12 seje aktiviteter e t f æ h s t e t i Aktiv Spejderdagen 2014 Indhold Udgivet af Spejderne i forbindelse med Spejderdagen 2014. Redaktion Nanna Martens Illemann Hvert år den 23. april fejrer vi i de fem spejderkorps Spejderdagen, hvor vi mindes Skt. Georg og hans heltegerning. I år fejres Spejderdagen ved, at grupperne/kredsene på tværs af korpsene alle samles om de samme aktiviteter, der er bygget op omkring sagnet om Skt. Georg. I dette hæfte er der 12 aktivitetsforslag. Grupperne/ kredsene kan selv udvælge, hvilke aktiviteter de vil anvende til deres møde – eventuelt som løb eller ved at udvælge nogle få aktiviteterne at bruge. Aktiviteterne spænder over alle aldersgrupper og kan varieres i sværhedsgrad og tid. - KFUM-Spejderne, Anne Risør Andersen - De Grønne Pigespejdere, Stine Gammelmark Rosin - Danske Baptisters Spejderkorps, Janne Leoni Meyland - Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Julie Bauer Larsen KFUM-Spejderne og Emilie Luther Søby - Det Danske Spejderkorps Foto Frederik Rom, Istockphoto, Jan Vestergård, Morten B. Larsen, BSP, Søren Friberg, Spejdernes Lejr 2012 og Vilhem Rothe Indholdsfortegnelse 3. Sagnet om Skt. Georg 4. Tegneserie 5. Trylledejsdrage 6. Tæm en drage 8. Ringridning 9. Bekæmp din hverdagsdrage 10. Skt. Georg the Movie 11. Byg en raftedrage 12. Dragekoder 13. Skt. Georg efter dragen 14. Facebook-coverbillede-konkurrence 15. Dragekage 16. LEGO-drage 2 // SPEJDERDAGEN 2014 Sagnet om Skt. Georg Historien om Sankt Georg begynder for mange hundrede år siden. Georg var søn af en officer i den romerske hær, og som sin far blev også Georg soldat, så snart han var gammel nok. Han var en dygtig kriger og blev hurtigt forfremmet. En dag på vej hjem kom han til den lille by Silene. I Silene havde der længe boet en drage i en sø uden for byen. Dragen var en plage for indbyggerne og for at holde sig gode venner med den, gav de den hver dag et får at spise. Da der ikke var flere får, måtte indbyggerne begynde at ofre deres egne børn – efter lodtrækning. Da loddet faldt på kongens datter, blev kongen ude af sig selv af sorg, og han tilbød indbyggerne alt sit sølv og guld og det halve kongerige, hvis bare hans datter måtte slippe. Men indbyggerne ønskede ikke at tage imod tilbuddet, og prinsessen blev sendt ud til dragen, klædt som brud. I det samme kom Georg forbi. Prinsessen så ham og råbte, at han skulle skynde sig i sikkerhed, men Georg red nærmere og spurgte, hvorfor hun stod der. Før hun havde nået at svare, rejste dragen sit vældige hoved fra søen. Georg løftede sin lanse og red mod dragen. Dragen vendte sig mod ham og blottede sine spidse tænder, men Georg red uforfærdet videre, og han borede lansen dybt ind i dragens hals. Dragen styrtede til jorden og var død. Indbyggerne i Silene hyldede Georg som en helt, og kongen sagde, at han måtte få, lige hvad han bad om. Men Georg svarede, at det er en ridders pligt – som det er enhvers pligt – at hjælpe, hvor der er brug for det uden at forvente belønning til gengæld. Selvom Georg var en helt, blev han forfulgt på grund af sin kristne tro, og den 23. april år 303 blev han henrettet. Efter sin død blev han gjort til helgen, og på hans dødsdag – den 23. april – mindes vi hans tapperhed og vilje til at hjælpe andre. SPEJDERDAGEN 2014 // 3 Tegneserie Beskrivelse Med materialet følger en tegneserie om Skt. Georg. Print tegneserien ud og giv den til spejderne under oplæsning af sagnet. Efterfølgende kan spejderne for eksempel farvelægge tegneserien. 