KUNSTEN PÅ HORSENS GYMNASIUM
KUNSTEN PÅ HORSENS GYMNASIUM 1 KUNSTEN PÅ HORSENS GYMNASIUM – EN KORT INTRODUKTION (150 cm x 150 cm) og en række værker af 1984 keramikeren og billedkunstneren Peter Brandes, bla en meget eksklusiv Kirsten Christensen til opgaven. Hun serie på 8 tryk, hvor han bearbejder for- havde fået sit helt store gennembrud skellige ægyptiske, arkæologiske fund, med en række omfattende offentlige fra British Museum fra 1973. Endvidere udsmykningsopgaver netop på det tids- indkøbte vi værker af Viera Collaro, punkt. Efter mange overvejelser – gym- Merete Barker, Jes Fomsgaard, Trondur nasiet er ikke begunstiget med mange Patturson, Jens Birkemose og Ole Spor- store vægge – blev det besluttet at op- ring, der alle har sat et kraftigt aftryk på føre en helt ny mur mellem hoved-ind- dansk kunsthistorie. gangen og fællesarealet som en slags bølgebryder, hvorpå udsmykningen skul- Men hovedvægten kom i gymnasiets le indfældes. I forbindelse med arbejdet Siden starten på Horsens Gymnasium i tidlige år til at ligge på ”De unge vilde”, udførte KC en lang række skitser, der begyndelsen af 80’erne har vi løbende en gruppe unge himmelstormere, der sammen med hendes inspirationskilder etableret en temmelig stor samling af i begyndelsen af 80’erne genintrodu- og forklaringer blev skænket til skolen. moderne dansk kunst - ca. 200 værker cerede maleriet i billedkunsten med et Dette materiale udgør sammen med to ialt. Det har dels været hensigten, at vitamintilskud af vilde farver og figurer. kæmpestore skitser (200 x 400 cm) ud- gymnasiets vægge naturligvis skulle Flere af disse kunstnere har vi også fulgt ført i akrylfarve og oliekridt et vigtigt led udsmykkes med god, moderne kunst, på deres videre færd. Det er f.eks. Troels i dokumentationen af KCs arbejde og er men også at give elever, personale og Wörzel, Claus Carstensen, Anette Abra- samtidig helt selvstændige kunstværker. besøgende mulighed for at møde for- hamson, Nina Steen Knudsen, Kehnet skellige former for billedkunstneriske Nielsen og Knud Odde. Også værker af Muren er netop blevet restaureret ef- udtryksformer på deres vandringer rundt Erik A. Frandsen, Chr. Lemmerz, Lars ter over 25 års slid. I denne forbindelse på gymnasiet. Og vi får heldigvis mange Nørgård og Michael Kvium, der tilhørte skænkede Kirsten Christensen til gym- positive meldinger fra besøgende, der er en tilsvarende gruppering, der optrådte nasiet 3 store, runde acryl-malerier, der imponerede over vores samling. under fællesnavnet ”Værkstedet Værst”, fuldstændig passer sammen med vores og som udtrykte sig på samme ekspres- mur, samt 2 små og fine lerrelieffer med sive måde, blev indkøbt. portrætter. bejder af to forskellige kunstnergenera- I forbindelse med byggeriet af det nye Når vi er ved de større kunstværker på tioner, der fik deres gennembrud i hen- gymnasium i begyndelsen af 80’erne skolen, kan man ikke komme uden om de holdsvis 70’erne og 80’erne. Af den lidt blev der som ved alt offentligt byggeri 4 meget store malerier af Kehnet Niel- ældre generation af kunstnere kan f.eks. dengang afsat en procentdel af byg- sen, som gymnasiet i henholdsvis 1994 Omslag: nævnes værker af Lene Adler Petersen, gesummen til en større kunstnerisk og 2001 fik deponeret fra Ny Carlsberg- “Zeitgeist” – Asmund Havsteen-Mikkelsen – 2013 bl.a. et meget sjældent og stort træsnit udsmykning. fondet. Kehnet Nielsen er en af dansk Gymnasiets kunstudvalg anskaffede i den spæde start en række grafiske ar- 2 Kunstudvalget 3 valgte i kunst helt store sværvægtere, og han fik i Igennem de sidste 30 år er vi fortsat med vi også forsøgt gennem årene at følge tid, hvor et fag som billedkunst lever en 1982 sit store gennembrud med maleriet at købe billeder af især disse kunstnere, med tidsånden og købe ind af de nyere trang tilværelse i gymnasiet. Derfor er ”Kniven på Hovedet”, der gav navn til den der fik deres gennembrud i 80’erne, også og yngre generationer. Her har vi i de se- det også fremover nødvendigt at sup- første samlede udstilling af ”De unge vil- selv om prisniveauet på mange af dem nere år blandt andet interesseret os for plere den kunstsamling, vi allerede har. de” i Danmark. Billedet hænger sammen har ændret sig væsentligt i de senere år. en række kunstnere som Anna Søren- Vi skal ikke være bange for at indkøbe med flere andre KN-billeder på Sta- Allerede i 1983 købte vi serien ”Meine sen, Signe Jais, Frederik Ahm Kragh og kunst, som ikke lige passer ind i den tens Museum for Kunst. Eva Öhrling, der repræsen- almindelige Sammen med en række terer en fornyelse af det ab- bagage, og vi skal give elever, personale grafiske arbejder og små strakte maleri, og f.eks.Trine og besøgende mulighed for at opleve så malerier af KN har Hors- Boesen, der repræsenterer mange forskellige former for kunst og ens Gymnasium nok den fantasy-genren for kunstneriske udtryksformer som muligt. mest omfattende sam- dansk malerkunst. Derud- Og vi får ofte meget fine tilbagemeldin- ling af hans værker uden over har vi også kastet vores ger fra besøgende. for museerne. kærlighed på inden en gymnasieelevs kulturelle række ”street art”-kunstnere, der Denne lille folder skal give en kort in- Et andet stort maleri er er kommet ind i galleriernes troduktion til nogle af de omtalte kunst- kommet til i de senere og gymnasiets varme, f.eks. nere og kunstværker, som gymnasiet er år: ”Vækstbillede” af Mi- Papfar og HuskMitNavn. i besiddelse af, men den skal også fun- chael Kvium. Som ved malerierne af gere som en guide rundt i gymnasiets Kehnet I begyndelsen af 2012 har vi Nielsen har også dette gjort endnu et stort indkøb store maleri skabt be- af kunst til gymnasiet, hvor tydelig debat på skolen, vi dels har suppleret vores og det er vi slet ikke samling af billeder af Lars kede af. Kvium var lidt på Nørgård, Jesper Christian- sidelinjen af de unge vil- efterhånden ret store kunstsamling. fundsmæssige emner. Liv og død har ejer, tager KC med vanlig stil og teknik – spillet en vigtig rolle i hendes let for- de store og små keramiske plader, med ståelige og fortællende billeder. F.eks. den enkle streg og de afstemte farver, sen, Erik A. Frandsen og udstillingen og bogen om moderens