SKRYDSTRUP UNGDOMS - & IDRÆTSFORENING

Skrydstrup april 2014
SKRYDSTRUP UNGDOMS - & IDRÆTSFORENING
FORRETNINGSORDEN
FOR
HOVEDBESTYRELSE OG FORRETNINGSUDVALG
Nedennævnte forretningsorden har til formål at lette arbejdsgangen i den daglige
drift af Skrydstrup Ungdoms - & Idrætsforening (SUIF).
Forretningsordenen indeholder informationer, vejledninger og henvisninger og
anvendes sammen med gældende vedtægter for SUIF.
§ 1.
Snarest efter afholdt Generalforsamling samles Hovedbestyrelsen (HB) til
konstitueringsmøde, i h. t. § 7 i SUIF vedtægter, og nedsætter et Forretningsudvalg
(FU).
Ligeledes vælges der en Næstformand, og der udnævnes en Sekretær, som ikke
nødvendigvis behøver at være Hovedbestyrelsesmedlem.
Desuden stadfæstes dato for afholdelse af det kommende års Generalforsamling.
§ 2.
FU varetager den daglige drift i foreningen, og Formanden for SUIF indkalder til FU
møde efter behov.
Der tages referat af FU møderne, som udsendes til samtlige HB medlemmer.
Der afholdes HB møde i Marts, Maj, August og November eller efter behov.
§ 3.
Dagsordenpunkter til HB - og FU møder skal være HB Formanden i hænde senest 10
dage før afholdelse af mødet.
§ 4.
Vigtige sager, som dukker op i ”10 dages perioden”, kan medtages under dagsorden
på mødet, såfremt mødedeltagerne er enige herom.
§ 5.
Dagsordenen skal være mødedeltagerne i hænde senest 6 dage før afholdelse af
mødet.
Dagsorden behandles punkt for punkt, og konklusionen oplæses af sekretæren, før
man går videre til næste punkt.
Der kan indkaldes personer, der har relation til et bestemt punkt på dagsorden.
Dette punkt behandles da først.
Referat fra HB – og FU møder udsendes til alle HB medlemmer senest en uge efter,
at mødet er afholdt.
En suppleant for et HB- / FU medlem har samme rettigheder som de øvrige
mødedeltagere.
§ 6.
Æresmedlemsskab kan opnås efter mange års aktiv indsats i SUIF efter indstilling fra
Afdelingerne.
Gaver til æresmedlemmer i følgende tilfælde:
Ved udnævnelse: Gave for ca. 150 kr. + indrammet æresmedlemsbevis.
Runde fødselsdage: Fra 50 år og opefter - pris på gaven: ca. 150 kr.
Bryllup, sølvbryllup og guldbryllup – pris på gaven: ca. 150 kr.
Påskønnelse til æresmedlemmer: HB Formanden inviterer æresmedlemmer med
ledsager til arrangementer som afholdes af Kulturafdelingen. Invitationen vedlægges
indgangstegn (gratis entre), som udredes af Hovedafdelingen.
§ 7.
Der gives gaver til HB medlemmer samt sekretær i følgende tilfælde:
Runde fødselsdage fra 40 år og opefter.
Bryllup, Sølvbryllup og Guldbryllup.
10, 15, 25 og 40 års jubilæum.
Pris på gaven: ca. 150 Kr.
§ 8.
Uddeling af øvrige gaver aftales forinden af HB / FU eller efter HB Formandens skøn.
Pris på gaven: ca. 150 kr.
§ 9.
Afdelingsudvalgsformændene er ansvarlig for, at medlemsregistreringsskema
udfyldes og tilbagesendes til HB Formand til tiden.
§ 10.
Gaver til udvalgsmedlemmer og trænere / ledere i Afdelingerne i f. m. runde
fødselsdage, jubilæer, bryllup, sølvbryllup m. v. udredes af afdelingerne. Reglerne
kan med fordel være nedfældet i Afdelingernes Forretningsorden.
§ 11.
Denne forretningsorden revideres af Hovedbestyrelsen efter behov og skal altid
være i overensstemmelse med SUIF’ vedtægter.
Således vedtaget på godkendelsesmødet torsdag den 24. april 2014.
Formand
Kasserer
Fodbold Afd.
Håndbold Afd.
Gymnastik Afd.
_____________________________________________________________________
Squaredans Afd.
Aktivitets Afd.
Badminton Afd.
Svømme Afd.
Kultur Afd.