BEREDSKAB, jubilæumsudgave, juni 2014
Beredskab 80 års jubilæum JUNI 2014 1934 “Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag” Redaktørens ord Beredskabsforbundet 80 år med fælles mål: At være for hinanden! Når hjælp er en æressag Det er en stor glæde at præsentere ‘det nye’ magasin Beredskab, især da det nye format udkommer samtidig med forbundets 80 års jubilæum. Som magasinets chefredaktør ønsker jeg, på vegne af Beredskabsforbundet, at bringe historier om de mest aktuelle begivenheder med fokus på Beredskabsforbundets medlemmers engagement som frivillige i det danske beredskab - både inden for landets grænser og internationalt. Jeg vil forene frivilliges visionære tankegang om fremtiden med organisationens smukke traditioner, som skal hyldes og videreformidles til Danmarks kommende generationer. Uden traditioner kan vi ikke flytte os oprejst med sikre skridt til at møde fremtiden. Og fremtiden skal mødes – og mødes med en oprigtig åbenhed overfor forandringer! Det er mit mål, at indholdet af Beredskab ikke bliver overskygget af det visuelle sprog. Tværtimod. Det er mit mål at skabe både et moderne, og et tidløst udtryk, der afspejler Beredskabsforbundets tidløse værdier. Tidløsheden er vigtig. Vores magasin skal fremhæve præsidentens tanker, og forstærke de levende fortællinger vi bringer - fortællinger, skrevet af organisationens medlemmer, meningsdannere og andre bidragsydere. I dette nummer bringer vi et stort interview med Beredskabsforbundets nye præsident, Tom Behnke, MF, som fortæller om præsidentens tanker om Beredskabsforbundet, ud fra organisationens værdier. Endvidere inviterer vi til en retrospektiv rejse gennem 80 begivenhedsrige år med frivillige i Redningsberedskabet. Udforskningen af de frivilliges 80 års historie, havde ikke været mulig uden hjælp fra to passionerede sjæle, som selv har været med til at præge Beredskabsforbundets DNA. Hermed vil jeg bringe en stor tak til Ludvig Hollænder og H.A.J. Larsen fra Beredskabsforbundets Informations-Barak H1 i Frøslevlejren. Der er efterhånden vældigt få danskere, som selv har oplevet Beredskabsforbundets begyndelse. I anledning af Beredskabsforbundets 80 års jubilæum har jeg derfor gerne ville tale med et menneske, som lige så længe, og med stor indsigt og indlevelsesevne, har fulgt verdens gang. Jeg ville gerne tale med generalløjtnant, Kjeld Georg H. Hillingsø. Men det var ikke ‘generalen’ jeg ville interviewe… Jeg ville gerne tale med mennesket bag generalen – det fascinerende menneske, der på engageret vis, har set og oplevet verden og det danske samfund under de forskellige historiske faser. Kjeld Hillingsø deler oprigtigt sine oplevelser og synspunkter med os. Til sidst vil jeg fremhæve magasinets ‘indpakning’. På symbolsk vis, ‘indpakkes’ denne særlige jubilæums-udgivelse med indledende ord af Beredskabsforbundets præsident, Tom Behnke, og med en afsluttende jubilæumshilsen fra Danmarks Forsvarsminister, Nikolai Wammen. På magasinets allersidste side afrunder Forsvarsministeren det retrospektive indhold med sine tanker, der retter fokus på Beredskabsforbundets rolle nu og i fremtiden – en fremtid, som enhver af os kan præge ved aktivt at forstå, at vi skal stå sammen og være for hinanden. Når hjælp er en æressag. God læselyst og på gensyn! Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Chefredaktør Indhold ARTIKLER: 5 Alle frivillige har min dybeste respekt Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF 6 Jubilæumsåret - der er gode pointer at lære af historien til fremtidens Beredskabsforbund Af Landschef, Per Junker Thiesgaard 10 Beredskabsforbundet 80 år, Når hjælp er en æressag Af Anders Hochheim Artiklen er baseret på samtaler med H.A.J. Larsen og Ludvig Holländer, ”Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren”, Barak H1, og bidrag fra Barak H1´s arkivmateriale. 15 Billedtekster til artikel: Beredskabsforbundet 80 år, Når hjælp er en æressag 24 Beredskab er et fælles ansvar Af Anders Hochheim 30 At være for hinanden… Interview med generalløjtnant Kjeld Georg H. Hillingsø Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 36 Frivillige fra Københavns Brandvæsen blev tildelt prisen som Årets Frivilligberedskab 2013 Af Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Beredskabsforbundet 37 Frivillige indsamlede hospitalsudstyr til den tredje verden Af Jeanette Dea Nørregaard, Presse- og kommunikationsmedarbejder ved Beredskabsforbundet 38 Et syn, der mest af alt ligner en masse træhuse, der er blevet lavet til tændstikker Af Anders Hochheim 44 Bedre udnyttelse af Beredskabet Af Anders Hochheim 49 Frivilligt beredskab kræver en stærk organisation Af Anders Hochheim 52 Indlæg af Formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup 53 Indlæg af Beredskabschef i Københavns Kommune, Jacob Vedsted Andersen 54 Beredskabsforbundets 80 års jubilæum Indlæg af Direktør for Beredskabsstyrelsen, Henning Thiesen 55 Vi vil altid have brug for frivillige Indlæg af Forsvarsminister, Nicolai Wammen 10 30 36 24 38 6 3 Indhold Ansvarshavende udgiver: Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene Tlf.: 35240000 www.beredskab.dk [email protected] Chefkonsulent v/ Beredskabsforbundet Steen Svanholmer [email protected] Protektor: Hendes Majestæt Dronningen REDAKTIONEN Chefredaktør & Kreativ Chef: 55 Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe [email protected] Skribenter: Anders Hochheim [email protected] Jeanette Dea Nørregaard [email protected] Per Junker Thiesgaard [email protected] Bidragsydere: 6 49 Nicolai Wammen, Forsvarsminister Tom Behnke, MF, Præsident for Beredskabsforbundet Henning Thiesen, Direktør for Beredskabsstyrelsen Niels Mørup, Formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Jakob V. Andersen, Beredskabschef i Københavns Kommune Korrektur: Beredskabsforbundets presse- og kommunikationsmedarbejder Jeanette Dea Nørregaard [email protected] Fotografer: Arkivfoto fra Informations-Barak H1, Peter Hove Olesen/Polfoto, Martin Kaufmann, Kim Pajor, Palle Peter Skov, Cath A. Danneskiold-Samsøe, Jona Astrid Lambastein, Steen Brogaard, Peter Andersen, Jesper Marcussen, René Andersen, Michael Medgyesi, Bjørn Nielsen, Michael Nielsen/Københavns Brandvæsen, Helgi Bachmann, Broager Frivillige Brandværn, Beredskabsforbundets arkiv, kongehuset.dk. 10 Produktion: Mediegruppen A/S (2281) Tlf.: 75841200 www.mediegruppen.net Dtp: Mediegruppen A/S Camilla Riber [email protected] Oplag: 38 4 44 12.455 Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1. juni 2012 - 30. juni 2013 Præsidentens ord Alle frivillige har min dybeste respekt Af Præsident for Beredskabsforbundet, Tom Behnke, MF I 80 år har frivillige nu hjulpet og støttet det kommunale og statslige beredskab i situationer, hvor det har været nødvendigt med flere hænder til at løse opgaverne. hjælpe med, men hvad er fællesnævneren for de frivillige. Hvad er det, der gør, at vi som mennesker bare ikke kan lade være med at hjælpe andre mennesker? Det frivillige arbejde har gennem årene skiftet karakter, og det vil det også i fremtiden. Hvordan fremtiden ser ud, ved vi ikke, men vi ved, at klimaforandringer og internationale politiske uforudsigeligheder kan skabe pludselige udfordringer. Derfor vil der også i fremtiden være brug for frivillige i beredskabet. Jeg tror, det er noget medfødt, som ligger dybt i os alle, og som skal findes mange tusinde år tilbage. Jeg tror, vi alle dybest set er drevet af at sikre vores overlevelse som mennesker og som samfund, og frivillige er netop med til at sikre hjælpen, når der er katastrofer, ligesom frivillige er afgørende for, at vores samfund hænger sammen. Uden frivillige ville det slet ikke kunne lade sig gøre. Jo, rent teoretisk kunne man udvide de kommunale og statslige beredskaber med fastansatte, deltidsansatte og værnepligtige, så de selv kan løse alle tænkelige opgaver uanset omfang og varighed. Men det vil blive hundedyrt, og ganske ineffektivt, for så vil der sidde personel og vente og vente i måneder og år, inden de skal bruges. At være frivillig i beredskabet er mange ting. Det er alt fra assistance ved brand og redning til befolkningsuddannelse til samaritervagter. Og assistancen er lige fra førstehjælp til evakuering, indkvartering, forplejning til personel og nødstedte borgere, pumpeassistance og direkte indsats ved bekæmpelse af brand og redning af menneskeliv og værdier. For blot at nævne et udsnit af de mange opgaver. Alle dele af beredskabet ved, at de frivillige er uundværlige, og de frivillige bliver brugt. Det er vigtigt, at vi har mange frivillige, og det er vigtigt, at de er uddannet og klar til at blive indsat. Kvaliteten skal være i top, både af hensyn til den frivillige og af hensyn til løsning af opgaven. Men hvorfor melder folk sig som frivillige? Hvad er det, der driver den enkelte? Det er klart, at nogle gerne vil hjælpe med de såkaldte blåblink opgaver, som er en meget synlig hændelse, men der er også nogle, der gerne vil assistere med samaritervagter, og andre vil gerne undervise borgere i at blive robuste. Vi har brug for dem alle, og alle skal være velkommen. Der kan således være forskel på det konkrete man gerne vil Når det er udgangspunktet, så er det vigtigt for alle ledere i beredskabet at være opmærksom på at bruge de frivillige, for hvis man ikke bliver brugt, så er der ikke rigtig nogen motivation for at blive ved med at være frivillig. Man er jo frivillig for at gøre en forskel. Omvendt skal vi også huske på, at de frivillige typisk har både arbejde og familie, som også skal passes, og derfor skal de frivillige ikke bruges for meget. Derfor er det vigtigt, at vi har frivillige nok. Jeg tror på, at den nye store opgave for de frivillige med uddannelse af befolkningen til robuste borgere, er en opgave, som vi kan løfte, og jeg tror på, at vi kan finde det nødvendige antal frivillige, som kan se fornuften og formålet med befolkningsuddannelsen. Befolkningsuddannelsen skal skabe robuste borgere, så vi alle i fremtiden bliver bedre til at sikre vores familie og hjem mod de ulykker og katastrofer, der kan opstå, og forberede os på, når katastrofen rammer. Det handler igen om at hjælpe hinanden. Befolkningsuddannelsen hjælper inden ulykken eller katastrofen rammer, og derfor giver det god mening for frivillige. Den forebyggende indsats kan samtidig, mere end noget andet, aflaste beredskabet. Og dermed er befolkningsuddannelse også en hjælp til selvhjælp for beredskabet og de frivillige. Vi skal som frivillige i fremtiden uddanne befolkningen, når solen skinner, og assistere beredskabet, når det regner og stormer voldsomt eller andre katastrofer rammer os. Alle frivillige har min dybeste respekt. 5 Jubilæumsåret - der er gode pointer at lære af historien til fremtidens Beredskabsforbund Redningsberedskabet står overfor grundlæggende strukturændringer i forbindelse med en ny politisk aftale om beredskabet, som skal indgås i år. Et af de afklarede punkter er, at vi vil se et beredskab organiseret i større enheder. Men ellers er der mange mulige variationer over temaet - man kan organisere beredskabet på mange måder. Beredskabsforbundet er ved at gøre sig klar til fremtiden - og her kan vi lære mange ting af historien. Af Landschef, Per Junker Thiesgaard I skrivende stund står vi tæt på tidspunktet, hvor en ny løsning skal vælges - og her, hvor vi samtidig fejrer Beredskabsforbundets 80 års jubilæum, vil jeg, med min egen historie som frivillig, prøve at illustrere nogle pointer, som jeg mener, vi kan tage med ind i fremtiden og være opmærksomme på, når vi udvikler Beredskabsforbundet i de kommende år. Da jeg i efteråret 1979 startede som frivillig i Gråsten Civilforsvar, foregik udleveringen af uniformen nede på Gråsten Brandstation. Her havde Civilforsvarslederen en nøgle til at komme ind i munderingsdepotet, og sammen fandt vi en grå uniform - den vi i dag vil kalde “pæn uniform” - der passede så nogenlunde. Allerede ved det første besøg på brandstationen fornemmede jeg, at vi var lidt på fremmed grund - trods nøglen. Både Brandværn og Civilforsvar byggede på frivillige, men det viste sig, at vi ikke havde meget fællesskab - og der var opbygget to helt forskellige, og stærke, kulturer. Men opgavesættet var også meget forskelligt. Det Frivillige Brandværn specialiserede sig i at være parat med minuts varsel og løse Fra venstre: Civilforsvarsleder Erik Grodt, vicekredsleder Aage Frank og Delingsfører Ludvig Hollænder, i Gråsten Civilforsvars Kommandocentral under Gråsten Skole i forbindelse med en landsdækkende øvelse i signal-tjeneste og varslingstjeneste 1980. 6 hverdagens opgaver effektivt og godt - og Civilforsvaret øvede sig på katastrofen “der ikke måtte ske” på den - forhåbentligt - meget lange bane. Motivationen for os frivillige i Civilforsvaret var, at man måtte regne med, at en dag ville det utænkelige ske og krigen bryde ud. Det kan måske lyde mærkeligt i dag, men det var en almindeligt anerkendt præmis, at en krig “i vores levetid” var en helt reel risiko. En uges tid efter jeg havde skrevet under på min kontrakt som frivillig, var jeg derfor uniformeret og igang med grunduddannelsen. Grunduddannelsen foregik på Gråsten Skole i et klasseværelse - og det var frivillige fra det daværende CFF og DKB, det vi i dag kalder Beredskabsforbundet under ét, der forestod undervisningen. Forbundet havde, på vegne af Gråsten Civilforsvar, hvervet et nyt hold frivillige hen over efteråret. Vi var en 6-8 nye. Det var kredslederen, vicekredslederen og en førstehjælpsinstruktør, der også sad i kredsledelsen, der underviste os. Uddannelsen blev gennemført i samarbejde med regionen, og materialerne fik man fra regionen. Stabsrummet i Gråsten Civilforsvars Kommandocentral under øvelse i 1980. Staben beregner radioaktivt nedfalds forventede påvirkning af Gråsten. Den senere Landschef yderst til højre. Grunduddannelsen indeholdt udover førstehjælp og elementær brandbekæmpelse også information om, hvordan Civilforsvaret og Forbundet var organiseret, hvordan Danmarks befolkning ville blive forsøgt bedst muligt beskyttet under krig og katastrofer. Og hvad man selv kunne gøre for at forberede sit hjem, så familien kunne klare sig bedst muligt. Men hovedvægten lå på krig. Og Atombomben og dens frygtelige virkninger fandt man dengang på de første sider af oplysnings-brochuren om Civilforsvaret. Jo, og så lærte vi at træde an på geled og stå ret og rør, gøre honnør osv - “CF Optræden” hed faget. Jeg startede som frivillig, fordi jeg som spejder i Det Danske Spejderkorps, et år tidligere var blevet “udlånt” til Civilforsvarets Tekniske Skole i Tinglev som “såret” figurant til en stor fællesøvelse for kommunale Civilforsvar, elever fra skolen, og CF-Korpsets Delingsførerskole i Herning. I Tinglev havde man den specialbyggede ruin-by, der fungerede som en meget stor og livagtig kulisse for at øve ledelse og indsættelse af store Civilforsvars-styrker så effektivt og koordineret som muligt. Ruinbyen var en typisk dansk provinsby, der var blevet ramt af et luftangreb. Altså krig. Det var her jeg første gang mødte Civilforsvaret. Jeg var 14 år. Og det gjorde stort indtryk. Så stort et indtryk, at jeg har været i uniformen lige siden, det blev muligt at tage den på. (Jeg var fundet en video fra en sådan øvelse, fra 1987, på nettet - se link efter artiklen). Gråsten er en lille by, og Civilforsvaret bestod primært af tre tjenestegrene til frivillige: Signaltjeneste, Indkvarterings- og forplejningstjeneste, og så DKB’s Børneordning og et par enkelte i Ordenstjenesten, primært trafikregulering. Det blev under ét kaldt for “Støttelinien” og skulle støtte både beredskabet og samfundet, d.v.s. byens funktioner. Vi havde ingen brand- og redningstjeneste med frivillige. Det havde man derimod i de store byer, Sønderborg og Aabenraa. Her var frivilligmiljøet meget større - man havde køretøjer, garageanlæg og eget øvelses-terræn og uddannelses-bygninger, og udover “Pæn uniform” var de frivillige også iklædt indsatsuniformer med hjelme og gasmasker, brandøkser og meget andet. Der blev holdt store øvelser, og man uddannede sig i de mange tjenestegrene på Civilforsvarets skoler. Sådan var det ikke i Gråsten. Vi var en mindre by, og vores Civilforsvar omfattede omkring 25-30 frivillige, der var klar til at støtte byen og de indsats- og hjælpestyrker, der måtte ankomme udefra. 