07-10-2010 1 Nationalparksområdet er først og fremmest et
07-10-2010 Nationalparksområdet er først og fremmest et landskab, der er præget af menneskelig aktivitet Mols Bjerge Det dyrkede land Pløjning i Femmøller Højryggede agre 1 07-10-2010 Nationalparken rummer mange spændende kulturhistoriske emner. Et af dem er fortidsminderne fra oldtid og middelalder Hjelm Poskær Stenhus Det rekreative landskab - turismen Fuglsø Kro Badeliv i Ebeltoft 2 07-10-2010 Nationalparken rummer mange spændende kulturmiljøer: Landsbyer, kirker, møller, herregårde m.m. Agri Møllerup Købstadsmiljøet Rådhus og Postladen Sigvart Rasmussens Gård 3 07-10-2010 Kystkulturen Fiskerihavnen i Ebeltoft Tjæreplads ved Egens Havhuse Forslag til Nationalparkplanen Bevaring Renovering af tangdigerne i Ebeltoft 4 07-10-2010 Forslag til Nationalparkplanen Bevaring – bevarende lokalplan Egil Fischers ferieby Femmøller Arkitekt Egil Fischer og hans plan Forslag til Nationalparkplanen Formidling Formidlingscenter i købstaden Udstillinger Kulturvejleder Byguider Skoletjeneste Borgerinddragelse i formidlingen Aftaler om øget adgang til kulturminder Rådhuset fra 1840 – tidligere politistation 5 07-10-2010 Forslag til Nationalparkplanen Forskning og formidling Åbne udgravninger Forslag til Nationalparkplanen Formidling Reetablering af husmandssted i bjergene Husmandssted i Toggerbo Dyrket ager i Mols Bjerge 6 07-10-2010 Forslag til Nationalparkplanen Forskning og formidling Undersøgelser - publikationer Feriekolonierne på Ahl Sommerhuse ved Fuglsø Strand Bebyggelsen i Ebeltoft Detailhandlen i Ebeltoft Københavnerkolonien Ahlhage Forslag til Nationalparksplanen Forskning og formidling Undersøgelser - publikationer Ålegårdsfiskeriet på Mols og Helgenæs Landbruget i Mols Bjerge Møllerne i Femmøller Ålegård 7 BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS www.blis.dk v/ formand Hans Grøn - mail [email protected] Mols Bjerge Bestyrelsen / sekretariatet Jagtsslottet Kalø Grenåvej 12 8410 Rønde Ebeltoft den 16. september 2010 - sendt pr. mail til sekretariatet - v/ Mika Leth Pedersen [email protected] Hvad ønsker BLIS, at den kommende plan for Nationalparken skal indeholde? Syddjurs Byråd har i Kommuneplan 2009 besluttet, at kommunen specielt vil arbejde videre med det maritime kulturmiljø og kulturmiljøet i relation til Nationalparken. BLIS tager udgangspunkt heri samt i Styregruppens udarbejdede Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge - Kulturhistorie 2005. Forslag til Projekter: - En nations historie belyst i en Nationalpark: Købstaden, industrien, landevejs- og skolebyen, landsbyer, landbrug, andelstanken, både østkyst og vestkyst, dampskibskulturen – havets stationsby, kirker, herregårde, middelalder, skanser, fritidslandskabet,m.v. - Genopførelse af Lystøndeskuret på havnen i Ebeltoft – bl.a. formidling af kystkulturen - Fremme af historiske træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser – evt. lavere havneleje for både af kulturhistorisk værdi? - Det gamle Rådhus (Politistationen) på Torvet eller Maltfabrikken – formidling af Ebeltoft samt evt. den øvrige bygningskultur i Nationalparken - Genskabelse af Eigil Fishers Park ved Femmøller Strand. - Genetablering af kirkestier og mølleveje, f.eks. Dråby kirkesti, sti fra Feldballe kirke mod Ulstrup, stiplan fra Rønde kan genoptages - Arkitektur i Nationalparken - også med nyere arkitektur – Kunne f.eks. laves af BLIS - Fremme udarbejdelse af bevarende lokalplaner for de i Nationalparken udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, f.eks. landsbyerne Dråby, Femmøller, Fuglsø, Handrup og Agri samt Femmøller Strand. - Genplantning af tidligere tiders alléer - Vedligeholdelse og retablering af stendiger - Genanvendelse af landbrugsbygninger – Idekatalog. Indretning af småerhverv, overnatningssteder for cyklende og vandrende m.v. - Arbejde for genskabelse af Kolindsund. - -2- BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS side 2 Manglende registreringer: - SAVE – registrering af manglende bygninger indenfor Nationalparken Forskningsprojekter: - Fritidslivets historiske betydning for området - herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområder, fritidslandskabet m.v. - Kystkulturens betydning for området – d.v.s. fiskeri, transport, ladepladser m.v. - Registrering, bevaring og genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus - - Formidling: - Ensartet, dæmpet skiltning samt anvendelse af nyeste teknologi ”Etiketter” og/eller elektronisk formidling af enkeltbygninger og steder - Sammenhængende Kulturmiljøruter. Der bør laves beskrivelser af ture – både gang, cykel og bil – rundt i Nationalparken med fokus på kulturhistoriske steder. I denne forbindelse skal forhandles med ejerne om graden af åbenhed. - Historiske og forhistoriske emneture rundt til kirker, møller, herregårde, landsbyer m.v. - Kysttur – pr. sejlbåd og/eller bil/cykel/gang med beskrivelse af kystkulturen. - En tur rundt i det historiske fritidslandskab. - Ture med udgangspunkt i malerier fra området - Økomuseum: Områdeture med bredere indhold af både natur, kultur, fritid, sundhed og friluftsliv m.v. - Sundhedsture med natur og kulturhistoriske oplevelser. - Udbud af Kultur- og Naturrejser – evt. med Sundhed indarbejdet. - Ture med udgangspunkt i bygningskulturen og kendte arkitekter. - - - - - - - - - Ved at lave et digitalt kort, hvor folk selv kan søge efter interesse eller delområde, kan brugerne selv sammensætte disse ture. Andet: - Stilhed i Nationalparken – F.eks. sol/el-biler til besøgende. Cykeludlejning. Trafikregulering. - Skulpturlandskabet jf. rapport herom. - Udannelse af guides - gerne frivillige – til at indgå i formidling af temature. - - -3- BLIS BY- OG LANDSKABSKULTUR I SYDDJURS side 3 Administrative emner: - Velbevarede kulturmiljøer – værne om kulturmiljøer jvf. Kommuneplanen. - Hvorledes stoppes nedrivningen af de bevaringsværdige bygninger? - Kommunen bør sende et klart signal om, at der ikke bare kan forventes nedrivningstilladelser til bevaringsværdige ejendomme. Kommunen bør i enhver sagsbehandling tage hensyn til, at ejendomme, der er udpeget som bevaringsværdige, skal underkastes en særlig sagsbehandling med henblik på, at der forsøges og opnås enighed om bevaring af ejendommen. Alternativt skal det sikres, at der efter eventuelle nedrivninger opføres ny bebyggelse, der understøtter det eksisterende kulturmiljø på stedet. - Hvorledes sikres, at kommunens administration og drift (forbrug af midler til diverse projekter så som veje, stier, beplantninger m.v.) i hvert enkelt tilfælde forsøger at forbedre de kulturhistoriske værdier i Nationalparken? - Kommunen bør sikre, at der ikke nedlægges flere stier, men derimod arbejde for, at der gennem forhandling genåbnes historiske stiforløb - Hvorledes får man tilført midler? (I Spanien er der f.eks. brugt mange EU-midler til forbedring af bjerglandsbyernes gader og pladser indenfor Nationalparkerne. Her er det altså en fordel for landsbyen at være indenfor en Nationalpark.) - - - - - Forslag fra BLIS ► En nations historie belyst i en Nationalpark ► Genopfø Genopførelse af Lystø Lystøndeskuret på på havnen i Ebeltoft– Ebeltoft– formidling af kystkulturen m.v. ► Fremme af historiske træ træskibe i Ebeltoft Havn og f.eks. ved de gamle ladepladser ► Det gamle Rå Rådhus (Politistationen) eller Maltfabrikken formidling af bygningskulturen ► Genskabelse af Egil Fishers Park ved Femmø Femmøller Strand ► Genetablering af kirkestier, kirkestier, mø mølleveje m.v. Forslag fra BLIS ► Arkitekturguide for Nationalparken - også også nyere arkitektur ► Bevarende lokalplaner for de i Nationalparken udpegede bevaringsvæ bevaringsværdige landsbyer ► Genplantning af tidligere tiders allé alléer ► Vedligeholdelse og retablering af stendiger ► Genanvendelse af landbrugsbygninger Manglende registreringer: ► SAVE – registrering af manglende bygninger indenfor Nationalparken 1 Forskningsprojekter: ► Fritidslivets historiske betydning for områ området - herunder badehoteller, lejrskoler og kolonier, sommerhusområ sommerhusområder, fritidslandskabet m.v. ► Kystkulturens betydning for områ området – fiskeri, transport, ladepladser m.v. ► Registrering, bevaring og genvitalisering gennem nye anvendelser f.eks. i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus Formidling ► Ensartet, dæ dæmpet skiltning samt anvendelse af nyeste teknologi ► Sammenhæ Sammenhængende Kulturmiljø Kulturmiljøruter ► Historiske og forhistoriske emneture ► Kysttur ► Det historiske fritidslandskab ► Ture med udgangspunkt i malerier fra områ området 2 Formidling ► Økomuseum: Områ Områdeture med bredere indhold af bå både natur, kultur, fritid, sundhed og friluftsliv m.v. ► Sundhedsture med natur og kulturhistoriske oplevelser ► Udbud af KulturKultur- og Naturrejser – evt. med Sundhed indarbejdet ► Andet: Stilhed i Nationalparken ► F.eks. Sol/elSol/el-biler og cykeludlejning ► Skulpturlandskabet Administration ► Velbevarede kulturmiljø kulturmiljøer – men hvor læ længe? ► Hvorledes stoppes nedrivningerne af de bevaringsvæ bevaringsværdige bygninger? ► Hvorledes sikres, at kommunens administration og drift I hvert enkelt tilfæ tilfælde forsø forsøger at forbedre de kulturhistoriske væ værdier i Nationalparken? 