Krimi forår 2013
I N FORM ATION | FOR Å R 2013 ’Jeg er nærmest besat af fremtiden’ Interview med Liz Jensen TENDENS | INTERVIEW | DEBUT Jagten på den kinesiske krimi / Krisens knyttede næve / Forårets bedste bøger / Fede forsider / Horsenspusher i forhør / Læseprøve på Jens Lapidus-novelle / Tæt på Chicagoforfatteren Gillian Flynn, vinderen af Edgar-prisen Mo Hayder og stjerneskuddet Dan T. Sehlberg 2 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 Indhold Leder » Side 4, 46 Q&A: Fire dedikerede krimifans om, hvor genren er på vej hen, og fire debuterende krimiforfattere om at finde inspiration » Side 6-9 Tendens: Selvtægten er tilbage – stærkere end nogensinde før. Når samfundet er i krise, tager krimiheltene loven i egen hånd LEIF DAVIDSEN » Side 10, 34 Kort og godt: Forårets danske og udenlandske udgivelser » Side 12-15 Interview: Hun pendulerer mellem nutid og fremtid, virkelighed og vrangforestillinger og holder sig ikke inden for rammerne af krimien – til gengæld garanterer Liz Jensen mange flere lig er tilbage i Rusland » Side 16 Kort og godt: Grafisk blik på sæsonens fede forsider » Side 18-19 Stjerneskud: Kun en håndfuld mennesker har læst ham – endnu. Stockholmske Dan T. Sehlberg er det nye shit i krimiverdenen » Side 20 Ude bedst: Lene Kaaberbøl er rejst til Kanaløerne for at skrive Efter bølgen » Side 22-23 dre verdensdele. Og i virkeligheden er det her, hunden ligger begravet. Interview: Mo Hayder gik ud af skolen som 15-årig, blev bartender, sikkerhedsvagt og engelsklærer. Indtil hun en dag begyndte at skrive netop den litteratur, hun var opdraget til at finde underlødig Af Søren Heuseler » Side 27 F Forhør: Hun har begået den perfekte forbrydelse på det perfekte gerningssted. Vibeke Johansen under forhør om sin rolle i Krimimessen i Horsens » Side 28-29 Interview: Herhjemme er hun stadig relativt ukendt, men i udlandet har hun blæst både anmeldere og publikum omkuld. Gillian Flynn fortæller om manglen på usympatiske kvinder i krimilitteraturen » Side 32 Ildsjælen: Engang arbejdede hun gratis for Socialistisk Bogklub, nu er hun salgschef for forlaget Klim til samme løn som alle andre ansatte. Det, der tæller, er kvaliteten, siger Inger Kristensen » Side 36-41 Smagsprøve: Uddrag af noir-krimiforfatteren Jens Lapidus’ nye novellesamling ’Mor prøvede’ E JUDG DEE » Side 42-44 Tendens: I Kina spiser de krimier – med stort velbehag, og det har de gjort meget længere end folk i Vesten. Men forlagene tøver med at oversætte Forsidefoto: Sigrid Nygaard Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Magasinredaktør: Søren Heuseler / iBureauet Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen Art Director: Jesse Jacob / iBureauet Skribenter: Anne Vindum, Ester Skibsted Holm, Ida Winther-Jensen, Jannie Schjødt Kold, Johan Vardrup, Katrine Malthe, Line Rasmussen, Lærke Cramon, Mathias Koch Stræde, Rasmus Elmelund Korrektur: Jesper Jordan Annoncesalg: FrontMedia Tryk: Sjællandske Medier Forkølet kriminalkommissær or en måneds tid siden kunne metroXpress med en stor anlagt artikel berette, at krimibølgen er overstået. Ifølge boghandlerkæden Arnold Busck er der således færre krimier, der topper salgslisterne, og en ekspert – eller rettere professor i afsætningsøkonomi på CBS (hvad mon sådan én ved om kriminallitteratur?) – kunne slå fast, at eftersom »alle har læst ti krimier, der minder om hinanden, så er den idé ved at være udtømt«. Jo, man kan se det apokalyptiske billede for sig. Som forårsaget af en pludselig opstået sprække i den finkulturelle sokkel har der for nogle få år siden rejst sig en tsunami af underlødig underholdning, der er skyllet ind over landet, har revet skidt og lort med sig i sin voldsomhed, og efterladt et katastroferamt og udtørret litterært landskab, hvor der ikke længere kan dyrkes noget af kanelens fine kvalitet. Gammel som bjerge Men giver det mening at tale om krimien som et fænomen, der lige skyller ind over os og forsvinder igen som en svag krusning på overfladen? Næ, genren er tudsegammel. Som artiklen om den kinesiske krimi beskriver i dette års krimitillæg, begyndte kineserne at dyrke genren for mere end tusind år siden. I begyndelsen som folkeeventyr, overleveret fra mund til mund og først nedfældet mange år senere. Men fordi den kinesiske kriminallitteratur er så meget anderledes bygget op og fortalt, og fordi Kina på mange måder er lukket land for os, har vi aldrig taget den til os. Præcis ligesom vi – bortset fra de angelsaksiske samt et par enlige svaler fra Sydafrika og Cuba – er gået en stor bue uden om krimier fra an- Siden midten af 1960’erne, hvor Sjöwall og Wahlöö satte den skandinaviske krimitradition på skinner, har danske læsere i grove træk foretrukket politihistorier om forkølede, fraskilte og lettere alkoholiserede kriminalkommissærer, der skændes med deres overordnede og forsøger at opklare mere eller mindre prosaiske gåder i gråvejr. Vi har fundet en tryg uhygge i de velkendte rammer og tilforladelige karakterer. Men efterhånden er flere af de mest forkølede kommissærer (med Kurt Wallander i spidsen) gået på pension eller er i hvert fald godt på vej til at trække sig tilbage efter de 8-10 bøger, som plejer at være det maksimale omfang af en serie. Det giver plads til nye forfattere og fortællinger inden for krimigenrens i virkeligheden vide rammer. Og måske kan vi læsere begynde at gøre op med det, Morten Hesseldahl kalder vores kulturelle tunnelsyn – udvide perspektivet. Som dette magasintillæg viser, er der en stribe forfattere, som lige nu forsøger at flytte grænserne for, hvad kriminal- eller spændingslitteraturen må og skal kunne i dag. Nogle forfattere placerer krimiplottet i en traditionel skønlitterær kontekst, mens andre lægger en overnaturlig eller futuristisk dimension ind over deres fortællinger, der kan minde om horror eller science fiction. Futuristiske twist Chicago-forfatteren Gillian Flynn trækker med sin nye roman Kvinden der forsvandt i retning af den samtidige amerikanske skønlitteratur og har placeret sit krimiplot inden for rammerne af et dysfunktionelt ægteskab mellem hr. og fru Perfekt fra den kreative klasse. En anden aktuel forfatter er britiske Liz Jensen, der ud over at have en fascinerende personlig historie skriver en slags dystopisk gotiske fremtidsfortællinger og arbejder med grænseoverskridelse som tema; fortællingerne krydser fra bevidsthed til underbevidsthed, virkelighed til uvirkelighed. I hendes nye roman De ubudne bliver handlingen sat i gang af en række mystiske mord begået af børn, der i en kollektiv trance hærger verden som en epidemi. Også i Sverige er der flere bud på fornyelse af krimigenren. Krimikometen Dan T. Sehlberg debutterer med Mona, der har et futuristisk twistet internationalt plot, hvor en computervirus ikke kun er farlig for maskinerne. I Simon Spjuts ’neohorror’-roman Stallo lader han troldeagtige skabninger være en del af dramaet, mens John Ajvide Lindqvist i sine bøger bringer zombier, vampyrer og andre uvæsener til live. Flere af de mest markante krimiforfattere begynder altså nu at trække på nogle af de mystiske og overnaturlige elementer, som kendetegner netop den kinesiske krimi – noget som indtil for nylig blev opfattet som helt utroværdigt af den vestlige krimilæser. UDKOMMER D. 13/3 Leif Davidsen er højaktuel med en ny, stor spændingsroman, der tegner et billede af Putins moderne Rusland, hvor stat og kirke indgår uhellige alliancer. Den kinesiske æske Det er muligt, at de nye krimi- og spændingsforfattere, der pibler frem, ikke ryger allerøverst på boghandlerkædernes salgslister, og hvad så? Den nysgerrige læser vil selv finde frem til den nyskabende krimi, og mainstreamforfattere som Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel og Camilla Läckberg skal såmænd nok stadig få solgt deres bøger. Det er med krimien som med alle andre genrer: Den vokser og udvikler sig, ender i blindgyder, forvilder sig væk fra den gode historie, finder inspiration igen fra andre kulturelle fænomener og fra verdens skæve gang. For med fornyet kraft at skabe nye fortællinger, der vedkommer os på overraskende måder. Spørgsmålet er, om forlagene og vi læsere tør slippe den indre forkølede kommissær og følge med på opdagelse i den kinesiske æske af krimier, der ligger lige foran næsen på os? [email protected] lindhardtogringhof.dk | facebook.com/LeifDavidsenDK 4 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 / Krimifans v/Ida Winther-Jensen Nye spændingsromaner fra Modtryk Internationale og politiske Foto: Sanne Berg Entusiastiske krimielskere deler i stor stil deres læseoplevelser på nettet. Vi har spurgt bagmændene bag fire krimisites om tendenser og diskussioner lige nu 8000 bind i bogsamlingen Bliver ren forfatterbutik – Hvilke bøger bliver diskuteret mest på sitet lige nu? »Jeg har ikke så meget kontakt med brugerne, Krimi-cirklen er jo kun et enmandsforetagende. Det primære for mig er interessen for bøgerne. Jeg er jo skruphamrende skør. Jeg er samler og har 8000 bind. Vi var tre, der startede Krimi-cirklen i 1986 som en bogbytning ud fra vores egen nørdede interesse. Nu har der været 50.000 besøgende på hjemmesiden, siden den blev lanceret i marts sidste år – det er langt over, hvad jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig.« – Hvem er den mest overvurderede krimiforfatter for tiden? »Jeg blev skuffet over den seneste Jussi Adler-Olsen-bog. Jeg ved godt, at den er blevet hædret og rost, men jeg synes, at den er tung.« – Hvem er den mest undervurderede krimiforfatter for tiden? »Mange rynker på næsen ad femikrimier. Måske fordi de fokuserer meget på hverdagen. Men altså børn osv. er jo en del af livet. Efter min mening er der intet, der beskriver samfundsudviklingen så godt som kriminallitteraturen, f.eks. inden for teknologi og computerudstyr. Jeg kan personligt godt lide samfundskrimier, der slår lidt til det bestående.« – Ser du nogle nye tendenser inden for krimigenren i år? »Der kommer to israelske krimier senere på året. Det bliver spændende at se, hvad de har at bidrage med.« – Er krimibølgen slut? »Nej, den er ikke slut. Jeg har læst og samlet på krimier siden 1968, og jeg har aldrig kedet mig! Men jeg ser en tendens til at rykke udgivelserne, så de bliver trukket tilbage mod sommeren. Hvad det så har af betydning, kan man jo gruble længe over. Og der kommer nok lidt færre krimititler end sidste år. Der kom 265 krimi- og spændingsromaner i 2012. Måske kommer der 175-200 krimier i år. Det er mit gæt, i hvert fald.« – Hvilke bøger bliver diskuteret mest på blog- – Hvilke bøger bliver diskuteret mest på sitet gen lige nu? lige nu? »Der er mange kommentarer, når det hand»Der er en fast bog hver måned, som diskuler om kendte forfattere og etik. Jeg lavede teres. Men det er svært at få skabt aktivitet og for nylig et indlæg om, hvorfor nogle bliver debat. Måske er det også noget med, at man mordere og andre ikke. Det er folk optaget af. nemt kommer til at afsløre for meget, når man Men der var også mange på min anmeldelse diskuterer krimier. De ivrige krimilæsere leder af debutanten Jakob Melanders Øjesten.« primært efter inspiration til videre læsning.« – Hvem er den mest overvurderede kri– Hvem er den mest overvurderede miforfatter for tiden? krimiforfatter for tiden? »Jeg er ikke så vild med Ca»Nogle af de meget hypede, milla Läckberg. Det er dårligt gider jeg ikke at læse. Det er sprog og den samme skatypisk dem, vi har lange belon hver gang. Nogle af ventelister på på bibliode der krimiserier bliver teket. De er ofte dårligt Krimi er ikke en bølge. ren forfatterbutik. Jeg skrevet og har en decideret dårlig plothåndsynes, at hun er meget Det er gode historier hypet i forhold til kvatering. Man kan læse, – hvorfor skulle folk liteten.« at de er skrevet meget blive trætte af det? – Hvem er den mest unhurtigt, simpelthen. Det dervurderede krimiforfater noget sjusk.« ter for tiden? – Hvem er den mest »Metusalemgenet af Minedvurderede krimiforfatchael Lycke var den bedste bog, ter for tiden? jeg læste sidste år. Den handler om »Håkan Nesser skriver underjagten på det gen, som kan skabe evigt spillet uden opfindsomme mordmetoder. liv. Man får virkelig noget at tænke over.« Han skriver ud fra den skandinaviske krimi– Ser du nogle nye tendenser inden for krimi- tradition med et psykologisk fokus. Jeg oplegenren i år? ver det som mere realistisk og vedkommende. »Der er flere og flere forfattere, som udgiver Men generelt skal krimier være overbevisende selv. Jeg tror, at fordommene om det er ved og godt skrevet.« at forsvinde. Nu er det snarere noget med at – Ser du nogle nye tendenser inden for krimivære selvstændig og have hånd i hanke med genren i år? hele processen. Flere får også øjnene op for de »Det bliver sværere og sværere at sætte lasociale medier og bruger Facebook og Twitter bels på krimierne. For nogle år siden vidste til at dele tanker om deres skriveproces og få man præcis, hvad man fik med hhv. skandinavisk, engelsk og amerikansk krimi. Nu ininput fra deres fans.« spirerer de i højere grad hinanden.« – Er krimibølgen slut? »For mig er det ikke en bølge. Det er gode – Er krimibølgen slut? »På biblioteket siger folk af og til, at de er historier – hvorfor skulle folk blive trætte af det? Men der har været for lidt sortering i ud- trætte af krimier. Jeg tror, at bølgen er ved at givelserne. Det skal jo være en ordentlig hi- flade ud, og nogle udgivelser kan klart undværes. Der er også mange etablerede navne storie. Og gerne afspejle den tid, vi lever i.« nu, det var der ikke for ti år siden.« Hypede krimier er ofte sjusk Mod en større variation – Hvilke bøger bliver diskuteret mest på sitet lige nu? »Trofæ af Steffen Jacobsen. Det er den bog, som brugerne har været mest begejstrede for, og så kan de godt lide at give deres mening til kende. De synes, at det er sjovt at diskutere de nye udgivelser.« – Hvem er den mest overvurderede krimiforfatter for tiden? »Det er der ikke. Jeg synes, at det er vigtigt med mange slags. Der skal være god spredning – både den lette genre, den alvorlige, den med fokus på privatlivet og den med de internationale dramaer. Som læser og menneske er man forskellige steder i livet. Det er godt med et kæmpe tag selv-bord af historier.« – Hvem er den mest undervurderede krimiforfatter for tiden? »Jeg synes, at branchen skulle være bedre til at brede fokus ud til flere lande og kulturer. Det kunne være spændende med bøger fra mindre kendte verdensdele. Måske er der ikke så mange, men nogle må der jo være – sidste år udkom der f.eks. en japansk krimi på dansk.« – Ser du nogle nye tendenser inden for krimigenren lige nu? »Genren udvides. Der har længe været fokus på den nordiske tradition med det nære miljø. Nu er det mere internationalt og med et større politisk fokus. Jeg tror, at man vil se en større variation og et mere internationalt fokus.« – Er krimibølgen slut? »Nej, det er den bestemt ikke. Men læserne har fået øjnene op for andre slags krimier. Vi kan se på sitet, at brugerne bliver ved med at læse krimier, de læser gerne mellem fem og 35 krimier om måneden. Det er jo god underholdning, og man bliver opslugt. Man vil have mere og mere og læser og læser hele natten, indtil bogen er slut – og så er man klar til en ny.« [email protected] Finn Hansen, 67 år Rebekka Andreasen, 40 år Mie Henriksen, 54 år Tina Werborg, 40 år • Stilling: Pensionist og stifter af tidsskriftet • Stilling: Journalist og blogger på • Stilling: Bibliotekar og medtovholder på • Stilling: Projektleder på People’s Press og • Baggrund: Uddannet farvehandler • Favoritforfatter: Cody McFadyen • Dygtigste kommissær: Wilfred Dover af • Baggrund: Uddannet fra • Baggrund: Uddannet fra Biblioteksskolen • Baggrund: Uddannet i Kommunikation, • Favoritforfatter: John le Carré • Dygtigste kommissær: Jo Nesbøs Harry • Favoritforfattere: Jo Nesbø og Håkan • Favoritforfattere: Haruki Murakami og Hole • Den dygtigste kommissær: Van Veeteren • Dygtigste kommissær: Nina Borg af Lene Hole • • Værste kommissær: Lene Jensen fra Mørk. Selve mordet viser, at krimier kan være mere end tjubanghistorier • Krimi-cirklen og Krimi-cirklen.dk Joyce Porter. En usympatisk stodder • Værste kommissær: Jeg giver alle en • chance Yndlingsmord: Agatha Christies ’Mordet i Orientekspressen’. En mand bliver fundet med en kniv i brystet, alle i toget har et motiv, og der sker mystiske ting vildmedkrimi.dk Journalisthøjskolen • Værste kommissær: Jo Nesbøs Harry • Yndlingsmord: ’Næsten levende’ af Liv DR Krimiklubben i København Nesser af Håkan Nesser Den værste kommissær: Evert Bäckström af Leif G. W. Persson. Helt igennem håbløs Yndlingsmord: Anne Holt har opfundet en helt ny mordmetode. Så siger jeg ikke mere tilknyttet krimifan.dk RUC Oliver Bottini “Hårrejsende suverænt” skrev Weekendavisen om KADAVERDOKTOREN, første bog i serien om Madeleine Karno. I DET LEVENDE KØD er hun nyforlovet og bliver optaget på universitetet i Varbourg samtidig med, at hun bliver hvirvlet ind i en drabssag, hvor alt synes at kredse om selve livets opståen. AT TRO PÅ LØGNEN er en mesterlig psykologisk spændingsroman og en del af Elisabeth Georges populære serie om den adelige vicekriminalkommissær Thomas Lynley og hans kolleger ved Scotland Yard. BLODRUS er tredje roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der mistede sin søn i en brand for flere år siden og stadig kæmper med gåden om, hvad der lå bag. En tempofyldt krimi, der holder sin læser i et jerngreb, man ikke har lyst til at slippe ud af. EN TID TIL AT DØ er en skarpt komponeret og intelligent tænkt spændingsroman om den danske feltpræst Kasper Rasmussen, der meget mod sin vilje bliver en del af sin brors dunkle planer om at gribe ind i en central-afrikansk konflikt. Kaaberbøl og Agnete Friis ’Trofæ’. Men hun har bestemt potentiale! • Yndlingsmord: Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, fordi det ikke er opklaret Modtryk 6 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 7 / Tendens Selvtægt Når verden er ond og uretfærdig, tager heltene loven i egen hånd Illustration: Katrine Bælum/iBureauet Depressionen 1920 1930 ’Malteserfalken’, roman af Dashiell Hammet (1929) Under spiritusforbuddet i USA opstod den hårdkogte detektiv. Landsbylivet blev udskiftet med storbyen, og hvor detektiver før iagttog på afstand, var detektiven nu i centrum af begivenhederne. Den hårdkogte detektiv var barsk, kæderøg, drak whisky og var ofte lidt på kant med loven. En af mest kendte detektiver er Sam Spade fra romanen ’Malteserfalken’, en bog, som blev filmatiseret med Humphrey Bogart i hovedrollen. ’Batman’, tegneseriefigur skabt af Bob Kane og Bill Finger (1939) Batman har altid været en mærkelig form for superhelt. Han bekæmper den kriminalitet, som Gotham Citys politikere og erhvervsfolk er for korrupte til selv at håndtere. Kun når Batman begår selvtægt, sker retfærdigheden fyldest. Han er den mørke ridder, som byen har brug for. Af Lærke Cramon irty Harry, Lisbeth Salander, Sam Spade, Batman, Sarah Lund og Gunvald Larsson. De er alle sammen kendt fra krimigenren og for at handle ud fra deres helt egen fornemmelse for retfærdighed. Krimiheltene påtager sig rollen som både dommer og bøddel, når de egenrådigt afgør, hvem der bør straffes, og hvad straffen skal være. Litteraturprofessor og krimiforsker Gunhild Agger ser selvtægt som et klassisk tema hele vejen op gennem krimihistoriens tegneserier, film, tv-serier og romaner. »Jeg tror, at det er et evigtgyldigt tema, fordi det er interessant, når der mudres rundt i begreberne godt og ondt, og når heltene også rummer nogle mørkere sider,« siger hun. Selvom selvtægt er et tema, der går igen overalt i krimigenren, mener krimiforsker Kim Toft Hansen, at der findes en sammenhæng mellem verdensøkonomisk krise og selvtægtsboom, og hvornår selvtægt boomer i krimigenren. Batman kom til verden i kølvandet på Den Store Depression i 1930’erne. I firserne blev han igen populær, og nu er han tilbage i Christopher Nolans trilogi om den maskeklædte superhelt. Batman er den mørke ridder, som dukker op, når Gotham City har brug for ham, men han er også den ultimative selvtægtsmand, som dukker op i fiktionen, når den virkelige verden har brug for ham. »Når verden er i krisestemning, har tilliden til magthavere, politi og lov og orden det med at skrumpe. Den samfundskritik bindes ind i krimigenren, hvor selvtægt ofte er den eneste løsning i et krimiunivers, hvor retssamfundet er så sløvt eller korrupt, at det aldrig vil kunne give en passende straf«, siger Kim Toft Hansen. Under depressionen i 1930’erne opstod den hårdkogte detektiv, som modsat sine forgængere ikke var en lynende intelligent efterforsker, der iagttog forbrydelser på afstand. Den hårdkogte detektiv befandt sig pludselig i centrum af forbrydelserne og måtte ofte ty til forbrydernes ufine metoder for at sikre retfærdigheden. Jura over for moral Sidenhen er selvtægt som tema særlig opblomstret under første oliekri- se med film som En mand ser rødt, Dirty Harry, French Connection og romanserien af Sjöwall og Wahlöö om Martin Beck og Gunvald Larsson. Og igen under den nuværende finanskrise med Batman-filmene The Dark Knight og The Dark Knight Rises og romaner af blandt andet Leif G.W. Persson, Jesper Stein og Arne Dahl, hvis karakterer alle tager loven i egen hånd. Mange helte har gennem tiden taget loven i egen hånd, men deres motiver er forskellige. Den svenske forfatter Arne Dahl har skrevet flere krimier, som diskuterer, om eller hvornår selvtægt kan retfærdiggøres. Romanen Mørketal handler om politibetjenten Lena Lindberg ... fortsættes side 8 1950 ’Roman om en forbrydelse’, tibindsværk af Sjöwall og Wahlöö (1966-1975) I romanserien følger man kriminalkommissær Martin Beck og hans politimakker Gunvald Larsson. Trods politiskiltet er Gunvald Larsson ikke bleg for at tage loven i egen hånd. Særligt hvis retssystemet er for sløvt og handlingslammet. Han jagter, mishandler, ydmyger og nikker mistænkte skaller i jagten på det, han opfatter som retfærdighed. ’En mand ser rødt’, film af Michael Winner (1974) Paul Kersey er en stilfærdig arkitekt, som bor i New York med sin kone, Joanna, og deres datter, Carol Anne. I hvert fald lige indtil en gruppe kriminelle bryder ind i familiens hus og myrder konen og voldtager datteren. Politiet har ingen spor at gå efter og indstiller eftersøgningen. Paul Kersey sætter sig for at skaffe sin familie retfærdighed ved at rense ud i New Yorks hårdkogte gadebander. 