser du noget farligt går beskeden den korte vej som er direkte til amygdala, så når amygdala at
reagere før storhjernen.
- Hippocampus
Hippocampus arbejder med de ‘tørre’ facts, hvorimod amygdala arbejder med følelserne. Hvis du
kommer ud for et biluheld er det hippocampus som husker hvor og hvorfor. Det er amygdala der får
hjertet til at sætte sig i halsen, og maven begynder at gøre ondt når man senere køre forbi
uheldstedet. Kort sagt så kan hippocampus genkende dine nærmestes ansigter og amygdala fortælle
dig om du kan lide personen eller ikke.
Hypofysen
Lige under storhjernen sidder hypofysen. Hypofysen er en lille kittel som regulere hvor meget
pigment du har i huden og udviklingen af æg hos kvinden og sæd hos manden.
7
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Hjernestammen
Mellem hjernen og rygmarven sidder hjernestammen, den regulere bl.a dit hjerteslag, vejrtrækning,
blodtryk og balance. Derudover styre den også de tolv ansigtsnerver, synssansen, høresansen,
balancesansen, smagssansen, lugtesansen, ansigtets mimiske muskler og ansigtets følesans.
Hjernestammen tager sig af de grovere bevægelser som at kravle og gå, den er også specialiceret i
kommunikation og manipulation.
Rygmarven
For at hjernen kan få besked om at du lige har brændt din finger på noget varmt sender dine nerver
nogle signaler gennem rygmarven og videre op i hjernen. Hvis rygmarven ikke var der ville der
ikke være noget advarselssystem for kroppen.
http://www.coaching4stress.dk/hjernen.htm
http://ormstrup.info/Hjernen/Hjernen.htm
http://illvid.dk/sporg-os/hvad-bruger-vi-lillehjernen-til
På opdagelse i hjernen af Ida Toldbod.
Mennesket i hjernen af Albert Gjedde.
8
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Hjernens
læringsproces
Forstil dig at du at vågnede op og skulle i skole, men hvor lå skolen egentlig henne?.
Dine venner virker fremmede, for du kan ikke huske hvem de er. Dine forældre og
søskende virker fremmede og du kan ikke huske det der lige er blevet sagt til dig.
Hukommelsen er et yderst enestående redskab/funktion som vi er blevet født med. Det er
hukommelsen der bringer lyse, triste, sure og kærlige minder frem.
Inden vi starter denne beskrivelse af læringsprocessen i hjernen, er det vigtigt at vide at en
synapse er det samme som en nervecelle. Nervecellerne er dem der leder dine impulser, og
har en helt vidunderlig evne til at kommunikere (s. 4).
Læring handler grundlæggende om at vi danner, aktiverer og forstærker vores
hukommelsesmekanismer imellem hjernens ca. 15-30 mia. nerveceller. Man ved idag at en
nervecelle kan snakke med ca 15.000 andre nerveceller og kan sende 2-10 beskeder i sekundet. Det
giver os mennesker et enormt højt læringspotentiale. Børn i 6-8 års alderen har faktisk mere
potentiale til at lære noget, da de har dobbelt så mange synapser som et voksent menneske har.
Men de fleste af de mange synapser som en 6-8 årig har, bliver dog skåret væk i den
effektiviseringsproces, som faktisk også sker i forbindelse med læring. Når du er 20 år begynder din
hjerne at arbejde lidt langsommere, din hjerne indtager ikke helt så meget læring, som den gjorde
før i tiden, men din hjerne bliver til gengæld utrolig effektiv. Du får med tiden færre og færre
synapser. Det resultere i at der er nogle synapser der bliver fjernet. Det er bl.a dem vi ikke bruger.
Det lyder måske som en dårlig ting at synapserne fjerner eller dør af sig selv og at de ikke kommer
igen, men det er godt. For hvis ikke de fjernede sig selv, ville vores hjerne ikke virke optimalt.
Tilfældighed og uvished er de mest almindelig og vigtigste elementer i vores læringsprocesser. Når
vi lærer noget i uvished eller tilfældighed, er vores mål jo at opnå fornyet og mere viden og
sikkerhed om det emne. Vores hjerne elsker at lære ting, den suger til sig med viden. Den fungere
lidt ligsom et par cowboybukser, cowboybukser bliver pænere, smartere og bedre med tiden.
Man har nemmere ved at lære, hvis det man lærer har nogle relationer til dig selv, det interessere
dig eller at du er tændt på emnet. Det vil sige at du har nemmere ved at lære og huske det du lærer
hvis det er noget indenfor din levetid, eller noget der interessere dig. Så der er meget forskel på
hvad vi unge lære nemmest i forhold til hvad ældre mennesker lære. Så det vi lære og som gerne
skulle side fast deroppe i vores hjerne afhænger altså ufattelig meget af om det er noget der
interessere os, og om der er nogle relationer i vores hjerne som matcher til det, vi skal lære.
