1. No category

UDGIVET AF ADVOKATSAMFUNDET
N R . 1 · J A N UA R 2 0 14
ADVOKATENS
STEMME
Dialogen mellem advokater er blevet hårdere.
Det har givet en klagekultur, mener Peter
Breum, der er medlem af Advokatnævnet.
RETSSIKKERHEDEN ER FORRINGET. FORMANDEN FOR ADVOKATRÅDETS SKATTEUDVALG GØR STATUS
INDHOLD
LEDER
5
KORT NYT
6
TEMA: DOMMEREN, ADVOKATEN OG
FORBRUGERENS STEMME
Der er mange faggrupper involveret, fra en klage
dumper ind ad brevsprækken, til den bliver afgjort
i Advokatnævnet. Det handler blandt andet om at
sikre gennemsigtighed i aftalen mellem advokat og
forbruger, og om at der bliver sat den rigtige pris
på advokatens arbejde.
8
RETSSIKKERHEDEN ER FORRINGET
Formanden for Advokatrådets Skatteudvalg,
advokat Poul Bostrup gør status på udvalgets
redegørelse fra 2011 om retssikkerhed på skatteområdet.
20
KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG
24
PORTRÆT: EVA SMITH
Hun har været forbillede og mentor for flere
generationer af advokater og jurister, og hun er
kendt som professoren med den skarpe replik til
politikerne, når retssikkerhed og demokratiske
frihedsrettigheder er truet.
26
ADVOKAT IND I SJÆLEN: Advokat med søfartsbog
Jan Erlund
30
CHRISTIANSBORGKLUMMEN
Karsten Lauritzen (V)
34
8
30
Fagligt
EUROPÆISK RETSPOLITIK: GRÆNSER FOR
LIGEBEHANDLING
EU-Domstol korrigerer Klagenævnet for Udbud
36
JURIDISK RESPONSA: NY HØJESTERETSKENDELSE
ÆNDRER PRAKSIS FOR JURIDISK RESPONSA
En ny højesteretskendelse er udtryk for ny praksis
med hensyn til fremlæggelse af juridiske responsa
og må forventes at få stor praktisk betydning.
38
ADVOKATENS ROLLE:
Den etiske stedsans
42
NYE BØGER
44
NYT JOB: Claus Guldager
NYT OM NAVNE
46
2 ADVOKATEN 01/14
47
26
Digital
post
OPENING.DK . 14302
Debitor
registret
Sikker mail og digital postkasse
Det behøver ikke at være kryptisk,
selvom det er krypteret.
Kryptering og sikker mail er blevet centrale emner i dagens
digitale Danmark. Lad Unik Advosys hjælpe dig med at håndtere
øget sikkerhed på mailkommunikationen – let og enkelt.
Kontakt Unik Advosys på 7642 1100, hvis du vil høre mere om vores
Advokat løsning og hvordan den let håndterer sikker mail samt digital post.
ADVOKATEN 01/14 3
UNIK SYSTEM DESIGN · 7642 1100 · VEJLE · KØBENHAVN · UNIK.DK · [email protected]
DØDSBOER
KØBES/RYDDES
An�ka vurderer, køber og totalrydder
ALLE slags dødsboer.
Gra�s og uforpligtende �lbud gives fra
dag �l dag.
Rydning kan foretages inden for få dage.
Pænere hjem købes �l høje priser.
Hjem uden værdier ryddes mod betaling.
Beliggende på Frederiksberg og Gilleleje,
men kører på hele Sjælland.
15 års erfaring med dødsboer.
Kontakt Antika, ring 3888 9663,
www.antika.dk, [email protected]
An��a - Professionel tømning af dødsboer.
CVR-NR 26949904
Daglig advokat bogføring
www.stouby-bogholderiet.dk
Daglige afstemninger og opgørelse af tilsvar
KOLOFON
Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten
•
at værne om advokaters uafhængighed og integritet,
•
at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,
•
at sikre advokaters faglige kompetence, og
•
at virke til gavn for det danske retssamfund.
Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede
beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og
uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er
underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet.
Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark
er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn,
oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens § 144, stk. 1. Advokatnævnet
er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet
lovgivningens regler om tavshedspligt.
ADVOKATEN 93. ÅRGANG
DIREKTE KOMMUNIKATIONSORGAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.
Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden,
centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.
UDGIVER/REDAKTION: ADVOKATRÅDET
Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50
[email protected] · www.advokatsamfundet.dk
Christoffer Badse,
Institut for
Menneskerettigheder
Anja Cordes,
advokat
Ole Dybdahl,
landsdommer,
Østre Landsret
REDAKTIONSPANEL:
Anne Birgitte Gammeljord,
advokat
Karsten Havkrog Pedersen,
advokat
Arne Gram,
vicepolitidirektør
Birgitte Holmberg Pedersen,
retspræsident, Helsingør
Svend Bjerg Hansen,
landsdommer, Vestre
Landsret
Lars Lindencrone Petersen,
advokat
Rass Holdgaard,
advokat
Thomas Elholm,
professor, Syddansk
Universitet
Peter Pagh,
professor, dr.jur.,
Københavns Universitet
Carsten Fode,
advokat
Anne Pindborg,
advokat
Jens Røn,
statsadvokat
Henrik Stagetorn,
advokat
Vi kender reglerne for advokatbogholderi
Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, [email protected]
Alle arbejdsdage, året rundt
Online i dit bogføringssystem
Fleksibelt samarbejde
Kontakt os og hør mere – al kontakt indtil et samarbejde er indgået, er gratis og uforpligtende.
Modtag et retvisende estimat med forudsætninger
inden du beslutter dig for et samarbejde med os.
Det skal være trygt at skifte til os!
Nu i samarbejde med winfinans.dk
Stouby Bogholderiet ApS
Telefon: 22 25 97 22 · Fax: 72 62 41 90
mail:[email protected]
4 ADVOKATEN 01/14
Redaktør: Hanne Hauerslev, [email protected]
Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, [email protected]
ANNONCER:
FrontMedia
Høgevej 5D
3400 Hillerød
Telefon 48 22 44 50
Zandra Pihl
[email protected]
www.frontmedia.dk
LAYOUT:
Adman Kommunikation
Vesterbrogade 15
1620 København V
Telefon 33 77 42 00
[email protected]
www.ad-man.dk
TRYK:
Jørn Thomsen / Elbo AS
Essen 22
6000 Kolding
Telefon 76 37 60 00
[email protected]
Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.
Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er
blevet tilsendt uopfordret.
For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver
af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og
utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.
MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE
ISSN 0107-5616
ISSN 1901-4546 (online)
LEDER
RETSHJÆLP I ALLE AFKROGE AF LANDET
F O TO: MOR TEN HOLTUM
HER VED INDGANGEN TIL 2014 er der grund til at kippe
med flaget for den politiske opbakning bag en fortsæt­
telse og endda styrkelse af grundlaget for den vigtige sam­
fundsopgave, som varetages af retshjælpsinstitutionerne.
Selvom vi stadig mangler en opfølgning, der sikrer
en egentlig opkvalificering af retshjælpen, er der næppe
tvivl om, at den nu trufne beslutning er et skridt i den
rigtige retning. Og jeg er fuldstændig overbevist om,
at den retshjælp, der nu – fortsat – kan ydes, vil være
ikke alene omkostningsneutral, men samlet set medføre
besparelser for samfundsøkonomien.
I starten af december så retshjælpen ellers ud til at
hænge i en tynd tråd, da der blandt regeringspartierne
manglede opbakning til at fortsætte de bevillinger,
der hidtil er givet til området. Her valgte jeg selv at gå
i pressen med en stor undersøgelse, som Copenhagen
Economics har udarbejdet i 2012 og som dokumenterer,
at udgifterne til retshjælp er faldet 75 procent, siden
Retsplejelovens regler om offentlig advokatretshjælp blev
ændret med virkning fra 1. januar 2007. Så der er altså
tale om et område, der er barberet helt ned i forvejen.
Når retshjælp er en mærkesag for Advokatrådet, er
det, fordi det er helt grundlæggende for retssamfundet,
at der er lighed for loven – det kræver altså, at alle uanset
indtægt har mulighed for at tale med en advokat og få
hjælp til at løse deres tvist.
Når man skærer så hårdt inden for et område som
retshjælp, som i forvejen er blevet omlagt, så det næ­
sten er umuligt at få hjælp, så underminerer man dette
grundprincip om, at der er lighed for loven. Når den
enlige mor eller pensionisten ikke kan få hjælp til at
løse sin juridiske tvist, så er retssikkerhed ikke længere
lige så tilgængelig for dem som for den økonomisk mere
privilegerede. Det skaber et meget stort skel mellem folk.
Man kunne jo tro, at de faldende udgifter til retshjælp
også skyldes at færre opsøger dem. Men vores undersøgelser viser, at der er 30 procent større
søgning til retshjælpsinstitutionerne siden lovændringen. Så tallene er helt modstridende.
Retshjælp ydes især af advokatvagter og retshjælpsinstitutioner, som supplerer hinanden.
Der er 80 advokatvagter i landet, og her arbejder advokaterne gratis. Mange gange sidder de
for eksempel på det lokale bibliotek. Der lægges i forvejen mange gode ressourcer i arbejdet,
og så kan man jo spørge, om samfundet ikke skal anerkende det ved at bakke op, så vi når
ud i alle hjørner af landet til de mest sårbare grupper?
Svaret er desværre ikke så positivt, som man kunne ønske sig. Selvom der nu er politisk
opbakning, så rækker den ikke hele vejen rundt. Som det er i dag, er retshjælpen ikke så
tilgængelig for hr. Hansen i Thisted som for fru Nielsen på Nørrebro i København. Der er altså
stadig en del af opgaven, som ikke er løst, og mit nytårsønske er, at vi tager næste skridt, så
vi får den opkvalificering af den landsdækkende retshjælp, der er behov for.
Godt nytår.
A F S Ø R E N J E N S T R U P,
FORMAND FOR ADVOKATR ÅDET
ADVOKATEN 01/14 5
KORT NY T
EVALUERING AF ADVOKATUDDANNELSEN
Dreyers Fond har bevilget midler til, at Advokatrådet kan gennemføre en evaluering af
advokatuddannelsen i 2014.
Uddannelsen blev ændret i 2008 i forbindelse med advokatreformen og indførelsen
af reglerne om obligatorisk efteruddannelse. Advokatrådet har valgt at gennemføre
evalueringen i samarbejde med EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, som er specialise­
ret i evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelsesforløb. Evalueringen vil inddrage
både advokater og fuldmægtige, som har gennemført uddannelsen, og arbejdsgiverne
på advokatkontorerne.
Autorisation af
advokatfuldmægtige og
proceduretilladelser
Præsidenten for Københavns Byret har på et kontaktudvalgsmøde
vedrørende de civile sager peget på, at der er opstået en tendens til,
at advokater/advokatfuldmægtige anmoder om autorisationer for sent
i forhold til, hvornår de skal bruge dem. Det gælder også proceduretilladelser. Københavns Byret oplyser, at sagsbehandlingstiden normalt
er cirka ti dage. Det hænger blandt andet sammen med, at retten på
baggrund af en samtykkeerklæring i alle tilfælde indhenter oplysninger
om de pågældende i Det Centrale Kriminalregister. Det kan derfor være en god idé allerede ved ansættelsen af fuldmægtigen at søge retten om autorisation som advokatfuldmægtig, da
fuldmægtigperiodens beregning først begynder ved autorisationen.
Derudover opfordres prøvekandidater ved landsretterne til senest tre
uger før at søge om de nødvendige erklæringer til brug for udstedelse
af proceduretilladelsen, så prøvekandidaten ikke risikerer at møde
som en uautoriseret part under hovedforhandlingen ved landsretten.
HØJESTERETS KENDELSER
OM INTERESSEKONFLIKTER
Det skal ikke være muligt for advokater fra samme advokatkontor
at forsvare flere tiltalte i den samme straffesag, fordi det kan give
et dårligere forsvar for den enkelte klient på grund af interesse­
konflikter.
