1. No category

AmmeGuiden
Din guide til amning.
I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål,
som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye
barn.
Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet,
og det er en god mulighed for både mor og barn til at
komme rigtig tæt på hinanden og knytte bånd.
Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil amme eller
ej, men det er vigtigt, at du har overvejer de forskellige
muligheder, du har, så du er klar til den søde tid, du
går i møde.
K APITEL 1
Ammestart
A MMESTART
Fødselsskriget - Barnet skriger ikke altid, når det lige er blevet
født, nogle gange kommer det lige så stille til livet - og det skal
der også være plads til.
Afslapning - Når moderen har fået barnet op på maven, ligger
det helt stille og rører slet ikke på sig.
Få en god start på
amningen
Det vigtigste, når du starter med at
amme, er at tage det stille og roligt og
lade det lille nye barn bestemme
tempoet. Det er vigtigt, at barnet får
en god og tryg oplevelse første gang,
det skal spise. Barnet kan blive utrygt,
hvis det bliver presset, hvilket kan
resultere i, at barnet enten ikke vil
spise eller får forkert fat.
Opvågning - Efter lidt tid begynder barnet at røre lidt på sig, og
det bevæger hoved og skuldre lidt.
Aktivitet - Barnet begynder at bevæge munden, og man kan se
sutte- og søgerefleksen hos barnet.
Barnet ved bedst
“Kravlen” - Barnet begynder at lave kravlelignende bevægelser
og leder efter brystet.
Det lille nyfødte barn er slet ikke så hjælpeløst endda. Dit
barn er den bedste af jer to til at vide, hvad det har brug for
og hvornår. Det følger sine instinkter og fortæller dig, hvad
det har brug for, hvad end det er kærlighed, mad, varme
eller en tør ble. Læs dit barns signaler, og det vil guide dig
stille og roligt gennem den første amning.
Hvile - Imellem aktivitet og søgen, hviler barnet sig og falder til
ro på moderens mave.
Tilvænning - Barnet begynder at vende sig til brystet ved
forsigtigt at røre og slikke på brystvorten.
Sutten - Endelig tager barnet fat med sin lille mund og begynder
at sutte mælken i sig.
Søvn - Når barnet har fået tilfredsstillet sit basale og instinktive
behov, falder det i søvn.
Det er vigtigt, at du og barnet fra begyndelsen får skabt en
god kontakt, så amningen også får en god start. Lad det
nyfødte barn ligge hud mod hud hos dig, for at det kan
mærke din varme og høre det velkendte hjerteslag. Den
rytmiske lyd, som barnet har været vant til inde i din mave,
vil få det til at falde til ro.
Kilde: Politikens Graviditetsbog, 2009
2
Når den gode kontakt er skabt, vil barnet, i sit eget tempo,
blive klar til at spise for første gang.
Prøv igen
Hvis der senere opstår problemer med amningen, skal du ikke
fortvivle. Det vil i mange måneder frem stadigt være muligt at
starte forfra med amningen. Du kan finde en kort guide på
næste side.
Det kræver 3 til en god ammestart
Det er ikke nok, at du som mor lægger alle kræfter i at få en
god ammestart. Det er et familieprojekt, som involverer både
barnet, moderen og faderen. Det er en stor opgave for dig som
nybagt mor at skulle amme, når du lige har været igennem en
hård fødsel. Du er formodentligt træt og udmattet, og her er
det vigtigt, at faderen træder til og hjælper og støtter i
amningen. Fortæl barnets far, hvad han kan gøre for at hjælpe
dig.
3
K APITEL 2
Barnet lægges til
A MNING ER GODT
For barnet
• Amningen giver en fysisk samhørighed som senere i barnets liv
får stor betydning for, hvordan barnet udvikler sig
følelsesmæssigt.
• Amning forebygger maveinfektioner.
De fleste nyfødte børn bliver lagt til lige efter fødslen, men
som nævnt i det foregående kapitel er det vigtigt, at du tager
sig god tid med den første amning. Det er ikke alle børn, der
har lyst til at spise det første stykke tid. Dette kan skyldes, at
de måske har slugt for meget fostervand og derfor ikke er
sultne. Fortvivl dog ikke. Det går over i løbet af et par dage.