død der er lavet af KC selv – fat på en række de og med i ”Værkstedet Jens Birkemose, med bille- i 1978, der blev KC’s store gennembrud, centrale emner i livet og i vores hverdag. Værst”, og han slog for der af Johan Kørner, Trine Kirsten Christensen er uddannet på og udstillingen om hendes egen sygdom I gymnasiets årsskrift fra 1983/84 for- alvor igennem i 90’erne Boesen, Kunsthåndværkerskolen i Kolding og på og helbredelse i 1987. Derudover har KC mulerede KC sig på følgende måde om Kunstakademiet i København. Færdig- udført en lang række offentlige udsmyk- den opgave, hun havde påtaget sig: uddannet i 1973. KC har i en lang år- ninger rundt omkring i landet. Og altså også på Horsens Gymnasium. Ferdinand Ahm KIRSTEN CHRISTENSEN: KERAMISK MUR, 1984 og blev yderligere berømt i Danmark Mama war aus Yokohama” af Erik A. via den store retrospektive udstilling Frandsen, som var en klar manifesta- på Aros i Århus. Han er ofte et alvorligt tion af ”De unge vildes” billedstorm og en Det er vigtigt for en uddannelsesinsti- række arbejdet med bemalede lerre- menneske med en pessimistisk livs- og god investering. Ud over denne genera- tution at give eleverne mulighed for på lieffer – ofte i temaudstillinger – hvor verdensanskuelse, som det nok kan ses tion af kunstnere og andre kunstnere, nært hold at opleve kunst og at lære hun har bearbejdet og behandlet en I udsmykningen her og i de mange skit- mur, der anbringes på tværs et stykke in- på gymnasiets store maleri. der har ligget i slipstrømmen af dem, har dem at forholde sig til kunst. Især i en lang række dybt personlige og sam- ser og forarbejder, som gymnasiet også den for hovedindgangen. Jeg har tænkt 4 Kragh og Benny Dröscher. ””Udsmykningen til Amtsgymnasiet i Horsens” skal placeres på en fritstående 5 man måske i et andet land, man får flere kortere uddannelser, mere fritid, kortere arbejdstid. KEHNET NIELSEN: ”APOLLON AM MEER”, IV, 1991 OG “EMIGRATIONWHITE/GRAY”, 2000 ”Kniven på hovedet” var et typisk 80’er- Wilhelm Hammershøi, domineredes af billede i al sin postmodernistiske ophob- det afstemte og lyriske i et udpræget ning af ”tegn og underlige gerninger” flademaleri med figurative elementer. - med klare, ekspressive og plakatagtige ”På den anden side af muren:”Muren i farver elementer, Efter den voldsomme billedstorm i be- Berlin, den kinesiske mur, grædemuren hentet fra forskellige kunsthistoriske gyndelsen af 80’erne ser vi i resten af og genkendelige i Israel. Den anden side af muren vil jeg Hvis man kender Kehnet Nielsens (født perioder. Men i Kehnet Nielsens store årtiet en mere afdæmpet KN fordybe bruge til at beskrive mennesket og dets 1947) tidligere omtalte gennembruds- produktion, både før og efter denne gen- sig i en række maleriske problemstil- muligheder. Jeg synes det er vigtigt at billede fra 1982, det helt centrale ”Kni- erationsmanifestation i 1982, er det det linger, hvor selve blandingen af farverne appellere til et kammaratskab. Et fælles- ven på hovedet”, der hænger på Statens abstrakte og elegiske maleri, præget af bliver mere tidskrævende, stofligheden skab – troen på det gode i mennesket, til Museum for Kunst, er det svært at fore- en stor skønhed, der er kendetegnende bliver helt udtalt – farverne bliver lagt de stærke, ædle følelser (uden at glemme, stille sig, at det er den samme maler, der for KN. på i mange lag – og hvor det figurative at ondskaben eksisterer) – det er vigtigt har udført de 4 kæmpestore malerier, at have idealer, og når man er helt ung, som gymnasiet i 1994 og 2001 fik depo- KN’s tidlige malerier, der søgte inspira- tivløse rum for til sidst helt at forsvinde. kan de ikke være høje nok: Det er vigtigt neret fra Ny Carlsbergfondet. tion bl.a. hos den store danske maler Ofte eksisterer det rumlige kun i kraft af langsomt glider bort i tomme, perspek- at længes, tro og håb er vigtige ord i vor mig at arbejde med murens to sider, vigtigheden af, at enhver tid har sit tid, mennesket er oppe imod uhyggelige således at de udgør en modsætning. På udtryk, som har kunnet forme det en- kræfter, i det store spil holder mændene den ene side universet, mørk, og den an- kelte menneske og give det identitet. hinanden i skak. Her kommer troen ind, den side mennesket, lys – det, der møder Alle disse skatte kan sammen med os troen på, at mennesket endnu engang en først, når man kommer ind, er ”drøm- selv blive tilintetgjort på forfærdende forstår faren og vælger livet. Jeg selv tror men om universet”, ”himmelrummet”, ”en kort tid (atombomben). Denne tanke (i- på den sidste fantastiske mulighed, som verden uden for verden”- ”tidsbegrebet”. dioti) finder jeg så forfærdende, at det for først skabes, når du er i situationen, og mig er helt nødvendigt at beskæftige mig det er absolut nødvendigt.” Universet: Fladen vil bestå af en masse med det i mine billeder. Et meget tænksomt kunstværk, hvor KC runde cirkler, som har et forskelligt billedmæssigt indhold. Jeg er optaget af Tidsfænomenet har også noget at gøre har indlejret en lang række helt centrale kærlighed til jorden, som forgangne tid- med universet, oplevelsen af tid (det går tanker, som nutidens mennesker i end- ers arkæologer, historikere og kunstnere hurtigere og hurtigere) samfundet foran- nu højere grad, end da KC udførte vær- har frembragt: hvordan enhver skat fra drer sig så stærkt, at det er svært at fore- ket, bør lægge sig på sinde. Et vægtigt jordens indre er blevet omhyggeligt bragt stille sig, hvordan det ser ud om bare og vigtigt kunstværk anbragt som det frem og nu opbevares på museer. Alle nogle år. Samfundet er i gang med en to- første, man møder, når man besøger disse stemmer fra fortiden beskriver en tal omstrukturering. Man må være ind- Horsens Gymnasium. skabende glæde og fordybelse - kunst-, forstået med at bevæge sig meget mere som er tidløs, som fortæller os om rundt i verden – man flytter, tit arbejder 6 7 OM MUSIKEREN OG BILLEDKUNSTNEREN KNUD ODDE de mange lag farve. KN begyndte at ar- ver, således at lyset/farven kan titte ”Tåge. Lyset, der er ved at bryde gennem KN’s billeder er, hvad vi gør dem til, hvis Han har brug for adskillige lærreder til bejde i serier, en malemåde, der passede frem af det