Det Medicinske Selskab i København > Forår 2015 > Sæsonprogram for forår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 3. februar kl. 20.00: Rasmus Willig, ph.d. lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet »Nye udfordringer« Tirsdag den 3. marts kl. 20.00: Helle Kiellberg Larsen, fungerende overlæge, Dermato-venerologisk afdeling, Bispebjerg Hospital HVP – hvor står vi? Tirsdag den 24. marts kl. 20.00: Ann Tabor, professor, Center for Føtalmedicin, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Ændrer frit føtalt DNA prænatal diagnostik i Danmark? Tirsdag den 14. april kl. 20.00: Debatmøde – Obduktion eller ej? Anne Mette Dons, speciallæge i sundhedsmedicin, ejer »Patientsikkerhed, sundhedsvæsenet og regler« Jytte Banner, professor, ph.d., vicestatsobducent, Retsmedicinsk Institut, Retpatologisk afdeling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Døden har altid en årsag eller har den? Henning Bundgaard, Overlæge, dr.med., Leder af Rigshospitalets Enhed for Arvelige Hjertesygdomme (REAH) Hjertecentret Obduktion – et kardiologisk set afgørende diagnostisk værktøj ved pludselig uventet død < 50 år Tirsdag den 14. april kl. 21.00: 2 Generalforsamling Tirsdag den 3. februar 2015 kl. 20.00 »Nye udfordringer« Rasmus Willig, ph.d. lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet Rasmus Willig vil holde et oplæg om vrangsiderne af de organisatoriske fordringer som f.eks. fleksibilitet, styringsredskaber der leder til overdokumentation og endelig et moderne managementsprog, som afvæbner alle former for medarbejderkritik. Han er tidl. formand for dansk sociologforening, har skrevet bøgerne (2007) Til forsvar for kritikken, (2009) Umyndiggørelse og senest (2013) Kritikkens U-vending Tirsdag den 3. marts 2015 kl. 20.00 HPV – hvor står vi? Helle Kiellberg Larsen, fungerende overlæge, Dermato-venerologisk afdeling, Bispebjerg Hospital HPV er årsag til både benigne, præmaligne og maligne læsioner i hud og slimhinder på både de udvendige og indvendige kønsorganer. Byrden af kondylomer (kønsvorter) har været stigende gennem de sidste årtier, for så at være faldende hos helt unge kvinder efter introduktion af den firevalente HPV vaccine i børnevaccinationsprogrammet, der startede januar 2009. I venereaklinikken på Bispebjerg Hospital har vi tilsvarende registreret et fald i andelen af kondylombehandlinger. Kondylomer påvirker livskvalitet og selvfølelse hos en betragtelig del af dem der får dem påvist. Kondylomer betragtes som udelukkende benigne læsioner, men studier har vist at en ikke ubetydelig del af f.eks. kondylomer i endetarmen indeholder høj grad af dysplasi (celleforandringer), som er forstadier til udvikling af cancer. På hudafdelingen på Bispebjerg Hospital ser og behandler vi patienter med ano-genital dysplasi, hvoraf en betragtelig del skyldes HPV infektion. Præsentationen vil bestå i eksempler fra den kliniske hverdag i venereaklinikken og hudafdelingen på Bispebjerg Hospital vedrørende den HPV relaterede byrde af læsioner ano-genitalt hos mænd og kvinder, suppleret med relevante HPV relaterede forskningsresultater fra afdelingen. 3 Tirsdag den 24. marts 2015 kl. 20.00 Ændrer frit føtalt DNA prænatal diagnostik i Danmark? Undersøgelse af foster DNA i moderens blod Ann Tabor, professor, Center for Føtalmedicin, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Gennem de sidste 10 år har alle gravide i Danmark fået tilbud om 1. trimester risikovurdering for Trisomi 21 baseret på moderens alder, biokemiske markører og tykkelsen af fosterets nakkefold. Mere end 92 % af de gravide deltager i denne screening, der foretages omkring 12 uger. Der har gennem mange år været forsket i at anvende de føtale celler der findes i moderens blod til at undersøge fosteret, uden at dette rigtig er lykkedes. Imidlertid har det nu vist sig at der i moderens blod også findes frit føtalt DNA, og dette har vist sig anvendeligt til såvel diagnostik af paternelt nedarvede sygdomme, samt som en endnu bedre screeningsundersøgelse for Trisomi 21 end den vi anvender i dag. Undersøgelsen er i Danmark indtil videre kun kommercielt tilgængelig til en relativt høj pris, men når undersøgelsen kan udbydes af de klinisk-genetiske afdelinger må vi overveje hvorledes den skal inkorporeres i vores prænatale undersøgelsesprogram. Tirsdag den 14. april 2015 kl. 20.00 Debatmøde - Obduktion eller ej? Anne Mette Dons, speciallæge i sundhedsmedicin, ejer »Patientsikkerhed, sundhedsvæsenet og regler« Obduktioner giver viden. Debatten har de senere år bølget om, hvorvidt der skulle være rutinemæssige obduktioner af visse grupper patienter særligt psykisk syge og pludselig uforklarlig død hos yngre mennesker. Spørgsmålet er, hvilken viden der kan opnås ved obduktion, hvad koster det at opnå den viden og er det den rette måde at bruge pengene på? Det vil blive drøftet i aften. Der er allerede gode muligheder for udførelse af obduktioner i sundhedslovgivningen, men antallet af udførte hospitalsobduktioner er faldet. Anne Mette Dons vil opridse reglerne og de muligheder der er i dag og introducere aftenens øvrige talere. 