7 Udover vores fortsatte uddannelse og øvelser, bestod vores opgave som frivillige i allehånde støtteopgaver til byen - vi opsatte førstehjælpsvagt ved den årlige Ringridning, vi sikrede udover førstehjælp også radio-kommunikation og færdsel ved større cykelløb og vi afholdt befolkningskurser i førstehjælp. Da kommunerne blev sammenlagt i 2007 blev Gråsten kommune en del af den nye Sønderborg kommune, og også brandvæsner og beredskab, og Beredskabsforbundets kredse, blev lagt sammen i en større enhed. De frivillige fra Gråsten blev hilst velkommen til at fortsætte i Sønderborg - 15 km væk. Det var der også nogle få, der gjorde, men den lille gruppe på 25-30 frivillige i Gråsten ophørte efter få år med at eksistere. Jeg er sikker på, at andre frivillige, der har været med længe, kan nikke genkendende til min historie - for de har oplevet noget lignende. Men, hvad kan vi så lære noget af historien? - her er et par af mine bud: Vi skal være glade for, at vi i dag har så tæt et samarbejde med brandvæsenet. Frivillige har mulighed for at vælge at støtte op om det daglige beredskab. Rigtig mange gode frivillig-opgaver bunder i dette tætte samarbejde. I dag deler vi ikke bare depot-rummet. Det skal vi heller ikke bare gøre i fremtiden - et tæt samarbejde er vigtigt. Frivillige vil gerne være frivillige i deres egen by. Større fælles-kommunale beredskaber har allerede vist, at frivillige samles i større frivilligenheder - enheder, der får rigtig flotte vilkår, men som ligger på færre stationer og giver længere at køre. Og ligesom i eksemplet med Sønderborg og Gråsten, der bare er et eksempel blandt mange, så kan selv de bedste vilkår og gode intentioner ikke undgå at betyde, at et betydeligt antal frivillige risikerer at falde fra. Vi har som forbund en vigtig opgave i at sikre den lokale forankring i egen by, landet over. Frivillige kan, udover at støtte det daglige “blå blink” beredskab, gøre en stor forskel ved store hændelser. Vi ønsker os ikke en situation tilbage, hvor vi frygter en krig som en reel risiko. Men samfundet bliver mere og mere sårbart på så mange andre måder - det Nationale Risikobillede viser, at samfundets funktioner kan blive presset til det yderste på mange måder. Her vil godt uddannede frivillige kunne gøre en stor forskel med mange støttefunktioner til samfundet. Helt på samme vis som tidligere tiders CF tjenestegrene i Støttelinien, der ikke arbejdede med brand- og redning. Det virker for mig, som om vi ved civilforsvarets nedlæggelse lidt har glemt vigtigheden af dette aspekt af “Støttelinien” - i en moderne udgave, selvfølgelig - i arbejdet med at sikre den daglige opgaveløsning med omdrejningspunkt i brandog redningsopgaverne. Beredskabsforbundet i Sønderborg arrangerer reception i anledning af Ludvig Hollænders modtagelse af 50 års hæderstegnet - Ludvig har været med siden 1954 og fortjener snart et 60 års tegn (hvis det fandtes). På billedet ses fire Gråstenere, der har fortsat deres aktive virke som frivillige i beredskabet. Landschefen i København, Ludvig Hollænder i Barak H1 i Frøslevlejren, Elsebeth Jensen som Forebyggelseskoordinator i Region Syddanmark, og Kredsleder for Beredskabsforbundet i Sønderborg Helle Vibeke Johannsen. 8 Frivillige kan sagtens motiveres af andre opgaver end “blå blink.” Hvis opgaver, uddannelse og forhold er gode og relevante og høj kvalitet, vil der også være frivillige, der kan hverves til at træde til. I det gamle civilforsvar var frivillige i signaltjenesten ikke særligt interesserede i brand og redning og “blå blink” eller omvendt. Sådanne grupper af frivillige med samfunds-støttende opgaver kan sagtens organiseres lokalt i byerne, f.eks. omkring en skole eller brandstation, selvom det operative beredskabs frivillige er samlet i færre, større, centrale enheder. Frivillige skal bruges også i det daglige, hvis de skal holde ved. Det er let for de frivillige, der arbejder i det operative beredskab, men det kan også lade sig gøre på en relevant måde, selvom man uddanner sig til at tage vare på samfunds-støttende opgaver ved store hændelser, som jo ikke sker ofte. Ligesom i det gamle Civilforsvar, kan nutidens frivillige påtage sig hverdags-opgaver som f.eks. førstehjælps-vagter og indkvarterings- og forplejningsopgaver. Og ikke mindst opgaven med at uddanne almindelige mennesker til at kunne klare sig selv bedre, hvis krisen rammer - Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse. Der er nok af muligheder, og vi skal som forbund støtte op om disse. En grunduddannelse for alle frivillige, der gennemføres lokalt. Beredskabsforbundet hverver nye frivillige og bør i fremtiden også tilbyde en grundlæggende uddannelse til alle nye frivillige - om de vil være frivillige i det operative beredskab, eller i en “ny” Støttelinie. Hvor der er en velfungerende kreds, kan uddannelsen gennemføres lokalt, af andre frivillige, og med materialer fra regionen, og ellers kan uddannelsen med fordel tilbydes i en nabo-by eller i et af de nye regionale samlingspunkter. Vi skal have fat i de unge - får man beredskab “i blodet” som ung, hænger man ofte ved hele livet. Og her spiller de mange gode initiativer med Ungdomsbrandkorps en stor rolle. Beredskabsforbundet skal ikke oprette egne Ungdomsbrandkorps, men vi har til opgave at motivere de unge til at fortsætte som frivillige i redningsberedskabet, når de når en alder, hvor de ikke længere kan være med i Ungdomsbrandkorpset. Der er også mange andre muligheder for at informere og motivere unge generelt til at være en del af beredskabet. For nogle vil de operative opgaver og de “blå blink” være det eneste, der trækker. Men med den rette motivation vil vi også kunne tiltrække unge, der har andre interesser - det kan f.eks. være som “Digitale Frivillige” i en Støttelinie. Digitale Frivillige hjælper i en stab med at svare på spørgsmål, som beredskabet modtager via sociale medier, eller sikrer, at de officielle budskaber bliver delt bedst muligt på medierne. Vi skal gøre en særlig indsats for at motivere unge til at blive frivillige. Beredskabsforbundet er med sin strategi-plan ved at forberede sig på den fremtidige struktur, som politikerne måtte vælge. Én ting er sikkert, ligemeget hvad strukturen bliver: der vil være brug for frivillige også i fremtiden. Beredskabet er glade for sine frivillige, og kan ikke klare sig uden. Og frivillige er en meget omkostnings-effektiv måde at styrke og supplere det professionelle beredskab. Både til det operative arbejde og til det forebyggende og til et katastrofeberedskab til store hændelser. Hertil kommer, at Beredskabsforbundet har tilkendegivet, at vi gerne vil spille en central rolle i en kommende National Forebyggelses-strategi, hvor frivillige er omdrejningspunktet i den vigtige opgave at lære befolkningen at forebygge ulykker og være mere selvhjulpen ved større hændelser og katastrofer. Frivillige kan også effektivt bidrage til kampagner om brandsikkerhed i private hjem - som f.eks. kampagnen “Brandsikker Bolig.” Beredskabsforbundet står altså overfor dels at skulle tilpasse sig en ny struktur med større enheder, dels et øget fokus på forebyggelses-opgaven, som vil blive en omfattende opgave for vores medlemmer. Det er en opgave vi gerne vil løse, og som vi nok skal levere på, hvis vi får de rette forudsætninger at løse opgaven med. Hvis man gerne vil opleve Civilforsvaret i aktion, så er her et link til en video, som en gruppe kursister fra Danmarks Lærerhøjskole producerede i 1987. Videoen viser en øvelse i Indsatsledelse i Ruinbyen i Tinglev, 1987. En øvelsestype de fleste frivillige i Civilforsvaret også vil kunne huske at have deltaget i. Filmen varer ca. 15 minutter og er lagt på Internettet af Aabenraa Lokalt TV (ALT). http://vimeo.com/50066076 9 1934 10 1 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Beredskabsforbundet fylder 80 år den 8. juni 2014 kl. 16.55. Organisationen, der i dag består af 7.500 medlemmer, har igennem tiderne flere gange skiftet navn. Det første danske Civilforsvar hed Dansk Luftværnsforening, og blev etableret i 1934. Fra 1938 fik foreningen nye opgaver, da det egentlige Civilforsvar blev etableret med Statens Civile Luftværn. Fra 1949 til 1989 hedder foreningen Civilforsvars-forbundet, og siden 1989, Beredskabsforbundet - det navn vi kender i dag. Beredskabsforbundets DNA er frivillighed. Det er netop alle frivillige og deres ivrige engagement i at yde hjælp i livstruende situationer, der fejres med denne retrospektive artikel. Frivillige i alle aldre har igennem 80 år været uundværlige i redningsarbejdet og har ydmygt ageret under forskellige beredskabsorganisationer. Hermed bringer vi en fortælling om frivilliges 80 år lange historie i redningsberedskabet, underbygget af en række arkivbilleder, som illustrerer markante begivenheder og redningsarbejde udført af diverse aktører i det danske redningsberedskab, hvor frivillige var involveret. Frivilligt beredskab fra krigstrussel til klimafrygt Det begyndte med frygten for en ny stor krig i Europa og et behov for at beskytte danskerne mod giftgasser og brandbomber. I dag, 80 år efter stiftelsen af Dansk Luftværnsforening, har frivillige i beredskabet hjulpet danskerne gennem besættelse og krig, vinterstorme og hedebølger, og stået klar, når det brænder på. I 2014 hedder samlingspunktet for de frivillige, Beredskabsforbundet, og opgaverne handler mindre om krig og mere om naturkatastrofer. Fælles for den frivillige indsats er fortsat et stærkt ønske om at hjælpe, når mennesker er i nød. I 1934 hang krigstruslen forstemmende over Europa. Med Hitler i spidsen var Tyskland på march mod en styrke og overmagt, som landet investerede i anneksionen af Sudeterland og Østrig i 1938 og invasionen af Polen i 1939. I Danmark så mange et påtrængende behov for at styrke den civile beskyttelse og forebygge følgerne af et angreb fra luften med giftgasser og brandbomber, og stifter Dansk Luftværnsforening i 1934. Året efter får Danmark en lov om luftværnsforanstaltninger, som indgår i grundlaget for en aftale mellem Indenrigsministeriet og Dansk Luftværnsforening om det frivillige beredskab og dets opgaver. Foreningen bruger de følgende år til at opbygge organisationen med lokalt forankrede kredse, og danskerne stifter for første gang bekendtskab med ord som husvagt, karrévagt og villavagt. Det var borgerligt ombud at blive udpeget som vagt. Opgaverne spændte vidt fra råd og vejledning om rydning af kældre og lofter til kontrol af, at sikkerheden var i orden, og om nødvendigt udstedelse af påbud. Ny luftværnslov I april 1938 vedtager Folketinget Luftværnsloven, der sætter rammerne for beskyttelse af civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb. Senere samme år udsender Indenrigsministeriet oplysningspjecen ”Beskyttelse mod følgerne af luftangreb” til samtlige 1,2 millioner husstande i Danmark. Arbejdet med at uddanne frivillige til luftmeldere bliver yderligere intensiveret som følge af den tjekkiske krise og Tysklands anneksion af Sudeterland. Samtidig opsættes der 53 elektriske luftsirener i Københavns indre by og i enkelte større provinsbyer. Luftmeldernes opgave var at opdage og identificere fremmede fly over Danmark og varsle det, så myndigheder og frivillige i området kunne forberede sig mod et eventuelt angreb fra luften med gasser eller brandbomber. 11 6 5 4 1944 7 8 3 2 9 10 17 18 11 12 19 1954 16 1964 15 20 21 13 14 22 25 23 1974 24 26 14 27 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag En tidlig varsling var altafgørende for, at borgere i det berørte område kunne nå i sikkerhed i kældre, og at husvagter var klar til at lede eventuel brandslukning efter brandbomber, med sand. En hverdag i krigen Da Anden Verdenskrig bryder ud i september 1939 har Danmark således allerede en organisation, der i samarbejde med myndighederne kommer til at udgøre rygraden i et omfattende frivilligt beredskab under besættelsen. Dansk Luftværnsforening øger uddannelsen af frivillige, og staten etablerer CB-værnepligten (CB - Civil Beskyttelsen), der giver mulighed for at indkalde mænd, der til sessionen havde trukket frinummer eller var blevet kasseret. I august 1939 indkalder man værnepligtige fra sessionsårgangene 1936 til 1938. På få måneder i efteråret 1939 går Dansk Luftværnsforening fra at være en organisation under opbygning og forberedelse på krig til at være en aktiv komponent i beskyttelsen af danskerne. Foreningen bruger alle de kompetencer og rutiner, der er bygget op i fredstid til sikre, at man kan hjælpe danskerne under krigen. Den 7. marts 1940 - kort tid inden besættelsen - bliver Danske Kvinders Beredskab, DKB, stiftet. Daværende kronprinsesse Ingrid tager imod opfordringen om at blive protektor for foreningen, der på kort tid bliver meget populær - blandt andet fordi lokale kvindeorganisationer hjælper til med at oprette lokalafdelinger over hele Danmark. Ved krigens slutning i 1945 var der flere end 42.000 medlemmer. Medlemmerne af DKB blev uddannet i førstehjælp, sygepleje og forplejning, samt til at varetage sociale opgaver og børnepasning. Billedtekster: 1. 1938 Sirene, som forsøg opstilles 44 stk, i 1945 var der opstillet 669 stk. 2. 7. marts 1940 En kvindeorganisation bliver for første gang i danmarkshistorien uniformeret - DKB. 3. 1944 Værnepligtige fra Civilbeskyttelsen i kirketårn på udkig efter bombefly. 4. 1944, september. Olaf Schmidts fabrik i Aarhus sabotagesprængt. 5. 21. marts 1945. København. Under angrebet på Gestapos hovedkvarter skete den alvorligste katastrofe under besættelsen. Ved en fejltagelse blev den ”Franske skole” også bombet og ramt af et flystyrt. 144 mennesker, heraf mange børn blev dræbt. Store CBU styrker var indsat. 6. Efter befrielsen i 1945 hjælper DKB med at hente bl.a. hollandske børn til Danmark. 7. 7-8. maj 1945. Mens det øvrige Danmark fejrer befrielsen, bombarderes Neksø og Rønne af russerne. Ved de omfattende skader blev CBU-kolonnen indsat. 8. 1950erne, Dronning Ingrid deltager engageret i DKBs arbejde. 9. November 1956 i Ungarn. Russisk besættelse. Civilforsvarskorpset sendte en transportkommando med et hjælpesygehus til Budapest. 