Hukommelse er en dejlig funktion at have. Det er faktisk en af hjernens mest enestående
funktioner.
Hukommelsen kan huske de nye informationer og opbevare dem, til den dag de skal bruge.
Hukommelsen er en meget indviklet proces med faserne registrering, langtidslagring og
genkaldelse. Der er mange områder i din hjerne der er med til hukommelsesprocessen.
Hjernebarken, tindingelappen og det dybereliggende limbiske system.
I det limbiske system er det meget hippocampus der er involveret. Hukommelsen er til for at vi kan
huske det vi bruger og glemme det der ikke benyttes.
9
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Når vi skal huske og lagre den viden vi får ind, snakker vi om to forskellige.
En langtidshukommelse og en korttidshukommelse. Den lange langtidshukommelse bruger vi fx til
at huske navnene på vores familiemedlemmer, lærere og venner, at kunne huske hvor man bor og
hvor andre bor, alfabetet, sommerferien for 3 år siden, din første forelskelse, en enormt pinlig, sjov,
eller god situation, hvordan man cykler, snakker eller tager tøj på, ja og jeg kunne bliver ved. Vores
langtidshukommelse er simpelthen den der husker alle de vigtige ting, dem som følger os gennem
livet, bliver lagret i vores langtidshukommelse. I vores kortidshukommelse er det de lidt mere små
facts der bliver gemt. Vores korttidshukommelse rummer højest 7 ting i 5-20 sekunder. Fx på at
huske et mobil nummer du lige hurtigt skal ringe til og så skal du egentlige ikke bruge det til mere,
at du kan nå at svare på et spørgsmål før du har glemt hvad der blev spurgt om eller at du hurtigt
kan regne hvad en is eller sodavand koster i kiosken. Det er altså korte små facts der lige skal
huskes for en kort tid der bliver lagret i vores korttidshukommelse.
Når vi lagre viden i vore korttidshukommelse sker
der det at hjernens nerveceller udveksler
signalstoffer. Et af de signalstoffer er glutamat.
Når en nerveceller frigiver signalstoffet glutamat,
sætter det samtidig nogle enormt vigtige processer
igang ved nabo-cellen. Afsender-nervecellen
frigiver sit stof glutamat. Glutamat hænger sig så
fast på noget der kaldes for AMPA-receptore, som
er på nervecellen der modtager stoffet. AMPAreceptoren som så modtager stoffet glutamat
åbner sig nu så natriumioner kan strømme ind i
nervecellen. Det sætter den elektriske spænding
der ligger over cellemembranen ned. Når den
elektriske spænding er sat ned betyder det så at
glutamat nu kan aktivere de såkaldte NMDAreceptore på den nervecelle der så skal modtage
stoffet. Når glutamat aktivere NMDA-receptoren
bliver der åbnet for kalciumioner, som så
begynder at strømme ind i nervecellen. Nå det så
er sket kommer vi til det sidste stadie nemlig
modtagercellen. Modtagercellen reagere så ved at
slippe flere receptore fri, som så sætter sig fast til
cellemembranen. Når det sker øges følsomheden på cellen af glutamat. Og det skaber en kortvarig
lagring af sanseindtryk.
Du husker i takt med dine følelser. Med det at du husker i takt med dine følelser betyder det at du
husker mange flere gode og glade stunder i forhold til sure og dårlige stunder. Når du er glad har du
nemmere ved at huske end hvis du er sur og trist. Når du er sur bringer det så til gengæld og lidt
flere sure miner frem end når du er glad.
10
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Den røde tegninge ovenover, er en illustration af lang og korttidshukommelses stadierne. Du starter
med at se noget eller opfatte noget, det ryger ind der hvor der står ‘input’. Hvis det så er små facts
der skal huskes for en kort stund kan vi se at den viden ryger ind i ‘korttidshukommelses boksen’ og
ryger videre hen til ‘overførsel’ til så direkte at blive smasket til ‘gentagelses stregen’ og bliver
spyttet ud igen. Hvorimod hvis det er en langtidshukommelse ryger den igennem
korttidshukommelse og hen i røret hvor der står ‘overførsel’ og ind på det lager der hedder
‘langtidshukommelse’.
De fleste mennesker kan huske tilbage til da de var 2-3 år, men det betyder nødvendigvis ikke at alt
det de har lært før den tid er væk. Tingene fra dengang ligger måske bare gemt meget langt inde i
vores ‘langtidshukommelses boks’. Hvis ikke vi ville kunne huske noget fra før vi blev de 2-3 år,
ville vi jo ikke kunne spise eller gå. Du lærer det nemlig når du cirka er 1 år gammel.
Selvom vi med årene mister hjerneceller, kan vi stadig holde dem igang.
Christian Gerlach - Frieskoler bladet
Klavs Birkholm - interview
Hjernens mysterier
På opdagelse i hjernen
En lille sjov ting til dig Thomas, fra os.
