Farvel og utak!

U D G I V E T A F A D V O K A T S AM F U N D E T
NR. 04 · maj 2013
Farvel
og utak!
Udlændingeloven er ændret op
mod 50 gange og er i dag mere
uklar end nogensinde. Alligevel
får den fatale konsekvenser for
mennesker hver dag, mener
advokat Gunnar Homann.
Folkemøde på Bornholm: Velkommen til fire dage med masser af debat om retssamfundet
Indhold
LEDER
5
KORT NYT
6
TEMA: FARVEL OG UTAK
Fire af landets skarpeste strafferetsadvokater gør
status på udlændingeloven, som er ændret op mod
50 gange og i dag er mere uklar end nogensinde.
8
DIALOGMØDE: ADVOKATSAMFUNDETS OPGAVER
PÅ DAGSORDENEN
Økonomi, Advokatnævnet og det kollegiale arbejde
var tre af de emner, der var på dagsordenen, da
Advokatsamfundet havde inviteret til dialogmøde.
18
REGNSKAB
Interview med næstformand Jørgen Holst om
regnskabet for 2011 – 2012.
20
FARVEL TIL RØDDERNE
Fire af Advokatrådets medlemmer takker farvel
efter seks års arbejde med retssikkerhed.
22
ADVOKATNÆVNET
Tilliden til Advokatnævnet er tilbage lyder det både
fra politiker- og forbrugerside.
26
DET BRÆNDER JEG FOR:
FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM
Advokat Christian Dohn brænder for at få skabt et
levende og solbeskinnet Folkemøde.
28
CHRISTIANSBORGKLUMMEN
Pernille Skipper (EL) skriver om forslaget til ny
offentlighedslov.
30
8
18
Fagligt
EUROPÆISK RETSPOLITIK: EU’S
KRIMINALPOLITIK AFSPEJLER LANDENES
32
ADVOKATNÆVNET: GOD ADVOKATSKIK I
INKASSOSAGER
34
UDVALG OM BEHANDLING AF CIVILE
SAGER VED DOMSTOLENE
40
STATUS PÅ SKIFTERETSUDVALGET
42
NYE BØGER
44
NYT JOB: HOLGER HAARLØV
46
NYT OM NAVNE
47
2 ADVOKATEN 04/13
28
OPENING.DK . 13541
Debitor
registret
App’en til iPad og iPhone
Advosys 4 er både det mest integrerede og med
app’en også det mest fleksible it-system til advokater.
Brug det, hvor som helst – når som helst.
direkte adgang til:
• sager
• sagens kontokort
• dokumentbehandling
• Fremnoteringer
• kontaktinformationer
• Udvidet tidsregistrering
du kan downloade app‘en gratis og bruge den med det samme, hvis du allerede
anvender Unik advosys 4 . kontakt os på tlf. 7642 1100, hvis du er i tvivl.
Unik system design · 7642 1100 · Vejle · københaVn · Unik.dk · [email protected]
ADVOKATEN 04/13 3
Advokatfirmaet
Tommy V. Christiansen
BRUG FOR EN
FRANSKKYNDIG
KOLLEGA?
Rådgivning om fransk-danske arveforhold
Skifte af fransk-danske dødsboer
• Køb og salg af fast ejendom i Frankrig
• Pant i fransk ejendom
Kolofon
Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten
•
at værne om advokaters uafhængighed og integritet,
•
at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,
•
at sikre advokaters faglige kompetence, og
•
at virke til gavn for det danske retssamfund.
Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede
beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og
uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er
underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet.
Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark
er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn,
oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens § 144, stk. 1. Advokatnævnet
er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet
lovgivningens regler om tavshedspligt.
•
Advokaten 92. årgang
•
Direkte kommunikationsorgan for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.
Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden,
centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.
Udgiver/Redaktion: Advokatrådet
Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50
[email protected] · www.advokatsamfundet.dk
Ann-Sofie Kold Christensen
Advokat
Avocat-conseil auprès de l’Ambassade de
France au Danemark
[email protected]
•
tlf. 70 11 08 00
•
www.tvc.dk
REDAKTIONSPANEL:
Christoffer Badse,
Institut for
Menneskerettigheder
Anja Cordes,
advokat
Ole Dybdahl,
landsdommer,
Østre Landsret
Hver en krone
går til
kræftforskning
Bestyrelsen i Dansk Kræftforsknings Fond arbejder gratis,
og midlerne fordeles af et ulønnet udvalg af anerkendte
kræftforskere. Derfor kan fonden donere hver en krone til
landets mest lovende forskningsprojekter.
Anne Birgitte Gammeljord,
advokat
Karsten Havkrog Pedersen,
advokat
Arne Gram,
vicepolitidirektør
Birgitte Holmberg Pedersen,
retspræsident, Helsingør
Svend Bjerg Hansen,
landsdommer, Vestre
Landsret
Lars Lindencrone Petersen,
advokat
Rass Holdgaard,
advokat
Thomas Elholm,
professor, Syddansk
Universitet
Peter Pagh,
professor, dr.jur.,
Københavns Universitet
Carsten Fode,
advokat
Anne Pindborg,
advokat
Jens Røn,
statsadvokat
Henrik Stagetorn,
advokat
Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, [email protected]
Redaktør: Hanne Hauerslev, [email protected]
Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, [email protected]
ANNONCER:
FrontMedia
Høgevej 5D
3400 Hillerød
Telefon 48 22 44 50
Zandra Pihl
[email protected]
www.frontmedia.dk
Layout:
Adman Kommunikation
Vesterbrogade 15
1620 København V
Telefon 33 77 42 00
[email protected]
www.ad-man.dk
Tryk:
Jørn Thomsen / Elbo AS
Essen 22
6000 Kolding
Telefon 76 37 60 00
[email protected]
Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.
Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er
blevet tilsendt uopfordret.
For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver
af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og
utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.
Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13)
Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk
4 ADVOKATEN 04/13
Medlem af Dansk Fagpresse
ISSN 0107-5616
ISSN 1901-4546 (online)
leder
Udvisningssag for
folkets domstol
endte, og hvad dommen kom til at lyde på,
er faktisk mindre vigtigt. Hele processpillet
skabte nemlig en bølge af vidt forskellige
følelser, og der blev både grinet og grædt
i teltet.
Det, der for mig står tilbage – og som gør
Folkemødet så værdifuldt for os – er, at alle
pludselig forholder sig til retssamfundet.
Pludselig går det op for den enkelte, hvor
meget der er på spil i en retssag, og hvor
vigtigt det er, at der er et fintmasket net af
retssikkerhed under den enkelte borger. For
A F S Ø R E N J E N S T R U P,
mig at se, er det en fornem opgave at skabe
FORMAND FOR ADVOKATR ÅDET
den bevidsthed.
I år har vi i samarbejde med blandt andet
Domstolsstyrelsen masser af andre vigtige
indgange til at illustrere, hvordan retssamfundet fungerer. Vi gennemspiller en sag
om udlevering af et barn, og en
anden sag bliver medieret for
I Danmark er udlændingeloven
at se den vinkel på løsningen
af en ulykkelig sag mellem to
ændret op mod 50 gange. Hver
parter. Konfliktråd er også på
programmet i samarbejde med
gang, den er ændret, er den
Rigspolitiet, ligesom der sammen med Institut for Mennestrammet, og i dag følger der autoskerettigheder vil være debat
om tålt ophold.
matisk en påstand med om udvisJeg kan kun opfordre til at
komme forbi, deltage i debatning, når en udlænding idømmes
ten og måske bagefter drikke
en øl på en solbeskinnet bænk,
frihedsstraf. Danmark udviser ‘til
som den bornholmske advokat
Christian Dons foreslår i interkanten af konventionen’, som det
viewet på side 28. Jeg synes, at
det lyder som en god plan, og
hedder i strafferetskredse.
jeg vil glæde mig til at fortsætte diskussionen også uden
for teltet – jeg tror på, at den
også smitter af på mange andre samtaler
i månederne efter Folkemødet og på den
måde giver den sit eget bidrag til den kollektive retsbevidsthed.
F o to: morten holtum
Han er ung. Har boet i Danmark det meste
af sit liv. Det er her han arbejder og har
familie, der nu også tæller en kone og to
små børn. Og frem for alt er han ustraffet.
I alt fald lige til han i et øjebliks ubetænksomhed bliver involveret i et værtshusslagsmål, og nu sidder han foran en dommer. Spørgsmålet er, om han skal udvises
af landet.
I Danmark er udlændingeloven ændret
op mod 50 gange. Hver gang, den er ændret,
er den strammet, og i dag følger der automatisk en påstand med om udvisning, når en
udlænding idømmes frihedsstraf. Danmark
udviser ‘til kanten af konventionen’, som
det hedder i strafferetskredse. Det betyder,
at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kommer i spil, når dommeren skal
vurdere, om en borger kan udvises.
Familiesituationen, børnenes velbefindende og de problemer, ægtefællen vil blive
udsat for i det nye land, er nogle af de vurderinger, der kommer i spil. Det er nogle
hårfine afvejninger, som er meget svære
at forudsige resultatet af. Og derfor bliver
det også en svær vurdering, når vi sætter
en udvisningssag for både folkets, dommerens og politikernes domstol på Folkemødet
2013. For hvad taler for, at vægtskålen skal
tippe til den side, som gør, at en ellers succesfuld medborger får en enkeltbillet til sit
hjemland?
Sidste år havde Advokatrådet arrangeret
et processpil om en voldtægtssag: En sommerfest på jobbet havde udviklet sig rigtig
skidt for en af de kvindelige ansatte. Hun forsøgte at sætte en grænse for en kollega. Han
overså den, og dermed stod han nu med en
dom hængende over hovedet. Spørgsmålet
var, hvor hård den skulle være. Politikerne
var vildt uenige, og det samme var de 100
tilhørere, der var mødt op i vores telt på
havnen i Allinge. Hvordan diskussionen
ADVOKATEN 04/13 5
Kort Ny t
Introduktion til
e-justice-portalen
Det Europæiske Råd
har udarbejdet en lille
introduktionsvideo til
e-justice-portalen. Det
er kort fortalt en portal,
hvor man kan finde informationer om de forskellige medlemsstaters
retssystemer, samt EU
caselaw og andre gode
praktiske værktøjer for
advokater der opererer
over grænserne. Se mere
på www.youtube.com/
watch?v=rz_RSvUJo-s.
Nye åbningstider i retterne
Byretterne, Sø- og Handelsretten samt Østre og Vestre Landsret har fået nye ens åbningstider.
Fra 1. april 2013 vil retternes hovedtingsteder have åbent for ekspedition og telefonbetjening
mellem kl. 8.30 og 15.00 på alle hverdage mandag-fredag.
Desuden vil alle retterne fremover holde lukket Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
Domstolsstyrelsen har udsendt et cirkulære om de nye åbningstider for byretterne, som kan
læses i Ministerialtidende og på www.retsinformation.dk.
Sø- og Handelsretten, Østre og Vestre Landsret har orienteret om de nye åbningstider på
deres hjemmesider.
Adgang til anklagemyndighedens
Vidensbase
Dele af anklagemyndighedens Vidensbase er fra april 2013 blevet offentliggjort på www.
anklagemyndigheden.dk. Her findes blandt andet RigsadvokatMeddelelser, Rigsadvokaten
Informerer mv.
Med lanceringen af Vidensbasen har anklagemyndigheden offentliggjort det materiale, der
tidligere har været tilgængeligt på www.rigsadvokaten.dk, samt en række yderligere dokumenter
i form af redegørelser, praksisoversigter, historiske udgaver af RigsadvokatMeddelelser mv.
En ny søgefunktionalitet gør det ifølge anklagemyndigheden muligt nemt at søge relevante
dokumenter ved fritekstsøgninger eller ved brug af automatiske forslag til emnesøgninger.
Anklagemyndigheden oplyser, at Vidensbasen inden sommerferien 2013 vil blive udbygget med
yderligere materiale, herunder en samling af retspraksis på en række områder.
JuridiskbistandiSverige
HandlerDinellerDinklientsvirksomhedmedkunderiSverige,FinlandellerNorge?
Manglendebetalingfraenkundeeretproblem.Erdetenudenlandsk
kundekandetværerigtigsværtatinddrivepengene.Procedurernefor
incassovariererfralandtilland.Derforoplevermangedanske
virksomhederatdetnæstenerumuligtatfå inddrevetkraverneiudlandet.
Advokatfirmaettilbyderentids-ogpriseffektivsagsbehandlingaf
incassosagerialledenordiskelande.
Selvfølgeligtilbyderviogså andenformforjuridiskbistandiSverige.
HvisImanglereneffektivjuridisksamarbejdspartneriSverigeelleriøvrige
Norden,tilbydervi,atværeJerespartner.Kontaktosforetprisoverslag
ellerbesøggernevoreshjemmeside,www.fernvall.se.
Advokatfirman
FernvallAB
BOX17141
SE-20010MALMØ
TEL:+4640182040
[email protected]
WWW.FERNVALL.SE
Fordi vi
elsker byen…
NNC Bolig
Krøyers Plads
Nye eksklusive boliger i København K
Byggeriet af de første 38 lejligheder på Krøyers Plads er allerede i gang. Og snart starter salget
af flere lejligheder med fantastisk beliggenhed lige i smørhullet mellem Nyhavn, Operaen og
Christianshavns hyggelige kanalmiljø.
Kom til åbent hus i Domen på Strandgade 85, eller besøg hjemmesiden og bliv skrevet op til VIP-premiere.
nccbolig.dk /
39 10 37 00
Scan og se filmen om
Krøyers Plads
ADVOKATEN 04/13 7
TE M A : U D V I S N I N G
8 ADVOKATEN 03/13
FARVEL OG
UTAK
Udvisning af udlændinge som
følge af dom er mere end tredoblet
fra 1991 til 2008. Der findes ingen
nye statistikker, der giver overblik
over antallet af udvisninger ved
dom i dag. Fire af landets skarpeste strafferetsadvokater gør status
på udlændingeloven, der siden
1998 har været ændret op mod 50
gange – ofte som led i politiske forhandlinger. Det har gjort den til et
kludetæppe af regler, der er mere
uklare end nogensinde – men som
alligevel får fatale konsekvenser
for mennesker, der bliver vist ud
af landet.
T emaet er skrevet af
j o ur n a l ist Le n e R o se n meier
F o t o : S if M ei n cke

ADVOKATEN 04/13 9
TE M A : u d vis n i n g
Hele 50 gange er udlændingeloven ændret de sidste 15 år og ofte for at skærpe
reglerne for udvisning. Samtidig er der opstået uklarhed om, hvornår en udlænding kan vises ud af landet, mener en førende strafferetsadvokat.
Skærpede udvisningsregler
skaber juridisk uklarhed
Stram. Strammere. Strammest. Sådan
har de danske regler om udvisning af udenlandske kriminelle udviklet sig i de senere år.
Hvor anklagemyndigheden førhen kunne
vælge at nedlægge påstand om udvisning, så
skal de nu konsekvent bede domstolene tage
stilling til muligheden for udvisning, hver
eneste gang en udlænding idømmes frihedsstraf. Domstolene får ikke megen hjælp til
denne vurdering i udlændingelovens regler.
Her fremgår det blot, at en udlænding,
der bliver idømt frihedsstraf, skal udvises,
medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det står
altså klart, at udgangspunktet altid er, at
der skal ske udvisning. Mere uklart er det,
hvor meget – eller hvor lidt – kriminalitet,
der skal til, for at en person kan udvises.
- Det er op til domstolene at sætte grænserne. Og her har vi set en zigzagkurs gennem årene, navnlig hvor folk er blevet udvist
for mindre alvorlig kriminalitet, forklarer
Gunnar Homann, der har specialiseret sig
i udvisningssager og som er en af de strafferetsadvokater i Danmark, der har størst
viden på området.
Sager om udvisning for lav kriminalitet
er, ifølge ham, endt i Højesteret flere gange.
- Lige da de oprindelige skærpede regler
på narkotikaområdet var trådt i kraft, kom
man til at udvise folk, der var kommet hertil
som ganske små og havde haft hele deres
liv her, selvom de kun var blevet idømt 14
dages hæfte. Der skulle vi helt til Højesteret,
for at de kunne sige, at det var i strid med
vores forpligtelser.
Og i de senere år har Højesteret blandt
andet måttet forholde sig til spørgsmål
om udvisning af EU-borgere for beskeden
kriminalitet.
10 ADVOKATEN 04/13
Langt de fleste sager bliver dog aldrig anket,
og dermed får Højesteret heller ikke sat faste
retningslinjer op for sager om kriminalitet
i den lave ende.
Udvisning gælder i hele Europa
I sager om udvisning er selve frihedsstraffen
oftest en biting i forhold til den ofte langt
mere indgribende udvisning – det gælder
ikke bare for den udviste, men også eventuelle pårørende.
En udvisning kan nemlig få ganske store
konsekvenser, der går langt ud over Danmarks grænser. En person, der får et indrejseforbud på seks år eller derover, indberettes
nemlig til Schengen-informationssystemet
som uønsket. Det betyder, at en person, der
er blevet udvist af Danmark, kan udelukkes
fra hele Schengenområdet fra seks år og op
til for bestandigt, hvis vedkommende ikke
oprindelig kommer fra et EU-land.
- For nylig blev en person for eksempel
dømt i Danmark for at have stjålet telefoner
fra sovende passagerer i et tog. Han fik 50
dages fængsel og indrejseforbud i seks år.
Han venter barn med en svensk pige. Men
i og med at udvisningen bliver indberettet
til Schengen-informationssystemet, kan de
svenske myndigheder også nægte ham indrejse i Sverige. Det er en meget vidtgående
konsekvens for en forholdsvis lav form for
kriminalitet, mener Gunnar Homann.
Det er hans fornemmelse, at der er
forsvarere i Danmark, der ikke er opmærksomme på disse mulige konsekvenser, fordi
udlændingeloven med tiden er blevet noget
af et kludetæppe, som det kan være svært
at finde rede i.
Opgøret med trappestigemodellen
Indtil 1998 var reglerne for udvisning mere
enkle og forudsigelige.
Her skelede man til den såkaldte trappestigemodel, når man på dansk jord tog
stilling til spørgsmålet om udvisning. Ifølge
modellen var længden af udlændingens ophold i Danmark og den konkrete straf afgørende for, om der kunne ske udvisning. Jo
længere en udlænding havde været i landet,
jo grovere kriminalitet skulle der med andre
ord til, før den pågældende kunne udvises.
Om der derefter skulle ske udvisning i den
konkrete sag, kom til at afhænge af en afvejning mellem den pågældendes tilknytning
til Danmark og måske manglende tilknytning til hjemlandet.
Reglerne afspejlede dermed en proportionalitetsafvejning mellem på den ene side
statens interesser for beskyttelse mod grove
forbrydelser og på den anden borgerens ret
Den internationale forpligtelse Udlændingelovens § 26, stk. 2 henviser til, at
Danmarks internationale forpligtelser kan forhindre udvisning af udlændinge. Disse
internationale forpligtelser er blandt andet Menneskerettighedskonventionen, hvor
især artikel 8 om retten til privat- og familieliv kommer på tale.
Vurderingen af om artikel 8 bliver overtrådt ved en udvisning afhænger af, om
udlændingen har etableret familie- eller privatliv i Danmark. Er dette tilfældet, skal
der ske en konkret vurdering af den pågældende udlændings situation.
Lige da de oprindelige
skærpede regler på
narkotikaområdet var trådt i
kraft, kom man til at udvise
folk, der var kommet hertil
som ganske små og havde
haft hele deres liv her.
Alligevel blev løsningen, at modellen fra
narkokriminalitet i 1998 blev bredt ud til
også at gælde for andre typer af kriminalitet.
Og siden da er adgangen til at udvise blevet
skærpet adskillige gange.
til at blive i det land, som han havde en
tilknytning til.
Siden 1998 er udlændingeloven ændret
op mod halvtreds gange – ofte som led i
politiske forhandlinger. Første væsentlige
skærpelse af udvisningsreglerne skete som
resultat af et fokus på især gambianske
narkohandlere i Istedgadekvarteret, som
ikke kunne udvises, fordi de havde stor tilknytning til landet.
Gunnar Homann sad på det tidspunkt
i det Udvisningsudvalg, som skulle se på
reglerne.