1960 1970 ’Mænd, der hader kvinder’, Roman af Stieg Larsson (2005) Med en blanding af blæk og blod står versalerne ridset i huden på Nils Bjurmans blottede mave. JEG ER ET SADISTISK SVIN, EN PERVERS STODDER OG EN VOLDTÆGTSFORBRYDER. Overskrævs på ham sidder Lisbeth Salander med en tatovernål i hånden og betragter sit værk. Salander er umyndiggjort og under hende ligger den mand, der blev sat til at beskytte hende, men som i stedet misbrugte sin autoritet til at voldtage, ydmyge og mishandle hende. Finanskrise 1980 1990 ’Dexter’, tv-serie af James Manos (2006) »Se. Det er afskyeligt, ikke?« siger kriminaltekniker Dexter Morgan henvendt til den mand, han har kidnappet og nu klynger op mod muren i en mørk kælder. »Åbn dine øjne og se, hvad du har gjort. Se! Ellers skærer jeg dine øjenlåg væk«. Manden græder fortvivlet og åbner så øjnene. Foran ham ligger en række døde drenge. »Jeg kunne ikke lade være. Det må du kunne forstå,« bønfalder manden, som har slået dem ihjel. »Du kan stole på, at jeg forstår det helt og holdent. Jeg kan nemlig heller ikke lade være,« svarer Dexter og slår manden ihjel. Ved siden af sit arbejde i politiet slår Dexter ihjel, men kun dem, som har fortjent det – for at verden kan blive et »bedre sted«. AQUA MORTIS - dødens vand. Ny psykologisk krimithriller. ”Carsten Nagels Aqua Mortis er en sjældent vellykket krimi, fordi den forener elementær spænding med dybsindig overvejelse. (...) Således raffineret er romanens tema anslået: valget imellem det svære liv eller kaos og død. Helt uhørt modigt tør forfatteren være elitær med sine referencer. Dette er noget så sjældent som en lærd krimi, en begavet psykothriller.” Dagbladenes Bureau - ★ ★ ★ ★ ★ ” - en velskrevet krimithriller med et godt plot, interessante personer og en spændende handling. Som læser får man en del ”eksistentiel næring”, men uden at det sænker handlingen eller tempoet. Et godt bud på en dansk krimi, der kan og vil mere end det jævnt sædvanlige.” Bibliotek.dk Et barn findes brutalt myrdet i en daginstitution på Christianshavn. Psykologen Sanne Berg involveres i opklaringen. Samtidig kæmper hun med traumer fra sin egen fortid. Begge dele bliver dramatiske. 382 sider, 249 kr. www.carstennagel.dk Forlaget Tellerup 2000 2010 ’Forbrydelsen III’, tv-serie af Søren Sveistrup (2012) »Tag din straf. Jeg beviser det alligevel,« siger vicekriminalkommissær Sarah Lund fra bagsædet af en bil, der holder parkeret på mørk og øde havn i Stavanger. Ordene er henvendt til Robert Zeuthens personlige assistent, Niels Reinhardt, som netop har indrømmet, at han er den mand, hun længe har jagtet. Det var ham, der misbrugte, dræbte og smed den 13-årige Louise Hjelby i en havn. Niels Reinhardt er ikke presset til at tilstå. Han tilstår, fordi han kan gøre det gratis; systemet skal nok passe på en mand som ham. Sarah Lund når samme konklusion. Derfor tager hun loven i egen hånd og skyder hans hjerne ud. Foto: Stephen Freiheit D Hvorfor tyer heltene til skurkenes midler, og er det samme slags uretfærdigheder, der får Batman og Lisbeth Salander til at tage loven i egen hånd? Oliekriserne 1940 8 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 / Tendens Selvtægt fortsat fra side 6 ... Engang blev hun kåret som Stockholms flinkeste strisser, men hun har også en mørkere side, som hun viser, da hun beder sine kolleger forlade et afhøringsrum, hvor de uden held har forsøgt at få en pædofil til at give dem en vigtig oplysning. Alene med den pædofile går hun løs på ham med slag og ydmygelser, mens kollegerne udenfor stiltiende accepterer – for som den ene tænker, så er »retssamfundet ikke i stand til at håndtere et fænomen som pædofili«. Denne scene finder ifølge forfatteren selv sted, fordi der er visse forbrydelser, som samfundet ikke er gearet til at håndtere. Øje for øje, tand for tand Hvad kan vi lære af Danmark? Information ser nationen fra alle sider I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og vi bliver ved, indtil vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser. Når Lisbeth Salander sætter ild til sin far, sømmer sin halvbror fast med en sømpistol og torterer sin formynder, handler hun ud fra et personligt motiv. Som hun siger i Stieg Larssons Millenium-trilogi: »Hævn er en stærk drivkraft.« »Lisbeth er uretfærdigt erklæret umyndig af et korrupt samfund. Hun er presset så langt op i et hjørne, at hun kun har sig selv at stole på,« siger Gunhild Agger. Ifølge Kim Toft Hansen er hævn typisk for krimigenren, og det gælder særligt blodhævnen, som peger tilbage på Det Gamle Testamente. I karakteren Lisbeth Salander ser han Det Nye og Det Gamle Testamente fusionere: »Når nogen slår dig, skal du vende den anden kind til, står der i bjergprædiken i Det Nye Testamente. Men når nogen slår Lisbeth Salander, slår hun hårdt tilbage efter Det gamle Testamentes Forskrifter om ’øje for øje, tand for tand’ og ’vis ingen barmhjertighed’«. Selvtægt skader samfundssyn Store Kongensgade 40 C Ja tak, jeg vil gerne have abonnement på Information 3 måneder for 649 kr. jeg sparer 427 kr. Men når krimigenren stiller sine læsere og seere over for moralske spørgsmål, hvor svaret hedder selvtægt, skader det vores samfundssyn. Det mener forfatter Svend Åge Madsen, der i radioprogrammet Skønlitteratur på P1 sagde: »Jeg er bange for, at hævnkulturen breder sig takket være krimien, og at vi er på vej over i et hævnsamfund, hvor det er indlysende, at man skal hævne sig. Politiet (i fiktionen, red.) har stort set lov til at bruge alle midler og begå overgreb, som vi bærer over med, fordi de handler mod onde mennesker, som det er vigtigt at få standset.« I krimier, hvor politiet udøver selvtægten, er det for det første et gennemgående træk, at politiet må bruge alle tænkelige midler, fordi forbryderen er en »manifestation« af det onde, som Svend Åge Madsen udtrykker det. For det andet torterer Sjöwall og Wahlöös politibetjent Gunvald Larsson sine mistænkte, og Sarah Lund skyder knoppen af en pædofil, fordi de ved, at retssamfundet ikke altid straffer de skyldige. De kender systemet indefra. »Retsvæsnet er en mølle, der maler langsomt, og i og med at der både er en forsvarer og en anklager, som skal løfte en bevisbyrde, er der mulighed for, at forbryderen går fri. Og det er svært at tillade som læser, når man ved, hvilke uhyrligheder forbryderen har begået«, siger Gunhild Agger om, hvorfor man som læser/lytter/ seer accepterer helte som Gunvald Larsson, Sarah Lund og Batman, som er nødvendig, fordi magthaverne i Gotham City er så korrupte, at man ikke kan stole på, at de opretholder orden og sikrer retfærdighed. Uanset hvilken uretfærdighed der ligger bag selvtægten, er de interessante krimier ifølge Arne Dahl dem, der bevæger sig i et grænseland mellem jura og personlig moral. »Det er ikke særligt spændende, når politiets rolle bare er at tage juraens parti og kun arbejder for at opretholde loven. Hovedpersonerne må være mere end blot lovens lange arm og mere end blot embedsmænd.« Ifølge Arne Dahl er det interessant at balancere mellem jura og moral, da krimiens vilkår som oftest er, at den hurtigt er glemt, når sagen er opklaret, og plottet er afsløret. »Jeg forsøger at give mine krimier et længere liv i læserens bevidsthed ved at stille dem over for kringlede moralske spørgsmål.« [email protected] 6 måneder for 1.326 kr. jeg sparer 653 kr. 12 måneder for 2.638 kr. jeg sparer 1.131 kr. Øje for øje i krimien Navn: Adresse: Postnr. / By: Telefon: Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B DICTE ER TILBAGE! En kendt flygtningeadvokat findes død i sit hus i Højbjerg. Dictes datter Rose og hendes kusine kidnappes, og der findes ligrester i en rævegrav. Dicte forsøger at samarbejde med politiet, og da der bliver begået indbrud i hendes hus, går det op for hende, at hun må have noget, kidnapperne eftersøger. Kan hun finde ud af, hvad det er, kan hun måske indgå en handel og få pigerne tilbage? Alle indgår nemlig handler for at få det, de gerne vil have. Men det har sin pris - også for Dicte. Mød forfatteren på krimimessen Udkommer 30. maj Elsebeth Egholms seks bestsellere om den århusianske kriminalreporter Dicte Svendsen danner baggrund for TV2’s krimiserie DICTE. Læs de anmelderroste krimier, der er udkommet i nyt, lækkert udstyr. Gengældelsesretten formuleres i 2. Mosebog 21:24 med ordene: »Øje for Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod«. I Det Nye Testamente opfordrer Jesus til det modsatte: »Moses’ lov siger: ’Øje for øje, og tand for tand’. Men jeg siger: Gengæld ikke vold med vold. Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend den anden til.« (Mattæus-evangeliet kap. 5 38:39) Øje for øje er en populær titel i krimigenren. Her et par eksempler: E-mail: Jeg er studerende (med henblik på senere studierabat) Studierabat gives til udeboende studerende ved en SU-berettiget videregående uddannelse. Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder til 31.12.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Efter tilbudsperioden fortsætter abonnementet på de normale vilkår til det opsiges. Ved levering til udlandet opkræves porto. NY BOG AF EGHOLM mod nye erkendelser • ’Øje for Øje’, John Grisham, 1989, roman. En forsvarsadvokat påtager sig at forsvare en mand, som har dræbt to mænd, der voldtog hans datter • ’Øje for Øje’, Jan Stage, 1990, roman. En dansk journalist kommer i kontakt med et nazikartel, der handler med menneskeorganer • ’Øje for Øje’, Jan Guillou, 1991, roman. Agenten Carl Hamilton er normalt en gentleman, men udfører i denne bog et kommandoraid, hvor han udrydder en hel mafiaorganisation • ’Eye for an Eye’, John Schlesinger, 1996, roman. Karen er over telefonen vidne til, at en voldtægtsmand slår hendes datter ihjel. Morderen klarer frisag, og Karen beslutter at tage sagen i egen hånd BØGERNE BAGTV-SERIEN TV-SERIEN BOGEN BAG POLITIKENSFORLAG.DK 10 .5,0, IDVFLQDWLRQHQDIGHWIDUOLJH INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 / Kort og godt Krimiudlandet v/Ida Winther-Jensen 6RPPHUNXUVXVMXQL +YDG VNDO HQ JRG NULPL LQGHKROGH RJ KYDG HU HW JRGWSORW"+YRUGDQIRUKROGHUNULPLHQVIRUEU\GHOVHU VLJWLOYLUNHOLJKHGHQV" 0¡G NHQGWH NULPLIRUIDWWHUH SURIHVVRUHU NULWLNHUH ¿OPLQVWUXNW¡UHU RJ DQGUH HNVSHUWHU RJ GHOWDJ L DIG NQLQJHQDIYRUWLGVPHVWSRSXO UHJHQUH / VPHUHSn ZZZNURJHUXSGN 7OI Arktis uden nåde Det søde liv Iskoldt. I norske Monica Kristen- Drømme. To arbejdsløse, småkri- sens fjerde udgivelse i Svalbardserien bliver den lokale betjent Knut Fjeld sendt til byen Barentsburg på Svalbard, hvor han skal efterforske et mord i et lille, lukket 7ÉRENTM Arne Jacobsens klassiske stole 7’erne™ i fuldpolstret sort eller hvidt læder. Barndommens svigt Sort læder Kr. 4.995,Hvidt læder Kr. 5.995,- Gladsaxevej 311 s Søborg s 39 69 90 90 mandag-fredag 10 -18 s lørdag 10 -15 www.brdr-friis.dk Bøger fra forlaget mellemgaard MESSETILBUD PÅ ALLE BØGER Mennesker. Svenske John Ajvide russisk minesamfund. Knut står over for sproglige såvel som kulturelle udfordringer, men ingen vil hjælpe, så han må finde sandheden på egen hånd. Ifølge forlaget er »bogens hensigt at tage læseren med på en rejse til steder i Arktis, som de færreste kan besøge. Det er en iskold og stemningsladet skildring fra et højst usædvanligt miljø med en nådesløs natur.« ’Den døde i Barentsburg’, 28. februar, Forlaget Sohn Forældet forbrydelse Løgne. Forældelsesfristen for et 25 Kristine Lill Bowmann Inge Weingarte Karin Thorlacius & Carsten Hansen Torben Svendsen Alex Kjær Poul-Henrik Pedersen Hugo Bai minelle fætre smugler stoffer i håbet om at kunne rejse væk fra Gotland og leve et sorgløst liv i Sydeuropa. Men noget går galt, og de vikles ind i en kompliceret mordefterforskning. Redaktør Marie Dissing Storm siger: »Håkan Östlundhs beretning om de to fyre, som er villige til at risikere alt for deres drømme, er meget medrivende. Desuden er miljøbeskrivelserne med til at gøre det til en helstøbt roman.« ’Lovløst land’, 9. maj, Lindhardt og Ringhof I FULDPOLSTRET LÆDER TIL EN FANTASTISK PRIS brdr. friis møbler år gammelt uopklaret mord på en treårig pige er lige ved at løbe ud. Pigens mor vil have forbrydelsen opklaret, og Varg Veum får opgaven. I Gunnar Staalesens nye krimi blander løgne fra fortiden sig med brutale hændelser i nutiden. »I romanerne om den bergensiske privatdetektiv Varg Veum for- Eivind Einersen Erik Frandsen Lindqvist fik internationalt gennembrud med den socialrealistiske krimi Lad den rette komme ind. I hans nye roman finder en mand et spædbarn, der på mærkværdig vis kan synge helt rent. Manden og hans kone lader hende vokse op i fangenskab i deres kælder. En dag knytter hun et særligt bånd til en anden pige – og de to vil have hævn over de voksne. Redaktør Julie PaludanMüller betegner bogen som »en barsk og original samtidsgyser om, hvad mennesker gør ved hinanden.« ’Lille Stjerne’, 5. april, Rosinante Et spadestik dybere Brag. I fjerde bind af kri- miserien om Malin Fors står kriminalinspektøren foran sin mors kiste i kapellet, da en lav rumlen afbryder hende. En eksplosion i byen Linköping får afgørende betydning, og Malin selv, med sin hang til alkohol og et ikke uproblematisk forhold til sin teenagedatter, står over for store personlige udfordringer. PR-manager Signe Holten fremhæver, at den svenske forfatter Mons Kallentoft er »god til at hoppe ind og ud af hovedet på personerne og får derved lavet en dybdegående formidling af livet og døden.« ’Forårslig’, 22. april, People’s Press Tynget af skyld Ansvar. Efter succesen med deUlrik Darling Larsen Poul Riber Schacksen Nina Sahl MØD FORFATTERNE I VESTHALLEN Karin Thorlacius og Carsten Hansen - lørdag kl. 16.00 Nina Sahl - lørdag kl. 16.40 Forlaget mellemgaard U Tlf. 65 90 36 42 / 23 99 19 43 [email protected] U www.mellemgaard.dk »masser af dramatik og en høj grad af troværdighed. Hans nye mår Gunnar Staalesen at holde læseren i ånde til sidste side med et veldrejet plot og uden at gribe til overdrevent spektakulære virkemidler,« siger bogens redaktør Niels Beider. ’Der hvor roser aldrig dør’, 14. marts, Gyldendal buten De døde dukkers sommer er Antonio Hill klar med en ny krimi om den spansk-argentinske politikommissær Héctor Salgado. Flere mystiske selvmord peger alle tilbage på en bestemt koncern – noget tyder på, at de ansatte har været vidner til den samme forbrydelse. Ifølge redaktør Susanne Bent Andersen har Hills bøger P SY KO LO G I S K ÆGTESKABSTHRILLER „EN ISNENDE HISTORIE OM ET HIPT NEWYORKER-ÆGTESKAB, DER GÅR bog kredser om en kollektiv skyldog ansvarsfølelse.« I OPLØSNING: KLOG, SPÆNDENDE OG FREMRAGENDE SKREVET.“ THE INDEPENDENT ’De gode selvmordere’, 23. maj, Lindhardt og Ringhof Lodden smag for børn Trolde. En mor og en søn tager i 1970’erne til en hytte i Norrland, hvor ingen tilsyneladende har været længe. Men der er døde flagermus i køleskabet, og en dag er drengen væk. Mange år efter hævder en ældre kvinde, at hun har set et lille behåret væsen kigge ind på hende gennem stuevinduet. Kort efter forsvinder hendes barnebarn. Stefan Spjut inddrager nordisk folkemytologi om trolde i en moderne fortælling om børn, som forsvinder i Sverige. Ifølge redaktør Inger Kristensen er det »en langt mere grusom fremstilling af den nordiske trold, end vi hidtil har set – parret med en hyperrealistisk nutidshistorie, der er et gysende psykologisk spil.« ’Stallo’, 31. marts, Klim „VANVITTIGT UFORUDSIGELIG … EN FANTASTISK GENNEMBRUDSROMAN.“ THE NEW YORK TIMES „DENNE DYBT FORUROLIGENDE ROMAN OM EN KVINDES PLUDSELIGE FORSVINDEN ER PÅ LISTEN OVER ÅRETS BEDSTE THRILLERS OG ER ET KLART MUST READ…“ THE OBSERVER DANSK UDGAVE 28. MAJ Mord i egne rækker Dekonstruktion. I det 10. bind i Harry Hole-serien ligger en mand i koma på et hospital, konstant bevogtet af politiet, ingen må få oplyst hans navn. I Oslo bliver politimænd dræbt på gamle gerningssteder for uopklarede mord. Efterforskerne mærker nu for alvor, at der mangler en bestemt person i deres midte: Harry Hole. Redaktør Nanna Rørdam Knudsen fortæller: »Bøgerne kunne alle have haft undertitlen ’deconstructing Harry’. Jo Nesbø har gennem serien bygget sin hovedperson op og samtidig pillet ham fra hinanden – fysisk og mentalt.« ’Politi’, 10. juni, Modtryk B O G E N A L L E TA L E R O M I U S A SOLGT TIL 28 LANDE 12 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 13 / Interview Liz Jensen Fotos: Sigrid Nygaard Fantasi i frit fald Liz Jensen skriver fremtidsfortællinger og flyver i pendulfart mellem virkeligheden og fantasiens verden. En overfart hun så sin mor tage med koldkrigsparanoia og en psykose, der løb løbsk, men som satte datteren på sporet af hendes forfatterskab. Nu er den britiske forfatter med danske aner aktuel med spøgelsesromanen ’De ubudne’ om børn, der myrder Af Jannie Schjødt Kold P å en dag hvor skyggerne føles flere kontinenter koldere end de få steder, hvor solen kanter sig ind over København, åbner en brunhåret kvinde med varme øjne og ditto cardigan døren til lejligheden på Østerbro. »Hvor vil du sidde?« spørger hun og viser ind i en lille stueskov af meterhøje, grønne planter, hvor hunden Perle vimrer ruhåret rundt, indtil kvinden genner den på plads i sofaen. Over dem hænger indisk kunst i røde farver, på sofabordet ligger en kanonkugle og i vindueskarmen bagved står et overdimensioneret fuglebur af træ. Her er ikke tale om dansk hygge i ordets mest ordinære forstand, her bor heller ikke nogen almindelig Lis Jensen. Z’et siger det hele. Dette er Liz. Født og opvokset i Oxford. Datter af en dansk violinbygger og en britiskmarokkansk bibliotekar af en mor. Forfatter til otte sorte spændingsromaner om syge relationer mellem mødre og døtre, om klimakatastrofer og om mænd, der genmanipulerer deres koner ud fra ambitionen om at avle den perfekte baby. Dystopiske romaner, der synes at have rod i en konkret og genkendelig virkelighed, men knopskyder til fri fantasi og gotisk uhygge. »Jeg er nærmest besat af fremtiden,« siger hun roligt og aer hunden i sofaen, der fortsat gør opmærksom på sin tilstedeværelse. »For mig at se er klimaudfordringen det største moralske spørgsmål i vores tid, og jeg vil så gerne se, hvordan vi klarer det.« »Vi bliver nødt til at tænke i nogle helt utænkelige scenarier, hvis vi skal løse verdens problemer, og her kan romanverdenen hjælpe os med at tænke ’what if?’,« siger Liz Jensen. Dette ’hvad nu hvis’ forfølger hende og danner gang på gang afsæt for hendes bøger. For hvad nu, hvis en psykiatrisk patient, der bliver behandlet med elektrochok, er i stand til på dato at forudsige alverdens naturkatastrofer, som tilfældet var i Varslet fra 2010? Eller hvad nu hvis ens egen, elskede datter viser sig at være psykopat, som er den forfærdende virke- lighed for de voksne i De ubudne, der udkom på dansk i starten af marts. Superhelt med autistiske træk De ubudne begynder med, at en syvårig pige retter en sømpistol mod sin bedstemors hals og trykker af. Snart følger flere mystiske mord begået af uskyldige børn, der i en kollektiv trance hærger verdenen som en epidemi, og Liz Jensens hovedperson, den rationelt tænkende Hesketh Lock, må i gang med at redde planeten. »Jeg stillede mig selv spørgsmålet, hvem er den eneste, der ikke vil tro på overnaturlige hændelser i en moderne verden? Det er en antropolog med Aspergers syndrom,« ler hun og afslører ikke bare sine hvide tænder, men også den humor, der i hendes verden hænger uløseligt sammen med horror. Der findes komiske elementer i selv de mørkeste tragedier og omvendt, mener forfatteren, der ikke lider af genreforskrækkelse. Om folk læser hendes bøger som krimier eller som stor skrivekunst betyder ikke så meget for Liz Jensen. »Bare de ikke forventer en traditionel krimi, for en genre som spøgelseshistorien er mere åben, men til gengæld garanterer jeg, at der er ti eller hundrede gange så mange lig,« siger hun og slår ud mod forsiden af De ubudne, hvor en lyshåret pige i en hvid bomuldskjole viser, hvad hun gemmer bag ryggen: en langskaftet køkkenkniv, der ender i en skarp spids bag hendes skulderblad. På trods af den semireligiøse symbolik, der gennemsyrer flere af hendes bøger som en syndflod, skal man ikke tage fejl. Liz Jensen står på videnskabens side. Det er den, der til syvende og sidst skal redde os, men lidt fantasy skader ikke. Hvis der er et gennemgående tema i Liz Jensens bøger, der blander science fiction med satire og helst i en ny genre hver gang, så er det spørgsmålet om, hvor grænsen mellem den virkelige og den forestillede verden går. Et spørgsmål, hun blev nødt til at forholde sig meget konkret til, da hun som ung oplevede sin mor blive psykotisk. »Jeg har hørt, at science fiction-forfattere nogle steder mødes med videnskabsfolk, og jeg synes, det er en fantastisk tanke. Forfattere kan måske tage nogle af de tankespring, der skal til, og forskere kan fodre dem med input,« siger hun og lyser op, da hendes mand, forfatteren Carsten Jensen, kommer ind med to skumtoppede kopper caffe latte. Han fortrækker til sit yndlingsopholdssted, Irma, og lover at huske at købe salt og køkkenrulle. »Så domestic, vi er«, siger Liz Jensen og ler. Cigaretter i drivhuset Det var, da Liz Jensen var teenager, at moren begyndte at lide af den psykose, der skulle plage familien og ligge som en skygge over dens liv de næste årtier. »Hun var altid i gang med at strikke en teori sammen. Hun var en stærk kvinde og kastede en slags koldkrigsparanoia over os alle,« husker Liz Jensen, der for eksempel oplevede moren mistænke katten for at være i ledtog med KGB. Ligesom de mest banale tyverier i lokalområdet for moren var bevis på, at fjenden var i gang med sine undergravende forehavender. »Det var meget voldsomt at opleve en form for sindssyge så tæt på, og det tvang mig til at tænke over, hvad fantasi er,« siger Liz Jensen, der allerede dengang læste og skrev for sig selv. »Jeg vidste, at jeg havde en god fantasi, og at jeg gerne ville være forfatter. Men hvor går grænsen mellem en fantastisk forestillingsevne og en fantasi i frit fald?