Det slår Højesteret fast i to kendelser, hvor forsvaret “kun kan
varetages af advokater fra samme kontor, hvis der ikke er modstridende interesser mellem de sigtede eller er nærliggende
risiko herfor.”
I straffesagen om drab og flere drabsforsøg på Café Louise i
København har rigsadvokaten protesteret imod, at to advokater
fra samme kontor forsvarede to brødre, som var tiltalt i sagen.
Den ene bror blev forsvaret af Michael Juul Eriksen, der er partner
i firmaet Tommy V. Christiansen. Den anden bror var repræsenteret
af Andro Vrlic, der er ansat i firmaet. Rigsadvokaten påstod, at der
var risiko for en såkaldt interessekonflikt, og at Andro Vrlics klient
ville få et ringere forsvar. Derfor skulle Andro Vrlic tages af sagen.
ØSTRE OG VESTRE LANDSRET INVITERER TIL
INFORMATIONSMØDE FOR KOMMENDE KONSTITUEREDE
Begge landsretter afholder i februar 2014 informationsmøde for jurister,
der overvejer at søge en konstitutionsstilling. På møderne vil der
blive orienteret om tilrettelæggelsen af en konstitutionsperiode, og en
udnævnt landsdommer og en konstitueret landsdommer vil orientere
om arbejdet som konstitueret dommer i de respektive landsretter.
Informationsmødet i Østre Landsret afholdes onsdag 5. februar 2014 kl.
6 ADVOKATEN 01/14
16 til ca. kl. 17.30 i Østre Landsret, Bredgade 59, København K.
Informationsmødet i Vestre Landsret afholdes onsdag 5. februar 2014 kl.
16 til ca. kl. 17.30 i Vestre Landsret, Gråbrødre Kirkestræde 3, 8800 Viborg.
Tilmelding på mail til Østre Landsret på Infomoedekst@oestrelandsret.
dk og til Vestre Landsret på [email protected].
CBS
EXECUTIVE MBA
EXTRAORDINARY
BUSINESS VISION
WHERE COULD
IT TAKE YOU?
The triple-accredited Executive MBA programme at Copenhagen Business School
provides the tools and personal competencies to enable you to deliver growth
and lead your team in a time of complex challenges and turbulent markets.
As part of the learning experience, you will build a network of senior executives
spanning across job functions, industries and geographies which you can
leverage off for the rest of your career.
Info meeting in Copenhagen on 27 February.
Sign up: www.cbs.dk/emba, +45 3815 6002, [email protected]
ADVOKATEN 01/14 7
TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET
DOMMEREN,
ADVOKATEN OG
FORBRUGERENS
STEMME
TEMAET ER SKREVET AF HANNE HAUERSLEV
FOTO: CAMILLA SCHIØLER
8 ADVOKATEN 01/14
Der er mange faggrupper involveret, fra en klage dumper ind ad brevspræk­
ken, til den bliver afgjort i Advokatnævnet. Retspræsident Jørgen Lougart,
advokat Peter Breum og forbrugerrepræsentant Tina Dhanda Kalsi fortæller
om det arbejde, de lægger i sagerne. Det handler blandt andet om at sikre gen­
nemsigtighed i aftalen mellem advokat og forbruger, og om at der bliver sat
den rigtige pris på advokatens arbejde. Få indblik i en sag fra start til slut.

ADVOKATEN 01/14 9
TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET
EN SAG I NÆVNET
Kan en advokat være i en interessekonflikt, når han repræsenterer en ud af to an­
partshavere i en konflikt? Ja, konkluderede Advokatnævnet i december, hvor sagen
gav anledning til stor diskussion. Hvert år behandler Advokatnævnet en række
principielle sager, hvor debat er helt afgørende for at komme frem til det rigtige
resultat. Men kommunikation spiller også en stor rolle for, om en sag bliver til en
klage, mener Advokatnævnets sekretariatschef, der opfordrer til at tage en snak,
inden hele klageapparatet sættes i gang.
D
er er kaffe på kanden
og mørk chokolade til
blodsukkeret på dagens
nævnsmøde, der starter
på slaget ni, og som
denne decemberdag
først slutter længe efter, at solen er gået ned.
Der er 80 sager på dagens program, hvor­
af de fleste behandles i en af Nævnets tre
afdelinger. Dog er der denne dag en række
principielle sager til drøftelse i Nævnets
plenum, hvor alle 21 nævnsmedlemmer er
til stede. Det er en garanti for de diskus­
sioner og den debat, som er nødvendige for,
at Nævnet kommer rundt om alle problem­
stillinger i de principielle sager.
Kernen i dagens første sag er spørgsmålet
om interessekonflikt. Advokat og nævns­
medlem Anders Lavesen forelægger sagen,
hvor en hovedanpartshaver køber et selskab
i 1999, hvor han også bliver administreren­
de direktør. Umiddelbart efter indtræder
en minoritetsanpartshaver, som også bliver
ansat i selskabet. Et advokatfirma bistår
gennem årene både hovedanpartshaveren,
selskabet og minoritetsanpartshaveren i for­
skellige sager. Men på et tidspunkt opstår
der en konflikt mellem anpartshaverne, og
advokater fra det pågældende advokatfirma
bistår i den forbindelse hovedanpartshave­
ren og selskabet i forskellige tvister med
minoritetsanpartshaveren. Spørgsmålet er
10 ADVOKATEN 01/14
nu, om advokaterne har befundet sig i en
drøftelser med mange synspunkter samler
der sig et flertal for, at advokaterne i denne
interessekonflikt.
Nævnet har ikke tidligere taget stilling
sag har været i en interessekonflikt. Advoka­
til en sammenlignelig situation, og sagen
terne har nemlig fremstået som arbejdende
medfører en længere diskussion blandt
for fællesskabet, indtil de repræsenterer
nævnsmedlemmerne.
modparten i en tvist, lyder det stærke argu­
Et nævnsmedlem mener, at advokaten
ment, men der er ikke fuldstændig enighed i
hele tiden reelt kun har varetaget direk­
Nævnet, og et nævnsmedlem stemmer for at
tørens interesser, og at et pejlemærke må
frifinde advokaterne. Nævnets medlemmer
være, at direktøren ikke i medfør af de sel­
er derimod enige om, at man med kendelsen
skabsretlige regler selv er inhabil i tvisterne.
har inddraget et nyt område i praksis om
Et andet argument går på, at advokaten har
interessekonflikter, og at der derfor ikke bør
været direktørens våbendrager igennem en
fastsættes en sanktion for overtrædelsen.
årrække, og at det ikke kan forlanges, at di­
Herefter sætter formanden punktum for
rektøren og hovedanpartshaveren skal have
sagen og takker for en god og interessant
to advokater – en der agerer på vegne af
diskussion.
ham personligt og en, der
Det kræver naturligvis mange
agerer for virksomheden.
Et tredje nævnsmedlem
ressourcer, da der altid er mange
argumenterer for, at der
er tale om et selskab, hvor
mennesker involveret i de godt 1.500
ejerkredsen er begrænset
til to personer, og derfor
klagesager, som Nævnet hvert år
kan man gøre sig nogle af
de samme betragtninger,
afslutter, og der bliver lagt mange
som i de tilfælde, hvor en
advokat efter at have råd­
timer i arbejdet med at træffe en
givet to ægtefæller vender
den ene ryggen for udeluk­
korrekt afgørelse – også i de sager,
kende at repræsentere den
anden ægtefælle i en tvist.
som i sidste ende bliver afvist.
Efter en halv times
GOD DIALOG
En god dialog er ikke blot vigtig i de sager,
som når Advokatnævnet, men også i de sa­
ger, der kan udvikle sig til en klage, mener
Nicolai Pii, som er sekretariatschef i Advo­
katnævnets sekretariat.
- Vi arbejder løbende på at give bedre in­
formation om, hvad man kan klage over – og
på samme måde, hvilke sager man ikke kan
forvente at få noget ud af. Når vi i sekretaria­
tet bliver kontaktet af en potentiel klager,
oplever vi ofte, at der ikke har været en dia­
log med advokaten om den utilfredshed,
som klageren oplever, og derfor opfordrer vi
altid til, at parterne taler sammen – måske
en ekstra gang – inden man klager. Det er
min klare fornemmelse, at parterne ofte
kommer frem til en mindelig løsning gen­
nem dialog. Nogle klagere savner i realiteten
blot en undskyldning eller en forklaring,
men ser sig nødsaget til at indgive en klage,
fordi man ikke anser det for muligt at have
en konstruktiv dialog parterne imellem.
Både for klager og advokat er dialog der­
for – i hvert fald i første omgang – ofte en
bedre løsning end, at der bliver indgivet
en klage. En klage sætter et stort apparat
i gang, som også kræver, at både klager og
den indklagede advokat afsætter ressourcer
til grundigt at redegøre for sagen, forklarer
Nicolai Pii.
Med et stort apparat mener han, at en
klage – uanset at den viser sig at være grund­
løs – som udgangspunkt altid skal igennem
en partshøringsproces hos parterne. Her­
efter bliver den sagsbehandlet af en jurist i
sekretariatet og efterfølgende godkendt af
en overreferent for at sikre sagens kvalitet.
Sagen bliver forelagt for Nævnet enten på et
nævnsmøde, som en kendelse eller på skrift­
ligt grundlag for tre nævnsmedlemmer, hvis
der er tale om en afvisningssag. Efter 2008
skal stort set alle afgørelser træffes af Næv­
net, hvor det tidligere var sådan, at Nævnets
formandskab kunne træffe afgørelse i afvis­
ningssager.
- Det kræver
NICOLAI PII
naturligvis mange
Sekretariatschef i
ressourcer, da der
Advokatnævnet.
altid er mange men­
Nicolai kommer
nesker involveret i
fra en stilling i
Justitsministeriets
de godt 1.500 klage­
departement.
sager, som Nævnet
SAGENS GANG
Fra en klage dumper ind ad brevsprækken eller ind i mailboksen, er den igennem
mange hænder inden den kommer for Advokatnævnet, der træffer den endelige
afgørelse i hver af de godt 1.200 klager, der kommer ind årligt.
• Den nye klage screenes af sekretariatschefen for Advokatnævnet, der vurderer om
sagen bør afvises på det foreliggende grundlag – for eksempel fordi sagen falder
uden for Nævnets kompetence, fordi klagen er indgivet for sent eller fordi det
allerede på dette tidspunkt er klart, at god advokatskik ikke er tilsidesat.
• Hvis sagen ikke afvises, sendes klagen i høring hos den indklagede advokat.
• Når den indklagede advokat er hørt, foretages der yderligere høring, sådan at
begge parter som udgangspunkt to gange har mulighed for at komme med indlæg.
• Den ansvarlige jurist i Advokatnævnets sekretariat vurderer på dette grundlag, om
der er tale om en afvisningssag eller om der skal skrives kendelse i sagen.
• Hvis der skal skrives kendelse i sagen, udarbejder juristen et udkast til kendelse
i sagen sammen med en indstilling til Nævnet, der blandt andet indeholder
henvisninger til litteratur, de overvejelser kendelsen bygger på samt information
om praksis fra andre sager.
• En del af sagerne bliver forberedt af kredsbestyrelserne, som bruger mange
ressourcer på at udarbejde udkast til kendelser til brug for Nævnet.
• Overreferenten – som er en erfaren jurist i sekretariatet – gennemgår udkastet med
henblik på kvalitetssikring og ensretning af det udkast, som forelægges Nævnet.
• Inden et nævnsmøde sendes kendelsesudkast og indstillinger til nævnsmedlemmerne. Der behandles typisk omkring 70-80 sager på et nævnsmøde, som forelægges for Nævnet af Nævnets advokatmedlemmer.
• Størstedelen af sagerne behandles i en af nævnets tre afdelinger, der består af
syv medlemmer, mens principielle sager og frakendelsessager behandles af det
samlede Nævn.