- Mens udvalget arbejdede, gennemførte
man en lovændring, hvor man indførte en
særlig vid udvisningsadgang for dem, der
bliver dømt skyldige i narkokriminalitet.
De kunne nu udvises, uanset hvor længe
de havde været her og uanset karakteren
af deres ophold, forklarer han.
Udvalg anbefalede trappestigen
Den skærpede kurs var et brud med trappestigemodellen.
Narkokriminelle kunne fremover risikere udvisning, uanset om de havde boet
i Danmark hele deres liv, var stærkt familiemæssigt tilknyttet landet og måske kun
havde fået en meget begrænset straf.
Udvisningsudvalget fik nu til opgave at
se på, om den nye model for narkokriminalitet kunne overføres til andre former for
kriminalitet.
- Vi pegede på, at man kunne overveje at
indføre det på manddrab, røveri, voldtægt
og andre meget grove forbrydelser. Men
udvalget endte enstemmigt med at anbefale, at man holdt fast i trappestigesystemet
med visse justeringer. Trappestigemodellen
sikrede i bund og grund, at vi ikke kom på
kollisionskurs med konventionerne, forklarer Gunnar Homann.
Udvisning uanset hvad
Betydningen af den gamle trappestigemodel forsvandt samtidig gradvis. Det endelige
dødsstød kom i 2011 med en ny regel, som
betød, at hvis der var tvivl om, hvorvidt en
udvisning var i strid med konventionerne,
så skulle tvivlen ikke komme udlændingen
til gode.
- Det vil sige, at der nu skulle ske udvisning, medmindre det med sikkerhed stred
mod vores internationale forpligtelser, siger
Gunnar Homann og lægger vægt på ordene
‘med sikkerhed’. For netop disse ord mødte
nemlig modstand i udlandet og blev derfor
fjernet fra loven igen allerede året efter.
Gunnar Homann mener, at skærpelsen af
udvisningsreglerne er problematiske.
- Den proportionalitetsafvejning, der
skal foretages efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, kommer vi ikke
udenom. Men i stedet for at sætte nogle
retningslinjer op i loven, har Folketinget
besluttet at overlade det til domstolene.
Det er procestungt, at vi på den måde skal
diskutere udvisning hver gang, mener han.
Gunnar Homann
Advokat med speciale i blandt
andet udlændingeret, som
han også har deltaget i flere
lovforberedende udvalg om. Han
er forfatter til juridiske bøger om
udlændingeret og medlem af
Advokatrådets Strafferetsudvalg.
ADVOKATEN 04/13 11

TE M A : u d vis n i n g
En hårfin afvejning
På den ene side… Og på den anden. En hårfin afvejning mellem hensynet til
den enkeltes livssituation på den ene side og de samfundsmæssige interesser
på den anden kan afgøre, om en person skal udvises af landet, nogle gange for
evigt. Hvilken vej vægtskålen tipper er ikke altid forudsigeligt.
Når en udlænding idømmes frihedsstraf, følger der altid automatisk en påstand
om udvisning med i kølvandet.
Det er kun muligt at undgå udvisningen,
hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, som omfatter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
Flygtningekonventionen, Torturkonventionen og EU-retten. De fleste sager afgøres
efter Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privat- og familielivet.
- Det betyder, at der altid skal ske en proportionalitetsafvejning af en række hensyn,
Hensynene i EMRK artikel 8
Vægten af de enkelte forhold varierer efter
den enkelte sags konkrete omstændigheder:
• den begåede kriminalitets art og
grovhed
• varigheden af den udvistes ophold i
bopælslandet
• tiden efter den begåede kriminalitet
og den pågældendes adfærd i denne
periode
• de berørte personers statsborgerskab
• den udvistes familiesituation
• om ægtefællen havde kendskab til
kriminaliteten
• om der er børn i ægteskabet og i så
fald deres alder
• de problemer en medfølgende
ægtefælle vil blive udsat for i den
udvistes oprindelsesland
• børnenes bedste interesser og
velbefindende
• sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med
modtagerlandet.
12 ADVOKATEN 04/13
der kan udledes af den praksis, som Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol
har udviklet med hensyn til artikel 8. Det
vil altid være en konkret vurdering af på
den ene side kriminalitetens art og grovhed, og på den anden side udlændingens
tilknytning til Danmark og det oprindelige
hjemland, forklarer Jens Bruhn-Petersen.
Danske domstole udviser i dag, som
man siger i strafferetskredse, til kanten af
konventionen. Det vil sige, at domstolene
hver gang skal vurdere, om en udvisning vil
være i strid med artikel 8. Er den ikke det,
skal der udvises.
En række domme fra Menneskerettighedsdomstolen opstiller vejledende
retningslinjer til de nationale domstole i
sager om udvisning. Afvejningen af disse
retningslinjer – proportionalitetsafvejningen – er konkret. Men der kan, ifølge Jens
Bruhn-Petersen, opstilles to hovedgrupper.
Den meget alvorlige kriminalitet
- Der er dem, der begår meget alvorlig
kriminalitet som drab eller grov narkokriminalitet, og som har bevaret en eller anden slags tilknytning til deres oprindelige
hjemland. Her vil udgangspunktet være
udvisning, forklarer han og henviser som
eksempel til sagen om to tyrkiske fætre, der
for nogle år siden dræbte en italiensk turist
i København.
- De blev begge udvist af landsret og Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen,
selvom de var født og opvokset i Danmark og
havde deres nærmeste familie her. Menneskerettighedsdomstolen vurderede, ligesom
de danske domstole, at de kunne udvises,
blandt andet fordi de kunne tale tyrkisk,
havde familie og en ejendom i Tyrkiet. I
øvrigt var de begge tidligere straffet.
En svær grænse
Den anden gruppe er personer, som begår
mindre alvorlig kriminalitet, men dog af
en vis grovhed, og som har en stærk tilknytning til Danmark. I sådanne tilfælde kan det
ifølge Jens Bruhn-Petersen være sværere at
forudse, om der vil ske udvisning.
En konkret sag illustrerer, hvor hårfin
grænsen kan være i sådanne sager.
I sagen fik tre personer henholdsvis fire
et halvt, tre et halvt og seks års fængsel
for narkokriminalitet. Men kun han, der
fik seks år, blev udvist. Han var gift med
en dansk statsborger og havde otte børn,
og dermed en meget stærk tilknytning til
Danmark. Men hans kriminalitet var vedvarende, organiseret og grov.
Samtidig havde han stadig tilknytning til
Libanon og var først kommet til Danmark
som voksen. De to andre var kommet hertil
som børn, havde ikke selv familie, men begrænset tilknytning til hjemlandet.
- Der er ikke stor forskel på en dom på
seks år og en på fire et halvt år. Alligevel var
det nok til, at kun han med de otte børn
og den stærkeste tilknytning til Danmark
blev udvist. Det viser, hvor svært det er at
foretage den her afvejning og vide, hvor
grænsen går, siger Jens Bruhn-Petersen.
Jens Bruhn-Petersen
Advokat hos ng6 advokater. Han
har speciale i straffe- og asylsager,
og er medlem af Advokatrådets
Strafferetsudvalg.

ADVOKATEN 04/13 13
TE M A : u d vis n i n g
Svært at spotte ofre
for menneskehandel
Ofre for menneskehandel kan få tiltalefrafald og undgå udvisning for mild kriminalitet, som de begår som led i deres ulykkelige situation. Men ofte fortæller de
ikke selv, at de er handlede, og myndighederne er heller ikke altid gode nok til at
få det frem i lyset.
En ung, afrikansk kvinde bliver taget i
lufthavnen, da hun forsøger at rejse ud af
Danmark på en anden persons pas. Hun bliver idømt ti dages fængsel for dokumentmisbrug og udvist af landet. I hjemlandet venter
den bagmand, som har tvunget hende til at
arbejde som prostitueret i Danmark.
Forsøget på at forlade Danmark var
samtidig kvindens forsøg på at slippe ud af
bagmandens faste greb.
Desværre fortalte hun ikke de danske
myndigheder eller sin advokat, at hun var
offer for menneskehandel. Havde hun gjort
det, var hun formentlig sluppet for både
fængselsstraf og udvisning. Menneskehandel udløser nemlig tiltalefrafald, når der ikke er tale om grove former for kriminalitet.
- Vi er nok endnu ikke gode nok til at
spotte problemstillingen. Ofte siger ofrene
FAKTA om ofre for menneskehandel
ikke selv noget om det af skræk og rædsel
for, hvad der kan ske dem, forklarer strafferetsadvokat Sysette Vinding Kruse.
Siden 2002 har regeringen udarbejdet
handlingsplaner til bekæmpelse af menneskehandel. Den nyeste plan fra maj 2012
indeholder blandt andet en række konkrete
tiltag, der skal tydeliggøre, hvem der har
ansvaret for at opdage, at en person er offer
for menneskehandel, og hvordan det skal
kommunikeres videre ud i systemet. Noget
der ifølge Sysette Vinding Kruse tidligere var
stor usikkerhed omkring.
- Alle aktører – lige fra politi til advokater
og domstole – skal nu bringe spørgsmålet
op, hver gang man har en person, der kan
være handlet, forklarer Sysette Vinding
Kruse og understreger, at det også gælder
andre former for menneskehandel end
prostitution, for eksempel arbejde under
slavelignende forhold – noget der kan være
endnu sværere at opdage.
Siden 2007, hvor Center mod Menneskehandel blev oprettet, er 250 personer
officielt vurderet som ofre for menneskehandel. Dette skyldes sandsynligvis et
større fokus på problematikken, et styrket
samarbejde mellem aktører på feltet og
udvikling af indsatsen generelt. Tallene
er formentlig kun toppen af isbjerget og
viser alene, hvor mange af ofrene for
menneskehandel, det lykkes myndighederne at identificere. Det vurderes, at det
reelle antal er noget større.
Kilde: Center mod Menneskehandel
Plads til forbedring
De nye retningslinjer betyder, at flere ofre
for menneskehandel bliver identificeret i
dag end tidligere. Alligevel mener Sysette
Vinding Kruse, at der stadig er knaster i
systemet.
- Jeg synes, der fortsat er plads til forbedring i samarbejdet, siger hun og fortæller
om en sag, hun for nylig var involveret i,
hvor det i sidste øjeblik viste sig, at en udvist
kvinde var handlet.
- Det kom frem samme dag, som ankefri-
14 ADVOKATEN 04/13
sten udløb, hvor hun var i grundlovsforhør.
Det var hendes held, at hun ikke allerede
var sendt af sted, forklarer Sysette Vinding
Kruse.
Det var NGO-organisationen Hope Now,
der havde spottet, at kvinden kunne være
handlet. Sysette Vinding Kruse ankede
straks dommen, og Center mod Menneskehandel under Socialministeriet accepterede,
at kvinden var handlet.
Men det kom dog ikke til at betyde, at
Statsadvokaten påstod strafbortfald.
- Der skete ingenting. Udlændingestyrelsen ville stadig ikke have med sagen at
gøre, og Statsadvokaten kørte derfor ankesagen videre med påstand om stadfæstelse
af dommen om udvisning, mens kvinden
sad varetægtsfængslet, forklarer Sysette
Vinding Kruse.
Efter lang tids banken på døren, indvilligede Udlændingestyrelsen i, at det kunne
formodes, at kvinden var handlet. Men det
har endnu ikke fået Statsadvokaten til at
påstå strafbortfald i landsretten og dermed
bortfald af udvisning.
- Det står ellers i retningslinjerne fra
Rigsadvokaten, at hvis det kan lægges til
grund, at en person er handlet, skal Statsadvokaten påstå strafbortfald. Det burde
være nok, at et officielt center som Center
for Menneskehandel udtaler sig. Men Statsadvokaten mener åbenbart, at landsretten
skal prøve sagens realitet. Det synes jeg er
spild af ressourcer, understreger Sysette
Vinding Kruse.

Sysette Vinding Kruse
Advokat hos Homann Advokater
og med speciale i strafferetssager.
Hun er medlem af Advokatrådet
og formand for Advokatrådets
Strafferetsudvalg.
ADVOKATEN 04/13 15
16 ADVOKATEN 04/13
TE M A : u d vis n i n g
Danske udvisningsdomme kan
få uventede konsekvenser
Når en udvist kriminel dukker op i et andet land, kan der sagtens vente ubehagelige
overraskelser. Vi ved for lidt om konsekvenserne for de udviste, mener strafferetsadvokat Hanne Rahbæk, der også peger på, at mange udvisningssager ikke bliver anket.
Hvad venter der egentlig i den anden
ende, når en udlænding fra for eksempel
Gambia bliver udvist fra Danmark til det
europæiske land, hvor han har opholdstilladelse? Kan han så få lov at blive der, eller
risikerer han, at myndighederne sender
ham videre til oprindelseslandet?
Noget tyder på, at de europæiske lande
ikke ved nok om, hvilke konsekvenser udvisningen i sidste ende får for den udviste.
- Vi må erkende, at vi ikke ved nok om
samspillet mellem en udvisningsdom i Danmark og muligheden for fortsat ophold i
andre europæiske lande.
Sådan lyder det fra strafferetsadvokat
Hanne Rahbæk. For nylig kom det ifølge
hende frem i en konkret sag, at en dansk
udvisning af en gambiansk mand havde
givet den udviste problemer med at få forlænget sin opholdstilladelse i Holland. Det
kan i værste fald betyde, at han heller ikke
kan få lov at blive her på trods af fast bopæl,
familie og opholdstilladelse i landet.
Om problemet også kan forekomme i andre lande, er, ifølge Hanne Rahbæk, uvist.
Ingen har overblikket over, hvilke konsekvenser danske udvisninger kan få i andre
europæiske lande.
- Noget tyder på, at man i andre lande
ikke altid går ind og laver en egentlig proportionalitetsafvejning af, om personen nu
også bør udvises derfra. Man afviser forlængelse af opholdstilladelsen på baggrund af
Hanne Rahbæk
Advokat og partner i Nyborg &
Rørdam med speciale i strafferetssager. Hun har tidligere været ansat i
Justitsministeriet. Hun er medlem af
Advokatrådets Strafferetsudvalg.
den danske udvisning. Og det er et retssikkerhedsproblem, som fortjener nærmere
belysning, mener Hanne Rahbæk.
Ifølge hende er det dog ikke de danske
domstole, der skal begynde at handle anderledes. Det er derimod et samlet europæisk
problem.
- Jeg mener, at det må være de myndigheder, der tager imod en udvist, som skal inddrage de hensyn, der følger af de europæiske
landes konventionsforpligtelser. Problemet
er under alle omstændigheder udtryk for, at
hensynene ikke kommer godt nok i spil ud
fra et samlet europæisk synspunkt.
Sager bliver ikke prøvet
Hanne Rahbæk peger også på et andet retssikkerhedsproblem ved udvisning.
Mange udvisninger sker i dag som følge
af kriminalitet, hvor strafniveauet ligger fra
ti til 60 dages fængsel. Meget ofte er sådanne
straffe allerede afsonet, når dommen falder.
- Den altovervejende hovedregel er, at
der også bliver varetægtsfængslet i de her
mindre sager. Og det gør, at mange afstår
fra at anke og bare rejser ud. Anken betyder
nemlig, at der fortsat bliver varetægtsfængslet, forklarer Hanne Rahbæk.
Hun mener, at kriminelle burde løslades
for de kortvarige fængslinger indtil dom i
en ankesag.
- Jeg kan godt sidde med en fornemmelse af, at der ofte ikke sker anke af de
mildere domme, fordi det har for store omkostninger. Det betyder, at mange af de her
udvisningsspørgsmål ikke bliver påkendt i
landsretten og slet ikke i Højesteret. Det er
et retssikkerhedsmæssigt problem, forklarer
Hanne Rahbæk.
At gennemføre en ankesag, når udlæn-
dingen har forladt landet, er ifølge hende
ofte heller ikke muligt.
- Hvis man kun taler rumænsk, kan det
være svært at have den nødvendige kommunikation med sin advokat. Mange har
heller ikke samme adgang til teknologi, som
vi har og kan ikke modtage mails. Samtidig
skal udlændingen til at søge om visum, for
overhovedet at få lov at komme ind i landet igen. Det er et praktisk problem som
den enkelte udvisning betaler prisen for,
understreger hun.
Udlændinge udvist ved dom
Udvisning af udlændinge som følge af
dom er mere end tredoblet fra 1991 til
2008. Det viser de tal, som Udlændingestyrelsen har offentliggjort.
Der findes ikke tal for perioden 1995 til
1999 og det samme gælder efter andet
kvartal 2009.
1991:
214
1992:
322
1993:
332
1994:
359
1995:
281
1999:
459
2000:
556
2001:
523
2002:
487
2003:
571
2004:
493
2005:
631
2006:
738
2007:
736
2008:
747
ADVOKATEN 04/13 17
KDON
LIK
D
I AFLO
G TR
M ØÅ DE
Fo t o: M o rte n Ho ltum
Advokatsamfundets
opgaver på dagsordenen
Økonomi, Advokatnævnet og det kollegiale arbejde. Det var tre af de emner, der
var på dagsordenen, da Advokatsamfundet midt i april havde inviteret en bred
vifte af aktører inden for advokatbranchen til dialogmøde.
Hvordan skal opgaverne fordeles mellem Advokatsamfundet og Danske Advokater?
Sådan lød hovedoverskriften, da Advokatsamfundet 18. april havde budt blandt
andre Danske Advokater, Danske Virksomhedsadvokater, Københavns Advokater og
FAAF op til drøftelse af strukturen i standen.
- For at have en holdning til, hvad der
er den rigtige struktur, er det min overbevisning, at vi først må give et indblik i,
hvilke opgaver som vi i dag løser her i Advokatsamfundet, indledte Søren Jenstrup,
formand for Advokatsamfundet, der bød
de fremmødte velkomne.
Herefter fortalte advokat Anders Lavesen,
om sit frivillige arbejde for Advokatnævnet
igennem de sidste fire år.
- Produktiviteten er steget. Ikke alene
i Sekretariatet - men der er nu flere advokater fra kredsene og flere dommere til
at hjælpe. I dag er der 466 sager til hvert
nævnsmedlem. Det er en stor arbejdsbyrde,
for vi arbejder jo alle frivilligt og ulønnet.
Alligevel tror jeg at de fleste finder arbejdet
spændende, og derfor gerne gør det, fortalte
Anders Lavesen.
Generalsekretær Torben Jensen gennem-
18 ADVOKATEN 04/13
gik arbejdsopgaverne i Advokatsamfundet,
herunder hvad der falder ind under den
lovhjemlede opgave ‘at virke til gavn for
retssamfundet’.
- En af de virkelig tunge opgaver er det
udkørende tilsyn. I 2012 førte vi tilsyn hos
230 advokater, og det betyder, at vi alle hverdage har medarbejdere ude i landet. Hertil
kommer kollegiale samtaler i samarbejde
med kredsene, daglig telefonisk rådgivning
blandt andet i forbindelse med hvidvask,
kommunikation til medlemmerne samt
administration af et utal af fonde. Når
det gælder opgaven ‘at virke til gavn for
retssamfundet’, er det primært forankret
i rådets tre udvalg – strafferetsudvalget,
skatteretsudvalget og procesretsudvalget.
Konkrete eksempler på opgaver er den nye
guide til advokatens arbejde i retten og den
nye hjemmeside for Advokatvagterne, som
er finansieret af Dreyers Fond.
Pernille Backhausen, formand for Advokatrådets Procesretsudvalg, fortalte, at hun
har haft sin gang i Kronprinsessegade 28
gennem 16 år.
- Jeg oplevede opdelingen af Advokatsamfundet og Danske Advokater som lidt af en
hård fødsel, og det er altid fint at evaluere
efter en tid, om tingene kører på den rigtige
måde. Jeg oplever at vores måde at gribe
tingene an på for fire år siden var meget
anderledes end i dag. Udvalgene var store,
og det samme var middagene. I dag er der
mere fokus på opgaven, og alle parter støtter
hinanden. Det gælder for eksempel samarbejdet med domstolene, hvor vi har fået
opbygget et utrolig godt samarbejde.