« Et af de steder, Liz Jensen søgte tilflugt, når tankerne trængte til fred, var i botanisk have i Oxford. »Der var et fantastisk stort drivhus, hvor jeg kom og tegnede planter og røg cigaretter,« siger forfatteren, der er den mellemste af tre søskende. De reagerede forskelligt på morens sygdom, der var værst i de første år, hvor hun nægtede medicinsk behandling. Her opbyggede Liz Jensen en stor vrede, ikke mindst fordi hendes mor i sin forvildelse var overbevist om, at Liz var i ledtog med russerne. »Jeg var et meget vredt barn,« siger hun og lader den latter, der har lydt indtil nu stilne af. »Når folk spørger mig, hvor får du det fra?« siger Liz Jensen og peger igen på bogen med den urovækkende forside, »så er det mig. Jeg var det vrede barn, der drømte om at slå min mor ihjel.« For at finde frem til historien om børn, der udrydder deres familier, trak Liz Jensen også på sin egen erfaring som mor. Og dermed det mest forskrækkelige, hun kunne komme i tanke om: at børn vender sig mod dem, der elsker dem højst. I bogen begynder de voksne at overvåge børnene, men også at bure dem inde og at betragte dem som dyr. »Hvornår hører et menneske op med at være menneskelig?« funderer forfatteren, der selv har et anspændt forhold til ordet ondskab. »For mig klinger det religiøst. Jeg ser ondskab i et sygdomsrelateret lys, men dermed ikke sagt, at alt ondt i verden kan forklares med en sygdomshistorie, det er også for let,« siger hun. Da Liz Jensen fyldte 23 år, omkom hendes kæreste i en trafikulykke. Det var i 1983, og året blev ikke bedre af, at moren så den tragiske hændelse som noget, datteren selv var skyld i. »Hun kunne ikke gøre for det, hun var jo syg, men det var ikke det, jeg havde brug for at høre fra min mor i den situation,« siger Liz Jensen, der dengang trak det eneste våben, hun havde. »Jeg så hende ikke i to år derefter. Jeg led af svære spiseforstyrrelser, jeg var i sorg, og jeg var nødt til at passe på mig selv.« Heldigvis fik moren 15 gode år på den rette medicin, inden hun døde i 2007. »Det er først nu, jeg kan tale om det, og kun fordi det fik en form for happy ending,« siger Liz Jensen stille i sofaen. Fra BBC til billedhugger i Frankrig Den videbegærlige Liz Jensen slog sig i første omgang på journalistikken. Hun skrev ... fortsættes side 14 14 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 Roland Benito serien / Interview Liz Jensen Sagt om Liz Jensen Liz Jensen er i sproglig familie med Nick Cave og Philip Roth og skriver maskulin muskelprosa som en rigtig kvinde; som den kvintessentielle outsider hun også er, kan man mærke hende stå udenfor og kigge ind, når hun fyrer sin stakåndede prosa af med fuld knald på skiftevis indfølelse og ærkebritisk distance og brutalitet. Hun kan lave sætninger, der føles som et spark i skridtet. Eller lyder som guitarsoloer. Andre er så strunke og uventede og friske, at jeg må skrive dem ned, så jeg kan sidde og smage på dem bagefter. Hun skriver litteratur – ikke krimier. Bum Forfatter Susanne Staun Jeg har aldrig læst noget lignende. På gysende og tankevækkende vis fremviser denne bog en fremtidsscenario, hvor tingene går gruelig galt … skrevet af en forfatter med sans for timing og et medfødt talent for genren … Overbevisende at læse, svær at lægge fra sig – Liz Jensens nye roman er både skrækindjagende og forløsende Forfatter Monique Roffey om ’De ubudne’ fortsat fra side 13 ... for en avis i Hongkong, arbejdede på en radiostation i Taiwan og producerede siden tv for BBC i London. Alt sammen fordi hun ville skrive og være forfatter. »Det var lidt af et pardoks, at jeg gerne ville skrive, men endte med at lave så meget radio og tv,« siger hun, »men hvad fortællestrukturer og historieopbygning angår, viste det sig at være en fantastisk forfatterskole.« Man bygger et skib, når man skriver en bog. Derfor er det godt at strukturere interview og lytte til dialog, mener hun. Alligevel sagde hun som 27-årig sit gode job på BBC op og flyttede med sin daværende mand, en kræftresearcher og læge, til Frankrig i fire år for at blive forfatter. »Men jeg havde travlt med alt muligt andet. Jeg var billedhugger, freelancejournalist og oversætter og mor,« siger hun. Det sidste var åbenbart godt for skriveformen, for da Liz Jensen fik sin første søn, fik hun hul på arbejdet med sin debutroman, Egg Dancing. En satirisk sort komedie om søstrene Hazel og Linda, hvis mor er på et sindssygehospital med galopperende skizofreni. En tilstand, de to søstre kalder ’state of absolut delusion’. »Min mor var glad for bogen. Hun gav en kopi til sin psykiater og sagde: Se, min datter har skrevet en bog om mig.« For Liz Jensen selv betød debuten og den anerkendelse, der fulgte med, alt. »Det har ændret mit indre liv totalt. Jeg vidste, jeg ville være forfatter, men jeg vidste ikke, om jeg kunne – og det gør jeg stadig ikke,« siger den succesrige forfatter, der nyder at undervise unge håbefulde forfatterspirer i ’creative writing’ på Kingston University. Fordi hun godt kan huske, hvordan det var at være på vej, og fordi hun har brug for at minde sig selv om, hvordan man gør. Besat af flødeskum og kogte kartofler Efter debuten satte Liz Jensen et barn til og flere fiktive figurer i verden. Blandt sidstnævnte er blandt andet en dreng i koma og en psykiater bundet til en kørestol. Antal optager hende, for som hun skriver på sin blog, har hun et nærmest nørdet forhold til befolkningstal. »Tænk, vi er dobbelt så mange mennesker på planeten i dag, som vi var i 1960,« siger hun og fortsætter: »Alligevel har de fiktive figurer uden tvivl overhalet de faktiske i antal.« Som arbejder i den industri, der producerer imaginære mennesker, ved hun, hvad denne hærskare af fiktive karakterer gør godt for. »De har travlt med at opretholde vores mentale sundhed. De roder sig ud i ting, de ikke kan komme ud af igen. Når de endelig får løst konflikterne med sig selv, hinanden og systemet, er det ren katarsis for os, for sådan er livet ikke.« Et renselsesarbejde, hun har foretaget i tyve år nu, og som har givet hende en nominering til The Guardian Fiction Award og fået hendes bøger oversat til tyve sprog. Hun er også blev skilt, og i år 2000 åbnede der sig endnu en verden for den da 41-årige britiske forfatter. Da hun skulle optræde på en forfatterkonference i Canada, så hun til sin fortrydelse, at en anden forfatter med efternavnet ‘Jensen’ stod på listen. »Når man hedder Jensen, vil man gerne skille sige ud,« siger hun, men det gjorde hun altså ikke den dag i Ottawa. De to navnefæller fandt trods deres væsens- 15 forskellige forfatterskaber sammen, og når de opholder sig ved sommerresidensen i Marstal på Ærø, skriver de endda ved samme bord. Selvom hun ikke mener, at livet er story shaped, gives der i hvert fald i historien om Liz Jensen en vis form for cirkelslutning. Da hun flyttede ind hos Carsten Jensen i København, fandt hun tilbage til det land og det sprog, hendes far lagde bag sig, da han flyttede til England og kastede sig over violinbyggeriet. »Min far gjorde aldrig noget ud af, at han var fra Danmark. Vi talte ikke sproget, vi kom her aldrig, og det var først, da jeg havde boet her noget tid, jeg indså, at min far ikke var så excentrisk, som jeg troede. Han var bare dansk,« siger Liz Jensen. Faren var for eksempel besat af kogte kartofler, flødeskum og fiskefrikadeller, men indviede aldrig sin familie i, at hans bizarre smag havde sin oprindelse i dansk madkultur. »Min far var en meget kritisk, men også meget humoristisk mand, og jeg kan mærke, at jeg har den samme tørre humor som danskerne fra ham,« siger hun og kommer med et eksempel på deres fælles form for humor fra de strenge sygdomsperioder, der prægede Liz Jensens barndomshjem i Oxford. »Min mor forsøgte engang at begå selvmord ved at tage en række af min fars insulinindsprøjtninger, men overlevede,« fortæller hun, og herefter kunne de grine af hendes korte farvelbrev, der sluttede med et »P.S.: Husk skraldemændene kommer på tirsdag«. Hun griner højt og længe. »Det var så forfærdeligt.« Soulmates sent i livet Liz Jensen forstår dog også godt, hvorfor hendes far forlod Danmark. »Danskerne tror, de er det eneste folk i verden, der kan finde ud af at hygge sig, bare fordi de har et ord for det,« siger hun og kalder det ekskluderende over for dem, der ikke »hygger på den rigtige måde« eller er »tosprogede på den rigtige måde«, sådan som Liz Jensen med sit engelske, er. »Det er helt sikkert lettere for mig at være engelsk forfatter i Danmark, end det var for min far, der stoppede med at skrive sine korte stories til det litterære tidsskrift Hvedekorn, efter vi flyttede til Storbritannien.« Liz Jensen glæder sig til at indstille rejseriet en smule, når hun senere på året sætter sin lejlighed i London til salg. I tolv år har hun fløjet fra København til London hver fjortende dag for skiftevis at være hos sine sønner og hos Carsten Jensen og hans 16-årige datter Laura. »Vi har været en tolandsfamilie, og det var min og Carstens drøm at samle os alle, men det kunne vi ikke. Til gengæld flytter jeg snart ind her permanent,« når hun lige at sige, inden Perle gør, så kaffekopperne klirrer. »Hi Darling.« Carsten Jensen er tilbage fra Irma. Med køkkenrulle og salt. »Jeg er ved at være træt af at flytte så meget rundt, men det er ikke det samme, som at være parat til, at verden skal begynde at skrumpe,« siger hun og nikker bagud i retning af Østerbro derude bag det tomme fuglebur i vindueskarmen. »For mig er escape ikke kun noget negativt. Man kan også flyve ind i sin fantasi og kommer tilbage stærkere.« Og mens neurologerne kæmper med at kortlægge hjernen, kan fantasien let fragte folk i både tid og bevidsthed. »Man behøver bare at åbne en bog. Er det ikke fantastisk?« [email protected] Liz Jensen er en dybt original romanforfatter. Jeg har ikke læst noget, der ligner det univers, hun skaber i sine romaner. Det er en slags borderline scifi fremtidsvisioner, voldsomme, nærmest apokalyptiske. Det drejer sig ofte om klodens og menneskets overlevelse, hvor handlingen drives helt derud på grænsen mellem den fysiske og metafysiske virkelighed. Forfatter Kirsten Thorup af Inger Gammelgaard Madsen Krimi fra Aarhus Lig bløder ikke. NYHED 2013! 2OLAND "ENITO KALDES EN TIDLIG VARM SOM MERMORGEN UD TIL ET BIZART SYN Pò 6ESTRE +IRKEGòRD%NGRAVERBLEVETòBNETILĆBETAF NATTENOGGRAVSKäNDERENLIGGERDĆDOVEN PòKISTENDERERTOM$ETSTARTEREFTERFORSK NINGENAFSAGENOMENUNGMANDSOMBLEV DRäBT I EN MOTORCYKELULYKKE OG NU ER FOR SVUNDETFRASINGRAV Få en gratis læseprøve på krimimessen! Stjålet identitet. %NKVINDELIGPATIENTMYRDERBRUTALTENSYGEPLE JERSKEOGFLYGTERFRA2ETSPSYKIATRISK!FDELINGI 2ISSKOVHVORHUNAFSONERENBEHANDLINGSDOM FORDRABETPòSINTREMòNEDERGAMLEBABY-EN ERHUNSKYLDIG(VEMER3ARA$UPONTIVIRKE LIGHEDEN 2OLAND "ENITO FòR DEN VANSKELIGE OPGAVEATFINDEHENDEOGHAVNERIENUHYGGE LIGSAGOMMENINGSLĆSEDRABSTJòLETIDENTITET SVIGTOGBEDRAG Under skriftesegl. +RIMINALASSISTENT2OLAND"ENITOINVOLVERERSIG AFPRIVATEGRUNDEMEGETIENSAGOMENUNG MAND DER FORSVINDER SPORLĆST EFTER EN FEST LIG AFTEN MED SINE GAMLE KLASSEKAMMERATER I!ARHUSlNATTELIV$ETVISERSIGATDENEFTER LYSTE KOMMER FRA EN FAMILIE MED GRUSOMME HEMMELIGHEDER$ERERINGENSPORATGòEFTER MENSòFINDESENPIGEDĆDUNDERUHYGGELIGE OMSTäNDIGHEDERIETKLOSTER Fremmed indtrængen. %NSNEFULDOGKOLDJANUARNATTRäNGERUKENDTE MäND IND I EN LANDEJENDOM VED 4RIGE %NDNU ETAFDEMANGEHJEMMERĆVERIERDERHARPLAGET ĦSTJYLLAND !LBERT (OVGAARD FINDES BESTIALSK TäVET IHJEL 2OLAND "ENITO BLIVER TILKALDT MEN DETBLIVERIKKEHELTSòLETENSAGSOMFĆRSTANTA GET (JEMMERĆVERIET VISER SIG AT VäRE MEGET MEREENDETALMINDELIGTHJEMMERĆVERI DRAB efter begæring. 2OLAND"ENITOSäTTESPòENVANSKELIGSAGDA ETFEMOGTYVEòRGAMMELTMORDSKALOPKLARES 4ODRENGEFINDERLIGETAFENKVINDEIENMOSE VED-UNDELSTRUP3PORENEFĆRERTIL!FRIKAOG 2OLANDSBEKYMRINGEROMDENNYEGLOBALEVER DENMEDòBNEGRäNSERSäTTESPòPRĆVE Genialt virkningsfuld ... Jensen har skåret et fiktivt rum ud, fortættet med elementer af fantasy og thriller, satire og scifi, videnskab og pseudovidenskab, men helt igennem hendes eget. Mainstream er på vej i hendes retning snarere end omvendt Guardian om ’De ubudne’ Liz Jensen • F. 1959 i Oxford • Har studeret litteratur ved Somerville College i Oxford, været journalist i Fjernøsten, producer for BBC og billedhugger i Frankrig • Hendes første roman ’Egg Dancing’ udkom i 1995 • Siden har hun udgivet ’Ark Baby’, ’My Dirty Little Book of Stolen Time’ • og i dansk oversættelse findes: ’Louis Drax’ niende liv’, ’Varslet’ og ’De ubudne’. Sidstnævnte udkom på Politikens Forlag 4. marts og blev anmeldt i Information samme dag Liz Jensen har to sønner og en steddatter fra et tidligere ægteskab. De bor alle i England og er 28, 23 og 19 år. Hun bor i Danmark med forfatteren Carsten Jensen og hans datter Laura på 16 år Dukkebarnet. %NTIòRIGPIGEFINDESMYRDETIENAFFALDSCONTAI NERI"RABRAND$ENITALIENSKFĆDTEKRIMINALASSI STENT2OLAND"ENITOHOSĦSTJYLLANDS0OLITIBLIVER SATPòSAGEN-ORDSAGENKOMPLICERESAFATDEN MYRDEDEPIGESVENINDEFORSVINDEROGATBEGGE VARMEDLEMMERAFENCHATSIDEPòINTERNETTETOG HARLĆJETOMDERESALDER FORLAGET FARFALLA www.forlaget-farfalla.dk 16 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 / Kort og godt På fronten Trættende mange krimicovers tangerer dårligt b-film-niveau. Håndværket er tilstede, men mest som DTP, noget mangler altså. I dag nedprioriteres coveret, indhold er alt. Men hvorfor kan de to ting ikke følges ad? Som i gamle dage, hvor internet og strømme af allestedsnærværende medier ikke kunne sælge bogen, og hvor engagementet i coverets visuelle funktion havde stor betydning. Disciplinen var en anden. I et anfald af nostalgi bliver krimigenren her dømt udelukkende på dens facade. Krimier kan give et ordenligt kick, når de opleves på lærred med lyd. Men uanset om man giver sig hen til krimien som bog eller film, har det trykte cover rollen som førstegangsforfører v/Jesse Jacob Uncanny Dragende blik Med et corny twist. Der er ikke lagt skjul på, at det er en collage; dejligt uhøjtideligt. Stemningen er mindre ’chocking’ end på coveret af Stephen Kings Christine. Udførelsen af titlen Væk er skurvognsagtig på den kiksede måde, på sned, itu og alarmerende rød. Ærgeligt, når collagen ellers gør, det den skal. Forfatternavnet er udstyret med en grotesque font og burde bruges uden distortion på titel også, ligesom den britiske originalversion/udgivelse. Modig og selvsikker. Forfatter: Jo Nesbø Titel: Politi Udgivelse: 11. juni 2013 Forlag: Modtryk Grafiker: Henrik Koitzsch www.jonesbo.com www.modtryk.dk Wasteland Hitchcock Et stilsikkert cover. Nedtonet men Ansvarlig industrielt. Klart og overskueligt, selvom der foregår en masse. Grå nedtoning i den indistruelle baggrund, gør den sammenpressede skrifttype meget tydelig. Og i selskab med røde fuglesilhuetter, går det hele op i en højere enhed. Savner dog, at fuglene smyger sig ind og ud mellem bogstaverne. faretruende stemningsfuld. Kimæren er et mytologisk uhyre, faren lurer lige om hjørnet. Kragerne flyver afslappet, de afventer Forfatter: Mo Hayder Titel: ’Væk’ Udgivelse: 15. marts 2013 Forlag: Sohn Grafiker: John Ovesen/Baghus www.mohayder.net www.sohn.dk Jeg får lyst til at læse bogen, fordi forfatteren ikke har behov for at se sit eget navn brage ud på forsiden. Billedet skal sælge varen alene, og det gør det. Øjnene fanger vores blikke, som ulandspostkort, og er noget, vi ikke kan styre selv. Det er i den grad autenticitet. Visitkort skrevet på skrivemaskine, en blodrød plamage på et dragende barns ansigt. Barnet er heller ikke forslået, det explicitte er undladt. Men man forstår, at noget er galt. Men ikke med det grafiske. Et virkelig gribende cover, som man let glemmer at skænke en visuel tanke, for det fungerer i al sin herlighed En god krimi skal nydes i den rigtige stol Forfatter: Henrik Brun Titel: Den svenske løgner Udgivelse: 15. marts 2013 Forlag: Turbine Grafiker: Daniel Fruelund www.henrikbrun.dk www.turbine.dk Ofring Silhuetter af velkendte byer. Revolte forstærkes af solens skær. Geværer peger i retning mod himlen, man ved med sikkerhed, at nogen kæmper for det, de tror på. Perspektivet ikoniserer lederen og hans allierede. Flot designet titel og navn. Forfatter: John Ajvide Lindqvist Titel: Lille stjerne Udgivelse: 5. april 2013 Forlag: Rosinante Grafiker: Jens Magnusson www.johnajvide.com www.rosinante.dk Easy does it Æd bly eller adlyd! Skrifttyperne deres rituelle klimaks ved ’Point of no Return’. Illustrator Martin Zauners unikke håndværk beriger fantasien. Forfatter: Christian Reslow Titel: ’Kimæren’ Forlag: Valeta Udgivelse: Er udkommet Illustrator: Martin Zauner Grafiker: Boglayout.dk www.christianreslow.com www.valeta.dk disharmonerer i form og farve. Komposition af pistol og tekst er centreret. Det virker meget autoritært, og coveret overlader ikke meget til fantasien. Det er meget simple virkemidler. Det hele taler for sig selv, men pænt er det ikke. Især ikke med den agressive attitude pistolen har. Ikke desto mindre er det et funktionelt cover, som med garanti er ligeså direkte i indholdet, som på ydersiden. Jeg er klar til at underkaste mig, eller blive skudt af forfatter, fotograf eller grafiker. - en oplagt gaveidé Find den på : www.bookseat.dk eller ring på 46 40 12 95. Udsalgspris: 299,The Book Seat™ er designet til lækker læsning. Forårs Så er det slut med trætte arme og skuldre. Bøger skal ikke nødvendigvis holdes i hånden. Sæt bogen i en Book Seat og brug hænderne til noget andet, når du læser. Forfatter: Dicte Svendsen Titel: Eget ansvar Udgivelse: 5. april 2013 Forlag: Politikens Forlag Grafiker: Peter Stoltze www.elsebethegholm.dk www.politikensforlag.dk TILBUD SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER Sex and the gritty Lårkort. Overlegne kvindeidealer i lårkort leverer selvsikre sexede poses. I forgrunden står dog en noget brugt, slatten og krumrygget kvinde. Hun gemmer tydeligvis på en skummel hemmelighed. Dyb rød er i mit farvespektrum lig med dybfølt troværdighed. Og løgnen virker derfor mere fordækt. Titel er placeret forneden, og varierer som om den er lavet håndholdt, et plus i min bog. Forfatter: Morten Hesseldahl Titel: En tid til at dø Udgivelse: 5. marts 2013 Forlag: Modtryk Grafiker: Harvey Macaulay/ Imperiet www.modtryk.dk 352)(66,21$/$1'&/$66,&&$0(5$6 7LOEXG KALEJDOROOM Landgreven 7 - 1301 København K - Tlf. 3543 4908 - www.kalejdoroom.dk [email protected] - Man - fre. kl. 11.00 -17.30 - Lør. kl. 11.00 -15.00 9HGN¡EDI&DQRQ3L[PDSULQWHUPRGHO3UR3UR3UR I¡OJHU$GREH3KRWRVKRS/LJKWURRPPHGXGHQEHUHJQLQJ 6.,1'(5*$'(Ċ.%(1+$91.Ċ0$17256)5(/5 7/)Ċ:::3+272*5$),&$&20Ċ0$,/#3+272*5$),&$&20 København: Lyngby: Næstved: Holbæk: Torvegade 55-57 Jernbanepladsen 19-23 Merkurvej 3 Tåstruphøj 46 Tlf: 3257 2814 Tlf: 4587 5404 Tlf: 5577 4949 Tlf: 5945 4545 18 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 19 / Hold øje med Dan T. Sehlberg Dan T. Sehlberg skriver om en epidemisk computervirus, men det er ikke fremtidsfrygt, der karakteriserer teknologisynet i ’Mona’. ’Karaktererne nærer også en kærlighed til algoritmer og nettet,’ siger forfatteren, der selv er glad for Ridley Scotts robotdystopi ’Blade Runner’. Foto: Eva Lindblad Af Johan Vardrup E n enkelt scene kan rumme utrygheden i en hel fortælling. I science fiction-filmen Abernes planet (1968) er det billedet af Frihedsgudinden halvt begravet i sandet i strandkanten, der markerer den vestlige civilisations sammenbrud. Helt så galt går det ikke i Dan T. Sehlbergs debutroman Mona – den svenske forfatter lader Jorden overleve til senere brug i opfølgeren. Men også Mona rummer undergangscenen: En kvinde ser i en drøm Stockholm efter apokalypsen. Hvidt støv falder gennem luften, byen er øde. Bortset fra pigen i stormagasinet NK på Hamngatan, der meddeler, at menneskeheden er udslettet. Om drømmen er profetisk, må man læse de to planlagte bøger om computervirussen Mona for at finde ud af. Det tror forlæggerne, at folk vil. Et halvt år før udgivelsen i Sverige er romanerne solgt til op mod 20 lande, heriblandt England, Tyskland, Rusland, Japan – og i Danmark til forlaget Modtryk. »At få en bog udgivet i Sverige og Danmark er fantastisk. Så er du en international forfatter. Men at udkomme over hele verden er Dan T. Sehlberg • Privat: F. 1969, er gift og har to døtre • Yndlingsbog: ’Troldmanden’ af John • • • Fowles (1966), fordi den ’vender og drejer sig, så du ikke aner, hvor du har den’ Arbejdsmetode: ’Fundamentet er 30 siders detaljeret oversigt over bogens handlingsstruktur. Siden rykker jeg rundt på scenerne, men slutningen kender jeg fra starten. Jeg laver noter i bil og fly, men selve skriveprocessen kræver, at jeg ikke flytter mig for meget’ Uventet oplysning: ’Jeg er medejer af firmaet Svenska Vårdfastigheter. Vi udvikler plejehjem, der føles som hjem’ Sehlbergs debutroman ’Mona’ er sat til udgivelse på Modtryk oktober 2013 Dan T. Sehlbergs første roman, den grænseoverskridende thriller ’Mona’, er købt af forlag i hele verden, inden den er udkommet på forfatterens svenske hjemmemarked totalt surrealistisk. Jeg er meget benovet,« siger Sehlberg, som tager imod i sin lejlighed i Stockholm. Ingen undergang her. Intet hvidt støv, men snefnug uden for ruderne og vamset hundehvalp under køkkenbordet. Væk fra krimi-Norden Ståhejet omkring den 43-årige Sehlberg begyndte allerede, da han i juli 2012 sendte Mona-manuskriptet til det litterære agentur Salomonsson Agency i Stockholm. De oversatte straks de første 100 sider til engelsk og tog dem med til efterårets bogmesse i Frankfurt. Kort efter kunne Sehlberg vælge mellem en række udenlandske forlag. Det har nok ikke skadet markedsføringen, at Stieg Larsson og Henning Mankell har etableret den skandinaviske krimi som globalt brand. Plottet i Mona bevæger sig imidlertid langt uden for Nordens mørke. I Libanon mister matematikeren Samir Mustaf sin datter og kone, da en israelsk klyngebombe eksploderer. Den militante gruppe Hezbollah lover, at han vil få hævn, hvis han designer en computervirus, som ødelægger Israels finanssystem. Mustaf opkalder virussen efter datteren Mona. Den spreder sig til Stockholm, hvor professor på Kungliga Tekniska högskolan, Eric Söderquist, har opfundet en hjelm, som lader folk gå på nettet via deres tanker. Hans forsøgspersoner bliver syge. »Jeg leger med tanken om en computervirus, der ikke kun er farlig for databaser. Min roman har et futuristisk element, men jeg ser den i højere grad som en thriller end som science fiction.