10. Februar 1953, Holland. Civilforsvarskorpset sendte en nødhjælpskonvoj til hjælp. Efter stormflodskatastrofen kørte de i 14 dage livsvigtige transporter til befolkningen. 11. 1950-1953. Hospitalsskibet Jutlandia deltog i Koreakrigen. Dansk Røde Kors stod for ledelsen. 12. 1950erne, Uddannelse. Civilforsvarets instruktører fik undervisning i England. 13. November 1956, Ungarn. Civilforsvarskorpset sendte et hjælpesygehus til Budapest efter opstandelsen. 14. Kemisk renseopgave i 1960’erne. 15. 1950erne. Studiebesøg, opbygning af Civilforsvaret havde stor bevågenhed fra udlandet. 16. September 1964. Valby Gasværk, 4 dræbte og over 200 kvæstede. 17. Februar 1965. Der bygges ”standardruiner” til uddannelse, over hele landet. Her ses Esbjergs nye ruin i Uglvig. 18. Maj 1965. Danske Kvinders Beredskabs 25 års jubilæum. Her ankommer H.M. Kong Frederik IX til receptionen. 19. Maj 1965. ”Standardruiner” i Gudsø ved Kolding. Der rådes bl.a. over 25 km slanger på depotet i Smedegade. 20. 23. august 1966. Jordskælv i Tyrkiet. Over 4000 døde. Danmark sender tæpper og penicillin. Her ses CF-korpset læsse et af flyvevåbnets fly. 21. August 1967 i Odense. Togulykke, 11 dræbte og 30 alvorligt kvæstede. 22. Januar 1972. Simmersted, Sønderjylland. 23 tons fenol løb ud nær vandværket. Politiet, brandvæsenet, frivillige brandværn samt CF-korpset indsat. 23. Januar 1973. Vulkanudbrud, Heimaey Island. 24. Januar 1976, Skåne. Storm over hele Nordeuropa. 10.000 evakueret ved det danske vadehav. 25. Maj 1977. Olieforurening i Øresund. CF-korpset indsat. 26. September 1979. Storevildmose. CF-korpset og brandvæsner var indsat, mosen brændte i 14 dage. Ca. 14.000 tønder land brændte. 27. Nytår 1979. Snestorm. Lyntoget sad fast i flere dage. Passagerer blev gravet fri af CF’ere. 28. November 1981. Voldsom storm over Nordeuropa. Den jyske vestkyst særlig hårdt ramt. Vandstanden nåede rekordhøjder. Her i Løgstør kunne man sejle rundt i gaderne. 29. November 1984. Sjællands vestkyst. Den værste oliekatastrofe i Danmark nogensinde. 20 km strand alvorligt berørt af katastrofen. 30.000 fugle led en pinefuld død. CF-korpset ryddede op. 30. 1988. Hanstholm havn. CF-korpset samler sildeolie op i havnebassinet. 31. & 32. 1988. Tingbæk kalkmine. Skakt styrtet sammen, 3 dræbte. Et langvarigt og komplekst eftersøgningsarbejde, CF-korpset og Falck indsat. 33. 7. april 1992. En af Københavns smukkeste historiske bygninger Odd-Fellow Palæet, lægges i ruiner pga. voldsom brand. 34. 1992. Jordskælv i Tyrkiet. Danske styrker fra Beredskabsstyrelsen indsat. 35. 1993-1996. Ex-Jugoslavien, borgerkrig. Beredskabsstyrelsen gennemførte transport af nødhjælp og flygtninge, og to nødhjælpschauffører bliver dræbt. 36. 11. december 1998. Klampenborg galopbane lagt i ruiner efter en omfattende brand. 37. & 38. 26. december 2003. Jordskælv i Bam, Iran. Over 30.000 døde ved katastrofen. Beredskabsstyrelsen indsat. 39. Juli 2006. Evakuering af 5.872 danske statsborgere, fanget af krigen i Libanon. 40. 2004. Efter Tsunamien, Sumatra. Akutte operationer på mobilt nødhospital. 41. Januar 2008. Slukningsarbejde ved brand i Svendborg Storcenter. 42. & 43. 2010 Beredskabsstyrelsen bidrager med brandberedskabet for UNIFIL i Libanon. Skolebørn prøver brandslukning. Brandøvelse Libanon, Hold 3B. 44. September 2011. KB Hallen ødelagt af en voldsom brand. 45. 14. marts 2011, Aalborg. Eksplosion og brand i transformatorer, olie løber ud, koger og brænder. 46. 31. januar 2012, Valbygårdsvej 44-50, Valby. 200 beboere evakueret, 35 lejligheder totalt raserede. 47. 5. og 6. december 2013. Stormen Bodil angriber hele landet. 48. 4. oktober 2013. Mindehøjtidelighed i Holmens Kirke, H.M. Dronning Magrethe, fhv. præsident for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen, grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe og Holmens Provst Ejgil Bank Olesen. 49. 2014. Øvelse i Tinglev. 50. 11. februar 2014. Christiansborgs Slotsplads. Ved 1-1-2 dagen var Beredskabsforbundet repræsenteret med en stander, hvor der blev informeret om forebyggelseskurser. 15 30 29 1984 31 28 16 32 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Udrykningskolonner I september 1941 blev materiel og køretøjer til CB-udrykningskolonnerne, CBU, præsenteret ved Bernstorff Slot, som var hovedsæde for Statens Civile Luftværn og Statens Luftværnsskole, nu også CBU-skole. CBU-kolonnerne fordeltes med fire kolonner i Jylland, en på Fyn og fire kolonner på Sjælland, heraf en på Bernstorff Slot i Gentofte. CBU skulle yde hjælp til det lokale luftværn, hvis der udbrød krig eller indtraf en katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på særlige CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen. Samtidig med, at etableringen af CBU gav danskerne et beredskab, der hurtigt kunne træde til og hjælpe det lokale kommunale og frivillige beredskab, fik de danske myndigheder i det stille opbygget en decentral enhed, der hurtigt kunne reetablere en civil samfundsstruktur i tilfælde af, at Danmark blev splittet af krigshandlinger. Fordi CBU havde en organisationsstruktur med opgaverne fordelt på mange mennesker, kunne CBU sammen med de øvrige civile myndigheder være med til at holde en civil myndighedsstruktur intakt lokalt og om nødvendigt genopbygge den. En opgave som var vital for at opretholde et så sikkert og trygt samfund for danskerne i en situation med væbnede kampe og krigshandlinger i landet. På den måde sikrede danske politikere sig, at der - i en nødsituation uden kontakt til centrale myndigheder i København - ville være en velkendt og legitim autoritet og organisation tilstede lokalt. Det betød, at en besættelsesmagt ikke kunne gå ind og gøre noget medmindre, at den var klar til at begå en krigsforbrydelse. Den tankegang, at staten havde et overordnet ansvar for organiseringen af et system baseret på selvstændige og decentraliserede enheder med en klar instruks og bemyndigelse, kom senere til at indgå i politikken omkring det civile beredskab. Mangeartede opgaver Gennem hele besættelsen udfører frivillige en lang række faste opgaver i samarbejde med, og som støtte for, det statslige og kommunale beredskab. Endvidere bliver frivillige også sat ind i forbindelse med bombninger af blandt andet skibsværftet Burmeister & Wain, Den franske Skole og Sukkerfabrikken i København, samt ved bombning af blandt andet Århus Oliemølle. Opgaverne i forbindelse med de allieredes bombninger af mål i Danmark og sabotager gælder først og fremmest den aktuelle redningsindsats, men omfatter også opgaver om bevarelse af samfundsmæssige værdier. Blandt de faste opgaver fyldte luftmelding og husvagt meget for det frivillige beredskab i byerne, og i 1942 udvider Statens Civile Luftværn den frivillige luftværnsordning til også at omfatte landdistrikterne. I 1944 øger staten kravet til forebyggelse mod luftangreb, og man forpligter ejere af sammenhængende ejendomme med mere end tre etager til at foretage murgennembrydning for at sikre flugtveje. Senere samme år beslutter man, at der skal bygges flere beskyttelsesbunkers i København og provinsbyerne med luftværnspligt. I alt når man op på at bygge 5.800 bunkers. 17 1934 1944 1954 1964 Krav om nedlæggelse af CB-politiet 20. juni 1944 forlanger den tyske besættelsesmagt, at Danmark nedlægger CB-politiet. Det er tyskernes opfattelse, at CB-politiet er en camoufleret, halvmilitær organisation. 1.400 mand bliver derfor overført til andre tjenestegrene, hvor de under resten af besættelsen varetager stort set de samme opgaver som før. Under det frivillige beredskab bliver der oprettet frivillige villaværn. I løbet af kort tid når denne gren af den frivillige indsats op på 275 værn med flere end 10.000 frivillige deltagere. Den 19. september internerer tyskerne det danske politi og forlanger samtidig CB-organisationen nedlagt, mens CBU får lov til at fortsætte. Konflikten mellem Danmark og den tyske besættelsesmagt optrappes på administrativt og politisk plan. Statens Civile Luftværn lukker kontorer og centraler over hele landet. Til gengæld internerer tyskerne luftværnschefen i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København. Tyskerne accepterer efter et par uger, at man genopretter Luftværnet. Betingelsen er dog, at der ikke indkaldes og uddannes nye værnepligtige eller frivillige. Kort tid efter overtager borgmestrene den lokale ledelse af luftværnet fra politimestrene, og CB skifter navn til Luftbeskyttelse, LB. Jyllandskorpset I en koordineret indsats forhandler danske og norske embedsmænd i efteråret 1944 med Tyskland om forholdene for danske og norske fanger i tyske koncentrationslejre. Som resultat af forhandlingerne fik Danmark og Norge i første omgang lov til at hente fanger fra en række koncentrationslejre i det sydlige Tyskland og samle dem i lejre, der lå tættere på Danmark. Til formålet opretter man Jyllandskorpset, der henter de første fanger hjem fra kz-lejrene Buchenwald sydvest for Leipzig, Dachau ved München og Neuengamme. Jyllandskorpset bestod af ansatte fra CBU, der meldte sig frivilligt til opgaven, og andre frivillige, samt nogle enkelte befalingsmænd og læger, der fik ordre om at deltage. Da Danmark senere fik lov til at hente en del af dem helt hjem til Danmark, trådte Danske Kvinders Beredskab, DKB, til. Deres opgave var i første omgang at oprette karantænestationen i Padborg. Nye opgaver med befrielsen Da Tyskland kapitulerer den 4. maj 1945, og Danmark kan fejre befrielsen, får beredskabet nye opgaver. I en kort overgang bliver de fastansatte i CBU bevæbnet, og opgaven var at hjælpe til med at opretholde ro og orden frem til det tidspunkt, hvor politiet igen kunne være på plads. Udover denne opgave fik den bevæbnede udgave af CBU også bevogtningen af strategiske punkter i det kaotiske vakuum efter befrielsen. 18 Når hjælp er en æressag 1974 1984 1994 2004 2014 Statens Civile Luftværn påtager sig forplejning af de omkring 50.000 tyske soldater, der opholder sig på tyske lazaretter i Danmark, mens bevogtning af opsamlingslejrene for tyske flygtninge blev lagt i hænderne på politiet med hjælp fra indkaldt CB-mandskab. Lejrene blev senere til egentlige flygtningelejre. Beredskab under kold krig Efter krigen ligger det politiske og folkelige fokus på fred, men man er meget bevidst om, at freden i ’45 er skrøbelig og, at der er et voldsomt power game i gang mellem de vest-allierede og Sovjet. På den internationale scene får vi FN, De forenede Nationer, og en institution, der skal varetage folkeretten og søge at bilægge stridigheder mellem lande inden, at de udvikler sig til væbnede konflikter. I Danmark bliver politikerne enige om at etablere et civilforsvar med Civilforsvars-Forbundet - det nye navn for Dansk Luftværnsforening - som organisation for den frivillige del og Civilforsvarskorpset som den statslige del. Kommunalt opretter man civilforsvarskommissioner med en daglig leder i hver af landets kommuner, og Civilforsvarsstyrelsen anmoder samtlige politimestre, der hidtil har virket som luftværnschefer, om at indgå aftale med kommunalbestyrelsen i CF-pligtige byer om overførelse af den kommunale del af civilforsvaret til kommunen. I det hele taget er perioden præget af organisatorisk udvikling, uddannelse af de frivillige i beredskabet og forberedelse på en eventuel ny stor krig. Danmark skriver under på Atlantpagten og er i 1949 med til at stifte NATO. Udover at frivillige medvirker ved nationale beredskabsøvelser og store internationale øvelser, stiller frivilligt mandskab også op til internationale opgaver. Blandt andet i forbindelse med Ungarn-krisen i 1956, hvor frivillige medvirker til transport af et hjælpesygehus. Der bliver også trukket på frivilligt mandskab i forbindelse med ulykker, herunder ved gaseksplosionen på Valby Gasværk den 26. september 1964. Her indrettede Civilforsvaret og frivillige forplejning på to lokale skoler. I de efterfølgende år er danske frivillige også med ude i verden til en række nødhjælpsopgaver, hvor verdenssamfundet har bedt Danmark om hjælp. Opgaverne spænder fra humanitær deltagelse i forbindelse med krige som for eksempel hospitalsskibet Jutlandias udsendelse til Korea-krigen til redningsindsatser efter naturkatastrofer. Uddannelse og folkeoplysning får en stadig mere central position i det civile beredskabsarbejde. Det er især på områder som elementær brandslukning og førstehjælp, der ydes en stor uddannelsesmæssig indsats. Selv om den kolde krig raser op gennem 60erne og 70erne er udviklingen mod stabil fred i Europa tydelig. Nogle få gange i perioden bliver beredskabet varslet, blandt andet i forbindelse med tjekkoslovakkernes oprør mod Sovjet under Foråret i Prag i 1968. Beredskabsloven og politikken for det civile forsvar bliver revideret flere gange og justeret i forhold til det reelle behov, og i 1990 bliver Danske Kvinders Beredskab nedlagt. 19 33 37 1994 34 35 20 36 39 43 2004 41 42 21 38 40 47 46 45 2014 49 44 22 48 50 Beredskabsforbundet 80 år Når hjælp er en æressag Fred i Europa Med Berlinmurens fald den 9. november 1989 skifter trusselsbilledet i Europa, og man begynder i Danmark som i de øvrige NATO-lande at diskutere omfanget og formen af beredskabet. Man kunne som konsekvens af Jerntæppets og de kommunistiske styrers opløsning se på beredskabet med andre øjne. Konklusionen på den debat kommer i form af Beredskabsloven, der trådte i kraft i 1993. Den samler Brandloven, Civilforsvarsloven og Lov om det civile beredskab i en lov. I loven tilpasser man beredskabet til behovet og den samfundsmæssige udvikling. Med et øget fokus på redningsberedskabet bliver det nye beredskab også en attraktiv samarbejdspartner i forbindelse med internationale opgaver rundt omkring i verden. En indsats som primært har været styret fra Udenrigsministeriet efter anmodning om hjælp fra det internationale samfund. Op gennem 90erne bidrager Danmark med frivillige til opgaver i blandt andet eks-Jugoslavien. I de seneste år har danske frivillige været udsendt i forbindelse med tsunamien i Sydøstasien i 2004, jordskælvet på Haiti i 2013 og orkanen Hainans hærgen på Filippinerne i 2013. Herhjemme er de frivillige i beredskabet i dag et vigtigt supplement til det kommunale beredskab i mange kommuner. Opgaverne er koncentreret om indsats ved brand og større ulykker, oprydning efter storm og oversvømmelser, samt uddannelse af danskerne til i højere grad at kunne klare sig selv under voldsomme vejrsituationer. Forsvar mod naturens luner Klimaforandringer og udsigten til mere ekstreme vejrsituationer har sat dagsordenen for arbejdet i beredskabet i det seneste årti, og det fokus er forstærket efter de seneste to store storme, Allan og Bodil i oktober og december 2013. Når Danmark bliver udsat for den slags ekstreme vejrsituationer, er det frivillige mandskab en meget vigtig ressource, når samfundets infrastruktur er truet, og der skal ryddes op efter stormens hærgen. Den type opgaver bliver der flere af, og herhjemme bliver det i høj grad Beredskabsforbundets opgave at uddanne og ruste danskerne til at tage vare på sig selv, familien og boligen. Vi skal flere gange om året se på vores bolig med beredskabsøjne og vurdere, om vi kan ændre eller forbedre ting, så boligen kan modstå en voldsom storm eller orkan og eventuelle eftervirkninger som stormflod og oversvømmelser. Der vil også fremover være brug for danske frivillige i forbindelse med naturkatastrofer og konflikter ude i verden. Med et stort dansk engagement i verden er det naturligt, at Danmark også stiller med veluddannede frivillige til redningsopgaver iBilledtekster: forbindelse med naturkatastrofer og den efterfølgende oprydning, samt med et beredskab til at hjælpe civile befolkninger, der kommer i nød under væbnede konflikter og har brug for humanitær hjælp. Note: Artiklen er baseret på samtaler med H.A.J. Larsen og Ludvig Hollænder, ”Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren”, Barak H1, og bidrag fra Barak H1´s arkivmateriale. 