• Afvisningssager behandles på skriftligt grundlag, således at en afvisningssag først
godkendes af et medlem af formandskabet, hvorefter den sendes til godkendelse
hos et advokatmedlem og et medlem udpeget af justitsministeren. Hvis et af disse
medlemmer kræver det, behandles sagen i stedet på et møde i Nævnet.
• Den afgjorte sag sendes til sagens parter. Hvis en advokat har fået en sanktion, har
advokaten fire uger til at indbringe sagen for retten.
• Formandskabet og offentlighedsrepræsentanterne modtager honorar for deres
arbejde i Nævnet, mens advokatmedlemmerne arbejder ulønnet.
hvert år afslutter, og der bliver lagt mange
timer i arbejdet med at træffe en korrekt
afgørelse – også i de sager, som i sidste ende
bliver afvist, forklarer Nicolai Pii, der for
øjeblikket arbejder på etableringen af et
on-line klageskema, som guider klageren
igennem klageprocessen med rådgivning
om nævnspraksis, forældelsesfrister og
Nævnets kompetence.
- Jeg håber, at det – sammen med vores
hjemmeside og Advokatsamfundets Vi­
densdatabase – vil være en hjælp for alle
parter, og betyde, at Nævnet i højere grad
kan anvende ressourcerne på de klagesager,
som ender med at blive realitetsbehandlet,
og som er med til at udvikle begrebet god
advokatskik. I sidste ende understøtter det
også vores arbejde for at nedbringe sagsbe­
handlingstiden – noget som vi konstant har
fokus på.
ADVOKATEN 01/14 11

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET
DISKUSSIONERNE
ER DET VIGTIGSTE
Nerven i nævnsarbejdet ligger i diskussionerne. Det er dem, der i sidste ende
finjusterer de advokatetiske regler, mener næstformand og byretspræsident
Jørgen Lougart. Han ser meningsudvekslingerne som helt afgørende for at få
korrekte afgørelser – især når grænserne for etikken rykker sig nye steder hen.
A
ntallet af advokatnævns­
møder, hvor Jørgen Lougart
har deltaget, kan tælles på
en hånd. Han blev nemlig
næstformand 1. juli 2013,
og derfor er hele processen
stadig ret ny for ham.
- Noget af det, der har slået mig som nyt
medlem, er, hvor grundig hele sagsbehand­
lingen er. Der ligger et meget stort arbejde
hos Nævnets sekretariat med at forberede
sagerne, inden de bliver indstillet til afgø­
relse. Det er klart, at hvis vi sjusker, og kva­
liteten dermed ryger, så har Nævnet ingen
eksistensberettigelse. Vi kan måle kvaliteten
på, hvor mange af vores sager, der ender
ved domstolene, og hvor mange afgørelser,
der på den måde ændres. Det er heldigvis
et fåtal af Nævnets afgørelser, der går videre
til domstolene, og endnu færre, hvor dom­
stolene når til et andet resultat end Nævnet.
Når sagerne er forberedt bliver de prin­
tet og sendt i kasser til de 21 medlemmer i
mængder, som gør det nødvendigt at have
rullekufferter med til møderne.
- Inden hvert møde får vi tilsendt en kasse
sager hver, så der er rigeligt med læsestof, og
det forventes, at alle er godt inde i sagerne.
De advokater, som deltager, skiftes til at fore­
lægge sagerne, det vil sige fortælle, hvad
sagerne drejer sig om, og hvad de særligt har
bemærket. Herefter har de øvrige medlem­
mer ordet, og der er ofte en bred debat, hvor
alle ytrer sig. Diskussionen kan for eksempel
gå på, hvor meget forbrugeroplysning advo­
katen skal give til sin klient – og hvis den
ikke er givet, hvor stor bøden så skal være.
12 ADVOKATEN 01/14
- Der skal være god plads til de forskellige
han indtil 2010 var formand. Posten som
holdninger. Det er jo hele meningen med
formand for Dommerforeningen giver en
den mundtlige behandling. Når man hører
bred kontakt til advokaterne, fordi der er
de andre medlemmers argumenter, ja så
en del samarbejde med de forskellige or­
skifter man nogle gange mening, fordi man
ganisationer.
bliver overbevist om, at de andre har ret.
- Jeg valgte at sige ja til at træde ind i Næv­
Det er her, nerven er i hele nævnsarbejdet,
net, fordi advokaterne er vigtige medspillere
fordi vi – især i de lidt større principielle
i retssystemet. Derfor er det vigtigt at have
sager – har mulighed
for at skabe justeringer
Når man hører de andre medlemmers
og rykke grænserne nye
steder hen.
argumenter, ja så skifter man nogle
VETORET VED SKRIFTLIG
gange mening, fordi man bliver overBEHANDLING
- På den anden side
bevist om, at de andre har ret. Det er
ville vi drukne i sager,
hvis alt blev afgjort på
her, nerven er i hele nævnsarbejdet,
mundtlige møder. Så de
sager, som sekretariatet
fordi vi har mulighed for at skabe
vurderer, kan afgøres
på skriftligt grundlag,
justeringer og rykke grænserne.
behandler vi uden møde.
Det er typisk sager, hvor
klagen er indgivet for sent, eller hvor klagen
en stand, der er så god som muligt. Men
er åbenbar grundløs. Til gengæld har hvert
alle laver fejl, og så er det også vigtigt, at
af de tre medlemmer, som deltager i behand­
der findes en klageinstans, der sikrer, at alle
lingen af disse sager, ‘vetoret’ forstået på
holder sig inden for rammerne af god etik.
den måde, at hvert af medlemmerne kan
Hvor den etik bevæger sig hen, er noget som
forlange sagen forelagt på et nævnsmøde.
optager mig meget, og som jeg altså gerne
vil investere tid og energi i at være med til
Det kan være, fordi der var særlige omstæn­
digheder, der gjorde, at klageren ikke fik
at præge, siger Jørgen Lougart, der især har
klaget til tiden, og det vil så blive diskuteret
ét ønske til udviklingen i Advokatnævnet.
rundt om bordet, om det har været nok til
- Jeg har et ønske om, at vi på et tidspunkt
en afvisning.
kan erstatte papiret med en elektronisk sags­
Jørgen Lougarts vej ind i Advokatnævnet
gang hele vejen igennem. Det vil nok kunne
er gået igennem Dommerforeningen, hvor
redde et par svenske nåleskove med tiden.

JØRGEN LOUGART
Præsident for
Retten i Roskilde, næstformand
i Advokatnævnet.
Tidligere dommer i
Københavns Byret
og formand for Den
Danske Dommerforening. Har
tillige været anklager
og kontorchef i
Civilretsdirektoratet.
ADVOKATEN 01/14 13
PETER BREUM
Advokat, Elmer &
Partnere. Møderet for
Højesteret. Har i mere
end 25 år beskæftiget
sig med alle typer
af sager inden for
arbejds- og ansættelsesret. Medlem
af kredsbestyrelsen
i fire år, hvor han
har arbejdet med
klagesager. Har været
en del af Advokatnævnet i to år.
14 ADVOKATEN 01/14
TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET
SLÅ LIGE PÅ TRÅDEN
Dialogen mellem advokater har ændret sig igennem de seneste år i takt med, at
domstolene har effektiviseret forberedelsen af retssager. Kommunikationen er
blevet hårdere, og mange føler sig mere som modparter end kolleger. Det har
givet en klagekultur, mener Peter Breum, der råder til at tage telefonen og få talt
om konflikterne.
H
usk, at du møder
dine kolleger i retten.
Aldrig din modpart.
Det råd giver ad­
vokat Peter Breum
altid til sine unge
fuldmægtige, når de
skal til deres første retsmøde.
- Vi er begyndt at se os som modparter
og ikke som kolleger. Det er en forandring i
forhold til for bare ti, femten år siden, og det
er sket i forbindelse med, at domstolene har
effektiviseret forberedelsen af retssager, så du
ikke længere mødes med andre advokater i
retten, forklarer han.
- Tidligere, hvor parternes advokater
mødtes i retten rent fysisk, stod man også og
småsnakkede i gangen, mens man ventede.
Så er det, du finder ud af, at alle faktisk er
søde og flinke, når du lærer dem at kende. Og
jo, det kan godt være, at vedkommende har
en klient denne gang med et noget trodsigt
standpunkt, men derfor behøver du ikke at
identificere advokaten med klienten.
- Når du ikke har den direkte dialog, så
bliver du også mere fremmedgjort over for
de advokater, som repræsenterer din mod­
part. Det gør en kæmpe forskel, kan jeg se i
nogle af de sager, vi oplever i Advokatnævnet,
hvor vi blandt andet afsøger grænserne for
advokatens ytringsfrihed. Kan en advokat for
eksempel skrive til en anden, at han ‘ikke er
imponeret over det faglige niveau’. I mange af
de sager, vi får, er det tydeligt, hvor nemt det
er at trappe en konflikt op, og så er skridtet
ikke stort til at overskride de advokatetiske
regler ved at være fornærmende. Grænsen
for, hvornår du overskrider, er hårfin, og
måske sker det i frustration over, at ingen
i den anden ende reagerer. Derfor råder jeg
til at tage telefonen, ringe op og få en snak
i stedet for at sidde torsdag aften og sende
en sur mail. I telefonen er det nemmere at
komme til en overensstemmelse, for ofte er
der en god forklaring. Måske har der været
sygdom – eller måske har man ved en fejl
glemt at svare, siger Peter Breum.
du ikke sur over, at der går længere tid med
opgaven, end du troede. Tilgængelighed er
lige så vigtig. Der er ikke noget mere provo­
kerende end, hvis man slet ikke kan få fat i
den person, man har bedt løse en opgave. Og
igen – der skal ikke meget til. Det handler
måske om blot at ringe og sige, at man ikke
har tid lige nu, men kontakter klienten om
en uge, forklarer Peter Breum, der igennem
alle årene som advokat har deltaget i det kol­
legiale arbejde.
- Det startede med, at jeg underviste på
fuldmægtiguddannelsen. Det var i 1987,
ET GENNEMGÅENDE TEMA ER INFORMATION
- Denne her udvikling er kommet gradvis,
og den er rigtig ærgerlig, fordi vi er en lille
stand. Om fem år mødes
vi igen om en sag – denne
I mange af de sager, vi får, er det
gang med nye klienter,
og så må vreden fra den
tydeligt, hvor nemt det er at trappe
gamle sag ikke blive en
hæmsko for at finde en
en konflikt op, og så er skridtet ikke
løsning. Jeg tror på, at vi
kan ændre udviklingen
stort til at overskride de advokatetiske
igen, hvis advokaterne er
opmærksomme på, at små
regler ved at være fornærmende.
ting som at slå på tråden
kan gøre en forskel, forkla­
rer Peter Breum, der i det
hele taget har øje for, at mange af sagerne
og dengang var det nærmest en kollegial
pligt. Senere kom jeg med i flere udvalg,
kunne undgå at blive en sag i Advokatnævnet
ved at være opmærksom på tilgængelighed
kom med i kredsbestyrelsen og den vej ind
og information.
i Advokatnævnet. I dag bruger jeg mere tid
- I de to år, jeg har siddet i Nævnet, synes
end nogensinde på det kollegiale arbejde. Det
jeg, at der har været to gennemgående tema­
løber op i en måneds arbejde med nævns­
er i klagerne. Den ene er information. Mange
sager og møder om året. Men det er sjovt,
sager ville slet ikke opstå, hvis advokaten var
fordi det handler om alt det grundlæggende
opmærksom på at forklare klienten om selve
i min egen faglighed, og ved nævnsmøderne
processen. Tænk på når du selv bestiller en
har vi mange gode diskussioner om, hvor
murer til at komme og lave en ny trappe. Hvis
grænserne går. Ja, det er både sjovt, og så
du på forhånd ved, at det tager tid, så bliver
bliver jeg hele tiden klogere.