« Omvejen til romanen Han forsøgte sig første gang med en roman, da han var i tyverne; en historie, han refe- rerer til som en »traditionel, svensk politikrimi«. Sehlberg gik i stå i manuskriptet, tog en MBA-eksamen ved Stockholm School of Economics og var i over 15 år beskæftiget i IT- og mediebranchen. Nu og da skrev han en novelle, men det var først i 2009, at han så forfatterambitionen i øjnene og påbegyndte arbejdet med Mona. Hans karriere som iværksætter lod ham styre sin egen tid. Det var også afgørende, at han fandt det rigtige sted at skrive. Med sin familie har han et hus i Sörmland i det sydlige Sverige. »Der er udsigt til søen og markerne, masser af himmel, stilheden. Når du tager derhen, er du nødt til at skrive. Jeg sidder fra om morgenen og glemmer at spise frokost og aftensmad.« Undervejs i processen har han sendt en tanke til sin afdøde far, Bo Sehlberg, der var krimiforfatter. Han husker, at han som barn faldt i søvn til lyden af hans skrivemaskine. Uden omvejen gennem det private erhvervsliv ville Sehlberg sandsynligvis ikke have fået ideen til Mona. Romanens hovedidé – en computervirus, der overføres til menneskekroppen – kom han på i 1995, mens han var ansvarlig for digital udvikling hos svenske Aftonbladet. Avisen blev tilbudt et koncept, som gav brugeren mulighed for at spille bordtennis på sin pc udelukkende ved hjælp af koncentration og et headset. En simpel forløber for den sammensmeltning mellem maskine og hjerne, som det lykkes Sehlbergs karakter Eric Söderquist at opnå i Mona. På Aftonbladet inficerede spillet en computer med virus. »Jeg spurgte for sjov mine kolleger, der havde leget med det: ’Hvad hvis vi bliver smittet?’ Jeg skrev et kort udkast om scenariet, men spørgsmålet blev ved at køre rundt i mit hoved, og det gik op for mig, at det kunne blive til en roman.« »Jeg klipper mellem parallelle forløb i højt tempo. Årsagen til, at jeg skriver sådan, er måske, at jeg elsker film.« En konkret inspirationskilde til Mona kommer fra litteraturen; i løbet af romanen står to desperate mænd, Söderquist og Mustaf, over for hinanden i Gazas ørken, en scene, der minder om et møde mellem to piger i franske Le Clézios roman Vandrestjerne. Sehlberg er en sulten læser, men tilbragte sin ungdom ved klaveret. Da han viste en forfatterkollega manuskriptet til Mona, spurgte hun, om han havde spillet musik. »Det gjorde mig glad. Jeg lægger selv bøger fra mig, hvis rytmen mangler.« Når Sehlberg har afsluttet andet bind af Mona, vil han i gang med en thriller, der tager afsæt i et par sætninger fra Dagens Nyheter, om en pige, der ikke turde flyve. »Der er inspiration at finde overalt,« siger han og og tilføjer: »Jeg vil gerne rejse rundt og promovere Mona og snakke på bogfestivaler, men det må ikke stjæle al tiden fra skrivningen. Deri ligger jo selve glæden for mig. At lære nye karakterer at kende.« Karakterernes eget liv Mona er ikke en detektivroman i den forstand, at et mord skal opklares. Det kommer tidligt frem, at Samir Mustaf står bag computervirussen, der bringer folk i koma. Den er et menneskes værk – Sehlberg har fravalgt at dæmonisere teknologien. »Jeg er mere interesseret i afhængigheden af teknologi, som kendetegner hospitaler og banker i dag og gør det israelske samfund så sårbart i bogen.« Men skildringen af katastrofen er sekundær sammenlignet med karaktertegningen for Sehlberg. »Det har været vigtigt for mig, at mine hovedpersoner ikke er rene helte og skurkeskikkelser. De er individer, der nærer frygt og forhåbninger.« Tvetydig er ikke mindst forskeren Eric Söderquist, som ifølge førstelæserne i Sehlbergs omgangskreds minder en smule om forfatteren selv (de bor i hvert fald i samme friserede kvarter i centrum af Stockholm). Söderquist jagter en antivirus til sin kone, men han har selv brugt hende som forsøgskanin og bragt hendes helbred i fare. »Eric bærer en del af ansvaret, og han kæmper med det. Han er en af de personer, jeg har savnet, når jeg ikke har skrevet. Det er et ensomt arbejde, og samtidig møder jeg mennesker inde i romanen. Når jeg først har et vist begreb om, hvem de er, gør de ting, jeg aldrig kunne have fundet på. Karakterernes eget liv svarer til det, der sker, når en skuespiller gestalter en rolle, så det overrasker instruktøren.« Spor af musikeren I Hollywood har produktionsselskabet New Regency købt filmrettighederne til Mona. Tilknyttet projektet er blandt andre Michael London, der producerede Milk og Sideways. Sehlberg har tillid til, at hans figurer bliver genkendelige på lærredet. Og han er bevidst om, at hans roman har en dramaturgi, der er i familie med spændingsfilmens sprog. [email protected] ØJESTEN af Jakob Melander Cool københavner krimi ... En sand fornøjelse at læse ... velkomponeret og godt gammeldags uhyggelig. – Berlingske Uforbeholden ros til sprog, puls og tempo. – Jyllands-Posten Jyllands-Posten Ekstra Bladet Berlingske Femina SE VIDEO OG LÆS UDDRAG 20 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 / Ude bedst v/Katrine Malthe Morgendis mod Normandiet Af Henrik Brun Hvad er det optimale sted for en forfatter at skrive sine romaner? Vi ringede til Lene Kaaberbøl på Kanaløerne for at høre om rejsens betydning for den kunstneriske proces NYHEDER FRA DEN DØDE I BARENTSHAVET SOHN af Monica Kristensen »Kriminalromanens snedronning.« VG PUMASOMMER af Merete Junker 15. marts udkommer tredje bind i den anmelderroste serie om reporteren Ketil Brandt. Af Torsten Petterson “Litteraturprofessoren og lyrikeren Torsten Petterson har skrevet en overmåde interessant, døduhyggelig og ganske anderledes og genrebrydende politikrimi” yyyy Politiken Mød Henrik Brun og Torsten Petterson på Kirmimessen i Horsens, 16.-17. marts Mød Monica Kristensen i Trykkeriet lørdag kl. 14.30 Udsigten fra Lene Kaaberbøls kontor. Foto: Lene Kaaberbøl – Kan du beskrive udsigten fra dit kontor? »Herfra har jeg havudsigt til tre sider. Jeg kan se ud på et langt stykke af klipper, græs, åbent landskab og forblæste træer. Lige nu er her stadig morgendis. Lige frem for mig ser jeg ud over havet mod Normandiets kyst og til højre mod Jersey.« – Hvad betyder det for din skriveproces at rejse et sted hen, hvor du er på fremmed grund? »Det opfrisker sanserne. Man ser landskabet og de mennesker, som bor i det anderledes – man får øje på sammenhængen mellem mennesker og miljø. Mine ophold i Provence og Skotland prægede mine historier om Skammerens datter. Grotterne, klipperne og det skotske landskab.« – Du skriver jo meget i fantasygenren. Hvad inspirerer dig mest i krimien – det realistiske eller fantasyelementet? »Handlingen skal gerne kunne ske i virkeligheden. Min nyeste krimi foregår i Frankrig i 1894; jeg har forsøgt at gøre den så historisk korrekt, som jeg kan. Der er den franske historie og lægevidenskaben beskrevet på den tid. Alligevel foregår min historie i en opdigtet by. Det giver en større skrivefrihed at skrive ud fra selvopfundne rammer.« – I fantasy bliver det onde altid besejret af det gode. Er din krimi lige så retfærdig? »Krimien som genre er mere kynisk end fantasy. Men der er stadig behov for retfærdighed. Jeg hører ikke til de mest hårdkogte krimiforfattere – når jeg skriver om en lille dreng, der bliver bortført, sørger jeg som regel for at redde ham igen. Samtidig er det også krimiens styrke, at den kan skrive om de mørke sider.« – Tror du, det er derfor, krimigenren er så populær? »Ja, jeg tror, krimigenren giver os en mulighed for at beskæftige os med frygten under kontrollerede rammer. Krimien er ligesom en tur i rutsjebanen. Man udsætter sig selv for farlige sving og høj fart – man oplever gyset men under sikre rammer. Man ville aldrig sætte sig ind i sin bil ude i den virkelige verden og køre lige så halsbrækkende.« – Hvilke krimier kan du selv lide at læse? »Af danske krimier kan jeg f.eks. rigtig godt lide Gretelise Holms, fordi de er så forskellige. Blandt de udenlandske holder jeg meget af Åsa Larsson, Johan Theorin og Kate Atkinson – hun kan noget med at opbygge karaktererne, faktisk så godt, at man undervejs næsten glemmer mysteriet.« – Hvorfor skal man vælge din krimi på hylden frem for alle de andre? »Karaktererne er i fokus, når jeg skriver. Det er væsentligt for mig, at de er levendegjort og ikke mindst, at de kan overraske mig. Og det gør de. Det håber jeg også, læserne vil opleve. Min krimi rammer ret bredt. Den har hele det mere faglige omkring medicinhistorien og er samtidig en ung piges udviklingshistorie. Derudover selvfølgelig spændingselementet blandet med en gotisk stemning. En rigtig god cocktail synes jeg.« [email protected] GOLDSTEIN »Bygdedyret, den norske pendant til Janteloven, viser kløer på grummeste vis i Pumasommer – grrrr … en fornøjelse at følge slagets gang.« Weekendavisen Af samme forfatter: Tvillingen af Volker Kutscher »Ikke kun eminent kriminallitteratur, men også et storslået portræt af Berlin i begyndelsen af 1930’erne« Echo Af samme forfatter: Den våde fisk Den stumme død SYV DAGE af Deon Meyer UDKOMMER 12. APRIL 2013 »Page-turner« The Times »Forrygende og socialt indigneret politiroman fra Cape Town.« VÆK af Mo Hayder yyyyy Bo Tao Michaelis, Politiken om Deon Meyers forrige bog Tretten timer Vinder af Edgar Poe prisen 2012 Lene Kaaberbøl • Hvor: Bor på Kanaløerne 130 • • • • • km syd for den engelske kyst Baggrund: F. 1960 i København. Cand.mag. i engelsk og dramaturgi fra Aarhus Universitet, 1985 Vandt Orlaprisen i 2012 Udgivelser: Debuterede med ’Den første bog om Tina og hestene’ i 1975. Har bl.a. udgivet ’Skammer’-serien og ’Vild heks’-serien, i hvilken den første bog hedder ’Vildheks: Ildprøven’. Har med Agnete Friis skrevet krimiserien om sygeplejersken Nina Borg. I 2010 kom første del af Kaaberbøls historiske krimi ‘Kadaverdoktoren’ Aktuel: Anden del af ’Kadaverdoktor’-serien, ’Det levende kød’, udkommer 8. marts på Modtryk Anbefaler: Krimier af Gretelise Holm og Kate Atkinson »Mo Hayder hæver baren højt, når det gælder krimifiktionen, og hun har gjort det igen med denne kloge, nervepirrende page-turner thriller« Sunday Express DEN TREDJE ANTIKRIST af Mario Reading UDKOMMER 17. MAJ 2013 Af samme forfatter: Ritualer Hud Besøg forlagets stand på Krimimessen Kriminelt lave messepriser på alle bøger »Blændende godt skrevet. Der er fart og spænding over feltet fra start og indtil sidste side er vendt.« KrimiCirklen om Mario Readings forrige bog Maya Kodekset Læs mere på www.sohn.dk 22 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 23 SÅ VENTER VI BLOT PÅ FORÅRET ...... / Interview Mo Hayder Foto: Margaret Lister Af Line Rasmussen M ’Åh Gud, jeg er ved at skrive en krimi’ Sidste år modtog engelske Mo Hayder Edgar-prisen for bedste krimi. De udenlandske anmeldere brugte ord som ‘intelligent, intens og pirrende’ om bogen ‘Væk’, der handler om børn, der forsvinder o Hayder nærmer sig ti bogudgivelser, har vundet Edgarprisen og høstet anerkendelse i både hjemlandet Storbritannien og rundt omkring i verden for sine skudsikre, plotdrevne fortællinger om politikommisæren Jack Caffery, der opklarer forbrydelser i den sydengelske by Bristol. I Danmark har hun endnu til gode at slå markant igennem. Måske bliver hendes aktuelle prisvindende krimi Væk – en historie om et harmløst biltyveri, der ender som en beskidt sag om bortførelse af børn – den, der rammer et bredt dansk publikum. Mo Hayders vicekriminalkommissær Jack Caffery, som forfatteren selv beskriver som »et tynget, ensomt menneske med et stort problem fra fortiden, der måske bliver løst om fem bøger« kommer på en særdeles ubehagelig opgave, der minder om hans eget livs traume: Da Jack var barn, blev hans bror bortført og aldrig fundet. I Væk skydes plottet i gang med Martha på 11 år, der sidder på bagsædet af en bil, mens hendes mor pakker bagagerummet. En mand med julemandsmaske slår moren ned og snupper bilen. I første omgang tror politiet, at tyven nok skal sætte pigen af et sted i nærheden. Det gør han ikke. Han bortfører flere børn. Og skaber uro i Bristol, fordi han fermt manipulerer med politiet, som om han ved lige lovlig meget om deres interne forhold. Under opklaringsarbejdet kommer man tæt på byens familier – de velfungerende såvel som de dysfunktionelle. Må skrive for at dø tilfreds Ifølge Mo Hayder har Edgar-prisen åbnet døre i udlandet: »I Japan droppede de engang mit forfatterskab, fordi de fandt min bog Tokyo anstødelig, men efter prisen tog de mig til nåde. Og salget i USA er skyhøjt for tiden, så prisen har helt sikkert gavnet min internationale profil.« Mo Hayder har været vidt omkring inden hun slog sig på litteraturen, og det var egentlig aldrig planen, at hun skulle skrive krimier. »Da jeg var i midten af 30’erne tænkte jeg: ’jeg må skrive noget, jeg kan ikke dø tilfreds uden at have skrevet noget’. Så jeg begyndte at skrive alt muligt forskelligt. Og i det, jeg skrev, var der altid nogle, der døde – som regel på en ret grusom måde. En morgen vågnede jeg op – det var et chok for systemet – og tænkte: ’Åh gud, jeg er ved at skrive en krimi’. Og jeg havde ingen ide om, hvordan man skrev sådan en. I min barndom var krimier underlødig læsning, så jeg havde aldrig læst en krimi. Jeg læste nogle stykker, men først da jeg tog mig sammen til at tale med politifolk og patologer, åbnede krimiverdenen sig for mig.« – Er der en rød tråd i dine bøger? »Døden. Det lyder som en selv- følge, men ikke alle krimier handler om døden. Ofte er der et mord, men hvor mange andre forfattere ønsker at undersøge samfundet, så fokuserer jeg på temaer som døden og livet og på, hvor tæt forbundne de er. Døden er altid en del af livet og omvendt.« – I dine bøger bliver ofrene udsat for organsalg, bortførelse og pædofili. Hvordan vælger du dine forbrydelser? »Det lyder skørt, men forbrydelserne kommer til mig. Jeg vågner og tænker: ’Sådan skal det være’. Men før det kan forbrydelserne have ændret sig meget undervejs. Jeg har troet, at jeg havde styr på det, men så opdager jeg, at forbrydelsen ikke matcher bogens tema. Men med Væk vidste jeg fra begyndelsen, hvad forbrydelsen skulle være, så den har været lettere at skrive.« Børn og barsk research – I ‘Væk’ skriver du om et emne, der må være et af de sværeste at beskæftige sig med som krimiforfatter, nemlig børn. Hvordan kan du det? »Lige før jeg fik min datter, skrev jeg om børn, der blev mishandlet. Flere har siden sagt til mig, at den bog ville du ikke kunne skrive nu, hvor du er blevet mor, men faktisk ville jeg gerne genskrive den nu, hvor jeg har mere indsigt. Researchfasen kan være barsk, og det er selvfølgelig svært at skrive, men ikke af følelsesmissæge årsager.« – Hvad med researcharbejdet generelt – støder man som krimiforfatter ikke på lidt for mange grusomheder undervejs? »Jeg har skrevet så meget, set så meget og hørt så meget om forfærdelige forbrydelser, så der er ikke meget, som kan chokere mig længere. Men man skal aldrig sige aldrig. I forbindelse med Væk talte jeg med en politimand, der havde haft en sag om en lille dreng, der var blevet kidnappet, voldtaget og myrdet. Hans krop var blevet skåret i stykker og begravet. Det var frygteligt, for morderen havde efterfølgende fortalt, at det sidste drengen havde sagt var: ’Nu dræber du mig, ikke?’ Og det gjorde han jo. Så en gang imellem er der stadig noget, der chokerer mig. Men jeg har en datter, så jeg bliver nødt til bremse tankerne, ellers bliver jeg skør.« – Anmelderne har bl.a. rost dine bøger for at være troværdige ud i politiarbejdet. Det virker, som om du er en grundig researcher? »Nej, min research er ikke altid gennemført – historien kommer i første række. Man må ikke blive slave af sin research, men jeg prøver at tale med de rigtige mennesker. Jeg forstår ikke altid, hvorfor de vil tale med mig, men måske får de på en eller anden måde også noget ud af det – på samme måde som jeg får noget ud af at skrive. At skrive giver livet et mønster og en betydning, og måske får de, jeg interviewer, en følelse af, at deres arbejde giver mening, når de fortæller om det.« At forsvinde på godt og ondt – Forfattere skriver ud fra forskellige agendaer. Hvad med dig, skriver du for at underholde dine læsere eller for at skabe debat? »For mig er læsning eskapisme. Jeg skriver for dem, der gerne vil forsvinde. Nogle forfattere har det på en anden måde, de føler, at deres arbejde er at lære fra sig og at opdrage. Hvis jeg kan få folk til at reflektere over et emne, er det godt, men det er en biting. Mit hovedmål er at give folk en mulighed for at forsvinde.« – Hvad gør du selv for at forsvinde? »Jeg rejser, ser film og går lange ture, men for at være ærlig er det hårdt arbejde at være mor og at skrive, så jeg har ikke særlig meget fritid. Og af samme grund elsker jeg deadlines, jeg venter gerne til sidste øjeblik, og så arbejder jeg 16 timer om dagen i flere uger for at blive færdig. Jeg har lige færdiggjort efterfølgeren til Væk.« ’Væk’ udkommer på Forlaget Sohn 8. marts 2013. Fortsættelsen ’Puppets’ udkommer på engelsk i 2014 [email protected] Bestil havemøbler nu ............ og vær klar når foråret kommer 1600,1585,- 4170,- 515,- 2700,- 3135,- Mo Hayder • f. 1962, bor i Sydengland med sin 11-årige datter • Gik ud af skolen som 15-årig, har arbejdet som bartender, • • • • sikkerhedsvagt og engelsklærer. MA i film og creative writing Debuterede med ’Birdman’, 2000. Nogle anmeldere fandt krimien for voldelig, men bogen blev en international bestseller Fire af Hayders otte bøger er oversat til dansk: ’Tokyo’, 2006, Modtryk. ’Ritualer’, 2011, Sohn. ’Hud’, 2012, Sohn. ’Væk’, 2013, Sohn Vicekriminalkommisæren Jack Caffery er hovedpersonen i de fleste af Mo Hayders bøger. Fælles for bøgerne om den plagede politikommisær Jack Caffery er, at de kan læses uafhængigt af hinanden, og alle foregår i Bristol og omegn, hvor forfatteren også bor, skriver, udtænker sine plot og begår sine fiktive forbrydelser Edgar-prisen Hvert år uddeler Mystery Writers of America prisen opkaldt efter Edgar Allan Poe. Bl.a Steve Hamilton, John le Carré og Sjöwall & Wahlöö har tidligere modtaget prisen for bedste krimi. Edgar Allan Poe betragtes i Vesten som krimigenrens stamfader, fordi han i 1841 skabte litteraturens første detektiv, nemlig C. Auguste Dupin i novellen ’Dobbeltmordet’ 450 m2 udstilling i et væld af farver og idéer FICK www.fick-co.com Gl.Kongevej 148, 1850 Frederiksberg 33 22 16 57 Man-Tors. 11-17.30 Fre. 11-18 - Lør. 10 -15 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 MVYMH[[LY^LI / Forhør Vibeke Johansen v/Anne Vindum ’De var nær ikke sluppet ud ...’ Collage: iBureauet KLOKKEN ER 13.01, FORHØRET BEGYNDER. Til stede er undertegnede og Vibeke Johansen, der er under mistanke for at have været involveret i en lang række krimirelaterede aktiviteter i Horsens Fængsel. FORHØRER: – Hvor og hvornår fostrede du ideen om en krimimesse? Kom tæt på forfatterne Mød de lysende talenter, de store læsermagneter og de uomgængelige klassikere. er også stor opbakning fra en lang række 7. klasser i Horsens, som skal arbejde med krimien på mange forskellige måder.« FORHØRER: – Det begyndte med et udelukkende trygt, dansk perspektiv. Nu er grænserne vidt åbne, og det flyder ind fra hele verden med krimiaktører. Hvordan vil du forsvare det? ANKLAGEDE: »Ideen kom efter en temadag om den nordiske kriminalroman i 2001. Det var en stor succes, og vi blev opfordret til at fortsætte med arrangementer om kriminalromanen. Krimien har altid været populær, men i begyndelsen af forrige årti blomstrede genren op.« ANKLAGEDE: »Det er primært forlagene, der inviterer deres aktuelle udenlandske forfattere, og de synes heldigvis, at det er en god idé at komme her. Der er flere udenlandske forfattere, der vender tilbage, og en forfatter som Gunnar Staalesen, der var med allerførste år, er med igen i år.