- To udvalg har fyldt en del, og jeg sidder sammen med Danske Advokater i Justitsministeriets udvalg om bedre og mere
effektiv sagsbehandling af civile sager ved
domstolene. Jeg oplever, at sparringen mellem os er vigtig – men er det unødvendigt
dobbeltarbejde? Mit svar er nej, for det er et
vigtigt område for vores virke, der er til drøftelse i et forum, hvor alt går hurtigt, men
hvor beslutningen om eksempelvis noget så
grundlæggende som to instans princippet i
det danske retssamfund er til vurdering. Vi
har nu to stemmer i udvalget, og for mig er
det en stor fordel. Det giver os både mere
taletid og samlet set stor vægt.
Læs interview med højesteretsdommer
Jon Stockholm om status i Advokatnævnet,
side 26.
Invester globalt
Sammensæt din portefølje med SKAGEN Fondene
Aktier
Obligationer
Ejendomme
NYHED
Nu kan du investere
i ejendomsselskaber
med aktiefonden
SKAGEN m2.
Gør det nemt for dig selv – vælg globale fonde
Det er sund fornuft at investere med et globalt perspektiv. Derfor tilbyder vi dig
kun investeringer i globale fonde inden for aktier, obligationer og ejendomme.
Vi har hele verden som udgangspunkt og fokus på langsigtede investeringer.
Derved får du de bedste betingelser for at opnå størst muligt risikojusteret
afkast. Vi giver dig transparente investeringer, overblik og muligheden for
nemt at sammensætte en komplet og global investeringsportefølje.
Besøg www.skagenfondene.dk/nemt
Scan QR-koden med din smartphone
Ring på 7010 4001
Kunsten at anvende sund fornuft
ADVOKATEN 04/13 19
1439 SKAGEN m2 Komplet portefølje 215x280 mm Advokaten.indd 1
05/02/13 11.59
RE G N S K A B
Medlemmerne skal vide,
hvad pengene går til
Tilbageholdenhed med udgifter, fondsfinansiering af projekter og værdien af det
ulønnede, kollegiale arbejde. Det er tre af fokusområderne i Advokatsamfundets
regnskab og beretning, som næstformand Jørgen Holst præsenterede på dialogmødet
i april. Det skal være helt tydeligt, hvordan de årlige bidrag anvendes, mener han.
T ekst : H a n n e H auers l ev
Advokatsamfundets regnskab for
perioden 2011 og 2012 er præget af tilbageholdenhed med udgifter. Sådan vil det også
være fremadrettet.
Det fastslår Advokatrådets næstformand,
Jørgen Holst, der som ansvarsområde blandt
andet har Advokatsamfundets regnskab,
som gennemgik økonomien på dialogmødet i april og desuden fremlægger det på
advokatmødet 7. juni.
- Det udmønter sig eksempelvis i, at langt
de fleste projekter, som Advokatrådet gennemfører inden for ‘virke til gavn-området’
er finansieret af Dreyers Fond, som i perioden 2011 til 2012 samlet set har bidraget
til konkrete opgaver med 1.041.000 kroner,
forklarer Jørgen Holst, der også hæfter sig
ved, at blandt andet medlemsbladet Advokaten stort set hviler i sig selv på grund af
betydelige annonceindtægter.
Fondsfinansieringen har blandt andet
gjort det muligt at gennemføre projekter
såsom uddeling af Journalistprisen, etablering af Advokaternes Vidensdatabase
med praksis fra Advokatnævnet og Responsumudvalget, etablering af hjemmesiden
www.advokatvagterne.dk og uddeling af
mini-PC´ere til de advokater, der rådgiver i
advokatvagterne, samt udvikling af undervisningstilbuddet om retssystemet til ungdomsuddannelserne. Også Advokatrådets
deltagelse i Folkemødet på Bornholm og
20 ADVOKATEN 04/13
F o t o : M o rte n H o l tum
gennemførelsen af et større værdiprojekt
for medarbejderne i Sekretariatet har nydt
godt af bevillinger fra Dreyers Fond.
Med ønsket om at undgå mytedannelse
For at det skal være tydeligt, hvordan pengene bliver brugt, vil der fremover blive lagt
afgørende vægt på at sikre transparens om
Advokatsamfundets økonomiske forhold,
hvilket bl.a. betyder, at årsregnskabet offentliggøres med en række uddybende
specifikationer.
- Vi offentliggør både regnskab og notedel
på hjemmesiden, ligesom der i beretningen
vil være synlighed omkring medlemmernes
årlige betaling. Medlemmerne skal ganske
enkelt vide, hvad deres bidrag går til, siger
næstformanden. Han begrunder det dels
med Advokatsamfundets særlige status, dels
med ønsket om at undgå mytedannelser.
Netop det årlige bidrag har igennem
årene været justeret, da Advokatsamfundet
igennem en årrække havde opbygget en likvid formue i obligationer, hvilket i 2007 var
baggrunden for en beslutning om med virkning fra 2008 at nedsætte medlemmernes
årlige bidrag fra 7.000 til 5.500 kroner for
at tære på de opsparede midler og tilpasse
bidragsbetalingen til det ændrede aktivitetsniveau i Advokatsamfundet.
I 2009 skete der – også som konsekvens
af den ændrede struktur – yderligere en
nedsættelse af det årlige bidrag til 4.500
kroner. Dette skete med bevidstheden om,
at der ville opstå driftsunderskud, hvorved
de likvide reserver, der var opstået blandt andet fra salget af serviceselskabet til Danske
Advokater, ville blive markant reduceret. I
2011 blev det årlige beløb for de følgende to
år fastsat til 5.250 kroner stigende til 5.500
kroner med den begrundelse, at formuen
nu var på et niveau, som krævede denne
stigning.
- Nu er den likvide formue brugt, og vores
budgetlægning for 2014 og 2015 viser, at det
er nødvendigt med et årligt bidrag svarende
til det samlede bidrag for 2013, nemlig 6.000
kroner. Af tilbageværende aktiver er alene
huset her i Kronprinsessegade, som efter
Advokatrådets opfattelse ikke bør sælges
– blandt andet fordi ejendommen er erhvervet for indsamlede midler fra advokaterne
i begyndelsen af 1970’erne. Huset er i dag
gældfrit, og giver os mulighed for at drive
Advokaternes Hus til en meget lav husleje i
en ejendom, som givet vil stige i værdi over
de kommende år, siger Jørgen Holst og tilføjer, at den omstændighed, at bygningen
er fredet, netop har resulteret i et tilskud
fra Kulturarvsstyrelsen på næsten en kvart
mio. kroner til renovering.
Frivillige kræfter til lovbundne opgaver
En betydelig ressource, som ikke fremgår
af regnskabet, er det frivillige, kollegiale
arbejde, der fortrinsvis bidrager til varetagelsen af Advokatsamfundets lovbundne
opgaver – disciplinær- og tilsynsopgaven,
vejledning af borgere og medlemmer samt
at virke til gavn for det danske retssamfund.
- Det betyder, at varetagelsen af en del
af de lovbundne opgaver reelt ikke koster
medlemmerne nogen penge. Eksempelvis
får rådsmedlemmer, nævnsmedlemmer
eller medlemmerne af udvalg intet honorar for deres arbejde – kun godtgørelse for
transport mv. For et advokatmedlem i Advokatnævnet eksempelvis er det rigtig mange
timer, der lægges på årsbasis. Selvom der
som led i udarbejdelsen af årsregnskabet
ikke er sat kroner og øre på pro bono arbejdet, er der en klar bevidsthed i Advokatrådet
om, at det er et helt essentielt bidrag – ikke
alene til Advokatsamfundet og dermed advokatstanden, men også til samfundet i sin
helhed. Værdien af det frivillige, kollegiale
arbejde er tidligere anslået til at udgøre
mere end 20 millioner kroner på årsbasis,
forklarer Jørgen Holst, der også fremadrettet
har en målsætning om at holde omkostningerne nede.
Naturlig påholdenhed
- Alle udgifter vil fortsat blive holdt på et
minimum. Den økonomiske omtanke som
hele samfundet har lige nu, gælder også
for os. Som et lille eksempel analyserede vi
posten for kantinen. Med de ansattes bidrag,
indtægter fra ekstern og intern mødebetjening samt levering til Voldgiftsinstituttet
viste det sig at være den økonomisk rigtige
løsning. Men vi har nogle basale udgifter
til især gager, it, drift af Advokatnævnet og
det udgående tilsyn, som beslaglægger klart
den største del af indtægterne, og som vanskeligt kan reduceres, uden at vi må gå på
kompromis med kvaliteten i vores arbejde
– og det hverken kan eller vil vi, siger næstformanden, der afsluttende bemærker, at
det budgetterede udgiftsniveau – og dermed
det forventede medlemsbidrag – næppe kan
beskæres yderligere. Mere end 90 procent
af Advokatsamfundets udgifter vedrører således de fuldt lovbundne aktiviteter – det
vil sige især uddannelse, tilsyn og drift af
Advokatnævnet.
- Fremadrettet må der derfor også forventes en løbende regulering af bidragssatserne, og den fastlagte restriktive kurs
indebærer, at uventede udgifter tilsvarende
kan påvirke bidraget. Et eksempel på dette
har været den nødvendige opmanding i Advokatnævnet. Her er udviklingen heldigvis
vendt, men der vil utvivlsomt være behov for
løbende at sikre, at den positive udvikling
fastholdes, hvorfor man ikke må gå på akkord med hensyn til at sikre, at de fornødne
ressourcer er til stede.
Læs regnskabet med noter på www.advokatsamfundet.dk. Her findes også beretning
for 2011 og 2012, der offentliggøres i forbindelse med Advokatmødet 7. juni.
ADVOKATEN 04/13 21
A D V O K A TR Å DET
Farvel til rødderne
Fire af Advokatrådets medlemmer takker farvel efter seks års frivilligt arbejde med
retssikkerhed som hovedoverskrift. De har lagt rigtig mange ulønnede timer i arbejdet og ser tilbage på, hvad de har fået ud af den kollegiale indsats, inden de giver
stafetten videre til de fire nye medlemmer, der bliver valgt ved Advokatmødet 7. juni.
T ekst : H a n n e H auers l ev
F o t o : M o rte n H o l tum
Jens Rostock-Jensen, medlem af
Advokatrådet i seks år. Næstformand for
Advokatrådets Procesretsudvalg. Medlem
af Responsumudvalget.
22 ADVOKATEN 04/13
Civilprocessen er helt central
for retssikkerheden
Da jeg startede i Advokatrådet for seks år siden havde jeg et ønske om, at min indsats
skulle tage sit udgangspunkt i vedtægten, der består af fire elementer. Først og fremmet skal
Advokatrådet værne om advokaters uafhængighed og integritet, håndhæve advokaternes
pligter, sikre den faglige kompetence hos medlemmerne samt virke til gavn for det danske
retssamfund. Det har helt klart været ledetråde for alt, hvad jeg har beskæftiget mig med.
At virke til gavn for det danske samfund har været et hjertebarn for mig. Jeg tror, at
de fleste advokater er idealister og besjælet af et ønske om ikke alene at behandle sager,
men også kæmpe for ret og retfærdighed. Det lyder måske så flot, men det har rent faktisk
været bærende for mit arbejde, for eksempel indsatsen for at styrke civilprocessen, som
jeg har haft en særlig interesse i. Det er også grunden til, at jeg i to år har været formand
for Advokatrådets Procesretsudvalg og næstformand i fire år. Det interessante er, at vi kan
have nok så mange velgennemtænkte materielle regler, men vi er lige vidt, hvis borgeren
ikke kan prøve sin sag på en betryggende måde. Derfor er civilprocessen helt central for
vores retssikkerhed.
Advokatrådet havde i efteråret 2010 et klart ønske til det nyvalgte Folketing om at evaluere
domstolsreformen. Det er vi kommet i mål med. Vi skal ikke tage æren for det alene, for vi
har haft et utrolig godt samarbejde med Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen og Danske
Advokater. Vi har skabt et stærkt samarbejde undervejs i processen, som jeg betragter som
både vellykket og godt. Der er skabt så stor tillid, at vi fremover nemmere kan løse både
de små og store problemer, der måtte komme. Det grundlag for samarbejde ser jeg som
mindst lige så værdifuldt som selve evalueringen af domstolsreformen. Heldigvis har jeg
mulighed for at fortsætte arbejdet med at styrke civilprocessen.
Den periode, hvor jeg har siddet i Advokatrådet har været præget af voldsomme strukturændringer, men min oplevelse er, at opsplitningen især i starten gav anledning til drøftelser
parterne imellem. Nu står vi foran en evaluering, og jeg synes, at det er rigtigt at se på,
hvordan fordelingen er nu, og hvordan den fungerer. Når jeg nu giver stafetten videre, er
det med ønsket om inden for overskuelig fremtid at få fundet ud af, hvordan de to organisationer med hinanden i hånden kan yde det bedste bidrag til den samlede advokatstand.
Endelig har jeg et ønske om, at andre viderefører arbejdet i forhold til den civile retspleje. For Advokatrådet havde også andre ønsker til Folketinget og regeringen, som endnu
ikke er opfyldt – nemlig ønsket om retshjælp og fri proces samt ligestillingen af parterne
i straffesager. Jeg er sikker på, at der er lagt solide grundsten også til det arbejde, som nok
skal komme i gang, når tiden både politisk og økonomisk er moden til det. Imens er det
vigtigt at holde debatten i gang.
De fleste advokater har en
idealistisk tilgang til retfærdighed
Pernille Backhausen, advokat og
partner hos SIRIUS Advokater, medlem
af Advokatrådet i seks år. Formand for
Procesretsudvalget. Medlem af Justitsministeriets Kursusudvalg.
Da jeg blev medlem af rådet for seks år siden, var der meget fokus på opsplitningen
mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet. På det tidspunkt sad jeg også i repræsentantskabet for Danske Advokater og lagde stor energi i at få samarbejdet til at fungere, for
samarbejdet ser jeg som helt afgørende – ikke blot for os advokater, men også for borgere og
myndigheder. Efter min opfattelse har vi haft et rigtig fint samarbejde, men da det stadig er
i den fase, hvor opsplitningen er forholdsvis ny, synes jeg, at det er en god idé at evaluere,
om fordelingen er den rigtige. Det er vigtigt engang imellem at stoppe op og se sig tilbage
for at udvikle sig i den rigtige retning. Samtidig håber jeg ikke, at dette arbejde vil dræne
kræfter, energi eller fremdrift på de fælles opgaver. Der er lige nu så mange store opgaver
i spil, at vi har brug for, at alle giver en hånd med til at løfte opgaverne.
Jeg tror, de fleste advokater har en idealistisk tilgang til ret og retfærdighed. Arbejdet i
Rådet har givet mig mulighed for at arbejde med retssikkerhed i den rene form og med lovbundet mandat. Det
har været fantastisk at få mulighed for at kunne påvirke
lovgiverne med det fokus. I sidste ende bliver man retssikkerhedens røst i forhold til borgerne – også selvom de
måske ikke oplever det i dagligdagen.
En af mine vigtigste mærkesager har været at udvikle
den civile retspleje – det seneste halvandet år som formand
for Advokatrådets Procesretsudvalg. Vi har arbejdet for en
evaluering af domstolsreformen, og havde det på Advokat­
rådets ønskeseddel til den ny regering for to år siden. Det
er lykkedes at få den evaluering gennemført samtidig med,
at vi har fået et solidt samarbejde med Dommerforeningen
og Domstolsstyrelsen, som vil række langt ud i fremtiden.
I fællesskab har vi på kort tid fået øget fleksibiliteten i behandlingen af de civile sager, ligesom der fra begge sider er
udarbejdet vejledninger til arbejdet ved de civile domstole.
Advokatsamfundet har udgivet en samling af gode råd
og vink – på dommersiden er der udgivet en vejledning.
Hvis vi skal vende blikket fremad, tror jeg på, at branchen udvikler sig, så vi får brug for et velfungerende tilsyn. Jeg ser det som helt centralt, at standen selv forvalter
tilsynet – blandt andet fordi det gør det muligt at fungere
som rådgiver over for de advokater, der udfordrer de advokatetiske regler.
Jeg ser også gerne, at Advokatsamfundet fastholder at
være landets klare retssikkerhedsstemme. Historisk set er
der så stærke bånd til domstolene og Justitsministeriet,
at det giver mulighed for at påvirke tingene i den rigtige
retning.
Når jeg giver stafetten videre til et nyt medlem af Rådet,
er det med et ønske om at have fokus på at få de unge
advokater engagerede i både branchepolitik og frivilligt
arbejde. Det gælder både kvinder og mænd, for det er muligt for alle. For mig har perioden været enormt givende
rent fagligt, og arbejdet har været fint foreneligt med at
have tre små børn og en karriere.
ADVOKATEN 04/13 23

Det vigtigste er at være
retssikkerhedens vogter
Helt overordnet synes jeg, at min tid i Advokatrådet har været præget af strukturændringerne. Oprindelig var jeg en del af udvalget, der skulle komme med oplæg til den
fremtidige struktur. Senere skulle der tages stilling til snitfladen mellem Danske Advokater
og Advokatsamfundet. Når jeg nu giver stafetten videre, håber jeg, at også de nye medlemmer
af Advokatrådet vil være gode til at se på de områder, hvor der er enighed om fordelingen
af opgaver, for det er i praksis noget, der fylder mere end uenigheden. Vi er ikke to konkurrerende klubber som FCK og Brøndby. Vi spiller på samme hold, på samme banehalvdel og
der er masser af bolde til alle. Det vil være godt, hvis alle anerkender dette. Vi har trods alt
et mere fælles værdigrundlag, end vi har med nogen anden faggruppe.
En af de bolde, som jeg selv er gået efter, er Retssikkerhedsprogrammet. Arbejdet med
at udvikle det har givet nogle berigende og gode drøftelser, og har været med til at sætte
Advokatrådet på landkortet. Det er for eksempel en glæde at se Advokatvagterne revitaliseret
og dermed at have skabt mulighed for, at alle borgere i landet kan få et råd fra en advokat.
En anden arbejdsopgave, der har fyldt meget, er udviklingen af tilsynet. Vi har fået redskaber, der mere end tidligere kan være med til at sikre,
at problemerne i dag kan blive løst, inden de vokser sig
for store for den advokat, der bliver ramt af sygdom,
krise eller sociale problemer. Hvor man før først kunne
reagere, når det var gået helt galt, har vi nu mulighed
for at iværksætte en kollegial samtale ved hjælp fra
Sekretariatet og medlemmer af nabokredsbestyrelsen.
Noget af det, der virkelig har været givende for mig
personligt, har været arbejdet i Responsumudvalget,
hvor vi behandler sager om god advokatskik og salærer.
Dialogen er spændende og lærerig, og jeg føler mig
beriget rent fagligt, når jeg går hjem
En desværre ofte overset gruppe er vores fremragende Sekretariat. Når man færdes i huset i Kronprinsessegade, mødes man med smil, venlighed og en topprofessionel betjening. Uden de dygtige og engagerede
medarbejdere ville Advokatrådet og de mange udvalg
ikke kunne fungere så godt, som de gør.
Når jeg ser tilbage på de seks år og den tid, jeg har
investeret i rådsarbejdet, synes jeg, at det har været det
hele værd. Jeg synes, at vi sammen har rykket på masser
af vigtige områder, men ser da også stadig opgaver til
vores efterfølgere. Fri proces og retshjælp er eksempler
på noget, som skal forbedres for at styrke retssikkerheden for borgeren, der ikke har mulighed for at købe
sig advokatbistand til sin sag i et ‘forbrugerklagenævn’
– selvom den professionelle modpart måske har sin
egen juridiske afdeling til rådighed.
I det hele taget er den vigtigste opgave både nu og
fremadrettet at være retssikkerhedens vogter og hele
standens talerør på det felt. Kun på den måde kan vi
sikre retssikkerheden for borgeren – også selvom det
måtte være den værste drabsmand. Vi repræsenterer
også alle advokater i landet og skal stå bag hver enkelt. Vores uafhængighed er knæsat i retsplejeloven,
24 ADVOKATEN 04/13
Henrik Høpner, advokat og partner hos
Lund Elmer Sandager, medlem af Advokat­
rådet i seks år. Formand for Uddannelsesudvalget. Medlem af Responsumudvalget.
Lars Lindhard, advokat og partner hos
Advodan i Esbjerg. Medlem af Advokatrådet i syv et halvt år, startede som suppleant i 2006. Formand for Advokatrådets
Regel- og Tilsynsudvalg.
Medlem ved et tilfælde
Når man kommer fra Vestjylland, tager selv et lille møde i København hele dagen.
