Nyhedsbrev – Sommer 2013 Kære ryttere, forældre og medlemmer af STH Så begynder sommeren så småt at komme, og vi er alle snart klar til en lang sommerferie – både ryttere og heste. Det er nemlig sådan at alle heste kommer på sommergræs den 1 juli til i slutningen af juli. Tiden i sommerferien bliver brugt til at rengøre stalde og klargøre til opstart igen 1 august. Hos elevrytterne siger vi farvel til Nanna som undervisere. Vi takker Nanna mange gange for hendes undervisning og gode samarbejde med vores berider Jane Svanekjær og bestyrelsen. Heldigvis er vi så heldige at byde Sigrid Bruun Jacobsen velkommen til at varetage undervisningen til elevryttere fra den 1. august. Mange af jer kender allerede Sigrid som undervisere fra hendes tidligere ansættelse på STH. Sigrid kommer nu tilbage efter et år i Århus hvor hun har dygtiggjort sig yderligere, ved at tage DRF`s træneruddannelse niveau 1. Træneruddannelsen er en kompetencegivende uddannelse til at undervise børn og unge, og er det første ud af fire uddannelsesniveauer som udbydes i samarbejde mellem Dansk Ride Forbund og Dansk Idræts Forbund. Sigrid forventes at påbegynde Træner niveau 2 i starten af 2014, samtidig med at hun underviser vores elevryttere. Som noget nyt vil Sigrid have mulighed for at tilbyde enelektioner i dressur. Vi glæder os til at genoptage samarbejdet med Sigrid efter sommerferien. Hos privatrytterne ser vi store fremskridt, takke været vores dygtige berider Jane Svanekjær. Hendes fantastiske indsats både på holdundervisningen i dressur og spring, samt enelektioner, øger både rytternes og hestenes færdigheder markant. Jane`s personlighed og faglige kompetencer er også en medvirkende faktor til det sociale fællesskab og størrere selvtillid til rytterne, når de er på deres heste. Dette har bla. også vist sig i mange fine placeringer hos vores ryttere. Jane vil inden sommerferien undervise på springkursus på STH og i efteråret vil hun igen udbyde til dressurkursus over en weekend på STH. Vi glæder os fortsat til det gode samarbejde med Jane efter sommerferien. Bestyrelse: I marts måned gik den gamle bestyrelse af, og der blev dannet en ny bestyrelse, som er følgende: Formand: Næstformand: Kassere: Sekretær: Medlem: Suppleant: Suppleant: Betina Korsholm Brian Bak Peter Brandt Larsen Kim Salling Jacob Overgaard Mette Arildsen Morten Vinter Udvalg: Da der er mange opgaver i en sportsrideklub, har bestyrelsen valgt at danne udvalg til at varetage forskellige funktioner. Udvalgene er selvkørende og træder i kraft ved forskellige arrangementer, men med direkte reference til bestyrelsesmedlemmerne i STH. Udvalgene er følgende : Økonomiudvalg: Karsten Rokkedal – bogholder Morten Vinther Konsulent Janne T. Thomsen PR-udvalg: Morten Vinter Mette Arildsen Sekretariatsudvalg: Peter Kloster Gitte Aas Stævneudvalg: Nita Mouritsen Jacob Overgaard Cafeterieudvalg: Lars Svalgaard Christina B.Thonsgaard Sidsel Petersen Rengøringsudvalg: Kirsten Rokkedal Sussi Larsen Lone Nielsen Sponsorudvalg: Poul Pedersen Gitte Aas Tina Brandt Lodsedler/Bonusbøger: Lisbeth Fisker Lone Nielsen Klubudvalg : Lisa Nielsen Juniorudvalgsrepræsentanter: Mathilde Møller Sofie T. Thomsen Springmaterialeudvalg: Ebbe Frost Kim Thomsen Hvis DU på nogen måde har lyst til at medvirke i udvalgene eller har en god ide til vores arbejde i klubben, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen. Kontingenter: I forbindelse med ny bestyrelse er regnskabet gennemgået og medlemslisterne er blevet opdateret. Vi beklager meget hvis nogen har fået forkerte kontingentopkrævninger. Vi håber at alle evt. fejl skulle være udbedret. Eftersom at hele kontingentopkrævningerne foregår via conventus nu, vil I fremadrettet modtage faktureringer, informationer osv over dette system. Henvendelse til os kan altid foregå på [email protected] eller ved spørgsmål omkring kontingenter eller ændringer af holdtilmelding til [email protected]. Vi opfordrer alle til løbende at tjekke STH`s hjemmeside og Facebookside, for nye informationer og aktivitetskalender. Aktivitetskalenderen opdateres løbende for stævner og andre arrangementer. Trafik på rideskolens område: Vi gør opmærksom på at når man kører ind på rideskolens område, skal farten sænkes. Vi er et sted med mange dyr og mennesker, og disse har tilhver en tid fortrinsret til stedet. Ryttermærker prøver på STH: Vi vil i efteråret forsøge at få lavet hold til Ryttermærke 1+2. Disse ryttermærker er basismærker i Dansk Rideforbunds Sikkerhedsuddannelse. De omhandler bla. påklædning i stald, hvordan omgås man heste, hvilke signaler sender hesten. Ryttermærkerne består af teori og praktiske øvelser både på hesten og ved siden af. Hvert ryttermærke afsluttes med en prøve hos en ryttermærkedommer. Der udstedes diplom efter bestået prøve. Læst gerne mere på Drf`s hjemmeside under ryttermærker. Afslutningen inden sommerferien foregår på STH`s ridelejr. Vi glæder os meget til at byde alle børn velkommen på ridelejr 2013. I skrivende stund er de sidste ting i planlægningen i gang, og vi håber meget på godt vejr og en vellykket weekend med hesteoplevelser og nye venskaber. Husk opstart for alle undervisningshold er onsdag d. 1. august. Da Sigrid er på kursus den 5 og 6 august, vil de rytter der normalt undervises disse dage have en time til gode. Derfor ingen undervisning disse 2 dage. Tidspunkt for denne erstatnings undervisningstime aftales i samråd med Sigrid. Vi glæder os til at se jer til en ny sæson, hvor vi igen tilbyder rigtig mange aktiviteter. Rigtig god sommer til alle……. Bestyrelsen Sportsrideklubben Thisted
© Copyright 2024