mørke. Hvis man f.eks. ser på tågen. Eller lysende lyse partier, der vi giver os tid. Vi får ikke hjælp. Det er at prøve sig frem mod skønheden. Det er ham fint, idet det gav ham mulighed for de fire malerier, der udgør serien ”Apol- pludselig lyser mørket op. Dag til nat og meditationsbilleder, billeder til efter- en proces i flere etaper. KN siger selv om at ændre meget lidt fra billede til billede lon am Meer I-IV”, er de meget forskel- nat til morgen. Silhuetter dannes, toner tanke. Billeder, der taler til vores fantasi disse billeder, at de er malet ud af mør- – ”det er svært både at have rum, kon- lige, samtidig med at de også har klare frem.” Eller som en pedel engang sagde: og forestillingsevner. Det er også billeder ket. Han har, modsat tidligere, lagt en traster, lys og mørke” – i hvert eneste fællestræk. De giver mindelser om den ”Det ene billede minder mig om Bygholm i billeder – der er lag på lag i dem. KN’s mørk baggrund og derefter malet lyset I en delvist selvbiografisk beskrivelse i billede. I seriemaleriet kan sø i måneskin.” Bestemt en billeder i 90’erne er ofte gennemskåret frem oven på mørket. I nogle af billed- bogen ”Rockens billeder” red. af Thom- disse ”effekter” bredes ud meget kvalificeret beskrivelse af næsten usynlige geometriske møn- erne overtager lyset helt, mens mørket as Ohrt, fortæller Knud Odde (f. 1955), på flere serielle flader som af dette billede. Samtidig er stre, der ligger som lysende prikker på kun bliver tilbage som enkelte glimt. hvordan han brat blev revet op fra sin kapitler i en bog. Og det be- sammenligningen mellem det overfladen. En slags gridnet, der antyder I andre malerier er mørket lige ved at søvnige hjemegn på Stevns for at drage tyder ikke noget for Kehnet ovenfor viste maleri og Mo- både en overflade og et dybereliggende overtage, men nedkæmpes af lyset. KNs mod hovedstaden, første gang han for Nielsen, som det ses i ”Apol- nets gennembrudsbillede fra rum. Et net af prikker, som først skal billeder er eksistentielle. Som den store alvor blev konfronteret med rockmusik. lon am Meer”-serien eller 1873 ”L’Avant du Soleil” svær at gennemtrænges, før man får adgang til engelske maler, Ian McKeever siger om Han følte det som en åbenbaring og en ”Immigrations”-serien, komme uden om. billedet. Gør man det, bliver man beløn- KN: ”For Kehnet Nielsen udgør maleriet flugtvej: ”Rocken sendte nogle signaler net med et kig ind i en af Danmarks ab- afgjort ikke et formmæssigt, men snarere om et helt andet liv end det, der var om- at billederne ikke kommer til at hænge på samme sted: Kunsthistorikeren Anne Blond solut mest anerkendte maleres hoved- et eksistentielt problem. Helt enkelt: kring en. Jeg ville ud over nogle grænser. ”I mange tilfælde ønsker jeg beskriver de to billeder i det værker fra begyndelsen af 1990’erne. Hvordan maler man et maleri.” De hjemlige rum var for snævre. Og plud- ikke at vide, hvad det egent- enorme udstillingskatalog til ligt handler om.” Man kan Kehnet Nielsen-udstillingen I 2001 fik gymnasiet igen to meget store Gymnasiet har været så heldig at få to vildt og intenst, og tager man suset alvor- altså godt splitte serierne ”Painting out of Time” fra 2011: malerier af Kehnet Nielsen. Denne gang malerier fra denne serie som rent fak- ligt, så udfordrer det en. Tingene var ikke op. Og vi har endda været ”Tystheden, skumrings-lyset og stammede de 2 malerier fra en meget tisk er hinandens modpoler, idet det ene mere, som de plejede at være.” så heldige at få 4 meget for- tiden der står stille, er træk, der omfattende serie på 9 malerier på 290 netop er et lyst maleri, hvor lyset over- skellige billeder fra 2 vidt rækker tilbage til det national- x 310 cm. En helt overvældende male- vinder mørket, mens det andet overve- Knud Odde kom til København på et tids- forskellige serier her på romantiske landskabsmaleri i risk præstation. Typisk for malerierne jende virker mørkt. punkt, hvor punkscenen så småt var ved Horsens Gymnasium. Norden i slut 1880’erne, men i denne serie er, at de alle viser Kehnet ”Billedet er foranderligt – som vejret, som at etablere sig, bl.a. påvirket af musik og ligesom det er tilfældet med Nielsens evige søgen efter skønheden, naturen og som mennesket selv.” Derfor kunstscenerne i England og Tyskland. dette, glider også billederne og samtidig viser de, hvor vanskeligt det vil man også opleve de 4 KN billeder, som Ud over at få sig en uddannelse som for- er at nå frem til dette. meget forskellige også alt efter hvilken skningsbibliotekar kastede KO sig, uden tid på dagen du betragter dem. nogen musikalsk ballast, over musikken. Samtidig med at KN be- selig hører man så Rolling Stones. Det var gyndte at male i serier, ser vi også, at franske impressionist Claude Monets her langsomt over i at antage symbo- hans farver i begyndelsen af 90’erne malerier af domkirken i Rouen, set og listiske træk, hvilket ikke mindst gælder bliver mørkere – den sorte farve kom- malet på alle tider af døgnet og i al slags Apollon am Meer I og IV. Det mørke dyb Også i disse to malerier optræder de ly- mer til at få større betydning – enten i vejrlig. Der associeres til naturen, til og skyggen på etteren og den blodrøde sende prikker, dog lidt mindre gennem- Ikke spor mærkeligt at Sønderjyllands gruppen ”Sods” – Danmarks første egen- sig selv eller blandet op i andre farver. havet, ”-am Meer –”, himlen, landskaber, farve på fieren indgyder noget dystert og ført, men sammen med de ridser og Kunstmuseum, da de i 2011 lavede den tlige punkband – på Rødovre Statsgym- Farveholdningen bliver generelt mere skumring og solopgang, lys og mørke, foruroligende, der er i stand til at suge til revner, som KN har tilført billederne, får store, retrospektive Kehnet Nielsen-ud- nasium. I løbet af et par år ændrede dyster. Grunden bliver malet med lyse nat og dag. Billederne indfanger døgnets sig, viske ud og henlægge i glemsel …” de den mørke baggrund til at træde frem stilling, nødvendigvis måtte have vores 4 bandet navn til ”Sort Sol”, og musikalsk farver, der overmales med mørkere far- timer og stemninger: hist og her og skaber rum i malerierne. billeder med på udstillingen. gik de fra 2 minutters vilde og aggres- 