Jeg har lagt rigtig mange timer i det kollegiale arbejde. Og jeg kan kun sige, at det har
været alle timerne værd.
Jeg kom med i Advokatrådet ved et tilfælde. Vort lokale rådsmedlem blev syg, og måtte
fratræde, og jeg var suppleant. Det havde jeg aldrig troet var en reel mulighed, men jeg
ville gerne se, hvad der skete derovre på de bløde tæpper, og valgte senere selv at stille op,
fordi jeg indså, at rådsarbejdet var en vigtig opgave.
Hvor jeg før måske havde den holdning, at vi i det praktiske liv nok må slække lidt på
kravene nu og da, fik jeg hurtigt forståelsen for, at advokaterne må have skarpt fokus på at
overholde reglerne, så der aldrig kan sås tvivl om, hvordan vi skal begå os.
Advokaterne er uafhængige af statsmagten. Det skal vi værne om. Kan vi ikke selv holde
en god standard, tager andre over, og hvis staten tager kontrollen, går det ud over borgerens retssikkerhed. Det er afgørende for samfundet, at enhver kan repræsenteres af en
uafhængig advokat.
Advokatsamfundet skal også være en helt uafhængig institution, der kan tage del i
samfundsdebatten og virke til gavn for retssamfundet. Det betyder, at vi kan udtale os i
høringssvar og stramme op, når politikernes tøjler bliver for løse uden at kunne beskyldes
for, at vi bare har en bestemt holdning, fordi vi vil tjene flere penge. Derfor var det rigtigt,
at vi fik udskilt branchedelen, men jeg mener, at advokaterne bør være med begge steder.
Ikke for at lave dobbeltarbejde ved høringssvar og i udvalgsarbejde, men fordi vi har hver
sin tilgang. Når Advokatsamfundet aldrig kommenterer på det branchemæssige, er det
vigtigt, at Danske Advokater arbejder for at sikre, at der erhvervsmæssigt er plads til standen
i samfundet. Det er også en forretning.
I min tid i Advokatrådet har jeg siddet i flere
udvalg, i Strafferetsudvalget, der spiller en
stor rolle i samfundet, fordi vi ofte er de
eneste, der prøver at sikre borgernes retssikkerhed – politikerne gør det i alt fald ikke
og i Regel- og Tilsynsudvalget, der holder
justits med, at alle advokater følger de advokatetiske regler. Her har jeg arbejdet for
at stramme reglerne for genudlevering af
beskikkelser, så det ikke er muligt at få sin
beskikkelse genudleveret efter måske mange
års deponering uden at vise, at man stadig
kender reglerne for, hvordan advokater skal
opføre sig. Projektet er stadig undervejs, og
jeg håber, at det nye råd får reglerne gennemført.
Det har været en spændende tid i Advo­
kat­rådet. Der er udvekslet mange synspunkter og drøftet meget i tidens løb, og det
har været sjovt og inspirerende at arbejde
sammen med de andre rådsmedlemmer
og de mange advokater, som tager del i det
kollegiale arbejde samt ikke mindst medarbejderne i Sekretariatet, som ofte har ligget
vandret for at få noget brugbart ud af de
mange tanker og planer, Advokatrådet har
lagt.
Der har været et utal af møder, telefonkonferencer, mails og papirer i bunkevis,
som skulle gennemgås – som regel, når det
daglige arbejde var overstået, men det hører
med til det kollegiale arbejde. Rejsetiden
fylder en del, men det er vigtigt, at alle egne
af landet er repræsentereret, da der kan
være stor forskel på, hvordan advokaterne
ser på verden.
Min valgperiode er nu udløbet. Heldigvis
sikrer reglerne, at der sker en fornyelse, så
Advokatrådet altid virker i overensstemmelse med det omgivende samfund, som det
nu forandrer sig, og ikke bare er en samling
gamle cigarrygende mænd, der synes at alt
var bedre i 1933. Ellers så stillede jeg gerne
op igen.
ADVOKATEN 04/13 25
A D V O K A TN Æ V NET
Advokatnævnet har
næsten tredoblet antallet af afsluttede sager
i 2012, og formanden
forventer, at produktiviteten stiger yderligere i
år. Tilliden til Advokatnævnet er tilbage, lyder
det både fra politikerog forbrugerside.
A f H a n n e H auers l ev
F o t o : M o rte n H o l tum
Tredobling af afsluttede sager i 2012
- Det har været en kæmpe opgave at øge
antallet af afsluttede sager, fordi vi samtidig
har arbejdet med at øge kvaliteten. Dertil
kommer, at vi i samme periode har fået ny
medarbejderstab – så sent som i december er
der kommet flere jurister til Advokatnævnet.
Men både medarbejderne og nævnsmedlemmerne har ydet en formidabel arbejdsindsats, som betød, at vi kunne afslutte 2012
med næsten tre gange så mange afsluttede
sager som året før.
Sådan lyder det fra Jon Stokholm, formand for Advokatnævnet, inden nævnets
beretning for 2012 offentliggøres i forbindelse med Advokatmødet i juni.
Allerede for to år siden var han klar over,
at situationen skulle vendes, og de sager, der
ophobede sig igennem 2010 og 2011, står
stadig i vejen for en kort sagsbehandlingstid.
- Vi behandler naturligvis først de sager,
der har ligget længst, hvilket er de sager,
der ophobede sig i 2010 og 2011. Derfor er
sagsbehandlingstiden øget samtidig med,
at antallet af afsluttede sager er øget. Det er
en uundgåelig konsekvens, når man rydder
op, siger han.
26 ADVOKATEN 04/13
- Heldigvis vil også den situation vende, da
vi afslutter flere sager end der kommer ind,
og det betyder, at personer, der indgiver en
klagesag nu, ikke skal vente nær så lang tid
som tidligere med at få svar på deres klage.
Jeg forventer, at denne tendens for alvor slår
igennem på sagsbehandlingstiden i slutningen af året eller i starten af næste år, siger
formanden og understreger, at kvaliteten i
sagsbehandlingen også har spillet en rolle
for sagsbehandlingstiden.
- I princippet kunne vi have satset på
kvantitet fremfor kvalitet og på den måde
hurtigt nedbringe både bunker og sagsbehandlingstid. Men det har virkelig været en
hjørnesten i strategien at give sagsbehandlingen et kvalitetsløft med bedre sagsstyring
og sikrere procedurer, hvilket er den eneste
måde, hvorpå vi kan få en varig løsning af
Advokatnævnets udfordringer.
I 2012 blev der for alvor tilført Advokatnævnet ekstra ressourcer. Kredsbestyrelserne rundt om i landet har bakket op om
nævnets arbejde ved at forberede sager særligt vedrørende klager over advokatsalærer.
- Den opbakning har været helt afgøren-
de. Sammen med de ekstra medarbejderressourcer i Sekretariatet til behandling af
sager, har vi nu en velsmurt organisation,
som har været under
Jon Stokholm
opbygning især i første
Formand for
halvår af 2012, og som
Advokatnævnet,
vi forventer vil øge produktiviteten yderligere dommer i Højesteret.
i år. Målsætningen er,
at vi igen inden for en
overskuelig tid kan komme ned i nærheden
af de seks måneders sagsbehandlingstid,
siger Jon Stokholm.
Advokat Anders Lavesen har fulgt udviklingen i Advokatnævnet tæt siden 2008,
hvor han blev medlem af nævnet. Han er
positiv over for den udvikling, der er sket
i 2012.
- Som advokat er jeg tryg ved den måde,
som Advokatnævnet fungerer på i øjeblikket. Selvom der lige nu er en længere
sagsbehandlingstid, end det er ønskeligt,
er det tydeligt, at udviklingen er vendt og
dermed også tilliden til Sekretariatet og Advokatnævnet. Jeg vil gerne understrege, at
grundighed er en vigtig værdi at holde fast
i, når det gælder sagsbehandlingen. Det vil være uansvarligt at
give køb på kvaliteten for at ræse igennem sagsbunkerne – så må
vi hellere leve med en forlænget sagsbehandling i en periode,
som i øvrigt er overskuelig, forklarer Anders Lavesen.
Han påpeger, at Sekretariatets opbygning af Advokatsamfundets Vidensdatabase er et af de gode tiltag, der også er sket i 2012.
- Der er mere fokus på videndeling i Sekretariatet, som gør
det nemmere at udarbejde de rigtige indstillinger og dermed
også gør det nemmere og hurtigere for Advokatnævnet at træffe
afgørelserne. Det er noget som både forbrugere og advokater
får glæde af.
Formanden for Folketingets
Retsudvalg, Karina Lorentzen,
er positiv over for udviklingen
i Advokatnævnet.
- Jeg kan jo både se og høre,
at Advokatnævnet har sat alle
kræfter til for at vende situationen – og er lykkedes med indsatsen. Der har været vilje og evne
til at tage fat på problemerne,
og det kan jeg kun give stor ros for, siger Karina Lorentzen.
- Selvfølgelig er det ærgerligt med den i første omgang forlængede sagsbehandlingstid, men samtidig er det jo fornuftigt at
tage de sager først, som har ventet længst. Det vigtigste er nu, at
det vender, og at vi nærmer os en fornuftig sagsbehandlingstid.
Det synes jeg er både tilfredsstillende og tillidsvækkende.
Visma Advokat indeholder alle de elementer
du behøver for at udføre dine forretninger på
en lønsom og effektiv måde.
Visma Advokat skaber frem for alt overblik,
så du kan gøre det du er bedst til
– nemlig værdiskabende sagsarbejde.
• Stabilitet
• Troværdighed
• Mobilitet
• Fleksibilitet
• Overblik
Fra forbrugerside er der
enighed i, at der er god grund
til at se lyst på fremtiden.
- Der er ikke grund til at
hakke mere i de problemer, der
nu er taget hånd om. Det har
været træls, men ophobning af
sager er meget snart et overstået
kapitel, og nu må vi se fremad.
Vi ser positivt på alle de gode
tiltag, der har været i Advokatnævnet det sidste år – både med
kvalitetsløft og forståelsen hos medlemmerne for, at det var
nødvendigt at tage en ekstra stabel sager, siger Benedicte Federspiel, chefkonsulent i Forbrugerrådet, der også er medlem
af Advokatnævnet.
Tjek på praksis
Find faglige artikler, notater om praksis og tidligere
afgørelser på Advokatsamfundets Vidensdatabase.
Databasen bliver hele tiden opdateret af Advokatnævnet
med nye informationer. Læs mere på http://viden.
advokatsamfundet.dk/
Læs Advokatnævnets artikel om praksis vedrørende
inkasso på side 34.
Læs meget mere om Visma Advokat på
www.vismaadvokat.dk eller kontakt
os på 70 22 82 37 for en uforpligtende snak
om dine behov og muligheder.
ADVOKATEN
04/13 27
BUSINESS
BUSINESS
CUBES
CUBES
Fakta om Folkemødet Danmarks
politikfestival på Bornholm finder sted
hvert år i uge 24 i den nordbornholmske
havneby, Allinge. Det primære formål
med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.
Det sker ved at skabe mulighed for
møder mellem beslutningstagerne i
erhvervslivet, interesseorganisationer
og politikere fra Folketinget, EU,
kommuner og regioner. Og ved at
give borgerne mulighed for at møde
beslutningstagerne ansigt til ansigt.
Bornholms Regionskommune arrangerede og afholdt Folkemødet for første
gang i 2011. Premieren blev en pæn
succes med 256 events og ca. 10.000
deltagere fordelt på de fire festivaldage.
Allerede i 2012 fik Folkemødet sit reelle
gennembrud med 748 events i det officielle program og ca. 32.000 deltagere.
Folkemødet 2013 åbner torsdag 13. juni
og lukker søndag 16. juni. Læs mere
om Advokatsamfundets program på
www.advokatsamfundet.dk og www.
folkemoedet.dk.
Der er gratis adgang til alle events og
taler, der er registreret i Folkemødets
program.
28 ADVOKATEN 04/13
DET B R Æ NDER J E G F OR : f o l k e mø d e t
Velkommen til fire dage
med masser af debat
Advokat Christian Dohn brænder for igen i år at få skabt et levende,
gribende og solbeskinnet Folkemøde på Bornholm, hvor ordet demokrati gerne
skal runge mellem øens klipper, så det giver genlyd i resten af landet.
T ekst : H a n n e H auers l ev
F o t o : A n ders B eier
Jeg synes, at ideen er helt fantastisk. Sådan
har jeg haft det fra starten, og nu afholder
vi Folkemødet for tredje år i træk. Allerede
sidste år fik Folkemødet sit reelle gennembrud med 748 events i det officielle program
og mere end 30.000 deltagere. Inspirationen
kommer fra Gotland i Sverige. Det startede
med en tale af Olof Palme i 1968, og siden er
festivalen vokset til at blive en central mødeplads for alle vigtige aktører inden for politik
og erhvervsliv i Sverige.
Advokatsamfundet havde sidste år et processpil med fokus på en voldtægtssag. En
ung pige havde følt sig voldtaget af en kollega, som hun var på kursus med. Rollespillet blev gennemført af amatørskuespillere
her fra Bornholm, og både medlemmer af
Folketingets Retsudvalg og de 100 tilskuere,
der var mødt op i teltet, var synligt berørte af
sagen. Nogle græd, og en enkelt rejste sig og
fortalte om sin egen personlige oplevelse. For
mange af tilhørerne var det første gang, at de
fik indtryk af en retssag, og jeg er sikker på,
at mange fik en god fornemmelse af skyld
og straf i retssamfundet.
Selv sad jeg tilbage med følelsen af, at der
blev skabt debat om et væsentligt spørgsmål i dagens Danmark. Hele tanken om
at italesætte skyld og straf og føre – for os
advokater – en ganske banal retssag, falder
fint i tråd med hele Folkemødet. Ved at skabe
en event, som er i øjenhøjde til den alminde-
lige befolkning, er vi med til at skabe debat,
dialog og synlighed om vores værdier. Vi får
nemlig samtidig fortalt, at det er vigtigt at
værne om retssikkerheden. Det rykker også
danskernes holdning til retssamfundet.
Når jeg så bliver kontaktet igen i år, går jeg
gerne ind i projektet med liv og sjæl. Jeg
har arbejdet med amatørteater i mere end
tredive år. Bornholmerne elsker vores teater,
som er det ældste stadig fungerende teater i
landet, så mange er aktive, og det bliver da
også lokale amatørskuespillere, der stiller op
i år til et processpil om udvisning. Alle vil
gerne bakke op om den gode sag.
Det primære mål med Folkemødet er at
få sagt et stort ord som demokrati. Det er
til glæde for hele landet, for når politikere
og andre meningsdannere samles her for at
diskutere forskellige problemer, bliver det
nemmere senere at huske hinanden på, hvad
man egentlig blev enig om at lave om på.
Men for os bornholmere spiller Folkemødet også en anden særlig rolle. På Bornholm har vi mange væsentlige problemer.
Fødselsunderskud, reducering af statslige
arbejdspladser og negativ befolkningsudvikling. Hvert år falder befolkningstallet
med ca. 600 mennesker på øen, og da der
kun er 40.000 at tage af, så kan det hurtigt
mærkes. Vi kan ikke blive ved med at leve
af sol og røgede sild. Der skal mere til for at
få vendt udviklingen. Derfor engagerer jeg
mig gerne i alt det, der kan være med til at
trække tingene i den anden retning.
Samtidig synes jeg, at det giver god mening
at placere Folkemødet på en ø. Denne her
særlige festivalstemning opstår jo, når folk
ikke rejser hjem om aftenen, og det ser ud til,
at mange flere fra resten af landet får øjnene
op for, at det kan være en idé at genopfriske
minderne fra syvende klasses cykeltur på
Bornholm ved at tage del i Folkemødet.
Personligt synes jeg, at det er givende at
deltage, sætte sig og diskutere politik over
en håndbajer på en bænk i solen. Jeg har
i mange år været formand for Bornholms
Museumsforening, der blandt andet driver
Bornholms Kunstmuseum, der er en perle i
dansk og international sammenhæng. Det
gav mig mulighed for at deltage i debatter
med den daværende kulturminister sidste
år om udviklingen af vores kultur. Det gav
rigtig meget mening for mig både fagligt
og personligt.
Christian Dohn
Advokat og partner hos Advodan
Bornholm. Amatørskuespiller,
teaterinstruktør og mangeårigt
medlem af Bornholms Teater, der er
Danmarks ældste stadig fungerende.
Formand igennem 16 år for Bornholms Museumsforening.
ADVOKATEN 04/13 29
c h r is t ia n sb o r g k l umm e n
Embedsværkets behov for frirum
Folketinget behandler for tiden et forslag til en ny offentlighedslov. Emnet er usexet, tørt og overset i nyhedsstrømmen. Men ikke desto mindre fortjener det, at man
tager store ord om demokrati og embedsmisbrug i brug.
A f P er n i l l e S kipper , med l em
af F o l keti n g et ( E L ) o g
­F o l keti n g ets R etsudva l g
Justitsminister Morten Bødskov har fremlagt et lovforslag,
der i det store og hele svarer til
det forslag, som den tidligere
regering ikke kunne få flertal
for. Lovforslaget indebærer, at
der på flere områder lukkes
ned for adgangen til aktindsigt, blandt andet ved såkaldt
ministerbetjening. Dermed
kan borgere eller journalister
ikke se indholdet, hvis et dokument blot kan tænkes at skulle
bruges til politisk rådgivning af
ministeren.
Tilbage i 2010 sagde Morten
Bødskov, at offentlighed ikke
kan forringe lovkvaliteten. Og
han sagde, at forslaget om at
undtage ministerbetjening
fra aktindsigt, savnede enhver
begrundelse. I dag sidder han
selv på ministertaburetten, og
Embedsværket og ministrene er ikke fejlfrie,
og magten bliver til tider misbrugt. Sådan
er det, desværre. Men skal det holdes på et
minimum, skal befolkningen have adgang
til at kigge dem over skulderen.
mener, at der er behov for et
‘frirum’, hvor politikere og embedsmænd kan udvikle politik.
Den radikale retsordfører har
30 ADVOKATEN 04/13
på samme måde forklaret, at
forslaget er nødvendigt, fordi
embedsværket skal kunne
komme med “vilde ideer uden
at læse om dem på forsiden af
en avis få dage efter.” Bevares,
det skal de da kunne.
Men jeg har svært ved at
tro på, at embedsværket har
et nærmest neurotisk behov
for at skrive alle højtflyvende
tankespind ned på papir, hvilket jo er en forudsætning for,
at en aktindsigt overhovedet er
relevant. Og jeg mindes heller
ikke at have set embedsværkets
‘vilde ideer’ udstillet på avisforsider på noget tidspunkt. Dermed er det svært at forestille
sig, hvordan de kreative tanker
bliver begrænset af adgangen
til aktindsigt, som vi kender
den i dag. Faktisk er det så
svært, at hverken justitsministeren eller ordførerne for
regeringspartierne, Venstre
og Konservative har kunnet
præcisere det nærmere, selvom de alle er blevet spurgt
i talrige folketingsdebatter,
fjernsyns- og radioprogrammer. Derudover harmonerer
det påståede behov meget
dårligt med det faktum, at
der allerede i dag er lukket
for aktindsigt, når ideerne
flyver pr. mail rundt i et ministerium. ‘Interne dokumenter’
er nemlig allerede i dag lukket
land. Det nye forslag handler
om at lukke yderligere ned,
så også dokumenter sendt fra
underliggende styrelser til ministeriet kan undtages. Men
justitsminister og følge holder
fast – der er et behov.
Over for hensynet til dette
påståede behov for et fortroligt
rum står hensynet til vores demokrati. Adgangen til aktindsigt er nemlig en adgang til at
se magthaverne efter i kortene
og afsløre embedsmisbrug,
magtmisbrug og fejl. Og der
er talrige eksempler på skandalesager, der er afsløret af
kritiske medier, netop fordi der
i dag er adgang til aktindsigt.
Embedsværket og ministrene
er ikke fejlfrie, og magten bliver til tider misbrugt. Sådan
er det, desværre. Men skal det
holdes på et minimum, skal
befolkningen have adgang til
at kigge dem over skulderen.