ADVOKATEN 01/14 15

TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET
FORBRUGERENS
STEMME
En stor del af Tina Dhanda Kalsis job som jurist i Forbrugerrådet går ud på at
være forbrugerens stemme i forskellige klagenævn. Blandt andet er hun én
blandt ni offentlighedsrepræsentanter i Advokatnævnet. Her har hun særligt
øje for prisen på advokatydelser.
S
om forbruger har du brug for en
advokat i mange af livets faser. Vi
køber ejendomme, skriver testa­
menter, bliver skilt og skal skifte
bo ved dødsfald. Derfor er det vig­
tigt, at der er en særlig beskyttelse
af forbrugeren i tilknytning til den ydelse,
advokaten leverer.
Det mener Tina Dhanda Kalsi, der i de
seneste ni år har arbejdet i Forbrugerrådet
Tænk, og som de sidste to år har været en
fast del af Advokatnævnet. Her sidder tre
repræsentanter fra Forbrugerrådet, som er
fast tilknyttet hver sin af de tre afdelinger,
som Nævnet er opdelt i.
- Når jeg som forbruger indgår en aftale
med en advokat, er det vigtigt, at jeg har en
klar idé om, hvad det kommer til at koste.
Pris er et vigtigt parameter for forbrugeren.
Det er dels af konkurrencehensyn, sådan at
jeg kan få et tilbud fra en anden advokat
og dermed sammenligne priser, dels for at
vide, om udgiften ligger inden for mit bud­
get. Derfor er der en pligt til at give skriftlig
prisoplysning, når du som advokat påtager
dig en opgave for en forbruger.
Men selvom der er regler, der regulerer
pligten til at give prisoplysninger, kan der
alligevel opstå tvivl.
- Der er ofte sager på dagsordenen, hvor
forbrugeren klager over salæret, men det er
heller ikke altid nemt at vide helt præcis,
hvor snittet går. For eksempel havde vi her
i december en sag, hvor klienten havde fået
oplyst timepris og givet et overslag over antal­
let af timer på en kompleks sag. Da fakturaen
så kommer, er udgifterne til sekretærbistand,
16 ADVOKATEN 01/14
fotokopiering, porto og arkivering lagt oven
i advokatens salær. Spørgsmålet er, om man
må det, og her kom Advokatnævnet i de sager
frem til, at disse udgifter som udgangspunkt
må være indeholdt i advokatens timepris.
Som forbrugerens repræsentant tænker jeg,
at advokaten slet ikke kan løse opgaven for
klienten uden at kopiere og poste et brev,
og derfor kan de udgifter ikke lægges oven i
timeprisen. Sammenlign det med, at du går
til frisør. Du ville nok også undre dig lidt,
hvis der blev lagt en ekstra post på regningen
for udgift til studenten, der fejer
gulvet og vasker håndklæderne,
I det
forklarer Tina Dhanda Kalsi.
sikoen på retshjælpsforsikringen, som man
var stillet i udsigt.
- I det hele taget ser jeg på gennemsig­
tigheden mellem forbruger og advokat,
og det handler rigtig meget om dialog og
forventningsafstemning. Det er vigtigt, at
advokaten undervejs i processen orienterer
klienten – var sagen for eksempel ikke så god
som først forventet, eller har klienten sendt
al den information ind til advokaten, som der
er behov for. Det er vigtigt at gå klienten lidt
på klingen, så han ved, at der ganske enkelt
hele taget ser jeg på
gennemsigtigheden mellem
FORBRUGERENS FORVENTNING
Der kan også opstå tvivl om, hvor­
forbruger og advokat, og det
vidt prisoplysningerne er givet
tydeligt nok.
handler rigtig meget om dialog
- For nylig havde vi en sag, hvor
en advokat havde oplyst en forbru­
og forventningsafstemning.
ger om, at han ville søge retshjælp
via retshjælpsforsikringen, og
hvis den dækkede, skulle klienten betale det
ikke er en sag, hvis advokaten ikke får den
beløb, der svarede til selvrisikoen. I samme
dokumentation, der er behov for. På samme
brev var der taget forbehold for, hvad der ville
måde er det vigtigt, at advokaten tager an­
ske, hvis forsikringens maksimum blev over­
svar for at skære sagen helt til, hvis han har
modtaget en bunke rod fra klienten. Samlet
skredet. Men det var uklart formuleret, og
set ligger der en stor opgave med at hjælpe
forbrugeren havde fået en forventning om,
at advokatens arbejde ville beløbe sig til de
forbrugeren, forklarer Tina Dhanda Kalsi, der
8.000 kroner, som selvrisikoen lød på. I stedet
ofte oplever en livlig diskussion af synspunk­
kom der en regning på 50.000 kroner. I sådan
ter blandt medlemmerne af Advokatnævnet.
en sag ser jeg blandt andet på forbrugerens
- Men der er samtidig stor respekt for
hinandens synspunkter, og man mærker
berettigede forventninger og rimeligheden
i at få den høje regning. Sagen endte faktisk
helt klart, at alle faggrupper sidder der for
at sikre, at tingene går rigtigt til.
med, at den blev nedsat svarende til selvri­
TINA DHANDA KALSI
Seniorjurist, Forbrugerrådet Tænk.
Medlem af Advokatnævnet.
ADVOKATEN 01/14 17
TEMA: EN SAG I ADVOKATNÆVNET
ADFÆRDSKLAGER
OG SALÆRKLAGER
En adfærdsklage er en klage over advokatens arbejde. I adfærdssager (også kaldet disciplinærsager) vurderer Advokatnævnet, om
advokaten har handlet i strid med god advokatskik. Reglen om god advokatskik findes i retsplejelovens § 126. Hvis Advokatnævnet mener,
at en advokat har tilsidesat god advokatskik, kan Nævnet pålægge advokaten en sanktion. Sanktionen kan være en irettesættelse eller
en bøde. En advokat, der er blevet pålagt en sanktion af Advokatnævnet, kan indbringe afgørelsen for retten. Retten har mulighed for at
stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Ved grove eller gentagne overtrædelser af advokatpligterne kan Advokatnævnet frakende advokater retten til at udøve advokatvirksomhed
i et tidsrum fra seks måneder til fem år eller indtil videre.
En advokat, der er blevet frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed, kan forlange afgørelsen indbragt for retten, som kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen. Endvidere kan Advokatnævnets afgørelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed til
enhver tid ophæves af Nævnet selv.
KLAGE OVER ADFÆRD
KLAGE OVER SALÆR
Advokatrådet har en særskilt adgang til at indgive klager over
advokaters adfærd til Advokatnævnet. Advokatrådet kan som led i
sit tilsyn med advokater også indtræde i verserende adfærdsklager,
hvis rådet mener, at betingelserne for at frakende advokaten
retten til at udøve advokatvirksomhed er til stede. Advokatnævnet
frakender i praksis ikke en advokat retten til at drive advokatvirksomhed, uden at Advokatrådet har nedlagt påstand herom.
En salærklage er en klage over det vederlag, som en
advokat eller et advokatselskab har krævet for sit arbejde.
I salærklager kan Advokatnævnet godkende salærets
størrelse eller bestemme, at salæret skal nedsættes eller
bortfalde.
Advokatnævnet kan derimod ikke afgøre, om en advokat
skal betale erstatning. Den afgørelse træffes af domstolene.
ALLE KAN KLAGE
Advokatnævnet er en uafhængig klageinstans, der er nedsat efter retsplejeloven. En­
hver, der har en retlig interesse, kan indbringe en klage over advokaters salærer og
adfærd. Det koster ikke noget. Hvis en borger mener, at en advokat har tilsidesat god
advokatskik ved sit arbejde, handlemåde eller udtalelser, eller at advokaten har bereg­
net sig et for højt salær, kan vedkommende klage til Advokatnævnet.
Retsplejelovens regler om behandlingen af klager over advokater findes i retspleje­
lovens kapitel 15, 15 a og 15 b.
ADVOKATNÆVNETS SAMMENSÆTNING
Advokatnævnet består af en formand og to næstformænd, der alle skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer.
Formanden og næstformændene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer vælges ni af Advokatsamfundet blandt
advokater, der ikke er medlemmer af Advokatrådet, og ni, der ikke må være advokater, udpeges af justitsministeren. Justitsministerens udpegning af medlemmer sker efter indstilling fra myndigheder, organisationer og lignende, således at det sikres, at der til
Advokatnævnet udpeges medlemmer, der har kendskab til både private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters interesser.
Medlemmer udpeges for en periode af seks år, og der er ikke mulighed for genudpegning.
18 ADVOKATEN 01/14
Legal365
Cloud Productivity for Lawyers
”Ved at vælge en Cloud-baseret løsning
har vi fået en
komplet og køreklar
advokatløsning, der er hurtig at komme
i gang med, og som er
målrettet en
virksomhed som vores”
Jesper Lindhardt
Partner
Effekt Advokatfirma
Oppe at køre på 4 dage
Sagsbehandling via Outlook
Fast driftspris pr. bruger/måned
Legal365 - Advokatløsning til virksomheder med vokseværk
> Effektiv økonomistyring og sagsbehandling i Dynamics NAV 2013
Velkommen til nye Legal365 kunder:
> Mobil tidsregistrering fra iPhone og Windows Mobile
Effekt Advokatfirma
> Fjernadgang via internet
Alpha Advokatfirma
> Effektiv kommunikation med Office 365
Integra Advokater
> Kan udvides i takt med virksomhedens vækst
Kontakt markedschef Jens Ole Taisbak, Abakion på 6014 1781
Læs mere på www.legal365.dk
eller [email protected]
ADVOKATEN 01/14 19
SKAT
RETSSIKKERHEDEN
ER FORRINGET
Advokaten har bedt formanden for Advokatrådets Skatteudvalg, advokat Poul
­Bos­trup gøre status på udvalgets redegørelse fra 2011 om retssikkerhed på
­skatteområdet, der indeholder anbefalinger til det danske skattesystem.
Der er stadig rigelig plads til forbedring, konkluderer han.
TEKST: HANNE HAUERSLEV
DA ADVOKATRÅDETS SKATTEUDVALG i no­
vember 2011 barslede med sin redegørelse
om retssikkerhed inden for skatteområdet,
havde udvalget 16 anbefalinger til det danske
skattesystem.
På trods af at der er gået to år, er de 15
anbefalinger stadig relevante, mens SKAT i
mellemtiden er ophørt med den praksis, der
medførte fremsættelse af forslag 16.
- Det er ærgerligt, at vi i dag kan konsta­
tere, at problemerne ikke er løst. Tværtimod
er der en udvikling i gang, hvor der både fra
Skatteministeriet og fra politisk side udtales,
at man lægger megen vægt på retssikkerhed
samtidig med, at der til stadighed vedtages
love, der forringer retssikkerheden, siger
formanden for Advokatrådets Skatteudvalg,
Poul Bostrup.
Det gælder for eksempel bortfaldet af om­
kostningsgodtgørelse for juridiske personer i
2009, indgrebet mod sort arbejde i 2011, der
indførte objektiv hæftelse for tredjemands
gæld, bortfaldet af muligheden for at få gen­
FOTO: CAMILLA SCHIØLER
optaget ejendomsvurderinger i 2012 og den
nye klagestruktur i 2013.
Det lykkedes at få gjort forslaget om en
ændret klagestruktur bedre, men efter Poul
Bostrups mening er der fortsat tale om en
forringelse, eftersom man fjernede en kla­
geinstans og ændrede strukturen for den i
øvrigt velfungerende Landsskatteret. Forsla­
get og dets vedtagelse var i det hele taget et
mysterium for Poul Bostrup.
- Generelt var der ingen inden for den skat­
teretlige verden, der ønskede forslaget gen­
nemført, og der var alene tale om en mindre
besparelse. Alligevel stemte et overvældende
flertal i Folketinget for forslaget, siger Poul
Bostrup, som var en af de eksperter, der blev
inviteret til at kommentere forslaget over
for Folketingets Skatteudvalg, og han me­
ner derfor, at politikerne kendte kritikken
af forslaget, men alligevel valgte at vedtage
forslaget.