8 I 1977 debuterede han sammen med 9 MICHAEL KVIUM: ”VÆKSTBILLEDE”, 1990 sive udladninger til en mørkere og mere vilde” forsøgte nu at finde frem til mere myter og fænomener, og han giver dem psykedelisk stemning – fra primitiv punk individuelle svar på deres kunstneriske en ny æstetik ved at forenkle, stilisere og til sofistikeret art rock. Knud fik her rol- søgen. For mange af disse ”unge vilde” rense dem for alt overflødigt og stramme len som et musikalsk omdrejningspunkt, endte denne søgen, som vi så det hos dem op ved hjælp af plakatagtige, klare som bassist og sangskriver. Kehnet Nielsen før, i en mere abstrakt, farver, ofte spændt ud af slagordsagtige Michael Kvium (f. 1955) tilhører samme malerisk og søgende kunst. Men KO sentenser eller ord. generation som f.eks. Kehnet Nielsen, Samtidig med punken ser vi en række fastholdt, som en af de en- Knud Odde, Erik A. Frand- andre kulturelle manifestationer brede este, det fortællende og det sen. Han er uddannet på sig som ringe i vandet ud over det eta- figurative i sine billeder, Kunstakademiet blerede kunstliv. En række unge kunst- ofte med portrætter fra de havn 1978-83. Han blev al- nere fra Kunstakademiet kastede sig ud nærmeste omgivelser eller drig en del af den nye, unge i et nyt og heftigt maleri fuldt af farve og af amerikanske rockguder, og vilde kunstnergeneration. figurer, stærkt inspireret af det nye, vilde bl.a. punkdronningen Lydia Dertil var hans motivverden maleri, der bredte sig ud over Europa Lunch, som KO udgav en og malemåde alt for egen og og USA. Punkmaleriet eller ”De unge fornem bog sammen med. forankret i traditioner. Alli- vilde” manifesterede sig i begyndelsen i Køben- gevel havde Kvium dog kon- af 1980’erne med en række udstillinger Det store gennembrud fik takt til et af vækstlagene i som ”Kniven på hovedet” og ”Den død- KO i begyndelsen af 90’erne dansk kunst via sit samar- drukne rorgænger møder rådvildheden med en hel serie portrætter bejde under Nordstjernen”. af den tyske 20’er-filmin- Værkstedet Værst, især Chr. struktør Erich von Stro- Lemmerz. med kunstnere fra Som selvlært – både som maler og bas- heim. Stroheim var den helt sist – var KO ikke en del af punkmaleri- store selviscenesætter, og Gymnasiets ets kunstpolitiske og akademiske oprør. det var netop dette karak- maleri har ofte skabt stor de- Han kom med i og blev en del af 80’er- tertræk, der fascinerede KO bat, men lige meget hvordan gennembruddet, men han holdt sig i : ” … spillet mellem melo- man vender og drejer det, så baggrunden. Som på scenen med Sort drama, hollywoodsk trash må man erkende, at Kvium store Kvium- Sol – tilbagetrukket med sin bas, bag en og musiker. F.eks. i forbindelse med Ofte blev hans billeder til i dialog sam- og art decopræget stilflim- er i stand til at røre en med forstærker, iklædt hat og briller. tryksagerne ”Nå80”, og ”Platform. Tek- men med andre kunstnere – et tidsty- mer.” Træk, der også kan sine billeder. Han får os til at ster og billeder fra 80’erne” og sammen pisk tegn, hvor man samarbejdede eller genfindes hos Sort Sol. stoppe op, reagere, råbe op Alligevel så man ham i 80’erne i en række med teatergrupperne Billedstofteate- malede på hinandens billeder. generationsmanifestationer, hvor sam- ret og Hotel Proforma og i projektet Det er karakteristisk for Kvium ikke interesseret i at menkoblingen mellem forskellige kul- ”Malerne musicerer, musikerne maler og Generationsfølelsen fra begyndelsen af KO’s arbejdsproces – den- provokere os, selv om vi ofte turelle udtryksformer var tydelig, og hvor digterne holder kæft.” 80’erne udviklede sig i løbet af 80’erne gang og i dag – at han finder hans billeder provo- til et udskilningsløb: De tidligere ”unge bearbejder andre billeder, kerende. KO optrådte både som maler, grafiker 10 eller væmmes. Sjovt nok er 11 Kvium har i en sjælden grad været opta- På mange af Kviums billeder ser vi ufat- os, hvordan vi har mishandlet vores malerier og grafik i 90’erne består af get af mennesket og menneskets anato- teligt deformerede menneskekroppe. Og verden – fortalt råt for usødet og uden ”ordbilleder”, som det også ses i flere mi, en motivkreds, som han har drevet til senere i Kviums produktion ser vi disse at give os den mindste smule hjælp til, af gymnasiets billeder. Her optræder det yderste – nogle vil sige til smerte- kroppe næsten opløste – svage spor af hvordan vi skal komme videre. Det må vi en række plakatagtige ord, der næsten grænsen – i en række pornografiske, hy- kroppe, afrevne lemmer og indvolde, selv ligge og rode med. eksploderer på baggrund af forskellige perrealistiske og ofte helt surrealistiske f.eks. i serien ”Vækstbilleder”, som gym- underliggende rumdelere, der ofte as- billeder, der skildrer livet i dets mest nasiets billeder er et af. Den åndelige og socierer til byrummet: byplaner, gader, groteske afskygninger. Kvium beskriver fysiske deformeringsproces, som verden sider af livet, som vi normalt ikke vil ved- er ved at undergå, lyser ud af billederne: kende os, og han giver bud på de værst deformerede svulster, afrevne og svagt tænkelige fremtidsvisioner uden at give genkendelige legemsdele, indvolde og os løsninger og uden at moralisere. Han menneskelige rester (fækalier) svømmer er iagttageren, der står udenfor, og han rundt i et helt tomt rum som resultatet af vil ikke tages til indtægt for billedernes samfundets uendelige og ukontrollerede Jesper Christiansens (f. 1955) tidlige indhold: vækst. Et liv uden liv. De deformerede kunstneriske produktion er præget af en kroppe er resultatet af videnskabens næsten indædt koncentration omkring I 90’erne kaster JC sig over vinduer og sejr over mennesket og naturen. ganske få billedelementer, som han døre som motiv. Igen arbejder han i lag bearbejder i en lang række serielle for- på lag og mange forskellige billedniveau- ”Vor kulturs økonomiske vækst er langsomt ved at ændre sig til en svulst. reklameskilte, husblokke osv. Ofte er der JESPER CHRISTIANSEN: OMKRING ET VINDUESBILLEDE et stort, samlet ord som baggrund, f.eks. HOP, KAPUT. Ordene er også med til at skabe de mange lag, der befinder sig i billederne. Som en dansk forfatter har udtrykt det, er billederne som at