Det første stykke tid efter fødslen, under amningen, kan du
opleve efterveer. Dette skyldes, at når barnet spiser, trækker
livmoderen sig sammen, hvilket kan give smerter. Her er det
vigtigt, at du ikke opgiver amningen. Bliver smerterne
slemme, kan du evt. tage lidt smertestillende.
• Modermælk er den bedste vej til vitaminer, og den indeholder
samtidigt antistoffer.
• Modermælk kan også forebygge allergi, hvis barnet bliver
ammet de første 4-6 mdr.
• Modermælk indeholder fedtsyre, som er vigtigt for barnets
udvikling af hjernen.
• Modermælk indeholder det vand, som barnet behøver, og det er
desuden letfordøjeligt.
For moderen
• Amning styrker moderfølelsen.
• Amningen er med til, at livmoderen trækker sig sammen og
nemmere kan vende tilbage til sin oprindelige størrelse efter
fødslen.
Efterveer får du oftest ikke som førstegangsfødende.
Andengangsfødende oplever dem derimod ofte.
• Amning slanker.
• Modermælken er gratis og nem at komme til.
4
Mælk og Nedløbsrefleks
Første gang det lille nyfødte barn bliver lagt til, er der ikke
særlig meget mælk i moderens bryster. Det kommer dog, så
snart barnet begynder at sutte og i løbet af nogle dage vil du
kunne mærke, at mælken løber til. Det kan være en meget
ubehagelig oplevelse for nogle, hvilket kan give problemer
med amningen, fordi brysterne føles hævede og ømme.
Hvis du oplever ømhed, er et godt tip, at du sørger for at holde
dine bryster varme og evt. malke lidt ud, så de ikke er nær så
spændte. Dette vil også gøre det lettere for barnet at få rigtig
fat om brystvorten.
Den refleks, som frigør mælken i brystet, kaldes
nedløbsrefleksen. Den bliver aktiveret, når barnet sutter på
brystet. Starten på nedløbsrefleksen kan godt føles en smule
ubehagelig for moderen, men så snart mælken er på vej,
holder det op. Man kan godt opleve, at ens blodsukker falder i
takt med, at nedløbsrefleksen bliver aktiveret. Sørg derfor for
at have et glas saft eller juice i nærheden, når du skal til at
amme.
5
K APITEL 3
Sutteteknik
D EN GODE SUTTETEKNIK
• Vær opmærksom på, at barnet har så meget af
brystvorten og det pigmenterede område rundt
om den, inde i munden som muligt.
• Det er vigtigt, at barnet har så meget af brystet
inde i munden, at brystvorten peger opad mod
barnets bløde gane. Når vorten rører ganen,
udløses barnets sutterefleks.
• Når barnet har rigtig fat i brystet, er munden helt
åben, og læberne krænget helt ud. Du kan måske
også se noget af tungen ved undergummen.
• Barnets tunge skal svøbe sig om hele brystvorten,
og det vil under amningen bruge nogle rytmiske
bevægelser, så tungen hjælper med at presse
mælk ud.
• Du kan også se på dit barns kinder, når det suger,
og det bruger muskulaturen helt op til ørerne,
når det har godt fat.
Den gode sutteteknik
Som en del af en god ammestart er det vigtigt, at barnet lærer
den rigtige sutteteknik. Den rigtige sutteteknik gør, at barnet
får den mælk, det har brug for, og den skåner samtidig
moderens brystvorter, så du undgår sår og revner.
Det er vigtigt, at dit barn får godt fat om brystet og ikke kun
lige har spidsen af vorten inde i munden. Barnet skal helst
have hele det mørke område inde i munden, eller så meget
som muligt. Når barnet har rigtig fat er munden helt åben og
læberne krænget ud. Til tider kan du også se barnets tunge
ved underlæben, som det bruger til at presse mælken ud af
brystet.
I de første par uger
efter fødslen kan
du godt have lidt
begynderømheder,
men det skulle
gerne forsvinde i
takt med, at du
vænner dig til, at
barnet sutter.