3 Kystkultur Poul Erik Clausen Formand for TS-Danmark Formand for Landsforeningen Kystkultur i Danmark 1 2 3 4 5 6 7 Natur-ture I Nationalpark Mols Bjerge. •Også for bevægelseshæmmede Naturoplevelser er ikke alle beskåret – mange mennesker med nedsat førlighed har måtte give afkald på friluftsglæder, som for andre er en naturlig del af hverdagen Vidste du? At omkring hver tiende dansker skønnes at være handikappet i større eller mindre grad! Dertil kommer alle småbørnsfamilier med barnevogne og klapvogne som også gerne vil kunne færdes i naturen: Ved planlægning af turist-aktiviteter i nationalparken bør alle kræfter derfor sættes ind på at skabe mulighed for at svagere stillede medborgere sidestilles med raske og rørige. Formålet er: At markedsføre Nationalpark Mols Bjerge som et område, også for handikappede, og dermed tiltrække flere bevægelseshæmmede turister, fra såvel ind- som udland. At markedsføre nationalparken som et miljørigtigt område ved, at al transport i naturområder foregår i miljørigtige køretøjer. At udvikle ruter i parken der ikke er tilgængelige i dag. Til formålet må der anskaffes et antal miljørigtige køretøjer – indrettet for handikappede. ”Klejnbusserne” kører efter behov og ikke hurtigere end 15 til 20 km. i timen, på naturstierne. Det kunne være: •Et el-drevet køretøj. •Luft-drevet. •Eller hvad med biogas? F.eks. denne Norske Eldrevne firhjulstrækker. Flere eksempler. Gennem nationalparken må anlægges en kørevej, (ikke asfalt), som med et antal ”stoppesteder” ved særligt interessante steder (810 ) bringer målgruppen rundt i området. Turistforeningen foreslår! Pilotprojekt ”Naturstien” ”naturstien” Start ved turistbureauet i Ebeltoft: Vi kører langs vandet, bagom Ebeltoft Strandhotel Der findes allerede en sti! Men! Beskæftigelse! Stien skal justeres! Til naturstien! Vi kører mod udkørslen til Strandvejen. Bag om Parkhotellet til Naturstien. Den gamle jernbane! Naturstien er et nedlagt jernbanespor der i sin tid blev anlagt gennem et utroligt smukt og nogle steder fredet område. I dag bliver den brugt af cyklister og gående. Og --- knallerter. Vi fortsætter af naturstien! Skærsø skov Havmølleåen Det åbne land Zoo i Gravlev!!! Og retur til turistbureauet •Eller •Fortsætte ruten i den nordøstlige del af Nationalparken ”Ved Fredsskoven” Jernhatten Skansen Videnscenter for Nationalparken! Langs Kattegat til Øer, ”Klondike” Gennem Havnemiljøet i Ebeltoft Viden center for Nationalparken! Bag Boeslum kiosken, er det oplagt at oprette et videnscenter for Nationalparken med henblik på formidling af historiske, og geografiske fortællinger som: - Jernhatten, Skansen, skibsforlis, ralgravninger og klondike-området ved Øer, Hjelm og Marsk Stig-fortællinger. Turistforeningens forslag kan deles op i 2 faser! 1.At der så hurtigt som muligt bliver taget initiativ til, at allerede eksisterende stier/veje, i Nationalparken bliver gjort langt mere tilgængelige for cyklende og kørestolsbrugere. 2.Der iværksættes et pilotprojekt som beskrevet ovenfor. I Nordenudvalgets betænkning af 20 marts 1998: - udtales der: Nordenudvalget er enig i, at transporttjenester for handikappede og ældre i de nordiske lande må forbedres Kommunernes Landsforening, om regeringens turismeinitiativ 2007- 2010 Regeringen vil i de kommende år arbejde for at styrke tilgængeligheden til naturoplevelser for personer med nedsat funktionsevne. •Turistforeningen for Ebeltoft og Mols Tak for opmærksomheden. VS: Oplæg færgeforbindele og turismepotentiale Side i af i - Fra: Til: Dato: Emne: Ole Paaske ([email protected]) Erling Post ([email protected]) 08/06/2010 13:52 VS: Oplæg færgeforbindele og turismepotentiale - Attachments: fl Oplæg færgeforbindelse_turismepotentiale.pdf Hej Erling, Var det noget for Nationalparken at medvirke til en sådan undersøgelse. En del af resultaterne vi jo være relevante for dig, uanset om der kommer færge eller ej. Jeg forventer at finansieringen af undersøgelsen skal tilvejebringes fra en bred kreds af interessenter, så selv mindre bidrag er velkomne. Bla. Arhus City Forening har allerede givet tilsagn om medvirken. MVH Ole Paaske 0 ._____ ____ _—__ Fra: Alvaro Arriagada [mailto:[email protected]) Sendt: 4. juni 2010 17:08 Til: Ole Paaske Cc: Teje Vammen Emne: Oplæg færgeforbindele og turismepotentiale - Hej Ole Tak for et godt møde sidste fredag. Jeg har nu fået udarbejdet et oplæg til undersøgelser af potentialet for turisme i forbindelse med etableringen af færgeforbindelsen, som jeg hermed fremsender. Du må endelig skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål til det vedhæftei Med venlig hilsen Alvaro Arriagada CONSULTANT T: M: E: W: +4587309512 *452924 1836 [email protected] WWW.EPINION.DK EPINION A/S SØNDERGADE IA DK-8000 ÅRHUS C EPINIÇJN Denne e-post har blitt skannet av htto://www.virusl 12.no This e-mail has been scanned for viruses by http:llwww.virusll2.no https://webmail.one.comlemail/?get=msg&xslt=print&intent—print&inline&sp&folde... 15-06-2010 Fæ ef rbindese e mMosogÅ us Markedsundersøgelse turisme — EPINIÇJN Indledning På baggrund af et møde afholdt med formand for arbejdsgruppen, Ole Paaske, fremlægger Epinion hermed løsningsforslag til afdækning af det turistmæssige potentiale ved en færgeforbindelse mellem Mols og Århus Afdækningen af det turistmæssige potentiale vil fungere som supplement til en allerede foretaget markedsundersøgelse En væsentlig forudsætning for at træffe afgørelser vedrørende en færgeforbindelse er at have et evidensbaseret grundlag, som afdækker det fulde markedspotentiale og ikke kun potentialet blandt pendlere Epinions løsningsforslag sikrer både bred (kundegrundlagets størrelse) og dyb (kundegrundlagets behov og ønsker) viden vedrørende en række forskellige mulige turistgrupper på både Mols og i Århus Der er tale om et fleksibelt oplæg med en række justerbare elementer. Oplægget kan således revideres, så der tages højde for både behov og ressourcer i arbejdsgruppen EPINIÇIN Løsningsforslag For at sikre den bedst mulige afdækning af det turistmæssige potentiale er det afgørende, at der foretages indsamling af data i en bred række af mulige turistgrupper Det er ligeledes vigtigt, at der anvendes de dataindsamlingsmetoder, der passer bedst til målgrupperne der anvendes derfor webbaseret, telefonisk og personlig dataindsamling Da der i mange tilfælde er tale om grupper, der kan være svære at lokalisere, er det vigtigt med et dybdegående og forudgående research-arbejde blandt videnpersoner indenfor den lokale turisme på Mols og i Århus Fordelen ved dette forudgående research-arbejde er, at der også kan indhentes sparring i forhold til spørgeskemaudvikling og analysemuligheder I det følgende præsenteres i alt fire målgruppe~ hvor Epinion foreslår, at der skal foretages dataindsamlinger Målgrupperne indeholder en række forskellige turistgrupper på både Mols og i Århus Der angives både, hvilke emner der skal afdækkes og hvordan der bedst opnås kontakt til målgrupperne — EPINIÇJN • • • En potentiel kundegruppe til færgeforbindelsen er turister; der ferierer på Mols, og som kunne ønske sig at benytte færgeforbindelsen til dagsbesøg i Århus Kontaktoplysninger (telefonnummer) på de ferierende på Mols, tænkes opnået ved samarbejde med turistorganisationer og feriehusudlejere i de relevante områder Der gennemføres 150 telefoniske interview med personer i målgruppen og spørgeskemaet vil have et omfang på cirka 15 spørgsmål. Der interviewes på både dansk og engelsk Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet: o o o o o o o Hvorvidt målgruppen benytter sig af dagsbesøg i Århus, når de ferierer på Mols Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen Om færgeforbindelsen vil få målgruppen til at tage oftere til Århus, når de ferierer på Mols Om færgeforbindelsen vil få målgruppen til at feriere på Mols oftere Hvad formålet med målgruppens dagsbesøg er Hvor stort målgruppens forbrug er/vil være, når/hvis de foretager dagsbesøg i Århus Baggrundsdemografi på målgruppen EPINIÇIN En anden oplagt kundegruppe er udenbys turister; der ferierer i Århus, og som kunne ønske sig at benytte færgeforbindelsen til et dagsbesøg på Mols/Helgenæs Denne gruppe vil som udgangspunkt være vanskelige at opnå kontakt til Derfor foreslås det at foretage personlige interviews med målgruppen ved udvalgte århusianske turistattraktioner; såsom Aros, Den Gamle By mv. Der gennemføres 150 interview med personer i målgruppen, og spørgeskemaet vil have et omfang på cirka 15 spørgsmål. Der interviewes på både dansk og engelsk Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet: o o o o o o Hvorvidt målgruppen i forvejen kender til eller overvejer Mols som et mål for et dagsbesøg Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af turismen på Mols, eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge, kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af mulighederne for offentlig/privat transport ved ankomststedet kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af forplejningsmuligheder på Mols kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Baggrundsdemografi på målgruppen EPINIÇJN •~ ::a - Også den århusianske befolkning i almindelighed kan anses som en potentiel kundegruppe for en færgeforbindelse Undersøgelsen gennemføres elektronisk via internettet med repræsentativt udvalgte medlemmer af Epinions Danmarkspanel Der gennemføres 400 interview med århusianere, og spørgeskemaet vil have et omfang på cirka 15 spørgsmål Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet: o o o o o o o Hvorvidt målgruppen i forvejen kender til eller overvejer Mols som et mål for et dagsbesøg Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af turismen på Mols, eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge, kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af mulighederne for offentlig/privat transport ved ankomststedet kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af forplejningsmuligheder på Mols kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvordan en færgeforbindelse påvirker interessen for helårsbosættelse eller køb af sommerhus på Mols Baggrundsdemografi på målgruppen EPINIÇDN 4 • et— — En sidste potentiel kundegruppe er de større grupperejser, som foretages af foreninger eller offentlige institutioner i Århus Præcis hvilke foreninger og institutioner der er relevante at undersøge vil blive nærmere afklaret i det indledende research-arbejde Der gennemføres 100 telefoniske interview med personer; der er ansvarlige for planlægning af grupperejser, og spørgeskemaet vil have et omfang på cirka 15 spørgsmål Følgende vil blive afdækket via spørgeskemaet: Hvorvidt målgruppen i forvejen kender til eller overvejer Mols som et mål for et dagsbesøg Hvor stor interessen er for at benytte færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af turismen på Mols, eksempelvis Nationalpark Mols Bjerge, kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af mulighederne for offentlig/privat transport ved ankomststedet kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvorvidt udvikling af forplejningsmuligheder på Mols kan øge målgruppens interesse for færgeforbindelsen Hvor mange deltagere, der typisk er med på en grupperejse EPINIÇJN . I. ~ 4 ‘7 0 ‘I I’. :‘ — ‘I’ 44 180 0I 02 Turismegrundlag for færgeforbindelse 170 EPINIÇJN -I.. Resultaterne af dataindsamling og analyser for de enkelte målgrupper afrapporteres samlet I rapporten vil der være fokus på de potentialet samlet set og blandt de enkelte målgrupper for sig Undersøgelsen afrapporteres i PowerPoint og forventes at have et omfang på Ca. 25-30 slides I rapporten præsenteres resultaterne på en klar og lettilgængelig måde, der ikke kræver særlig metodisk indsigt Tabeller og illustrativ grafik vil være suppleret med forklarende tekst og rapporten vil være velegnet til offentliggørelse Arbejdsgruppen modtager et rapportudkast fra Epinion som drøftes på et møde På baggrund af eventuelle kommentarer og forslag, der fremkommer på mødet, udarbejdes den endelige rapport EPINIÇDN • • Nedenfor fremgår budgettet for opgaven alle priser er ekskl. moms Der er tale om et fleksibelt oplæg, hvor de enkelte aktiviteter kan tilpasses behov og ressourcer i arbejdsgruppen — Aktivitet Indledende research-arbejde, herunder 5 personlige interview med videnpersoner på området kr. 14.700 Udvikling og teknisk opsætning af spørgeskemaer kr. 16.800 Dataindsamling blandt målgruppe 1: Turister på Mols kr. 19.950 Dataindsamling blandt målgruppe 2: Turister i Århus kr. 22.500 Dataindsamling blandt målgruppe 3: Indbyggere i Århus kr. 8.800 Dataindsamfing blandt målgruppe 4: Institutioner og grupper i Århus kr. 12.500 Projektledelse kr 10.500 Analyse og afrapportering kr. 22.050 Ialt Kr. 127.800 EPINI N Jan Schmidt Rasmussen Digtervænget 26 DK-8400 Ebeltoft Nationalpark Mols Bjerge Grenaavej 12, X4lORønde Ebeltoft den. 2. september 2010 Til bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge Da Nationalpark Mols Bjerge omfatter større bysamfimd med mindre virksomheder i forskellige brancher lige fra service til produktion, kunne det være naturligt at etablere en specialiseret erhvervsorienteret uddannelses-Iudviklingsinstitulion I Nationalpark Mols Bjerge kunne oprettes et kombineret regionalt og landsdækkende erhvervs udvildingscenter, der i sit idégrundlag og praktiske arbejde skulle indeholde mulighed for udvikle sig til også at blive et europæisk erhvervsudviklingscenter (især EU) for nye, små og mindre virksomheder. Centret bør bla have specialer omkring virksomhedstyper, der i sit daglige virke er skånsomme overfor sine omgivelser, samt omkring virksomhedstyper, der egner sig til en placering udenfor deciderede “metropoler” (udkantsområder), og derved understøtter udvikling og vækst i disse områder. Centrets arbejdsområder kunne eksempelvis omfatte: - - - - - videreuddannelse af ledere og medarbejdere med hensyn til generel, rationel virksomhedsdrift produktudvikling og fornyelse afproduktionsapparatet med infonnation om teknikker etc. videreuddannelse afudviklingsmedarbejdere i små og mindre virksomheder m.h.t. de nyeste teknikker og samarbejde med andre erhvervsvirksomheder, samt opfindere videreuddannelse af opfindere m.h.t de nyeste teknikker og samarbejde med erhvervs virksomheder evt mulighed for at nye virksomheder kan starte op i nærheden afcentret og der have domæne de første år. Centret kunne for bedst muligt at dække ovenstående arbejdsområder omfatte: - - - opstart af en ny uddannelses-/samarbejds institution, European Innovation College, Denmark (herefter benævnt EtJRINCO) opstart af en ny type specialiseret “AMU-Center” benævnt Arbejdsmarkedets lnnovations Uddannelses Center (herefter benævnt AIU-Center) samtidig med der gennemfires et løbende, nært samarbejde med øvrige relevante institutioner, organisationer etc., såvel lokalt i øst-IMidtjylland, som det øvrige Danmark og på sigt hele EU. Telefon.: 8634 4922 • Mobil.; 2219 3031 • EmaiL: jan~schmkft~asmussen.dk Jan Schmidt Rasmussen Motiver/bevæggrunde for etablering af et sådant erhvervsudvilclingscenter, samt en placering i Nationalpark Mols Bjerge I Syddjurs Kommune og med tilknytning hertil: - - - - - - Nationalpark Mols Bjerge I Syddjurs kommune’s beliggenhed med lette forbindelser til det øvrige Danmark, samt udlandet via Molslinien, Grenaa-Varberg, Århus Lufthavn etc. udvikling og styrkelse af de virksomhedstyper blandt små og mindre (produktions)virksoinheder, der i deres produktion er skånsomme overfor deres omgivelser, samt udvikling af tilsvarende produkter (landbrug, skovbrug varetages af allerede eksisterende centre) styrkelse af især al’ erhvervslivet på Djursland fonnodentlig med stærk afsmitning til resten aføst-/Midijylland, samt Danmark nyt initiativ/udspil på erhvervsområdet til modvægt af ~ørestaden” omkring den del al’ erhvervslivet, som dels har et umådeligt stort arbejdskraftbehov af god “håndværksmæssig” art, dels ikke indgår i “ørestaden”s globaliseringsplaner. de nye, små og mindre virksomheder og initiativer i den forbindelse har gennem flere år haft FU’s store interesse, hvilket