23 Beredskab er et fælles ansvar Af Anders Hochheim 24 25 Beredskab er et fælles ansvar Det ligger dybt i den menneskelige natur at involvere sig, tage et medansvar og hjælpe til, når der sker små og store alvorlige hændelser. Engagementet kommer til udtryk på mange måder. Fra den impulsive lyst til at komme med en kande kaffe til brandmændene, der har været på arbejde i mange timer, til at uddanne sig og stå til rådighed for det frivillige beredskab. Af Anders Hochheim For Tom Behnke, Beredskabsforbundets nytiltrådte præsident, er det vigtigt, at vi som samfund tager imod den frivillige hjælp uanset om den er organiseret og struktureret eller spontan. - Vi har brug for de frivillige. Det sker jo desværre ind i mellem, at der sker hændelser, ulykker og katastrofer, som er så store, at vi skal styrke det daglige, kommunale eller statslige beredskab, siger Tom Behnke. - I de situationer, hvor hændelsen er meget omfattende eller strækker sig over længere tid, kan det faste personel ikke blive ved og ved og ved i det uendelige, og de skal have back-up. Det kan helt banalt være en organiseret indsats med forplejning undervejs eller mulighed for at afløse, så det daglige beredskab kan komme hjem og hvile ind i mellem. - I de situationer er det vigtigt, at vi har det frivillige beredskab, som kan tage over og sikre, at dét, man har fået styr på, ikke bare blusser op igen. - Så i mine øjne er det imponerende, at så mange mennesker helt uegennyttigt yder en stor frivillig indsats, uddanner sig, holder det ved lige og står klar til at rykke, når der er behov for det. Det bidrag vil jeg gerne støtte. Beundring Tom Behnke, der er folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, overtog posten som Beredskabsforbundets præsident efter socialdemokraten Bjarne Laustens fratrædelse ved landsledelsesmødet i marts i år. - Det har altid haft min store beundring, at så mange frivilligt tager ansvar og står til rådighed til opgaver, som kan være farlige. Derfor lå det lige for at sige ja, da de frivillige spurgte, om jeg ville være præsident for Beredskabsforbundet. Beredskabsarbejdet er ikke helt fremmed land for den nye præsident. Tom Behnke arbejdede som politimand inden, at han kom ind i Folketinget, og holder stadig kontakt med kolleger og borgere med gennemsnitligt to vagter pr. måned. 26 - Som politimand har jeg været ude til alle typer ulykker og hændelser og mødt brand- og redningsfolk i enhver sammenhæng, så jeg ved godt, hvad de går og laver. Men det har selvfølgelig mest været folk fra det daglige beredskab, jeg har mødt, fortæller Tom Behnke. - Alligevel blev jeg ret overrasket, da det gik op for mig, hvor mange forskellige typer opgaver, der bliver varetaget af frivillige. I forbindelse med introduktionen til Beredskabsforbundets arbejde var det en udfordring for Tom Behnke at stille spørgsmålet: ”Hvad er det egentligt, I går og laver?” - Det gik op for mig, at de frivillige i Beredskabsforbundet udfører rigtigt mange opgaver, at de ofte har flere roller og i det hele taget varetager funktioner, som jeg ikke lige havde forestillet mig. De mange forskellige opgaver og funktioner er efter Tom Behnkes opfattelse en udfordring i sig selv, når han og andre fra Beredskabsforbundet i få sætninger skal fortælle om de frivilliges opgaver og roller i forbindelse med beredskabsplaner og indsatser ved ulykker og katastrofer mv. Danskerne skal uddannes Han ser det som en vigtig opgave, at Beredskabsforbundet kommunikerer klart og tydeligt om det frivillige beredskabs kompetencer og opgaver. - Hvad er det forbundets frivillige kan tilbyde samfundet og danskerne, så vi alle sammen får en mere tryg og sikker hverdag? Hvad kan de frivillige byde ind med, når der er brug for hjælp og assistance ved alvorlige ulykker og hændelser? - Når jeg ser på de frivilliges opgaver, så er det alt fra brand til redning til naturkatastrofer til førstehjælpsvagter og befolkningsuddannelse. De tidligere førstehjælpskurser er erstattet af borgeruddannelsen, som jeg selv har været stor fortaler for. Befolkningsuddannelsen er et tilbud til alle danskerne om uddannelse og vejledning til, hvordan de i højere grad kan klare sig selv gennem viden om forebyggelse og forståelse Beredskab er et fælles ansvar klare de livsvigtige opgaver og i det hele taget sætte ind dér, hvor samfundet har størst gavn af det. - Heldigvis har de fleste borgere en god dømmekraft og er gode til at tage bestik af situationen, men vi kan blive bedre og dermed udnytte samfundets ressourcer mere effektivt i den kritiske situation. Selvom vi alle skal blive bedre til at klare ærterne selv, så pointerer Tom Behnke, at det er mindst lige så vigtigt, at vi med sikkerhed ved, hvornår vi ikke selv skal tage affære, fordi situationen og opgaven kan udvikle sig, så vi selv kommer til skade. Samfundets sårbarhed Tom Behnke er i dag klar over, at det frivillige beredskab laver langt mere end blot at smøre madpakker. - Madpakken eller en portion varm mad er vigtig for det personel, der er sat ind på en opgave og borgere, der er ramt af hændelsen, men der er også andre væsentlige opgaver omkring en hændelse. Både mens den står på og bagefter, når der skal ryddes op. Fotos: Martin Kaufmann for, hvordan man skal agere i kritiske situationer som for eksempel ekstreme vejrsituationer. - På den måde forbereder og ruster vi danskerne til de voldsomme hændelser. Vi bliver bedre til at forebygge, så vi undgår eller reducerer skadernes omfang, men også at vi ved hvordan, man skal agere i situationen. Selv om man har forberedt sig godt, forebygget og gjort dét, der skal gøres for ens hjem og familie, er det jo ikke sikkert, man går ram forbi. - Så er det, man skal vide, at beredskabet ikke kan rykke ud til tusinde borgere på én gang, og man ikke skal gå i panik og blive ved med at ringe 112 og dermed blokere systemet, så vagtcentralen og beredskabet ikke kan prioritere og løse opgaverne i den rigtige rækkefølge, siger Tom Behnke. - Det er afgørende, at vi som borgere ved med os selv, hvornår vi selv kan klare situationen alene eller med hjælp fra naboer. Kan vi dét, frigøres beredskabets ressourcer til at - Jeg var ikke klogere end, at de frivillige var en slags reserve, der kunne sættes ind, hvis branden udviklede sig voldsomt eller blev for langvarig og ellers især tage sig af forplejningsopgaver. I dag ser jeg, at de frivillige i mange kommuner udgør en væsentlig del af det offentlige beredskab og den organisation, vi har brug for i nødsituationer. Vi glemmer efter Tom Behnkes opfattelse at huske på, at der ligger et meget stort arbejde bag beredskabets indsats i forbindelse med de store, alvorlige hændelser. Der skal i de situationer være folk, der kan sættes ind på både anden, tredje og fjerdedagen, eller i uger, hvis det er nødvendigt. - Vi er som borgere ikke opmærksomme nok på det, fordi vi oplever at beredskabet fungerer, og at myndighederne gør det godt. Men sagen er, at de kun kan gøre det så flot og effektivt, fordi, der er engagerede frivillige, som lægger en kæmpe indsats i det sammen med det faste beredskab. - Jeg vil gerne være med til at vække nysgerrigheden hos borgerne, så vi på den måde kan styrke rekrutteringen af frivillige. Der er brug for meget personel, når det virkeligt går løs, og her ligger en udfordring for os i Beredskabsforbundet med at rekruttere flere frivillige. Tom Behnke mener, at det er en opgave for os alle sammen, uanset om vi er frivillige eller ej, politikere af den ene eller 27 28 Beredskab er et fælles ansvar anden observans, at være bevidste om vores samfunds sårbarhed. Under særlige omstændigheder er samfundet skrøbeligt. Vi så det sidst ved de to storme Allan og Bodil. - I den slags tilfælde skal vi hurtigt have samfundet op at køre igen. Vi kan forberede os på alle mulige måder, og alligevel rammer det, og der skal vi have et beredskab og en robust befolkning, der kan få tingene til at fungere igen. Det frivillige beredskab udfører allerede i dag et stort arbejde i forbindelse med at genoprette infrastrukturen efter storme og oversvømmelser. Det er de frivillige, der sammen med det faste personel slider med at fjerne væltede træer fra togskinner og vejbaner, pumper vand og den slags - Men vi ser også en ny sårbarhed i den digitale infrastruktur. I dag kan samfundet ikke fungere uden adgang til internettet, og it-systemer er afhængige af at kunne kommunikere med hinanden for at politi og redningsvæsen fungerer, at lægerne kan operere og behandle på sygehusene, og vi kan betale og overføre penge. Det er en ny sårbarhed, som samfundet ifølge Behnke endnu ikke har lært at leve med, og som vi derfor skal forberede os på og finde løsninger for, så samfundet kan fungere. - Vi er i gang med det. I dag har vi frivillige, der kan etablere kommunikationsnet og kommandocentraler som støtte til beredskabet, så beredskabet kan arbejde mere målrettet. Den form for beredskab skal vi udbygge. Forbered dig Forberedelse er et gennemgående tema, når Tom Behnke taler om samfundets beredskab i forhold til alvorlige hændelser og ekstreme vejrsituationer. - Vi kan ikke geare det offentlige beredskab til at kunne klare alt, men vi kan organisere det på en måde, så det faste fem-minutters beredskab sammen med det frivillige beredskab kan håndtere det meste, siger Tom Behnke. Når det så støttes af en befolkning, som har lært, hvordan de skal agere og tage vare på sig selv og deres familie, og når virksomhederne har forberedt sig, så vil vi efter Tom Behnkes vurdering kunne klare rigtigt meget. - På den måde kan vi redde liv, vi kan redde værdier, og vi kan sikre, at samfundet hurtigt kan komme videre. Og ikke mindst værdien af, at man selv kan gøre en forskel for sin familie og ens bolig. Han ser befolkningsuddannelsen som at af de elementer, der skal forberede danskerne på udfordringer som følge af alvorlige hændelser, ekstremt vejr og naturkatastrofer. Et andet element er bedre risikovurdering og forberedelse i private og offentlige virksomheder. - Jeg ser en stor opgave i at hjælpe virksomhederne til at sikre sig. Det kan være med uddannelse af medarbejdere til at påtage sig mindre beredskabsopgaver og forebyggende indsats, men også råd om forplejning og indkvartering, hvis stormen raser. - Hvis det hele virkelig buldrer løs, så bliver medarbejderne på virksomheden til det er sikkert at tage hjem. Så er spørgsmålet til ledelsen, hvordan har de tænkt sig at klare forplejning og indkvartering. Vi kan hjælpe virksomhederne, så de er gearet til at klare den slags situationer. - For virksomhederne er det også godt at tænke i forebyggelse, så de undgår skader ved storm og voldsomme regnskyl med oversvømmelser. For virksomhederne er det måske ikke så meget selve værditabet ved en stormskade, en brand eller en oversvømmelse, men derimod risikoen for at produktionen ligger stille i tre måneder. Så mister man måske kunderne, fordi man ikke kan levere. Tom Behnke arbejder proaktivt på at øge Beredskabsforbundets rolle i samfundet. Blandt andet ser Tom Behnke vigtigheden i at etablere et stærkere og tættere samarbejde med virksomhederne, både for at ruste virksomhederne og for at skabe kontakt til medarbejderne og få dem uddannet til selvhjulpne, robuste borgere. 29 Foto: Peter Andersen At være for hinanden… Mødet med et menneske “som vil huskes for, at han levede op til sine idealer om at gøre det rette og intet frygte… ” Af Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Lige siden menneskets oprindelse har vi haft behov for forbilleder. Uanset, hvor ambitiøse vi er, søger vi inspiration. En oprigtig inspiration, der får os til at reflektere over de værdier, vi respekterer, og de værdier vi gerne vil skabe. Når inspirationen er allerbedst, motiverer den os til at sætte vores eget præg på den historie, vi alle er en del af. Jeg har inviteret en inspirerende mand til interview – generalløjtnant Kjeld Hillingsø. Men det er ikke ‘generalen’ jeg ville interviewe… 30 Jeg ville gerne tale med det inspirerende menneske bag generalen, mennesket der altid har været engageret i det danske samfund, og som – til manges glæde – parallelt med sit professionelle virke, har markeret sig med sine ivrige debatter og journalistiske udfoldelser. Kjeld Hillingsø ser dét, at dele viden og erfaringer med andre, som en essentiel del af livet. Især når det er med unge ildsjæle, som søger inspiration og dannelse, så de kan sikre et robust samfund og sikre vores land, Danmark – både nu og i fremtiden. At være for hinanden Om nogen, så mestrer Kjeld Hillingsø, med sine indlevelsesevner, at formidle sin viden til den brede befolkning. Kjeld Hillingsø blev født et år efter etableringen af det første danske Civilforsvar*. (*Det første danske Civilforsvar hed Luftværnsforeningen, og blev etableret i 1934, navnet blev ændret senere, og fra 1949 til 1989 hed det Civilforsvars-forbundet, og siden 1989, Beredskabsforbundet - det navn vi kender i dag). Kjeld Hillingsø blev født på et tidspunkt, hvor den danske befolkning konsekvent stræbte efter større samhørighed, efter at stå sammen for Danmark og være for hinanden. Med savoir-vivre i samhørighedens ånd har Hillingsø aktivt og målrettet taget del i Danmarks historie. Kan du huske om dine forældres opdragelses-principper var præget af krigen og dens konsekvenser? Jeg tror egentlig ikke, at mine forældre ændrede deres opdragelsesprincipper på grund af krigen, men ”aldrig mere en 9. april” kom til at spille en rolle, og kravet om at behandle alle, uanset race, hudfarve, religion, sociale position, seksuel indstilling, køn etc. ordentligt og ens blev accentueret. Kan du huske den danske befolknings stræben efter samhørighed og solidaritet fra da du var barn? Ja, i krig og under katastrofer rykker folk helt naturligt tættere på hinanden for at kunne yde og få hjælp. Hvis vi generaliserer… Hvorfor tror du, at man dengang i højere grad end i dag blev opdraget til at være for hinanden? Dels var opdragelsen om at være noget for hinanden en fortsættelse af den opdragelse, der havde været nødvendig for at holde bondesamfundet sammen, dels udsprang den af krigstilstanden, der automatisk bragte folk tættere sammen end i fede, fredelige tider. Hvilken rolle spillede Civilforsvaret under og efter Anden Verdenskrig? Civilforsvaret var forudsætningen for, at samfundet kunne overleve en krig med store ødelæggelser. Det så jeg hos min tyske familie i Berlin efter krigen. Under den kolde krig ville forsvaret ikke have kunnet løse sin opgave, uden at civilforsvaret beskyttede og hjalp på ”hjemmefronten”. Hvordan så Danmarks sikkerhedspolitik ud under den kolde krig, i tiden 1950-1989? Dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig var ikke noget at prale af. Vi tilpassede os som altid den stærkeste østersømagt på trods af, at vi var vel beskyttede af USA og NATO i det hele taget. Ofte fik man på fornemmelsen, at vi her i landet ikke så os som et medlem af en rimeligt stærk alliance overfor Sovjet og Warszawapagten, men som lille “Danmark alene” overfor supermagten Sovjetunionen. Hvad skyldes det, at dansk sikkerhedspolitik under den kolde krig ikke var optimal? Det skyldes det politiske flertal herhjemme. Eftervirkninger af 68-oprør og den voldsomme skepsis i 60-erne, 70-erne og i begyndelsen af 80-erne, var imod det bevæbnede forsvar og mod alle øvrige uniformerede, og det gjorde os skrøbelige. Efter min mening opstod der oprør imod autoriteter i det hele taget. Desuden levede vi stadigvæk på det tidspunkt under ‘1864 syndromet’. Og ganske vist var vi en del af NATO, men det var som om vi valgte at føle os meget alene, som et lille land og medtænkte ikke, at vi var under NATO paraplyen - og den økonomisk og militært stærke supermagt, USA, som stod bag os i forhold til Warszawapagten. Derfor var vi villige til at bøje nakken, og det kan vi ikke prale af… Hvilke opgaver var uddelegeret til Civilforsvaret under den kolde krig? Hvordan agerede Civilforsvaret som aktiv aktør i den periode? Civilforsvaret skulle sørge for, at civilbefolkningen blev beskyttet i muligt omfang, og det forberedte man efter min mening i rimelig grad. Hvor der manglede forberedelser, skyldtes det ikke Civilforsvaret, men manglende bevillinger fra politisk side. Under den kolde krig var Danmark en front-stat, og vi var, som du siger, meget udsatte. I dag er det anderledes, men tror du, at vi vil kunne klare os 1-2 uger i krisetilstand, hvis forsyninger eller infrastruktur ophørte? 