« FORHØRER: – Hvem var dine medsammensvorne? FORHØRER: – Du er idekvinde bag og programansvarlig på Krimimessen. Har du tænkt dig at fortsætte? ANKLAGEDE: »I første omgang måtte min mand lægge øre til al min snak om en krimimesse over et par glas rødvin i sommerhuset. Senere talte jeg med en kollega om det og med min daværende chef på Horsens Bibliotek. Kulturchef Henning Nørbæk og de lokale boghandlere Helle og Allan Nancke blev involveret, og vi kontaktede Bo Tao Michaëlis, som anbefalede os at tage kontakt til de jyske forlag Klim, Modtryk og Hovedland. Det prøvede vi, og de var med på den.« FORHØRER: – Messen foregår i et fængsel – ser du det som en genistreg at lave en forbrydelse i et fængsel? På forfatterweb kan du gå på opdagelse i over 500 portrætter af danske og udenlandske forfattere. Du kan høre om deres liv og opvækst eller dykke ned i beskrivelsen af et bestemt værk. ANKLAGEDE: »Ikke i al evighed. Alene dåbsattesten gør jo noget. Men det er et sjovt og indholdsrigt stykke arbejde, så jeg stopper ikke lige med det samme.« FORHØRER: – Messen har 12 år på bagen og har siden det første års spæde program udviklet sig eksplosivt. Hvilke planer har du for messen fremover? Kan det ikke blive for stort? Rapport Gerningssted: Horsens Fængsel Gerningstidspunkt: 16. og 17. marts 2013 samt flere foregående tilfælde Gerning/hændelse: Årligt tilbagevendende krimirelaterede aktiviteter i Horsens og omegn Forhører: Anne Vindum Vidner: Krimifans i tusindtal Mistænkte: Vibeke Johansen Signalement: 56-årig bibliotekar på Horsens Bibliotek og idekvinde bag Krimimessen i Horsens. Dybt infiltreret i krimimiljøet nationalt og internationalt. Kender alle aktører i branchen ANKLAGEDE: »De færreste har lige et fængsel til rådighed, så hvad det angår, er der vist ikke mange, der kan true os. De første par år afholdt vi messen i Horsens Ny Teater, og det var lidt op ad bakke. I 2007 fik vi mulighed for at flytte messen til Horsens Fængsel og det har været skelsættende.« »Der kom langt større publikum til, og opbakningen udvidede sig fra jyske til også københavnske forlag. Det betyder meget for forlagene, at messen afholdes i et fængsel, da det kan tiltrække flere af de store forfattere, som måske ikke ellers ville prioritere at komme til så lille et sprogområde som det danske. Pressen er også glade for det, da der er gode billeder i fængslet. Der er mange både besøgende og forfattere, der er blevet fotograferet bag tremmer.« ANKLAGEDE: »Et af de første år gik Pia Andersen, der er arrangementsansvarlig, rundt for at sikre sig, at alle var kommet ud efter messen, og der fandt hun faktisk nogen, der gik rundt på en afdeling. De var nær ikke sluppet ud før næste dag.« FORHØRER: – Hvordan sikrer I jer, at alle kommer ud, når messen er slut? Er der nogen, der forsætligt har gemt sig i en celle? FORHØRER: – Krimimessen henvender sig åbenlyst og direkte til børn. Er det ikke uforsvarligt at drage unge uskyldige mennesker ind i denne vanedannende og fascinerende verden? ANKLAGEDE: »Ja, man siger jo, at hvis ikke man er kriminel i forvejen, så kan man da blive det, når man kommer i fængsel. Mange begynder deres krimilæsning og begejstring for genren i de tidlige år, og der er efterhånden en masse god krimi, spænding og gys for børn. Vi forsøger at gøre det med humor. Der ANKLAGEDE: »Vi vil gerne udvikle os, men har ikke ambitioner om at blive så store som Bogforum i Bella Centeret. 5-6000 besøgende er fint og passer til lokaliteterne. Vi holder øje med, hvad der sker i genren, og kan se, at den bevæger sig mod spænding. Vi kalder messen ’Nordeuropas største festival for krimi og spænding’ for at vise, at programmet spænder vidt.« FORHØRER: – Hvad er din egen baggrund inden for krimiområdet? ANKLAGEDE: »Som barn læste jeg mange krimier, bl.a. De 5 og Kim-bøgerne. Jeg var barn i en læsende og blandt kvinderne krimilæsende familie, så når vi var i sommerhus, kunne jeg høre alle de voksne sidde og snakke om den sidste nye Agatha Christie-krimi, de havde læst, og jeg tænkte: ’Det var da noget mærkeligt noget at sidde og tale om.’ Siden da har jeg kastet mig over genren og læst mange krimier. Og jeg vender altid tilbage til Agatha Christie.« Vaneforbryderen Vibeke Johansen vil være at finde på Krimimessen 16.-17. marts 2013 i Horsens Statsfængsel SPRINGFLOD af CILLA & ROLF BÖRJLIND – forfatterne bag tv-serien BECK Hver måned præsenteres de forfattere, der bliver læst i DR’s Læseklubber. Besøg forfatterweb.dk på biblioteket eller hjemmefra. 27 Krimiunderholdning af overraskende høj kvalitet … kulminerer som en tivoliraket i et nattefyrværkeri på den skandinaviske himmel. – Politiken Overbevisende svensk thrillerdebut … en meget velfortalt og engagerende historie. – Jyllands-Posten SE VIDEO 28 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 29 / Interview Gillian Flynn Gillian Flynn mener, at der mangler usympatiske kvindelige karakterer i fiktionen. ’Usympatiske mandlige karakterer er der masser af. De har af en eller anden grund mere ret til at være ubehagelige,’ siger hun. Foto: Corbis/Polfoto/Anne Ryan Fra myrebøddel til krimiforfatter I USA har Gillian Flynns ægteskabskrimi ’Gone Girl’ blæst både krimikritikere og -entusiaster omkuld, mens hun herhjemme endnu er relativt ukendt. Information har fanget Flynn i telefonen fra Chicago til en snak om hendes foruroligende fortid, kønnede kæpheste og gennembrudsromanen Af Ester Skibsted Holm H un har bambiøjne og det der naturlige all-American look, man kender fra Kellogs Cornflakes-reklamer; Amerikas nye krimitalent Gillian Flynn ligner ikke en kvinde, der kender mørket. Måske netop derfor føler hun behov for at understrege på sin hjemmeside, at hun ikke var en sød lille pige som barn. Tværtimod fandt hun sadistisk nydelse i at lamme forsvarsløse myrer og servere dem for onde edderkopper. Dømmer man forfatterinden på hendes yderst indtagende portræt på bogomslaget, er det scenarie ualmindeligt svært at forestille sig. Åbner man hendes store gennembrudsroman Gone Girl, begynder tingene imidlertid at falde på plads – gradvist og grufuldt. Ud af forfatterskabet Romanen, der sendte Flynn til tops på de amerikanske bestsellerlister og fik kritikere til at gyse frydefuldt i kor, handler om et smukt og på papiret perfekt ægtepar af den kreative klasse: Amy og Nick Dunne. Men skinnet viser sig, som det jo ofte er tilfældet, at bedrage. Bag powerparret og deres filmiske forelskelse gemmer sig et usundt, men velkendt magtspil mellem mand og kvinde og en væg af bitterhed så tyk, at man ville kunne skære skiver af den. På parrets femte bryllupsdag forsvinder Amy sporløst. Læseren efterlades, ligesom politiet, med henholdsvis den utro Nicks hullede førstepersonsskildringer af begivenhederne og Amys detaljerede dagbogsnotater fra deres første fortryllende møde og op til hendes mystiske forsvinden. Gillian Flynn er ekspert i at lege med overflader og vildlede læseren i alle tænkelige retninger, men mest af alt er hun en forfatter med stor forståelse for, nysgerrighed efter og fascination af menneskers mørke sider. Da hun i sin tid uddannede sig til journalist, ville hun være kriminalreporter. Det skulle dog vise sig at være en tand for barskt for en ung Gillian Flynn • F. 1971, Kansas City, Missouri, bosat i Chicago • MA i journalistik fra Northwestern University • Gift med Brett Nolan, som hun har en søn med • Debutroman: ‘Skarpe genstande’, Jentas, 2007 (‘Sharp Objects’, 2006) • Gennembrudsroman: ‘Kvinden der forsvandt’, Gads Forlag, 28. maj 2013 (oversat fra ‘Gone Girl’, 2012). Nomineret til Edgar-prisen 2013 • Yndlingsforfattere: Margaret Atwood, Charles Dickens og Joyce Carol Oates • Hobby: Er en kæmpe filmnørd • Yndlings tv-serie: ’The Wire’ • Kæledyr: En stor sort kat ved navn Roy pige fra en Kansas City-kernefamilie. I stedet kastede Flynn sig over fiktionen som film- og tv-skribent for Entertainment Weekly. Det var mens hun arbejdede her, at hun omsatte sin fortid som myrerebøddel til at pine og aflive fiktive karakterer i smug. Ved siden af sit fuldtidsjob skrev hun to romaner, der begge blev modtaget ganske pænt af dagspressen. Det var dog først med Gone Girl – hendes første udgivelse, efter at recessionen åd hendes journalistjob og tvang hende til at springe ud som fuldtidsforfatter – at hun for alvor slog benene væk under både anmeldere og læsere. Med flere uger i toppen af de amerikanske bestsellerlister, anmelderroser over hele linjen, en aftale med Hollywood og en nominering til Edgar-prisen er Gillian Flynn i den grad trådt i karakter som krimiforfatter. Gennem telefonlinjen fra det kolde Chicago flyder en overraskende dyb stemme, og hendes tørre velvillige latter lyder næsten mistænkeligt varm og beroligende. Men de døde myrers spøgelser kribler stadig i mit hoved, og jeg kan ikke lade være med at spørge, hvorfor hun gjorde det. Myten om den gode pige »Jeg tror, at børn er mere blodtørstige, end vi regner med. Måske er det fornemmelsen af kontrol? Når man er barn, er der så mange ting, der er uden for ens kontrol, at det nok tilfredsstillede et behov i mig. Jeg var ikke noget ondt barn, men jeg kunne godt lide den der rovdyr efter bytte-leg. Det tror jeg, de fleste børn kan. Jeg kender mange små børn, der elsker at se naturprogrammer med hajer, der flår og fortærer sæler. De kan godt lide at spekulere i, hvilke dyr der æder hinanden og hvorfor, og er fra en tidlig alder meget optagede af magtstrukturer. Det er en stor del af at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Heldigvis voksede jeg fra det med myrerne,« siger Flynn og griner en anelse skyldbetynget. – Men at dømme ud fra dit valg af litteraturgenre kan du stadig identificere dig med denne side af barnet og mennesket i det hele taget? »Helt bestemt! Gone Girl handler om magtspillet i et forhold og om, hvem der er bytte, og hvem der er rovdyr. I dette særligt giftige ægteskab er de begge meget optaget af, hvem der ender som vinder. Og det er grunden til at deres ægteskab er blevet så, ja, besværligt. Mine bøger handler meget om, hvem der egentlig har magten. Det har altid interesseret mig, hvordan forskellige magtforhold ofte resulterer i vold.« – Hvorfor er det vigtigt for dig, at dine læsere kender til din egen fortid som myrebøddel? »For mig er det spørgsmål om køn. Hvis en mandlig forfatter skrev, at han gjorde den slags som barn, ville folk tænke: ’Det er bare drenge- streger.’ Men de fleste piger er heller ikke bare søde. Det, synes jeg, er vigtigt at fremhæve. Måske viser kvinders mørke, vold og vrede sig på lidt andre måder, men det er stadig en meget potent ting. Hvis kvinder betragtes som naturligt omsorgsfulde, moderlige og venlige væsener, så berøver det os noget af vores menneskelighed: Vores venlighed bliver ikke set som et resultat af, at vi faktisk prøver eller anstrenger os. Det betragtes nærmest som vores naturlige tilstand, og det synes jeg, er en farlig og uretfærdig antagelse. Det er derfor, jeg er så interesseret i at fremskrive kvindelige karakterer, som er komplicerede, og som omfatter hele skalaen fra kvinder, der kæmper for at gøre det rigtige på trods af deres mørke sider, over kvindefigurer, som er ucharmerende og svære at sympatisere med, til deciderede sociopater.« »Der mangler usympatiske kvindelige karakterer i fiktionen! Usympatiske mandlige karakterer er der masser af. De har af en eller anden grund mere ret til at være ubehagelige, det gør dem kun mere interes- sante og komplekse. Men der skal også være den store variation blandt de kvindelige karakterer.« – Så det er næsten et kvindefrigørende projekt, du har gang i? »Det er ikke et decideret korstog, men jeg er helt sikkert meget opmærksom på det. Jeg kan godt lide at gøre lidt modstand. Og det er sjovt at se folks reaktioner på det. Nogle læsere er meget glade og taknemmelige for, at jeg viser de sider af kvinder, som de sagtens kan genkende, mens andre bestemt ikke kan lide det. Nogle mennesker vil bare have en helt, som de kan heppe på. Jeg synes, det er sjovt at fratage folk den mulighed. De fleste af mine yndlingsbøger handler om ucharmerende og usympatiske mennesker fyldt med fejl. For mig er det meget mere interessant end at læse om personer, der er bedre mennesker end jeg selv.« Psykopaten indeni – Hvorfra kommer trangen til at eksponere menneskets ubehagelige sider? »For mig er det en måde at finde mening i uhyrlige hændelser. Jeg voksede selv op i et meget trygt hjem, men fra en tidlig alder var jeg meget opmærksom på alt det onde, der kunne ske, og forsøgte at regne ud, hvorfor det skete.« »Jeg tror, at folk kan have to forskellige reaktioner på vold: Enten vil du vide mere og analysere volden og forsøge at regne ud, hvorfor den opstår, eller også vil du slet ikke vide noget, fordi det gør dig ubehageligt til mode. Jeg bliver mere nervøs af ikke at tænke på det, end af at gå ind i ubehagelighederne og forsøge at gennemskue dem. Jeg tror, at man kan finde en eller anden sær, ubehagelig mening i selv de værste menneskers handlinger, hvis man følger sporet et stykke tilbage. Det har altid interesseret mig: det punkt i historien, hvor nogen eller noget måske kunne have forhindret tragedien.« – I ’Gone Girl’ giver du læseren et detaljeret indblik i en psykopats tankegang. Hvordan forbereder du dig på at portrættere sådan et menneske? »Det er bare min egen forskruede fantasi. Jeg researcher meget lidt på psykologien bag. Min baggrund som journalist gør, at hvis jeg får samlet en vis mængde fakta, vil jeg føle mig for forpligtet og begrænset af dem. I stedet skriver jeg, hvad jeg umiddelbart forestiller mig, at denne person ville gøre og føle. Først når jeg er færdig med det, foretager jeg en smule research og tjekker, at det ikke er for langt ude. For mig er målet, at det føles virkeligt – det er vigtigere, end at det er virkeligt.« – Finder du inspiration i dig selv og din fortid som myrebøddel, når du skal fremskrive ekstreme karakterer? Hehe ... min mand var meget bange efter at have læst bogen ... forhåbentlig identificerer du dig ikke for meget med sociopaten, men du skal helst kunne se en smule af dig selv i karakteren Gillian Flynn, forfatter »Hehe ... min mand var meget bange efter at have læst bogen ... Men svaret er ja. Jeg vil have, at mine onde figurer skal føles ægte. Jeg har aldrig været interesseret i den slags bøger, der har en psykopatisk hovedperson i centrum, som man aldrig kommer til at forstå. Jeg vil hellere skildre sociopaten, der kunne være din nabo.» »Forhåbentlig identificerer du dig ikke for meget, men du skal helst kunne se en smule af dig selv i karakteren. Det tror jeg, er grunden til, at Gone Girl har klaret sig så godt i USA. Hovedpersonerne er karakterer, som de fleste kan identificere sig med – i hvert fald til en vis grænse.« – Siger du, at vi alle har en lille sociopat gemt indeni? »Det er jeg helt sikker på, at vi har. De fleste af os kæmper med den del, som egentlig bare vil det, der er bedst og lettest for os selv. Men de fleste af os er heldigvis også i stand til at slå bremserne i, når det er nødvendigt.« Krimiforfatter ved et uheld I ’Gone Girl’ udspiller krimiplottet sig inden for rammerne af et dysfunktio- nelt ægteskab mellem hr. og fru Perfekt fra den kreative klasse. Hvorfor netop denne kontekst? »Jeg ville gerne se mørket bag powerparret og finde ud af, hvad der kommer ud af det, når to mennesker, som begge er vant til at have succes og magt, kaster sig over hinanden. Jeg har gjort dem begge til professionelle forfattere, fordi jeg ville vise, hvordan vi alle er forfattere til vores egen livshistorie. Som forfattere er de to hovedpersoner samtidig i stand til mere bevidst at iscenesætte fortællingen om sig selv. Det gav mig større mulighed for at lege med deres selvfremstilling.« – Er det vigtigt for dig, at dine romaner når længere end til det typiske krimisegment? »Meget! Ingen af mine tre romaner har været rene krimier. Jeg kan godt lide krimier, men jeg ønsker, at mine romaner fremstår mere litterære, end genren antages at være. De skal have følelsesmæssig dybde, stærke karakterer og fremskrive en verden, der virker virkelig, samtidig med at de reflekterer over den verden, vi lever i. Mine bøger starter altid med et karakterstudie. Jeg kender aldrig plottet eller slutningen på forhånd. Jeg bruger egentlig krimiplottet og mysteriet til at føre læseren gennem et studie af forskellige karakterer eller steder. Jeg endte egentlig i krimigenren, fordi mysteriet viste sig at være et nyttigt redskab at binde det op på – mysteriet giver mig disciplin til at få karakterstudiet til at bevæge sig fremad frem for i cirkler. Man kan sige, at det næsten var ved et uheld, at min første roman blev en krimi.« [email protected] 30 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 SIMON TOYNE / Konkurrence RUIN-TRILOGIEN Lørdag 14:40 i Vesthallen i samtale med Henrik Palle Søndag 10:30 i Trykkeriet i samtale med Jakob Levinsen Ruin-trilogien er en hæsblæsende og højspændt konspirations blockbusterthriller. v/Anne Vindum Den store krimiquiz Krimi og spænding fra L&R BEDSTE DANSKE KRIMI 2012 UDKOMMER D. 13/3 Det danske krimiakademi 13 rigtige. Test din viden om krimier, forfattere og andet småkriminelt. Svarene kan man læse sig til rundtomkring i magasintillægget. 1. Inspiration kan komme på mange mærkelige tidspunkter. Hvornår får forfatteren Robert Zola Christensen sine gode ideer? Videnskabsjournalisten Thea Vind er tilbage i en dramatisk historie om magtmisbrug, jalousi og blodig hævn. 2. Krimimessen i Horsens er efterhånden en institution inden for krimimiljøet. Hvornår blev ideen født? RUIN-TRILOGIEN #2 3. Finn Hansen er stifter af Krimi-cirklen og en mildest talt entusiastisk krimilæser. Hvor mange bind tæller hans bogsamling? Birgitte Bartholdy har skrevet en psykologisk thriller, der uden glamour skildrer livet i det kriseramte velhavermiljø ved Strandvejen. 4. MØD FORFATTEREN PÅ KRIMIMESSEN ”...et lille mesterværk” bogsyn.dk I Jens Lapidus’ novelle ’Mor prøvede’ er Sergio og Javier på besøg i fængslet for at besøge deres ven Jorge. Hvad drikker Sergio, mens de venter? 5. Lene Kaaberbøl rejser ofte ud i verden, når hun skal skrive. Hvor opholder hun sig lige nu? 6 . Det aarhusianske forlag Klim har stor succes med både krimier og andre genrer. Hvilket andet forlag udspringer de af? 7. Krimien er ikke kun en vestlig genre. I Kina har krimien eksisteret i mundtligt format i hundredvis af år, men hvor langt tilbage i tid? 8. Den amerikanske krimiforfatter Gillian Flynn er uddannet ”En fremragende politiroman.” POLITIKEN ”Michael Katz Krefelds nye krimi er ikke på internationalt niveau, den er bedre … der sættes ganske enkelt ikke en fod forkert i denne vellykkede politiske thriller.” WEEKENDAVISEN journalist. Hvad var hendes drømmejob, da hun begyndte sin uddannelse? POLITIKEN 9. Den svenske it-iværksætter Dan Sehlberg er et stort kriminavn både i hjemlandet og internationalt. Hvor mange bøger har han udgivet? ”Romanen er godt doseret, der er spændingselementer som små bump undervejs, alt imens undergangsstemningen tager til i styrke.” 10. Engelske Mo Hayder har for nylig vundet den prestigefyld- te Edgar-pris for romanen ’Væk’. Før hun fik prisen, var hun ikke velkommen – i hvilket land og på grund af hvilken bog? 11. Liz Jensen har netop udgivet sin tredje roman på dansk. Hvad er originaltitlen på hendes debutroman? Sharon Crane afsoner en behandlingsdom for mordet på sin mands elskerinde, men Sharon stikker af da det går op for hende, at intet er, som det ser ud. FYENS STIFTSTIDENDE 12. Hvor befandt den debuterende forfatter Per Eidseth Han- sen sig, da han begyndte at spekulere på, hvad der egentlig gemte sig bag alle de ansigter, han var omgivet af? Trilogien er solgt til 30 lande 13. Hvem spiller hovedrollen som Paul Kersey i Michael WinMetroXpress krimifan.dk ners ‘En mand ser rødt’ fra 1974? Send dine svar til: [email protected] senest 29. april RUIN-TRILOGIEN #1 2013. Vinderen offentliggøres i tillægget Bøger fredag d. 3. maj – der trækkes lod om en bogpakke fra Klim blandt dem, der har flest rigtige svar. Bogpakken indeholder: ’I en anden mands grav’ af Ian Ran- J E NTAS kin; ’Af jord er du kommet’ af Chris Tvedt; ’Tysk mesterskab’ af Birkefeld og Hachmeister ”Den holder hele vejen igennem” KRIMIFAN.DK ”Formen fungerer fremragende. Historien kommer under huden i en sådan grad, at jeg kan mærke fortællerens hastige pulsslag og kuldegysninger i de mørke lofter og fugtige kældre.” ”Plottet er nemlig originalt, enigmatisk og labyrintisk, ganske interessant.” POLITIKEN lindhardtogringhof.dk | facebook.com/gerningsstedet FYENS STIFTSTIDENDE 3. OPLAG 32 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 / Ildsjæl Inger Kristensen Velkomsttilbud fra gyldendals Fra klassekamp til kvalitetslitteratur Bogklub Inger Kristensen indledte sin forlagskarriere med som frivillig at sende bøger ud til medlemmer af Socialistisk Bogklub. I dag er hun salgschef for forlaget Klim, der står bag bl.a. Haruki Murakami, James Ellroy og Ian Rankin ham opstod, som mange andre litterære bekendtskaber, ved Klims kontakt til forlag rundtom i verden. »Det var en norsk forlægger på forlaget Pax, som kom og sagde, at vi simpelthen måtte lave bøger med Murakami. Der var ingen andre i Danmark, der var interesserede, så vi fik rettighederne for en slik.