giver yderligere perspektiver (hvilket tidligere “følere” i FU har bekræftet). medvirke til og styrke en positiv erhvervs- og befolkningsudvilding i de dele al’ Danmark, der ligger udenfor storby områderne (det i tiden omtalte “udkants-Danmark”) Til delvis uddybning af ovennævnte vedlægger jeg - et tidligere koncept til forprojekt-ansøgning omkring LURINCO & AIU-Center, som indeholder yderligere argumenter/begrundelser mm. for disse. - den oprindelige folder for EURINCO - kopi afplanche for oprindelig EURINCO organisation - kopi afplanche over ELJRINCO’s målgruppers produkttyper Jeg håber ovennævnte kan danne grundlag for videre drøftelser omkring indholdet, samtidig med, at jeg da ikke skal lægge skjul på, at jeg personligt meget gerne stiller mig til rådighed med min viden, erfaring og kontakter omkring evt, videre arbejde virkeliggørelse af idéen eller dele heraf Idet jeg med spænding afventer tilbagemelding, er jeg Bilag - side 2 af 2- ‘9 Jan Schmidt Rasmussen vbtcsomhedsrådgiynhig company consuhncy Digtervænqet 26 DK-8400 Ebeltoft roooooooo~ XXXXKXXXXXKXXXXX DK-0000 xxxxxxxx. Ebeltoft dea — ~oacnx 1999 Koncept til ansøgning om tilskud til detaljeret udarbejdelse og færdiggorelse af ‘pwjekt-pakke indeholdende a. Projekt med henblik på etablering af European Innovation College, Denmark (herefter benævnt EURINCO) b. Projekt med henblik pà etablering af et landsdækkende, specialiseret Arbejdsmarkeds uddannelses Center indenfor Innovations-området i tilknytning til ‘Lov om arbejdsmarkedsuddannelser’ - nr. 430 af 30. juni 1993. (herefter benævnt AUJ-Center - Arbejdsmarkedets Innovations Uddannelses Center) c. Dokument om samarbejde, fælles faciliteter mm. 1. Anwgere XL’DCXXflfflXXXXXX == DK-0000 xxxxxxn & Jan Schmidt Rasmussen Digten’ænget 26 8400 Ebeltoft 2. Projeki-pakkensfonndi Udarbejdelse af projektbeskrivelser mm. om - EURINCO, Demnark - ARI-Center der i indhold, detaljeringsgrad og opeiationalitet udgør et tiWrækkeigt og relevant grundlag for både de politiske og iie administrative beslutningstagere i relevante ministerier, departementer, styrelser, organisationer mii., med henblik på såvel beslutning som efterfølgende virkeliggorelse af projekterii enkeltvis og/eller samlet. 2.1. Baggnsnd for projektesne i projekt-pakken Udviklingen i den del af dansk (og europæisk) erhvervsliv, der primært beskæftiger med fremstilling af produkter, som ikke baseres på hojteknologisk forskning og udvikling eller masseproduktion i store serier, vil i de næimeste årtier blive stadig mere intet i deres eksistens af import fra lavtlans-områder mm. i den øvrige verden, grundet mere og mere åbne handelsgrænser globalt set. ~p erfaren sparring 8 fra idé tilmedvirken resu~ater praktisk Telefax (eft.aftate): +45 8634 4922 Tltiphone: .45 8634 4922 BiItIf./carphone: +45 2219 3031 - udviRffng 8 effektivisertn9 harmoni, 8 økonomi i vækst 8 kvabtel internationalisering - ~P virksomhedsrådgivning company consultancy Jan Schmidt Rasmussen En stor del af de højteknologisk og masseproducerende virlcsomheder i erhvervslivet vil i de nærmeste år blive mødt af større og større konkurrence fra meget kapitalstærke lande, der i helt andre dimensioner kan investere i forskning, udvikling og fuldautomatiserede gigant produktionsappara Ler. Disse urovækkende fremtidsudsigter for dansk (og europæisk) erhvervsliv gør det nødvendigt at fokusere på og fremme de styrkepositioner, der findes i dansk (og europæisk) erhvervsliv og som baserer sig på - - - - 2.2. konstant fornyelse med nye produkter og produktudvikling mindre virksomheders meget store fleksibilitet med hurtig omstillingsevne den gode “håndværksmæssige” standard & kvalitet de kreative, produktfornyende ressourcer der især fmdes blandt personer, der enten ikke har nogen uddannelse eller en praktisk, håndværksmæssig uddannelse Fonnålet med projekt-pakkens projekter a. EURINCO, Denmark Formålet med etablering af EURINCO er at skabe et internationalt inspirations-, uddannel ses- & samarbejdseenter især for aktive blandt sprivatew opfindere, iværksættere samt centrale medarbejdere i små og mellemstore erhvervsvirksomheder der gennem et varieret udbud af kurser, seminarer og konferencer retter sig mod - - - - - - at forbedre mulighederne for virkeliggørelse af produktidéer, videreudvikling af eksisterende produkter samt udvikling af produktionsprocesser indenfor eller til gavn for det vareproducerende erhvervsliv at styrke deltagernes muligheder for bedre at kunne takle konkrete dagligdags forhin dringer, samt modvirke og undgå at fremtidige vokser til næsten uoverstigelige dimensioner at virke styrkende og inspirerende på deltagerne gennem de personlige kontakter, der dels skabes med andre kollegaer dels gennem et bedre kendskab til dagligdagen for personer i naturligt beslægtede områder i produktudviklingsl-fremstillings processen. at fremme kontakten og samarbejdet såvel mellem personer fra de forskellige målgrupper som indenfor målgruppen, og herved medvirke til ~team-dannelser” og samarbejde, der erfaringsmæssigt giver langt bedre mulighed for virkeliggerelse af nye produkter, produktionsprocesser mm. EURINCO’s formål med disse aktiviteter er markant at styrke de allerede aktive, kreative & visionære kræfterindenfor virkeliggørelsen af nye produkter eller produktionsmetoder, så manglende økonomiske eller videnmæssige ressourcer ikke bliver en bremse eller en katastrofal stopklods for’elltrs gode og sunde initiativer EURINCO’s formål vil herigennem styrke vækst og konstant fornyelse også i de virksom heder, der ikke baseres på højteknologisk forskning eller sigter mod fuldautomatiseret masseproduktion, men som i sin produktion arbejder med stor fleksibilitet, hej kvalitet samt et relativ stort produktionselement af arbejdskraft. EURINCO har indenfor 5 år som mål at udvikle internationalt anerkendte, kompetence givende praktisk orienterende uddannelser indenfor hele Innovations-området. Personer med erhvervsfaglige uddannelser fra tekniske- og handelsskoler eller AIU-Center skal gennem deltagelse i kurser, prøver mm., kunne erhverve et bevis på at de behersker nøgle-disciplinerne af det meget omfangsrige Innovations-område på forskellige niveauer. Disse uddannelsesgrader vil kunne betegnes: 8.Inn og M.Inn - Bachelor of Innovation - Master of Innovation Jan Schmidt Rasmussen virksomhedsrådgivning company consuFtaney b AJU-Center Formålet med etablering af AJU-Center er at skabe et landsdækkende, kompetencegivende videre- og efteruddannelses center, der med et kursusudbud af selvstændige moduler retter sig mod - - - at udvikle de kreative og konstruktive evner hos deltagerne ved hjælp at uddannelse og indføring i enkle og praktiske hjælpeværlctojer at styrke de ur-mekanismer, der fmdes hos de fleste mennesker mAtt til at betragte og registrere omverdenensfdagligdagens behov for nye produkter (opfindelser), saint evnen til at konkretisere disse observationer. at forstærke kursusdeltagernes evne til at tænke utraditionelt og fomyende såvel m.h.1 udvikling af eksisterende produkter som selve produktionsprocessen AJU-Centrets formål med ovennævnte videre- & efteruddannelses aktivitet er at medvirke til, at fornyelsen mAtt produkter og produktionsmetoder i dansk erhvervslivs styrkes gennem tilførsel af grtmduddannede og velkvaliticerede ‘udviklingsmedarbejdere”, der har praktisk viden og erfaring som forstærkende basis. AIIJ-Centrets formM er samtidig at give et utraditionelt, visionært og udviklende uddannel sestilbud, der udover et klart erhvervsmæssigt sigte indeholder en attraktiv blanding af det abstrakte og det konkrete med hensyn til almen personlig udvikling. AIIJ-Centret vil herved kunne tiltrække mange af de personer, der i forbindelse med brug af arbejdsmarkedsreformens element om “Orlov til uddannelse, ønsker at benytte orloven til en personlig udvikling, hvilket klarest har givet sig til udtryk gennem den store tiltrækning folkehajskolerne har haft på gruppea c. SAMARBEJDE MELLEM EURINCO & AIU-CENTRET Formålet med at oprette og drive såvel EURJNCO som et AIU-Center i nær tilknytning og fra opstart i samme bygning er - - at udnytte undervisningskræfter og -faciliteter, samt service- og administrations ressourcer på så optimale betingelser som vel muligt uden regulær sammensmeltning. at skabe inspirerende kontakter etc. mellem de principielt forskellige målgrupper (EURU4CO “de, der allerede er i gang” I AUJ-Center “de, der godt vil i gang”) - - - en