31 32 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe At være for hinanden Ja, det tror jeg. Det øjeblik, hvor alvoren går op for danskere, er vi gode til at vise vores stædige udholdenhed og dermed er vi gode til at mobilisere modstandsvilje og samle styrke. Selvom det moderne menneske ønsker global fred, så er verden fortsat udsat for politiske uforudsigeligheder. I forhold til de politiske udfordringer, hvad er dit syn på Beredskabsforbundets rolle i dag? Vi er som danskere ret selvstændige, derfor er vi i alvorlige krisesituationer i stand til at handle målrettet. I sådanne situationer, tror jeg, er danskere i stand til at hente den del af vores karakter frem, som ellers er godt skjult… Som nævnt tidligere finder jeg, at Beredskabsforbundet bør arbejde på en forøgelse af sit og beredskabets budgetter for at kunne imødegå frygtede eventualiteter. Hvis du skulle udarbejde en strategi for det mest optimale set-up af det danske totale forsvar fra i dag og de næste 10 år frem, hvilke visioner ville du så have? Vi har i mange år talt om, at vi ville få et varsel på 10 år, før en trussel mod Danmark kunne blive reel. Med den nuværende russiske optræden overfor Georgien og Ukraine og det russiske udsagn om, at man de næste 10 år vil bruge 4.000 milliarder kroner på de væbnede styrker, mener jeg, at vi har fået tilstrækkeligt varsel. Vi bør genindføre værnepligt såvel i de væbnede styrker som i Beredskabstyrelsen, hæve vores forsvarsbudget til 2% af BNP og gennemføre de materielanskaffelser m.v., der skønnes nødvendige for at kunne udkæmpe en krig, som den man frygtede 1950-89. Jeg tror ikke, at Danmark vil blive direkte truet om 10 år, men vi har med optagelsen af de baltiske lande i NATO forpligtet os til at kunne støtte dem, hvis de bliver truet, og vi er sammen med Polen deres nærmeste naboer. Klimaforandringer udsætter os konstant for flere naturkatastrofer og andre udfordringer fra naturens side. I forhold til naturkatastrofer, hvordan ser du Beredskabsforbundets rolle? I dag og i fremtiden? Beredskabsforbundet må nøje følge den klimatiske udvikling og agitere for, at det danske Redningsberedskab dels skal kunne imødegå naturkatastrofer herhjemme, dels kunne rykke andre lande til undsætning. Det vil kræve særligt og nyt materiel, som forbundet må presse på for, at beredskabet får midler til, ligesom forbundet skal presse på såvel stat som kommuner for at få dem til at gennemføre den nødvendige sikring af dansk område. Hvad synes du, vi mangler i dag for at føle os trygge? Hvis jeg får lov at generalisere, så må jeg indrømme, at jeg synes vi primært mangler den grundlæggende opdragelse til solidaritet, som var karakteristisk tidligere. Det var ikke kun arbejderklassen, som var solidarisk med hinanden. Man havde generelt en større og mere naturlig forståelse for, at man måtte hjælpe hinanden uden at forvente at få noget tilbage. Hvad skal der til, at samfundet er robust? Den indbyrdes og gensidige loyalitet. Som sagt er solidaritet essentiel og derfor skal vi huske at opdrage vores børn til solidaritet og at stå sammen. Endvidere skal vi lære de nye generationer at kunne leve primitivt, så de også kan klare sig, når man er afskåret fra alt. De digitale værktøjer fjerner desværre vores fokus fra de mest elementære overlevelses-principper. Hvis man ikke har mulighed for at google… hvor finder man så svar?… hvad gør man så? Det er vigtigt også at kunne klare sig under meget primitive forhold. Men solidaritetens ånd er det mest essentielle i det store billede. At tænke ”VI” som en del af det store billede, og ikke blot ”JEG” med fokus på ens personlige interesser, har præget din opvækst. Det er en naturlig, medfødt savoir-faire, og en naturlig tankegang i din generation. Vi er jo stærkere, når vi står sammen - det lyder selvsagt… Men i det virkelige liv, tænker mange af os desværre kun på vores egen agenda… 33 Foto: Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe Hvordan vil du opfordre dagens samfund til endnu mere at tænke og agere som ”VI” og mindre som ”JEG”? Heldigvis synes der, trods de senere mange års fokus på “jeg” også at være en gryende tendens til at begynde at tænke og agere som ”vi”. Den tendens bør implementeres i vores tankegang og vores adfærd. Den bør yderligere forstærkes af alle meningsdannere fra politikere til skoler og forældre. Et middel til at styrke tendensen kunne være at gøre alle opmærksomme på, at de ved at hjælpe andre også hjælper sig selv, og at de kun kan håbe på hjælp fra andre, hvis de selv har ydet, eller i hvert fald er villige til at yde, andre hjælp. I det overordnede perspektiv – hvad er dit bud på en verdensborger? En verdensborger er ikke kun et menneske, der bevæger sig hjemmevant over alt på jorden; Verdensborgeren må også betragte alle som ligeværdige. Beredskabsforbundet er beæret med protektoratet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II af Danmark. Med dette protektorat er Dronningen gået i sine forældres fodspor. Dronningens far, Hans Majestæt Kong Frederik lX, var protektor for Civilforsvars-forbundet, og Dronningens mor, Hendes Kongelige Højhed Dronning Ingrid, var Danske Kvinders Beredskabs Protektrice. Hvad tror du, det betyder for de frivillige og danskerne generelt, at vores regent følger sine forældres fodspor ved aktivt at repræsentere og støtte Beredskabsforbundet? Redningsdirektør i Falck, Lars Vester, og formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup, lagde kransen ved mindestenen for omkomne brand- og redningsfolk. 34 At være for hinanden Som i den øvrige del af totalforsvaret er det af stor moralsk betydning, at kongehuset støtter Beredskabsforbundet, og den kongelige støtte vil ikke kunne erstattes med støtten fra en præsident eller anden politisk valgt leder. Med reference til indledningen af vores interview: at blive husket for “at leve op til sine idealer om at gøre det rette og intet frygte…” hvilken visdom vil du efterlade til dine børnebørn? Mine børnebørn får det samme at vide som mine børn: Man skal løse de opgaver, man bliver stillet overfor, og man skal altid gøre sit bedste. Det er muligt, at andre er bedre begavede end en selv og har lettere ved at løse opgaverne, men hvad man måtte mangle i begavelse kan i meget høj grad kompenseres ved flid. Hvad betyder frivillighed for samfundet? Frivillighed er utroligt vigtigt. Det er en af betingelserne for at kunne sikre vores fremtid, og frivillighed hjælper med til at skabe en større sammenhængskraft i samfundet. Hvis du er frivillig og gør noget uden at opkræve betaling fra staten og kommunen, så viser du grundstenen af loyalitet overfor samfundet. Og netop den loyalitet og vilje til at stå sammen og hjælpe hinanden, kan gøre vores land meget mere robust. Men vi skal læres op - både fagligt med viden om beredskab og selvhjulpenhed; og generelt holdningsmæssigt, så det er en naturlig del af vores hverdag. Derfor er Beredskabsforbundet så vigtigt for samfundet. Afslutningsvis vil jeg høre, hvilke tanker Beredskabsforbundets motto giver dig : Når hjælp er en æressag? Et menneske, der ikke hjælper andre, har ingen ære… FAKTA Kjeld Georg H. Hillingsø, Generalløjtnant, f. 21. april 1935 Frederiksberg Kjeld Hillingsø blev sergent i Søværnet i 1955, men gik over til Hæren, hvor han blev løjtnant i Den kongelige Livgarde i 1959. Herefter steg han i graderne, mens han gjorde tjeneste bl.a. ved Livgarden, Østre Landsdelskommando, Hærens Officersskole, Prinsens Livregiment og Forsvarsakademiet. I 1986 blev han udnævnt til oberst og blev chef for planlægnings- og operationsstaben i Forsvarskommandoen. I 1990 blev han generalmajor og chef for Hærstaben. I 1991 chef for den nyoprettede Hærens Operative Kommando. I 1993 blev han generalløjtnant og chef for Enhedskommandoen for den nordlige del af NATO´s Centralregion og samtidig chef for Forsvarets Operative Styrker. Denne stilling havde han til pensionering i 1995. Siden har han været en hyppigt anvendt kommentator om emner som Den Kolde Krig og Irakkrigen, bl.a. i Berlingske Tidende. Han var i 2004 medstifter af den borgerlige tænketank CEPOS og er formand for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold. Han er desuden en populær foredragsholder. Kjeld Hillingsø er gift med Birgitta Hillingsø, født Iuel. Han er far til skuespilleren Ellen Hillingsø og til overlæge og klinikchef på Rigshospitalet, Jens Hillingsø. Kjeld Hillingsøs forældre var Knud Erhard Hillingsø Larsen og Hildegard Dorthea Louise Bugge, moderen er født i Kiel. Hillingsøs oldefar daglejer og arbejdsmand Peter Hillingsø Madsen, som var født i Albæk i Nordjylland. 35 Årets Frivilligpris 2013 Frivillige fra Københavns Brandvæsen blev tildelt prisen som Årets Frivilligberedskab 2013 Der var stor ros til de frivillige, da Forsvarsminister Nicolai Wammen uddelte Årets Frivilligpriser 2013 ved en ceremoni på Christiansborg - fredag d. 4. april 2014. Af Jeanette Dea Nørregaard - Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige yder hvert år i samfundets beredskab. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats. Derfor er det et stort privilegium at være den, der på fællesskabets vegne får mulighed for at takke for denne indsats, sagde Forsvarsminister Nicolai Wammen, da han i april 2014 uddelte årets frivilligpriser inden for Redningsberedskabet og Hjemmeværnet. Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er at påskønne det store arbejde og den indsats, som udføres af både frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige. Priserne gives derfor til en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelsen af frivillige. Årets frivilligenhed: De frivillige fra Københavns Brandvæsen Prisen som årets frivillig inden for redningsberedskabet gik i år til en enhed – De frivillige fra Københavns Brandvæsen. De fik prisen for den ekstraordinære og krævende indsats de udførte i forbindelse med branden på Frihedsmuseet d. 28. april 2013. Det var ikke kun flammerne, som brandfolkene kæmpede med den dag. I arkivet væltede vandet ned gennem loftet, så de frivillige brandfolk havde en stor opgave med at sikre, at det unikke materiale ikke blev vådt og ødelagt: Foto: Jesper Marcussen 36 - Efter en næsten 12 timer lang indsats med at redde historisk materiale ud fra museet, kunne I tage hjem igen. Men nu med en viden om, at I med jeres indsats havde været med til at gøre en forskel. Af indstillingen fra beredskabschefen i København fremgår det blandt andet, at I frivillige arbejdede så intensivt, at I måtte tvinges til at holde pauser, meget mod jeres vilje. Det fremgår også, at I løste jeres opgave på en sådan måde, at stort set intet materiale blev skadet af vand, og at I gik til opgaven med stor ildhu og entusiasme, sagde Nicolai Wammen blandt andet i talen til de frivillige fra Københavns Brandvæsen. 12 mand knoklede på i 12 timer - med en pause på kun 20 minutter Det frivillige supplerende beredskab hos Københavns Brandvæsen er et forholdsvist nyt samarbejde mellem brandvæsnet og Beredskabsforbundet. Efter 17 år som frivillig hos Beredskabsstyrelsen blev Helle Seifert headhuntet til at stå i spidsen for de nye frivillige ved Københavns Brandvæsen, og i februar 2013 var Kreds København en realitet. Helle Seifert var derfor en af de mange frivillige, der deltog i den 12-timer lange og krævende indsats under branden på Frihedsmuseet, og hun husker tydeligt dagen: - Vi er jo et ungt beredskab, som får denne mega-opgave, da vi bliver bedt om at hjælpe med værdiredning på museet, og det er først, da vi er på vej derud, at det går op for mig, at det handler om Frihedsmuseet. Min morfar var frihedskæmper, og jeg har stået som barn og beundret de glasmontre som jeg under branden får ordre om at smadre for at kunne redde genstandene med ud. Da vi er inde i de bagerste depoter, falder der brændende materiale ned, og derfor trækker vi os ud for at finde ud af, hvor sikkert det er for os at gå ind igen. Vi vurderer hele tiden vores sikkerhed, mens vi arbejder side om side med branden. Og folk var bare indstillet på, at der skulle reddes mest muligt. Det har rørt os alle sammen at være med til at redde en kulturarv, siger Helle Seifert om den særlige indsats. Frivilligpris til Hjemmeværnet – Årets frivillig Prisen som årets frivillig inden for Hjemmeværnet gik til Frederik Helweg-Larsen fra Motoriseret hjemmeværnsinfanterikompagni Jonstrup. Foto: René Andersen Frivillige indsamlede hospitalsudstyr til den tredje verden I starten af februar måned i år hjalp omkring 30 frivillige med at tømme en afdeling på Sct. Elisabeth Hospital i Sundby på Amager for udfaset hospitalsudstyr, så organisationen Global Medical Aid kunne få det sendt videre ud i verden til gavn for fattige i Benin i Afrika. Af: Jeanette Dea Nørregaard I Danmark udfases der hvert år hospitalsudstyr for millioner af kroner, og danske medicinalfirmaer destruerer en betragtelig mængde medicin. Langt det meste af lægeudstyret og medicinen er stadig fuldt anvendeligt, og kan derfor være med til at redde menneskeliv i den tredje verden, hvor millioner af mennesker ellers dør af helt banale sygdomme, fordi de mangler den rette medicin og udstyr til behandling. Hos organisationen Global