Det lyder måske nemt, men det kan sagtens være noget af en
udfordring. Opstår der problemer, så gå ikke i panik. Det kan
tage noget tid, inden barnet lærer den rigtige sutteteknik - så
væbn dig med tålmodighed, og tag det stille og roligt.
6
K APITEL 4
Bøvsning
GODE BØVSESTILLINGER
1. Der findes mange gode bøvsestillinger og det
gælder om at finde den, der fungerer bedst for
dig og dit barn.
2. Det er godt at få barnets krop rettet ud, så
luften har let ved at komme ud. Lad barnet
sidde op ad dig, eller hav det over skulderen.
3. Klap forsigtigt barnet på ryggen for at hjælpe
bøvsen på vej. Nede fra og op.
4. Hav tålmodighed - nogle gange tager det bare
længere tid at få den bøvs ud.
Der kan være stor forskel på, hvornår og hvor ofte det lille
barn har brug for at bøvse. Bøvsningen skyldes den luft,
barnet får med ned i maven, når det har spist, og derfor er
sutteteknikken også meget vigtig, i forhold til hvor meget
barnet har brug for at bøvse. Jo bedre sutteteknik barnet har,
jo større er chancerne for, at
barnet ikke har behov for at bøvse.
Når barnet tager fat om
brystvorten, skaber det et
undertryk, for at det kan sutte
mælken ud. Det er dette
undertryk, der giver luft i maven
og bøvsetræng. Slipper barnet
derfor brystet mange gange under
et måltid, vil det have skabt
undertryk flere gange og derved
mere luft i maven, som skal
bøvses op.
Børn, der får mælk med
sutteflaske, får ofte mere luft ind, end børn der bliver ammet.
Dette skyldes, at det er sværere at holde undertrykket pga.
gummisutten, og barnet har derfor behov for flere
bøvsepauser.
7
Når bøvsen ikke vil op
Mange kan opleve, at barnet har svært ved at bøvse, eller at
det tager meget lang tid for barnet at ‘bøvse af’. Hvis barnet
ikke får bøvset luften op, vil det fylde i maven, og barnet vil få
en falsk mæthedsfornemmelse. Det betyder, at barnet hurtigt
igen vil føle sult. Luft i maven kender man selv, og det kan
være meget generende. Barnet kan blive uroligt og utilpas.
Giv dig tid til at lære dit barns bøvsebehov at kende. Så ved
du, hvornår du kan forvente flere bøvser, og hvornår dit barn
er færdig.
Bøvsning om natten
Når barnet ammes om natten, vil det typisk have mindre brug
for at bøvse. Det skyldes, at der om natten er færre
forstyrrende elementer, der kan distrahere det lille barn.
Derfor koncentrerer barnet sig mere om at spise, og det
betyder at amningen går hurtigere, og at barnet ofte tager
mindre luft ind, mens det spiser.
8
K APITEL 5
Udbud & Efterspørgsel
P AS PÅ DIN MÆLK
Som ammende er det vigtigt, at man tænker over, hvad man
spiser, drikker og ryger, da det går direkte i mælken som dit
nyfødte barn indtager.
Der er meget stor forskel på, hvor meget mælk forskellige
kvinder producerer til deres børn. Dog gælder det alle
kvinder, at jo mere deres barn sutter, jo mere mælk
producerer de. Hører du til den gruppe, der ‘kun’ producerer
lige netop den mængde mælk, barnet har brug for, kan du
med fordel lade barnet ligge og hyggesutte efter amning, da
dette sætter mælkeproduktionen op.
Derfor bør man undgå alkohol, tobak og medicin, som er de store
syndere.
Hører du til den anden gruppe, som producerer meget mælk,
er det vigtigt, at du ikke lader barnet sutte videre på dit bryst
efter amning. Ellers bliver du ved med at producere mælk og
kan på denne måde få problemer med brystspændinger.
En god tommefingerregel, når det kommer til moderens mad og
modermælken, er, at alt, hvad der giver en selv mavepine, også
kan give det lille barn mavepine.
Barnets appetit
Hold igen med: chokolade, kaffe, slik, juice, samt frugter og
grøntsager, der kan give luft i maven.