Derfor er der god grund
til at tage de helt store ord i
brug, når man kritiserer dette
lovforslag. Nok kan aktindsigt
og offentlige øjne være irriterende. Nok kan der være ansøgninger om aktindsigt, som
er hamrende irrelevante. Men
adgangen eksisterer, fordi det
er demokratiets mulighed for
at holde øje med dem, der allernådigst har fået magten af
selv samme demokrati.
Udviklet til at opfylde
advokatbranchens behov
Økonomi, sagsstyring og kommunikation samlet online
Abakion A/S
Navokat Online – en teknologisk frontløber på markedet
Udviklet af Abakion
> Mobile løsninger: Tidsregistrering via iPhone og Windows Mobile
> Fjernadgang via internet til alle lokationer (hosting, Azure)
Dynamics NAV konsulenthus og
Microsoft Guldpartner siden år 2000.
> Office365: Office pakke, Lync Online m.m. til kommunikation
> Kan udvides i takt med virksomhedens vækst
Vi har særlig fokus på advokatløsninger og
> Fast driftspris pr. bruger/måned
> Udviklet til økonomisystemet Microsoft Dynamics NAV
nyeste teknologier.
vores 50 medarbejdere leverer løsninger i
www.abakion.dk
Kontakt markedschef Jens Ole Taisbak, Abakion på 7023 2317
eller [email protected]
ADVOKATEN 04/13 31
e uX rxxxxxxxx
o p æisk rAeF tX s
oXlX iXtX ik
X Xp
XX
X X X X XA
x fX T h o mas
E l h o l m , pr o fess o r , S y dda n sk U n iversitet
EU’s kriminalpolitik
afspejler landenes
I de utallige EU-retsakter om straf og sanktioner, som i løbet af de sidste 15 til 20 år er
vedtaget af EU, og som alle medlemslandene – inklusive Danmark – har implementeret,
står der stort set intet om udvisning. Men det er ikke helt let at kombinere udvisning og
EU’s kriminalpolitik.
Set med politikernes briller er udvisning de senere år blevet en
stadig mere populær reaktion på kriminalitet. Reglerne i Danmark er
løbende blevet ændret, så ikke-statsborgere i stigende grad kan udvises,
hvis de begår kriminalitet. Denne form for reaktion på kriminalitet
minder om tidligere tiders fredløshed eller landsforvisning. Det blev
afskaffet i 1827 – dog kort genindført i 1851-66 – fordi det medførte en
del ulempe og ikke passede til forholdene mellem staterne. Ganske vist
adskiller udvisning sig fra landsforvisning ved, at vi i dag alene udviser
borgere, som ikke har dansk statsborgerskab. Til gengæld udviser vi
personer, som har mangeårig og tæt tilknytning til Danmark i form af
bopæl og familie. Sådan set kan man sige, at forskellen er mere formel
end reel. Også andre EU-lande har oplevet en lignende udvikling.
EU fik kompetence til at udstede retsakter om strafansvar og sanktioner med Maastricht-Traktaten. Efter de første forsigtige år i begyndelsen
af 1990’erne, tog EU’s kriminalpolitiske aktivitet for alvor fart fra 2000
og frem. Siden er det gået stærkt. Det strafferetlige samarbejde har
været et af EU’s mest lovgivningsaktive politikområder. Der er udstedt
utallige retsakter om både strafansvar, sanktioner og straffeprocessuelt
samarbejde – eksempelvis den europæiske arrestordre. Det danske EUforbehold har så langt ikke haft nogen væsentlig indflydelse. Helt frem
til Lissabon-Traktatens ikrafttræden i december 2009 deltog Danmark
fuldt ud i det strafferetlige samarbejde. Danmark har således – på lige
fod med de øvrige lande – vedtaget og implementeret de fleste af EU’s
strafferetlige retsakter.
Hvis man betragter EU’s kriminalpolitiske udvikling over disse år, vil
man se, at lovgivningsaktiviteten i EU-regi i vidt omfang afspejler det,
som sker i nationalt regi. Det er ikke så underligt. EU sættes sammen
af medlemslandene, deres ministre mødes i Rådet, deres politikere i
EU-Parlamentet og deres embedsmænd i diverse komiteer. Også de
skiftende EU-formandskaber er med til at føre de nationale dagsordner
ind i EU-samarbejdet. Det danske formandskab krævede skærpede
straffe vedrørende miljøforurening, Sverige foreslog køb af seksuelle
tjenester kriminaliseret, og Storbritannien krævede strengere straffe
for menneskesmugling efter en hæslig sag om indsmugling af illegale
32 ADVOKATEN 04/13
flygtninge i en container ved Dover, hvor de fleste af ofrene døde af
kvælning i containeren. Hvad der rører sig nationalt, flyder naturligt
ind i EU’s kriminalpolitiske dagsorden. Vi har derfor fået EU-regler om
menneskesmugling, børnepornografi, miljøkriminalitet, terrorisme,
hvidvask og insiderhandel for blot at nævne nogle eksempler. EU blander sig også i sanktionernes art, herunder strafferammer, sanktioner
for juridiske personer og arten af skærpende omstændigheder.
Udvisning er fraværende i EU’s kriminalpolitik
Udvisning er fraværende i EU’s kriminalpolitik. Og her kan man så
undre sig. Udvisning på baggrund af kriminalitet har været på dagsordenen i mange EU-lande. Det synes at være populært at forlange
øgede muligheder for udvisning i forbindelse med kriminalitet begået
af ikke-statsborgere.
Men hvordan ser det ud, hvis vi betragter de mange EU-retsakter om
strafansvar og sanktioner? Der står ikke et ord om udvisning. Det er
ikke en eneste gang reguleret eller blot nævnt som en mulig reaktion
på kriminalitet i direktivet om menneskehandel, direktivet om børnepornografi, direktivet om miljøbeskyttelse eller om insiderhandel.
Det er heller ikke nævnt i rammeafgørelsen om terrorisme, rammeafgørelsen om racisme, om forurening fra skibe, om forfalskning af
betalingsmidler eller om it-kriminalitet.
Hvad er forklaringen på, at EU i sine retsakter om det strafferetlige
samarbejde har valgt at se bort fra en så vigtig reaktion på kriminalitet
som udvisning? Ville det ikke netop have været oplagt for EU også at se
på denne reaktionsmulighed, dels fordi det nationalt set er populært,
dels fordi netop udvisningsinstituttet har en vis betydning for forholdet
mellem stater?
Hvad er forklaringen?
Der synes umiddelbart at være to oplagte forklaringer.
For det første kunne man sige, at udvisning formelt set er en
forvaltningsretlig reaktion, og ikke en lovbestemt straf, der følger af
kriminalitet på samme måde som bøde eller fængsel. Derfor har EU
ikke reguleret udvisning i de strafferetlige retsakter. Som udvisningsinstituttet fungerer i praksis og opleves af borgerne – også de ikke-dømte
– er det dog en meget formalistisk betragtning. Og EU medtager gerne
visse ikke-strafferetlige reaktionsmuligheder i retsakterne om straf,
det gælder for eksempel sanktionering af juridiske personer. Det er
derfor næppe forklaringen.
En anden forklaring kunne være, at EU har reguleret spørgsmålet
om EU-borgernes bevægelsesfrihed inden for unionen i andre instrumenter, for eksempel det helt centrale direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde
sig frit på medlemsstaternes områder. Det er en noget mere plausibel
forklaring, men den holder næppe helt. Der er masser af eksempler
på, at EU regulerer tværgående inden for forskellige områder, og der
er intet i vejen for, at der kunne vedtages regler om en vis tilnærmelse
af medlemslandenes lovgivning vedrørende udvisning i forbindelse
med bestemte kriminalitetsformer.
Forklaringen skal snarere søges andre steder. Udvisning er et område, som trækker interessante fronter op mellem EU’s målsætning
om ét fælles retsrum og medlemslandenes interesse i at bevare dele
af deres suverænitet.
Det folkeretlige udgangspunkt er, at en stat selv bestemmer, hvilke
udlændinge der skal have lov til at tage ophold på dens territorium.
Det er en del af en stats suverænitet og selvbestemmelse. EU-visionen
om at skabe ét fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,
hvor alle borgere kan færdes frit inden for området, bryder med det
folkeretlige udgangspunkt. Og denne målsætning er en vigtig del af
selve kernen i EU-samarbejdet. EU’s institutioner har derfor næppe
interesse i at fremme medlemslandenes lovgivning om udvisning
yderligere. Snarere tværtimod. Det er i EU’s interesse at bevare visionen
om, at borgerne i EU er EU-borgere, og det virker absurd at udvise
sådanne borgere fra dele af det fælles territorium.
Overførsel af afsonere mellem landene
EU’s institutioner ønsker derfor snarere at begrænse udvisningsinstituttet. Men det har en række ulemper, og det støder på modstand fra
landene. En af ulemperne er, at den frie bevægelighed gør det let for
kriminelle at begå kriminalitet i andre EU-lande. Det fører til visse
problemer for nogle lande. Det er dyrt at have fremmede statsborgere
siddende i fængsel. En dansk fængselsseng i et lukket fængsel koster
omkring 2.000 kroner i døgnet.
I EU forsøger man at løse problemet på anden måde ved at fastsætte
regler for, hvor lovovertrædere skal afsone deres straf. Spørgsmålet om
fordeling af fanger mellem geografiske områder i EU strider ikke mod
grundideen om borgernes fri bevægelighed. EU har således lavet en
rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af straffedomme, som gør
det lettere at overføre fængslede til de lande, hvor de hører hjemme,
har statsborgerskab eller er bosiddende.
Ifølge rammeafgørelsen er det obligatorisk for landene at modtage
egne statsborgere til afsoning, medmindre visse nærmere bestemte
afslagsgrunde foreligger. Formålet er primært at skabe de bedste rammer for resocialisering af de dømte, men en sekundær og mere skjult
årsag er uden tvivl, at visse velstillede lande vil have mulighed for at
sende kriminelle tilbage til deres mindre velstillede hjemlande. Det
er muligvis især møntet på berigelseskriminelle fra østeuropæiske
EU-lande. Der er formentlig en vis frygt for, at det sågar er økonomisk
attraktivt for visse borgere fra visse EU-lande at side i fængsel i eksempelvis Danmark, Sverige eller Finland. Derfor kræves efter reglerne ikke
nødvendigvis samtykke fra den dømte, således som det er tilfældet efter
Europarådets konvention fra 1983 – men dog ikke tillægsprotokollen
fra 1997. Man skulle ellers tro, at samtykke var en forudsætning for
god resocialisering. Efter reglerne i rammeafgørelsen kan der også ske
overførsel til afsoning i hjemlandet,
Thomas Elholm
hvis den pågældende vil blive udvist
Professor i strafferet ved
efter afsoning.
Syddansk Universitet.
Som det fremgår, er udvisning et
Han
forsker og underviser
emne, hvor den traditionelle magtbredt i strafferetlige
kamp mellem EU’s institutioner på
emner,
herunder især
den ene side og medlemslandene på
forholdet
mellem dansk
den anden side meget muligt komstrafferet
og
EU-ret. Han
mer til udtryk. Der er modstridende
er
formand
for Dansk
interesser, fordi EU’s institutioner
Selskab for international
kæmper for stadig øget integrastrafferet og EU-ret,
tion, herunder fri bevægelighed for
hovedredaktør
for Nordisk
borgerne inden for unionen, mens
Tidsskrift
for
Kriminalmedlemslandene i hvert fald i et vist
videnskab og medlem
omfang kæmper for at bevare deres
af Politiklagerådet. Han
suverænitet og selv bestemme, hvilke
har i en årrække været
forbrydere der skal opholde sig på
medlem
af Advokatrådets
deres territorium.
Strafferetsudvalg.
ADVOKATEN 04/13 33
A D V O K A TN Æ V NET
God advokatskik i inkassosager
Advokatnævnet modtager ofte klager over advokaters håndtering af sager om inkasso og indberetning til RKI. Men hvilke undersøgelsespligter påhviler advokaten
i forbindelse med inkassosagen? Det giver Advokatnævnets seneste praksis et klart
billede af. Få også overblik over nævnets praksis vedrørende udenretslige inkasso­
omkostninger.
A f V ibeke T arp g aard , chefk o n su l e n t , A dv o kat n æ v n ets sekretariat o g
H a n n e C hriste n se n , J uridisk k o n su l e n t , A dv o kat n æ v n ets sekretariat
De fleste privatpersoner og forretningsdrivende oplever det at modtage et inkasso-brev fra en advokat og derved blive
kategoriseret som ‘dårlig betaler’ som noget ubehageligt, ligesom
en indberetning til RKI kan have særdeles indgribende betydning
for den enkelte.
Dette er formentlig – sammen med de mange formelle regler på
netop dette retsområde – blandt årsagerne til, at Advokatnævnet
ofte modtager klager over advokaters håndtering af netop sager om
inkasso og indberetning til RKI. Advokatnævnets sekretariat vil med
denne artikel bidrage til et overblik over regler og praksis vedrørende
de problemstillinger i disse sager, som nævnet oftest støder på.
Hvem er skyldneren?
I sager om fremmedinkasso vil advokaten normalt få sagen om
skyldsforholdet overdraget direkte fra kreditor eller fra et inkassofirma, hvorefter advokaten retter henvendelse til skyldner. Oftest vil
det naturligvis ikke give anledning til problemer at fastslå, hvem der
er rette skyldner i sagen, men det kan i nogle tilfælde være relevant
at foretage en nærmere undersøgelse af spørgsmålet – f.eks. hvis
oplysningerne om skyldners navn og adresse er gamle, eller hvis
der er tale om selskabskonstruktioner.
Advokatnævnet har i december 2012 afsagt to kendelser, der fastslår, at advokaten har en særlig pligt til at undersøge dette nærmere,
hvis der i første brev til debitor samtidig trues med indberetning til
RKI, eller hvis der er rejst berettiget tvivl om, hvorvidt der er tale
om rette debitor. Dette gælder også i forbindelse med en sag mod
et selskab – her bør advokaten ligeledes sikre, at sagen indledes
mod det rette selskab.
Bestridte fordringer
I mange sager vedrørende god advokatskik i inkassosager vil der
være tale om bestridte fordringer – altså den situation, at skyldner
over for kreditor eller senere over for advokaten gør indsigelser mod
fordringens eksistens eller opgørelse.
34 ADVOKATEN 04/13
Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik at tage en bestridt
fordring til inkasso, jf. U 2004.99 H, men advokaten er forpligtet
til at vurdere kravets berettigelse, og hvis der er gjort indsigelser
mod fordringens eksistens eller opgørelse at undersøge, om indsigelserne er berettigede. En advokat må således ikke medvirke til at
inddrive fordringer, der ikke består, og tager advokaten en bestridt
fordring til inkasso, skal advokaten ved inkasseringen forholde sig
til indsigelserne og redegøre for årsagen til, at kravet fastholdes på
trods af indsigelsen.
Advokaten har ikke pligt til forud for, at en sag antages til inkasso at spørge skyldner, om denne har indsigelser mod fordringen.
Advokaten skal derimod som udgangspunkt foretage en undersøgelse hos sin klient af, om skyldner har fremsat indsigelser mod
kravet. Denne undersøgelsespligt må antages at være opfyldt, hvis
det f.eks. fremgår af akterne i sagen, at der er sendt flere rykkere,
og at skyldner ikke har reageret.
Derimod er en advokat, der er fast inkassoforbindelse for en
klient, normalt beføjet til at gå ud fra, at fordringer, der overlades
ham til inkasso, er ubestridte, medmindre klienten har oplyst, at
skyldner har indsigelser mod kravet. Har advokaten således indrettet samarbejdet med klienten på fornuftig vis, kræves det ikke, at
advokaten i hvert enkelt tilfælde
foretager en konkret undersøHanne Christensen
gelse hos klienten af, om der er
Cand. jur. Ansat i Advofremsat indsigelser mod fordrinkatsamfundet siden august
gen forud for fremsendelse af et
2008, først i Advokatrådets
uforbeholdent inkassopåkrav.
sekretariat og pr. 1. novemFra Advokatnævnets seneste
ber 2012 i Advokatnævnets
praksis kan henvises til en kensekretariat.
delse fra februar 2012, hvor nævnet i relation til advokatens pligt
Vibeke Ø. Tarpgaard
til at forhold sig til indsigelserne
Cand.jur. Ansat i Advokatbl.a. udtalte følgende (anonyminævnets sekretariat siden
seret til denne artikel):
august 2011.

SÅDAN
#2
FAGDAGE
TILME2013
13
aj 20
LDEMR
30. - 31.
DOKTOBER
U DIG
RADISSON BLU ROYAL HOTEL
ÅDAN
ILMELDER
U DIG
ne: danskeadvokater.dk
ASIN
MAG
G- OG
AFTENHOL
D
- fordiELviden
forpligter
LE
KØBENHAVN
KAT
ADVO
FOR
Som det pa
sse
r dig bedst
R
On
: danske
Fagdageneline
byder
på en
af relevant lp
advbred
okatervifte
Du kan tilm
.dk/uddan tshjæ
elde
efteruddannelse
samt
træffe
dig onlimulighed
enel
se
ne gennem for
e rat
under fane
r
vore
n ”Ku
kolleger fra hele
landet.
rser & Udd
rannbed s webshop på vores hjem
HEDE
SOM
VIRK
m det passer dig bedst
KURSER OG
GRUNDSK
OLEN
UDDANNELSER
DA
p fo
es hjemmeside kan du tilmelde dig online. Du kan bestille flere kurser
dig og efterfølgende følge regnskabet med dine kursuslektioner. Du
ager straks en kvittering på e-mail, men først en faktura når kurset
des.
•
•
•
•
•
m
Til ka
t
væks
elser”. I web
tilmelde dig
meside
shoppen har
flere kurser
samtidig og
du mulighe
dine
d for at
eftedu
uslehvilke
rfølvil
ktioner.
gen
Du kan frit kurs
vælge,
og hvor mange kurser
følge
de følge regn
skabet
Du kan få bevis på op til 18 kursuslektioner på to kursusdage med
Mail:
e@dan
Du sparer tidser
ogvic
penge
ved at
følge
et
koncentreret
forløb
skeadvoka
Du er også
ter
.dk
velk
Du møder de bedsteomm
undervisere
en til at sen
Vi klarer rest
de os
en på
foren
Du bliver opdateret
række områder en mail, med dine kurs
dig.
us ønsker.
n til
r veje
vise
kater
Advo
Skud
gen
a Bor
fr
:
lesen
irk O
e
Telefon: 33
Ole B er at vind
43 70
Find hele programmet
online
på danskeadvokater.dk
F
20
M
Ønsker du at
ost
tilmelde dig
på telefon,det k
behjælpelig
og svar
Når sidder vi i sek
[email protected]
n sende en mail og blot angive dine kursusønsker til os i sekretariatet.
rer vi resten.
retariatet klar
hen
ål, der måtteranctil at være
b være.
irker
v
å
p
ing
ourc
gaven
Outs
til op
”Jegv
erokat
d
a
e
meget
glad
t
eds for, at vi
straf
Den b
iheds ing:
igen i år kang fr
lertoo gnete gers af
ltilbyde
e
t
r
a
A
tr
K
særdeles
selss
on: 33 43 70 20
er gerne på
n tilmelde dig på telefon. Vi sidder klar i sekretariatet til at modtage
melding og/eller besvare dine spørgsmål.
alle spørgsm
ng
:
kjær
or fæ
Derf
n dye
Kare rdringer
o
f
d
u
er og
pektiv
spændende
fagdage, som indeholder alt lige
fra transportret til forsvarsarbejdet i Breivik-sagen”
Mød advokat Geir Lippestad, Norge,
forsvarer for Anders Breivik
Pers
K
KURSER O
G
UDDANNE
LS E
GIV
VIK
R DELVIST
ET
SELVSTUD
T
IE
VALGFRIT:
ET HOVE
D
T
O
I
M
P
1 GANG OM
SKO
UGEN I 8 MD
KURSUSOVERSIGT
LEN
R.