4 Døden har altid en årsag eller har den? En retsmediciners største udfordring er ikke en drabsobduktion Jytte Banner, professor, ph.d., vicestatsobducent, Retsmedicinsk Institut, Retpatologisk afdeling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Danmark er det land i Norden der udfører færrest obduktioner. Kan den faldende obduktionsrate i Danmark få konsekvenser for danskernes sundhed? I Danmark håndterer vi dødsfald og obduktioner i to systemer; i det juridiske system, som retslægelige obduktioner og i sundhedsvæsenet, som sygehus obduktioner (lægevidenskabelige). De to typer af obduktioner udføres ens, men spørgsmålene der stilles er forskellige. Hovedparten af dødsfald blandt yngre tidligere raske visiteres til retslægeligt ligsyn og muligt efterfølgende obduktion. Hovedparten af disse dødsfald er af sundhedspolitisk interesse, men udnyttes den viden der genereres ved en retsmedicinsk obduktion? Obduktion – et kardiologisk set afgørende diagnostisk værktøj ved pludselig uventet død < 50 år Henning Bundgaard, overlæge, dr.med., Leder af Rigshospitalets Enhed for Arvelige Hjertesygdomme (REAH) Hjertecentret Hos yngre (< 50 år) skyldes pludselig uventet hjertedød (Sudden Cardiac Death, SCD) i ca. 50 % af tilfældene en arvelig hjertesygdom. Arveligheden betyder, at slægtninge til den afdøde – vigtigst - forældre, søskende og børn – kan have den samme sygdom – og at de dermed også kan være i risiko for at dø pludseligt. På den baggrund anbefalede Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) allerede i 2006, at slægtninge til pludseligt uventede døde < 50 år tilbydes at blive undersøgt for hjertesygdom, mhp. evt. at tilbyde præ-symptomatisk behandling. For at vide, om dødsfaldet skyldes en arvelige hjertesygdom, er obduktion afgørende; påvises en arvelig hjertesygdom som dødsårsag, tilbydes slægtningene undersøgelse for denne specifikke sygdom; påvises en ikke-arvelig dødsårsag, er der ikke indikation for slægtningeundersøgelse og familien kan beroliges. Dødsårsagen ved pludselig død < 50 år bliver imidlertid i mange tilfælde ikke fastslået, pga. manglende obduktion. Ved pludselig dødsfald udenfor sygehus er stillingtagen 5 til obduktion et politimæssigt anliggende med det formål at afklare, om der foreligger naturlig død eller om der kunne ligge en kriminel handling bag. Er der ikke holdepunkter for dette, vil politiet oftest afstå fra anmodning om obduktion – og den døde bliver begravet – sammen med dødsårsagen – nøglen i familieudredningen. Imidlertid er der allerede i Sundhedsloven (§ 184, stk. 1, nr. 2) klar hjemmel til at foretage obduktion i sådanne tilfælde, hvor dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed. Mellem flere specialer arbejdes der aktuelt på at sikre, at der bliver foretaget obduktion ved alle pludselige uventede dødsfald < 50 år – og på at sikre, at obduktionsresultaterne kommer de efterladte til gavn. Fra lægefaglig side er der skabt en del politisk opmærksomhed om emnet og Danske Regioner støtter vores lægefaglige anbefalinger. Tirsdag den 14. april 2015 kl. 21.00 Generalforsamling 6 > bestyrelsen Præsident, klinikchef, overlæge Ida Hageman Psykiatrisk Center København Vicepræsident, centerleder, professor, overlæge, dr.med. Gunhild Waldemar Nationalt Center for Demens, Rigshospitalet Vicedirektør Torben Mogensen Hvidore Hospital Speciallæge i Sundhedsmedicin Anne Mette Dons Enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Læge, ph.d. Jakob Burcharth Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling D, Herlev Hospital Speciallæge Ida-Marie Stender Hudklinikken på Jægersborg Allé Speciallæge Christian Freitag Holte Lægehus Professor, overlæge, dr. med Niels Kroman Brystkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Klinikchef, overlæge Karen Vitting Andersen Pædiatrisk Klinik, Rigshospitalet Professor, overlæge, dr. med. Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital Alment praktiserende læge Merete Sass Sørensen København Læge, ph.d. Signe Westring Worm Epidemiklinikken, Rigshospitalet Professor, overlæge, dr. med. Anja Pinborg Gynækologisk/ obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital 7 Læs mere om Det Medicinske Selskab i København på www.dmsk.dk Ændringer i programmet kan forekomme og vil blive meddelt via selskabets hjemmeside og fælles e-mail til medlemmerne. Sekretær Bitten Dahlstrøm træffes på telefon 35 44 84 01. E-mail: [email protected] www.dmsk.dk Vi glæder os til at se jer til en ny og spændende sæson i selskabet. Med venlig hilsen Ida Hageman præsident Gunhild Waldemar vicepræsident