Barnets appetit kan
godt svinge meget.
Nogle perioder
spiser barnet meget
og andre lidt, og det
skal barnet have lov
til, så længe det er
sundt og glad.
Normalt kan et barn selv finde ud af at regulere sin appetit og
mærke, hvornår det er sultent, og hvornår det er mæt.
Nogle børn har dog ikke helt styr på, hvor meget mad, de
behøver. De spiser, til de får ondt i maven, mens andre kun
9
spiser lige det de behøver. Find ud af, hvor god barnet selv er
til at regulere appetitten, og hjælp det eventuelt lidt på vej,
hvis det er nødvendigt. Du kan evt. spørge til råds hos
sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.
P AS PÅ DIN MÆLK
Tobak
Tobak hæmmer ligesom alkohol mælkeproduktionen og
nedløbsrefleksen. Det bevirker, at rygere ikke kan amme lige så
længe som ikke-rygere.
P AS PÅ DIN MÆLK
Medicin
Håndkøbemedicin som panodil, ipren, pamol og kodimagnyl må
kun bruges i mindre doser, hvis man har smerter. Her er det
bedre at gå en lang tur og få frisk luft, få massage eller lave
afspændingsøvelser.
Har du en kronisk sygdom, som kræver medicin, så tal med din
læge om medicinen og amning.
Tag aldrig medicin, du ikke ved, hvad er, og tal altid med din
læge.
Lægerne fraråder ammende mødre at ryge, og risikoen for at få et
barn med kolik er dobbelt så stor, hvis du ryger.
Har du et barn, der kun lige spiser, hvad det behøver, kan det
være nødvendigt at vise barnet, hvor dejlig det føles at være
mæt. Dit barn er sandsynligvis stille, sover meget og er nemt
at passe. Det har måske en god sutteteknik, men bare ikke
appetit nok og tager derfor ikke på i vægt.
Du kan bruge en malkemaskine for at stimulere
mælkeproduktionen så du producerer mere mælk. Den kan du
give dit barn på flaske for at vide det, hvordan det føles at
være mæt. Derefter kan du sagtens genoptage amningen på
‘fuld tid’.
10
K APITEL 6
Mælkens indhold
Modermælken er noget af det vigtigste for dit barn. Det er en
helt unik ernæring, som gavner dit lille barn på alle tænkelige
måder.
Fedt- og proteinindholdet i modermælken er højt, og det gør
den letfordøjelig for det lille barn. Modermælken ændrer sig
med tiden og tilpasser sig det voksende barns behov.
Råmælken indeholder alle de fedtstoffer, vitaminer og
mineraler, som det nyfødte barn har brug for. Samtidig er der
antistoffer i mælken, som kan beskytte mod forskellige
sygdomme.
Efter nogle uger ændrer mælken sig. Barnet er nu så stort og
drikker så meget mælk, at det ikke har brug for de samme
koncentrationer af fedstoffer, proteiner, vitaminer og
mineraler som tidligere. Mælken vil hele tiden ændre sig efter
barnets behov og vil altid indeholde det, som barnet har brug
for.
Det enkelte ammemåltid
Mælken ændrer sig over det enkelte måltid. Derfor er det
vigtigt, at barnet får lov at drikke færdig ved et bryst ad
gangen, så barnet får det fulde udbytte af mælkens næring.
Den første del af mælken i et enkelt måltid er meget vandet,
da den skal slukke barnets tørst, mens den sidste del er mere
fedtholdig og mættende.
11
K APITEL 7
Ammerytme
D E STORE SPØRGSMÅL
1. Hvor tit skal man amme?
2. Hvor længe ad gangen skal man amme?
3. Skal man amme lige så ofte om natten?
4. Skal man ofte skifte bryst, eller skal barnet
have lov at spise færdig ved et bryst?
5. Får mit barn mælk nok, hvis det kun spiser fra
et bryst?
6. Jeg vil gerne tabe mig igen efter fødslen,
hvordan griber jeg det an samtidig med, at jeg
ammer?
Dette er et udpluk af de spørgsmål, der kan opstå,
når man skal til at amme eller allerede ammer.