Du skal nok have en hjælper. Din hjælper skal læse op for dig. Dette er en meget lærerig og sjov
huske test.
Hvor mange af de her bogstaver kan du huske: afnfsofekhih
Du kan sikkert huske flere, hvis du knytter bogstaverne til en lille historie.
Allan faldt ned fra stolen og fik et kæmpe hul i hovedet
11
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Fremtidens
hjerne
Mennesket er fra generation til generation blevet klogere. Vi har lærte at jage, at udvikle
våben, at håndtere ild, at kommunikere, at snakke, at løse ligninger, at overleve istider osv. Vi
har lært enormt mange ting gennem de mange hundrede år vi mennesker har været til. Vi
har kunne give vores næste generation den viden vi har lært videre, og det er kun på grund af
vores hjerne. Hjernen har jo kunne gemme tingene i vores ‘langtidshukommelses boksen’ og
bagefter kunne føre det ud gennem vores ‘gentagelses rør’ igen. At vi mennesker er blevet så
kloge på alle de ting har jo taget mange hundrede år. Men hvad nu hvis vi kunne tage en pille
og så blive gode til noget, vi egentlig ikke vidste noget om i forvejen eller er dårlige til. Et eks.
ville være, en elev kan ikke snakke eller skrive noget på tysk, hvis eleven så spiste en pille ville
problemerne være løst. Eleven vil nu kunne de mest indviklede sætninger på tysk og vil også
kunne skrive tysk, kun ved at tage den pille. Det ville da været et mirakel at kunne forbedre
det man er dårlig til ved hjælp af en pille. Men hvordan kommer fremtidens hjerne til at se
ud og hvordan bliver fremtidens læring. Bliver det en mikrochip vi køber som kan gøre os
klogere eller bliver det en pille som gør det? eller bliver det begge ting? Vi har faktisk allerede
nu fremstillet former for piller som kan gøre noget ved vores hjerne. Det er ritalin og
lykkepiller, det er nogle piller vi har lavet og som gavner os på en ‘kunstig’ måde kan man
sige.
“Fremtidens hjerne bliver ikke større, den kan ikke blive større for så får vi problemer med hvad
angår fødsel. Nej, hvis fremtidens hjerne skulle blive klogere skulle vi begynde at producere
expansion slot. Expansion slot er en mikrochip man kan sætter ind i hjernen, og så fungere som en
hardware. Der er faktisk kun en i hele verden der har fået placeret sådan en såkaldt expansion slot i
hjernen, det er Kevin Warwick. Han har også den overbevisning om at vi alle bliver til cyborgs
engang ud i fremtiden. Hans motto er ‘if you can’t beat them, join them’. Jeg tror fremtidens hjerne
bliver en hjerne der får hjælp af nogle virke midler fx. en expansion slot, men vi skal samtidig også
passe meget på. Vi ved ikke hvordan hjernen vil reagere, da vi faktisk kun ved 1/100 om vores
hjerne. Der vil også være nogle etiske spørgsmål angående økonomi. Det er jo dyrt at producere
sådan nogle expansion slots og det vil derfor heller ikke være alle der har lige rig mulighed for at få
anskaffet sig en. Det vil resultere i en synlig forskel på dem der har en expansion slot og dem der
ikke har en. Hvis expansion slot bliver til håber vi i det etiske råd at Danmark holder sig fri, og det
gør vi fordi det vil skabe en hel del problemer hvad angår universitet, uddannelse eksamer osv. Vi
vil ikke kunne stå ved det vi selv sidder og udfylder. Vi vil bliver afhængig af den pille, som førte
os til gode karakterer, god uddannelser osv. Samtidig tror vi også at der vil blive flere der vil blive i
tvivl, altså hvem de er og hvad de egentlig dur til. Der vil blive en hel masse psykiske problemer i
at expansion slot bliver legal og kommer på markedet. Det ser vi i det etiske råd som nogle meget
dårlig ting og som kan få konsekvenser for samfundet.” - Siger Klavs Birkholm, tidligere medlem
af Det Etiske Råd.
Ritalin: Er noget vi bruger til børn med ADHD. Det har været til i hele 60 år og det gives lovligt til
børn mellem 6-18 års alderen, som har ADHD. Børn med ADHD er steget med hele 20.000% og
største delen af dem er faktisk voksne, som slet ikke kan have ADHD ifølge diagnose kataloget og
lægemiddelstyrelsen. Men mange voksne, karriere beviste eller studerende tager ritalin, det er
faktisk forbudt, da de så kan være meget mere aktive og bedre med det faglige. Cykelryttere bruger
det bla. til at dope sig med, så de kan holde i længere tid. Det bliver beskrevet som hjernedoping.
12
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Lykkepille: Bruger vi når vi er deprimerede. Har du problemer i forholdet, er ungerne umulige eller
har du meget dårlig samvittighed? Så kan man tage en lykkepille. En lykkepille går ind og gør dig
gladere, du får det bedre med dig selv. Du går ikke rundt og er ked af det, nej tværtimod du er glad.