Han er fortsat af den opfattelse, at forsla­
get var meget lidt gennemarbejdet, og at det
SYN OG SKØN I SKATTESAGER
Poul Bostrup og Grete Dues bog om syn og skøn er netop udkommet i tredje udgave.
Bogen er rettet mod praktikere, der deltager i syn og skøn efter retsplejelovens
regler i skattesager, og den er illustreret med nyeste praksis. Til inspiration er der en
række eksempler med i bogen på syns- og skønstemaer i forskellige skattesager med
kommentarer, ligesom der er medtaget nye kommenterede syns- og skønstemaer. I
tredjeudgaven er der medtaget en beskrivelse af syn og skøn set fra henholdsvis Skat
og skønsmandens side. Bogen er udgivet på Karnov Group.
20 ADVOKATEN 01/14
havde været at foretrække, hvis der havde
været et grundigt udvalgsarbejde, inden det
blev fremsat.
- At forslaget ikke var langtidsholdbart, ser
man for så vidt af, at regeringen netop har
besluttet en ændring af reglerne, før loven
træder i kraft 1. januar 2014, gående ud på,
at klager over vurderinger, der ikke vedrø­
rer juridiske spørgsmål, ikke skal kunne
indbringes for Landsskatteretten, men kun
for Vurderingsankenævnet. Herved vender
man tilbage til et af elementerne, som blev
fjernet fra det oprindelige forslag, hvorfor det
er skuffende, at det dukker op igen så hurtigt
efter, understreger Poul Bostrup.
SYN OG SKØN I SKATTESAGER
Netop inden for vurderingsområdet er det
ulogisk, at der ikke afholdes syn og skøn,
mens sagen verserer ved Vurderingsanke­
nævnet eller Landsskatteretten, mener for­
manden, der sammen med sin hustru Grete
Due har skrevet en bog om syn og skøn i
skattesager, der er et standardværk inden
for området, og som netop er udkommet i
en tredje udgave.
- Baggrunden er, at man ved vedtagelsen
af reglerne i 1990 – der nu er i skatteforvalt­
ningslovens paragraf 47 – fandt, at der i den
daværende vurderingsorganisation var en
sådan teknisk sagkundskab til stede, at der
ikke var behov for syn og skøn. Vurderings­
opgaven er senere flyttet til staten, og det
kan blandt andet efter Rigsrevisionens kri­
FORMANDENS FEM ØNSKER TIL
RETSSIKKERHED I SKATTESAGER
Øverst på Poul Bostrups dagsorden for
retssikkerhed i skattesager står ud over
punktet om syn og skøn i klagesager
om vurderingsloven følgende fem
emner:
1.
Ophævelse af Skatteministeriets
adgang til at indbringe sager som
skatteyderne vinder ved Landsskatteretten for domstolene.
2.
Ophævelse af Skatteministeriets
adgang til at inddrage nye
spørgsmål, påstande og
anbringender i retssager i forhold
til behandlingen i Landsskatte­
retten.
3.
Genindførelse af omkostnings­
godtgørelse til juridiske personer
til sagkyndig bistand i skatte­
sager.
4.
Nedsættelse af et udvalg der skal
gennemgå skattekontrolloven
med henblik på at udarbejde en
ny tidssvarende lov.
5.
Sikring af ikke it-parate borgeres
rettigheder i forbindelse med den
tvangsmæssige digitalisering, der
sker af skattesystemet.
Punkterne kan helt eller delvist
genfindes i Retssikkerhedsredegørelse
fra november 2011.
POUL BOSTRUP
Advokat Poul Bostrup har været formand
for Advokatrådets Skatteudvalg siden
2009 og har været medlem af udvalget
i to perioder i samlet 12 år. Han er en af
de advokater, der fører flest sager ved
domstolene mod Skatteministeriet, og er
udover det nævnte værk om syn og skøn
medforfatter til Skatteforvaltningsloven
med kommentarer (2006) og Skatte- og
afgiftsproces (2010) samt et meget stort
antal faglige artikler.
ADVOKATEN 01/14 21

SKAT
tik i sommer fastlås, at denne forudsætning
ikke længere er til stede. Derfor mener jeg, at
tiden må være kommet til at fjerne undtagel­
sen i paragraf 47 om, at der ikke kan holdes
syn og skøn i klagesager om vurderingsloven.
De nuværende regler indebærer, at syn og
skøn om værdiansættelse efter vurderingslo­
ven først kan holdes, når sagen verserer ved
domstolene, siger Poul Bostrup.
Synspunktet om at indføre syn og skøn
i disse sager er netop gjort gældende i en
besvarelse fra Advokatrådet til et forslag om
ændring af vurderingsloven.
Et andet område, hvor yderligere syn og
skøn ville være en retssikkerhedsmæssig for­
bedring, er tilsidesættelse af regnskaber og
udøvelse af skøn. Et emne, der blev behandlet
på den seneste retssikkerhedskonference på
skatteområdet på Christiansborg i 2011.
- Generelt er syn og skøn i skattesager et
meget væsentligt instrument for advokater,
der bistår skatteyder i tvister med myndig­
heder. Det har vist sig, at Landsskatteretten i
vidt omfang følger resultatet af syn og skøn,
ligesom de fleste syn og skøn har vist sig at
støtte skatteyder, og at der således sker til­
sidesættelse af det ligningsmæssige skøn,
forklarer han.
TILLID TIL SYSTEMET
Poul Bostrup kommer gerne med konkrete
forslag til fremme af retssikkerheden på skat­
teområdet, men understreger, at han ikke
har en generel mistillid til skattesystemet
eller personalet i SKAT.
- Debatten i sommer har efter min bedste
overbevisning mange gange været for skin­
ger, og det er næppe klogt at drage vidtgå­
ende konsekvenser af fem meget forskellige
sager, der tilfældigvis er fremdraget i medi­
erne, siger Poul Bostrup, der selv er tidligere
embedsmand i Skattedepartementet.
- Mange af skattesystemets problemer må
antages at stamme fra de massive nedskæ­
ringer af medarbejderstaben, og man kan
næppe samtidig både reducere personalet
med halvdelen og forvente samme kvalitet
af afgørelserne. Jeg har heller ikke grundlag
for at mene, at der er en syg kultur i SKAT
eller lignende standpunkter, der har været
fremført i medierne, men der har formentlig
været en kultur, der har været meget foku­
seret på besparelser på grund af de politiske
krav herom.
22 ADVOKATEN 01/14
KONFERENCE OM RETSSIKKERHED
PÅ SKATTEOMRÅDET
Advokatsamfundet, Danske Advokater og FSR Dan­
ske Revisorer inviterer til retssikkerhedskonference
på skatteområdet tirsdag 11. marts 2014, kl. 9.00 til
ca. 16.45 i Fællessalen på Christiansborg
9.00-9.10Intro
v/formand for FSRs Skatteudvalg John Bygholm, Deloitte
9.10-10.30
Grundlovens § 43
v/professor, dr.jur. Jan Pedersen, Aarhus Universitet og Højesteretsdommer Jens Peter Christensen
11.00-11.10
SKATs kontrolbestemmelser og Grundloven
v/advokat Martin Henrichsen, Skatteadvokaterne
11.10-12.00
Kontrol og boligens ukrænkelighed
v/advokat Tyge Trier, Advokatfirmaet Tyge Trier
13.00-13.10
Presse, Skat og retssikkerhed
v/advokat Søren Lehmann Nielsen, Bruun & Hjejle
13.10-13.50
Skat og virksomhederne
v/Corporate Vice President Ole Bendixen, Novo Nordisk A/S
13.50-14.30
Offentlighedens krav til virksomhedernes skattebetaling
v/kommunikationsrådgiver Mogens Gyde, Gyde Kommunikation ApS
kl. 15.00 – 15.05 Lovprocessen i forhold til Folketinget
v/advokat Torben Bagge, Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
15.05 – 16.00
Arbejdsvilkårene for Folketingets Skatteudvalg
v/MF Torsten Schack Petersen og MF Thomas Jensen
16.00 – 16.30
Arbejdsvilkår for foreningens skatteudvalg
v/formand for FSRs Skatteudvalg John Bygholm, Deloitte
Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet
Formand for Danske Advokaters skattefagudvalg Claus Holberg, Lett
16.30-16.40Afslutning
v/SKATs retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard
Det er gratis at deltage i konferencen. Tilmelding senest tirsdag 18. februar 2014 på
[email protected].
Der er et begrænset antal pladser i Fællessalen, hvorfor det ikke kan garanteres, at
alle tilmeldte kan deltage.
Spørgsmål vedrørende konferencen kan stilles til Mette B. Larsen, tlf. 41 93 31 97 eller
Peter Hansen, tlf. 33 43 70 14.
Konferencen er støttet af Dreyers Fond.
Mindre show
mere business
V60
Den
nye Volvo
Mindre
show
mere business
Den nye Volvo V60
Beskatning fra kr. 375.000
I Volvo Business Line-modellerne er følgende udstyr bl.a. standard:
Aktive xenon
forlygter
City Safety*
Fartpilot
I Volvo Business Line-modellerne
udstyr bl.a. standard:
Forbrug km/l: er følgende
CO2 g/km:
Energiklasse
26,3 - 20,4
22,2
A+
City Safety*
99 - 129
119
Aktive xenon
forlygter
Fartpilot
High Performance
lydanlæg med
Bluetooth
Beskatning fra kr. 375.000
High Performance
lydanlæg med
Bluetooth
Tlf. 7259 1800
Parkeringssensor,
bag
LED-kørelys
med lyssensor
Mulighed for tilkøb af flere ekstraudstyrs- og sikkerhedspakker. Den viste model er forsynet med ekstraudstyr.
* Kollisionsforebyggende teknologi. Beskatningspris er for Volvo V60, D3 man, inklusive levering.
Hovedgade 1
Husby Allé 7-9
Klar til at teste?Nærum
Besøg
os allerede i dag
2850 Nærum
2630 Taastrup
bilia.dk
LED-kørelys
med lyssensor
Mulighed for tilkøb af flere ekstraudstyrs- og sikkerhedspakker. Den viste model er forsynet med ekstraudstyr.
Kollisionsforebyggende teknologi.
teknologi. Beskatningspris
Beskatningspris er
er for
for Volvo
Volvo V60,
V60, D3
D3 man,
man, inklusive
inklusive levering.
levering.
* Kollisionsforebyggende
Energiklasse
Forbrug km/l:
CO g/km:
Klar
til at 22,2
teste?
Besøg
os allerede i dag
- 20,4
119 - 129
2
Parkeringssensor,
bag
Tlf. 7259 1700
volvobusiness.dk
ADVOKATEN
01/14 23
volvobusiness.dk
PARLAMENTARISKE UNDERSØGELSER
FRA
STRUENSE
TIL
BLEKINGE
GADE
Undersøgelseskommissionerne er med tiden blevet både flere og dyrere.
­Folketingets Præsidium havde inviteret Advokatrådet til at deltage i en høring
på Christiansborg i januar, hvor politikere, professorer og praktikere satte fokus
på, om parlamentariske høringer i Folketinget kan være et supplement eller
alternativ til undersøgelseskommissioner og om der kan findes en form, der
både har en indbygget retssikkerhed og samtidig kan give grundlag for system­
forbedringer.
TEKST: HANNE HAUERSLEV
24 ADVOKATEN 01/14
TAMIL-SAGEN. THULE-SAGEN. Blekingegadesagen. Irak-sagen. PET-sagen. Behovet for at
gennemføre parlamentariske undersøgelser
har altid eksisteret og har især udløst under­
søgelser igennem de seneste 30 år. Undersø­
gelserne er blevet længerevarende, tungere
og ikke mindst dyrere. Mens en sag for blot
tre årtier tilbage kostede i omegnen af de to
millioner kroner, så var prisen på PET-sagen
77 millioner kroner.