Dette kapitel har fokus på at svare på dem.
Små nyfødte børn er lige så forskellige tidlige i livet, som de
vil være senere hen. Det vil sige, at længden på en amning
eller intervallerne mellem amninger kan være meget
forskellige.
Børn kan også pludselig skifte ammerytme. De kan i en
periode have en
meget stabil
rytme for så at
skifte til en ny
rytme. Det er helt
normalt, og det
vigtigste er, at du
lytter til dit barn.
Nogle børn spiser
sig mætte på få
minutter, mens andre spiser i op til 45 min, før de er mætte.
2 timers pause mellem amningerne
Det er en god ide at finde en ammerytme, hvor du som
minimum holder et par timers pause mellem amninger, så
kroppen kan nå at producere ny mælk.
De fleste kan sagtens mætte barnet ved amning på det ene
bryst, måske lige med toppen af det andet. Ved at lade barnet
spise færdig ved det ene bryst, sikrer du dig samtidigt, at
12
barnet får den fede mælk fra brystet, og derfor holder sig mæt
længere.
Når det kommer til
ammemåltidets længde, er
det meget passende, hvis
det varer en times tid, hvor
bøvsning og skiftning af ble
er inkluderet.
og selvom det er fuldt ud forståeligt, at du kan have lyst til at
smide de ekstra kilo, som graviditeten har bragt med sig, er
det en god ide at tage den med ro i den første tid.
Dermed ikke sagt, at du ikke kan tænke på din vægt på den
langsigtede bane. Sund og varieret kost kombineret med
amning kan faktisk være en slankekur i sig selv, da barnet ved
amning suger depoter fra moderen. Mange kvinder oplever
faktisk, at de taber sig meget, mens de ammer, så der er ingen
grund til at gå på streng kur, når du ammer.
Amning om natten
I den første tid med det nye
barn skal moderen regne
med at blive vækket 2-3 gange om natten, fordi barnet er
sultent. Efterhånden som barnet vokser, vil der dog blive
færre og færre nattevækninger.
Barnet er ikke så lang tid om at spise om natten. Du kan
forstærke den tendens ved at lade være med at amme i et lyst
rum og pludre med barnet, som du ville gøre det om dagen.
Der må gerne være forskel på nat og dag, og det øver du
barnet i ved at lade natteamningerne foregå roligt uden lys og
aktivitet.
Slankekur og amning
Når du ammer, har du brug for ekstra energi og overskud. Ved
at gå tidligt på slankekur, skærer du ned på dit energiindtag,
13
K APITEL 8
Brystbetændelse
H VAD ER BRYSTBETÆNDELSE ?
1. Brystbetændelse er en betændelsestilstand i
brystet, som kan være forårsaget af flere
forskellige ting.
2. Det er meget smertefuldt og kan give
influenzalignende symptomer.
3. Der findes to former for brystbetændelse:
Infektiøs og ikke-infektiøs brystbetændelse.
4. Det kan aldrig lykkedes at tømme et bryst helt
- et bryst kaldes tomt, når det er blødt, og der
ikke mærkes nogle knuder.
Brystbetændelse kan være en meget smertefuld oplevelse, og
nogle oplever samtidigt influenzalignende symptomer. Hvis
man får brystbetændelse, får man hævede, ømme, røde og
varme bryster.
Der findes to former for brystbetændelse, den infektiøse
betændelse og den ikke-infektiøse brystbetændelse.
Infektiøs brystbetændelse
Infektiøs brystbetændelse er en betændelsestilstand i brystet
forårsaget af bakterier, der kan være kommet ind i brystet
gennem revner eller sår.
Denne form for brystbetændelse skal behandles med
antibiotika, og afhængig af betændelsestilstandens
sværhedsgrad tages der stilling til, om barnet må få mælken.
Hvis det vurderes, at barnet ikke må få mælken, kan man
malke ud og smide mælken væk indtil betændelsen er væk,
derefter kan man trygt genoptage amningen af barnet.
Denne form for betændelse kan forhindres, hvis man undgår
sår og revner under amningen. Fokuser på at hjælpe barnet
med at få en god sutteteknik, så mindsker du risikoen for, at
du får brystbetændelse.