direkte og indirekte gensidigt forstærkende effekt på såvel det markedsforings mæssige som det eksternt image skabende overfor målgnipper og interessen hos erhvervsvtrksomhederne - - d. SAMARBEJDE MED ANDRE ERHVERV 5- & ARBEJDSMARICEDS INSTITUTIONER Formålet med såvel EU~jNCO som AIU-Centret er at skabe uddannelsesinstitutioner, der er kendetegnet ved et stærkt lnnovations-milje og som gennem et nært konstruktivt samarbejde med andre erhvervs- & arbejdsmarkeds institutioner, herunder AMU-Centre, gensidigt kan - udveksle undervisningsidéer, -moduler og -resultater - medvirke til og fremme internationalisering af uddannelsesinstitutionerne - gennmfore nationale og internationale erhvervsudviklingsprojekter såvel i industrilande som i udviklingslande EURINCO & AIU-Centret vil gennem disse aktiviteter søge at medvirke til en yderligere styrkelse og udvidelse af egne og andre uddannelsesinstitutioners udbudsilade. Jan Schmidt Rasmussen vhksomhedsrådgivnbig company consubncy 23. !Jålgnspperfor proje.kien’r EURINCO, Denmark Målgnippen for LUR INCO er primært personer, der allerede er aktive som - - - ‘private’ opfindere iværksættere medarbejdere i små & mellemstore virksomheder indenfor ledelse, produkt- og produktionsudvikling og som normalt har en praktisk erhvervsfaglig uddannelse fra en teknisk skole, en handels skole eller har deltaget i kurser på AIU-Centret eller andre relevante kurser på AMU-centre. b. AJU-Center Målgruppen for AIIJ-Centret er overordnet de personer, der er omfattet af ‘Lov om arbejds markedsuddannelser’ nr. 430 af 30.juni 1993, og blandt disse kan især peges på - - 2.4. personer, der ønsker at beskæftige sig med udviklingsprocesser personer, der i forbindelse med uddannelsesorlov ønsker en deltage i en uddannelse, der tilbyder en passende kombination af personlig og fagjig udvikling Mdl med projekt-pakken oveifor beslutningstagere a. BIJRINCO, Denmark Målet med indholdet af den del af projektpakken, der beskriver LURINCO, Denmark er at give en udførlig og veldokumenteret beskrivelse af bla - - - - - - - - behovet for LURINCO blandt målgruppen af personer behovet for og virkninger af EURINCO’s uddannelses aktiviteter i erhvervslivet og på beskæftigelsen de internationale perspektiver ved og udviklingsmuligjieder for EURINCO en udførlig beskrivelse af moduler i EURINCO’s uddannelsesudbud de på såvel kort som langt sigt 1~’siske rummer og faciliteter for EURINCO den kortsigtede og langsigtede økonomi ved oprettelse og drift af EURINCO EURJNCO’s interne organisation og overordnede styrelse en detaljeret, operationel bandlingsplan for igangsætning Indholdet målrettes efter at give de relevante og nødvendige oplysninger og informationer til beslutningstagete og sagsbehandlere i Erhvervsministeriet, Erhvervsftemmestyrelsen m.fl. med henblik på at kunne træffe de principielle beslutninger om etablering af LURINCO, Denmark. Desuden vil projektpakken indeholde de tilstrækkelige basale elementer i selve igangsæt ningsplanen og herved medvirke til hurtig virkeiggerelse, når den principielle beslutning er truffet, og de økonomiske midler er bevilget etc. b. ARJ-Center Målet med indholdet af den del af projektpakken, der beskriver ARI-Center er at give en udførlig og veldokumenteret beskrivelse af bl.a. - - behovet for AJU-Centret blandt målgiuppen af personer behovet for og virkninger af AJU-Centrets uddannelses aktiviteter i erhvervslivet og på beskæftigelsen - en udførlig beskrivelse af moduler i AIU-Centrets uddannelsesudbud - de på såvel kort som langt sigt 1~tsiske rammer og faciliteter for AIU-Centret -4- Jan Schmidt Rasmussen vizksomhedsrådgivning Company consultancy - - - den kortsigtede og langsigtede økonomi ved oprettelse & drift af AIIJ-Centret AIU-Centrets interne organisation og mulige organisatoriske placering indenfor Arbejdsmarkedsuddannelserne en detaljeret, operationel handlingsplan for igangsætning Indholdet milrettes efter at give de relevante og nødvendige oplysninger og informationer til beslutningstagere og sagsbehandlere i Arbejdsministeriet., Landsarbejdsrådet, Uddannel sesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Arbejdsmarkedsstyrelsen mii. med henblik på at kunne træffe de principielle beslutninger om etablering al’ Alli-Center. Desuden vil projektpakken indeholde de tilstrækkelige basale elementer i selve igangsæt ningspianen og herved medvirke til hurtig virkeiggørelse, nAr den principielle beslutning er truffet, og de økonomiske midler er bevilget etc. c SAMARBEJDE MELLEM EURINCO & AJU-CENTER Målet med denne del af projektpakken er et beskrive de fordele og mulige ulemper, der kan forventes ved et nært samarbejde mellem EURINCO, Denmark og AIU-Center omfattende - - - - - - udnyttelse og indretning af I~,siske rammer & faciliteter udnyttelse af lærerkræfter, administrative flnilctioner koordineret markedsføring afsmittende image-virkning de kortsigtede og langsigtede økonomiske virkninger koordineret handlingsplan ved igangsætning Indholdet målrettes efter at give supplerende informationer til beslutningstagere og sagsbehandlere vedr. EURINCO, Denmark og AIU-Center, der kan have betydning for såvel selve beslutningerne, som den del af beslutningerne, der vedrører den praktiske virkeliggørelse af EURINCO, Denmark & MV-Center. 2.5 Forventet effekt afpn,jekteme Virksomheder, Erhvervsliv & Samfund Virkningerne hos virksomhederne vil blive en positiv kombination al’ hurtigere vækst med et sideløbende større behov for mere arbejdskraft - mere stabil og sikker beskæftigelsesudvikling i den enkelte virksomhed konstant fornyelse og udvikling med hensyn til produkter og produktionsmetoder alt sammen som resultater af den multiplikative påvirkning og indflydelse, de special uddannede, praktisk-orienterede ‘udviklingsmedarbejdere’ mi forventes at få, når de kommer i dagligt virke i.virksomhederne - - Herudover må forventes, at betydelig flere nye produkter/opfindelser vil nå frem til virke liggorelse og produktion i virksomhederne med merindtjening og merbeskæftigelse, - som den synlige virkning. Netto-virkningen på beskæftigelsen vil helt klart blive positiv, og den må forventes på såvel kort som langt sigt også at få en ganske betydelig virkning på statsfinanser i positiv retning. EURINCO. Denmark Da oprettelsen al’ EURINCO, Denmark vil være en nyskabelse i det europæiske erhvervslivs videre-/e fteruddannelses mønster, med målsatte internationale uddannelser, samarbejds relationer og visioner i sit virkegrundlag, mi det tilsvarende behov i de andre europæiske lande på sigt forventes at medføre oprettelse af ‘søster- institutioner i de enkelte lande. EURINCO, Deninark vil i denne udvikling, gennem det at være pioneren og hermed den Jan Schmidt Rasmussen vhksomhedsrådgivning company consuffancy institution, der indirekte kommer til at udstikke fonn og indhold på området I) en særdeles attraktivt position og placering blandt Europas EURINCO’er. Denne status vil M mærkbare afsmittende virkninger på dansk erhvervsliv såvel nationalt som regionalt, dels gennem tiltrækning af fornyende virksomheder dels gennem en magnetisk virkning på erhvervs innovative hæfter i europæisk erhvervsliv. EIJRINCO, Denmark’s effekt på det erhvervsuddannelsesmæssige område i Danmark vil, grundet EUR]NCO’s internationale orientering og samarbejdsprincip, kunne medvirke til en styrkelse af andre erhvervsuddannelses institutioner, gennem impulser fra og kontakter til andre lande. 3. Frenigringsmåde ved wifaibejdelse .( “projekt-pakket Fase a. Endelig fastlæggelse af graden af deltagelse, arbejdsform og arbejdsdeling mellem samarbejdspartnere (pkt 7) og projektledelsel-koordination (pkt 4) Fase b. Analyse og kortlægning af behov for uddannelsesmålet etc. i erhvervslivet Analyse og kortlægning af interessen for uddannelserne etc, hos målgruppenie Fase c. Udarbejdelse & fastlæggelse af det overordnede indhold og mAl for de enkelte uddannelsesmoduler samt evt. underopdeling, henmder længden af de enhederne. Gennemgang, koordination og fasLlæggelse af samhørighed mellem moduler Udarbejdelse af emneområder for tilknyttede seminarer, konferencer 4. Fase d. Analyse og kvantitativ vurdering af mulig tilslutning til enhederne i de enkelte uddannelsesmoduler, seminarer og konferencer. Beregning af behov for &siske rammer, lærerkræfter etc. Fase e. Vurdering, fastlæggelse og beregning af markedsføringsindsats. lii- & ekstern organisatorisk opbygninglplacering Fase f. Udarbejdelse af handlingsplan(er) for opstart Fase g. Udarbejdelse af opstarts- og driftsbudget ma i de 3 første år. Fase It Revurdering, gennemgang og færdiggerelse sanunen med sagsbehandlere i de relevante ministerier, styrelser, råd, organisationer etc.. Fase i. Fremsendelse til og fremlæggelse for beslutningstagere Penonak og andre ressoutctr Projektledelsel-koordination Jan Schmidt Rasmussen, civiløkonom HA selvstændig virksomhedsrådgiver og har over 25 års praktisk erfaring fra ledende stillinger i dansk erhvervsliv. er medinitiativrager til IDA Idttanken Danske Arbejdspladser samt koordinator og hoved forfatter bag projektidéoplægget European Innovation College (EURINCO) tidligere medlem af erhvervsministeriets udvalg vedr, en samlet dansk iværksætterpolitik - - - - øvrige projekt-medarbejdere vil komme fra samarbejdspartneie anført i punkt 7. Jan Schmidt Rasmussen vidcsomhedsrådgNning company consultancy 5. 