GAPRIMO
NGE OM
MAJ 20132TIL
2014
UGEN I 4 MD
R. (TURBO
)
- fordi vid
en forplig
R
ter
KURSUSOV
ER
MAJ 2013 TIL SIGT
PRIMO
Bliv klædt
på til at væ
advokaten
re
s assisten
t/sekretær
2014
Danske Adv
okater star
ter hvert år
uddannelse
i september
målrettet til
(uge 36) en
ikke-juriste
all-round grun
både teori
r. Det er en
og praksis
dsamlet pak
på de område
ke, hvor du
med. Vil du
r, som et typi
får
gerne arbe
sk advokatkon
jde i en adv
stent, receptio
tor arbejder
okatvirksom
nist, student,
hed eller er
du sekretæ
regnskabsm
nelse lige nog
r, assiedarbejder
et for dig.
e. lign. er den
Vi klæder dig
udfordringe
ne udd
grun
r og interess
på FAGLIG
til at mødeINDSIGT anADVOKATER
• JURISTER
• ANDRE
MEDdigt
HØJ
ant
e arbejdsopga
hvor du følg
spændende
ver. Du kan
er et dag- elle
vælge undervi
r aftenhold,
som delvis
sning,
eller du kan
selvstudie.
gen
Til maj går
nemføre udd
du op til en
annelsen
eksamen.
ADM. MED
ARBEJDERE
Læs mere
Online på ww
w.danskeadvo
• JURIDISKE
ASSITENTER
kater.dk/gru
Tilmelding
og spørgsm
For spørgsm
ål
ål elle
ndskolen
• ADVOKA
TSEKRETÆR
ER • M.FL
r tilmelding
kontakt Chri
stina Stage,
elig på mai
der sidder klar
l cst@danskea
dvokater.dk
til at
eller telefon
33 43 70 15
være behjælp
Helle Ahlenius Pallesen
H.C. Andersens Boulevard 45 / 1553 København K / 33 43 70 00 / [email protected]
H.C. Andersen
s Boulevard
45 / 1553 Købe
nhavn K / 33
43
70 00 / servi
ce@danskeadv
okater.dk
s
r Pla
ed at
e
gen m ens ung
n
i
r
h
d
c
r
n
o
bra
Udf
olde
fasth
inthe
ne W
Marle
:
Nyt magasiN
og to Nye kursusfoldere
Danske Advokater er i maj på gaden med endnu et magasin, der tager fat
i en række aktuelle emner.
I magasinet kan du blandt andet læse om kampen for en bedre rethjælp,
der beskriver det arbejde, Danske Advokaters har lagt i at forbedre vilkårene inden for rethjælpsområdet.
De to nye kursusfoldere giver dig det hurtige overblik, så du let kan planlægge din efteruddannelse.Det brede udbud og det høje faglige niveau
sikrer, at der er kvalificerede tilbud til alle medarbejdere.
Den gule folder indeholder kurser og uddannelser til advokater og jurister
samt andre med en høj juridisk indsigt. Den blå folder,henvender sig primært til alle andre medarbejdere.
Læs Magasinet på www.danskeadvokater.dk - eller skriv til
[email protected], så sender vi dig et eksemplar
samler, udvikler og repræsenterer uafhængige advokatvirksomheder
H .C . A n d e r s e n s B o u l e v a rd 4 5
Advokaten 6-13.indd 1
•
1 5 5 3 K ø b e n h av n V •
3 3 43 7 0 0 0
•
d a n s k e a d v o k a t e r. d k
4/25/2013 3:37:38 PM
”K fremsatte allerede ved e-mail af 19. april 2007 indsigelser over for Advokataktieselskabet X og igen ved e-mail af 29. maj 2009. Advokat Y bekræftede
i begge tilfælde modtagelsen af indsigelserne, men uden i øvrigt at forholde
sig til den første indsigelse blev den indledte fogedsag mod K fortsat, og igen
uden på noget tidspunkt at have forholdt sig til indsigelserne indleverede
Advokataktieselskabet X ved advokat Y den 26. november 2010 et betalingspåkrav til fogedretten.
Advokatnævnet finder, at advokat Y ved således at foretage inkassoskridt
og ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten uden at forholde sig til
K’s indsigelser, uanset at advokat Y efterfølgende, men efter at der var sket
forkyndelse for K, hævede sagen, har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. […]”
Indberetning til et kreditoplysningsbureau (RKI)
For at kunne gennemføre inkassovirksomhed hurtigt og effektivt benytter mange advokater sig af muligheden for at orientere skyldner
om indberetning til RKI eller indberette skyldner til RKI i forbindelse
med, at fordringen tages til inkasso.
Indberetning til RKI har dog særdeles indgribende betydning
for skyldner, hvorfor ikke alene indberetning til RKI, men også
oplysningen/truslen om at gøre brug heraf, kan være et stærkt virkende overtalelsesmiddel. Efter Advokatnævnets praksis sondres
der således heller ikke mellem oplysning/trussel om indberetning
til RKI og selve indberetningen til RKI.
Det anses for at være i strid med god advokatskik, hvis en advokat ikke forud for sin orientering af skyldner om indberetning til
RKI eller indberetning af skyldner til RKI har foretaget en konkret
undersøgelse af, om der er fremsat indsigelser mod kravet. Dette
fremgår bl.a. af Advokatnævnets kendelse af 4. november 2008, hvor
en advokat, der havde kreditor som fast klient, ikke forud for sin
henvendelse til skyldner af sin klient var blevet orienteret om, at
skyldner havde fremsat indsigelser mod fordringen, og hvor nævnet
bl.a. udtalte følgende (anonymiseret til denne artikel):
“Efter forarbejderne til inkassoloven er en advokat, der af en klient anmodes
om at inkassere en fordring, forpligtet til at vurdere kravets berettigelse.
Kravet til advokatens undersøgelse af fordringen afhænger af sagens konkrete
omstændigheder, herunder kravets karakter og advokatens kendskab til og
samarbejde med kreditor.
Indklagede, der har kreditor som fast klient, var ikke forud for henvendelse
til klager af sin klient blevet orienteret om, at klager havde gjort indsigelser
over for kreditor. Indklagede har derfor ikke tilsidesat god advokatskik ved
ikke at foranstalte selvstændige undersøgelser af, om fordringen var bestridt.
Indklagedes brev af 12. august 2008 må anses for at indeholde en trussel
om at indberette klager til RKI Kreditinformation A/S, hvis der ikke blev betalt
inden 10 dages fristen. Nævnet finder, at indklagede derved har handlet i
strid med god advokatskik, da indberetningen ifølge RKI’s egne regler alene
kan ske, såfremt der foreligger en ubestridt fordring. Indklagede burde derfor
forinden have foretaget konkret undersøgelse af, om der var fremsat indsigelse
mod fordringen, f.eks. ved henvendelse til kreditor.”
Kendelsen blev indbragt for retten af indklagede og stadfæstet af
Retten i Århus og ved Vestre Landsrets dom af 30. marts 2012. Det
36 ADVOKATEN 04/13
fremgår bl.a. af landsrettens præmisser (anonymiseret til denne
artikel):
“En indberetning til RKI (Experian A/S) kan have alvorlige følger for den
indberettede. Advokat X anfører således selv i inkassobrevet af 14. august
2008 til K, at RKI’s registre efter domserhvervelse er tilgængelig for bl.a.
banker, kreditforeninger, offentlige myndigheder og f.eks. virksomheder, der
sælger varige forbrugsgoder på anbefaling. Videre skriver advokat X, at K
må forvente, at mange af disse virksomheder mv. i givet fald ikke længere vil
betragte K som kreditværdig.
Det tiltrædes derfor, at advokat X har handlet i strid med god advokatskik
ved i inkassobrevet at oplyse K om indberetningen til RKI uden at have foretaget
en konkret undersøgelse af, om der var fremsat indsigelse mod fordringen,
f.eks. ved henvendelse til [kreditor].
Den omstændighed, at en henvendelse til [kreditor] i det foreliggende
tilfælde ikke ville have medført, at advokat X havde fået oplysning om Ks
indsigelser, kan ikke føre til et andet resultat.”
Advokatnævnet har også ved sine seneste kendelser fulgt denne
praksis, hvorefter der gælder større krav til advokatens undersøgelse
af fordringens berettigelse i relation til at varsle/true med indberetning til RKI end ved den indledende inkasso. Der kan bl.a. henvises
til en kendelse fra februar 2012, hvor Advokatnævnet bl.a. udtalte
følgende (anonymiseret til denne artikel):
“Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik at tage en bestridt
fordring til inkasso. Efter forarbejderne til inkassoloven er en advokat, der
af en klient anmodes om at inkassere en fordring, forpligtet til at vurdere
kravets berettigelse. Kravet til advokatens undersøgelse af fordringen afhænger
af sagens konkrete omstændigheder, herunder kravets karakter og advokatens
kendskab til og samarbejde med kreditor.
Advokatnævnet finder, at advokat X ved at foretage inkassoskridt ikke har
handlet i strid med god advokatskik. Advokatnævnet har særligt lagt vægt på,
at advokat X af sin klient […], fik oplyst, at K var rette debitor. Advokatnævnet
har endvidere særligt lagt vægt på, at advokat X, efter at Y i e-mail af 21. maj
2010 gjorde indsigelse mod kravet, herunder at fordringen ikke eksisterede,
og at han var rette debitor, foreholdt disse indsigelser for [sin klient], som
fortsat ønskede kravet fastholdt, hvilket blev meddelt K ved brev af 26. juli
2010 samtidig med, at advokat X forholdt sig til indsigelserne.
Advokatnævnet finder dog, at advokat X har handlet i strid med god
advokatskik ved i brev af 14. maj 2010 at have truet med indberetning til RKI
Kreditinformation, da en indberetning til RKI Kreditinformation forudsætter,
at der foreligger en ubestridt fordring. En advokat, der ønsker at foretage en
sådan indberetning er derfor forpligtet til at foretage en nærmere undersøgelse
af kravet for derved at sikre sig, at kravet ikke er bestridt.
Advokatnævnet har lagt vægt på, at advokat X ikke forinden havde foretaget konkret undersøgelse af, om der var fremsat indsigelse mod fordringen,
eksempelvis ved henvendelse til kreditor.”
Det bemærkes, at ovennævnte kendelse efterfølgende er indbragt
for retten.
Desuden kan henvises til yderligere en kendelse fra februar 2012,
hvor Advokatnævnet pålagde advokaten en bøde på 10.000 kr., og
hvor Retten i Lyngby efterfølgende ved dom af 12. oktober 2012 har
ændret afgørelsen, således at bøden blev nedsat til 5.000 kr.

Advokater �l kontorfællesskab søges
Vi er et velfungerende advokatkontor,
på bedste beliggenhed i København, der søger
2 – 3 advokater �l at indgå i vort kontorfællesskab.
w
Vi er i dag 24 medarbejdere, heraf 8 advokater.
Sælg konkursboaktiver på netauktion.
– vi står for hele salgsprocessen.
Henvendelse bedes re�et �l advokat
Niels Kahlke – [email protected] – www.kahlke.dk
Advokaterne Købmagergade 3
1150 København K
Vi har
solgt aktiver
for over
kr. 30 mio.
“
”
Niels Kahlke
Morten Riise-Knudsen
Tove Dahl
Olaf Hedegaard
Lone Brandenborg
Patricia D´Souza
Sofus Borch Schaufuss
Anne Wirstad
Konkurser A/S | Tlf: 33 70 70 70 | [email protected]
Reducer dine IT-omkostninger
– og nyd samtidig friheden med en ægte cloud-baseret
advokatløsning fra Datamann A/S
Med en WeDo§Advokat ASP løsning fra Datamann A/S kører din løsning i ”skyen”,
men priserne er helt nede på jorden. Du vil ofte kunne halvere dine IT-omkostninger
og samtidig få en af markedets mest omfattende og stabile løsninger.
WeDo§Advokat ASP er ægte cloud-baseret og derfor tilgængelig fra en hvilken
som helst PC, Mac eller iPad - bare den har forbindelse til internettet.
Datamann A/S har leveret løsninger til den danske
ske
sk
e
advokatbranche i mere end 25 år.
Det giver tryghed, når mere end
150 advokatkontorer anvender en
fuldt integreret WeDo§Advokat
løsning – hver dag.
DATAMANN
Kontakt os på telefon: 39 53 75 34
eller via email: [email protected]
”Den bedste IT-beslutning,
som jeg nogensinde har taget”
Advokat Thomas Marker
WeDo ASP kunde siden 2005
OBS! Nu også til iPad
ADVOKATEN 04/13 37
Se mere på www.datamann.dk
A D V O K A TN Æ V NET
I den nævnte sag var rykkerbrevene fra kreditor udsendt til to
personer, der sammen var skyldnere i sagen. Den ene af de to personer havde dog aldrig modtaget rykkeskrivelserne, da hun var
fraflyttet adressen, og hun modtog derfor først i forbindelse med
advokatens inkassoskrivelse krav om betaling og samtidig hermed
en trussel om indberetning til RKI, såfremt der ikke blev betalt.
Advokatnævnet fandt, at advokaten, som ikke forud herfor havde
foretaget en konkret og individuel undersøgelse, havde handlet i
strid med god advokatskik ved i inkassoskrivelsen til den person,
der var fraflyttet den oprindelige adresse, at have fremsat trussel
om registrering i RKI.
Af byrettens præmisser i sagen fremgår bl.a. følgende (anonymiseret til denne artikel):
“Selvom det må lægges til grund, at fordringen i den konkrete sag ikke
var bestridt, må det ganske sidestilles hermed, at skyldneren ikke var, eller det
forekom nærliggende, at hun ikke var, gjort bekendt med fakturaen og rykkerskrivelserne, og dermed ikke havde haft mulighed for at bestride fordringen.
Når sagsøgeren på trods heraf i sit første brev til skyldneren truede med, at
hun ville blive registreret som dårlig betaler hos RKI, såfremt hun ikke betalte
det krævede beløb inden 10 dage, er der handlet i strid med god advokatskik.
Det er skærpende, men ikke afgørende, at det af brevet fremgår, at indsigelser skal fremsendes skriftligt, men ikke er angivet at en eventuel indsigelse
vil suspendere truslen om registrering hos RKI.
Det er uden betydning for sagens afgørelse, om skyldneren havde indsigelser mod kravet.
Sagsøger har derfor handlet i strid med god advokatskik.
Da sagsøger som anført ovenfor har sikret sig, at han får oplysninger
om eventuelle indsigelser, som [kreditor] modtager, og da det fremgår af
X’s forklaring, at [kreditor] også vil oplyse, hvis rykkerskrivelser er kommet
retur, således at sagsøger i disse tilfælde bliver opmærksom, hvis debitor
ikke har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser, findes den skete
overtrædelse af god advokatskik at være en mindre forseelse, hvorfor bøden
fastsættes til 5.000 kr.”
Advokatnævnet har efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet
indbragt sagen for Østre Landsret.
Inkassoomkostninger
Reglerne om de omkostninger, der kan pålægges debitor at betale
i en inkassosag, er beskrevet nærmere af advokat Morten Schwartz
Nielsen i Advokaten 3/2013.
I dette afsnit beskrives kort nævnets praksis i relation til reglerne:
Rykkergebyr og inkassogebyr Det er i relation til opkrævning af rykkegebyret en betingelse, at der er en rimelig grund til at udsende
rykkeren. Tilsvarende er det i relation til opkrævning af inkassogebyret en betingelse, at der er en rimelig grund til at overdrage
sagen til en anden (f.eks. en advokat eller et inkassobureau) med
henblik på inddrivelse.
I praksis er det ikke ganske klart, om disse krav er opfyldt, hvis
debitor har gjort indsigelser og der herefter udsendes en rykker og/
eller sagen overdraget til tredjemand med henblik på inddrivelse.
38 ADVOKATEN 04/13
Om opkrævning af rykkegebyr fremgår af forarbejderne til rentelovens bestemmelse, at der ikke er rimelig grund til at rykke for
betaling, hvis skyldner har meddelt, at han ikke kan/vil betale.
I U 2008.1083 V anføres imidlertid følgende: “Det forhold, at der er
gjort indsigelser mod kravet, findes ikke i sig selv at udelukke, at en kreditor
kan afgive rykkerbrev med inkassovarsel og overgive kravet til inkasso med
den virkning, at der kan kræves rykkegebyr og inkassogebyr efter rentelovens
§ 9 b, stk. 1.”
Advokatnævnet har i en kendelse fra juni 2012 fulgt resultatet
af landsretsafgørelsen i en sag, der vedrørte inddrivelse af en parkeringsafgift, som var bestridt. Advokatnævnet frifandt advokaten
og anførte med henvisning til landsrettens afgørelse, at det forhold,
at der er indsigelser mod et krav ikke i sig selv findes at udelukke,
at en kreditor kan afgive rykkerbrev og opkræve inkassogebyr efter
rentelovens § 9 b, stk. 1.
Inkassoomkostninger Inkassoomkostninger kan ifølge retspraksis
pålægges, selvom der er gjort indsigelser, jf. U 2004.99 H og U
2008.1083 V. Efter bekendtgørelsen om inddrivelsesomkostninger
skal følgende krav være opfyldt:
• der skal være sendt en rykkerskrivelse til skyldner, hvoraf det
fremgår, at manglende betaling inden en frist på mindst 10
dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre,
at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og
• det skal være relevant at anmode tredjemanden om at inddrive fordringen, og
• størrelsen på inkassoomkostningerne må ikke overstige de
beløb, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2012 om
udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket
betaling med senere ændringer.
Advokatnævnet afsagde i december 2012 kendelse i en sag om
inkassoomkostninger. Sagen vedrørte inddrivelse af betaling for a
conto varme og fællesudgifter til en ejerforening, og der var pålagt
3.075 kroner i inkassoomkostninger. Der var inden da rykket for
kravet med oplysning om, at sagen uden yderligere varsel ville overgå
til inkasso, hvis beløbet ikke blev betalt inden 10 dage. Advokatnævnet fandt, at der med opkrævningen af inkassoomkostninger
var handlet i strid med god advokatskik, da der ikke var sendt en
rykkerskrivelse med angivelse af, at manglende betaling inden
fristen på mindst 10 dage ville kunne medføre, at der blev pålagt
yderligere inddrivelsesomkostninger.
Advokatnævnet har desuden behandlet flere sager, hvor skyldner
har klaget over størrelsen af de af advokaten opkrævede inkassoomkostninger. Inkassoomkostninger bliver af Advokatnævnet bedømt
efter de almindelige salærparametre. I en kendelse fra oktober 2012
anvendte Advokatnævnet således de almindelige salærparametre
ved vurderingen af advokatens inkassoomkostninger, og Advokatnævnet nedsatte herefter skønsmæssigt inkassoomkostningerne
til et beløb, som også svarede til det beløb, hvad som advokaten
maksimalt kunne opkræve i henhold til bekendtgørelsen nr. 601 af
12. juli 2012 med senere ændringer i anledning af forsinket betaling.
www.domstol.dk
Job i Danmarks Domstole
De danske domstole spiller en afgørende rolle i
demokratiet som landets tredje statsmagt – den
dømmende magt. Og vi er stolte over, at domstolene er den af samfundets institutioner, som borgerne har størst tillid til.
Vi tilbyder løbende en række spændende stillinger
for landets dygtigste jurister – både som dommerfuldmægtig, konsulent, leder og dommer. Arbejdet
kræver, at du har en høj faglighed og kan lide at
tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Vil du være med til at sikre, at Danmarks Domstole
også fremover løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet? Så er et job hos os måske
svaret.
Domstolene tilbyder attraktive arbejdsvilkår med
fx flekstid og gode karrieremuligheder. Du kan læse
mere om os på www.domstol.dk, hvor du også
kan se, hvilke stillinger vi har ledige lige nu.
Hvem er vi?
Danmarks Domstole omfatter domstolene, Domstolsstyrelsen, der har ansvaret for administration og udvikling af
domstolene, samt Procesbevillingsnævnet. Danmarks Domstole har ca. 2.500 ansatte fordelt med ca. 2.400
ansatte i domstolene, ca. 90 ansatte i Domstolsstyrelsen og 23 ansatte i Procesbevillingsnævnets sekretariat.
Helping Danish business expand to the US since 1995
“Vi taler dit sprog”
• Visa
• Selskabsetablering og
selskabsret
• Ansættelsesforhold
• Tvistløsning
• Immaterialret
• Erhvervslivets aftaler
• Agreements that grow
your clients’ business
ADVOKATEN 04/13 39
U D V A L G O M B EH A NDL I N G A F C I V I LE S A G ER V ED DO M S TOLENE
Mere effektiv behandling
Status på Justitsministeriets udvalg om bedre og mere effektiv sagsbehandling af
civile sager ved domstolene.