- Vi har undersøgelserne, fordi man fra
politisk side vil til bunds i en sag. Hvad er der
sket, hvem gjorde hvad, og hvem har ikke
mindst vidst hvad? Undersøgelsen skal ske
med en vis kvalitet, processen skal være be­
tryggende og retssikkerheden skal være helt
anderledes i orden end den for eksempel var
i den første parlamentariske undersøgelse,
som vi kender – nemlig Struense-sagen, hvor
der blev skrevet et 134 sider langt dokument
på tysk, og hele historien tog ikke mere end
syv dage. Det har sikkert ikke kostet meget,
konstaterede dr. jur. Jens Peter Christensen,
som dermed fik lagt op til de centrale punk­
ter i diskussionen, om de parlamentariske
undersøgelser kan gøres både hurtigere og
billigere.
Det har man blandt andet ti års erfaring
med i Norge, hvor Stortinget har indrettet
en Kontroll- og Konstitusjonkomitee, der
gransker de sager, som også et mindretal
i Stortinget ønsker vurderet, og som er ble­
vet en naturlig del af den parlamentariske
dagligdag.
INGEN MISBRUG SOM LED I ‘TAKTIKKERI’
Formanden for komiteen, Martin Kolberg,
fortalte, at erfaringerne udelukkende er po­
sitive. Og selvom et mindretal i Stortinget
kan igangsætte undersøgelser er der kun få
eksempler på, at ordningen bliver misbrugt
som led i politisk ‘taktikkeri’, forklarede for­
manden, der indkalder til disse høringer
tre til fire gange årligt. I hele processen er
der åbenhed omkring sagen, hvilket også
giver mulighed for at embedsmændene kan
afhøres.
- Høringerne er åbne og bliver blandt an­
det streamet, så alle i hele landet har adgang
til at følge en sag fra start til slut. Samtidig
kan alle afhøres – ikke blot politikere og
embedsmænd – men alle der er relevant for
oplysning af sagen, fortalte Martin Kolberg.
Han understregede, at det er blevet en del
pegede på embedsmandens retssikkerhed
af den politiske kultur i Norge at indgå i
som et centralt punkt.
sagerne, og selvom der er rygdækning i for­
- Selvfølgelig kan det imødekommes,
retningsordenen for at undlade at udtale
ved at embedsmanden medvirker frivilligt,
og at han ikke skal give en begrundelse for
sig, så gør alle det – formentlig fordi det
modsatte vil være for stor en belastning.
at undlade at ville medvirke. Men jeg tror
- Men der kan opstå situation, hvor hem­
godt, at vi kan komme et stykke af vejen,
melig information gør, at dørene bliver
hvis vi alene holder os til ministeren, og hvor
lukket under afhøringen. Det sker dog kun
vi professionaliserer det parlamentariske
ganske sjældent, forklarer Kolberg og tilfø­
undersøgelsesarbejde, konkluderede han.
jede, at en sag typisk varer mellem to og tre
måneder og munder ud i en konklusion. Den
TAG HÅND OM RETSSIKKERHEDEN
kan indeholde stærk kritik og kan i yderste
Henning Thiesen, formand for offentlige
konsekvens føre til, at ministeren må gå af.
chefer, advarede også mod at give køb på
Men i de fleste tilfælde handler det ikke kun
retssikkerheden hos embedsmænd. Han så
om at have fokus på fejl.
Hele processen gør, at
Men det er vigtigt, at man i en fremtiman også har mulighed
for at trække de positive
dig ordning tager hånd om retssikkerelementer ud af konklu­
sionen og lære af dem,
heden, som i forvejen ikke er al for god
sådan at tingene kan
blive bedre fremadrettet.
ved undersøgelseskommissionerne.
Selvom de norske
erfaringer viser, at de
parlamentariske og åbne undersøgelser
gode grunde til at lade sig inspirere af Norge,
kan blive en del af den politiske kultur
hvor der er fokus på at udvikle bedre løsnin­
og dermed anses for at være en succes, er
ger end af finde syndebukke. Men det må
spørgsmålet, om de umiddelbart kan overfø­
ikke ske på bekostning på retssikkerhed, un­
res til danske forhold, selvom Norge er et af
derstregede han og advarede imod at erstatte
de lande Danmark normalt sammenligner
frivillighed i deltagelse af afhøringerne med
sig med, når det gælder det parlamentariske
retssikkerhed. I Advokatsamfundet får en
system.
norsk ordning alarmklokkerne til at ringe
Juraprofessor Michael Hansen Jensen, der
hos advokat Søren Juul, der er medlem af
havde fået til opgave at lave en skitse til en
Advokatrådet, som var inviteret til høringen
dansk model, advarede mod at inddrage
og som har været bisidder for Statsministe­
embedsmænd i undersøgelser.
riets og Udenrigsministeriets embedsmænd
- I praksis har vi knyttet behandlingen af
under Tamil-sagen, for Finanstilsynets em­
sagerne til en retslig præget målestok, og
bedsmænd under Færø-banksagen og senest
efter min overbevisning vil der i disse sager
bisidder ved Statsløsekommissionen.
altid være et spørgsmål om ministeransvar.
- Initiativet til at skabe mulighed for at
Skal vi så også have adgang til at udspørge
sætte undersøgelser i gang, som er mindre
embedsmændene? Ja, det vil være effektivt,
tunge, som kræver færre ressourcer og
men harmonerer det med grundlovens an­
som har et mere overskueligt tidsperspek­
svarssystem, som er mellem minister og
tiv er godt. Men det er vigtigt, at man i en
Folketing – ikke mellem embedsmænd og
fremtidig ordning tager hånd om retssik­
Folketinget? Det skal vi tage stilling til sam­
kerheden, som i forvejen ikke er al for god
ved undersøgelseskommissionerne. Det vil
tidig med, at vi skal have for øje, at embeds­
mændene kan komme i loyalitetskonflikt,
meget vel kunne blive meget værre under
der kan få negativ indflydelse på forholdet
en kort, summarisk proces for et folketings­
til ministeren. For hvem skal han være lo­
udvalg. Derfor mener jeg ikke, at vi direkte
yal overfor – ministeren eller Folketinget,
kan overføre den norske model til danske
spurgte Michael Hansen Jensen, der også
forhold, siger han.
ADVOKATEN 01/14 25
PORTRÆT
Professoren med
den skarpe replik
Hun har været forbillede og mentor for flere generationer af advokater og jurister,
og hun er kendt som professoren med den skarpe replik til politikerne, når retssik­
kerhed og demokratiske frihedsrettigheder er truet. Advokaten har mødt Eva Smith,
som holdt sin afskedsforelæsning i november.
TEKST: RIE DUUN
FOTO: CAMILLA SCHIØLER
‘DET ER SVÆRT FOR MIG ikke at handle, når
tingene i mine øjne går den gale vej.’
Sådan skrev Eva Smith for otte år siden i
sin erindringsbog ‘Mens tid er’ som begrun­
delse for, at hun absolut ikke havde planer
om at gå på pension foreløbig.
Nu er pensioneringen og titlen professor
emerita ved Københavns Universitet en reali­
tet fra 1. januar 2014, men er det så blevet et
bedre tidspunkt at sige stop på? Eva Smiths
svar falder prompte.
- Tingene går jo i hvert fald stadig den
gale vej. Jeg har netop set den store jubel
over en ny justitsminister, der vil holde fast i
den hårde linje. Og det er en generel tendens
ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Da
jeg begyndte som formand for Det Krimi­
nalpræventive Råd, var resocialisering det,
man diskuterede. I dag ser vi kriminelle som
nogle, der ikke har noget med os andre at
gøre – som nogle helt andre mennesker. Det
er mærkeligt, at bevægelsen mod hårdere
straffe sker i en tid, hvor vi er gået helt bort
fra straf i børneopdragelsen. Vi tror ikke på
straf i forhold til vores egne børn, men åben­
bart gerne, når det gælder andres.
Koblingen mellem jura og børneopdra­
gelse er karakteristisk for den engagerede
professor, der udover sit faglige virke også
er kendt som mor til seks børn plus to dele­
børn, og i dag er bedstemor for en anselig
flok børnebørn. Hun tilhører en generation,
som kaldte det private politisk, og som ud­
fordrede samfundets magtbastioner ikke
26 ADVOKATEN 01/14
mindst på Københavns Universitet, hvor
hun i 1990 blev den første kvindelige jura­
professor.
Mens hun læste, var hun selv studenter­
politiker, og privat har hun nået tre ægteska­
ber og mange gange lovet sig selv at nu – nu
skulle hun skaffe sig mere tid til sine børn.
Med sin opvækst i et socialdemokratisk og
akademisk justitsministerhjem havde Eva
Smith politisk tænkning, debat og stillingta­
gen med sig som en del af sin børnelærdom.
Og det er nok betegnende, at hun som ung
mor indførte en fast ugentlig diskussionsaf­
ten med sine egne børn, så snart de havde
nået en alder, hvor de kunne forstå og tage
stilling til verdenen omkring sig.
DEBATTØREN
Lidt krummer, papirservietter, en stak no­
tater og tre familiebilleder må vige pladsen
på det overfyldte skrivebord for gæstens no­
tater. Eva Smith har budt indenfor på sit
kontor lige over for Skt. Petri Kirke i noget
af det inderste og ældste af Københavns Uni­
versitet. Hun siger noget om, at hun også
har tænkt på at rydde op i kontoret engang
i det nye år. I det år hvor hun er løst fra sit
job, men stadig har sit kontor og enkelte
opgaver på universitetet. Hun fortsætter den
politiske tråd i samtalen.
- Jeg havde faktisk ventet noget andet end
en hård linje af den siddende regering. Især
over for unge. Det både skuffer og overrasker
mig, at vi ser regeringen køre videre med
strengere straffe. Godt nok hævede man i
2012 den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år.
Men man har ikke genindført reglen om, at
unge under 18 år højst kan idømmes otte års
fængsel. I dag kan de i princippet idømmes
livstid, selvom et tidsperspektiv på otte år
er utrolig langt for et ungt menneske, der
ikke engang er ude af folkeskolen, og det
ærgrer mig, at den regel ikke er genindført,
uddyber Eva Smith og er på hjemmebane
som kritikeren, der taler de svages sag og
navnlig de unges. Ærgrelsen kan høres i hen­
des stemme. Det er ikke politisk polemik,
men engagement, som kommer til udtryk,
når Eva Smith tager ordet.
Og det har hun ofte gjort i den offentlige
debat. Hun er kendt som kritiker af terror­
lovene, som, mener hun, har skadet samfun­
det og demokratiet, uden at vi endnu kan se
den fulde rækkevidde af skaderne. Vi skærer
skive efter skive af vores frihedsrettigheder
og pludselig er pølsen blevet meget lille.
- Terrorlovene og lømmelpakken er dra­
stiske tilbageskridt, som begrænser men­
neskers lyst til at søge informationer frit og
til at forsamles og demonstrere frit. Jeg kan
se det på mine studerende. For eksempel har
jeg arabiske studenter, som aldrig har besøgt
alQaeda’s hjemmeside, for det tør de ikke.
Der er nu ting, man afstår fra at sætte sig
ind i for at undgå mistænkeliggørelse, og der
er demonstrationer, man undgår, for ikke at
risikere at blive anholdt. Den udvikling er
bekymrende, siger hun.

EVA SMITH
Født 1942 som datter af den
senere justitsminister Hans
Hækkerup og Marchen Fris-Skotte
1966-76 Studier i psykologi,
sociologi og jura
1977-82 Kandidatstipendium
1986 Forsvar for disputatsen
Vidnebeviset
1990 Første kvindelige
juraprofessor ved Københavns
Universitet
2014 Professor emerita ved
Københavns Universitet
ADVOKATEN 01/14 27
PORTRÆT
Vist har domstolene senere givet de uskyldige
tilbageholdte under klimatopmødet med­
hold i, at de ikke skulle være tilbageholdt,
men dommen kommer langt senere end
begivenhederne, og det faktum, at det skete,
har alligevel sat sine spor, mener Eva Smith.