« De første Murakami-bøger blev ikke solgt i ret store oplag, men med Trækopfuglens krønike blev Murakami en kolossal succes. Af Mathias Koch Stræde P å Ny Tjørnegade 19 i den nordlige ende af Aarhus har en villa siden begyndelsen af 1990’erne dannet rammen om forlaget – og det tidligere arbejdskollektiv – Klim. I haven står et blåt bord, som ikke er langt fra at ende sine dage som udtjent møbel. Indtil for nylig stod det indenfor i varmen på første sal, hvor det har været centrum for utallige af forlagsredaktionens diskussioner. Der er kulturhistorie i det gamle bord, som også gjorde tjeneste på forlagets fødested på Nørre Allé i midten af Aarhus. Her udsprang Klim i 1984 af Forlaget Modtryk og Socialistisk Bogklub. Bruddet kom, efter at Inger Kristensen og et par andre ragede uklar med Modtryks »junta«, som hun kalder den ledelse, der dengang ville have hende og den skønlitterære redaktion til at lave bøger, der var »det rene trivi-pis«. Denne underlødige genre »Vi synes, vi blev presset til at sende bøger ud i Socialistisk Bogklub, som vi ikke brød os om,« fortæller Inger Kristensen. »Vi sad med nogle socialistiske klassikere, som vi synes var meget federe, men vi blev pisket på plads og havde kæmpe kriser. Vi arbejdede næsten alle sammen som aktivister uden løn, så vi tænkte, at skulle vi arbejde gratis, kunne vi gøre det i vores eget regi,« siger Inger Kristensen, der dengang arbejdede frivilligt ved siden af studierne, men i dag er salgschef for Klim. Krimien fik hurtigt en plads på hylden hos Klim, fordi den ramte ind i det politiske felt, som forlaget den gang beskæftigede sig med. »Vi opfattede genren som samfundskritisk – mange af de krimier, vi læste på det tidspunkt, var meget langt fra Bill og Ben. De var ofte skrevet af forfattere, der så tingene i en større sammenhæng. Ofte sad de største forbrydere på samfundets top.« Og det nye forlag kom godt fra start, ikke mindst takket være de tro- Fusionskrimierne kommer Foto: Sigrid Nygaard faste medlemmer af bogklubberne – især krimibogklubben, hvor medlemmerne i årevis købte alle de tilbudte titler. Og bibliotekerne, »som dengang købte helt anderledes pænt ind af vores krimier,« sukker Inger Kristensen, »selv om de fik ballade af ‘kultureliten’ for at købe denne underlødige genre ind til deres lånere.« Men forretningsdelen var absolut ikke det afgørende for gruppen omkring Klim. »Vi var ikke ret gode til at markedsføre bøgerne for at sige det mildt,« griner Inger Kristensen. »Vi tænkte mere på vores bøger som opdragende i ordets bedste forstand. Socialistisk Bogklub var opstået ud fra en tanke om, at bøgerne skulle kunne stå på de store arbejdspladser, og arbejderne skulle gå hen og læse dem i deres pauser, inden de blev fløjtet ud til maskinerne igen. Det var lidt som den russiske Proletkult, hvor kulturen skulle ud af fimsen, ud af bourgeoisiet og ud af de dannedes rækker og i stedet ind på arbejdspladserne. Det var fandme opdragelse af arbejder- 33 klassen,« siger hun og griner. For nylig måtte gelænderet til trappen op til tredje sal i villaen afmonteres for at et nyt fem meter langt og 15.000 kroner dyrt Eames-bord kunne blive bakset op. Det fik følgeskab af et mindre bord af samme designer, og når nu man var i gang, blev der også købt matchende stole. Det gamle blå bord er rykket ud, og de opdragende visioner er der også slækket lidt på. Kodeordet er særklasse »Den politiske arv kan måske ikke læses så meget i bøgerne mere, men det mærkes på den måde, vi er organiseret på. Vi har ligeløn og lige ansvar. Og vi har måske også stadig mere kvalitet end forretning i højsædet – selvom vi efterhånden er kommet bedre efter det sidste også,« siger Inger Kristensen. Det har været en flydende overgang mellem det politiske forlag og det Klim, der nu fokuserer mest på, at bøgerne skal være i særklasse. »Vi har haft mange diskussioner omkring det gamle bord. Da vi for eksempel valgte at tage ledelses- og managementbøger ind, tænkte vi gamle først: ’Skal vi nu til at lære kapitalisterne at være bedre kapitalister?’« siger hun. »Nu er det alene kvalitet, der afgør, om bøgerne kommer ind under Klims vinger. Men jeg går aldrig ud og siger, at det vi ikke vil udgive, er noget lort. Og jeg har intet imod, at bogmarkedet bliver demokratiseret af, at der udkommer bøger, som rigtig mange læser og snakker om. Det synes jeg, er fantastisk. Det kan være, at de får en rigtig god krimioplevelse, og at de næste gang køber en Ian Rankin, en James Ellroy eller en Michael Connolly,« siger hun med reference til tre af de store krimiforfattere, som Klim udgiver. Murakami for en slik Selv om fokus er på kvalitet og ikke salgstal, har Klim formået at løfte udenlandske forfattere op til danske succeser, blandt andet japanske Haruki Murakami. Kendskabet til Med hensyn til krimigenrens fremtid peger Inger Kristensen på, at netop Murakamis 1Q84-serie er blevet nomineret til Palle Rosenkrantz-prisen som bedste kriminalroman i 2012. »Det har været en øjenåbner for mig, at en forfatter som ham, både skriver en kærlighedsroman, en slags fantasyroman og en kriminalroman i samme værk,« siger hun. »Jeg tror, hybriden og det genreoverskridende kommer til at præge fremtidens kriminalromaner. Nu har vi set krimien fra alle vinkler. Vi har set den mandlige morder, den kvindelige morder, den kvindelige politibetjent, the lone wolf-detektiven og politigruppen. Så jeg tror ikke, at der er meget nyt under solen på den måde,« siger Inger Kristensen og fortsætter: »Med en roman som James Ellroys Den røde gudinde kan man også i høj grad diskutere, om det er krimien, den historiske roman eller den hudflettende samfundskrønike, der er mest fremtrædende. Den er alle tre ting på en gang. Elementerne af vold og spænding er der, men samtidig er den en svidende kommentar til, hvordan USA har udviklet sig siden 1950’erne.« »Hvis man gør genren større end sig selv, i stedet for at lukke den ind i nogle faste konventioner, så er der en chance for, at den ikke kører død og ender med at kede læserne,« siger Inger Kristensen. [email protected] ELSKER DU OGSÅ BØGER? Sagt om Klim og Inger Kristensen Ian Rankin, skotsk krimiforfatter: Jeg voksede op i en kulmineby i Skotland i 60-70’erne, da kulindustrien var i krise og en del job gik tabt. Jeg følte, at Klim forstod både min arbejderklassebaggrund og mit politiske ståsted. Og de så også helt rigtigt, at mine Inspector Rebus-bøger ikke kun handler om mysteriet og puslespillet. De handler om det samfund, kriminalitet bliver begået i, og de forsøger at stille læseren spørgsmålet om, hvad kriminalitet siger om det samfund, vi har skabt. Jeg har kendt Inger og forlaget i så lang tid, at relationen ikke føles som en forretningsforbindelse; mere som et venskab. Klim kunne lide mine første romaner, da ingen andre kunne Ilse Nørr, direktør for forlaget Modtryk: Klim er ekstremt dygtige til at finde den gode litteratur. Mange på Klim har mange års erfaring og stor kærlighed til den gode litteratur, så de har et skarpt øje. Inger og jeg render ikke hinanden på dørene, men vi er altid meget sammen, når vi er til bogmesser, og en gang imellem drikker vi en øl i Aarhus. Inger er ret underholdende, og hun er heldigvis ikke en af de første, der går i seng VÆR MED I DANMARKS STØRSTE BOGKLUB Elsker du at få anbefalet en rigtig god bog, en af den slags du ikke kan slippe igen og læser i ét stræk? Hvis du er vild med krimier, må du ikke snyde dig selv for Lars Keplers Ildvidnet, en mørk, uhyggelig og sindssygt spænScan koden dende thriller. Eller læs en af sæsonog meld dig ind i dag ens stærkeste danske romaner, Christian Jungersens Du forsvinder. Scan koden og meld dig ind i dag. Vælg tre velkomstbøger fra Gyldendals Bogklubs bestsellere. Velkommen i Gyldendals Bogklub Inger Kristensen UDKOMMER 14. marts Black Cat Edition UNDER EN SORT HIMMEL Inger Wolf er tilbage med en hæsblæsende psykologisk thriller i jagten på en dansk vulkanforskers vanvittige drabsmand i Alaska. • Salgschef i Klim • Cand.mag. i nordisk litteratur 1984 • Har aldrig haft andet arbejdet i sit voksenliv end forlægger • Har en datter, der også arbejder på et forlag Forlaget Klim • Udgav første krimi i 1984 af Julian Rathbone. Siden da har forlaget introduceret omtrent 120 nye krimiforfattere, de fleste udenlandske • I de første 20 år solgte krimierne i snit kun 500-700 eksemplarer • Nu har forlaget droslet ned på krimierne og udgiver også faglitteratur • I dag omsætter forlaget for 12-15 millioner om året og har 11 ansatte. Forlaget er medarbejderstyret, og alle faste får det samme i løn • Næste år har forlaget 30-års-jubilæum Meld dig ind på gyldendals-bogklub.dk - klik ind på Bliv medlem KRIMI FRA VIRKELIGHEDENS VERDEN 34 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 / Kort og godt v/Katrine Malthe & Anne Vindum Konspirationer Tempelriddere Konflikt. Nyligt hjemvendt fra Af- Livsvalg. I Anders Rønnow Klar- ghanistan konfronteres feltpræsten Kasper med sin bror, der har lunds krimidebut under eget navn afgiver en dreng et løfte på sin fars dødsleje. Tyve år senere forlader han sin ufødte datter for at opfylde farens sidste ønske: at stå på Mount Washington den 3. oktober 2000. Redaktør Anne-Marie Christensen siger: »På den ene side en hjertegribende ’man gjorde et barn fortræd’-historie, om kærlighed, om livsvalg og livsomkostninger; på den anden side en storladen røverhistorie med tempelriddere og fangeflugt.« ’Hvorfor jeg forlod dig’, 19. marts, Politikens Forlag Krimi i dagens Europa i sinde at gribe ind i en konflikt, som raser i det afrikanske land Abu Sidre. I Morten Hesseldahls nye bog involveres Kasper ufrivilligt i de konspiratoriske planer, der udvikler sig til et dødsensfarligt spil. »Morten Hesseldahl har et godt blik for skæve eksistenser, så midt i spændingsplot og politiske problemstillinger har han humoren og menneskekendskabet med sig,« fortæller redaktør Nanna Rørdam Knudsen. ’En tid til at dø’, 5. marts, Modtryk Selv en del af sagen Selvmord. I tredje og sidste bind Sidst i 90erne tilstod svenske Thomas Quick mere end 30 drab, og blev dømt for otte af dem. En større morder og sexforbryder havde Sverige aldrig oplevet. Bortset fra at det ikke var sandt. Hannes Råstams bog om Thomas Quick-sagen er en faktuel thriller om Skandinaviens største justitsmord. UDKOMMER D. 22. APRIL af Susanne Stauns serie om retsmedicineren Maria Krause begår kriminalteknikeren Lille John selvmord, og i forsøget på at finde en forklaring rejser Krause til Beirut. Bogen besvarer endvidere spørgsmålet fra forgængeren, Hilsen fra Rexville: døde Emily, da hun hængte sig i den lilla hundesnor? Redaktør Niels Beider siger om Susanne Staun, at hun »har skabt sin helt egen form for kriminalromaner, hvor efterforskeren, i dette tilfælde Maria Krause, selv bliver en del af sagen«. Internationalt. I Henrik Bruns tredje bind om den balkanbegejstrede og egenrådige journalist Ketil Brandt bliver denne vidne til et skuddrab på en udenlandsk diplomat. Politiet leder efter en skytte, der har for vane at sigte efter udlændinge, men er diplomaten mere end et tilfældigt offer? Det tror Ketil Brandt, der vikles ind i sagen. »Disse sofistikerede krimier tager den danske hovedperson ud i et internationalt setup,« siger redaktør Jesper Tolstrup. FORÅRETS gys ♥♥♥♥♥ POLITIKEN ”Liz Jensen har skrevet en læseværdig katastroferoman”. W E E K E N D AV I S E N FFFFF ”Der er tempo, stilstand og rytme i denne krimi-gyser-thriller, og den skal læses i en fuldt oplyst stue.” F E M I N A JYSKE MEDI ER ”Der er aldrig skrevet en dansk krimi med så meget action.” ★★ ★ ★ ★ BØRSEN ”Jesper Stein skriver sig straks ind i den hjemlige superliga.” ’Den svenske løgner’, 15. marts, Turbine På de svages side Menneskesmugling. I Elsebeth Egholms nye bog involveres Dicte Svendsens egen datter Rose i forbrydelsen. Efter fundet af en myrdet flygtningeadvokat kidnappes Rose og kusinen Anne, Dictes søn Peter følger efter, og historien udvikler sig til en hæsblæsende sag om menneskesmugling. »Elsebeth Egholm lader Dicte Svend- ★★ ★ ★ ★ JYDSKE VEST KYST EN ”Anna Grue er tilbage i topform.” ’Helt til grænsen’, 7. marts, Gyldendal ★★ ★ ★ ★ Flashback. En dansker og en rus- INFORMATIONSFORLAG.DK ★★ ★ ★ ★ ★ Ny psykologisk thriller En syvårig pige affyrer en sømpistol mod sin bedstemors hals. En ulykkelig isoleret hændelse, siger ekspeterne. Men de tager fejl! Uhellige alliancer LÆS MERE PÅ Mød forfatterne på krimimessen sisk patriark dør inden for et døgn i ruslandskenderen Leif Davidsens nye bog. En uhyggelig forbindelse tegner sig mellem de to hændelser, og den dræbte danskers tvillingebror Adam rejser til Rusland for at komme sandheden nærmere. Redaktør Hans Henrik Schwab fortæller: »Romanen indeholder et flashback til 1970’ernes sovjetrussiske samfund, men først og fremmest er den en rejse ind i hjertet af Putins moderne Rusland med dets uhellige alliancer mellem statsmagt og kirke.« sen møde Peter Boutrup på en ny og mere jævnbyrdig måde. Og som altid tager hun et samfundsrelevant emne op og stiller sig helt stille og diskret på de svages side,« siger redaktør Charlotte Weiss. ’Patriarkens hændelige død’, 13. marts, Lindhardt og Ringhof ’Eget ansvar’, 30. maj, Politikens Forlag F Y N S A M T S AV I S ”En helt forrygende krimi (...) Som læser hænger man uhjælpeligt fast.” FØLG OS PÅ MORD PÅ FORLAGET POLITIKENSFORLAG.DK 36 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 37 / Smagsprøve Jens Lapidus ST EF F EN J AC O BSEN Collager: Jesse Jacob/iBureauet Note: Den 7. maj udgiver Modtryk Jens Lapidus’ novellesamling ‘Mor prøvede’, hvor vi møder karakterne fra ’Stockholm Noir’-trilogien. Med venlig tilladelse bringer vi her titelnovellen “Det buldrer af spænding og nerve i ny spændingsroman af Steffen Jacobsen.” MOR PRØVEDE JAVIER VÅGNEDE klokken kvart over tolv. Dynen var cirka lige så sammenkrøllet som handsfree’en til hans telefon plejede at være. Han kunne mærke lysten til en kop kaffe med varm mælk. Som hans søster altid sagde til sin etårige: mumsfillibabba. Hvad betød mumsfillibabba egentlig? Måske var det arabisk – hans søster boede jo i Hallunda. Javier ville spørge Mahmud næste gang de sås. Han frøs, halvdelen af kroppen var ude i kulden. Alligevel blev han liggende i sengen et stykke tid. Baksede med dynen, krøb sammen under den, ind i varmen. Så blev han irriteret: Hvorfor havde ham viceværtsbøssen ikke tændt for varmen endnu? Der var jo for helvede sne udenfor, totalt vinteragtig vinter. Helt klart: Javier NY SPÆNDINGSROMAN var nødt til at ringe til sin mor. Det var hende der hjalp ham med sådan nogle svenssonting: betale regninger og husleje, tale med myndigheder og viceværter. Tjekke op på tingene, holde styr på alle papirer, sørge for at den ene fod han trods alt havde indenfor i systemet ikke røg helt ud. Nogle gange var den meget god at støtte sig til. Det var ikke fordi Javier snakkede dårligt svensk. Han var født her. Ikke som Mahmud, Babak og de andre. Fyre hvis sprog man kun forstod hvis man havde kendt dem hele sit liv. Og han var ikke dum – han ville let kunne ordne alt det der selv. Men han gad ikke, orkede ikke at tage sig af alle de samtaler, breve, underskrifter. Det var ikke hans måde at leve på. Og hans mamá var veluddannet – i hvert fald havde hun været det i Chile. Havde gået på universitetet, læst en masse ting: filosofía, psicología, sociología. Hun talte altid om den tid med et smil på læberne. Tiden inden de flygtede. Tiden før vinterlandet. Han stod op. Lejligheden var okay – en lille stue, et endnu mindre soveværelse plus køkken – det var nok til ham. Hvad skulle han med noget større? Han havde ikke behov for at flashe et fedt sted at bo – han fik damer med hjem alligevel. Han behøvede heller ikke have en stor lejlighed af hensyn til respekten – den afhang af noget andet: Hvor sindssyg man var, hvor mange man havde smadret, hvor gode deals man lavede. Og når det handlede om cashflow, var det jo kun godt med en lav husleje. Desuden tog udlejeren imod kontanter. Køkkenet var fint. Rengjort. Mamá havde været der i weekenden og gjort rent. Vasket hans tallerkner og bestik op, og hans eneste gryde. Tømt skraldespandene, tørret af i skabene, skuret gulvet. Købt Cif for sikkert to hundred kroner. Havde hældt mindst en flaske ud over køkkenbordet, gulvet, vinduerne. Skrubbet, skrubbet, skrubbet. Lugten rev i næsen – men det var en god lugt. Hun havde købt kaffe, mælk, Coca-Cola, nødder, brød, smør og marmelade. Det måtte være sådan her ni til fem-folket havde det hver morgen – et fyldt køleskab og cleane overflader. Men nu var det jo ikke ligefrem morgen længere, det var dét der var forskellen på ham og dem. Og i dag skulle han lave noget stort. Han håbede at det ville køre, det krævede lidt held. Men det kunne redde hele situationen. Kaffen var pissegod. Han sad på en af stolene i køkkenet med benene trukket op under sig. T-shirt og hættetrøje på. Alligevel frøs han. Han ville fandeme sende bombetrusler til viceværten. Eller måske var det nemmere hvis han bad sin mamá om at skælde fyren ud. Han fnisede for sig selv: Bare tanken om at hans mor ville gøre det, fik ham til at grine. Udenfor sneede det. Sverige: et fedt land på mange måder. Masser af trygge, afslappede, halvstilfærdige mennesker. Fine skoler, hospitaler, plejehjem. De havde bygget det godt – for de fleste. Men sådan nogle som ham var det ikke lavet til. Han levede uden for den slags, havde altid kæmpet mod systemet, levet i kulden udenfor. Han tænkte på den krig der var i gang. Faktisk begyndte hele lortet som en lille unødvendig ting: Nogle fyre hev Mahmuds søster med hjem efter en bytur og duskede hende eller voldtog hende måske. Den slags er der ingen storebror der accepterer. Især ikke i deres verden. Og især, især ikke en fyr som Mahmud – fra Mellemøsten. Så de tog fyrene med ud til et industrikvarter og gav dem slag som fortjent. Men sagen var: Den ene fyr var halvbror til en sindssyg stodder, der hed Eddie Ljublic. Og Ljublic fandt sig ikke i en skid. En uge efter at de havde kørt voldtægtsfyrene ud til industrikvarteret, sprang en bombe uden for Babaks fars butik. Det var startskuddet. Javier rejste sig. Stillede kaffekoppen på bordet. Gik ud til døren, kiggede gennem dørspionen. Mørkt på den anden side. Ingen derude han kunne se. Han tjekkede igen, nej, der var ikke nogen. Op ad væggen stod der et baseballbat, og i en sko på skohylden havde han lagt en tåregasspray. Det var tydeligt. I maven, i hovedet, i benene – han var bange. To ampuller Diazepam senere føltes det bedre. Han ringede til sin ven: Sergio Salinas Morena. Fyren var kun overfladisk involveret i krigen. Boede nord for Stockholm, i Rotebro. De havde kendt hinanden længe, forældrene var med i den samme chilenske kulturforening. Sergio skulle komme og hente ham om en time. De skulle køre sammen. Javier gik ind under bruseren. Mamá havde brugt resten af Cif-rengøringsmidlet derinde – det var sgu nærmest steriliseret. Han holdt bruseren nedad indtil vandet var varmt nok. Det tog sikkert to minutter – helt ærligt, hvis ikke viceværten fik ordnet varmen snart, ville han være nødt til at slå skallen ind på fyren. Efter det lort med Babaks fars butik var de mødtes med det samme. Havde brainstormet, forberedt planen, hævnen, angrebet. Nogle aftener senere hjemme hos Babak – raidhuer, nye mobiler, noget rigtig svedigt: en AK4. Da havde det føltes uomgængeligt. Total gangsterstyle. De tog ind til indre by, Södermalm, om aftenen. Cruisede rundt i en lejet bil – Mahmud og Babak havde sgu tænkt på det hele. Rundt, rundt, rundt. Forbi restaurant Black & White Inn sikkert femten gange. Jagede, sniffede, råbte og skreg. De fucking kællinger skulle fandeme få noget Albypik lige op i stjernen. Helt ærligt, Babaks fars butik – det var bare for meget. Til sidst: Babak rullede vinduet ned. Bad Mahmud om at gliiide forbi: Stak det halve af overkroppen udenfor. Say hello to my little friend – bam-bam-bam ... fortsættes side 38 MØD steffen Jacobsen PÅ KRIMIMESSEN LÆS MERE PÅ krimifan.dk “Flot spændingskoncept, der fungerer fra første side. Intelligent action.” Weekendavisen “Den begynder som en god thriller gerne skal: stærkt truende, ondt varslende. Og så bryder det løs … Steffen Jacobsen kan sit kram.” Berlingske “Man bliver totalt opslugt. Man glemmer at stå af toget, udsætter aftensmaden og forbander vækkeuret, fordi man liiige skal læse bare et par sider mere.” Ekstra bladet “Hårrejsende spænding og raffineret plot lige til sidste side.” Jyllands-Posten 38 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 39 / Smagsprøve Jens Lapidus JAKOB KNUDSEN EN KRISTIAN SWANE-KRIMI MØD JAKOB KNUDSEN PÅ KRIMIMESSEN LÆS MERE PÅ krimifan.dk fortsat fra side 37 ... Kæft et kick. Dengang. Sne fuld af grus og snavs. Sort sne. Smudsig sne. Sergio kørte en Porsche Cayenne. Fyren var kommet op på det sidste. Var holdt med at lave alt muligt lort. Kørte en rigtig restaurant i stedet. Salsa- og merengueklub i weekenderne. Tiltrak svenske piger i massevis. Som tiltrak endnu flere latinobrødre. Sergio havde fået for meget af Livet med stort L – for et par år siden brød to jugoer ind i hans lejlighed, bandt ham og brækkede hans fingre. Alt sammen fordi de ville have fat i den fyr de skulle møde i dag: Jorge Salinas Barrio, Sergios fætter. Jorge en legende: Var flygtet fra Österåkeranstalten ved at klatre over muren som Spiderman og så løbe fra panserne på den anden side. Havde arbejdet med kokain i det sydlige Stockholm, var blevet en tung spiller, havde pushet til pusherne, dealet med dealerne, fået placeret sig højt oppe i pyramiden – tjent sygt mange dinero. Senere var han blevet uvenner med jugoerne, var smuttet til Thailand, som alle andre. Men Jorge kunne ikke holde sig fra Sverige. Det kunne ingen i længden. Så han kom hjem efter nogle år. Hang ud med Javier, Sergio, andre cool latinoer han kunne stole på. Og takket være hans planlægning havde de slået tilbage mod jugoerne. Han, Mahmud og Robert og en sindssyg stodder der hed Niklas. Havde totalsmadre t en villa på Smådalarö. Det var sygt. Men som altid holdt drømmen ikke hele vejen. Jorge var blevet anholdt nogle måneder senere. Og nu afsonede han sit sidste år, det han var stukket af fra. Han sad på Salberga-anstalten. Sergio slukkede for bilradioen: »Har du ordnet det hele så du kan komme ind?