4 // SPEJDERDAGEN 2014 Materiale • Udprint af tegneserien Variation: Klip tegneserien ud i brikker og sæt spejderne til at samle puslespillet. Trylledejsdrage Beskrivelse Læs sagnet om Skt. Georg op for spejderne og styrk derefter deres kreativitet ved at sætte dem til at visualisere sagnet. Materialer • Trylledej Opskrift på trylledej • Dej (forøg mængden efter behov) • 2 kopper mel • 1 kop salt • 1 kop varmt vand • 1 spsk. madolie Udførelse • Bland ingredienserne og ælt dem til dejen er glat og smidig. • Når spejderne har formet figurer af trylledejen bages de i ovnen ved 120 grader i cirka tre timer. • Der kan blandes frugtfarve i dejen sammen med de øvrige ingredienser. Variation Når figurerne er færdige i ovnen, kan spejderne farvelægge dem. Dette kan eventuelt gøres ved næste møde, hvis der ikke er tid. I stedet for trylledej kan spejdernes kreativitet også udfordres med FIMO-ler, krympeplast eller perleplader. SPEJDERDAGEN 2014 // 5 Tæm en drage Beskrivelse Ligesom Skt. Georg kan spejderne også få til at prøve at tæmme en drage. Byg dragen, og se hvor vild den er! Materialer • Størrelse 90cm x 60cm. • Pind på 150cm • Rundstok i fyrretræ, bambuspind, lister, kulfiberpind • Dragedug på 100cm x 70cm • Plastikposer, brunt indpakningspapir, plakater • Snor 25-30m • Sejlgarn • Pind til at vinde snor omkring • Sløjfer til hale • Snor til at fastgøre 6 // SPEJDERDAGEN 2014 • Aviser, magasiner, kulørt papir • Kraftig tape • Malertape 3-4cm bredt • Saks og kniv • Evt. maling, glimmer eller andet der kan pynte din drage så den kan blive flot og skræmmende Udførelse • Skær pinden over i to så der er en på 90cm og en på 60cm. • Skær med en kniv et lille hak i hver ende af begge pinde. De to hak skal løbe i samme retning. • Pindene lægges parallelt ved siden af hinanden og bindes stramt sammen med snor. Drej nu pindene, så de ligger over kors og juster dem, så den korte pind ligger 30cm fra toppen. Bind dem fast. • Før ca. 3m snor fra hak til hak rundt om dragen, så det danner en ramme. • Klip dragedugen til så det passer dragens form, og dekorer den eventuelt med maling eller på anden kreativ vis. • Læg korset op på dugen. Den korte pind skal ligge ned mod dugen. • Forstærk hjørnerne ved pindenes ender med tape. • Fold siderne af dragedugen ind over snoren og fastgør med tape. Sørg for at folden er lukket godt til. • Klip to små huller i dugen. Det første på højre side af den lodrette pind over den vandrette. Det andet på venstre side af den lodrette pind under den vandrette. • Stik snoren der skal styres med gennem det ene hul ude fra papirsiden. Lad den gå diagonalt omkring krydset og tilbage gennem det andet hul. Bind snoren sammen på papirsiden. • Rul det restende snor op på en pind. • Halen kan du lave af forskellige materialer, men den skal være cirka tre meter lang. • Den kan f.eks. laves af en snor med sløjfer på, enten af pap eller af kulørte plastikposer. Eller den kan laves af lange plastikposestrimler. • Fastgør halen ved at lave to huller i dragedugen. Et på hver side af den lodrette pind, cirka 3cm fra bunden af dragen. Bind halen fast her. Variation For at mindske tidsforbruget kan pinde og dragedug skæres til på forhånd. SPEJDERDAGEN 2014 // 7 Ringridning Beskrivelse Alle ved, at ridderes fornemste sportsgren er ringridning, og det er desuden en rigtig god træning inden man skal på dragejagt. Materialer Variation Ridderne kan også ride på kæphest eller et-hjulede cykler, hvis de er rigtig dygtige, kun fantasien sætter grænser. • Lanser (f.eks. snobrødspinde) • Tyndt reb • Ringe i forskellige størrelser • Trillebør • Gyngestativ e.l. raftekonstruktion Forberedelse Ringene hænges op i