6. flslsplan Fasea. Uge xO - xl I9xx Fase b. Uge xl - x4 I9xx Fase c. Uge x4 - x7 I9xx Fased. Uge x7 - xlO I9xx Fase e. Uge xlO - x12 I9xx Fasef. Uge x13 - x13 I9xx Fase g. Uge x14 - xl6 I9xx Fase h. Uge x17 - xl9 l9xx Fasei. Uge x20 - x20 I9xx Budget for udarbejdelse ttfprojekt-pakken 600 timer a kr 450 200 timer a b. 250 Ekstern konsulent-/rådgivnings assistance Leje af kontor i 5 måneder Kontorudstyr & maskiner mm. (inkl, edb-udstyr & programmer) Rejser, ophold & fortæring (moder & research) Kontormaterialer Diverse kr. 1cr. b. b. 270.000 50M00 50.000 5.000 b b. b. b. 40.000 25.000 5.000 10.000 Samlede omkostninger b. 455.000 XXXXXXXXX anmodes om at stille i alt til rbdigjaed for udarbejdelse af projekt-pakken 1cr hertil skal oplyses, at der hos nedenstående er ansøgt om xxxnxxx~oaooacoottocxn kr xxxxnxmx~oococxxxmx b samt at xxxxxxxxxxxxxxxx vil bidrage med 7. b Pmjek:swnarbejde Udarbejdelsen af forprojektet vil være et nært samarbejde mellem xxxxxxxxxxxxxxxx, xxxxxxxxxxxnxxxx, xxxxxçxxxxxxxx og Jan Schmidt Rasmussen, der vil være den daglige ~forprojekt” leder. I forbindelse med selve forprojekt-arbejdet vil projekt-partnerne søge flere relevante organisa tioner aktivt inddraget i udarbejdelsen. Blandt disse kan eksempelvis anføres Dansk Forening til Fremme af Opfmdelser (DaFFO) Dansk Iværksætterforening (DIF) Center for Virksomliedsudvikling AMU-Centre i Arhus amt Erhvervsskoler etc, i Århus amt 8. Iavdgt Ansøgningen vedlægges IDA’s pjece om projektidôen European Innovation College, Denmark DaFFO Arbejdspapir til møde i Erhvervsministeriet den 3 november 1994 IDA I ø ø E ø ø jsrI94.1 1.02 c:Wurinco: erhvmi.gem tIi~. ,fl DaFFO Arbejdspapir til møde i IDA Eihvervsministeriet den & november 1994 European Innovation College Produktype Teknologiindhold Produktionsstørrelse Nye produkter Lavteknologisk Meget store serier - • Beskæftiget sesvirkning stor stor Højteknologisk eget store serier i relativ stor L - • :,~ relativstor i’. Kendte produkter Lavteknologisk Meget store serier Små og mindre serier Individuelle Højteknologisk Meget store serier Små og mindre serier Individuelle jsr/94. 11.02 c;~eurinco: ertivmint.nt~ Nationalpark Mols Bjerge Grenåvej 12 8410 Rønde Mols, den 17. september 2010 Vedr.: Nationalparkplan Med henvisning til Nationalpark Mols Bjerges indkaldelse af forslag til nationalparkplanen vil vi gerne hermed komme med følgende indspil. Lad os allerførst ganske kort oplyse, at vi begge er bosiddende i lokalområdet. Vi er professionelle, selvstændige rådgivere ind for natur-, vildt- og jagtspørgsmål. Vi er uddannet hhv. skov- og landskabsingeniør og biolog og har en fortid som rådgivere og undervisere på Kalø. Vi er stærkt engageret i naturbevarelse og støtter varmt nationalparken som et redskab til at bevare natur og sikre gensidig forståelse mellem de mange interesser, der knytter sig til området. Vi har ikke udviklet meget konkrete ideer til egentlige projekter, men vil gerne skitsere et par aktivitetsområder, som vi anbefaler Nationalparken at prioritere i planen, og som vi gerne vil assistere med at videreudvikle og gennemføre. Vildtforvaltning i Nationalparken ”Vildt” opfattes ofte snævert som jagtbart vildt, men dækker et noget bredere begreb, nemlig fritlevende fugle og pattedyr. ”Vildt”-begrebet appellerer til mange mennesker. Mange jordbrugere har vildtforvaltning som en del af deres drift eller søger i det mindste at tage hensyn til vildtet. Dette drives ofte af jagt, hvor den direkte interesse er at fremme jagtbart vildt, men hvor der er en afsmittende effekt på andre arter, deres levesteder og hele økosystemet. Jagtinteressen kan således indirekte være med til at styrke naturbevarelsen. Dette er i det mindste teorien. Desværre viser de seneste årtiers udvikling, at der i agerlandet ikke har været tilstrækkeligt stærke mekanismer til at modvirke den forarmelse, der er opstået igennem intensiveret landbrugsdrift. Som følge af mange års forskning og praktiske erfaringer er der i dag god indsigt i, hvad problemet er, og hvordan det løses. Men der mangler viden om, hvordan dette overføres i praksis, og hvad der skal til, for at man får involveret jordbruget. Netop her kunne nationalparken spille en nøglerolle ved at eksperimentere med nogle af de mekanismer, vi ved, der har betydning. Økonomien spiller en nøglerolle, og netop her kunne der i nationalparken og tilgrænsende landbrugsområder forsøges med ordninger, der gør det attraktivt at gennemføre en vildtvenlig landbrugsdrift. Enkel information og rådgivning er også yderst central. I dag afstår mange jordbrugere fra gode 1 tiltag af den simple grund, at de er usikre på, om de er lovlige i forhold til de relativt indviklede tilskudsregler. Vi foreslår, at Nationalpark Mols Bjerge etablerer et projekt, der fokuserer på dette konkrete område og er adresseret til landmænd i og rundt om nationalparken. Et sådant projekt skal naturligvis designes så resultaterne kan blive til gavn i hele landet. Vi assisterer gerne med den videre udvikling – og meget gerne i samarbejde med andre interesserede og frem for alt med landbruget. Ovenstående gælder agerlandets vildt – altså markvildtet. For så vidt angår skovens vildt, herunder især hjortevildtet, er situationen en lidt anden, idet her generelt er tale om fremgang for bestandene. For nogle arter, og det gælder primært kronvildtet, er der i jordbruget en bekymring for de skader, der kan opstå af for tætte bestande. Så her er også et område, der påkalder sig et forvaltningsbehov. Fra relativ ny forskning ved vi, at der er brug for en meget mere sammenhængende forvaltning, så dyrenes levesteder ses i større perspektiv (dette gælder for øvrigt også markvildtet). Også her kunne nationalparken være den institution, der samler trådene - ikke mindst med udgangspunkt i det relativt store statsejede areal, der indgår i nationalparkområdet. Vi vil gerne foreslå, at der udvikles et projekt, der sikrer overvågning og monitering af hjortevildtet og fremmer mulighederne for en gunstig udvikling af bestandene herunder i særdeleshed, at der kommer en fast og stærk bestand af kronvildt i hele nationalparken. Remedierne er i høj grad dialog og udvikling af en fælles strategi og tankegang. Meget af dette er i spil i de såkaldte hjortevildtgrupper, og nationalparken kunne fremme denne proces. Også her bistår vi gerne. Tager vi endelig kysternes og havets vildt, ligger også her en stor udfordring. Der er tilknyttet internationale og nationale beskyttelsesinteresser, og der skal for at sikre en bæredygtig situation være en målrettet forvaltning. Der er ligeledes store fritidsinteresser, herunder også jagt. På fiskeriterritoriet er jagtretten fri, hvilket vi som udgangspunkt mener, er et godt og demokratisk system, men ikke nødvendigvis optimal og bæredygtig i en nationalpark. Her kan være emner i forhold til f.eks. jagthyppighed, metoder og forstyrrelser, hensyn til andre jægere/gæster og lokalforvaltning, der kunne være spændende at drøfte i kontekst af nationalparken for at finde en forvaltningsmodel, der på sigt kan sikre strandjagten som en fast del af områdets aktivitetsmuligheder – også set i forhold til, at her er tale om et kulturelement. Her er også et tilbud om videre assistance. Naturnære fødevarer Vores anden ide er beslægtet med den første. Den drejer sig om at sikre en bæredygtig udvikling for fødevareproduktion i nationalparken. Vi tænker her først og fremmest på kødproduktion og de muligheder der ligger i at sikre et godt og sundt produkt for lokale og besøgende. Vi