Agnete Korup Sørensen Dimissionstale Kan i høre mig? Der var engang en årgang med gang i. Det var årgang 2010 og det bestod af unge håbefulde elever. De blev sent ud i verden for at opleve den, finde sig selv og vinde prinsessen og det halve kongerige. Så de tog skoletasken på ryggen og begav sig ned ad Holmehøjvej. På vejen mødte de en mand og han sagde: ”Næææhæhæ. Du kan ikke komme forbi her.” ”Nå. Jamen hej med dig. Hvem er du da, som kan bestemme hvem må passere her?” svarede årgangen. ”Jeg hedder Søren Hvarregård. I kan kun komme igennem, hvis i består 3 prøver.” Og så forklarede årgangen at de skulle ud og vinde prinsessen og det halve kongerige og Søren lovede dem at det kunne de vinde hvis de bestod prøverne. For som Grundtvig sagde ”Det gælder om at vælge livets storme frem for gravens stille ro”. Og så måtte årgangen kaste sig ud i det. Elevernes første prøve bestod i at vælge, hvad de skulle iklæde sig til årets signalfest. Til at hjælpe sig, var der en lille Alf. Alf fortalte dem om farverne og deres betydning og om absorption og immission af farverspektre. Men eleverne kedede sig og hørte ikke efter. De fandt ud af, at testen ikke kun bestod i Alf pladder om farvespektre, men om at vælge den rigtige farve. Den farve som passede til dem selv. På den måde handler tiden på gymnasiet om mere end blot udvikling af faglige kundskaber, men også om at finde sig selv, sin eget identitet og dermed også sin egen farve. Eksemplificeret ved signalfestens krav om en stillingtagen til ens egen civile status – er man blå: billig og villig, er man rød og i et forhold, er man grøn og single eller sort og har en kønssygdom. En ting er at finde sig selv og sin egen identitet, en anden ting er, at finde sin egen plads inden for fællesskabets rammer. Disse to processer er imidlertid forbundet, og af og til er det gennem sociale sammenhænge og fællesskabet dynamiske stukturer, at man finder ind til, hvem man selv er som individ og som del af noget større. Således er det en opgave at finde sin egen farve, og få den farve til at passe ind i farvespektret. Lykkedes det vil man i fællesskab skabe en regnbue, der vil kunne muliggøre, at man finder lykken og en krukken af guld ved regnbuens ende. Vores 3 år på Midtfyns Gymnasium har hjulpet os til at finde os selv. Vores studietid har været præget af en ungdommelig glæde, som når vi er sprunget ud i i festens rus under f.eks. signalfester. Side 1 af 4 Agnete Korup Sørensen Til disse fester har vi givet slip og turdet. Turdet at bekende kulør og farve, og turdet gribe dagen og nyde nuet. Til disse fester har vi turdet at nyde hinanden og turdet være os selv. ”At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv” har Kierkegaard sagt. Dette var den første og en af de vigtigste prøvelser her på Midtfyns Gymnasium. Og vores årgangen bestod testen. Dette var den første prøve. Efter den første prøve kom den anden prøve. Elevernes anden prøve bestod i at stå overfor den berygtede AfleveringsDrage – og det er ikke for sjov! Til jer som ikke ved det spyr AfleveringsDragen med opgaver, som skal blive til afleveringer. Eleverne fandt ud af at denne kamp handlede om overlevelse. Og de lærte at det tog laaaaaang tid og det var hårdt og det gjorde frygtelig nas. Men med viljestyrke, grundighed og udholdenhed kæmpede de en brav kamp. Hjertets Reenhed at ville Eet, har Søren Kierkegaard sagt. Og vi har villet et. Både lærerne og os elever har haft mål for, hvilke faglige kompetencer man skal besidde efter 3 år. Det er ikke noget man bare beslutter sig for. Det er en lang sej kamp med dragen. Øvelse gør mester og med en målrettet og for det meste seriøs arbejdsindsats har vi opnået de mål vi har sat os for. Vores nyligt overståede eksamener har vist, at arbejdet har båret frugt. Og sådan er det ikke kun med hensyn til dansk, matematik eller samfundsfag, men i alle livets facetter vil vi opleve at vores mål kan opnås med det rette gåpåmod, flid og