forskel8 // SPEJDERDAGEN 2014 lige højder ved siden af hinanden, afh. af sværhedsgrad der skal være plads til, at man kan tage tilløb. Ringene skal helst hænge, så de kan falde helt af, når man hiver i dem. Udførelse • En spejder er ridder og skal vælge sin lanse. • Ridderen sætter sig på sin ganger (trillebøren), og en anden skubber. • Ridderen skal nu forsøge at fange en ring med lansen i så høj fart som muligt. • Man kan evt. give point efter størrelsen og højden på ringen. Beskrivelse Lad spejderne bekæmpe deres hverdagsdrage ved at skrive deres tanker ned om hverdagens udfordringer. Materialer • Papir • Blyant • Bål eller anden form for ild Udførelse • Indled aktiviteten med at snakke med spejderne omkring hverdagens udfordringer. • Giv herefter spejderne tid til at skrive deres tanker ned om deres udfordringer i hverdagen. • Saml dernæst de nedskrevne tanker og brænd dem på lejrbålet (eller anden vis). Variation L æs eventuelt brevene anonymt op i slutningen af mødet og tag en snak i fællesskab. Hvis ønsket kan lederne/ førerne selv tilføje aktuelle emner til puljen, som tager patruljens hverdagsdrage op til samtale. Bekæmp din e g a r d s g a d r hve SPEJDERDAGEN 2014 // 9 Skt. Georg the Movie Beskrivelse Lav et skuespil omhandlende sagnet om Skt. Georg Materialer Variation Film spejdernes skuespil og læg det op på gruppens side. Del det eventuelt på Spejderne.dk’s hjemmeside eller Youtube. 10 // SPEJDERDAGEN 2014 Udprint af storyboard Papir Blyant Kostumer Udførelse • Lad spejderne skrive et skuespil ud fra sagnet om Skt. Georg • Brug evt. storyboards til at tegne scenerne på eller lav et manuskript ved siden af • Manuskriptet bygges op med sceneoverskrift, scenebeskrivelse og dialog Byg en raftedrage Beskrivelse Hvis spejderne føler for en udfordring inden for kreativitet og opfindsomhed, kunne aftenens projekt være at bygge en ildspyende drage af rafter. Materialer • Rafter • Snor • Presenninger • Støvsuger der kan puste ud • Mel • Gasbrænder Udførelse • Giv spejderne frit leje til at bygge en drage i rafter efter egen fantasi. Brug rafter, presenninger og hvad der ellers kan findes i hytten. • For at få dragen til at spy ild kan man montere en støvsuger, der kan puste ud ved dragens mund. Hæld lidt mel i støvsugerrøret og sæt en flamme foran den mens støvsugeren puster melet ud. Det bedste resultat opnås, hvis flammen placeres 15-20 cm fra rørets mund. Variation Som afslutning kan man fylde vand i nogle vandballoner, og slå dragen ihjel. Hæng en klokke eller andet op i dragen og lav to hold og se, hvem der først dræber dragen. SPEJDERDAGEN 2014 // 11 Dragekoder Beskrivelse Variation Hvis morsekode er for kedeligt kan andre kodesystemer tages i brug. Fx signalflag, runer eller frimurerkoden. 12 // SPEJDERDAGEN 2014 Morsekodeaktiviteten lægger op til, at spejderne lærer at arbejde med morsekoder. Kender spejderne ikke til systemet, er det op til den postansvarlige, hvordan dette formidles. Materialer • Udprint af ark med kodesystemer (findes på spejderne.dk under Spejderdagen 2014 ) • Udprint af sagnet om Skt. Georg Udførelse Lad spejderne udvælge den bid af sagnet om Skt. Georg de vil morse til hinanden. Beskrivelse Ligesom Skt. Georg kan spejderne også få lov til at fange drager. Denne lille leg – katten efter musen – sætter gang i aftenens aktiviteter. Udførelse • Spejderne står to og to sammen, den ene foran den anden, og med afstand til næste par. • En udvælges til at være Sct. Georg, som skal fange den, der udvælges til at være dragen. • Dragen kan stille sig foran eller bagved et par, hvorefter den i