ved, at der allerede er fokus på dette, men vil gerne yderligere foreslå, at man bringer naturforvaltningen ind i emnet med fuld styrke. Mange af nationalparkens naturtyper er eller burde være lysåbne, hvor afgræsning er et vigtigt redskab, som da også har været praktiseret i mange år. Men vi mener, at hele dette 2 felt kan organiseres meget bedre, så kød (og andre produkter) fra nationalparken i højere grad kan omsættes og forædles i området. Meget af dette styres naturligvis af almindelige markedsmekanismer, men vi mener, at der kan gøres mere for at systematisere og markedsføre ”lokale produkter til lokale forbrugere”. I den sammenhæng er vi blevet optaget af det franske projekt AMAP (se: http://www.reseau-amap.org/). Her er grundideen en alliance mellem lokale fødevareproducenter og –forbrugere, der er med til både at styrke lokaløkonomien, forståelsen og respekten mellem land og by og gode fødevarer, der er produceret på en så bæredygtig-som-mulig måde, herunder frem for alt uden endeløse dyretransporter. Vi foreslår Nationalpark Mols Bjerge at se nærmere på mulighederne for at gå ind i og støtte en sådan udvikling i området. Vi har gode kontakter i Frankrig og vi kan helt konkret forestå nærmere kontakt og en ekskursion til AMAP-enheder for en nærmere demonstration for interesserede i regi af nationalparken. *** For god ordens skyld vil vi oplyse, at vi nok er en slags idealister, men ikke filantroper eller frivillige. Vi driver vore virksomheder, og vores bidrag til nationalparken skal ses i dette lys. Så kommer det til et egentligt samarbejde, ser vi dette som et finansieret og professionelt forløb på basis af konkrete projekter. Men vi står naturligvis til rådighed i forhold til en videre uforpligtende drøftelse. Med venlig hilsen Niels Kanstrup Lars Thune Andersen biolog Skov- og Landskabsingeniør Skrejrupvej 31 Skovgårdevej 5 8410 Rønde 8420 Knebel [email protected] [email protected] 3 Kortlægning og overvågning af naturen Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Opret kobjælde ved Trehøje Firblad og vorterod i småbiotop på Mols 1 Kortlægning og overvågning af naturen Kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge Resume I forbindelse med opfyldelse af Nationalparkloven tillader det forskningsbaserede konsulentvirksomhed HabitatVision at indsende nedenstående forslag til kortlægning og overvågning af naturen i Nationalpark Mols Bjerge, idet det vurderes, at det ikke uden en status og efterfølgende overvågning af særlige nøglearter/grupper knyttet til de enkelte naturtyper vil være muligt at dokumentere og leve op til Nationalparkbekendtgørelsen §2 om "at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng og frie dynamik". Det vurderes at være hensigtsmæssigt, at naturovervågningen i nationalparken bliver en todelt proces, hvor der indledes med en grundlæggende kortlægning af den eksisterende natur og naturpotentialet, hvorefter der foretages en statistisk stratificeret udvælgelse af naturtyper og -områder, som overvåges systematisk med 2 år mellemrum. Baggrund Der er en offentlig accept af, at det går tilbage med den danske biodiversitet på mange områder. I Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001 blev det fremhævet, at Danmark har brug for større sammenhængende naturområder. Det førte til oprettelsen af nationalparker og med Nationalparkloven fra 2007 fremhæves det i §1, at formålet med nationalparken bl.a. er at: 1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, 2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, 3) sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen, 4) bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier, 5) bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet, 6) understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier, 7) fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet, 8) styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling, 9) understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne og 10) styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling. Motivation Kortlægnings- og overvågningsdata kan i bearbejdet form anvendes til: 1) Besøgende som ønsker et overblik over området og dets potentielle besøgssteder (fx som folder eller hjemmeside) 2) Udarbejdelse af forvaltningsstrategier og handleplaner m.h.p. at bevare og øge biodiversiteten (positiv bevaringsstatus for enkeltarter). 2 Kortlægning og overvågning af naturen 3) 4) 5) 6) 7) Statusopgørelse over naturindholdet i nationalparken Forskning og formidling af naturen Udarbejdelse af naturgenopretningsstrategier Vurdere mulighederne for spredningskorridorer Identifikation af mulige nye naturområder Indledende kortlægning af eksisterende natur Den indledende kortlægning har til formål at kortlægge og tilstandsvurdere følgende: Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 (bilag 1) Nøglebiotoper i skov (bilag 2) Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 (bilag 3) Ubeskyttede naturtyper som sandmarker m.v. Kulturhistoriske naturtyper (bilag 4) Småbiotoper i agerlandet (bilag 5) Overvågning af naturindholdet Når der foreligger en komplet kortlægning af den eksisterende natur i området, foretages en stratificeret statistisk tilfældig udvælgelse af delområder på 1x1 km², hvor forskellige organismegrupper registreres hvert 2. år. Den stratificerede tilfældige udvælgelse skal repræsentere forskellige naturtyper herunder såvel halvnatur/kulturarealer som landbrugslandet. Organismegrupper til overvågning vil primært være: pattedyr, padder, fugle, udvalgte insekter, karplanter, mosser, laver og svampe, men kan udbygges med andre organismegrupper efter ønske. I tilknytning til statusudarbejdelsen af naturtyper og arter, vil der blive foretaget en beskrivelse af mulige trusler mod de enkelte naturtyper og arter i forskellige dele af Nationalparken. Samarbejdspartnere og følgegruppe Potentielle samarbejdspartnere i forbindelse med kortlægning og naturovervågning Nationalparkbestyrelsen Syddjurs Kommune Amphi Consult Forslag til følgegruppe med repræsentanter fra: Danmarks Miljøundersøgelser/ Århus Universitet Danmarks Naturfredningsforening Dansk Botanisk Forening 3 Kortlægning og overvågning af naturen Dansk Ornitologisk Forening Entomologisk fredningsudvalg Foreningen til svampekundskabens fremme Nationalparkbestyrelsen Naturhistorisk Museum Syddjurs Kommune Litteratur Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. – Miljø- og Energiministeriet/Skov og Naturstyrelsen 2000. Nygård, B., Fredshavn, J. og Ejrnæs, R. 2007. Teknisk anvisning til overvågning af agerlandets småbiotoper. Pilotprojekt Nationalparken Mols Bjerge. – Styregruppens samlede rapport til miljøministeren. Skov og Naturstyrelsen 2001. Nøglebiotoper i Skov. http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/54002786-61B7-4F87-AA81DCEF0518E764/0/Noeglebiotoper_Screen.pdf Wilhjelmudvalget 2001. En rig natur i et rigt samfund. Bilag Bilag 1: Naturtyper omfattet af habitatdirektivets bilag 1 Bilag 2: Nøglebiotoper i skov Bilag 3: Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 Bilag 4: Kulturhistoriske naturtyper Bilag 5: Småbiotoper i agerlandet Bilag 6: Lidt om HabitatVision 4 Kortlægning og overvågning af naturen Bilag 1 Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 Naturtyper omfattet af Habitatdirektivets bilag 1 med potentiel relevans for Nationalpark Mols Bjerge: Nummer 1110 1150 1160 1170 1210 1220 1230 1310 1330 1340 2110 2120 2130 2140 2160 2170 2190 2250 2310 2320 2330 3150 3160 3260 4010 4030 5130 6120 6210 6230 6410 6430 7140 7150 7220 7230 Habitattyper Sandbanker Kystlaguner og strandsøer Større lavvandede bugter og vige Rev Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Kystklint/klippe Enårig strandengsvegetation Strandeng Indlandssalteng Forklit Hvid klit Stabile kystklitter med urteagtig vegetation Klithede Kystklitter med havtorn Grårisklit Fugtig klitlavning Enebærklit Visse-indlandsklit Revling-indlandsklit Græs-indlandsklit Nærringsrige søer og vandhuller Brunvandede søer og vandhuller Vandløb m. vandplanter Våd hede Tør hede Enekrat Tørt kalksandsoverdrev Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Bræmmer med urter langs vandløb Hængesæk Tørvelavning Kildevæld Rigkær 5 Kortlægning og overvågning af naturen 9110 9130 9150 9160 91E0 91D0 Bøg på mor Bøg på muld Bøg på kalk Egeskov på vandllidende bund Aske-ellesump Skovbevokset tørvemose 6 Kortlægning og overvågning af naturen Bilag 2 Nøglebiotoper i skov Registreringen af nøglebiotoper i skov foregår især efter Skov- og Naturstyrelsens anvisning (Skov og Naturstyrelsen 2001). ”Nøglebiotoper er områder, der er vigtige for bevarelse af den biologiske værdi i skoven, fordi de indeholder naturtyper, strukturer, elementer eller arter der er med til at sikre den biologiske mangfoldighed” fx ’veterantræer’, små vandhuller mindre end 100 m2, områder med dødt ved m.v. 7 Kortlægning og overvågning af naturen Bilag 3 Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 Naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3 drejer sig især om: Søer (> 100 m2), Vandløb, heder (> 2500 m2), Moser (> 2500 m2), Strandenge (> 2500 m2), Strandsumpe (> 2500 m2), Ferske enge (> 2500 m2), Overdrev (> 2500 m2) Arealer som indeholder en af ovenstående terrestriske naturtyper mindre end 2500 m2 vil blive kortlagt som en af agerlandets småbiotoper (se bilag 5). 