Et eksempel kunne være, Clemens inde fra tv’et. Clemens løber rundt og får anerkendelse af alle.
Han føler sig godt tilpas og har det super godt med de menneskerne der omkring ham og tror
virkelig han er god til alt. Samtidig kan der sidder en og se Clemens inde i tv, spise chips og slet
ikke være i samme gear. Han vil sidde og være lidt inde i sig selv og ikke så hoppende og åben som
Clemens, han er et menneske der ikke får særlig meget anderkendelse. Men det kan han få ved at
tage lykkepiller. Han kan opnå den anderkendelse han ikke får til dagligt. Lykkepiller vil have den
virkning på ham manden der før sad og spiste chips og så Clemens i tv’et, at han vil blive nøjagtig
ligesom Clemens. Han vil også løbe rundt og føle sig anderkendt. Pillerne er lovlige for børn helt
ned til 8 års alderen, det blev de er år 2006. En dårlig ting ved lykkepiller er at du kan blive
afhængig. Til sidst ved du ikke helt hvad der er det rigtige at gøre og du ser på en måde op til
lykkepillerne, og føler at det er den eneste vej til lykke.
13
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Vores
læringsundersøgelse
Fredag d. 10. februar tog vi hen på Ollerup Friskole og holdte et oplæg for 8-9 klasse.
Vi havde fået tidsrummet fra 09:00 – 10:00 at fremlægge i, lærerne havde bare glemt at informere
os om at eleverne havde frikvarter 10 min. i 10.
Vi gjorde klar og begyndte at finde vores ting frem. Langsomt begyndte eleverne at komme ud for
at sætte sig til rette. Det første vi snakkede om var selve hjernen, så hjernens påvirkning af alkohol
og dernæst noget om fremtiden. Vi viste en film om fremtiden med cyborgs og mikrochips i
hjernen. Filmen var lavet af Klavs Birkholm som vi interviewet onsdag d. 8. februar. Gennem hele
vores fremlæggelse sad alle stille og lyttede, kun nogle få kom med små kommentarer til
sidemakkeren.
Da vi var færdige med vores diasshow og film bad vi dem om at lave en test som vi selv havde
skrevet spørgsmålene til og spørgsmålene handlede om det vi lige havde stået og snakket om. Vi
havde afprøvet vores 'hjemmelavet' test på 4 personer som ikke havde hørt vores oplæg og resultatet
var at de fik 3-5 rigtige ud af 13 spørgsmål. For at se hvem der havde lyttet efter sagde vi at dem der
havde svaret rigtigt skulle række hånden op. Overraskende nok havde størstedelen svaret rigtigt.
Der var en lille gruppe som kun havde 1-2 fejl ud af 13 spørgsmål. Selv de drenge der ikke plejer at
lave så meget som sidder og larmer i timerne, hørte efter og kunne svare rigtig fint på spørgsmålene.
Det meste af det vi havde sagt havde altså sat sig fast i hjernebarken. Det overraskede os positivt at
de var så stille og hørte efter hvad vi sagde. Der var flere som havde fejl i spørgsmålene omkring
hjernens påvirkning af alkohol, hvilket var ret underligt da størstedelen af dem har en relation til det
at drikke. Når der er en relation til det vi lærer sidder det bedre fast i hjernebarken, det kan være
personer, noget man har prøvet eller noget musisk. Det ville f.eks. være sådan at du ville kunne
huske en hel sang uden ad, men Cubakrisen vil du ikke kunne huske dagen efter fordi den ingen
relation har til det du har med at gøre eller noget der allerede har ind lagret inde i hjernen. Sådan er
det oftest med unge, der lagres en masse viden som voksne slet ikke kan se hvad de unge skal bruge
til. Efter vi var færdige med at gennemgå testen bad vi dem om at udfylde den næste. Denne test gik
ud på at besvære nogle mere personlige spørgsmål om hvor god man var til at få sovet nok, spist
nok, arbejde selvstændigt osv. De sad med den i ca 10 min. og så fik vi dem tilbage.
Koncentrationen omkring den test var ikke særlig høj fordi vi var nød til at tage noget af deres
frikvarter for at kunne blive færdige.Vi snakkede med en af eleverne da vi var færdige og hun sagde
at det havde været interessant at høre vores fremlæggelse.
Da vi kom hjem begyndte vi at gennemgå testene og blev chokeret over de lave point. Der var 7
forskellige kategorier, psykisk energi, koncentration, hukommelse, selvdisciplin, selvmotivering,
selvstændighed og selvværd. Gennemsnittet på de forskellige kategorier var: 7, 6, 14, 5, 12, 7 og 7.