have en opslået bog hængende på væggen. En hurtigt voksende, alt udslettende I denne periode kalder Kvium sine løb, hvor han findyrker et både minima- er og perspektiviske rum og planer, som gevækst skabt af vores skræk for det billeder, der ofte optræder i serier, for listisk og næsten abstrakt billledudtryk. gør, at man bliver nødt til at dykke ind i uundgåelige – døden. Denne svulst lader ”Patent I”, ”Patent II” osv. Eller ”Rege- Ofte arbejder han med et og samme mo- vinduet og videre ind i billedet. Billedet jeg vokse i mine tanker, så jeg i bedste neration”, ”Rekreation”, ”Reproduktion”. tiv i en årrække. bliver samtidig også en næsten abstrakt fald bliver et spejlbillede af virkelighe- De følgende serier navngiver han ”Kød- den, den virkelighed, jeg faktisk må er- og blod billederne”, der er malerier fyldt I de tidligste billeder er motivet ofte en kende er, og som jeg desværre ikke tror af kødklumper i et blodhav. Og videre går mur, hvor JC ved hjælp af farver lagt lag vil ændre sig.” det med ”Overflodsbilleder” for at slutte på lag forsøger at skabe rum og per- betydning. Motiverne er, som JC selv elementer ind foran beskueren som Donald Judds minimalisme, for at nævne af med ”Vækstbilleder”. spektiv. Senere begynder han at flytte skriver om en udsmykning på Rødovre en slags afstand. Tænk blot på Kehnet nogle inspirationskilder, der ligger lige De store ideologier er definitivt brudt bearbejdning og kommentar til tidligere tiders kunst – den russiske konstruktivisme, Mondrians abstrakte malerier og enkelte genstande ind i disse rum, hvad Gymnasium: ”det er små oplevelser//jeg Nielsens gridnet eller sentenser og ord, for. De nyeste malerier af JC fortsætter sammen, og vi står tilbage med en frag- Kviums oplagte der yderligere understreger dybden og skriver om altså om ting/som kun lige ek- som også han benytter sig af i perioder. denne udvikling, hvor han maler meget mentarisk og flimrende verden, hvor vi maleriske kvaliteter – lige meget om fladerne i billedet. Det kan være en stol sisterer:/brummen fra et lettere/defekt Der er tale om en form for intellektuali- store malerier af rum og facader. zapper fra den ene deformering af ver- man synes om hans billedverden el- eller flere stole, der bliver revet ud af køleskab lyset/fra en lomme- lygte med/ sering, hvor det ikke er nok at udtrykke den til den næste. Livet er ikke enkelt og ler ej, må man indrømme, at han er su- deres normale sammenhæng som sid- næsten flade batterier/et menneske jeg sig i maleriet. Vi ser også tendensen hos I to helt nye litografier, erhvervet i 2012, let – livet er fyldt med den store smerte, veræn dygtig som maler, der mestrer alle deredskaber, og som ofte kommer til ken-/der men som ikke in-/teresserer f.eks. Knud Odde. Det er interessant at bliver vinduesmotivet atter gentaget. som man må lære at forholde sig til, og maleriets virkemidler. Kvium sender os at fungere som geometriske og næsten mig,….” Et meget typisk træk ved 80’er se, at JC i dette citat bruger ordet ”at livet ender uundgåeligt med døden. en lang række meddelelser, der fortæller abstrakte objekter – helt renset for og 90’er-kunsten, hvor der ofte skydes skrive”, idet langt den største del af JC’s malerier har 12 nogle 13 med traditionerne og er helt tidstypiske for deres sammenhobninger og trækken PAPFAR/ SØREN BEHNCKE OG HUSKMITNAVN på alverdens symboler, hverdagsgenstande, kunsthistoriske referencer og ERIK A. FRANDSEN: FASCINATIONEN AF BLOMSTER Papfar er også kendt fra en række torisk trend i begyndelsen af 80’erne, streetart-aktioner både i Danmark og der skabte udgangspunkt for en lang i udlandet, hvor han forsøger at skabe række fremtrædende danske kunstnere, en dialog mellem den omkringliggende til et nyt skud på den kunsthistoriske ekspressive formsprog. Og holdt helt i Som i Frandsens billeder, er der også i virkelighed og hans kunst. F.eks. ved at udvikling, der endnu får mulighed for at sort/hvidt, uden den farvepalet Frand- vores nye maleri og litografier af Papfar, indføje humoristiske elementer i by- bevise, at der også er substans i denne sen senere bliver kendt for. indlagt en lang række meddelelser, sig- billedet – en øltappehane i pap på Århus generation til at leve videre med deres kunst. naler og ting fra dagligdagen, i hans bog- Domkirke, en nøgle i ryggen på en stor Erik A. Frandsen har siden haft en stavelige, tegneserieagtige og lettere bronzeskulptur af H.C. Andersen eller meget afvekslende kunstnerisk karriere, naive billedudtryk, der benytter street en slangebøsse smuglet ind på Aros og blandt andet som Danmarks repræsen- artens humoristiske og ofte forenklede placeret ved siden af museets vartegn, tant på Documenta i Kassel sammen billedsprog. Billederne skal kunne af- ”Boy”. med Per Kirkeby, en hæder som kun gan- læses og afkodes i farten. Navnet Pap- ske få danske kunstnere har oplevet, far refererer til de mange skulpturer og HuskMitNavn tilhører også gruppen af glæder os at kunne præsentere hende og den store retrospektive udstilling på installationer, som Papfar, alias Søren streetart-kunstnere, men i modsætning her på Gymnasiet med to væsentlige Aros i 2009, hvor alle hans kunstneriske Benchke, har udført af genbrugspap til Papfar er det til stadighed lykkedes I forbindelse med gymnasiets nye, store malerier, som vi har fået lov til at købe. udtryksformer var repræsenteret. Og (f.eks. en Ferguson-traktor lavet i 1:1 i for HuskMitNavn at opretholde sin ano- ombygning af den gamle idrætshal til Idas maleri er svært at katagorisere, senest har hans meget store udsmyk- pap) eller de mange malerier, hvor pikto- nymitet på trods af at han efterhånden et kæmpestort studiecenter har gym- men de rummer ofte et væld af farver og ning til Amalienborg Slot lagt nye alen grammer og mærkater fra papkasserne er kommet fra gaden og ind på galleri- nasiet været så heldig at modtage 3 former i et både figurativt og metafysisk til hans virke. Interessant er det at se, inddrages. OM DEN NYE KUNST PÅ HORSENS GYMNASIUM fulgt Idas udvikling som billedkunstner, siden hun forlod Gymnasiet og det erne. I begyndelsen af 2000-årene kunne store donationer til at supplere og ud- billedsprog. Ofte maler