KRITIKEREN
Eva Smith synes, at politikerne har svigtet
deres ansvar, og hun vurderer, at retssik­
kerheden har lidt adskillige knæk, siden
hun satte sig i professorstolen.
- Fem år efter terrorlovene kom så den
lovede undersøgelse af, hvordan de virker, og
den var en skuffelse. Man spurgte kun PET,
anklagemyndigheden og politiet. I rappor­
ten står der ikke noget om retssikkerhed, og
man har ikke spurgt advokaterne eller dom­
merne. Jakob Scharf ville som chef for PET
end ikke fortælle, hvor ofte bestemmelserne
bruges. Så vi har reelt ikke noget billede af,
hvordan de virker. Men en interessant detalje
var, da PET efter angrebet på tegneren Kurt
Westergård blev spurgt af politikerne, om de
havde brug for flere og stærkere redskaber
til terrorbekæmpelse, og de sagde nej tak.
Meget fint at de gjorde det, men det kan
jo ikke være PET’s opgave at beskytte vores
demokrati, det er trods alt politikerens job.
Men deres knæfald for PET skyldes forment­
lig, at de så kan vaske deres hænder og lægge
ansvaret på PET, hvis der en dag sprænges
en bombe på Nørreport station, siger hun.
For den bestemte og handlekraftige pro­
fessor, der foruden et krævende familieliv
også har klaret at sejle gennem en impone­
rende karriere med et utal af udvalgs- og
tillidsposter, er det foruroligende. Hun fryg­
ter populismen som en snigende tendens
i dansk politik og siger kun en smule på
skrømt, at hun gerne var sprunget til, hvis
statsministeren havde bedt hende tage over
efter Morten Bødskov. En politisk karriere
er en af de ting, hun har valgt fra i sit lange
virke til fordel for en position, hvor hun
nyder det privilegium at kunne udtale sig
frit og have let adgang til medierne, som da
hun i 2011 lavede filmen ‘Der var engang en
retsstat’ i samarbejde med DR for netop at
pege på de retssikkerhedsmæssige proble­
mer, som terrorlovene førte med sig.
STUDENTERNES ADVOKAT
Som underviser har Eva Smith i 40 år set
flere generationer af jurister og advokater gå
28 ADVOKATEN 01/14
gennem universitetet og ud i samfundet, og i
dag sidder mange af hendes gamle studeren­
de på indflydelsesrige poster. Kontakten med
unge mennesker og studerende har fyldt
og betydet meget i hendes karriere, og hun
er glad for årene som regensprovst på Re­
gensen, hvor hun var tæt på studenterlivet.
- Dengang jeg begyndte at læse jura, ville
vi alle være forsvarsadvokater og forsvare de
svage. I dag vil de fleste være advokater for at
tjene mange penge, konstaterer Eva Smith.
Men uanset sindelagsskift hos de stude­
rende gennem årtierne er Eva Smith altid
parat til at forsvare unges ret til at udfordre,
stille spørgsmål og undersøge. Derfor er hun
også kritisk over for initiativer til at forkorte
studietiden, som Fremdriftsreformen er ud­
tryk for.
- Jeg har selv nydt godt af at kunne læse
flere fag og skifte studie undervejs. Det er
synd, at man ikke kan det mere. Den Frem­
driftsreform er ikke af det gode. Det kan væ­
re i orden at straffe studerende, der bruger
lang tid på studierne, på pengepungen, men
at tage studiepladsen fra dem er dumt. Det
er jo vigtigt, at de læser for at blive klogere
og ikke bare for at bestå en eksamen.
Selv var Eva Smith en langsom starter,
der nåede at læse både sociologi og psy­
kologi, inden jurastudiet fangede. Hendes
doktorafhandling var syv år undervejs. Hun
husker stadig, hvordan hun, aftenen inden
en afløsningsopgave skulle afleveres, fandt
en artikel, som betød, at hendes konklusion
skulle skrives om. Det kostede flere måne­
ders ekstra arbejde.
- For jeg skulle først på sommerferie med
mine børn – det havde jeg lovet dem. Artik­
len kunne jeg jo godt have ladet, som om
jeg ikke havde set, men arbejdet blev meget
bedre, selvom det tog længere tid, som hun
forklarer, idet hun samtidig beklager, at den
studiestil, hun kunne praktisere dengang, i
dag er – historisk.
FORMIDLER OG FORSKER
Med sin baggrund i både psykologi og socio­
logi har Eva Smith været i stand til at påvirke
det grundlæggende syn på vidneforklaringer
gennem sin forskning. Og hun har siden væ­
ret i stand til at give indsigter og holdninger
videre til årgang efter årgang af studerende.
Hendes doktorafhandling om vidnebevi­
set kom i 1986, og den forandrede på mange
områder arbejdet med vidner og vægtnin­
gen af vidneudsagn. Inspirationen havde
hun fra den svenske pædagog og psykolog
Arne Trankell og svenskernes brug af vid­
nepsykologer.
- De svenske vidnepsykologer gik jo den­
gang ind i sagerne med ‘den gode politi­
mands metode’. Jeg synes, det var noget, vi
som jurister kunne udnytte, ikke mindst i
måden at udspørge på, siger Eva Smith, hvis
afhandling gik ud på at vise, at vidner forkla­
rer verden ud fra deres egne forudsætninger,
at de påvirkes af måden, de udspørges på,
og at det er vigtigt at holde deres udsagn op
mod noget, som man ved er sandt.
I dag er mange af de indsigter, Eva Smith
var med til at bringe frem, blevet almen vi­
den og alment accepteret.
- Vidnet vil jo ikke lyve, men vi ser alle
verden i lyset af egne erfaringer og oplevel­
ser, og det er afgørende for vidneudsagnets
vægt som bevis. Jeg ville gerne selv have gjort
noget mere ud af børns vidneudsagn. Børn
er jo så afhængige af deres voksne, og deres
perspektiv er, at deres lille familie fungerer
– ikke at sandheden skal frem. Derfor er det
utrolig svært at vurdere børns vidneudsagn.
Der mangler vi stadig at kortlægge nogle fa­
resignaler, som man skal være opmærksom
på. Det gælder især i de svære sager, hvor der
ikke er ret mange objektive beviser, men kun
børnenes vidneudsagn.
Eva Smiths forskning brød nye veje og
påvirkede praksis, men vidnepsykologerne
fandt ikke vej til de danske retssale ligesom
i Sverige, og vurderingen af vidneudsagns
sandhedsværdi og vægt er stadig juristernes.
Barnets perspektiv har altid fyldt meget
i Eva Smiths liv. Med otte børn som en fast
bestanddel af hverdagen gennem mange
år har hun udviklet en praktisk evne til
at koncentrere sig hundrede procent på et
splitsekund og til at udnytte tiden optimalt.
- Jeg er typen, der læser i køen i lufthav­
nen, og mens jeg laver mad, siger hun som
et forsøg på at forklare, hvordan det hele har
kunnet gå op i hendes bemærkelsesværdige
karriere. En karriere som også lige gav plads
til at skrive tre børnebøger og til at bestige
Kilimanjaro.
Måske skal der nu skrives flere børnebø­
ger og færre rapporter og debatindlæg?
Men nej, der kommer ikke nogen pro­
gramerklæringer eller faste planer fra Eva
Smith for de kommende år. Kun den at hun
vil bruge mere tid på sine 18 børnebørn.
Prøv vores App på din Ipad og se samtlige tvangsauk�oner når som helst, hvor som helst !
Tvangsauk�oner A�� � Tl�� �� �� �� �� � ta@tvangsauk�oner.dk
Advokatkonstitutioner
SPANSK
ADVOKATKONTOR
To stillinger som konstitueret landsdommer
i Østre Landsret (advokatkonstitutioner) er
ledige til besættelse henholdsvis den 1. august
2014 og den 1. oktober 2014.
Ansøgninger skal være modtaget senest den
27. februar 2014.
Du kan læse det fulde stillingsopslag, herunder
de formelle krav og proceduren for ansættelse,
og søge stillingerne på www.domstol.dk
BARCELONA
Avda. Diagonal 415, 2ª
08008 Barcelona
T: (+34) 932 389 300
M: [email protected]
MARBELLA
Centro Plaza, Oficina nº 11
Avd. Manolete 1
Nueva Andalucía
29660 Marbella
T: (+34) 951 240 600
M: [email protected]
ALICANTE
Avda. Maisonnave 3, 4ª
03003 Alicante
T: (+34) 965 929 709
M: [email protected]
www.domstol.dk
Læs mere på www.zafolaw.com eller kontakt
abogado og cand.jur. Lars Hovmand Mikkelsen på [email protected]
Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til
justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om
rådet og dets arbejde findes på
www.domstol.dk/dommer
udnaevnelsesraadet.
ADVOKATEN 01/14 29
30 ADVOKATEN 01/14
ADVOKAT IND I SJÆLEN
ADVOKAT MED
SØFARTSBOG
Der er tidspunkter i ens liv, hvor man skal gøre noget andet, end man
hidtil har gjort, mener Jan Erlund, der i år fylder 75 år. Og selvom advokaten med speciale i sø- og transportret fortsat vil være aktiv i bestyrelsesarbejde og voldgiftssager, vil han nu også forsøge at catche up med
de ting, som et meget travlt arbejdsliv ikke har tilladt ham.
TEKST: DORTHE PLECHINGER
FOTO: CAMILLA SCHIØLER
Jeg var ikke sikker på, hvad jeg skulle efter
gymnasiet, så jeg tog den toårige uddan­
nelse til reserveofficer ved Dronningens Liv­
regiment i Nordjylland. Bagefter virkede det
meget naturligt at læse jura, for i forsvaret
var jeg blevet sporet ind på det faktuelle. Jeg
syntes så godt om de jyder, jeg havde mødt
under militæruddannelsen, at jeg læste jura
på Aarhus Universitet. Jeg er vokset op med
skibsfart, blandt andet derfor blev sø- og
transportret mit speciale. Via et stipendiat
fra Nordisk Institut for Sjørett læste jeg i
Oslo og fulgte kurser i maritim jura, hvor jeg
fik det gode råd at få en advokatbestalling.
Og det blev så til godt 42 år i Gorrissen-regi.
JAN PETER SEEBERG ERLUND
75 år i marts. Han er jurist og var
indtil 2007 partner i Gorrissen Federspiel
Kierkegaard, som han var med til at stifte.
Fra 1991-95 formand for Advokatrådet. Har
gennem årene haft utallige bestyrelsesposter og var fra 1985-2002 formand for
bestyrelsen i DFDS, for ØK fra 1992-2007 og
for Burmeister & Wain fra 1984-1996. Er i
dag fortsat bestyrelsesmedlem for blandt
andet Vitasoy International Holdings Ltd i
Hongkong og Skagerak-gruppen i Hirtshals
samt blandt andet dommer i voldgiftssager. Jan Erlund er gift med fysioterapeut
Hanne Brocks, som han har de to døtre
Mette og Marlene med.
I Forsvaret lærte jeg at arbejde i teamwork,
hvordan du skal begå dig, tale højt og gøre
dig forståelig. Hvis du skal have en deling
til at følge dig, kan du jo ikke stå og mumle.
Og jeg har aldrig været udsat for i retten,
at man fra dommersædet har sagt til mig:
“Kan De ikke tale lidt højere?” Jeg lærte
også at indordne mig, da jeg kom på en stue
som rekrut i Nordjylland som den eneste
københavner blandt thyboer og vendelboer
og i hvert fald ikke skulle tale om, at jeg var
student. Det skulle jeg heller ikke, da jeg i
to omgange arbejdede som skibsdreng, hvor
jeg også hurtigt lærte at stikke en finger i
jorden. Det er nu sundt i mange af livets
forhold. Og jeg er altså søretsadvokat med
søfartsbog!
Det løftede mig ud over den sproglige
barriere og var utrolig lærerigt, at jeg
var ansat et halvt år på det amerikanske
advokatkontor Haights i New York i 1969.