Der kan max scores 15 point i alt i testen. Kolonnen for selvdisciplin har i gennemsnittet 5 point, så
det kan godt være de har et højt gennemsnit i hukommelse, men hvis ikke de har særlig meget
selvdisciplin hjælper det dem ikke ret meget.
14
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Læringstesten
15
11,25
7,5
3,75
0
Område 1
Psykisk energi
Selvmotivation
Koncentration
Selvstændighed
Hukommelse
Selvværd
Selvdiciplin
Vi lavede testen for at se om det var noget vi kunne bruge til at blive klogere på hjernen og læring i
forhold til vores projekt. Vores point lå meget højere end Ollerup Friskole, hvad grunden til at vi fik
så meget højere point kan være mange forskellige grunde, men noget kan være at
forventningsniveauet er lavere/højere, omgangsmåden mellem lærer og elever, arbejdsforholdene
osv.
Fester i weekenden kan være skadelige, med al den alkohol som mange unge hælder indenbords på
sådan en aften. Hvorfor skader alkoholen? Og hvornår debutere man med at drikke alkohol? Det og
meget mere er der svar på i næste kapitel.
15
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Hjernens påvirkning
af alkohol
Mange af os unge idag og for den sags skyld også ældre mennesker drikker alkohol og mange
gange i størrer mængder. Alkohol er det mest brugte rusmiddel som vi bruger nu til dags. Vi drikker
alkohol til fester, nogle til familiefester, koncerter, festivaler og jeg kunne blive ved. En borger her i
Danmark der er over 14 år drikker i gennemsnit hver måned 1 liter ren alkohol. Det vil svare til at
man drak 2,8 genstande hver dag.
Når vi drikker alkohol formår alkoholen at stimulere vores hjerner, da alkohol frigiver lykkestoffer.
Alkoholen gør os hæmningsløse i det sekund det ‘trænger ind’ og påvirker vores hjerne, men det
kan også have en forfærdelig bivirkning. Alkoholen har sin interesse bl.a. på vores signalstoffer i
hjernen. Signalstofferne hjælper kommunikationen mellem nervecellerne og hjernen. Alkoholen
bliver optaget af vores tarmsystem, hvor efter det kommer op til vores hjerne gennem blodet i
kroppen. Når alkoholen når op til hjernen gør den med det samme vores hjerne dårligere, det vil
sige jo mere alkohol, jo dårligere hjerne. Når alkoholen er nået op i hjernen er det de mest
avancerede funktioner den rammer først og ’sender ud af spillet’, med andre ord lammer den de
mest avancerede funktioner. Det sker allerede ved 1-3 genstande. Når de næste par genstande
indtages begynder vores finjustering af vores sociale evne at svigte, vi bliver altså mere åbne og
frie - mere løsslupne. Det vil sige at alt det der sker i dit sociale samvær, kan du opleve som en
enormt sjov ting, sjovere end det egentlig er, og man vil opleve sig selv som sjovere end andre
måske vil. Hvis man drikker 5-10 genstande vil det begynde at tag hårdere på os og problemerne
begynder at komme, mere end vi egentlig tror. Den del af hjernen vi kalder for hjernebarken, som
sørger for omtanke og fornuft, vil gå ned i funktion når vi har indtaget de 5-10 genstande. Vi bliver
mere følsomme og begynder f.eks at græde uden helt at vide hvorfor. Hvis du fortsætter med at
drikke, begynder de mere grundlæggende funktioner at blive svækket. Firkantet sagt kommer vi helt
ned til den del af hjernen vi kalder for ‘hypothalamus’ også kendt som krybdyrhjernen. Alkoholen
begynder nemlig at trænge ned i krybdyrhjernen.
Krybdyrhjernen er en del af hjernen som vi har arvet af hajen og hønen, med andre ord - alle de
dumme dyr. Krybdyrhjernen drejers sig om nogle helt basale ting
mad, magt og sex.
Mad: maden kan man jo sige lige i det øjeblik du drikker og er
fuld, er lidt ligemeget. Så det er ikke helt så vigtig. Da din mave jo er fyldt op med sprut.
Magt: magt handler om territorieadfærd. Det er magten der fx kan gøre dig vred, hvor du bagefter
tænker ‘ hvorfor var jeg vred’. Den er den magtadfærd der får dig helt op i det røde felt, og som
hurtigt kan føre til slagsmål, skænderier og dårlige situationer.
Sex: er den allersidste ting krybdyrhjernen interessere sig for. Her kan man komme til at dumme sig
for grumt, og komme ud i nogle ubehagelige eller dejlige situationer. For drenge kan det være
pinligt, da de måske dagen efter finder ud af de har prøvet at score pigen på ‘den’ måde.
Når vi bliver så fulde at det er krybdyrhjernen der tager over, kan man sige at det er den ‘onde’ del
af hjernen der har taget over. Og så er man ikke nær så cool og sej som man har været. Man kan te
sig dumt og alle de ædru mennesker kan tydeligt se det på dig.