hun, som i det at nogle af de billeder, som gymnasiet man finde HuskMitNavns statements bygge vores kunstsamling, dels fra Sta- ene af Gymnasiets nye billeder, huse i har købt af Erik A. Frandsen i de senere overalt i bymiljøet, hvor han ved hjælp af tens Kunstfond, dels fra Asger Nielsens ekspressive farver, der ofte får et helt år – en række litografiske billeder med simple tegneseriefigurer kommenterede Fond og fra Biskop Svanes legat. Samti- syret og drømmeagtigt udtryk. Man får farvestrålende opstillinger af blomster, aktuelle emner. Vi ser ham også i andre dig har vi også foretaget en omfattende en mistanke om, at huset ikke blot er et Som tidligere nævnt var noget af det al- såkaldte stilleben – på visse punkter storbyer, som Berlin. nyophængning af gymnasiets kunst og hus, men at der i højere grad er tale om lerførste kunst – hvis ikke det første – ligner en tilbagevenden til de tidlige adskillige værker har nu fået vægge i det forsøg på at give forklaringer på uforud- der der blev købt ind til gymnasiet, Erik billeder fra serien ”Meine Mama war aus Efterhånden har HuskMitNavns billeder nye studiecenter. sigelige og skiftende mentale tilstande A. Frandsens litografiske serie ”Meine Yokohama”, der også tog udgangspunkt mere og mere taget karakter af tradi- Mama war aus Yokohama” fra 1983, ind- i dagligdagens genstande fra Frands- tionelle malerier, selv om det street- Med donationen fra Biskop Svanes legat af Ida Settergren er et stort, abstrakt købt samme år. Og erhvervet sammen ens egen virkelighed. Blot nu med farver. agtige stadigvæk skinner igennem den har vi haft mulighed for at købe to store maleri i stærke farver og former, der med flere andre værker af ”De unge Frandsens store farvelitografier passer mere traditionelle udtryksform. værker af Ida Marie Settergren. Ida samtidig giver associationer til næsten vilde” og fra ”Værkstedet Værst”. Serien perfekt til vores mange og lange gange er nok noget af det første Frandsen fik og fællesområder. hos kunstneren. Også vores andet maleri Settergren er tidligere elev på Horsens genkendelige elementer af arkitektur og Og på den måde får vi slået et cirkelslag Gymnasium. Født i 1985 og netop færdig landskaber, blandet med ”fantasivæsen- sat til salg. De 8 litografier sprang ud i vores kunstsamling, fra det ældste ind- på Det Kongelige Danske Kunstakademi er” og mærkelige perspektiviske rum og af ”de unges vildes” postmoderne opgør køb til de aller nyeste. Fra en kunsthis- i København denne sommer 2013. Vi har formationer. 14 15 Donationen fra Asger Nielsens Fond Facebook - det at optræde, gå ind på vi pludselig muligheden for at supplere centrum, hvor vi ser maleren i gang med har gjort det muligt for os at erhverve scenen, være på - og så er der bare helt vores samling med flere rumlige værker at arbejde i atelieret. Og det ser ud til at et spritnyt maleri af Asmund Havsteen- tomt! Zeitgeist er som bekendt en tids- og anbringe dem rundt i gymnasiets nye han netop er i gang med at male et stort Mikkelsen, som han har færdiggjort i bølge, en strømning, en tendens i tiden 900 kvm store rum. Også 3 værker af non-figurativt maleri, som dem vi ellers juni 2013 i Berlin, hvor han bor og ar- der skyller alle mennesker med... Billedet glaskunstneren, Marie Retpen, i forsøl- ser rundt på Gymnasiet. bejder. Billedet hedder ”Zeitgeist” og er som en oversvømmelse!” ”En arkitektoni- vet glas, kan regnes for rumlige objekter. en kæmpestor, malet ”arkitekturmodel” ske bølge, der rejser sig og skyller ned- Også de er en deponering fra Statens Derudover har vi, som en ekstra bonus, (154 x 495 cm), der i sine strukturer giver over ”beskueren”.” Kunstfond. fået yderligere 2 meget store Kehnet Med deponeringen fra Statens Kunst- Deponeringen består af et meget stort Statens Kunstfond. Malerierne er ud- Havsteen-Mikkelsen trækker i sine ma- fond har vi bl.a. fået mulighed for at maleri af Kehnet Nielsen: ”Selvpor- ført i samme periode, som de to første lerier på inspiration fra modernismens supplere vores kunstsamling med meget træt. Nat”, 2007, (250x275 cm) som på malerier gymnasiet modtog fra Ny Carls- konkrete kunst og arkitektur, som vi ser store og vigtige værker, der er fuldstæn- strålende vis supplerer vores i forvejen berg Fondet i 1994, de to store “Apollon den udfoldet fra 1920’erne og fremefter, dig i tråd med vores hidtidige indsam- store samling af Kehnet Nielsen-male- am Meer”-malerier fra omkring 1990. slan i 2004, hvor en gruppe islamiske Hans produktion varierer fra det figu- f.eks. i funktionalismen, minimalismen, ling af dansk kunst. Samtidig får vi mu- rier. I modsætning til resten af vores KN- Dermed er vi oppe på 7 meget store fundamentalister angreb en skole i den rative til det abstrakte og fabulerende. den abstrakt, konkrete kunst og lign. lighed for at udvide samlingen med flere billeder er der her tale om et figurativt malerier plus en række grafiske værker, russiske republik, Nordossetien. 1200 Han tager ofte udgangspunkt i klassisk, Hans kunst er ikke spontan eller slår ud væsentlige skulpturer af 2 helt centrale maleri, med kunstnerens selvportræt i som tilsammen gør vores samling af børn og voksne blev taget som gidsler traditionelle skulpturbegreber, som han med armene. Den er ”litterær”, tænksom billedhuggere i dansk Kehnet Nielsen helt enestående. og i forbindelse med nedkæmpelsen af twister både i valget af materialer og i og velovervejet i sine abstraktioner over, kunsthistorie, gidseltagerne blev 186 skolebørn dræbt. måden elementerne bliver sat sammen ofte kendte, arkitektoniske objekter. tian Lemmerz og Hen- Derudover et meget stort relief i 2 dele, Lemmerz har skabt et lille, rørende på. Og selv om skulpturene ofte umid- Man synes at man har set motiverne før, rik B. Andersen og en af Erik A. Frandsen, ridset i stål, fra 2004 mindesmærke over denne begivenhed, delbart virker enkle bærer de ofte på en men ofte er det kun ryggen af dem, vi har skulptur i 3 dele af en (260x260 cm). En teknik, som Frandsen som nok skal gå i hjertet på betragteren. betydelig kompleksitet. Vores værk hed- set. Han eksperimenterer med struk- af de helt unge, dan- har arbejdet intenst med de senere år, turelle