14
Ikke-Infektiøs brystbetændelse
Ikke-infektiøs brystbetændelse er en smertefuld tilstand, hvor
mælken trænger ud i vævet omkring brystvorten. Årsagen til
denne form for brystbetændelse er ofte, at brysterne ikke
tømmes under amningerne. Det kan også skyldes kulde.
Kulde er den største synder, når det gælder ikke-infektiøs
brystbetændelse, så husk at klæde dig selv varmt på, når du
skal ud. Kulde får mælkegangene til at trække sig sammen, så
mælken ikke kan løbe ligeså frit og dermed ikke kommer
ligeså let ud. Får man ikke tømt et betændt bryst, kan en
mælkebyld udvikle sig, og det kræver behandling.
Den bedste måde at behandle og afhjælpe ikke-infektiøs
brystbetændelse på er ved at få tømt brysterne ved amning
eller ved udmalkning. Derudover kan det hjælpe at holde
brysterne varme og evt. massere dem lidt. En god måde også
at forebygge kuldebetinget brystbetændelse på er ved at bruge
varme og tykke ammeindlæg, da de giver et ekstra lag
beskyttelse mod kulden.
For at tømme brystet uden samtidig at stimulere den nye
mælkeproduktion for meget er det vigtigt, at barnet kun sutter
på brystet ved måltiderne og helst kun på 1 bryst. På den
måde nedsættes mælkeproduktionen, og den bliver bedre
afstemt med barnets behov.
15
K APITEL 9
Kost, væske og hvile til den
ammende mor
Som ammende moder, skal du være forberedt på, at
amningen til tider kan være energikrævende og gøre dig træt.
Barnet skal nok sørge for at få den næring, som det har brug
for, og det er derfor dig, der kan komme til at mangle den,
hvis du ikke fylder dine depoter.
Derfor er det vigtig, at du spiser
godt og varieret, får masser af
væske og masser af hvile.
D E 7 KOSTRÅD TIL DEN AMMENDE MOR
1. Spis meget brød og gryn.
2. Spis mindst 600 gram frugt og grøntsager
dagligt.
3. Spis kartofler, ris eller pasta dagligt.
Mad og amning
4. Spis ofte fisk og fiskepålæg.
Det er vigtigt, at du får en sund og
varieret kost, mens du ammer. Din
krop har brug for ekstra energi til
at producere mælk til det lille barn
og opretholde dit eget
energiniveau. Dette er også en af
grundende til, at det er en god ide
at vente med at gå på slankekur, til
du er færdig med at amme.
5. Spis magert kød og pålæg.
6. Vælg mælkeprodukter med lavt fedtindhold.
7. Spar på fedt, sukker og salt.
Kilde: Politikkens bog om det lille barn
16
Flere undersøgelser tyder på, at modernes madvaner under
graviditet og amning smitter af på barnet, og at barnet, når
det begynder at spise fast føde, hellere vil spise de ting
moderen spiste under graviditet og amning. Barnet vender sig
gennem mælken til maden.
Her er det en god
ide at spise eller
drikke disse
madvarer i mindre
mængder for at
finde ud af, hvordan
dit barn reagerer på
maden.
Maden går i mælken
Superfood
Det mad, du spiser, mens du ammer, påvirker din
modermælk. 4 timer efter du har spist, vil modermælken blive
påvirket af maden. Det sker i en fortyndet form, men de
forkerte madvarer i for store mængder, kan give det lille barn
ondt i maven.
Superfood er karakteriseret ved, at de har en helende og
positiv indvirkning på kroppen. Superfood hjælper kroppen
med at bekæmpe forskellige sygdomme og styrker
immunforsvaret.
Lær dit barn at spise sundt
Der er mange myter om, hvilke madvarer ammende kvinder
må og ikke må spise, men det vigtigste er at du lytter til dit
barn.
En god regel er, at de madvarer, der kan give dig ondt i maven
ved indtagelse af store mængder, også kan give dit barn ondt i
maven ved indtagelse af relativt små mængder. Som
eksempler kan nævnes kaffe, slik, juice, samt frugter og
grøntsager, der giver luft i maven.