A f P er n i l l e B ackhause n , adv o kat o g f o rma n d f o r A dv o katrådets P r o cesretsudva l g
Et bedre, mere effektivt og velfungerende domstolssystem.
Det var målsætningen, da Justitsministeriet i efteråret nedsatte et
udvalg, som skal komme med forslag og tiltag, der kan udvikle det
danske domstolssystem. Udvalget skal også overveje, om der er dele
af domstolsreformen, der ikke har haft den ønskede virkning – det
gælder for eksempel sagsbehandlingstiderne.
Advokatrådet er repræsenteret i udvalget og har
desuden nedsat en bredt sammensat følgegruppe,
der bistår med sparring og input til udvalgsdrøftelserne.
I forhold til november, hvor jeg her i Advokaten
informerede om det udvalgsarbejde, som lå forud,
er vi nu godt halvvejs i drøftelserne og forventer at
afslutte arbejdet i august.
Nogle af de ændringer, der fulgte med domstolsreformen fra 2007, var blandt andet færre
og styrkede byretter, øget fokus på forberedelsen,
anvendelse af elektronisk sagsbehandling samtidig med, at byretterne blev første instans i alle civile sager. Det skulle skabe en mere
effektiv sagsbehandling af de civile sager. Men domstolsreformen
har ikke overalt fungeret som ønsket og forudsat. Blandt andet er
sagsbehandlingstiden nogle steder blevet længere.
I udvalget har vi derfor drøftet, hvordan behandling af de civile
sager kan gøres mere effektiv. Tanken er overordnet at forbedre
Retsplejeloven områdevis – og således vurderer udvalget blandt
andet området for sagsomkostninger samt området for anke og kære.
Der har været særligt fokus på sagsbehandlingstider, der ikke
mindst i Højesteret er meget lange, uden at gå på kompromis med
det danske to-instansprincip.
Desuden har det været debatteret, hvad Sø- og Handelsrettens
fremtidige område skal være, herunder hvordan man beskytter den
sagkyndighed, der er her. Samtidig skal der tages stilling til den fri
appelret og til Højesteret, som eksisterer i dag.
Udvalget ser også på, hvordan alle parter i en sag kan være med
til at effektivisere sagsbehandlingen. I Advokatrådet har holdningen været, at to velforberedte advokater og en ditto dommer i høj
Der har været særligt fokus på sagsbehandlingstider, der ikke mindst i Højesteret er meget lange,
uden at gå på kompromis med det danske toinstansprincip.
De sidder med i udvalget
Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Justitsministeriet,
Finansministeriet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Advokatrådet og Danske Advokater. Formand for udvalget
er landsretspræsident Bjarne Christensen. Formand for Advokatrådets Procesretsudvalg, Pernille Backhausen, repræsenterer
Advokatrådet i udvalget. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest
1. september 2013.
Se kommissoriet for udvalget på www.advokatsamfundet.dk.
40 ADVOKATEN 04/13
grad er det, der skal til for at skabe en effektiv proces. Men hvilke
sanktioner skal der eventuelt være, hvis en advokat ikke giver sin
sag fornødent fokus eller måske trækker den i langdrag? I dag er der
ikke mulighed for at handle
Pernille Backhausen
på det, men udvalget ser på,
Advokat og partner i Sirius
om der skal være mulighed
Advokater, København. Medlem
for, om det kan få konsekvenaf Advokatrådet. Formand for
ser for sagsomkostningerne,
Procesretsudvalget. Medlem af
hvis eksempelvis manglende
Justitsministeriets Kursusudvalg.
afdækning af forlig medfører
unødige retsskridt.
Endelig ser udvalget på, hvordan vi kan sikre os, at de sager, der
kan løses uden domstolsbehandling, nu også bliver det. Der er ingen
tvivl om, at parternes forlig inden retssagen og brugen af mediation
kan udnyttes aktivt som en integreret del af tvistløsningen med en
afsmittende effekt på det pres, der er på domstolene i dag. Her ser
udvalget blandt andet på erfaringer fra Norge.
For øjeblikket skal et konsulentfirma vurdere effektivitetsspørgsmålet, og imens vil Advokatrådet være aktivt i udvalgsarbejdet,
ligesom Procesretsudvalget vil fortsætte sit samarbejde med domstolenes repræsentanter for at sikre, at også de eksisterende regler
i det daglige samarbejde udmøntes på den mest hensigtsmæssige
måde både af domstolene og af advokaterne.
Engelske advokater
Konkurs
s
& Ophør
AUKTIO N
Skal konkursboets ak�ver realiseres eller vurderes.
Kontakt:
Steen Rosenfalck
Partner
T +44 20 7553 9931
E [email protected]
I www.millerrosenfalck.com
Kontakt York auk�on og �å den højeste dagspris,
vores auk�oner a�oldes både �ysisk og
online se www.york�auk�oner.dk
Fast auk�onshal ���� kvm,
Faste auk�oner hver måned samt udrykkerauk�oner
Vi har stor efterspørgsel fra seriøse købere i såvel ind- som udland.
På vores auktioner samles et stort udvalg af maskiner / effekter, alt fra
hele ophørsforretninger til enkelte maskiner.
Der er stor interesse for vores auktioner og fremmøde ved en auktion er
op mod 2500 kunder. Kataloget sættes på vores website,
således at vores mange onlinekunder fra ind og udland kan afgive bud inden
den fysiske auktion.
Vi sælger hele boer samt enkelte effekter, ved udrykker auktioner afleveres
lokalerne i ryddeligt stand.
Vi arbejder for Fogedretten, skat, politiet, advokater, pengeinstitutter, private m.m.
Kontakt 7020 3606 / direkte 5050 3706
Mail.: [email protected]
York auktion en professionel samarbejdspartner
MILLER ROSENFAL CK
European Business Lawyers
York-auktion
A
P
S
Waldemarsvej 1
4296 Nyrup
Tlf. 7020 3606
Digital diktering med fuld mobilitet!
Dit dikteringsbehov kan nu dækkes af din Smartphone og det
intuitive design gør diktering nemt, hurtigt og effektivt.
Prøv det
gratis
i 30 dage
Den nye dikteringsapplikation fungerer helt uafhængigt af PC,
docking station og anden hardware og den trådløse forbindelse
til internettet, sikrer øjeblikkelig overførsel af lydfiler.
Du har nu muligheden for i 30 dage, at teste den professionelle
dikteringsapplikation på Android, BlackBerry eller iPhone.
Kontakt Sanne Sahlberg for yderligere information.
Scan QR-koden (vCard)
Eller via e-mail: [email protected]
Eller ring på tlf.: 70 10 55 10 (tast 1)
Max Manus A/S - tlf.: 70 10 55 10 - E-mail: [email protected] - www.maxmanus.dk
S K I F TERET S U D V A L G ET
Status på Skifteretsudvalget
Advokatrådet er repræsenteret i Justitsministeriets udvalg om skifteretternes fremtid,
hvor man nu afventer en konsulent-undersøgelse.
A f K ristia n D a l s g aard , adv o kat o g med l em af A dv o katrådet
Advokatrådet sidder med om bordet ved de månedlige møder
i Justitsministeriet, hvor udvalget skal færdiggøre sit kommissorium
inden 1. september 2013.
Centralisering og digitalisering er to centrale temaer for det
arbejde, som for øjeblikket foregår i Skifteretsudvalget.
Kommissoriet udelukker ikke, at der kan tænkes særlige løsninger for de tre hovedområder inden for skiftebehandlingen: Dødsboskiftesagerne, ægtefælleskiftesagerne og insolvenssagerne. Hvordan
udvalgets endelige stillingtagen hertil bliver, afhænger blandt andet
af en konsulentrapport som Boston Consulting Group, efter en
udbudsrunde, nu har igangsat, efter at udvalget har godkendt den
analysemodel, der skal anvendes.
Når Boston Consulting Groups rapport ligger klar i juni, er der
et bedre fundament for de principielle drøftelser om skifteretternes
Justitsministeriets udvalg
Justitsministeriet nedsatte i november 2012 et ‘Udvalg om
varetagelse af skiftsagsbehandling’, som inden 1. september
2013 skal overveje, om “varetagelsen af skiftesagsbehandlingen
fortsat bør ske ved samtlige byretter og Sø- og Handelsretten i
samme omfang som i dag, eller om varetagelsen af hele eller dele
af skifteområdet kan effektiviseres og optimeres ved at samle
opgavevaretagelsen.”
Se kommissoriet for udvalget på www.advokatsamfundet.dk.
De er med i udvalget
Landsretspræsident Bent Carlsen er formand for Justitsministeriets
Skifteretsudvalg, hvor Advokatrådet er repræsenteret sammen med
domstolene, Danske Advokater og Finansministeriet.
De er med i følgegruppen
Advokatrådet har samlet en følgegruppe, der støtter op om
udvalgsarbejdet. Gruppen består dels af rådsmedlemmerne
Hanne Bruun Jacobsen, Lars Rasmussen og Jørgen Merrild Bie.
Hanne Bruun Jacobsen sidder desuden med i Domstolsstyrelsens
hurtigtarbejdende udvalg, hvis delkonklusioner indgår i
Skifteretsudvalgets beslutningsgrundlag. I følgegruppen sidder
endvidere Anne Birgitte Gammeljord og Knud K. Damgaard, der
begge har en baggrund i Advokatrådet og som besidder spidskompetencer inden for skifteretsområdet.
42 ADVOKATEN 04/13
forhold. Skiftesagsbehandlingen er i dag præget af stor brugertilfredshed.
I de hidtidige drøftelser har der været flere modeller i spil, som
er bragt i forslag som mulige modeller for at effektivisere skifteretterne.
Blandt andet har en øget digitalisering af sagsbehandlingen været
drøftet, da det kan spare tid for de involverede parter i en skiftesag.
Herunder har det været drøftet, om
man digitalt kan oprette en skiftesag,
Kristian Dalsgaard
således at berørte parter via nettet kan
Advokat og partner
logge sig ind på sagen og foretage sagsi Smith Knudsen
behandling og søge oplysninger på reAdvokatfirma, Holstebro.
levante sagsbehandlingstrin. Hvilke
Medlem af Advokatråkonsekvenser en sådan løsning vil få
det, næstformand for
for borgerne, og hvilke økonomiske
Organisationsudvalget.
omkostninger der vil være forbundet
med udvikling og implementering af
systemet, skal undersøges grundigt, før der bør træffes beslutning
om, hvorvidt det er den optimale løsning.
En hel eller delvis centralisering eller regionalisering af skifteretterne er også et tema for Skifteretsudvalgets arbejde, ligesom det har
været drøftet, om der kunne være en mulighed for at centralisere
udvalgte sagsområder. Udvalget er endnu ikke kommet til en afklaring på disse spørgsmål, og netop på det område er det nødvendigt,
at der træffes beslutning på et solidt fundament, ud fra forskellige
data, som er ved at blive færdiggjort af Domstolsstyrelsen og som
konsulentundersøgelsen gerne skulle bidrage til.
Advokatrådet har fokus på at sikre, at sagsbehandlingen ikke
blot er effektiv, men også kvalitativt fuldt betryggende, således
at effektiviseringstiltag ikke sker på bekostning af grundighed i
sagsbehandlingen. Det er centralt for Advokatrådet, at brugernes
retssikkerhed ikke forringes som følge af ændringer i forhold til
det regelsystem, som allerede er gældende.
Endelig har Domstolsstyrelsen nedsat et hurtigtarbejdende udvalg, der skal vurdere, om der på sigt kan opnås effektivisering ved
at ændre skifteformerne i dødsboskifterne. Udvalget afslutter sit
arbejde 1. juni 2013, og delkonklusioner herfra vil også blive en del
af det materiale, der danner grundlag for den samlede indstilling
fra Skifteretsudvalget.
Ib Chris�an PEDERSEN
Advokat & Avocat
Mail: [email protected]
Tel. : +33 1 45 44 10 33
Praktiserende advokat og
fransk avocat i Paris i 15 år
procederende retssager af
enhver art, ved domstole i hele
Frankrig, og i Danmark i
franskrelaterede retssager.
Hovedarbejdsområder indenfor
rådgivning/forhandling:
Selskabs- og erhvervsret,
arbejdsret, inkasso, agentog forhandlerret,
personskadesager, skatteret,
fast ejendom, familie-,
arveret og dødsboer.
Vil du
annoncere
i Advokaten?
Annoncer kan tegnes hos:
FrontMedia
Høgevej 5D
SPANSK
ADVOKATKONTOR
3400 Hillerød,
telefon 48 22 44 50
Zandra Pihl
ZAFO LAW er et internationalt orienteret advokatkontor med
skandinavisk og spansk uddannet personale placeret i både
Alicante og Barcelona.
Læs mere på zafolaw.com eller kontakt abogado og cand.jur.
[email protected]
ADVOKAT ICP Cabinet d'Avocats
6, Place Saint Sulpice
75006 Paris
www.franskadvokat.fr
Lars Hovmand Mikkelsen på [email protected].
www.frontmedia.dk
Alicante: Avda. Maisonnave, 3 - 4º | 03003 Alicante | Spanien | T: (0034) 965 929 709
Barcelona: Avda. Diagonal 415, 2º | 08008 Barcelona | Spanie | T: (0034) 932 389 300
Daglig advokat bogføring
Vi tilbyder at varetage hele
bogholderiets opgaver. Laver
dit kontor en del af opgaverne selv, kan I naturligvis
fortsætte med dette. Vores
samarbejde tilpasses din
virksomheds behov. Ændres
disse behov, er vi en fleksibel
samarbejdspartner.
Som en naturlig del af den
daglige advokatbogføring,
leverer vi materiale til
brug for udarbejdelse af
klientkontoerklæring samt
årsregnskab.
Bogføringen varetages i det
nuværende bogføringssystem så historikken bevares.
Vi fakturerer kun effektiv tid
benyttet på dit bogholderi.
Inden du skal beslutte dig
for om, hvorvidt vi skal
varetage din virksomheds
bogføring, gives et estimat
med forudsætninger.
En ændring i et advokatbogholderi er en stor og
vigtigt beslutning, derfor er
al kontakt indtil en eventuel aftale er indgået, helt
uforpligtende og behandles
fortroligt. Det skal være
trygt at skifte til os.
Vi kender advokatbranchen og
de strenge krav og regler til
din virksomheds bogholderi.
Stouby Bogholderiet ApS
Telefon: 22 25 97 22 · Fax: 72 62 41 90
mail:[email protected] · www.stouby-bogholderiet.dk
[ tvang.dk ]
Annoncér tvangsauktioner på www.tvangsauktioner.dk
– bemærk de flotte fotos på alle ejendommene.
GRAT
APP IS
[ tva
ng.dk
]
[ tvang.dk ]
Scan koden og
prøv vores App
med det samme!
Tvangsauktioner A/S | Tlf: 33 70 70 70 | [email protected]
ADVOKATEN 04/13 43
Medieretten
Contemporary Gender Relations
and Changes in Legal Cultures
af Søren Sandfeld Jakobsen
Bogen udgør den første samlede fremstilling af
de retsregler, der regulerer medierne eller har
særlig betydning for disse. I overensstemmelse med
medieudviklingen omhandler fremstillingen ikke blot
de traditionelle massemedier, dvs. aviser, tidsskrifter
mv. og radio og fjernsyn, men også de nye digitale
online-medier som for eksempel netaviser, blogs,
web-tv, sociale medier mv.
af Hanne Petersen m.fl. (red.)
Pris: 350 kr
Antal sider: 256
Forlag: Djøf
Environmental Law in Denmark
af Ellen Margrethe Basse
Pris: 900
Antal sider: 440
Forlag: Djøf
EU moms manual 2013
Pris: 950 kr.
Antal sider: 964
Forlag: Djøf
Private straffesager
af Peter Nørgaard
Bogen behandler forskellige aspekter af private straffesager
i dansk ret, dvs. straffesager, hvor retsforfølgelsen er
overladt til private. Bogen fokuserer på de processuelle
problemer, det giver, når en straffesag føres af private,
herunder de problemer der er forbundet med at føre en
straffesag i civilprocessens former. Bogen indeholder tillige
en historisk gennemgang af baggrunden for, at der findes
private straffesager i dansk ret.
af Søren Engers m.fl.
Pris: 299 kr.
Antal sider: 144
Forlag: Karnov Group
Finansiel risikostyring
af Jørgen Just Andersen
Pris: 580 kr.
Antal sider: 340
Forlag: Djøf
Forandringsledelse og
kommunikation
af Eva Panum
Pris: 385 kr.
Antal sider: 336
Forlag: Djøf
Fra sygt til sundt fravær
Pris: 796 kr.
Antal sider: 462
Forlag: Karnov Group
Skatter og afgifter i
lejeforhold
af Susanne Kirk
Antal sider: 248
44 ADVOKATEN 04/13
Introduktion til Makroøkonomi
af Jesper Jespersen m.fl.
Pris: 285 kr.
Antal sider: 196
Forlag: Djøf
Introduktion til Mikroøkonomi
Regler vedrørende skatter i lejeforhold er ofte uoverskuelige, og retspraksis er omfattende. Bogen giver et samlet
overblik over reglerne for regulering af leje efter stigninger
og fald i skatter og afgifter. Bogens materiale bygger på
afgørelser til og med 2012.
Pris: 450 kr.
af Ann-Kristina Løkke Møller
Pris: 125 kr.
Antal sider: 88
Forlag: Djøf
Forlag: Djøf
af Jesper Jespersen m.fl.
Pris: 380 kr.
Antal sider: 296
Forlag: Djøf
Flere titler
N y e bøg e r
Law and Disputing in
the Middle Ages
af Per Andersen m.fl. (red.)
Pris: 325 kr.
Antal sider: 316
Forlag: Djøf
Max Sørensen 100 år
af Jens Hartig Danielsen (red.)
Pris: 700 kr.
Antal sider: 617
Forlag: Djøf
Moms
af Rune Grøndahl m.fl. (red.)
Pris: 3.480 kr. inkl. fire opdateringer og
kursus
Forlag: Forlaget Andersen
advokatmødet 2013
7. juni 2013
P R O GR AM
FORMIDDA G
10.00 – 12.00 Generalforsamling i Det Danske Advokatsamfund
12.00 – 13.00 Frokost
E FTERMIDDA G
af Mette Vinther Larsen m.fl.
Pris: 350 kr.
Antal sider: 236
Forlag: Djøf
13.30 – 16.30 Fremtidens domstole
Domstolene er formentlig den mest centrale samarbejdspartner
for advokater. For tiden overvejes meget store reformer på domstolsområdet, som vil berøre både den måde, sagerne behandles
på, og hvor sagerne behandles. Overvejelserne kræver en stillingtagen til en række til dels modsatrettede hensyn, f.eks. effektivitet
over for nærhed, økonomi over for retssikkerhed mv.
Med bistand fra landsretspræsidenterne Bjarne Christensen
og Bent Carlsen vil vi hen over eftermiddagen se nærmere på
fremtidens domstole og drøfte behandlingen af civile sager og
skiftesager. Formen vil veksle mellem oplæg og aktiv inddragelse
af deltagerne, så udover at give et fagligt udbytte, vil eftermiddagen desuden give alle advokater mulighed for at fremsætte
synspunkter, som kan bæres videre af Advokatrådet og domstolenes repræsentanter. Vi har sikret os bistand til, at modstående
synspunkter kan ‘procederes’ på bedste vis. Du vil således kunne
opleve blandt andet advokaterne Karen Dyekjær, Sune Fugleholm
og Oluf Engell duellere på synspunkter, du kan være med til at formulere – alt under kyndig styring af moderator Niels Krause-Kjær.
Seminaret opfylder betingelserne i reglerne om obligatorisk
efteruddannelse. Bevis for deltagelse udstedes efter seminaret.
Tillidsmandsret og repræsentation
16.30 – 18.00 Fredagsbar, jazz og fadøl – samt tid til en pause.
Renteloven med kommentarer
af Lars Lindencrone Petersen
Pris: 596 kr.
Antal sider: 317
Forlag: Karnov Group
Selskabsskat
af Arne Møllin Ottosen m.fl. (red.)
Pris: 3.480 kr. inkl. fire opdateringer og
kursus
Forlag: Forlaget Andersen
Strategisk ledelse som
meningsskabende processer
af Ole Hasselbalch
Pris: 996 kr.