parret der er længst væk fra dragen, er den nye drage. • Hvis Sct. Georg fanger dragen, byttes der roller. Skt. Georg efter dragen Variation Når dragen stiller sig ved et par, byttes rollerne, således at Sct. Georg bliver dragen og den nye person bliver Sct. Georg. Der kan sættes en ekstra mand – Prinsessen – ind i legen, som dragen skal fange. Parrene kan ligge ned. SPEJDERDAGEN 2014 // 13 Facebookcoverbilledkonkurrence Beskrivelse Deltag i konkurrencen om at vinde et GoPro kamera. Det eneste spejderne skal gøre, er at lave det bedste facebookcoverbillede, med temaet ” Alle skal have en ven der er spejder”. 14 // SPEJDERDAGEN 2014 Det praktiske • Konkurrencen løber fra den 12. april til den 10. maj på Spejderne.dk’s Facebookside. • Temaet på billedet er ”Alle skal have en ven, der er spejder” • Det færdige coverbillede skal uploades til Spejderne.dk’s Facebookside med informationen: Patruljenavn, gruppe-/ kredsnavn, korps og en e-mailadresse. • De tre coverbilleder med flest ”likes” vinder hver et GoPro kamera. Dragekage Beskrivelse Skal den søde tand mættes til mødet? Bag en bradepandekage og lad spejderne hjælpe til med at skære ud og dekorere kagen til en farlig drage. Materialer • 4 æg • 300 g sukker (ca. 3½ dl) • 250 g hvedemel (ca. 4½ dl) • 3 tsk bagepulver • 1 tsk vaniljesukker • 2 dl mælk • 50 g smør • Grøn frugtfarve Udførelse Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen. Vend det forsigtigt i dejen drysset gennem en sigte. Varm mælk og smør (lillefingervarmt) og vend det forsigtigt i dejen. Hæld dejen i en bradepande (ca. 5x20x30 cm) beklædt med bagepapir eller smurt med smør og bag kagen midt i ovnen ved 200 grader i 25 minutter. Når kagen er kølet af, kan spejderne hjælpe til med at skære den ud, så den ligner en drage. Følg vejledningen eller lad spejderne være kreative. Dekorer kagen med glasur i forskellige farver. SPEJDERDAGEN 2014 // 15 LEGO-drage Beskrivelse En Ridder er loyal, og hjælper altid sine venner – derfor er samarbejde en vigtig kunst at mestre. I denne leg skal en af spejderne forklare de andre, hvordan de skal bygge en figur i lego – det er derfor vigtigt, at patruljen vælger en person med god visuel sans, og som er 16 // SPEJDERDAGEN 2014 god til at forklare. De skal dog også huske, at resten af patruljen selv skal bygge figuren, og derfor også har brug for nogle, der er rigtig seje til at bygge med LEGO. Materialer LEGO-klodser Forberedelse Lederen/føreren skal bygge en figur af LEGO-klodser og have tilsvarende legoklodser med til at bygge med. Udførelse • Patruljen vælger en person, der må se figuren, men som ikke selv må bygge eller se, Variation hvad de andre bygger. • Patruljen har nu et bestemt tidsrum til at bygge en nøjagtig kopi af figuren, kun ud fra hvad de får forklaret. De må gerne stille spørgsmål til spejderen, der kan se figuren. Til de mindste: • Brug kun ganske få klodser i forskellige farver (f.eks. så alle i samme størrelse har samme farve). • Byg i 2D i stedet for 3D. • Patruljen må bede om at se figuren én gang, de selv vælger. Til mester-byggerne: • Giv patruljen mange flere klodser end de skal bruge til figuren. • Giv hver person en bunke klodser - de må hver især kun sætte deres egne klodser på figuren. • Den der kan se figuren, må ikke se hvad de andre bygger. • Hav to computere med programmet Lego Digital Designer installeret (det er gratis: http://ldd.lego.com/ da-dk/). På den ene er den færdige model, og på den anden skal patruljen forsøge at bygge kopien - der er rigtig mange klodser at vælge imellem! SPEJDERDAGEN 2014 // 17
© Copyright 2024