Eksempler på Superfood:
• Tomat
• Æble
• Avokado
• Blåbær
• Broccoli
• Bælgfrugter
• Fuldkorn
17
• Løg
Masser af hvile
• Laks
Ligesom væsken er essentiel for produktionen af mælk, er
hvile og ro også vigtigt. Kvindenkroppen har brug for ekstra
energi til at producere mælk og den energi får kroppen
gennem mad, væske og hvile. Kroppen arbejder på højtryk, og
du får helt automatisk brug for mere hvile.
• Hørfrø
• Appelsin
Det er selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på, om nogle af
disse fødevarerne påvirker dit barn negativt og giver det ondt i
maven.
Et tip, hvis du oplever, at dit barn får ondt i maven af de
sunde fødevarer, er, at du sætter dit indtag ned for med tiden
igen øge det. På den måde vender barnets mave sig til maden.
Reagerer barnet kraftigt på det, skal man selvfølgelig undgå
fødevaren hvadenten den kan kaldes Superfood eller ej.
Masser af væske
Normalt har en kvinde brug for 1,5 liter væske til at skille sig
af med affaldsstoffer. Når kvindens krop samtidig skal
producere modermælk, har den brug for endnu mere væske.
Tænk på at få søvn. Din krop har brug for det - og dit barn får
tykkere mælk, når du giver dig selv lov til at slappe af. En
middagslur på samme tid med det lille barn kan gøre
underværker for mælkeproduktionen, men du kan også bare
slappe lidt af på
sofaen, hvis du
har det bedre
med det. Det
vigtige er, at
du bevarer
energien til at
producere
mælken.
Drik derfor rigeligt med væske, og hold øje med, at du stadig
har en klar og lys urin. På den måde kan du sikre dig, at du får
væske nok under amningen.
Det er samtidig vigtigt, at du undgår væsker, som er
vanddrivende.
18
K APITEL 10
Flaske - en god nødløsning
K OM GODT I GANG MED SUTTEFLASKEN
Der kan være mange gode grunde til, at man vælger at give sit
barn flaske i stedet for at amme. Det kan enten være, fordi
man som mor ikke har lyst til at amme, eller det kan være, at
man simpelthen ikke kan få amningen til at fungere. Her er
sutteflasken den
perfekte løsning.
Har man taget beslutningen om gerne at ville give sit
barn flaske, er det vigtigt at komme godt i gang.
• Amning med flaske skal være hyggeligt både for mor og
barn. Lad derfor ikke det lille barn ligge alene med flasken,
men sæt dig i stedet med barnet i favnen, som hvis du
skulle amme.
• Det lille barn har brug for kærlighed, nærhed og kontakt.
Det kan du forstærke ved at have øjenkontakt med barnet,
mens det får flaske.
• Når barnet får flaske, er det en god ide altid at sørge for, at
flaskesutten er fyldt med mælk, så der ikke kommer for
meget luft med ned i barnets mave. Lad barnet få små
pauser under måltidet, så det kan få bøvset. Brug
bøvsepauserne til at hygge og snakke med barnet.
• Det er vigtigt, at barnet ikke ligger alt for fladt, når det
ammes, da dette kan medføre, at mælken løber til
mellemøret og giver mellemørebetændelse.
Et godt
alternativ
Hvis du
beslutter at give
dit barn flaske,
er det vigtigt at
du finder en god
modermælkserstatning, og dem
findes der heldigvis mange af på
markedet i dag. Barnet kan
sagtens få næring nok gemmen
modermælkserstatning og
vitamintilskud.
Flaske som supplement
Det kan nemt ske, at du oplever aftener, hvor du ikke har fået
hvilet nok i løbet af dagen til at producere mad nok til den
lille. Her er sutteflasken super som det supplement, der sørger
for, at dit barn bliver mæt og tilpas.
19
Modermælkserstatning
Der er god sikkerhed for kvalitet, når det kommer til
modermælkserstatning på det danske marked. De former for
mælkeerstatning, der sælges i Danmark, indeholder den
ernæring, som et lille barn har brug for. Indholdet i de
forskellige typer er dog forskelligt, så husk at læse
varedeklarationen, og spørg sygeplejersken, hvis du er i tvivl.