sammenhænge, hvor de ofte ned- ske billedkunstnere, bla. som tidligere nævnt ser vi et om- Som med Erik A. Frandsen har det længe forholder sig til et bestemt rum, og som dæmpede farver og de geometriske fig- Ebbe Stubbe Wittrup, fattende arbejde i denne teknik i Frand- været et ønske at kunne tilføje et større samtidig udfylder en arkitektonisk rolle i urer er i centrum. Samtidig får man også der allerede har gang sens udsmykning til Kronprins Frederik kunstværk af Chr. Lemmerz til gym- rummet. I vores tilfælde bliver den store en fornemmelse af en fremmedgørende i en betragtelig kar- og Marys store spisesal på Amalienborg. nasiets samling, og det er hermed gjort opgave at yde skulpturen størst retfær- stemning, riere. Som i mange andre af vores Frandsen- muligt. dighed i allerede designede rum. associationer til en overvældende bølge. når man betragter hans Nielsen-malerier stillet til rådighed fra Chris- billeder, idet fraværet af mennesker er totalt. der ”Zone Works” og er ud af en serie, der billeder er motivet blomster. Normalt ville vi aldrig Derudover har vi modtaget en stor skulp- Vi har også modtaget 3 nye værker af kunne komme i nær- Vi har også modtaget en meget foruroli- tur af billedhugger og professor, Henrik Ebbe Stubb Wittrup (1973). Wittrup er en Havsteen-Mikkelsen fortæller selv, at heden af at kunne gende, men også meget smuk marmor- B. Andersen, som allerede i begyndelsen af de mest talentfulde fotografer af sin han fik besøg af en ven i sit atelier: ”som købe en skulptur med skulptur i 2 dele, ”Dead Child” (Beslan) af 80’erne fik sit store gennembrud med generation, men værkerne vi har mod- mente billedet var et udtryk for vores tid gymnasiets kunst- udført af Christian Lemmerz. Skulpturen en række markante skulpturer, inspir- taget er tre skulpturobjekter fra udstil- og vores totale fascination af X-Factor, budget, med nu har refererer til et terrorangreb i byen Be- eret af de nye postmoderne strømninger. lingen ”The Voice of Things” fra 2012. Ud- 16 17 Måneden efter tager selveste Helena Og nu vi er ved at stille spørgsmål ved Blavatsky, grundlæggeren af teosofien, kunstens funktion og rolle skal vi til al- sig kærligt af avishistorien i et kapitel i lersidst nævne det sidst deponerede tidsskriftet Lucifer. Hun kender alt til værk, Lilibeth Cuanca Rasmussens video tricket og mener, at det er psyko-spiri- ”Artist’s Song” fra 2007, hvor den meget tuelle kræfter, der er på spil. Hun er vred anerkendte performance-kunstner stil- over, at det bliver kaldt hypnose, og hun ler spørgsmål ved kunsten og kunstner- vil meget hellere kalde det glamour, fa- ens rolle, i en meget spektakulær video- scination og psykologi. performance. Historien fra Chicago Tribune går verden rundt. Og da journalisten John Wilkie, der Vi glæder os til at se alle disse nye har skrevet den, afslører, at det hele var værker indgå i gymnasiets kunstsamling et fupnummer, og at Fred S. Ellmore (Fred og vi håber at alle vil få fornøjelse af at Sell More) ikke eksisterer, gør det ikke vandre rundt i gymnasiets lokaliteter og indtryk på nogen. Den dag i dag findes der tage kunsten ind. sågar optegnelser over, hvordan Colombus havde set rebtricket på en rejse. Selv om det ikke eksisterede, før Wilkie fandt på det. Og Wilkie? Han endte som øverste chef for secret service.” (anmeldelse stillingen handlede om ting, der havde og en kammerat tog til Indien for at af- af Michael Jeppesen i Information, 17.2, deres egen stemme: sløre det berømte ’rebtrick’, hvor en in- 2012 ) ”Ét stort fupnummer: Fænomenet bliver disk magiker får et reb til at rejse sig, behandlet mere indgående i værkerne hvorefter han får en dreng til at kravle Sluttelig har vi modtaget tre smukke The Indian Rope Trick, der består af et op i det og forsvinde. Fred S. Ellmore og skulpturobjekter i forsølvet glas af den reb der svæver i luften, Ropes, der er en kammeraten henholdsvis fotograferer og unge glaspuster, Marie Retpen, som igen video af et stykke uendelig langt reb, The tegner, hvad de ser, og da de senere får er noget helt andet, end det vi ellers ser Chicago Tribune, august 9, 1890, der er et fremkaldt billederne, kan de konstatere, i gymnasiets kunstsamling. En blanding avistryk af den pågældende avis’ anden at de alle var under hypnose. På teg- af kunstobjekt og finurlige hverdagsob- sektions forside samt Blavatsky Que- ningerne kan man se rebet og drengen, jekter, som udvider rammerne for skulp- ries and Answers to Fred S. Ellmore, der der forsvinder op i den. På billederne er turen og for kunsten. Retpen bliver i sine består af fire fotografier af fire kontinu- der intet. Chicago Tribune spår Ellmore surreale værker blandt andet inspireret erlige opslag i bogen Lucifer. en berømmelse og betydning, der er lige af Alice i eventyrland og filmen ”Termi- Historien kort: Fred S. Ellmore beskriver så omfattende som ham, der opfandt nator”, hvilket vist er helt tydeligt i gym- detaljeret i Chicago Tribune hvordan han elektriciteten. nasiets tre værker. 18 19 20 21 OVERSIGT OVER KUNSTEN PÅ HORSENS GYMNASIUM 2013: Claus Carstensen: u.t., 1995 – litografi Jesper Christiansen: Le Petite Jardin II Signe Jais: u.t., 2004 – mixed media, Kehnet Nielsen: u.t., 1997 – gouache Lilibeth Cuenca Rasmussen: The Artist’s Claus Carstensen: u.t., 1995 – litografi – u.å. - litografi Signe Jais: u.t., 2004 – mixed media, Kehnet Nielsen: u.t., 1998 – litografi song, performance-video, 2007. Claus Carstensen: u.t., 1995 – litografi Viera Collaro: Blue and orange, 1997 Aksel Jensen: u.t., 1998 – radering Kehnet Nielsen: u.t., 1998 – litografi Deponering fra Statens Kunstfond 2013 Claus Carstensen: The count is calling, – mixed media, tegning og maleri HuskMitNavn: u.t., 2009 – litografi Kehnet Nielsen: Selvportræt. Nat, 2007 Marie Retpen: tre skulpturelle objekter i 1986 – litografi Viera Collaro: u. t., 1999 – mixed media, HuskMitNavn: u.t., 2009 – litografi – (250x275 cm) oliemaleri. forsølvet, blæst glas: Peter Carlsen: I only print what I feel, 1, tegning og maleri HuskMitNavn: u.t. 2009 – mixed media Deponering fra Statens Kunstfond 2013 1. Terminator, 1, 2011 (23x62x21 cm) 2003 – træsnit Benny Dröscher: ”It’s just a Dream (to be a Vibeke Høgsbro: Fædrelandet, 1982, Kehnet Nielsen: u.t., 1992 (203x342 cm) 2. Terminator III, 2011 (25x79x12 cm) Peter Carlsen: I only print what I feel, 2, bird), 2011 – litografi vægtæppe i plastik og garn (300 x 600 cm) Kehnet Nielsen: u.t., 1992 (131x281 cm) 3. Terminator IV, 2011 (25x55x10 cm) Anette Abrahamsson: Fraford, 1982 2003 – træsnit Benny Dröscher: It’s just a Dream (to be a – i depot Deponeringer fra Statens Kunstfond 2013 Deponering fra Statens Kunstfond 2013 – litografi Peter Carlsen: I only print what I feel, 3, bird), 2011 – litografi Nina Steen Knudsen: u.t., 1985 – litografi Lars Nørgaard: u.t., 1986 – litografi Peter Rössel: u.t., u.