8 Kortlægning og overvågning af naturen Bilag 4 Kulturhistoriske naturtyper Naturindholdet i forbindelse med kulturspor i landskabet: Ved statusgennemgang af naturtyper vil der tillige blive fokuseret på naturforekomster med værdifuldt naturindhold som f.eks. levende relikter (dyr/planter indført af munke) på og ved gamle kulturspor som fx: Kirkegårde Kirkegårdsdiger Diger Volde Råstofgrave Herregårde Ruiner Stendynger Allèer Højryggede agre Jernalder-agre - og, ikke mindst gravhøje, hvor jorden i princippet kan tænkes at have ligget urørt hen i op mod 6000 år, og derved kan tænkes at have et særligt indhold af natur. 9 Kortlægning og overvågning af naturen Bilag 5 Agerlandets småbiotoper Kortlægning af agerlandets småbiotoper vil i første omgang bestå i digitalisering udfra nyeste luftfotos og en efterfølgende feltverificering. Metoden vil være baseret på den tekniske anvisning fra Danmarks Miljøundersøgelser hvor nedennævnte er hentet (Nygård m.fl. 2007). Det drejer sig om: Dyrkede marker i omdrift. Udyrkede arealer Bygninger og bebyggede arealer. Veje. Udyrkede arealer Arealtemaet udyrkede arealer inddeles yderligere i tre overordnede landskabselementer, afhængig af arealernes areal og bredde. 1) Areelle elementer er landskabselementer med et areal over 100 m2. 2) Linieformede elementer er landskabselementer med en bredde fra 1 til 10 m, en længde på mindst 10 m og hvor biotopens længde samtidig er mere end 5 gange så lang som bred. 3) Punktformede elementer omfatter solitære træer med en krone på over 10 m2 og vandhuller mellem 10 og 100 m2. Solitære træer, der forekommer på areelle udyrkede arealer kortlægges ikke. Landskabselementer Areelle Linieformede Punktformede Længde (m) > 10 og > 5 x bredde - Areal (m2) > 100 > 100 10-100 Bredde (m) > 10 1 - 10 < 10 1. De areelle landskabselementer De areelle landskabselementer digitaliseres som polygoner. Polygonerne kategoriseres i en lysåben og en skovbevokset hovedtype baseret på dækningsgraden af vedplanter ud fra ortofoto. De lysåbne areelle biotoptyper omfatter biotoper med under 50 % vedplantedækning, medens de træbevoksede areelle biotoptyper omfatter biotoper med over 50 % vedplantedækning. Typerne kan være heder, overdrev, klitter, ruderater, gravhøje og tørre råstofgrave. 2. Linieformede landskabselementer kan opdeles i: 10 Kortlægning og overvågning af naturen De tørre linieformede landskabselementer omfatter: Vejkanter Levende hegn Markskel, tørre grøfter m.m. Alleer De våde lineære landskabselementer omfatter: Vandløb Grøfter 3. Punktformede landskabselementer De punktformede landskabselementer omfatter udyrkede arealer mindre end 10 m lange med et areal mellem 10 og 100 m2. De punktformede landskabselementer omfatter: Solitære træer Vandhuller Andre punktformede elementer . Punktformede biotoper i forbindelse med tekniske anlæg som f.eks. elmaster og samlebrønde registreres ikke. Ovenstående kan i stor udstrækning digitaliseres ud fra luftfoto i kombination med markblokkort og GLR registret og feltverificering. Derudover vil det være relevant at inddrage Kort TOP10-DK mht. bebyggelse, teknik og fortidsminde m.m. 11 Kortlægning og overvågning af naturen Bilag 6 Lidt om HabitatVision HabitatVision er en forskningsbaseret virksomhed med et klart bud på naturkvalitet og forvaltning. Vi har et visionært syn på naturbevarelse, hvor der tages hensyn til økologiske processer, lokal naturhistorie, naturen set ud fra en kulturhistorisk synsvinkel, samt fremtidspotentialer. Firmaet blev stiftet i begyndelsen af 2004 og har siden løst opgaver for de fleste vigtige aktører på naturområdet i Danmark herunder de gamle Amter, Miljøcentre, Kommuner, MINA (Miljø og Naturmedarbejderne i amterne), Århus Universitet, Åge V. Jensens Fond, Københavns Universitet, Skov- og Naturstyrelsen, Center for Skov- og Landskab, Danmarks Miljøundersøgelser og private lodsejere. Det at vi er fagligt stærke betyder ikke at vi er fagligt snævertsynede. Desuden har HabitatVision stor erfaring med naturkortlægning og naturovervågning. Læs evt. mere på HabitatVision.dk 12 Ebeltoft den 2. november 2010 Nationalpark Mols Bjerge Bestyrelsen Forslag om udvidelse af nationalparken: Vi ejer ejendommen Blushøjgård, Elsegårdevej 58, 8400 Ebeltoft, som både har arealer inden for nationalparken og i størrelsesordenen 1 km kyst, der grænser direkte op til den maritime del af nationalpark-området mellem Hasnæs-halvøen og Hjelm. Hovedparten af vores ejendom ligger dog uden for nationalparken, men vi vil med denne henvendelse foreslå, at hele vores ejendoms ca. 28 ha indlemmes i nationalparken. I øjeblikket er kun vores andel på 3 ha af Elsegårde Skov med i nationalparken. Blushøjgård er i omkring 50 år primært blevet drevet som et feriecenter, og vi har pt. ca. 5.000 overnatninger om året. Storslået kystnatur Ejendommens kyststrækning udgøres af nogle ganske spektakulære stejle skrænter, som på det højeste sted er 30 m – her er tale om udsigtspunktet Peter Dolmens Høj, som vel samtlige vores egne gæster og bl.a. Ebeltoft Cykelguider på nogle af deres ture får en god natur-oplevelse ud af at besøge. (Hvem var så denne Peter Dolmen, som har lagt navn til udsigtspunktet: Ja, ifølge et lille stykke lokal kulturhistorie var han i tidernes morgen karl her på Blushøjgård, og når han fik udbetalt løn, så købte han straks en flaske brændevin og lagde sig op på højen, hvor han nyd både snapsen og udsigten.) Med til gården hører også egnens højeste punkt, Kalesbakken, der med sine 37 m giver en susende flot udsigt til Samsø, Nordfyn, Sejerø og Sjællands Odde. Så naturmæssigt mener vi bestemt, at vores arealer har kvaliteter til at høre hjemme i nationalparken. Noget af gårdens jord er desuden omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven. Et andet stykke kulturhistorie knytter sig til gårdens navn: Blushøjgaard: Da Øen Hjeml, der ligger 6 km ude i Kattegat her ved Blushøjgårds kyst, var beboet, brugte man gårdens høje bakker til at signalere over til fyrmesteren og de øvrige Hjelm-beboere. Fortællingerne vidner både om bål på bakkerne og signalgivning ved hjælp af lagner. Mere naturlig afgrænsning Efter vores vurdering vil nationalparken blive betydeligt mere naturligt afgrænset i Elsegårde ved at indlemme vores arealer. Således vil nationalparken ved Elsegårde Skov blive bundet sammen med den maritime del i Kattegat, hvor den nuværende afgrænsning forekommer ganske kunstig i form af en lang kile, der trækker nationalparken uden om de arealer, som denne henvendelse drejer sig om. Udpræget turistområde Elsegårde er et udpræget fritids- og turistområde med 2 campingpladser, store sommerhusområder og vores ejendom, der drives som et bondegårds-feriecenter suppleres med lidt kursusvirksomhed. Det skal da bestemt heller ikke være nogen hemmelighed, at vi også ser kommercielle aspekter i at ligge i nationalparken, hvilket forhåbentlig kan åbne nye muligheder for at udvikle vores virksomhed. Men netop erhvervs- og turismeudvikling indgår jo også i overvejelserne bag at etablere landets nationalparker. Som dokumentation vedlægges et overbliks-kort, som Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland lavede, da vi i maj 2009 henvendte os til Miljøministeren med denne sag. Dengang henviste Miljøministeren Troels Lund Poulsen os til den kommende bestyrelse for Nationalpark Mols Bjerge med vores forslag, og den opfordring har vi hermed fulgt. Venlig hilsen Niels og Dorte Brandt Blushøjgård Feriecenter Elsegårdevej 58, 8410 Ebeltoft
© Copyright 2024