Hvis man drikker videre end til krybdyrhjernen er det kun den sidste funktion der er i spil, og det er
brækrefleksen. Når vi er helt hernede er vi nede på insektniveau og det vil sige der ikke er ret meget
tilbage.
Denne druk tur er på ingen måde god/sund for hjernen. Den første del af ‘turen’ med 1-3 genstande
er ikke helt så slem og skadelig som hvis du går så langt som til krybdyrhjernen. Det er ikke sådan
at du efter en vild nytårsaften har mistet alle dine meget vigtige funktioner. Det bliver kun farligt
16
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
hvis du drikker mere end de 5-10 genstande hver dag og du bliver afhængig, det er der det begynder
at blive fysisk skadeligt.
Balancen - alkohol påvirker vores balance, og det kan resultere i skader og sår. Den største risiko
for os unge som drikker i dag, er at vi meget tit slår vores hoved.
Vores hjerne består af fedt og da alkohol er fedtopløsende mister vi derfor rigtig mange hjerneceller
når vi drikker, da hjernen bliver alkoholforgiftet. Det kan man jo sige er en forholdsvis dårlig ting.
Når du er færdig med at drikke og du bliver træt og går hjem i din seng, opdager du hurtigt næste
morgen at der er noget helt galt.
De fleste mennesker får nemlig tømmermænd. Det kommer af flere årsager. Den første
ting der er skyld i dine tømmermænd er at du har drukket dig fuld og det er den forgiftning dine
hjerneceller kan mærke dagen efter. En anden ting der gør at du får tømmermænd er bl.a også at
alkohol er ufattelig uren, og det er det der gør at du får ondt i hovedet. Alkohol er også meget
vanddrivende, det vil sige at du tisser mere end du drikker. Hvis du drikker en øl, vil det vise sig at
du tisser 1 1/4 dl væske. Det vil resultere i et væsketab.
Unge i dag får allerede deres alkohol-debut som 12-13 år. Det er længe før vores hjerner er
færdigudviklede. I 12-13 års alderen er vores hjerner slet ikke klar til alkohol. 12-13 årige børn kan
slet ikke tåle hæmningerne af hjernefunktionen. Alkohol hæmmer vores hjernes selvkontrol. Vores
selvkontrol i hjernen sidder i vores pandelapper. Vores pandelapper er først færdigudviklet når vi er
18-20 år. Så når vi allerede begynder at drikke i en tidlig alder er vores hjerne også meget dårlig
rustet, hvad angår selvkontrol og risikovurdering. Det kan i længere træk være en dårlig ting, hvad
angår læring i skolen. Hvis du ikke har den selvkontrol der skal til i skolen, kan det mindske
karakter mm. Der er flere risikoer ved at drikke en af de risikoer ved at drikke er bl.a også at
man kan få skrumpelever af at drikke for meget, men ikke nok med det. Man kan også få
skrumpehjerne.
Og som ordet lyder, er det ikke sundt eller godt.
http://www.alkohol.dk/alkohol-boern-og-unge.html
http://www.alkohol.dk/alkohol-boern-og-unge.html
h t t p : / / u n g e k o n t a k t e n . c o m / U s e r _ fi l e s /
c281ac7b2901b7bfde3ab9050fcd7f95.pdf
17
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Klavs Birkholm
Vi står og venter ved togstationen i Værløse. En
flink mand vinker til os og vi går ud fra at det er
Klavs Birkholm. Vi kører hjem til ham, han bor i
et sødt lille gult hus. Vi kommer ind og han byder
os sødt på te. Ovenpå er der gang i brændeovnen
og Klavs Birkholm er i fuld gang med at lave teen.
Da han kommer op smiler han og spørg om vi
har haft en god rejse, imens han sætter sig i sin
stol. Der er en fredfyldt energi omkring ham og
stemningen var god og hyggelig. Vi var taget
derover for at snakke med ham om hjernen og om
fremtiden i forhold til læring. Det blev til nogle
helt vildt spændende og gode svar.
Klavs Birkholm er tidligere medlem af ‘Det Etiske
Råd’ som ligger i København. Der var han fra 2003
til 2011. Udover at have været medlem af det Etiske
råd, er han journalist, forfatter, klummeskribent og
foredragsholder.
Mange ringer og vil gerne have at Klavs kommer og
holder et foredrag om nogle etiske problemer og
Klavs Birkholm kommer gerne hvis han har tid,
fortæller han.
Klavs har været formand for 2 forskellige projekter
hvoraf det ene omhandler hjernen, fremtiden,
opgradering af mennesket, robotter og cyborgs.
En bid af vores interview med Klavs Birkholm.
Hvordan tror du fremetidens hjerne kommer til at se ud i forhold til læring?
”Menneskets hjerne har jo udviklet sig gennem historien, gemmen kombination af læring og
evolutionens spring. Altså de bedst overlevelsesdygtige og de der har videreført arten. På den måde
har menneskets hjerne udviklet sig sammen med læring, teknologi og et sammenspil med
omgivelserne. Men menneskets hjerne kan i hvert fald ikke blive større.