Medical Aid sørger man løbende for at indsamle både udstyr og medicin, og til denne opgave fik de hjælp af frivillige fra Beredskabsforbundets kredse i København, Frederiksberg, Næstved, Greve, Albertslund og Hedehusene. Den konkrete opgave gik ud på at få tømt en afdeling af Sct. Elisabeth Hospital i Sundby for udstyr og inventar inden den 1. marts 2014 og ifølge Benthe Petersen, som både er konsulent i Beredskabsforbundet og frivillig på opgaven, forløb ’projekt tømning’ som planlagt: - Det er en humanitær opgave, som vi er rigtig glade for at være en del af, for det ligger i blodet hos frivillige, at de hellere end gerne stiller sig til rådighed for at kunne hjælpe andre. Det var hårdt fysisk arbejde, men med det rette værktøj og hjælpemidler sørgede vi for ikke at få løftet for meget. Vi lavede på forhånd aftaler om, hvem der skulle møde ind hvornår, og der blev arbejdet i skiftehold med at få pillet ting ned fra væggene og få afmonteret fx loftlifte og samlet senge, skabe og andet udstyr på gangene, så det kunne pakkes i de opstillede containere. Samarbejdsaftale mellem Beredskabsforbundet og Global Medical Aid Tømningen af en afdeling på Sct. Elisabeth Hospital er kommet i stand på baggrund af en samarbejdsaftale som Global Medical Aid indgik med Beredskabsforbundet i 2013. Johnny G. Larsen, der, i denne sammenhæng, er Beredskabsforbundets repræsentant og medlem af Global Medical Aids bestyrelse finder, at den indgåede samarbejdsaftale på fornem vis støtter op om Beredskabsforbundets motto: ’Når hjælp er en æressag’: - Samarbejdet mellem Beredskabsforbundet og Global Medical Aid er et humanitært samarbejde, som bl.a. omfatter, at Beredskabsforbundet i koordination med Global Medical Aid nedtager og pakker udfaset hospitalsudstyr til udviklingslande. Samarbejdsaftalen er fremadrettet, men bliver løbende evalueret undervejs, og der er en forventning om, at der er et årligt pakkebehov på 50 containere. Formanden for Global Medical Aid, Hans Frederik Dydensborg, fortæller, at i Benin er sundhedspersonalet godt uddannet og kompetencerne ligger stort set på højde med de danske, men de mangler alt indenfor udstyr og inventar: - Derfor er hjælpen fra de frivillige helt uundværlig. Vi kunne ikke have løst opgaven uden alle de engagerede mennesker, der tilsammen har brugt op mod 400 timer på at samle og pakke udstyr til gavn for befolkningen i Benin. Uden bistand fra Maersk Line kunne vi heller ikke have påtaget os opgaven, da de har støttet os med 23 gratis containere til Afrika og Asien og dermed dannet grundlag for, at vi med øjeblikkeligt varsel kunne sige ja til at demontere og tømme flere etager af hospitalet. Global Medical Aid har siden stiftelsen i 2010 doneret medicin og hospitalsudstyr for ca. 95 millioner kroner til sundhedsministerierne i syv lande i samarbejde med 16 medicinalfirmaer og ni hospitaler i Danmark. Transporten af medicin og udstyr støttes af private fonde, Danida, Maersk Line og Forsvaret, som bl.a. har fløjet fire sendinger til Afghanistan. De frivilliges hjælp med den konkrete opgave på Sct. Elisabeth Hospitalet har betydet, at der er blevet sendt fem containere med udstyr og inventar til Benin. 37 Et syn, der mest af alt ligner en masse træhuse, der er blevet lavet til tændstikker Sønderrevet, gennemblødt og smadret. Sådan efterlod tropeorkanen, Haiyan, den yderste, østlige pynt af Samar, landtangen Guiuan i november 2013. Flere end 50.000 filippinere stod uden tag over hovedet. De havde brug for akut hjælp til at få hverdagen op at stå igen. Hanne Trolle var en af de mange frivillige som blev bedt om at tage sin tørn, da internationale hjælpeorganisationer og verdenssamfundet kom Filippinerne til hjælp. Af Anders Hochheim Foto: Peter Hove Olesen 38 Hvert år bliver frivillige, som står på listen i Beredskabsstyrelsens International Personelpulje, bedt om at træde til med faglig viden og erfaring, når det brænder på et eller andet sted i verden, og mennesker har brug for hjælp efter naturkatastrofer og krige. Anmodningen om hjælp kommer næsten altid med meget kort varsel. Det kræver, at de frivillige, der vil rejse ud, har baglandet i orden. Både familien og arbejdspladsen skal acceptere, at man rejser med få dages varsel. Til daglig er Hanne Trolle fra Gudumholm i Himmerland tilknyttet Beredskabscenter Aalborg som frivillig og medlem af Beredskabsforbundet. Samtidig har hun gennem mange år stået på listen over frivillige, der er klar til at påtage sig internationale opgaver over alt i verden. I februar i år fik hun den længe ventede opringning om, at der var brug for hendes erfaring og faglige kompetence. rejste jeg til Norge for at møde mit team og deltage i briefingen på selve opgaven. Teamet, på syv personer, var internationalt med en tysker, fire nordmænd, en svensker og danske Hanne Trolle. De havde alle en konkret faglig viden og erfaring inden for områder, der var brug for i Guiuan. - Vi vidste alle, hvorfor vi skulle af sted, og hvilke opgaver, der ventede os. Kurset i Snekkersten handlede mest om at være udsendt og om personlig sikkerhed, når man er ude, mens briefingen i Norge var fokuseret om opgaven og om at sammentømre teamet. På kurset i Danmark blev Hanne Trolle sammen med folk fra andre organisationer og medarbejdere i udenrigsministeriet undervist i, hvordan man begår sig i områder, hvor det kan være farligt at opholde sig. Forplejningsheltinde Hanne Trolle skulle organisere forplejningen i en base camp for de mange frivillige deltagere i oprydningen efter Hayians raseren på landtangen Guiuan. - Vi lærte, hvordan man skal opføre sig ved checkpoints, og hvad man skal være opmærksom på i forskellige situationer, eller hvis du skulle blive taget som gidsel, fortæller Hanne Trolle. - Ti dage efter opringningen var jeg på plads i mit køkken på ESSU Base Camp i Guiuan. Min mand sagde bare god rejse, og min chef gav øjeblikkeligt grønt lys for orlov, fortæller Hanne Trolle. Hun er uddannet kok, men arbejder i dag som social- og sundhedsassistent i Aalborg Kommune. - Nu er Filippinerne ret fredeligt i forhold til for eksempel Sydsudan, hvor der er ret strenge sikkerhedskrav til, hvordan du færdes. Men uanset hvor du er på mission, så er det nødvendigt at være opmærksom på din egen og gruppens sikkerhed. I 22 år har Hanne Trolle været engageret i det frivillige beredskabsarbejde, og hun har i flere år været holdleder for indkvartering i Beredskabscenter Aalborg. I den forbindelse er hun en skattet madmor for de mange frivillige, der hjælper til, når Aalborg er værtsby for Tall Ship Race - en kapsejlads for sejlførende skoleskibe. Selv om Hanne Trolle ikke skulle rejse til en krigszone, mener hun, at kurset har givet hende en masse viden, hun kan tage med sig, når hun senere rejser i verden. Små detaljer fylder Da Hanne Trolle rejste fra Norge, var det især en masse lavpraktiske spørgsmål, der kørte rundt i hovedet på hende. - Uddannelsen som holdleder i indkvartering og forplejning fik jeg ved en tilfældighed, fordi jeg er uddannet kok, og så har jeg også en funktionsuddannelse i redning og er førstehjælpsinstruktør. - Jeg vidste ikke, om jeg havde personale i lejren, hvor mange mennesker, jeg skulle lave mad til, hvad jeg ville have at gøre godt med, og hvilken slags køkkengrej, jeg havde til rådighed derude. Personlig sikkerhed Hanne Trolle sagde ja tak til opgaven på Filippinerne den samme formiddag, hun fik opfordringen fra Beredskabsstyrelsen. Beslutningen om at rejse ud satte en mindre lavine af forberedelsesaktiviteter i gang. I tankerne var Hanne Trolle helt nede i de små detaljer, hvor hun til sidst spekulerede på, om der ville være forklæder i lejrens køkken. Det var der. - Allerede i den samme weekend skulle jeg gennemføre to e-learning kurser inden, at jeg skulle deltage på heatkursus i Snekkersten fra tirsdag til fredag. Den efterfølgende lørdag 40 - Jeg tænkte selvfølgelig også meget på de større ting i den opgave, jeg rejste ud til. Og ansvaret. Når man laver mad til mange mennesker under mere primitive forhold med en usikker sanitær standard, så bliver køkkenhygiejne og fødevaresikkerhed en afgørende faktor. 41 - På en måde gik det op for mig, at jeg vist havde sagt ja til noget, jeg ikke var helt klar over. Det gav selvfølgelig anledning til overvejelser på flyveture til Manilla, men jeg blev ikke skuffet. - Teltlejren var bygget op, da jeg ankom. Den fungerede, og det køkken, jeg skulle lede, var i gang med god hjælp fra lokale, forklarer Hanne Trolle. Hanne Trolle fik også ansvaret for at tilrettelægge ugens menu-program, at der blev købt ind, og at maden var der til tiden og i de rette mængder. - Man går ind i kartoteksprogrammet i den øverste etage og husker på alt dét man har lært. Vi skulle lave mad til 60 - 80 mennesker hver dag. Så skal vi bruge så meget af dét og så meget af noget andet, og i løbet af ugen skal vi bruge noget mere af den ene eller anden vare. For Hanne Trolle kom arbejdet i lejren, der blev drevet af World Food Programme, mere til at handle om indkøb og logistik og mindre om at røre i gryderne. - Det havde jeg jo de lokale medarbejdere til, så min opgave blev først og fremmest at lede arbejdet i køkkenet og sikre, Foto Peter Hove Olesen, Filippinerne ramt af tyfon 42 at de måltider, der blev tilberedt, også var sunde og nærende, og at hygiejnen var i orden. Tændstikker af træhuse Da Hanne Trolle ankommer til Guiuan, møder der hende et syn, der mest af alt ligner en masse træhuse, der er blevet lavet til tændstikker. - Alt var mere eller mindre smadret, og jeg måtte tage de professionelle briller på og se på, at der var en opgave, vi skulle lave. Man skal ikke tage det til sig eller tænke så meget på, at det smukke sted var blevet smadret af vejret, siger Hanne Trolle. - Det er ærgerligt med al den ødelæggelse. Jeg har været på Filippinerne tidligere og ved, hvor smukt landet er, og hvor venligt et folk filippinerne er. Men det var ikke dét, jeg skulle tænke på. Jeg skulle fokusere på opgaven og de mange nødhjælpsarbejdere, der skulle have et sundt og godt måltid mad tre gange om dagen. Og så i øvrigt hjælpe til dér, hvor der var brug for det, og hvor jeg kunne. Det væsentlige i livet Hanne Trolle rejste til Guiuan med et stærkt ønske om at hjælpe mennesker i nød og bidrage med sin egen viden og erfaring fra utallige indkvarterings- og forplejningsopgaver under mere kontrollerede forhold. - Jeg fik rig lejlighed til at bruge alt, hvad jeg har lært. Arbejdsdagene var lange. Jeg stod op mellem fire og fem om morgenen. Fik talt lidt med familien derhjemme via Skype, åbnet køkkenet og ordnet den sidste planlægning for dagens arbejde. Så gik det ellers slag i slag til hen ved ti-tiden om aftenen, hvor jeg gik i seng. En lang arbejdsdag syv dage om ugen på nær et par halve fridage. Hanne Trolle er overbevist om, at det var det hele værd. - At være væk fra familien og de lange arbejdsdage betyder ikke så meget, når jeg ser på alt dét, jeg fik med mig hjem fra opholdet i Guiuan. Det var en lærerig oplevelse for mig at se, hvordan filippinerne selv tog katastrofen. - De var allerede i gang med at genetablere det lille samfund, da jeg ankom. De arbejdede især på at få deres kirke og skolen op at stå igen. Deres egne hjem kom i tredje række. - Overalt kunne man se lokale i gang med at samle metalplader eller skære kokospalmer op til træ. De brugte, hvad der var, og de havde et gå på mod uden lige. - De knoklede fra morgen til aften, og var alligevel smilende og venlige. Man kunne ikke mærke på dem, at de var i gang med at rydde op efter en tyfon, der med vindstød på mere end 350 kilometer i timen havde smadret alt og lagt deres hjem i ruiner. - De oplevelser sætter ens eget liv i relief. Hvad er væsentligt, og hvad er uvæsentligt her i livet, siger Hanne Trolle. Når hun ser på de mere arbejdsmæssige erfaringer fra opholdet i ESSU-lejren, så har hun fået en større rutine i indkøb og logistik, men også en større rummelighed i forhold til, at vi ikke alle er ens og ikke arbejder på samme måde. - Jeg er jo vant til, at alt skal gå hurtigt og være effektivt. Filippinerne tog den mere med ro og gav sig ind i mellem alt for god tid, syntes jeg. Alligevel nåede vi alle tingene til tiden. Den sidste tid i lejren brugte Hanne Trolle til at uddanne to lokale medarbejdere til arbejdet som køkkenleder i lejren, så de kunne tage ansvaret for ledelsen af køkkenet, da hun selv rejste hjem. Hanne Trolle var i ESSU-lejren i syv uger som en del af det tredje hold i lejren. Hold fires opgave var at pakke lejren ned efter endt mission. Det overordnede ansvar for den mission, Hanne Trolle deltog i, lå hos International Humanitarian Partnership, IHP. Hanne Trolle med Base Camp Kitchen Team 43 Bedre udnyttelse af beredskabet Kommunerne er blevet dygtigere til at udnytte fordelene ved et stærkt og velfungerende frivilligt beredskab. Erfaringerne fra Ringkøbing-Skjern og Holstebro viser, at det frivillige beredskab for små penge opfylder vigtige beredskabsbehov og bidrager på andre områder til lokalsamfundet. Af Anders Hochheim 44 Foto: Kim Pajor Bedre udnyttelse af beredskabet - Kommunerne er blevet bedre til at se fordelene ved et stærkt frivilligt beredskab. De frivillige er en billig og velmotiveret ressource, som ofte bidrager med stor faglig kompetence fra deres private erhverv. Det mener Britta Mortensen, der er regionsleder i Beredskabsforbundet i Region Sjælland. Hun har ansvaret for 14 kredse og spiller som regionsleder en væsentlig rolle i arbejdet med information om det frivillige beredskab, forebyggelse og borgeruddannelse, samt hvervningen af nye frivillige. I arbejdet for Beredskabsforbundet har Britta Mortensens en stor kontakt til kommunerne og et indgående kendskab til kommunernes anvendelse af det frivillige beredskab. - Vi er ikke et fagforbund, selv om vi i kontakten til kommunerne og til Christiansborg taler de frivilliges sag. Vi står for uddannelse af de frivillige og er med, når de lokale kredse indgår samarbejdsaftaler med kommunerne omkring beredskabsplanerne, forklarer Britta Mortensen, der er medunderskriver på de lokale aftaler. Aftalen omfatter det frivillige beredskabs opgaver, samt økonomi og jura. Når den er forhandlet på plads, skal den omkring kommunens Beredskabskommission. - Kommunen betaler til kredsens kasse og uddannelse af frivillige, og den stiller materiel og lokaler til rådighed. Den På billedet: Iver Sloth Kristensen. 