ihærdighed. Men tag ikke fejl. Fremover vil dragen vokse sig endnu større, men vores skjold, sværd og rustning er blevet endnu stærkere. Vi vil kunne tage kampen op mod større drager og større udfordringer i fremtiden. Dragen har flere forskellige ansigter, både et humanistisk, naturvidenskabelig og en samfundsvidenskabelig ansigt. Man kan ikke være god til det hele, men mangfoldigheden har gjort man har kunnet bekæmpe mod dragen på mange fronter. Det vil også i fremtiden være den mangfoldighed der gør, at vi som generation kan være med til at løse fremtidens udfordringer. Netop gymnasiets styrke er at man bliver introduceret til et bredt spektrum af kundskaber, hvilket gør det muligt for os at vælge. Alle døre er åbne og med kendskab til de forskellige grene kan vi nu vælge, hvilken en vi vil sidde på. Vi skal mærke, hvor interessen er størst, - for det er lysten der driver værket. Som Grundvig skrev: ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær". Og det lærte vores årgangen. Og de fandt ud af, at dragen ville dem det bedste. Og de så dragen i alle dens 6 øjne og gav den hånden og sagde: ”Tak for kampen.” Og vores årgangen bestod testen. Dette var den anden prøve. Side 2 af 4 Agnete Korup Sørensen Efter den anden prøve kom den tredje prøve. Efter 3 års blod, sved og tåre var eleverne kommet så langt, som til den sidste prøve. Elevernes tredje prøve bestod i at bestå eksamen! Der var 2 eksamener. Den ene var den boglige, som vi nu har været igennem og bestået. Den anden prøve var den vi står overfor nu. At feste og at fejre og ære hinanden og vores venskaber og fællesskabet. Fejre og ære den regnbue som vi har været en del af. Og vores årgangen vil bestå testen. Dette er den tredje prøve. Årgangen var nu klar til at modtage prinsessen og det halve kongerige. Men Søren Hvarregård sagde: ”Næææhæhæ… I kan få en hue, kan i.” Og så gav han dem en lille, sølle, rød hue. (Nedern udtryk.) Meeeen hvad eleverne ikke vidste, var at huen var magisk. Med denne hue kunne eleverne får ALLE deres ønsker opfyldt. Det er den situation vi står overfor i dag. Og med det fundament og den ballast vi har med herfra Midtfyns Gymnasiet er vi godt rustet til det. Huen vil være en vejleder. En vejleder som vil hjælpe os til at mærke efter. En vejleder som vil hjælpe os både socialt og fagligt. Den uddannelse vi har fået har uddannet os til hele mennesker. Vi står på randen til at blive voksne og til at kunne klare os selv. I fremtiden vil vi får brug for alt, hvad vi har lært her. For det vi har lært, har formet os til dem vi er i dag. Da vi startede på gymnasiet var vi små, håbefulde og måske en smugle naive. Vi var overbeviste om at vi let kunne finde prinsessen og det halve kongerige. Og nu står vi her. Måske er vi stadig små og vi er i hvert fald stadig håbefulde, men vi ved nu hvad det vil sige, at ”vælge livets storme frem for gravens stille ro.” Vi ved at det er hårdt og det kan gøre nas, men vi ved også, at det kan betale sig. Vi er nu færdige med at gå i skole og blive undervist. Eller hvad? Lærer man ikke hele livet? Selvom skolen slutter her, skal vi alle forsætte i livets skole. Der hvor det virkeligt gælder. H. C Andersen sagde engang: ”Livet er den eneste rigtige læremester eller skole”. Så måske begynder skolen først rigtigt nu. Vi må i hvert fald kaste os ud i det. Og med skoletasken fyld med alt, hvad vi har lært, er jeg sikker på at vi kan klare det! For det har vi gjort før. Glæd jer til livets skole. Som bekendt er forventningens glæde jo den største. Vi har haft forventninger de sidste 3 år og lige om lidt vil vi gå ud af døren på Midtfyns Gymnasie og indfri dem alle sammen. Side 3 af 4 Agnete Korup Sørensen Og det gjorde årgangen. Og de festede i 7 dage og 7 nætter og de fik en ultimativ test og den bestod i at bælle en hel kasse øl. Og vores årgangen bestod testen, for de havde øvet sig i de sidste 3 år. Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Side 4 af 4