å. – litografi Anette Abrahamsson: Ljudlos Ritual, 1982 2003 – træsnit Benny Dröscher: It’s just a Dream (to be a Ferdinand Ahm Kragh: u.t., 2009 – litografi Lars Nørgård: Scandinavians, no. 1, 2010 Ole Sporring: u.t., 1993 – litografi – litografi Kirsten Christensen: Keramisk mur, leaf), 2011 – litografi Ferdinand Ahm Kragh: u.t., 2009 – litografi – træsnit Ole Sporring: u.t., 1993 – litografi Henrik B. Andersen: Zone works VI, 2005, 2-sidet, 1985 (200 x 400 cm) Benny Dröscher: It’s just a Dream (to be a Michael Kvium: Vækstbillede, 1990 Lars Nørgård: Scandinavians, no.2, 2010 Ole Sporring: u.t., 1990 – linoleumsnit skulptur i jern og MDF, 2005, Deponering Kirsten Christensen: 2 skitser til keramisk song), 2011 – litografi – maleri (153 x 190 cm) – træsnit Ole Sporring: u.t., 1990 – linoleumsnit fra Statens Kunstfond 2013 mur, 1984 (200 x 400 cm) Jes Fomsgaard: u.t., 1996 – litografi Michael Kvium: u.t., u.å., 3 litografier, Lars Nørgård: Scandinavians, no.3, 2010 Ole Sporring: u.t., 1990 – linoleumsnit Per Arnoldi: Stol – serigrafi. Gave fra sko- – oliekridt og acryl Erik A. Frandsen: ”Meine Mama war aus Bodil Kaalund: u.t., u.å. – litografi – træsnit Anna Sørensen: u.t., 2009 – oliemaleri lens elever i forb. med indvielsen Kirsten Christensen: 7 indrammede Yokohama”, 1982 – 8 s/h litografier Chr. Lemmerz: Angst & Geometri, 1995 Knud Odde: u.t., 1996 – litografi (40 x 100 cm) Merete Barker: New York-trilogi, 1998 plancher med originalskitser, inspirations- Erik A. Frandsen: u.t., 2004 – litografi – litografi Knud Odde: u.t., 1996 – litografi Rene Tancula: u.t., 1982 – litografi – 2 litografier kilder og fotos af processen til keramisk Erik A. Frandsen: u.t., 2oo4 – litografi Chr. Lemmerz: u.t., 1996 – litografi Knud Odde: u.t., 1998 – litografi Tal R: u.t., 1999/2001 – litografi Merete Barker: u.t., 1998 – acrylmaleri mur, 1984-85 Erik A. Frandsen: u.t., 2000 – litografi Chr. Lemmerz: Death Child (Beslan), 2oo4, Knud Odde: u.t., 1998 – litografi Tal R: u.t., 1999/2001 – litografi Albert Bertelsen: u.t., 1980 – litografi Kirsten Christensen: 3 cirkelformede Erik A. Frandsen: u.t., 1986 – litografi 2 skulpturer i cararamarmor. 120x120x108 Knud Odde: u.t., 1998 – litografi Troels Wörsel: Bratensatz, 1982 – litografi Jens Birkemose: Maskebillede, 1982 – acrylmalerier, u.å. Gave fra kunstneren. Erik A. Frandsen: u.t., 1988 – litografi Deponering fra Statens Kunstfond 2013 Knud Odde: u.t., 1998 – litografi Troels Wörsel: Ablöschen, 1982 – litografi bemalet litografi Kirsten Christensen: 2 lerrelieffer, u.å. Erik A. Frandsen: Bulmurt i vase af Sven Vera Myhre: u.t., u. å. – træsnit Papfar, alias Søren Benchke: Mors Troels Wörsel: Fond, 1982 – litografi Jens Birkemose: u.t., 1986 – litografi Gave fra kunstneren. Hammershøi, blankpoleret relief i to dele, Kehnet Nielsen: Apollon am Meer, II, 1991 kødgryder, 2008 – maleri og mixed media Troels Wörsel: Malström, 1982 – litografi Jens Birkemose: u.t., 1995 – litografi Jesper Christiansen: Kaput, 1986 (260x260 cm) Deponering fra Statens (200 x 400 cm) – oliemaleri (120 x 120 cm) Troels Wörsel: u.t. , 1986 – litografi Jens Birkemose: u.t., 1986 – litografi – litografi Kunstfond 2013 Kehnet Nielsen: Apollon am Meer, IV (200 Papfar, alias Søren Benchke: Bueno, 2008 Zwick/Nash: Karnaval – litografi Jens Birkemose: u.t., 1995 – litografi Jesper Christiansen: Drivhus, 1998 Asmund Havsteen-Mikkelsen: Zeitgeist, x 400 cm) – oliemaleri – begge malerier er – litografi Zwick/Nash: Hyldning til Inkafolket Trine Boesen: u.t., 2009 – litografi –træsnit 2013 (154x495 cm) – maleri. deponeret af Ny Carlsbergfondet i 1994 Trondur Patturson: u.t., oliemaleri (100 x – litografi Trine Boesen: u.t., 2009 – litografi Jesper Christiansen: Vindue, 1998 – olie- Skænket af Asger Nielsens Fond i 2013 Kehnet Nielsen: Emigration. Black/Rose, 150 cm) Eva Öhrling: u.t., 2009 – oliemaleri Trine Boesen: The Station, u.å. – litografi maleri (105 x 105 cm) Svend Emil Jacobsen: Skyggemand, 1993 2000 - oliemaleri (290 x 310 cm) Trondur Patturson: u.t., – maleri på papir (70 x 100 cm) Birgit Bjerre: Løvfaldet, u. å., acrylmaleri Jesper Christiansen: Potteplante, 1999 – radering Kehnet Nielsen: Emigration. White/Gray, (70 x 100 cm) Ida Marie Settergren: “No, Trouble is I’ve been Kaspar Bonnén: u.t., litografi, 2004 – litografi Svend Emil Jacobsen: Christine, 1994 2000 - oliemaleri (290 x 310 cm) – begge Lene Adler Petersen: Mordkin, 1981 back there and there is nothing to see” – 2011 Peter Brandes: ”British Museum”, 1973, 5 Jesper Christiansen: Hop, 1996 – litografi – papir og acryl malerier er deponeret af Ny Carlsbergfon- – træsnit (150 x 150 cm) – maleri (200 x 175 cm) stk. litografier Jesper Christiansen: Le Petite Jardin I Signe Jais: u.t., 2004 – mixed media, det i 2001 Lene Adler Petersen: ”TV-billeder”, 1981 Ida Marie Settergren: u.t 2010 – maleri Peter Brandes: u.t., 1997 – litografi – u.å. - litografi Signe Jais: u.t., 2004 – mixed media, Kehnet Nielsen: Virgil, u. å – litografi – tegninger (120 x 100 cm) 22 23 Begge malerier skænket af Biskop Swanes legat i 2013. Ebbe Stub Wittrup: 3 skulpturelle objekter, 2012. Deponering fra Statens Kunstfond 2013: 1. Indian Rope Trick, 2012, reb, jern (340 x 95 x 95 cm) 2. Chicago Tribune, aug 9th 1890, 2012, avistryk (50 x 40 x 12 cm) 3. Blevatsky Quenies and Answers to Fred, 2012, C-print I 4 rammer (40 x 30 cm) Tekst: Thomas Ohrt Layout: Signe Marie Ohrt 24 25 26 Horsens Gymnasium - Højen 1 - 8700 Horsens - Tlf: 76 26 15 00 - Fax: 75 64 13 28
© Copyright 2024