Mennesket har jo langt den største hjerne som i ved. Vi bliver ikke født med vores hjerne fuldt
udviklet. Kvindens fødeudgang er ikke stor nok. Nå, fremtidens hjerne kan ikke blive ret meget
større så hvis vi vil opgradere hjernen bliver vi nød til at thy til sådan nogle midler som f. eks.
expansion slots og det er jo bl.a. et etisk valg.
Hvis vi blev meget klogere ville der være ting som mennesket foretager sig i dag som ikke ville
kunne foretage sig f. eks. Der ville ikke være noget der hed lotto for enhver kan regne ud at det ville
være fuldstændig idiotisk at købe en lotto seddel i forhold til at købe andre mere nødvendige ting.
Man skal ikke tro at man kan tage sådan nogle store spring. Efter min mening meget meget hurtigt.
Det er der man så griber ind og benytter sig af short cuts, som er at sætte noget ind i hjernen.”
18
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Det etiske råd: blev til i år 1987 med det mål at rådgive folketinget og offentlige myndigheder.
Rådet rådgiver og skaber debat om bioteknologi, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og
fødevarer. Rådet arbejder endvidere med etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet. Det
etiske råd er selvstædigt, det vil sige at de hverken kan modtage instrukser eller lignede fra hverken
ministre eller folketinget. Det er det etiske råd der bestemmer hvad der skal stilles spørgsmål ved,
og hvilke debatter der skal igangsættes. Rådet består af 17 medlemmer, som udpeges for en tre årig
periode, man kan dog godt blive udpeget igen til endnu tre år. Medlemmerne, der er udpeget af
henholdsvis Folketinget og relevante ministerier, beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for
tre år ad gangen. Loven kræver ligelig kønsfordeling - det vil sige kun en mere af de ene køn end af
det andet. Det nyeste indlæg der er blevet lagt ind fra det etiske råd handler om bioenergi.
19
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
Konklusion
LINN: Jeg synes det har været et super lækkert og fedt emne. Hjerne og læring er jo et stort emne,
men jeg synes jeg har fået styr på de basale og mere komplicerede ting. At hjernen er den vigtigste
funktion som vi er født med vidste jeg godt, men jeg er alligevel blevet meget mere interesseret og
fascineret i hjernen end jeg lige troede jeg ville blive. At tænke på at hjernen bliver klogere og bedre
for hver generation er jo en sjov tanke. Vi startede jo helt fra primaterne med at sende informationer
om viden videre til den næste generation. Vi begyndte at kunne gemme tingene i vores
‘langtidshukommelses boks’, og så bagefter føre den tilbage til ‘gentagelses røret’ som så kommer
ud som den samme viden, til den næste generation. Hjernen er jo vores kontrol center, det er der
tingene sker. En sjov tanke er at højre halvdel af hjernen styrer vores venstre krops halvdel og
omvendt. Så hvis nu vi får en hjerneskade i venstre hjerne halvdel, så er det altså højre krops
halvdel man kommer til at se det på. Fremtidens hjerne glæder jeg mig til at se, om det bliver lovligt
at få placeret en expansion slot ind i sin hjerne, så man bliver bedre i skolen og ude i arbejdsmiljøet.
Det gik også op for mig at lykkepiller og ritalin er en form for kunstig lykke eller mere aktivitet. At
det faktisk er en slags expansion slot bare i pille format. En lykkepille er lovligt helt ned til 8 år, det
er noget jeg slet ikke kan forstå, da man kan blive afhængig af lykkepiller. Hvis flere og flere
begynder at tage lykkepiller som 8-9 år, vil de sikkert ende med at blive afhængige, og det vil vel
stige markant gennem generationer?. Klavs Birkholm siger at der vil blive mange flere psykisk syge
mennesker hvis man begynder at indføre expansion slots. Han mener at det vil skabe tvivl om hvem
man er, og folk vil ikke kunne kende sig selv hvis de ikke lige få den pille som gør dem det bedre
end de i virkeligheden er. Jeg som går til fester tænker da ufattelig meget over at efter man har
drukket 1-3 genstande så er de første avancerede funktioner allerede ude, og hvis man drikker mere
end 10 genstande har vi kun brækrefleksen tilbage. Det synes jeg er helt vildt. Jeg har haft gejsten
oppe lige siden vi begyndte. Sigrid har været den perfekte makker, vi har haft det drive der skulle til
at holde hinanden oppe. Vi har grinet, fjollet, og arbejdet. Vi har fået fordelt arbejdet super godt ud
til hinanden. Der har ikke været noget brok fra nogen af os og vi har respekteret hinanden på alle
fronter. Selvom vi har haft et par nedture hvad angår aftaler og eget produkt som måske ikke lige
20
‘Hallo’ - er der hul igennem?