« Javier nikkede. Selv om han faktisk ikke anede om det ville fungere. Varmeblæseren brummede i baggrunden. Han sad tavs. Interiøret i Cayennen var rockersejt. Luksusfornemmelse helt ud til ratlæderet. Han vendte sig om mod Sergio: »Først skal man sende sine personoplysninger til fængslet.« »Det ved jeg godt, loco, jeg har jo været der tusind gange. Han er sgu da min fætter.« Javier tænkte: let nok for dig at sige, du er ustraffet. De havde kørt megakontrol på hvem man var. Om man stod i strafferegisteret, toldvæsenets register, indvandrerregisteret, hele lortet. Så havde de sendt et brev hjem til én om at man var blevet godkendt, og hvilke tidspunkter man måtte komme. Sergio fortsatte: »Utroligt at det gik.« »Ja, men vi er ikke inde endnu.« Javier var jo i virkeligheden ikke clean, han var røget ind og ud som en penis. Men hans lillebror, Iffe, havde en ren straffeattest – Javier havde lånt hans identitet. »Lad os håbe det. For vores alle sammens skyld,« sukkede Sergio. »Ja, lad os håbe det.« Sergio havde mere end ret. Hvis Javier kunne komme ind og møde Jorge, kunne de måske få afsluttet den her lortekrig. De parkerede Cayennen på gæsteparkeringspladsen. Sneen var renere her. Sala: to timer fra Stockholm. Langt ude på bøhlandet, et godt sted til en anstalt – syntes Kriminalforsorgen. For de indsatte var det noget lort – det var meget mere besværligt for pårørende, familie og venner at komme på besøg end hvis det havde ligget tættere på byen. Men det var vel det samfundet ville – isolere de fuckere, så vi slipper for at se på dem. Så de bliver ensomme, nedbrudte, knækket én gang for alle. De gik hen mod porten. Hver sin lille pose i hånden. Det var forbudt at tage mad og drikke med ind. Men bøger og aviser var okay i det her fængsel – så Sergio havde taget nogle motorblade med, og Javier to spanske krimier. La novela negra. Han kunne mærke sveden i hånden på trods af kulden udenfor. Ville det gå? Falsk ansøgning om at komme på besøg. Brorens id-kort. Lignede de hinanden nok? Tænk hvis han blev nødt til at underskrive noget? Tænk hvis én af de der latterlige fangevogtere havde været i et eller andet fængsel hvor han havde siddet – og genkendte ham? Det var total risky business. Men det var den her krig også. Anstalten var nyrenoveret, ultramoderne, übersikret. Et af justitsminister Bodströms såkaldte superfængsler. Men hvorfor skulle der være et elhegn – det var vel ikke dyr de havde derinde? Fuck dem – de opfattede dem som hunde. Et apparat ved det yderste hegn: en grå metalkasse med en lille glasluge forneden og en kameralinse der stirrede lige ud i luften. De trykkede på en knap. »Salberga-anstalten.« Javier kørte snakken. »Ja, hej, vi skal besøge Jorge Salinas Barrio.« »Ja. Lige et øjeblik.« Tavshed på den anden side. Fængselsbetjenten tjekkede vel besøgsprotokollen eller sådan noget. Eller også lod han dem bare vente for at vise at han kunne. Efter et par minutter: »Læg jeres id-kort ind i boksen.« Javier kiggede på metalkassen. Kiggede på Sergio. Sergio havde været der før: åbnede glaslugen, viste hvordan man skulle gøre. Skubbede sit kort ind i en sprække. Så gjorde Javier det samme. Han så sin egen hånd i slowmotion, fingrene rystede, han havde en stor klump i maven, næsten kvalme. Id-kortet passede. Der var stille. Himlen havde samme farve som metalhegnet. Hvis det her ikke gik, ville han ikke komme ind. Og han ville måske blive anholdt for bedrageri eller sådan noget. Højt spil. Men nødvendigt. Jorge kendte det halve af Stockholms underverden. Efter sine egne år i spjældet, efter sin succes i k-branchen og sin egen legendariske flugt. Jorge: en fyr folk lyttede til, en ven, en – som alle sagde – »herrenice fyr«. Og først og fremmest: Jorge havde siddet inde sammen med Eddie Ljublic, den boss der prøvede at knuse Javier og hans homies. Ljublic elskede latinoen – Jorge havde gjort ham til chefpusher for tre år siden da han ekspanderede cokemarkedet i byen. Han ville lytte til Jorge. Det måtte bare ikke fucke op. Metalkassen var tavs. Højttaleren skrattede ikke engang. Kameralinsen rørte sig ikke. Sergio tog fat i Javiers hånd, førte den hen mod kortet, der stadig sad i metalkassen. »Du kan altså godt tage det ud nu.« Det klikkede i porten. De gik ind. Første prøve bestået. En asfalteret gangsti. Området mellem elhegnet og murene: ingenmandsland. Ingen træer, ingen sten, ingen bygninger. Kun sne og grus. På muren længere fremme så han overvågningskameraerne sidde og spejde som fugle. Han tænkte igen på den her lortebandekrig. Eller bandekrig og bandekrig. Han, Mahmud, Babak, Birra, Skægget, Sergio og de andre var jo ikke en bande på samme måde som Bandidos, HA eller Original Gangsters. De var mere en flok venner hvor alle kendte alle, og hvor man altid bakkede hinanden op. Aldrig stak af som små kyllinger. De var som brødre, men uden farver. Det sygeste var måske da de havde nakket ham Yari Grönberg. Yari dér: en stikirenddreng for Ljublic. De vidste ikke hvordan han var indblandet, kun at han tilhørte fjenden. Og at han var snotdum og nem at overfalde. Javier og Robban tog ham på en sti i en park på vej hjem fra arbejde. Fyren gik samme strækning hver dag. Det var bare at udspionere ham – to aftener. Øve sig i smug som på et fucking computerspil. De sprang frem og skræmte ham. Og så – selv om det ikke var planlagt – pløkkede de ham i foden. Senere viste Efterlyst den sejeste rekonstruktion af det. Det så sgu fedt ud: Javier og Robert som kommandosoldater ud af skyggerne – aldrig sladre! Bagefter kom mavepinen. Ljublics armé slog mere eller mindre til mod alt og alle. Javier vendte sig om hver tredje meter, dækkede sin ryg. Sneg sig op midt om natten og kiggede ud på gaden eller i dørspionen. Han fik installeret en alarm, lånte sin brors kamphund, havde altid baseballbattet i nærheden. Javier havde mareridt om natten, sad fast i negative tanker om dagen. Paranoia eller nødvendig mistænksomhed? Han vidste det ikke. Heldigt at der fandtes Diazepam. Fremme ved ståldøren i muren. Ved siden af igen en lille metalkasse, men uden glasluge. De trykkede på en knap. En stemme i højttaleren: »Ja.« Javier vidste at der var blevet holdt øje med dem via et af overvågningskameraerne hele vejen fra porten og hertil. Han sagde: »Det er stadig os der skal besøge Jorge Salinas Barrio.« Ingen grund til at brokke sig bare fordi de ikke åbnede døren med det samme. Til sidst klikkede det i låsen. Sergio åbnede. De stod i en lille gård. Lige fremme kunne de se centralvagten. Store panserglasvinduer, og på hver sin side en metaldør. Syv meter høje mure på alle sider. De kunne ikke se selve fængselsbygningen. Skiltet på den venstre dør: Personale. Skiltet på den højre: Besøgende. En garderobe. Skilte på væggene: »Lås overtøj og mobiltelefoner inde.« »Bemærk at Kriminalforsorgen kan gennemsøge skabene.« »Narkotikahunde bruges.« De adlød. Puttede de små skabsnøgler i deres jeanslommer. Gik videre. En sluse. En låst dør foran dem. Panserglas og en lille luge til venstre. Bag glasset: to fængselsbetjente. Javier så hvordan en af dem talte i en mikrofon. »Ja, hvad vil I?« Javier sagde: »Vi skal besøge Jorge Salinas Barrio. Klokken fire.« Han mærkede sine hjerteslag øge takten. Hvorfor spurgte de tusind gange – de vidste jo allerede hvorfor de var her? Fængselsbetjenten derinde tastede på sit tastatur. Javier kunne ikke se hvad der kom op på computerens skærm, den måtte være lavet som et spejl: Det eneste han så, var refleksionen af fængselsbetjenten selv. »Okay. Vil I lægge jeres id-kort i boksen?« Fængselsbetjenten skød en skuffe i væggen ud. Javier og Sergio lagde deres kort derned. Skuffen gik ind igen og ud på den anden side hvor fængselsbetjenten sad. Han tog idkortene op. Tastede personnumrene ind på sin computer. Tiden stod stille. Javier vidste ikke hvor mange sekunder eller minutter der gik. Han kunne tydeligt mærke: en ensom sveddråbe ned ad ryggen. Uroen i maven vendte tilbage. Han var glad for at han havde taget det han havde taget nogle timer tidligere. Fængselsbetjenten vendte sig om mod dem. Panserglasset var gråligt. Han sagde i sin mikrofon: »I kan godt gå ind. Jeg beholder jeres legitimationskort her.« Det var så fedt, nu burde det være i orden. ... forsættes på side 40 ALT TEGNER LYST FOR DE KENYANSKE TVILLINGER SAMUEL OG BERNARD, da de optages på en lokal løbeskole, men et par år senere brister alle forhåbninger. Under et maratonløb i København falder Bernard om, død af en blodprop i hjertet. Dagen efter findes en tysk forretningsmand brutalt dræbt på SAS Hotel. Gerningsstedet giver ikke kriminalkommissær Swane nogen spor at gå efter, men det gør til gengæld afhøringen af en kollega til afdøde. Men hvad er forbindelsen til det københavnske rockermiljø? NÅR ENGLE GRÆDER BLOD er andet, selvstændige bind i en serie om kriminalkommissær Swane fra Rigspolitiets drabstaskforce. Nordjyske Stiftstidende Jydske Vestkysten 40 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 41 / Smagsprøve Jens Lapidus SOFIE SARENBRANT Jens Lapidus er aktuel med kriminovellesamlingen ’Mor prøvede’ og har tidligere udgivet ’Noir’-trilogien ‘Cash’ (2008), ’Aldrig fucke op’ (2009) og ’Livet de luxe’ (2012) samt en graphic novel: ’Bandekrig 145’ (2010) Hv\ l i FrEd “PÅ ET CELEBERT SPA FINDES EN KENDT SKUESPILLERINDE DYBT BEVIDSTLØS OG ET ÆLDRE ÆGTEPAR DØDE...” Foto: Michael Bothager/Scanpix fortsat fra side 39 ... De åbnede døren foran sig. Et lille rum: røntgenmaskine, metaldetektorer, to trætte fængselsbetjente. Javier lagde posen med bøgerne op på båndet. Han gik gennem metaldetektoren. Den hylede ikke. Heller ikke da Sergio gik igennem. Men den skide fængselsbetjent bad dem alligevel strække armene ud til siden, gennemsøgte ham langsomt. Armene, siderne, benene. Skrævet. Det hylede et mikrosekund da søgeren gled hen over knappen i hans jeans. Den fucking fængselsbetjent brugte det som anledning: »Jeg bliver nødt til at bede dig om at tage bukserne af, tak.« Javier kiggede på ham. Lyntænkte: Ingen grund til brok – han var jo mere end halvvejs inde nu. Han stillede sig ind i den lille bås og trak gardinet for. Tog jeansene af. Rakte dem ud. Fængselsbetjenten mærkede i lommerne. »Du kan lige så godt tage trøjerne af også.« Sergio begyndte at sige noget, men Javier afbrød: »Intet problem, chef.« Han kogte. Eksploderede. Sprængtes. Samtidig: begyndte at tage collegetrøjen af. De skulle ikke få lov til at ødelægge det her. De skulle ikke få lov til at sabotere muligheden for at Jorge kunne mægle fred. Sergio og ham havde planlagt besøget. Sådan noget her kunne man ikke tage over telefonen – Jorges samtaler blev sikkert aflyttet, og det kunne ikke vente til legenden kom ud. Der var nok også skjulte mikrofoner i besøgsværelset. Så planen var at Sergio skulle sidde og ævle om en hel masse lort – rent nonsens – med høj stemme mens Javier stille talte med Jorge om det vigtige. Det var derfor de var nødt til at være to i dag. Han tog T-shirten af. Rakte den ud. Fængselsbetjenten rystede den. »Kom ud.« Javier gik ud af båsen. Kun i underbukser og strømper. Han frøs. Det her var ydmygelse på højt niveau. Fængselsbetjentene kiggede på ham. Gloede på hans tatoveringer: Alby Forever på den ene skulder, Röde Linjen South i tykke bogstaver hen over maven. Og på ryggen Mamá trató – Mor prøvede. Javier tænkte: Fuck mand, de forstår det. Nu er det slut. Han holdt armene ned langs siden og tog fat med hænderne om lårene for at de ikke skulle begynde at ryste. Okay, hvis de havde mistænkt ham ude ved porten – så ville han have haft en fair chance for bare at stikke af. Men her: bag hegn, mure, låste døre – han havde ikke en ærlig chance. Hvor meget ville det blive? Seks måneder i spjældet? Tolv? Og det værste: ikke noget møde med Jorge. Fængselsbetjentene blev ved med at stirre. »Seje tatoveringer. Ved din mor at du har den om hende?« De smilede. Sergio brød ind: »Der er skidekoldt her. Kan han ikke få sit tøj tilbage?« Fængselsbetjenten med Javiers trøje i hånden smilede endnu bredere: »Selvfølgelig. Vi er færdige.« De skulle følge med en af fængselsbetjentene ind i den del af anstalten hvor besøgsværelset lå. Nøgler der raslede, koder der bippede, tunge døre der lukkede sig med et smæld. Selv om anstalten var nyrenoveret, kunne Javier genkende lugten, skoenes knirken mod plasticgulvet, de lyse farver. De prøvede at skabe en god atmosfære – det lykkedes ikke. En anden fængselsbetjent tog imod dem uden for besøgsværelset. Låste op. »Så I skal mødes med Salinas Barrio?« Javier følte sig tilfreds. »Lige præcis. Det er lang tid siden.« Fængselsbetjenten svarede ikke, nikkede bare. Låste bag dem. Det var stadig lyst udenfor. Tykke solstråler silede ind over murene og mellem metaltremmerne der dækkede vinduet. Fire stole, et bord, en bakke på bordet med en termokande, teposer, Nescafé, sukkerknalder og nogle plastickrus. En sofa med gummidækken: For at kunne holde til når der kom chicks, og man ville have så meget som muligt ud af besøgstiden. Javier tænkte på sine egne ture indenfor. Lortetid. Sergio grinede: »Er du klar, hermano?« De satte sig ned. Skænkede kaffe op. Ventede på Jorge. Tyve minutter senere. Ingen Jorge. Ingen fængselsbetjent. Ikke en lyd. Javier følte sig stresset. De var inde. Alle forhindringer var overvundet. Rummet blev sikkert aflyttet, men det ville ordne sig. Solen var ikke længere at se. Hvad fanden skete der, hvor var Jorge? Ti minutter til. Sergio skænke- de mere kaffe op. Javier kunne ikke klare det – det gik ikke med maven. »Hvad tror du?« Sergio: »Du ved hvordan de er. De pisser lidt på os. Lader os vente, ikke?« »Det er bare noget lort.« En hel time. Javier rejste sig. Trykkede på knappen for at få kontakt med fængselsbetjentene. En dåseagtig lyd i højttaleren: »Ja?« »Vi sidder her i besøgsværelset og venter på Jorge Salinas Barrio. Hvornår kommer han?« »Bare vent et øjeblik.« Javier satte sig ned. Fingererede med plastickrusene. Løftede det ene op, satte det ned i et andet, satte dem ned i et tredje. Sergio så ikke lige så sikker ud længere. »Hold op, jeg bliver nervøs.« Tyve minutter. Nøgler skramlede i døren. Samme fængselsbetjent der havde åbnet for dem før. »Hej. Jeg har nogle lidt dårlige nyheder. Vi har omprioriteret. Der bliver ikke noget besøg.« Javier skubbede stolen bagud. »Undskyld, hvad sagde du?« »Der bliver ikke noget besøg. Vi har omprioriteret. I har ikke længere besøgstilladelse.« »Hvad snakker du om? Vi har vist tilladelsen.« »I havde tilladelse. Nu har fængselsledelsen besluttet at I ikke skal have tilladelse længere. Desværre, I bliver nødt til at forlade anstalten nu.« Det kunne fandeme ikke passe. En joke. Et ydmygelsesangreb. En totalt nederen bøsseattitude. »Hvad fanden har I gang i? Er I syge i hovedet eller hvad? I kan sgu da ikke pludselig sige at vi ikke har tilladelse nu. Vi har tilladelse, og vi er blevet lukket ind. Hent nu Jorge.« Fængselsbetjenten rystede bare på hovedet. Pis. Javier kigge på Sergio. Han trak på skuldrene. De var færdige, det var de bare nødt til at acceptere. Javier tænkte: De var færdige, men Svennevang, Stockholm, samfundet var endnu mere færdige. Nu ville der blive rigtig krig derude. Uddraget er bragt med tilladelse fra Forlaget Modtryk MØD sofie sarenbrant PÅ KRIMIMESSEN LÆS MERE PÅ krimifan.dk Det chokerede personale tilkalder straks politiet, men alle undersøgelser tyder på, at det blot drejer sig om en tragisk ulykke og en overdosis sovepiller. Alligevel har hotelchefen en fornemmelse af, at der er noget galt, og da de nogle dage senere finder endnu en person død, er der da heller ingen tvivl: Det er drab. Kriminalassistent Emma Sköld får ansvaret for efterforskningen. Snart bliver hun klar over, at der er en sammenhæng mellem de tre hændelser, og at de leder efter en gerningsmand, der ikke er færdig med at dræbe. “Nyd Sofie Sarenbrant for tempo, HVIL I FRED er første bind i en planlagt smurt dialog og en rislen ned serie fra Sveriges nye krimidronning. ad ryggen.” F F F F F Femina 42 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 43 / Tendens Øst-Vest Illustrationer: Jesse Jacob/iBureauet Hvor er den kinesiske krimi? I Kina læser de ikke krimier – eller gør de? Herhjemme udgives stort set kun krimier fra Skandinavien, Vesteuropa og USA, men faktisk har Kina formentlig verdens ældste, etablerede krimitradition. Historierne er bare så forskellige fra vores egne krimier, at forlagene ikke tør satse på dem E JUDG DEE Af Rasmus Elmelund D en talentfulde hollandske lingvist Robert van Gulik fik i 1935 job som diplomat for det hollandske udenrigsministerium. Han havde i sin barndom rejst meget med sine forældre – blandt andet boede de et årti i Indonesien – og de mange rejser havde udstyret ham med imponerende sprogfærdigheder. Det nye arbejde bragte ham til fremmede lande, og da han i en alder af 25 blev udsendt til Kina, opdagede han til sin store overraskelse kinesiske krimier. Mens han passede sit diplomatembede, læste han i sin fritid disse krimier på originalsproget. De spændende fortællinger fascinerede ham. Som regel handlede de om en ædel helt, der opklarede en forbrydelse, ligesom Robert van Gulik kendte det fra Edgar Allan Poe og Arthur Conan Doyles historier, men i de kinesiske eventyr blev forbryderen afsløret i begyndelsen, og magiske eller overnaturlige effekter var ikke ualmindelige. Tværtimod. I 1941, da Japan erklærede Holland krig, var Robert van Gulik i Tokyo, men sammen med personalet fra de allieredes andre ambassader og konsulater blev han evakueret til Chongqing-kommunen i det centrale Kina, hvor han tilbragte resten af Anden Verdenskrig. Og da der ikke var klassisk diplomatarbejde at udføre i krigens undtagelsestilstand, satte han sig for at oversætte nogle af de krimier, han havde været så begejstret for. Blandt andet har han fundet historier om den historiske figur Dommer Di nedfældet som roman af en ukendt forfatter, og Van Guliks The Celebrated Cases of Judge Dee bliver i 1949 den første oversatte kinesiske krimi. Som folkeeventyr Det, Robert van Gulik som diplomat havde opdaget, var Kinas stolte tradition for krimier. Ifølge krimiforsker Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet »formentlig verdens ældste, etablerede krimitradition«: »I Vesten anses Edgar Allan Poe for at være den første krimiforfatter, fordi han i 1840’erne skrev tre små noveller, som regnes for ’grundlæggelsen’ af den vestlige krimi. Men i Kina kan krimien spores meget længere tilbage. Jeg har fundet dokumenter, der antyder, at krimien har eksisteret i mundtlig format helt tilbage til det sjette århundrede,« siger han. I sin tidligste form minder den kinesiske krimi om folkeeventyr, som overleveres mundtligt og først nedfældes mange år efter. Kim Toft Hansen kalder dem også »en slags overleverede folkeeventyr, der inddrager opklaring af kriminalitet i kraft af en lokal præfekt, som opklarer forbrydelser i små provinser forskellige steder i Kina«. »Men den kinesiske krimi adskiller sig fra den vestlige krimi ved, at én person nærmest står for alt,« forklarer forskeren. »Det er meget i tråd med dynastiets forestilling om retfærdighed: Vi har en præfekt, som står for opklaring, det jordiske efterspil og domfældelsen, og det står i klar modsætning til den vestlige forestilling om tredeling af magten.« Beder spøgelser om hjælp Krimien er stadig et populært kulturprodukt i Kina, men der er langt mellem de kinesiske krimier hos danske boghandlere. Og ser man på forlagenes udgivelsesplaner, er det påfaldende, at der næsten ikke er nogen krimier fra ikkevestlige lande. Er det, fordi vi kun gider læse krimier om midaldrende, forkølede, fraskilte og lettere alkoholiserede kriminalkommissærer, der skændes med deres politimestre og opklarer barnemord i tøsne? »Grundlæggende er der et kulturelt tunnelsyn i Skandinavien,« siger Morten Hesseldahl, der er direktør i DR Kultur og selv krimiforfatter. »Vi er meget orienterede imod den angelsaksiske verden, når vi læser udenlandsk litteratur. Der findes dog forfattere, som får fodfæste, for eksempel Leonardo Padura fra Cuba og Jean-Christophe Grangé fra Frankrig, men der er ikke meget ikkeengelsksproget kriminallitteratur,« siger han. Han peger på, at det kan være et spørgsmål om agent- og forlagsberedskab, men han mener også, at der kan være en kulturel forklaring. »Hvis man fik en kinesisk krimi oversat, ville det være svært at få den til at ’bevæge sig’ i Danmark, fordi en meget stor del af konteksten ville være fremmed for den danske læser. Det ville simpelthen være svært at finde et publikum,« siger han og suppleres af Kim Toft Hansen: »Når krimien trækker på mystiske, overnaturlige elementer, risikerer den at blive opfattet som utroværdig af den vestlige krimilæser. Sådan noget som at spørge spøgelser om hjælp i opklaringen – det findes der masser af i den kinesiske krimi.