46 frivillige har en aftale med kredsen og med kommunens beredskab. Enten det kommunale brandvæsen eller Falck. De skarpe opgaver I aftalen med en kommune indgår, at de frivillige står til rådighed til beredskabsopgaver i forbindelse med brand og ulykker, samt at de kan medvirke til afvikling af større civile arrangementer som sportsstævner og koncerter i løbet af året. - Vi har en klar forventning om, at kommunerne inddrager de frivillige i skarpe indsatser som større brande, katastrofer og i forbindelse med ekstreme vejrsituationer. Britta Mortensen peger på, at det frivillige personel kan indgå direkte i den akutte redningsopgave. De fleste frivillige har samme uddannelse som deltidsbrandmænd og kan derfor støtte og aflaste det faste beredskab, så kommunens fem-minutters beredskabet fortsat er intakt. I andre situationer vil det være fornuftigt at indkalde frivillige til rene manuelle opgaver som for eksempel at fylde sandsække til brug ved oversvømmelser og risiko for brud på diger. Sideløbende med beredskabsopgaver har kredsene også ansvaret for Beredskabsforbundets egne opgaver omkring forebyggelse og uddannelse lokalt. Det er opgaver forbundet er forpligtet til at udføre som en del af en aftale med Forsvarsministeriet. Bedre udnyttelse af beredskabet - I fremtiden kommer vi desværre til at opleve flere voldsomme og farlige vejrsituationer med ekstremt høje vindhastigheder, skybrud og oversvømmelser. Derfor skal danskerne lære at være mere selvhjulpne, siger Britta Mortensen. Uddannelses- og forebyggelsesopgaverne ligger uden for aftalerne med kommunerne og dermed også uden for beredskabschefernes område, men Britta Mortensen ser helst, at forebyggelse og uddannelse sker i samarbejde med kommunerne. - Det er vigtige opgaver, fordi robuste og selvhjulpne borgere i den type situationer handler og forbereder sig på en måde, så presset på det kommunale beredskab bliver mindre. De borgere vil også i situationen have en større forståelse for myndighedernes anvisninger, så beredskabet kan arbejde hurtigere og mere effektivt. - På en måde er det lidt tilbage til tiden under den kolde krig, hvor man i de fleste hjem havde brochuren ”Hvis krigen kommer”. Den indeholdt gode råd til, hvad man selv kunne og skulle gøre i tilfælde af krig og fjendtlige angreb. Nu er faren en anden, og Britta Mortensen og de frivillige i Beredskabsforbundet skal uddanne borgerne til at håndtere truslerne fra et skiftende og mere uforudsigeligt klima. - Det betyder måske, at man skal have sandsække klar til at forhindre vandindtrængning i kældre, og at man fra tid til anden skal gennemgå sine el- og it-installationer, så de kan klare det uforudsete. I dag er vi meget afhængige af en masse elektronik og meget sårbare, når det ikke virker. Britta Mortensen ser en stor udfordring i at motivere danskerne og få dem med på, at grundig forebyggelse er det eneste rigtige. - Vejret bliver en større udfordring i de kommende år, og det offentlige beredskab er skåret ned i forbindelse med, at vi i 90erne omlagde fra at være et beredskab i en krigssituation til at være et beredskab i fredstid og med andre opgaver. Planlægning I forhold til det kommunale samarbejde mener Britta Mortensen, at de meget store kommuner og en større befolkningskoncentration i færre, men store bycentre bliver en udfordring. Som følge af den udvikling, er det logisk også at koncentrere beredskabet dér, hvor der bor mange mennesker. Men det betyder ikke, at man ikke længere har behov for et beredskab ude i de små bysamfund og i landområder langt fra de store, centrale byer i storkommunerne. - I de små byer og landområderne kan en styrkelse af det frivillige beredskab være løsningen for kommunen. Det er ikke særligt dyrt at anvende de frivillige, og de kan løse en mængde opgaver for kommunen og lokalsamfundet. Det frigør presset på deltidsansatte og fastansatte brandfolk. I den forbindelse mener Britta Mortensen, at det er en vigtig opgave at få de kommuner, der ikke allerede har aftale om et frivilligt beredskab i dag, til at se mulighederne i de frivillige. - Dér ligger der en næsten gratis ressource, som beredskabscheferne kan få nytte af uanset, at mange frivillige ikke kan stille inden for fem minutter. - Beredskabscheferne kan med de frivilliges indsats hurtigere genetablere det stående beredskab, men der er også mange opgaver, som mest kræver hænder og kræfter og ikke så meget uddannelse og rutine, og her kan man frigøre faste medarbejdere til vigtigere opgaver, fordi de frivillige ofte er godt uddannede. Et aktiv for kommunens identitet I Holstebro Kommune er beredskabschef Henrik Littau-Jensen opmærksom på, at det frivillige beredskab udgør et stærkt og effektivt supplement til det faste fem-minutters beredskab og, at de samtidig er et værdifuldt aktiv i forhold til mange andre aktiviteter i kommunerne. Kommunen har et ret traditionelt set-up med Falck som den udførende entreprenør, der døgnet rundt leverer et fem-minutters beredskab fra en stor central station i Holstebro og to mindre landstationer. Stationen i Holstebro har omkring 220 udkald om året, mens de to små stationer i gennemsnit har 50. - Gennem aftalen med Falck klarer vi hele hverdagsberedskabet. De 40-50 frivillige er en særlig ressource. De kommer ind og understøtter vores fem-minutters beredskab, når vi en gang i mellem har en større hændelse, og så varetager de en lang række opgaver, som måske ikke har så meget med brand og voldsomme hændelser at gør, men som er meget vigtige for kommunen og vores borger, forklarer Henrik Littau-Jensen. - Vi vil gerne være en attraktiv og inddragende kommune, hvor vi appellerer til borgerne om at være deltagere og udfolde medborgerskab. Det sker blandt andet gennem en lang række store sportsbegivenheder og årlige aktiviteter, som ikke kan gennemføres, hvis vi ikke fik hjælp fra det frivillige beredskab. Sammentømret organisation Henrik Littau-Jensen beskriver en struktur og proces, der ind47 Xxxxxxxxxxx Bedre udnyttelse af beredskabet skabsplan, så ved vi, at de frivillige med sikkerhed kan klare opgaven. Det kan de, fordi byens frivillige beredskab er en fasttømret organisation, hvis medlemmer er veluddannede og i form, og det er mange af de andre opgaver med til at sikre, siger Henrik Littau-Jensen. Henrik LIttau-Jensen drager det frivillige beredskab, og gennem de mange aktiviteter holder den frivillige organisation vital og i form. - Vi har folk, der kan undervise borgerne i førstehjælp og i eget beredskab; vi har folk, der kan træde til ved ildebrand og ulykker; vi har pumpefolk; vi har dem, der tager sig af forplejning og indkvartering, og så har vi, som en af de få kommuner, fortsat et ordenskorps. - Når vi ser bort fra brand og redning, så er alle de aktiviteter, opgaver der understøtter andre frivillige organisationers arbejde. Så uden det frivillige beredskabs førstehjælpere på speedwaybanen, hjælp fra ordenskorpset i forbindelse med større cykelløb og den slags, eller uden hjælp til brandvagt og førstehjælpsvagter ved vores store håndboldstævne i påsken, kan en masse aktiviteter ikke gennemføres. Derfor er det frivillige beredskab værdifuldt for Holstebro. Henrik Littau-Jensen er meget opmærksom på, at motivationen for de frivillige i beredskabet er at deltage i brandslukning og redningsopgaver. - Det får de også lov til. Når de tager efterslukningen får jeg hurtigere genoprettet mit fem-minutters beredskab, som jeg er forpligtet til i relation til politikernes aftale med borgerne. Jeg kan også hente de frivillige ind til opgaver, som er mindre krævende. Opgaverne er meget forskellige - indsatser ved pludseligt opståede hændelser til planlagte. I 2011 påtog de frivillige sig at holde vandet ude af kælderen under vores musikteater i 40 timer i forbindelse med en oversvømmelse fra Storåen. 1 2012 brugte de mere end 1.000 timer på planlagte opgaver i forbindelse med Giro d’Italia og en stor spejderlejr, mens Holstebros frivillige beredskab var af sted til flere store naturbrande i 2013. - For Holstebro Kommune er det vigtigt, at når vi inddrager det frivillige beredskab som et element i kommunens bered48 Vandbærerne Sydvest for Holstebro, i Ringkøbing-Skjern Kommune, er man også glade for det frivillige beredskab. Det holder til i en nedlagt synshal i kommunens nordvestlige hjørne på kanten til Holmsland tange, der afgrænser Ringkøbing Fjord mod vest. Kommunens beredskabschef, Iver Sloth Kristensen, fortæller, at samarbejdet mellem kommunen og det frivillige beredskab er eksemplarisk og, at samarbejdet mellem de frivillige og kommunens faste leverandør af beredskab til brand og redning, Falck, fungerer godt. - Det frivillige beredskab udfører en række faste opgaver. For eksempel holder de kommunens brandhaner ved lige. De sparer kommunen for et stort beløb, og de frivillige har valgt at bruge betalingen i beredskabsarbejdet i stedet for at få det udbetalt som løn, fortæller Iver Sloth Kristensen. De frivillige har blandt andet brugt det årlige honorar for vedligeholdelse af brandhaner til et veludstyret fitnessrum på beredskabsgården, nye uniformer og nyt udstyr. Han viser rundt på stationen i Ringkøbing, mens han beskriver en række af de andre opgaver, det frivillige beredskab tager sig af. Det er blandt andet transport af vand. For år tilbage nedlagde man branddammene, og der er derfor et stort behov for at transportere vand til brandslukning. Iver Sloth Kristensen er meget bevidst om, at kommunen skal holde de frivillige motiverede og anerkende dem for et stort og uegennyttigt arbejde. - Vi forsøger hele tiden at give dem godt grej og mulighed for uddannelse. Senest har vi investeret i et drone, som kan flyve ind over et område og sende video ned til en skærm og give indsatslederen et præcis billede af situationen. Det er sammen med udsigten til at deltage i brandslukning og redning med til at motivere de frivillige, fortæller Iver Sloth Kristensen. Han var selv tilbageholdende overfor indkøbet af dronen, men i dag er han overbevist om den lille flyvende observationspost er værdifuld i redningsarbejdet i et område af landet med mange plantagebrænde. Xxxxxxxxxxx Frivilligt beredskab kræver en stærk organisation Frivilligt beredskab kræver en stærk organisation I mere end 27 år har Ib Skov Pedersen været frivillig i det civile beredskab. I dag fokuserer han primært på de organisatoriske opgaver og udfordringer, men tager også gerne en tørn med, når der er brug for frivillige ved de store folkelige begivenheder. Af Anders Hochheim Verdensbilledet var et helt andet dengang i 1986, da radioamatøren Ib Skov Pedersens opmærksomhed blev fanget af Civilforsvaret. Fjendebilledet og truslerne mod danskerne var også enklere. Fjenden hed Sovjetunionen, og sammen med de allierede i Warszawa-pagten udgjorde russerne langt den største trussel mod Danmark. Derfor var det civile beredskab bygget op med henblik på at håndtere de direkte følger af krig. Ib Skov Pedersen var allerede dengang ivrig radioamatør, og Civilforsvaret i Odense havde opfordret ham og andre radioamatører fra Odense-området til at varetage radiokommunikationen under øvelser og senere til at indgå i beredskabets kommunikationsgruppe. Lige siden har han deltaget i beredskabsarbejdet. Først med konkrete kommunikationsopgaver og senere gennem deltagelse i det lokale og regionale ledelsesarbejde. Omstillingsparat I dag har det frivillige beredskab et helt andet formål. De østvendte lytteposter er skiftet ud med meteorologerne og avancerede regnemodeller, der kan forudsige ekstreme vejrsituationer med orkaner og store vandmasser. Derfor er beredskabet trimmet til et samarbejde med det offentlige beredskab og myndighederne for at sikre infrastrukturen og afbøde de værste skader, som det blandt andet skete ved de to seneste storme, Allan og Bodil, i oktober og december 2013. - Det er jo noget andet end dengang, og heldigvis for det. Her i Middelfart har vi et kommunalt beredskab, som er meget effektivt og dygtigt, og derfor har vi ingen opgaver i forbindelse med det daglige beredskab, siger Ib Skov Pedersen. - Jeg har jo aldrig kunnet holde min mund, og så ender man jo med at blive valgt til et eller andet, siger den efterhånden 76-årige Ib Skov Pedersen, der her i foråret 2014 sidder i 6 bestyrelser. - Vi er heller ikke så mange. Bare 14 aktive i kredsen, men derfor skal der jo alligevel være en ledelse, som sørger for, at tingene hænger sammen, forklarer Ib Skov Pedersen. Han sidder i kredsledelsen i dag. Det har han sådan set gjort siden 1990 med en kort pause mellem 2001 og 2006. Fra 1995 til 2001 havde han opgaven som kredsleder. Derudover sidder han i regionsledelsen for Region Syddanmark på sjette år. Han er lige blevet genvalgt. Med et lunt glimt i øjet tilføjer han et beskedent, ”De må jo synes om mit arbejde, for ellers havde de jo nok ikke peget på mig endnu engang.” - Det er jo dejligt med anerkendelsen. Men hvad der er lige så vigtigt er, at man efterhånden kender organisationen utroligt godt, og at samarbejdet i tremands-ledelsen i kredsen 49 Xxxxxxxxxxx 50 Foto: Palle Peter Skov Frivilligt beredskab kræver en stærk organisation kører rigtigt fint, fordi vi kender hinanden og har en god kontakt. Vi ved, hvad hinanden laver, og så respekterer vi arbejdsfordelingen og blander os ikke. Hans primære opgave under stævnet var at transportere frivillige fra Beredskabsforbundet rundt i Esbjerg til de forskellige steder, hvor de havde opgaver. - Vi taler selvfølgelig om tingene, men jeg har mine områder og tager mig af referater, økonomi og den slags. Opgaver som er væsentlige for organisationens stabilitet. Ib Skov Pedersen føler også, at han personligt får meget ud af at deltage arbejdet i regionsledelsen. - Så lærte jeg også Esbjerg at kende. - Man er jo med i en meget større sammenhæng og får en større forståelse for opgaverne og arbejdet. Det betyder også meget, at ledelsen er meget aktiv og, at sammenholdet er godt, så det er en ren fornøjelse, at skulle af sted til møder og arrangementer. Forplejningsopgaver Ib Skov Pedersen byder på fynsk brunsviger og kaffe, mens han engageret beretter om, hvor vigtigt det organisatoriske arbejde er. - Det daglige arbejde i kredsen er vigtigt i en tid, hvor vi får nye opgaver, og beredskabet i højere grad skal varetage opgaver som forebyggelse og uddannelse og derudover være parat som back-up ved større ulykker og katastrofer. Kredsen i Middelfart tager hvert år i mod opgaver fra andre frivillige organisationer, der har brug for en hjælpende hånd i forbindelse med større arrangementer. Det kan være sportsarrangementer som det store DGI Landsstævne, men også mindre og mere lokale arrangementer som for eksempel Landbrugsforeningernes Åbent Landbrug-arrangementer og –koncerter er kærkomne opgaver. - Det praktiske samarbejde er væsentligt, så for os er det både en opgave, der skal udføres og en øvelse i at samarbejde. Og så er det jo også en mulighed for at vise flaget og være ambassadører for det frivillige beredskab, siger Ib Skov Pedersen. Udover vennetjenesterne for de lokale fynske samarbejdspartnere tager Ib Skov Pedersen og Middelfart-kredsen også uden for kredsen og Fyn. Senest har de hjulpet til med førstehjælpstjeneste på Socialdemokratiets sommerlejr og hjulpet Beredskabsforbundets kreds på Langeland med opgaver, der var større end det, kredsen selv kunne klare. - Sidste sommer stod vi sammen med andre kredse i regionen for forplejningen og indkvarteringen af vores egne frivillige ved DGI’s store landsstævne i Esbjerg. Man får trænet en masse samarbejde og lærer medlemmer fra andre kredse at kende, fortæller Ib Skov Pedersen. En robust organisation Man er ikke i tvivl om, at organisationen er i trygge hænder hos Ib Skov Pedersen. Med mere end en menneskealders erfaring fra tillidsposter i forskellige frivillige organisationer som Socialdemokratiet, Spejderbevægelsen, Beredskabsforbundet og Menighedsrådet ved han, hvad han taler om. - Medlemmerne er frivillige, og mange af dem kommer her jo først og fremmest for at få lov til at deltage i opgaver som brandslukning og redning, men hen af vejen finder mange af dem så ud af, at der også er spændende opgaver i det forebyggende arbejde og forplejningen, siger Ib Skov Pedersen. Han understreger, at man skal tage de frivillige alvorligt, lytte til dem og inddrage dem i så mange organisatoriske beslutninger som muligt. - Hvis man i kredsledelsen eller regionsledelsen ikke forstår at motivere de frivillige, så man får dem med sig, risikerer man jo, at de finder andre steder at bruge deres kræfter og engagement. - Derfor er det afgørende, at man taler ordentligt til dem, argumenterer godt for opgaverne i det daglige og på den måde motiverer dem til en opgave. Her i kredsen har vi stort set kun opgaver omkring forplejning og forebyggelse, fordi Middelfart har et velfungerende og effektivt kommunalt beredskab. - Det er hverken min eller de øvrige lederes stil at kommandere med de frivillige. Alt foregår i en god tone, hvor man taler om tingene og hjælper hinanden med at sammensætte hold og opgaver, så alle synes, det er interessant. På den måde kommer man nu engang længst. Anerkendelse af medlemmerne og deres indsats ligger Ib Skov Pedersen meget på sinde. Set med hans øjne udfører de frivillige mange opgaver, som ikke rigtigt kan placeres i det faste beredskab. - Det er blandt andet den nye befolkningsuddannelse. Når mennesker er rustede til at tage vare på sig selv og klare den første indsats og de små ting, så bliver presset på det faste beredskab mindre. Uanset hvor stort og velfungerende det kommunale beredskab er, vil vi komme ud i situationer, hvor det alligevel ikke er stort nok. I forhold til dét, er de frivilliges arbejde med uddannelse og indsats i situationen uvurderlig. 