Antal sider: 816
Forlag: Karnov Group
Velfærdsstaten og dens udfordringer
af Jan Plovsing
Pris: 210 kr.
Antal sider: 154
Forlag: Handelshøjskolens Forlag
Rettelse
Familieretten af Linda Nielsen m.fl., der
blev bragt i Advokaten 3 er udgivet af
Gads Forlag.
Å rsfesten og G al l amiddage n
18.00 – 19.00 Velkommen til nye kolleger – og et glas før middagen
Som noget nyt holdes Årsfesten for nye advokater sammen med
Advokatmødet. Er du ny advokat, vil vi gerne byde dig velkommen,
og samtidig give dig mulighed for et gensyn med studiekammerater fra Advokatuddannelsen. Er du en af de mere garvede, har
du mulighed for at hilse på en af dine nye kolleger og være med
til at gøre deres velkomst til standen festlig. Taler ved højesteretspræsident Børge Dahl og Advokatrådets formand Søren Jenstrup..
19.00 – 02.00 Gallamiddag – Underholdning ved Snobberne fra Rytteriet
Efter middagen spiller BACKSEAT op til dans.
Påklædning: Smoking/mørkt tøj.
ADVOKATEN 04/13 45
Nyt JOB
Holger Haarløv fra Bonnesen Advokater, Odense, til Hansen
Sønderby Advokatfirma, Randers.
Jeg vil være skarp til EU-ret
Hvorfor skifter du job?
I min fuldmægtigtid har jeg været ansat på et advokatkontor, som
favnede både private klienter og erhvervsklienter, og hvor de enkelte
advokater sad med mange forskellige retsområder. Hvis jeg skulle
fortsætte der, ville jeg i højere grad blive generalist og beskæftige mig
med alt fra arbejdsskadesager til varemærker. I mit nye job skal jeg
udelukkende arbejde inden for EU-retten, og det tiltaler mig rigtig
meget. Jeg vil gerne være helt skarp på et felt.
Hvad går det nye job ud på?
Jeg hjælper danske virksomheder med at få den ret, de har krav på,
efter EU-lovgivningen. Hvis eksempelvis to danske virksomheder
opererer på det samme hjemlige afsætningsmarked, men den ene
importerer sine råvarer til produktionen fra udlandet, så kan det
forvride konkurrencen mellem dem, hvis Danmark indfører importrestriktioner, der fordyrer omkostningerne for denne markedsaktør.
Selvom udgangspunktet i det indre marked er, at varerne skal kunne
udveksles frit over grænserne, kan medlemslandene undtagelsesvis
opstille restriktioner, og her kan jeg hjælpe med at sikre, at de implicerede parter får den ret, de har krav på. På sigt vil min specialisering
også betyde, at jeg kommer til at føre sager for EU-Domstolen. Det
bliver en stor udfordring både fagligt, kulturelt og sprogligt, som jeg
glæder mig meget til.
Hvorfor er EU-området særlig interessant for dig?
Når jeg vinder en sag for en dansk virksomhed, kan det få stor betydning for, hvorledes reglerne fortolkes i resten af Europa. Det synes jeg
er sjovt. I det hele taget tiltaler det internationale mig. Jeg er vokset
op på grænsen til Tyskland, og klarer mig nogenlunde på tysk. Så har
jeg under min kandidatuddannelse læst i Houston i Texas. Endelig har
jeg rejst rigtig meget og har i det hele taget lyst til at lære flere sprog.
46 ADVOKATEN 04/13
F o t o : S if M ei n cke
Hvad er udfordringen ved at skifte både job og bopæl til den anden ende
af landet?
På jobbet bliver det at gabe over de her meget store sager, som er
ret så komplekse. Sagerne løber ofte over mange år, og det betyder,
at jeg på en og samme tid skal kunne håndtere en stor mængde af
løbende informationer fra mange forskellige sager. Det er klart, at
det bliver en udfordring – men samtidig fantastisk spændende. Med
jobbet fulgte ny bopæl. Selvfølgelig er det en udfordring at bygge sit
private netværk op igen et nyt sted. Men jeg har allerede prøvet det
i Odense, og det gik fint. Her i Randers møder jeg kun søde mennesker og jeg er allerede blevet medlem af et erhvervsnetværk, hvor
der sidder folk med meget forskellige baggrunde. Jeg er lidt af en
fodboldnørd, så det næste bliver nok, at jeg får medlemskort til den
lokale boldklub. Mon ikke også der er nogen her, som har lyst til at
drikke en øl efter kampen.
n y t o m n av n e
NYE ADVOKATER
Stine Lehmann Andersen, Gorrissen Federspiel, København, tlf.
33414141, 2/4 2013.
Sussi Gardum Andersen, William Demant Holding, Smørum, tlf.
39177100, 4/4 2013.
Jens Peter Brixensen, Novo Nordisk A/S, Bagsværd, tlf. 44448888,
14/3 2013.
Christian Buhl Christiansen, Ladegaard Rasmussen og Partnere,
Horsens, tlf. 79253000, 4/4 2013.
Caroline Eggert Frydenberg, Post Danmark A/S, København, tlf.
80207030, 21/3 2013.
Gunver Heimdal-Kej, Nielsen Nørager, København, tlf. 33114545, 8/3
2013.
Magdalena Hochnowska, Advokatfirmaet Jacob Christoffersen,
Bogense, tlf. 64811171, 21/3 2013.
Morten Hoveroust, Lett Advokatfirma, København, tlf. 33340000,
8/3 2013.
Annette Løvengreen Slot, Advokatfirma HjulmandKaptain, Aalborg,
70151000, 22/3 2013.
Heidi Sperling, Accura, Hellerup, tlf. 39452800, 12/3 2013.
Jacob Christian Sølling, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 2/4 2013.
Martin Sørensen, Jensen Advokatfirma, Vejle, tlf. 76801690, 14/3
2013.
Susanne Mousing Sørensen, Vilsgaard Advokater, Vejle, tlf.
70203163, 21/3 2013.
Uffe Habekost Sørensen, Kammeradvokaten , København, tlf.
33152010, 18/3 2013.
Jonas Lerche Svensson, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 18/3 2013.
Christel Jappe Teglers, Kromann Reumert, København, tlf. 70121211,
11/3 2013.
NYT JOB
Kim Jensen, BankInvest Gruppen, København, tlf. 77309000, 14/3
2013.
Christian Løvenørn Bardenfleth fra Zacco Advokatanpartsselskab,
Hellerup til Plesner, København, tlf. 33121133.
Lykke Johansen, Idrættens Hus, Brøndby, tlf. 43262700, 21/3 2013.
Casper Bisgaard fra Hørlyck & Steffensen Advokatfirma, Aarhus til
Siemens Wind Power, Ikast, tlf. 99422222.
Tina Veje Lundgaard, Sandager Advokater, Kgs. Lyngby, tlf.
45932150, 8/3 2013.
Jesper Oehlenschlaeger Madsen, Advokatfirma Norrbom Vinding,
København, tlf. 35253940, 26/3 2013.
Miriam Alice Dissing Michaelsen, MAQS Law Firm, København, tlf.
33124522, 8/3 2013.
Lene Nielsen, MAQS Law Firm, København, tlf. 33124522, 18/3 2013.
Signe Krogh Nielsen, Advokatfirma Hey/Paulsen, Nuuk, tlf.
00299321252, 18/3 2013.
Charlotte Stausholm Nielsen, Horten, Hellerup, tlf. 33344000, 2/4
2013.
Morten Midtgaard Pedersen, Gorrissen Federspiel, København, tlf.
33414141, 18/3 2013.
Nina Hingeberg Pedersen, A.P. Møller – Mærsk A/S, København, tlf.
33633363, 4/4 2013.
Tanja Kantner Petersen, Viltoft Advokataktieselskab, København,
tlf. 33149300, 14/3 2013.
Frederik Lyngbye Rasmussen, Gangsted-Rasmussen, København,
tlf. 33147070, 5/3 2013.
Anne Sofie Svanholm Rosenbeck, Kromann Reumert, København,
tlf. 70121211, 19/3 2013.
Christopher Runz, Grundfos Holding, Bjerringbro, tlf. 87501400, 2/4
2013.
Bobestyrer
eller arving?
Vi tilbyder:
• hurtig og kvalificeret afvikling af indbo
• realistiske vurderinger af kunst, antikviteter,
design, smykker og samlerobjekter
• international eksponering og købestærke kunder
• traditionelle auktioner og net-auktioner
• auktionsmarkedets højeste hammerslag
• hurtig afregning
For gratis rådgivning, kontakt venligst:
Frederik Bruun Rasmussen,
tlf. 8818 1003 / [email protected]
Hans Ruben,
tlf. 8818 1231 / [email protected]
– besøg os på bruun-rasmussen.dk
Michael Schaumburg-Müller, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, 15/3 2013.
ADVOKATEN 04/13 47

n y t o m n av n e
Tom Buhmann fra Bang + Regnarsen, København til Advokatfirma
Aumento, København, tlf. 70255770.
Alexander May Christiansen fra Bech-Bruun, København til
Advokatfirmaet Alexander May Christiansen, København, tlf.
72301030.
Advokatfirmaet Louise Tschernja fra Himmelev Bygade 68 A,
Roskilde til Egegårdsvej 7, Roskilde, tlf. 46327262.
UDLEVEREDE BESKIKKELSER
Linda Saugmann Christensen fra Advodan, Esbjerg til Stage
Advokatfirma, Fredericia, tlf. 75122000.
Mikkel Guldmand Blom Andersen, Kpc København A/S, Ballerup,
tlf. 70123530, besk. af 3/12 2007, udl. 21/3 2013.
Henrik Dalegaard fra Advokaterne Codanhus, Svendborg til
Advokatfirmaet Knudsen & Guldbrandt A/S, Svendborg, tlf.
62212464.
Tue Martin Berg, Advokatanpartsselskabet Adduco, København, tlf.
46924799, besk. af 1/2 2010, udl. 21/3 2013.
Jonas Martin Gredal fra Tryg Forsikring A/S, Ballerup til Willis I/S,
Roskilde, tlf. 88139600.
Charlotte Hedegaard fra Gorrissen Federspiel, København til Leo
Pharma, Ballerup, tlf. 44945888.
Anette Herbing fra Saxo Bank A/S, Hellerup til Carnegie Asset
Management Fondsmæglerselskab A/S, København, tlf. 35463500.
Thomas Hjorth fra Advokaterne i Bagsværd til Advokatfirmaet
Bjarne Johnsen, København, tlf. 33131235.
Rasmus Holbech fra KPC Herning A/S, Herning til Casa Entreprise
A/S, Horsens, tlf. 75627900.
Mette Kirstine Holst fra Kromann Reumert, Aarhus til Dong Energy,
Fredericia, tlf. 99551111.
Holger Beck Thomsen Tryde Haarløv fra Bonnesen Advokater,
Odense til Hansen Sønderby Advokatfirma, Randers, tlf.
70300500.
Finn Ebbe Jakobsen fra Vestas Wind Systems A/S, Ringkøbing til
KPC, Herning, tlf. 70123510.
Steen Klein fra Advokatfirmaet Steen Klein, Dyssegård til Magnusson Advokatfirma, København, tlf. 82515100.
Jorn Boye, Advokatfirmaet Jorn Boye, København, tlf. 33136023,
besk. af 12/7 1976, udl. 21/3 2013.
Trine Irene Brodersen, Kammeradvokaten, København, tlf.
33152010, besk. af 1/9 2005, udl. 1/4 2013.
Jørgen Evang, LexJuris Advokatfirma, Viborg, tlf. 70707122, besk. af
4/10 2006, udl. 20/2 2013.
Morten Kroon, Kammeradvokaten, København, tlf. 33152010, besk.
af 15/2 af 1991, udl. 5/4 2013.
Mads Christoffer Mortensen, Vestas Wind Systems A/S, Aarhus,
besk. af 4/10 2011, udl. 21/3 2013.
Kim Thusgaard Pedersen, Skovbo Hjort Advokater, Aarhus, tlf.
86140505, besk. af 28/8 2009, udl. 21/3 2013.
Søren Andersen Svanberg, Arla Foods amba, København, tlf.
89381000, besk. af 27/1 2006, udl. 11/3 2013.
DEPONERINGER
Jørn Wistesen Andersen, Odense – 31/3 2013.
Jørgen Quade Andersen, Herning – 1/3 2013.
Ulrik Laustsen fra Eversheds, København til BvHD, København,
tlf.72241212.
Jakob Juul Bergendorff, København – 27/3 2013.
Anders Skaaning Mathiesen fra Adacta Advokater, København til
Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, København, tlf. 70110800.
Rasmus Bollerup-Jensen, Vejle – 1/3 2013.
Niels Bisgaard-Frantzen, Sydals – 18/3 2013.
Anne-Louise Modvig Clement, Horsens – 1/4 2013.
Rasmus Munk Nielsen fra Kromann Reumert, Aarhus til Clemens
Advokater Aarhus, 87321250.
Ciara Therése Damgaard, Hellerup – 4/3 2013.
Henrik Palmkvist fra Danders & More, København til Advokathuset
Nordsjælland, Hillerød, tlf. 48262300.
Suzanne Flagsted, Vedbæk – 1/3 2013.
Claus Pedersen fra Lett, Aarhus til Dahl, Viborg, tlf. 88919400.
Dorte Rolff fra Voldmestergade, København til J. Lauritzen A/S,
København, tlf. 33968000.
Sandra Sobfeldt-Hansen fra Accura, Hellerup til Leo Pharma A/S,
Ballerup, tlf. 44945888.
Gitte Boelskifte Due, Harlev J. – 26/3 2013.
Christina Friis, Klampenborg – 22/3 2013.
Mette Gaardsting, Gentofte – 21/3 2013.
Lise-Lotte Skovsager Gümoes, København – 1/3 2013.
Morten Holland Heide, København – 1/4 2013.
Line Søe Henriksen, København – 1/3 2013.
Filip Hermann, Frederiksberg – 27/2 2013.
FLYTNINGER ( firmaer )
Advokatfirma Annette Fabricius-Bjerre fra Rådhuspladsen,
København til C.V.E. Knuthsvej, Hellerup, tlf. 25176500.
48 ADVOKATEN 04/13
Kim Henrik Holst, København – 3/4 2013.
Niels Arne Grove Jensen, København – 15/3 2013.
Charlotte Hove Lasthein, Aarhus – 12/2 2013.

AdvokAternes Hr søger AdvokAter
For ventende advokatfirmaer søger Advokaternes HR et antal advokater til kontorer i København.
til kontorfællesskAber:
- Advokaternes HR formidler pt. et antal pladser i københavnske advokatkontorfællesskaber.
- Der er tale om kontorfællesskaber, der er centralt beliggende i København K, fuldt møblerede med repræsentative mødelokaler og gode fællesfaciliteter.
- Der er mulighed for at blive tilknyttet eksisterende IT-løsning, ligesom der er mulighed for
at indgå i aftale vedr. de forsikringsmæssige forhold på attraktive vilkår.
- Der kan besættes fra 1 til 4 pladser, hvorfor der er mulighed for både nystartede enkeltadvokater og for det mindre advokatfirma. Kontorfællesskaberne har været professionelt
drevet igennem en årrække.
- Pladserne kan besættes på attraktive økonomiske vilkår, idet de prismæssigt er konkurrencedygtige ift. sammenlignelige kontorfællesskaber.
til AdvokAtvirksomHeder:
- Advokaternes HR søger et antal advokater, der med det samme eller efter en indtrapningsperiode kan indgå som partner.
- Advokaternes HR søger for et antal advokatvirksomheder, hvorfor du som kandidat har
mulighed for at komme i betragtning til forskellige positioner afhængigt af dine erfaringer,
faglige kompetencer og dine klientrelationer.
- Fælles for partnerstillingerne er, at det er et krav, at du har væsentlig erfaring som praktiserende advokat, og at du har mulighed for at medbringe en relevant klientportefølje.
- De aktuelle positioner er fordelt på advokatvirksomheder med 3-20+ advokater.
Derudover søger Advokaternes HR løbende advokater, der ønsker at overdrage deres praksis
f.eks. i forbindelse med pensionering.
For yderligere information og dialog om de aktuelle muligheder, kontakt partner Henrik Engelund
på mobil 30319001 eller [email protected]
Advokaternes HR
Falkoner Allé 7
2000 Frederiksberg
Telefon 3338 7182
AdvokAternes-Hr
dk
n y t o m n av n e
Rasmus Dalgaard Laustsen, København – 28/2 2013.
Kurt Famme Liliengren, Odense – 19/3 2013.
MØDERET FOR LANDSRET
Rasmus Møller Madsen, København – 1/3 2013.
Thomas Carsten Clausen, Aabenraa – 4/4 2013.
Bente Mayer, Hillerød – 20/3 2013.
Dan Jordy, Holbæk – 4/4 2013.
Karen Lisbeth Mørkholt, Karlslunde – 26/2 2013.
Morten Hjortebjerg Larsen, København – 8/3 2013.
Mads Ole Kalstrup Nielsen, København – 28/2 2013.
Mohammed Arbab Perveez, København – 25/3 2013.
Lasse Lau Nielsen, Hellerup – 1/3 2013.
Hans Vilhelm Nikolajsen, København – 2/4 2013.
MØDERET FOR HØJESTERET
Christopher Erik Oldenburg, København – 2/4 2013.
Helene Boriths Müller Schwiering, Luxembourg – 25/2 2013.
Michael Nikkelsen Solhøj, Aarhus – 1/3 2013.
Anne Almose Røpke, København – 20/3 2013.
Henrik Roslev Østergaard, Hillerød – 22/3 2013.
Vibe Sparre, København – 1/3 2013.
Hilda Marie Sveistrup, København – 19/3 2013.
Lars Ulrik, Esbjerg – 1/3 2013.
Line Ladegaard Østerby, Aarhus – 27/3 2013.
Næste ansøgningsfrist er 15. juli 2013
50 ADVOKATEN 04/13
VÆLG DIN EGEN VEJ
K
C
A
B
T
U
O
G
O
Y
C
NY LEGA
& 26 MAJ. KL. 11–16
ÅBENT HUS D. 25
Subaru Outback fra
554.900,-
Subaru Legacy fra
499.900,-
Ny Outback er en verdensnyhed. Bilen er den første i verden med Boxerdiesel og Lineartronic
automatgearkasse. Både den nye Outback og den nye Legacy kombinere det symmetriske 4-hjulstræk
med et robust chassis, som giver en suveræn stærk køremaskine langt ud over det sædvanlige og
samtidigt er en bil, som er komfortabel selv i uvejsomt terræn. Den nye Outback og den nye Legacy er
begge opdateret med endnu stærkere og mere miljøvenlige motorer med forbedret drejningsmoment,
endnu bedre affjedring, forfinet interiør og en mere sporty front. Book en prøvekørsel på subaru.dk
Brænselsforbrug 13–18 km/l. CO2 udslip 145–175 g/km. Miljøklasse 2005 og Euro 5. Bilen på billede er monteret med ekstraudstyr.
subaru.dk
Inkasso &
Juridiske forhold
i Sverige
For os er inkasso ikke bare inkasso – og jura ikke kun lovgivning og §§.
For effektivt at opnå resultater er det vigtigt med god kommunikation
og den rigtige fremgangsmåde i forhold til kravet.
Vi tilbyder både fast pris og NoCureNoPay uanset
om kravet er i Sverige eller Danmark.
Vi taler dansk og svensk, og er
specialiseret i at kombinere vores
kunders behov med knowhow og
lovgivning fra begge lande.
Vores InkassoExpres har f.eks.
reduceret sagsbehandlingen i Sverige med
2/3 fra registrering til dom.
SELSKABSRET
ETABLERING I SVERIGE
INKASSO I SVERIGE
No Cure no pay eller
fast pris
Retslig inkasso
InkassoExpress
ANSÆTTELSESRET
Bestyrelsesansvar
Stiftelse af selskaber
Kontrakter
Konkurser
Personalejura
Opsigelsesforhold
Likvidation af selskaber
Rådgivning
Lønforhold & sociale afgifter
52 ADVOKATEN 04/13
legal
Office Denmark + 45 7020 2084
Office Sweden + 46 (0) 40 611 05 30
Fax + 46 (0) 40 23 41 70
www.omniveta.dk
Djäknegatan 2a
SE - 211 35 Malmö
DANMARK
SVERIGE
AUSTRALIEN