Modermælkserstatning kan købes både færdigblandet eller i
pulverform. Det er naturligvis vigtigt, at du overholder sidste
holdbarhedsdato på mælken og er opmærksom på, hvor længe
de forskellige produkter kan holde sig efter opblanding eller
åbning.
Læs brugsvejledningen grundigt, og smid altid overskydende
mælk ud, da mælken ikke må varmes mere end en gang. Når
barnet har drukket af flasken, kan mælken desuden indeholde
bakterier fra dets spyt.
Det er i samme forbindelse meget vigtigt, at sutteflasken
bliver gjort ordentlig ren. Dette gøres nemmest og bedst ved
først at vaske flasken almindelig for derefter at koge den i 2-3
min.
En vigtig ting at være opmærksom på er, at børn, der får
modermælkserstatning, har en større tendens til at få
forstoppelse.
20
K APITEL 11
Hvor længe skal man
amme?
I Danmark er der en udbredt kultur for, at mødre ammer
deres børn. Hvor længe man skal blive ved med at amme er op
til en selv. Man kan amme lige så længe, moderen og barnet
har lyst til det.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ammer barnet fuldt til
det er mellem 4-6 måneder. Det bedste, hvis det er muligt, er
at amme fuldt ud til 6 måneder og derefter delvist til 12
måneder. Efter de 6 måneder skal amningen suppleres med
fast føde i form af bl.a. mos eller grød.
Der kan være mange faktorer, der spiller ind på
ammeperiodens længde. F.eks. kan det være, at moderen skal
til at begynde på arbejde igen og ikke føler at amning og
arbejde er foreneligt.
21
K APITEL 12
Afvænning
Oftes sker afvænningen helt af sig selv i takt med, at barnet
begynder at spise mere og mere fast føde.
Mælken erstattes lige så stille af skemaden, men det er dog
stadig vigtig, at barnet stadigvæk får omkring 3
ammemåltider i starten af overgangsfasen.
Når barnet bliver omkring 1 år, har det kun brug for ca. et
ammemåltid om dagen og efter 12-14 måneder vil barnet ikke
have behov for at blive ammet inden sengetid. Når barnet er
mellem 12-14 måneder bliver ammemåltidet mere forbundet
med hygge og tryghed, og det kan man sagtens skabe på
mange andre måder, når amningen stopper.
Det er vigtigt, at man som mor er lydhør over for sit barns
signaler og støtter barnet, når det er klar.
H VORNÅR ER DET BEDST AT STOPPE ?
1.
Det mest ideelle tidspunkt at stoppe amningen
på er, når både mor og barn er klar og ønsker
det.
2. Det er klogt at lytte til barnets tegn, men
selvfølgelig skal en moder ikke fortsætte med
at amme, hvis hun ikke har lyst.
Amningen kan stoppes på to måder. Enten ved at nedtrappe
lige så langsomt eller ved at få medicin som stopper
mælkeproduktionen.
Tegn på at mor eller barn er parat til at stoppe
Ligesåvel som moderen kan være klar til at stoppe amningen,
kan barnet også være det.
Børn er meget forskellige, og det samme er deres ammebehov.
Det er derfor meget individuelt, hvornår barnet er klar til at
stoppe med amningen.
22
Man skal ikke udelukkende amme for barnets skyld men
samtidig heller ikke udelukkende amme for moderens skyld.
Det er vigtigt, at man støtter barnet, når det viser tegnene.
I mange tilfælde behøver man slet ikke stoppe amningen. Ofte
sker det helt af sig selv, når barnet hellere vil have den
almindelige mad, som mor og far spiser.
Tegnene kan være:
• at barnet glemmer at bede om bryst.
• at barnet siger nej til bryst.
• at barnet vælger sin sut frem for brystet.
Hvis det til sidst kun er moderen, der husker barnet på
brystet, er det ved at være tid til at stoppe amningen, og
barnet vil ikke savne det, så længe dets behov for mad,
kærlighed og nærvær bliver opfyldt.
23