51 Af Formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Niels Mørup Kære medlemmer af Beredskabsforbundet! Tillykke med jeres forbunds 80-års jubilæum. I 1934, da jeres forening blev stiftet som Dansk Luftværnsforening, talte man vist nok kun om en brand, og endnu ikke om et brand, men det gør vi jo i dag. Og jeg synes, at I skal være rigtig stolte af det brand, som I har skabt. Beredskabsforbundet er med til at sætte dagsordenen for drøftelser om beredskab i Danmark, og medvirker altid kompetent og med stor ekspertise. Jeres forbund er på ingen måde tynget af sin alder – tværtimod. Beredskabsforbundet står i dag meget stærkt i folks bevidsthed, og det har stor nytteværdi – for borgere og alle der arbejder med beredskab i Danmark. Jeg har ikke personlige erfaringer med de første 50 år af jeres forbunds liv, men jeg stiftede første gang bekendtskab med frivillige i beredskabet i 1985, da jeg som ung befalingsmand, deltog i de krigsmæssige øvelser, og allerede dengang var jeg dybt imponeret over det engagement, den ildhu, professionalisme og den dedikation, som de frivillige udstrålede. Og når det så samtidig blev kombineret med en fællesskabsfølelse som gjorde, at der bare blev løftet lidt mere, så kunne man kun respektere de mennesker, som uden økonomisk vinding arbejdede som frivillige. Min opfattelse af de frivilliges engagerede indsats er blevet bekræftet gennem årene, både i min tid i det statslige redningsberedskab, som beredskabschef på Stevns og som beredskabschef i Nordsjællands Brandvæsen samt ikke mindst i mit virke som formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Mens jeg arbejdede på Stevns, havde jeg mange gode og positive oplevelser med de frivillige. De var altid klar at gøre en forskel og de opnåede da også at modtage Årets Frivilligpris i 2008 – blandt andet på grund af deres deltagelse i det daglige udrykningsberedskab. Og det gode samarbejde med frivillige er bare fortsat her i Helsingør og Fredensborg – jeg er fortsat stolt over det ar52 bejde, de frivillige leverer. Her har vi også haft helt særlige oplevelser sammen – eksempelvis når lossepladsen brænder eller orkanen raser, men særligt de frivilliges engagement med uddannelse af ungdomsbrandkorps i samarbejde med Fredensborg Kommune fortjener stor respekt. Generelt er frivillighed i høj kurs i disse år. Det danske velfærdssamfund bygger mere og mere på frivillig, almennyttig indsats, der udføres af engagerede og ansvarsbevidste medborgere. Og ikke kun de kommuner, som jeg har arbejdet i, har nydt godt af den frivillige indsats. Mange kommunale redningsberedskaber har stor gavn af frivillige. Stormene Allan og Bodil i 2013 er blot to eksempler på de mange hændelser, hvor frivillige i redningsberedskabet har bidraget til løsning af evakuerings-, forplejnings-, pumpe- samt andre logistik- og redningsopgaver. I den senere tid er der også kommet mere fokus på de oplagte muligheder for at inddrage frivillige i redningsberedskabet til forebyggelsesopgaver. Her tænker jeg eksempelvis på frivilliges tovholderrolle i ungdomsbrandkorps og deltagelse i lokale forebyggende kampagner. Fælles for initiativerne er, at de frivillige indgår som en ressource, dels på grund deres udtalte interesse for at gøre en forskel dels deres kompetencer inden for et bredt spektrum af opgaver. Beredskabsforbundet er derfor en nær samarbejdspartner og en vigtig allieret, når det gælder om at sikre et robust beredskab i kommunerne. Aktuelt samarbejder de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsforbundet om at rekruttere deltidsbrandfolk og om projektet ”den robuste kommune”, der handler om at involvere civilsamfundet i et mere sammenhængende beredskab end hidtil. Jeg er overbevist om, at Beredskabsforbundet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer også i de kommende år vil have et godt samarbejde, hvor der er øje for de vigtige samfundsnyttige opgaver, som de frivillige kan og skal medvirke til at løse. Frivillig robusthed Af Beredskabschef i Københavns Kommune, Jacob Vedsted Andersen Fra Københavns Brandvæsen skal der lyde et stort tillykke til Beredskabsforbundet med de 80 år. Trusselbilledet har ændret sig meget i de sidste 80 år - fra verdenskrig, den kolde krig over terrorscenarier til naturkatastrofer. Alle årene har Danmark haft behov for et relevant slagkraftigt beredskab, og har fortsat behov for et slagkraftigt beredskab, der udvikler sig i takt med, at samfundet og trusselsbilledet udvikler sig. Men beredskab skal nu tænkes bredere end den traditionelle beredskabstænkning – fra regeringsniveau til borgerne. Vi skal forlade tanken, at beredskab kun skal tænkes som håndtering af brand- og redningsopgaver og i stedet tænke på beredskab, som et aktiv, der medvirker til at minimere konsekvenserne af en hændelse - både før, under og efter. Vi skal fokusere på evnen til hurtigt at komme tilbage til normaltilstanden efter en hændelse – den såkaldte resiliens, som også oversættes i Danmark med robusthed. Det er derfor også med stor interesse, at jeg følger Beredskabsforbundets transformation i disse år, hvor fokus netop er på det robuste beredskab og den robuste borger. Der er ingen tvivl om, at dette er hovedingredienserne i det robuste samfund. Vi er som samfund meget afhængige af, at der er frivillige, der med stort engagement og relevante kompetencer er klar til at støtte op og supplere vores professionelle beredskaber – og vi er meget afhængige af, at Beredskabsforbundet fortsat bidrager til at rammesætte og perspektivere anvendelsen af frivillige i det danske beredskab. I København er vi blevet meget positivt overrasket over den tilslutning, der har været til vores nyoprettede frivillige supplerende beredskab. Et beredskab, der blev oprettet som en direkte konsekvens af den seneste risikobaserede dimensionering i København, hvor fokus blandt andet var på ledelsesstøtte, klimatiltag og værdiredning. Et beredskab, der allerede ved flere lejligheder har vist dets værd, fx ved værdiredningen på Frihedsmuseet. Foruden en lang række beredskabsmæssige færdigheder bidrager de frivillige ligeledes med en række civile kompetencer, som betragtes ”skæve” i forhold til vores traditionelle opfattelse af nødvendige kompetencer. Men det er blandt andet også disse kompetencer, som giver en særlig dynamik og stiller særlige krav til ledelsen af frivillige (skal forstås meget positivt). Når man betragter beredskab bredt vil der være et behov for frivillige, som ikke nødvendigvis har lyst til at være operative på skadesteder, men har lyst til at bidrage med deres særlige kompetencer til fx forebyggelse, uddannelse, ledelsesstøtte, kriseledelse, humanitære støttecentre mm. Så set fra min stol, er der ingen tvivl om, at frivillige bidrager til at skabe et robust beredskab og dermed spiller en stor rolle i det samlede danske beredskab – nu og fremover. Endnu engang stort tillykke med 80 års jubilæet. Personligt finder jeg det anerkendelsesværdigt, at mange har lyst til at engagere sig i frivilligt beredskabsarbejde. 53 Beredskabsforbundets 80 års jubilæum Af Direktør for Beredskabsstyrelsen Henning Thiesen Beredskabsforbundet blev etableret sommeren 1934 under navnet Dansk Luftværnsforening med fokus på at beskytte befolkningen i krigstid og især målrettet behovet for befolkningsinformation og beskyttelse i forhold til luftangreb. Beredskabsstyrelsen og forbundet, der nu er blevet regionalt forankret på de statslige beredskabscentre – en udvikling og et potentiale, som jeg ser frem til, at vi i de kommende år vil kunne nyttiggøre yderligere. Siden etableringen har forbundet fungeret som et samlingspunkt for frivillige, der ønsker at gøre en indsats for beskyttelsen af samfundet og landets borgere. Siden sin tidlige start i 1930´erne har Beredskabsforbundet arbejdet på at skabe et trygt Danmark med befolkningen og frivilligheden i fokus. Som en landsdækkende forening med medlemmer over hele landet, der arbejder på et lokalt, regionalt og nationalt niveau, har Beredskabsforbundet også i dag en bred kontakt til mange dele af det danske samfund. De frivilliges engagement er nødvendigt i vores fælles bestræbelser på at sikre et robust og sikkert samfund - også i de kommende år. Beredskabsforbundet er derfor en vigtig og højt prioriteret samarbejdspartner for Beredskabsstyrelsen. Det handler om, hvordan man i fredstid kan beskytte sig selv og bistå andre, hvis ulykken eller den store katastrofe indtræffer. Beredskabsforbundet ønskes - på vegne af Beredskabsstyrelsen - tillykke med de 80 år. Jeg ser frem til en fortsættelse af det gode samarbejde. Med et stort og nødvendigt fokus på forebyggelse bidrager Beredskabsforbundet med at forberede samfundet, herunder unge som ældre, på håndtering af kritiske situationer – såvel i hverdagen som i de mere særlige situationer. Således yder Beredskabsforbundet et værdifuldt bidrag til at forebygge ulykker i hjemmet og styrke samfundets robusthed gennem sikring af robuste borgere med fokus på beredskab. I et komplekst samfund, hvor vi omgiver os med alverdens risici, er det meget vigtigt, at vi alle har de bedste forudsætninger for at agere hensigtsmæssigt og bedst muligt forebygge, undgå eller begrænse skader på liv, ejendom eller miljøet. Forandringens vinde er heller ikke fremmede for forbundet, der er i gang med en proces, hvor de frivilliges indsats i endnu højere grad målrettes behovet for at gøre det danske samfund mere robust og sikkert for borgere og virksomheder. I den forbindelse er der et fortræffeligt samarbejde mellem 54 ”Vi vil altid have brug for frivillige” Af Forsvarsminister, Nicolai Wammen Indledningsvis vil jeg gerne ønske Beredskabsforbundet og dets medlemmer et stort tillykke med 80 års jubilæet. Gennem 80 år har Beredskabsforbundet været en vigtig samarbejdspartner for rigtig mange aktører i redningsberedskabet. Når vi i Danmark i dag har et robust og effektivt beredskab, skyldes det i høj grad de frivilliges indsats. De frivillige kan vi ganske enkelt ikke undvære i fremtidens beredskab. Beredskabsforbundet fungerer i den sammenhæng godt som organisatorisk ståsted for frivillige i redningsberedskabet og har i dag opbygget en lokal struktur, der kan motivere og engagere frivillige i beredskabet Beredskabsforbundet har også en vigtig opgave omkring forebyggelse. En forebyggelse, som har fokus på at styrke borgernes selvhjulpenhed og som derigennem er med til at styrke det danske beredskab. Beredskabsforbundet, og dermed også de frivillige i redningsberedskabet, har således en stor opgave i at øge befolkningens kendskab til betydningen af et godt beredskab og vigtigheden af forebyggelse. Det er nemlig før den store ulykke indtræffer, at det robuste samfund skal skabes. Det er samtidig i den fase, at frivillige kan gøre en forskel til gavn for danskernes sikkerhed og tryghedsfølelse. Der er ingen tvivl om, at frivillige, uanset om de er kommunale, statslige eller fra Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, skal støtte ved de såkaldte ”blåblink-opgaver” i forbindelse med brande, ulykker og større hændelser. Det er min overbevisning, at de frivilliges helt centrale rolle er at udgøre en stor og kompetent reserve, som kan indsættes, hvis behovet opstår. Dette er i min verden med til at styrke robustheden i samfundet. Når frivillige anvendes, kan der selvfølgelig være udfordringer med kravene til responstid, uddannelsesniveau og lignende. Men disse udfordringer bør der tages hånd om, så frivillige kan støtte, der hvor mulighederne er, og der hvor det giver mening. Alt ændrer sig over tid, og der tegner sig hele tiden nye opgaver for de frivillige i kommunerne og i staten. I år fik de frivillige i Københavns Brandvæsen frivilligprisen for deres indsats i forbindelse med branden på Frihedsmuseet. De var med til at redde uerstattelige genstande med stor betydning for Danmarkshistorien og bragte dermed fokus på redning af værdigenstande som en opgave for frivillige. På samme måde kan brugen af droner ved ulykker og katastrofer måske også i fremtiden være en opgave, hvor de frivillige kan støtte redningsberedskabet. Jeg mener, det er vigtigt, at beredskabet, herunder også Beredskabsforbundet, ser på muligheder og ikke begrænsninger, når de frivillige skal være med til at støtte redningsberedskabet. Jeg er sikker på, at såvel Beredskabsforbundet som de frivillige i redningsberedskabet er klar til at omstille sig, og påtage sig nye opgaver, som fremtiden måtte bringe. Her midt i jubilæumsåret er der igangsat et arbejde, som skal se på redningsberedskabets struktur. Udvalget arbejder på at komme med et oplæg til, hvordan fremtidens redningsberedskab skal se ud. Vi ved ikke, hvad dette arbejde resulterer i, men én ting er dog sikkert: Der vil også i fremtiden være brug for frivillige inden for beredskabet. Uanset hvilken vej frivilligområdet udvikler sig de kommende år, kommer Beredskabsforbundet til at spille en vigtig rolle som organisatorisk ståsted for de frivillige. Det er i mødet med andre frivillige, at den enkelte frivillige motiveres til at uddanne sig med henblik på at løse nye såvel som velkendte opgaver inden for redningsberedskabet. Afslutningsvis vil jeg endnu en gang ønske Beredskabsforbundet tillykke med jubilæet. I er med jeres indsats, store engagement og vilje med til at sikre, at vi har et robust beredskab i Danmark, der på effektiv vis kan håndtere ulykker og katastrofer. 55 2014 BEREDSKABSFORBUNDET Fremtid
© Copyright 2024