« MØD ØYSTEIN WIIK PÅ KRIMIMESSEN LÆS MERE PÅ krimifan.dk Undergrundsbevægelse Efter Robert van Gulik havde oversat den første roman i 1949, begyndte han at skrive sine egne romaner med Dommer Di i hovedrollen. Historierne om Dommer Di er baseret på fakta, men over mange år blevet overleveret fra mund til mund. »Dommer Di kan spores tilbage til noget, der ligner 6-700-tallet, og han var en autentisk person, som var en provinsiel præfekt for dynastiet. Historien bliver første gang nedskrevet i 1700-tallet, og hans karakter har således eksisteret som en mundtlig fortælling i mere end tusind år,« siger Kim Toft Hansen. Under det kommunistiske styre fra 1940’erne til 1980’erne var krimien forbudt, fordi forbrydelse ikke eksisterer i den kommunistiske ideologi. »Forbuddet har gjort, at vi ikke kender den kinesiske krimis eksistens i denne periode i Vesten,« siger Kim Toft Hansen. I starten af det 20. århundrede havde den vestlige krimi for alvor fået kulturel gennemslagskraft og ... fortsættes på side 44 SLAGTEREN er en international thriller i højt tempo fra et dekadent miljø i et af de rigeste ferieparadiser på Rivieraen. A sunny place for shady people. Det er en historie spækket med menneskelig dårskab,mørke hemmeligheder – og en komodovaran. Gnistrende af sprogligt overskud, spænding, komiske situationer og overraskende vendinger. ØYSTEIN WIIK debuterede med et brag i operakrimien TENOREN, der høstede lige så begejstrede anmeldelser i Danmark som i forfatterenshjemland Norge. SLAGTEREN er en fritstående fortsættelse. Jyllands-Posten Metro-express Fyens Stiftstidende Politiken 44 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 ANNONCE / Tendens Øst-Vest fortsat fra side 43 ... Arthur Conan Doyles Sherlock Holmes nød også stor popularitet i Kina, og ifølge Toft Hansen var Doyle konsekvent blandt de fem mest oversatte forfattere i Kina indtil den kommunistiske magtovertagelse. Kinesiske krimier på engelsk • ’Celebrated Cases of Judge • • • • Geografisk og politisk udsyn Selv om den kinesiske krimi har svært ved at vinde indpas i Vesten, er der en tendens til, at handlingen i flere og flere vestlige krimier fore- [email protected] Kinesiske nytårsmysterier • ’Year of the Dog’ og ’Red Jade’ af Henry Chang • ’Year of the Dragon’ af Robert Daley • ’Neon Dragon’ af John Dobbyn • ’Dim Sum Dead’ af Jerrilyn Farmer • ’The Silent Girl’ af Tess Gerritsen • ’Chop Suey’ af Ty Hutchinson • ’The Skull Cage Key’ af Michael Marriott • ’The Shanghai Moon’ af S.J. • • • Rozan ’City of Dragons’ af Kelli Stanley ’The Lady Fish Mystery’, novelle af Mary Reed and Eric Mayer The Nancy Drew Notebooks: The Chinese New Year Mystery af Carolyn Keene Opslagsværk om nyere kinesisk krimilitteratur: ’Chinese Justice, the Fiction: Law and Literature in Modern China’ af Jeffrey C. Kinkley Fogråerets nye krimier Jeg passer godt på min hud Supermodellen Helena Christensen har altid elsket KXGSOHMHSURGXNWHU'HUIRUYDUKXQKHOOHULNNHHW sekund i tvivl om at sige ja til et samarbejde med GHQGDQVNHKXGSOHMHSURGXFHQW%HDXWp3DFLÀTXH GDKXQÀNFKDQFHQIRUDWEOLYHÀUPDHWV Goodwill Ambassador. Af Lotte Tranberg, Journalist 26 år. Så længe er det siden, at Helena Christensen satte kurs mod modeskabernes hjemsted Paris for at forfølge sine modeldrømme. Og i næsten lige så mange år har vi set hende på forsiderne af alverdens PDJDVLQHU ² RJ VRP IURQWÀJXU IRU IRUVNHOOLJH YHUGHQVNHQGWH ÀUPDHU 'DQPDUNV mest kendte supermodel gennem tiderne er stadig lige eftertragtet, og hverken billeder af hende – eller et møde in real life sladrer om, at hun nu har nået en alder af 44 år. Men smuk eller ej – som supermodel ser man, VRPGHÁHVWHDQGUH²QRJOHVN¡QKHGVIHMOQnU man ser sit spejlbillede tone frem foran sig. Og Helena Christensen er ingen undtagelse: - Jeg får nemt fregner på kinderne, fordi min mørke hud bogstavligt talt suger solen til sig, lige meget hvor godt jeg beskytter mig med solcreme, fortæller hun om sin største skønhedskamp, som hun blandt andet bekæmper PHG7\URVWDVHIUD%HDXWp3DFLÀTXH 7 WVDPDUEHMGHPHG%HDXWp3DFLÀTXH 1HWRS %HDXWp 3DFLÀTXH HU pQ DI GH XGvalgte danske virksomheder, som Helena Christensen har et samarbejde med. Men ROBERT ZOLA CHRISTENSEN det er ikke et hvilket som helst samarbejde, for meget ulig de samarbejder Helena Christensen har med andre virksomheder, så bliver hun sat i arbejde hos GDQVNH %HDXWp 3DFLÀTXH GHU KDU JLYHW hende en rolle i udviklingsafdelingen. - Normalt får man som model ikke lov til at komme så tæt på de virksomheder, man samarbejder med, så det er en både spændende og lærerig proces for mig at få lov til at deltage i udviklingen af nye produkter, siger hun. Hvilke nye produkter vi kan vente os på den front, vil hun ikke ud med – men når det kommer til hendes yndlings-produkter, så går snakken straks nemmere: - Jeg har selv været en fan af produkterne i mange år, og jeg kender og forstår dem, fordi jeg har kunnet mærke effekten på min HJHQ KXG 'HW YDU RJVn pQ DI JUXQGHQH WLO DW MHJ RJ ÀUPDHW IDQGW VDPPHQ +YLV MHJ skal vælge to favoritprodukter, så er det klart Super3 Booster, som jeg kan mærke virke med det samme – og har en god RSVWUDPPHQGH HIIHNW RJ Vn 'HI\ 'DPDJH som jeg ville vælge som ét af de produkter, jeg ville tage med på en øde ø. Is i blodet GUNNAR STAALESEN Ny Varg Veum-krimi Der hvor roser aldrig dør LARS HAMANN OG GORM PRÆST JØRGENSEN Tiggernes børn For 25 år siden forsvandt lille Mette sporløst. Hendes mor vil gøre et sidste fortvivlet forsøg på at finde ud af, hvad der skete. Knud Korbach er tilbage i ny nervepirrende historisk krimi fra 1600-tallets København. g y l d e n d a l . d k · Find os også på Facebook og Twitter ge Da Theis ankommer til Grønland, hvor han skal bore prøver ud af indlandsisen, finder han sin bases mandskab døde. e– Î • går i Asien. Det gælder for eksempel Martin Limons Jade Lady Burning, der foregår i Sydkorea, og Diane Wei Liangs The Eye of Jade, der foregår i Kina. Ifølge Jo Lusby, der er direktør i forlaget Penguin China, kan den kinesiske krimi noget, som den vestlige ikke kan – men som vesterlændinge også kan få glæde af. Derfor er forlaget i gang med at oversætte den kinesiske forfatter He Jiahongs krimi Blood Crimes. »Vi har oversat Blood Crimes, fordi, vi følte, det var en stærk, velfortalt historie, der indarbejdede den klassiske krimitradition i en historie, der kun kunne fortælles i Kina,« siger direktøren til det kinesiske litteraturmedie Paper Republic og tilfø- jer, at det også skyldes »den seneste popularitetsbølge af oversatte krimier«. Men selv om danske krimilæsere helst læser danske eller vestlige forfattere, har krimiforfattere ifølge Morten Hesseldahl plotmæssigt ofte større geografisk og politisk udsyn end man finder i skønlitteratur generelt. »De forsøger at behandle internationale tematikker ved at tage afsæt i narko, krig eller andre problemstillinger, der peger ud,« siger han og henviser som eksempel til Leif Davidsens og Jens Henrik Jensens forfatterskaber. »Krimien har taget verden ind. Noget, man i perioder har kunnet bebrejde dansk skønlitteratur, at den ikke har gjort i samme udstrækning. I dag er der flere eksempler på, at en bevægelse er i gang i den genreløse skønlitteratur i forhold til at åbne sig over for verden, men jeg synes sådan set, at krimien altid har været der,« siger han. e • • Dee’ og ’The Chinese Maze Murders: A Judge Dee Mystery’ af Robert van Gulik ’Blood Crimes’ af He Jiahong ’Playing for Thrills’ og ’Living Dangerously’ af Wang Shuo ’The Fat Years’ af Guanzhong Chen ’Mind Crime’ af Lee Mi ’The Wisdom of Lord Bau’ af Yin-Lien C. Chin ’Salvation at Knife’s Edge’ af Zhi Wen ’Death of a Red Heroine’ samt flere andre titler af Qiu Xiaolong »Krimien blev forvist til en slags undergrundsbevægelse i Kina. Den blev stadig skrevet og distribueret, men det var ulovligt, og derfor kender vi ikke ret mange krimier fra denne periode.« Efter Deng Xiaoping ’åbnede’ kommunismen i 1980’erne, vandt krimien atter frem. »Det er rigtigt, at meget få krimier oversættes til dansk, men nogle oversættes dog til vestlige sprog – og især engelsk,« siger Kim Toft Hansen og nævner Wang Shuo, som har skrevet Playing for Thrills, en kinesisk krimi, som foregår i Kina, men samtidig baserer sig på genretræk fra den amerikanske krimi. »Han har trods alt fået en vis anerkendelse for sin kinesiske krimi, der handler om Beijings underverden‚« siger Kim Toft Hansen. DEN SIDSTE THRILLER I TRILOGIEN OM RETSMEDICINER MARIA KRAUSE Alle sider af livet · Siden 1770 Ingen begrænsninger Ikke kun hudpleje- og beskyttelse spiller en stor rolle for Helena Christensen, der altid har passet godt på sin hud. Også dét hun putter i munden får en ekstra tanke med på vejen, uden at hun følger diverse slankekure eller på anden vis begrænser sig selv. - Jeg spiser varieret og sundt – men jeg nyder alle former for mad. Jeg lytter til min krops behov og forsøger ikke at begrænse mig selv på nogen måde. Snup Helena’s renserutiner • Jeg har brugt produkterne fra Beauté Pacifique i mange år: Jeg vasker mit ansigt med vand hver dag. Nogle gange bruger jeg Ansigts Scrub, men som oftest bruger jeg kun Tonic Til Tør Hud. Når jeg har ekstra tid bruger jeg Deep Pore Cleansing Mask nogle gange om ugen. INFORMATION KRIMI FORÅR 2013 Ingen motorsave – Er det svært at debutere inden for så populær en genre som krimien? »Ja, det er faktisk dårligt nok gået op for mig. Sorte Skyer er jo min allerførste bog. Jeg er ikke specielt nervøs i forhold til forventningerne, for det vigtigste for mig er at se min historie på tryk. Det er første gang, så det er jeg selvfølgelig ret spændt på. Efter krimien her har jeg fået mod på at skrive mere og er faktisk i gang med en ny bog. Det er dog ikke en krimi.« – Hvad er opskriften på en god krimi? »Jeg er ret glad for krimier af Lars Kepler. Alligevel har jeg selv valgt en helt anden tilgang til krimien. Jeg holder mig langt fra storbyliv og motorsave, når jeg skriver, for det miljø kender jeg ikke så meget til. I stedet fortæller jeg om provinsen, hvor jeg også selv bor, typerne, originalerne og generelt de mennesker, man møder i en mindre provinsby.« – Hvorfor tror du, krimigenren er så populær? »Det er jo det med en god krimi, at når man først får begyndt, kan man ikke lægge den fra sig igen. Jeg læser selv en del krimier, og det er selvfølgelig mest for spændingens skyld.« – Hvad har inspireret dig til plottet? »Jeg bor som sagt selv i en provinsby. En dag sad jeg i kirken til en begravelse og kom til at se rundt på de mennesker, som sad bænket omkring mig. Så var det, jeg tænkte over, hvad der gemte sig bagved. Om de var, som de så ud – det er de ikke i min krimi. Det var den tanke, der gav mig ideen til Sorte Skyer. Jeg har skrevet om provinsbylivet og menneskene, så der indgår en del miljøskildring foruden selve spændingsplottet, men jeg har dog forsøgt ikke at gøre det for genkendeligt. Selvom karaktererne er inspireret af mit eget miljø, er det stadig fiktion. Det er en gammel drøm, som jeg ikke troede ville blive realiseret. Jeg har skrevet meget til skrivebordsskuffen i årenes løb.« [email protected] Birgitte Bartholdy, 53 år Jakob Melander, 48 år Robert Zola Christensen, 47 år Per Eidseth Hansen, 75 år • Baggrund: Født i Brabrand, Aarhus. • Baggrund: Født på Nørrebro, København. • Baggrund: Født i København. Mag.art. • Baggrund: Født i Vesterby på Nordfyn, • • • • • • • • • • • • Uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus, 1985. Tidl. journalist og redaktør for Alt for Damerne Bosiddende: Dyssegård, Gentofte Debut: ’Med og uden mænd’, 2003 Krimidebut: ’Frostgrader’, Lindhardt og Ringhof 5. marts 2013 Anbefaler: ’Hvornår kommer der en god nyhed?’ af Kate Atkinson og ’En velbevaret hemmelighed’ af Minette Walters Cand.mag. i litteraturvidenskab. Tidligere guitarist i flere rockbands og har arbejdet med teater og kommunikation Bosiddende: Nørrebro Debut: ’Øjesten’, Rosinante januar 2013 Anbefaler: ’Hypnotisøren’ af Lars Kepler • og ph.d. i nordisk filologi. Har undervist på Københavns Universitet samt Lunds Universitet Bosiddende: Sverige Debut: ’Kristinas tavshed’, 1997 Krimidebut: ’Is i blodet’, Gyldendal 15. marts 2013 Anbefaler: ’Dinosaurens Fjer’ af Sissel-Jo Gazan • opvokset på en gård. Har gennemført Landbrugets Driftslederuddannelse på Ladelund Landbrugsskole i 1959. Har været selvstændig landmand i 37 år Bosiddende: Bogense, Fyn Debut: ’Sorte Skyer’, Forlaget Mellemgaard, marts 2013 Anbefaler: Krimier af Lars Kepler mper 37 37 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt ind i deres passion for en storby tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 london berlin intro robin engelhardt skt. peters borg berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 nazismen peter tudvad centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 paris ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 madrid ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 paris paris rom intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 sporene efter det tredje rige 15 sporene efter det tredje rige 15 sporene efter det tredje rige 15 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 centrum kasper green krejberg centrum kasper green krejberg bundesligaen boris boll-johansen bundesligaen boris boll-johansen berlins glemte midte 23 berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 bundesligaen boris boll-johansen arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 berlins byrum 52 tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge tivolisering hans hauge sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 barce lona berlin nazismen peter tudvad ddr som underholdning 65 erindringer fra museumsøen 7 sporene efter det tredje rige 15 berlins byrum 52 intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 rom berlin erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 erindringer fra museumsøen 7 stock holm berlin berlin intro robin engelhardt nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 videverden Iskold begyndelse bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 new york new york intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 ”små guldgruber” Jørgen Johansen, Berlingske ”fremragende guideserie” Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad ”en indlysende rigtig idé” centrum kasper green krejberg berlins glemte midte 23 bundesligaen boris boll-johansen sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37 arkitekturen anders troelsen berlins byrum 52 videverden – Er det svært at debutere inden for så populær – Er det svært at debutere inden for så populær en genre som krimien? en genre som krimien? »Nej. Min tidligere litteratur har været på »Ens egne forventninger er faktisk de værste, især når man er debutant. Men jeg har først kanten af det selvbiografiske. Da jeg havde og fremmest skrevet ud fra, hvilken historie skrevet Aldrig så jeg så dejligt et bjerg, blev jeg selv gerne vil læse.« jeg nødt til at udfordre mig selv med en ny – Hvad er opskriften på en god krimi? genre. Jeg ville se, om jeg kunne skrive en »Jeg synes, der i krimigenren er plads til at krimi. Det kunne jeg ikke! Det tog mig fire år. Jeg plejer at starte med side et i skrive meget forskelligt. Ofte ser man jo forfattere fra andre genrer låne romanen og så derudaf til jeg når elementer fra krimiplottet. En slutningen. Det fungerer slet ikke med krimien. Plottet god krimi kan sagtens være traditionel, men jeg synes, kræver viden og overblik En dag sad jeg i over hele handlingen.« det er sjovt, når krimien – Hvad er opskriften på tør bevæge sig ud i andre kirken til en begravelse en god krimi? hjørner. Hypnotisøren og kom til at se rundt af Lars Kepler tegner »Karaktererne blif.eks. et godt billede ver ofte flade, personpå de mennesker, der af en familie i opløstegningerne er ikke så sad bænket ... tænkte nuancerede. Jeg synes, ning. En krimi må gerne være uhyggelig og have et at videnskabskrimien Diover, hvad der gemte gyserelement, hvilket f.eks. nosaurens fjer af Sissel-Jo sig bagved Gazan er vellykket, fordi den Edgar Allan Poe er god til.« tegner levende karakterer. Og – Hvorfor tror du, krimigenren så er det research. Da jeg besøgte er så populær? »Jeg har læst, at jo mere sikkert samfunGrønland, blev jeg nødt til at omskrive det er, desto større interesse er der for at læse det afsnit, som foregår der.« krimier. Vi har brug for at mærke grænser og – Hvad har inspireret dig til plottet? se afgrunden, men under sikre forhold. Det »Mads Lange, redaktør for Euroman, kørte kan krimien bruges til.« et projekt for seks år siden med at sende for– Hvad har inspireret dig til plottet? fattere ud i verden for at skrive artikler. Jeg »Jeg faldt over en historie på nettet om en kom til Fairbanks, Alaska, og stod pludselig forbrydelse i USA, og den blev udgangspunkt midt ude i ingenting i 40 minusgrader. Det for min idé. Siden har jeg så lavet det helt om. var meningen, at det skulle blive til en artikel Men der indgik et hus i historien fra nettet, om global opvarmning. Det blev det ikke. Til som der blandt andet også gør hos Hitchcock.« gengæld kom der en roman ud af det.« – Har du nogle særlige vaner eller ritualer i – Har du nogle særlige vaner eller ritualer i skriveprocessen? selve skriveprocessen? »Jeg skriver altid, når jeg laver alt muligt »Først skaber jeg karaktererne og finder ud af deres indbyrdes forhold. Dernæst går jeg andet. Jeg dyrker meget gymnastik og løb, i gang med post-it-sedler, ideer og skrivear- og det er der, jeg får ideerne. Og så løber jeg bejdet. Historien fra start til slut skriver jeg så stærkt, jeg overhovedet kan, hjemad, for ret hurtigt, senere går jeg så tilbage og laver at skrive ideen ned, inden jeg glemmer den.« om og retter en masse til.« berlins glemte midte 23 videverden Brug for at mærke grænser – Er det svært at debutere inden for så populær en genre som krimien? »Ja, jeg er ret nervøs. Det er min tredje bog, og man ved aldrig på forhånd, hvordan ens bøger bliver modtaget. Når man skriver en bog, er det jo ens hjerteblod.« – Hvad er opskriften på en god krimi? »Det gode ved krimigenren er, at man har stort spillerum. Det er skønt, når der bliver leget med genrerne. Min egen krimi er primært en psykologisk thriller; det er personerne omkring forbrydelsen, de pårørende især, som er i fokus, politifolkene fylder ret lidt. En af mine yndlingskrimier er Kate Atkinsons Hvornår kommer der en god nyhed?, netop fordi den er psykologisk spændende og beskriver relationer og spil mellem mennesker. Miljøskildringen må også gerne være troværdig. Frostgrader foregår på et modemagasin i et mediehus. Jeg arbejdede selv på et dameblad, da jeg begyndte at skrive den.« – Hvorfor tror du, krimigenren er så populær? »Det er der, man i dag kan finde de store underholdende fortællinger om had, kærlighed, jalousi, skyld og tab. Krimierne tør gå i dybden med vores mørke sider.« – Hvad har inspireret dig til plottet? »Det er en generationsroman og en roman om en ung kvinde, der står ved en korsvej og ikke ved, hvad hun skal med sit liv. Hun bliver undervejs i opklaringen konfronteret med ældre personers valg og erfaringer, som måske ikke altid er de bedste. Jeg er nok blevet inspireret af, at jeg selv har teenagedøtre, så jeg tænker selvfølgelig meget på, hvilke erfaringer jeg egentlig har lyst til at give videre til dem.« – Har du nogle særlige vaner eller ritualer i selve skriveprocessen? »Jeg drikker altid en masse chaite. Det er blevet en vane; når jeg kommer til et vigtigt sted og lige skal tænke mig godt om, så går jeg ud og laver en kop the. Ofte får jeg mine ideer i brusebadet, eller når jeg cykler, så jeg har en lille sort bog at tage noter i.« videverden centrum kasper green krejberg videverden Inspireret af teenagedøtre Tonny Vorm Martin Tønner Morten Bruun Regner Hansen Kasper Christiansen Boris Boll-Johansen Robin Engelhardt Hans Carl Finsen Henriette Harris Hans Hauge Troels Heeger Jesper Vind Kasper Green Krejberg Bo Tao Michaëlis Stig Yding Sørensen Peter Tudvad Anne Mette Lundtofte Lars Movin Anders Troelsen Maiken Derno Niels Lan Doky Asger Liebst Niels Lillelund Stéphanie Surrugue Ulla Gjedde Palmgren Dan Tschernia Kristian Hvidt Aase Nørrung Frits Andersen Peter Brandes Helle Solvang Vagn Lyhne Steen Bo Frandsen Maria Fabricius Hansen Peter Mandal Hansen Thomas Harder Mogens Nykjær Karl Aage Rasmussen Nils Schou Gert Sørensen Alfredo Tesio Karen Slej Jesper Storgaard Jensen Jon Kyst Kjeld Bjørnager Karin Hilmer Pedersen Per Dalgård Rikke Helms Torben Heuer Andreas Trier Mørch Christian Gottlieb Svetlana Wolder Troels Andersen Jan Jakob Floryan Katti Hoflin Karen Klitgaard Povlsen Drude Dahlerup Henrik Andersen Allis Helleland Margrethe Floryan Thomas Heine Luna Christofi Svend Rybner Peter Wessel Bo Kampmann Walther Torben Madsen Martin Zerlang Johan Vardrup Astrid Berg Nis Bank-Mikkelsen Gunvor Kappel Schmidt nazismen peter tudvad sporene efter det tredje rige 15 videverden Foto: Line Thit Klein Foto: Robin Skjoldborg 37 athen berlin intro robin engelhardt erindringer fra museumsøen 7 videverden De fleste nyere krimier er dybt forankrede i hverdagen og et tydeligt lokalmiljø. Vi har spurgt fire debutanter, hvor deres primære inspiration kommer fra videverden Afgrunden under sikre forhold Pernille Borch Petersen Tore Tvarnø Lind Hanna Lassen Rune Frederiksen Bodil Due Peter Thielst Mogens Pelt Karsten Fledelius Morten Brink Iwersen Leif Erik Vaag John Lund Ivar Gjørup Kasper Holten Merete Pryds Helle Torben Weirup Andreas Rude Rigmor Kappel Schmidt Lone Theils Michael Skovmand Kristian Ditlev Jensen Tore Rye Andersen Susanne Madsen Martin Krasnik videverden v/Katrine Malthe videverden / Krimidebutanter videverden 46 tivolisering hans hauge ddr som underholdning 65 tyrkerne henriette harris berlins store mindreta 77 nekropolen peter wivel walter benjamins berlin 85 dekadence troels heeger en tur gennem nattens berlin 101 agenterne bo tao michaëlis krimiens berlin 115 stig yding sørensen russernes berlin 123 kejserne fra besættelse til stormagt 142 currywursten jesper vind jensen fra arbejderspise til berlinerkult 163 Jes Stein Pedersen, Politiken ”en rejsebog til hovedet” Heidi Laura, Weekendavisen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG GODE TILBUD PÅ KRIMIMESSEN VORES PRIS 199 95 1 stk. Mød alle de kendte forfattere på Stand 19, Vesthallen - og få masser af gode tilbud på krimi’er KØB ”Patriarkens hændelige død” og få ”Den russiske sangerinde” med i købet 129 95 (Så længe lager haves) 199 3 for 95 300.- SPAR 100.199 95 SPAR 199 95 149 95 100.- Priserne gælder fra d. 10. 03. til 17. 03.
© Copyright 2024