Projekt 13/2 2012
Sigrid og Linn 9 kl.
har ville samme vej som os, har vi alligevel løst problemerne som de kom. Det har været et super
lækkert projekt forløb sammen med den dejlige Sigrid.
Sigrid: Jeg vidste at hjernen var et helt fantastisk redskab, men at det var så vigtig for alt der sker i
kroppen var jeg ikke klar over. Da Linn og jeg var inde på biblioteket så vi en med et handikap og
kunne hurtigt konstatere at han havde en hjerneskade i højre side af hjernen, også da vi var i
Værløse lagde vi mærke til en, men han havde en skade i højre og venstre. Jeg har vidst at hjernen
har været delt op i højre og venstre halvdele, men at der var så mange dele var virkelig fedt at finde
ud af. Jeg er glad for at vi valgte at tage denne drejning på vores emne med læring fordi det står os
nært fordi vi går i skole og lærer hver eneste dag. Jeg har lært en masse fine ord og hvor og hvad de
forskellige dele gør. Fremtiden har jeg ikke tænkt meget over udover at det kunne være fedt med en
pille eller en mikrochip fordi Britt i desperation over at vi ikke gjorde nok for at lære engelsk ville
ønske at hun kunne give os en pille og det ville da også være smart, dog efter at have snakket med
Klavs Birkholm er det etiske i de metoder gået op for mig og jeg går faktisk ikke ind for det mere,
hellere bruge 14 + år i skolen. Noget der virkelig har været en øjenåbner for mig har været at
fremmede mennesker er ganske rare, læring om at ikke alle er nogle banditter. Også at etik er godt
og ikke dårligt. Vi fik så mange små nederlag fordi folk vi snakkede med og ville lave aftaler med
ikke havde tid eller ikke kunne hjælpe os inde for vores emne. Det var en lettelse efter at have
kæmpet, at få en aftale med Klavs Birkholm. Linn og jeg arbejder perfekt sammen, vores forståelse
for hinanden, vores viden om at det er det der skal til for at sparke hinanden i gang sidder lige i
skabet og det kunne have gået helt galt, men vores ambitioner til hinanden og også til os selv har
gjort at uanset hvornår i mit liv vil jeg kigge tilbage på den uge som en helt fantastisk uge.
Vi klinger gost sammen når vi begge to sidder og arbejder på computeren, der bliver ikke afbrudt
hele tiden og vi kører bare derud af. Vi kan fjante og så arbejde seriøst. På vej til København lavede
vi lidt spørgsmål og det fungerede bare. Også på vej hjem med toget lavede vi rapport. Hele vores
rapportskrivning er gået glat fordi vi har delt emnerne op. Vores fælles desperationer, lykkesaglige
stunder, opfindsomme stunder og alle de andre følelser der nu følger med til det med at lave projekt
har vi fundet yd af at takle. Kreativiteten fejler heller intet, søgen efter vores produkt har været en
lang rejse med bump på vejen, dog har vi kæmpet og er kommet frem til et godt produkt.
Os: Projektforløbet har været rigtig lærerigt. Der er kommet enormt mange ting på bordet som vi
slet ikke vidste om hjernen. Vi synes begge det har været vildt fedt at arbejde sammen og har haft
det super godt. Vi sad på Baresso i Værløse inden vi skulle interviewe Klavs Birkholm. Gående
forbi os kommer der en handicappet mand. Vi kiggede på hinanden og begyndte så at snakke om
hvilken del af hans hjerne der var skadet. Vi fandt ud af at han sikkert måtte have haft en skade i
begge dele af hjernen. Da begge hans krops dele ikke gad samarbejdet helt. Efter det er vi begge
begyndt at tænke meget over hvilken hjerne halvdel det er der er blevet skadet, når der går en
handicappet forbi. Vores foredrag på Ollerup Friskole gav os lige et ekstra pust. Vi følte os enormt
kloge og gik der fra med en god mavefornemmelse og et smil på læben. Vi var begge meget
tilfredse med fremlæggelsen og det var der også mange af eleverne der var. At arbejde med
rapporten har egentlig ikke været det største problem for os, den har ligsom bare skrevet sig selv på
en måde. Det har i hvert falde ikke taget hårdt på os. Tværtimod, vi har lært noget af det hinanden
har skrevet, vi er suppleret og rettet hinandens indlæg. Vi har haft et super godt projekt forløb
sammen og føler begge vi er blevet enormt kloge på emnet hjerne og læring.
Feedback Vejleder: Vi synes du har været en helt vildt god vejleder. Du har ledt os godt på vej og
holdt os indenfor vores emne. Kastet nogle gode bolde op i luften til os som vi så har grebet med
åbne arme. Vi synes ikke vi har være afhængige af dig, men vi har været glade for din hjælp og har
brugt den meget gennem hele vores projekt forløbet.
Hjernen, i medgang og modgang.
21