Som søretsjurist skal du kunne begå dig i
skrift og tale på engelsk. Jeg har rejst meget
i mit advokatliv, for skibe sejler jo ikke kun
i danske farvande, og søforklaringerne blev
som oftest holdt uden for Danmark grænser.
Det har været utrolig privilegeret. Jeg lærte
også at arbejde selvstændigt, for jeg var tit
alene af sted til sager, der foregik på fjerne
destinationer, og dengang var der jo ikke
iPhone eller computere til rådighed. Skulle
jeg give de unge advokater et godt råd, er det
at samle så mange faglige og menneskelige
indtryk sammen på et så tidligt stadium
som muligt af ens advokatkarriere – tage
uden for landets grænser, for eksempel på et
udenlandsk advokatkontor og se, hvordan
de arbejder, gøre en indsats i forhold til det
ADVOKATEN 01/14 31

ADVOKAT IND I SJÆLEN
nationale og internationale netværk, hvor
du møder andre professioner og typer af
mennesker, også gerne i hjælpeorganisa­
tioner eller andre, ikke nødvendigvis høj­
profilerede organisationer.
Advokater er faktisk gode i en bestyrelse.
Som advokat skal du kunne fokusere – det
vil sige finde den centrale kerne i en pro­
blemstilling og skubbe alt det andet væk
samt være i stand til at formulere på skrift,
hvad problemerne går ud på. Jeg begyndte
på mit bestyrelsesarbejde i begyndelsen af
70’erne, og en af de større opgaver var som
formand for bestyrelsen for Burmeister &
Wain Skibsværft. Det var en up hill-fight at
være med til at holde værftet flydende, men
man løber ikke fra jobbet som formand for
en bestyrelse, når problemerne tårner sig
op. Det gjorde jeg heller ikke senere i DFDS
eller ØK. Men jeg havde nogle år, hvor det
gik virkelig hårdt for sig med mit advokat­
arbejde ved siden af bestyrelsesarbejdet.
En god advokat skal kunne lytte til, hvad
det er for nogle mennesker, han er iblandt
og sørge for at spille i samme toneart. Han
må ikke optræde arrogant og bedrevidende,
og det er utrolig vigtigt, at man ikke har
en afstand ned til de mennesker, man har
med at gøre. Måske er der en tendens til,
at når yngre advokater i dag kommer ud
fra et af de helt store firmaer, sker det med
denne virksomheds prestige og position?
Det er ikke meningen: Den unge advokat
skulle jo gerne virke via sin egen kompe­
tence og ikke firmaets. Som formand for
Advokatrådet advarede jeg mod at skabe et
A- og B-hold blandt advokater, som der var
en tendens til i min rådsperiode. Det er jo
ikke de store kontorer, der skaber respekten
omkring advokatens arbejde. Det er i højere
grad advokaten ude i dagliglivet, der møder
i eksempelvis familieretssager, straffesager
og ikke at forglemme retshjælpsarbejdet.
Jeg kan godt lide afvekslingen i jobbet som
advokat. Du bliver nødt til at sætte dig ind
i nye områder og må prøve at få din jura til
at støtte det. Men jeg har også altid godt
kunnet lide at være tæt på mennesker – på
32 ADVOKATEN 01/14
beslutningstagere – og finde forhandlings­
løsninger, som tilfredsstiller begge parter.
Jeg har været glad for at være partner i en
advokatvirksomhed og været med til at
fastsætte reglerne for, hvordan firmaet skal
udvikle sig – med hvilken kultur og hvilket
arbejdsmiljø. Det spiller en stor rolle, at du
kan præge din virksomhed, men også at
være herre i dine egne sager.
Jeg fylder 75 i år, og det er jo sådan lidt
en skillelinje for mig. Som advokater er
vi så privilegerede, at vi har mulighed for
en kontrolleret nedtrapning. Da jeg forlod
Gorrissen Federspiel etablerede jeg sammen
med en god ven og kollega, Mogens SkipperPedersen, Copenhagen Chambers, hvor vi
passer vores bestyrelseshverv og voldgifts­
sager. Det bliver vi ved med, så længe vi kan
bruges, for jeg tror, det er sundt fortsat at
holde sig aktiv. Min holdning er i bestyrel­
sesarbejdet hele tiden at overveje, hvorvidt
man stadig tilfører værdi til en virksomhed
eller fonde, eller hvor man nu sidder.
Der er tidspunkter i ens liv, hvor man skal
gøre noget andet, end man har gjort hidtil.
Rejse mere, interessere sig for andre kultu­
rer, og selvom det lyder lidt banalt – gå mere
i teatret. Jeg vil gerne spille mere golf, og
min kone og jeg vil gerne være noget mere
i vores lejlighed i Sydfrankrig. Nu er der jo
ikke 100 år tilbage, så jeg synes, man skal
tænke sig om og spørge: Er der ikke noget,
jeg ellers skal nå i livet? Jeg har arbejdet
meget – du kan bare spørge mine døtre og
min kone – de så ikke så meget til mig, så
nu er det på tide, at jeg får catched up med
noget andet i mit liv. Vi bliver også snart
morforældre, og det bliver selvfølgelig no­
get, der kommer til at tage noget tid.
Jeg har nu valgt at deponere min bestal­
ling, men føler, at jeg er lige meget advokat
i mit sind og hjerte, hvad enten jeg har den
eller ej, og jeg behøver den ikke længere
med det arbejde, jeg udfører i dag. Jeg til­
lader mig at mene, at jeg har aftjent min
værnepligt i Advokatsamfundet gennem
mine 17 gode og travle år i kredsbestyrelsen
og Advokatrådet.
Kontor udlejes
Da vores to kontorfæller forlader os,
udlejes to kontorer – i hjertet af
København og med gode
parkeringsforhold pr. første
februar 2014
Til kontorlejemålet medfølger;
 fuldt møbleret kontor med
skriveborde, stole, skabe,
arkivskabe mv.
 20 m/b internetopkobling,
 fuld brugsret over fællesarealerne
bestående af mødelokale,
re�ep�on, køkken mv.
1
Advokat Bogholderi
VIL DU
ANNONCERE
I ADVOKATEN?
2
3
Hver dag – Året rundt
- Professionelt og i henhold
�l lovgivningen
- Erfarne medarbejdere
- Vi �lpasser vores ydelser �l
din virksomheds behov
Annoncer kan tegnes hos:
- Vi arbejder online i dit
FrontMedia
Bogføringsprogram
Høgevej 5D
Månedlig leje
kr. 6.000,00 plus moms.
Kontakt Chris�an Kirk �øllner på
[email protected]
eller tlf. 70207047.
KIRK
ADVOKATER
3400 Hillerød,
KroneRevision ApS
telefon 48 22 44 50
Stengade 49, 1. sal,
Zandra Pihl
3000 Helsingør
[email protected]
www.kronerevision.dk
[email protected]
31 38 34 00
1
2
Fik du ikke
Advokaten?
Hvis du ikke modtager Ad­
vo­katen, eller du mod­tager
bladet for sent, så ring til
Advokatsamfundet på 33
96 97 76, eller send en mail
til Vibeke Sejer Mølbæk på
vsm@advokatsamfundet.
dk.
Advokatens næste udgivel­
sesdato er 4. - 6. marts
2014. Aftalen med distributøren er, at du skal modtage
bladet senest
dagen efter
udgivelsesdatoen.
UDGI
VET A
F ADV
O
KATS
AMFU
NDET
NR. 1
0 · DE
CEM
www.frontmedia.dk
3
PÅ D
SMALYDENS
LE STI
Advoka
ter fort
æller om,
arbejder
hvordan
med etik
de
og mor
al i hve
rdagen.
MØD
E MED
LYKKETOF
T OM HØR
INGSFRIS
TER. FOLK
ETINGETS
FORMAND
OG JUST
ITSMINIST
EREN BAKK
ER OP.
Problemer i EU-retten?
Dansk advokat i Bruxelles
PETER DYRBERG
Schjødt Brussels
Norway House
Rue Archimedes 17
B-1000 Brussels
E-mail: [email protected]
www.schjodt.com
Mathijsen’s Guide to European Union Law
Available now from sweetandmaxwell.co.uk
ADVOKATEN 01/14 33
BER 2
013
CHRISTIANSBORGKLUMMEN
BEGRÆNS TVANGSINDGREB
Når danskerne får besøg af myndighederne, så er det meget sjældent politiet.
Det er i stedet styrelser og tilsyn, der har ret til at krænke den private ejendoms­
ret for at efterse og kontrollere om reglementet overholdes. Det kan der være
mange gode grunde til, men hver gang et tvangsindgreb foretages, er det i prak­
sis et brud på boligens ukrænkelighed, som beskrives i grundlovens § 72.
MYNDIGHEDERNE SKAL SOM
hovedregel varsle tvangsind­
greb senest 14 dage før de ryk­
ker ud, men langt størstedelen
af indgrebene sker uden forud­
gående varsel. Der findes 201 love, der
giver myndigheder hjemmel
til at foretage tvangsindgreb –
næsten en fordobling fra 1996,
hvor der fandtes 111. Offentlige
myndigheder foretager hvert
år over 100.000 tvangsind­
greb. Det er en bekymrende
udvikling, eftersom den på
AF KARSTEN L AURITZEN (V),
det nærmeste foregår uden
RETSORDFØRER, MEDLEM AF
demokratisk kontrol. At visse
R E T S U D VA L G E T
offentlige myndigheder admi­
nistrerer deres tvangsindgrebs­
beføjelser uden
respekt for grund­
Vi kan ikke helt undgå
loven § 72, er Skat
desværre et godt
tvangsindgreb, men vi kan
eksempel på. De har
endda nægtet at op­
sikre at der i højere grad
lyse Folketinget om,
hvor mange tvangs­
sker varsling, og at det
indgreb de foretager
uden varsling. Læg
sker med den nødvendige
dertil, at netop Skat
har haft en stribe
respekt for den enkelte og
af sager omkring
brug af yderst tvivl­
dennes ejendomsret.
somme metoder i
sagsbehandlingen. Som borger
kan man ikke blive andet end
bekymret for sin retssikkerhed.
Det er især inden for land­
bruget, at der foretages man­
34 ADVOKATEN 01/14
ge tvangsindgreb. En stribe
statslige myndigheder skal
efterse, om de enormt mange
regler på området overholdes.
Mange landmænd kan berette,
at besøgene i perioder foregår
på ugentlig basis. Berlingske
Tidende skrev for nyligt om
en landmand, der blev ringet
op af en offentlig myndighed
og fik at vide, at han havde et
kvarter til at komme hjem, el­
lers ville de bare gå ind. Uden
dommerkendelse kan fødeva­
remyndighederne altså gå ind
hos en privat erhvervsdrivende.
Det står i skærene kontrast til
at politiet ikke har mulighed
for at ransage en asyllejr, på
trods af at der åbenlyst befinder
sig tyvekoster. Man må spørge
sig selv, om det er retfærdigt?
Vi kan ikke helt undgå
tvangsindgreb, men vi kan
sikre, at der i højere grad sker
varsling, og at det sker med den
nødvendige respekt for den en­
kelte og dennes ejendomsret.
At praksis på dette området er
skredet betydeligt, og vi folke­
valgte har mistet helikopterperspektivet, illustreres af at
ingen reelt ved, hvad der kom­
mer ud af alle tvangsindgre­
bene. Jeg har gentagende gange
spurgt regeringens ministre, og
enten vil man ikke svare, eller
også ved man det ikke. Begge
forklaringer er bekymrende
set fra et retssikkerhedsmæs­
sigt synspunkt. Samtidig er der
helt åbenlyse eksempler på, at
tvangsindgrebene ikke står mål
med lovovertrædelserne. Sidste
års mest omtalte eksempel var
sagen om en 89-årig mand,
der rensede sine tagrender
ved hjælp af en rendegraver. Ar­
bejdstilsynet mente, det var en
livsfarlig situation, og idømte
ham en bøde på 10.000 kr. Man
skulle mene, at den 89-årige
selv er i stand til at afgøre,
hvordan det er mest hensigts­
mæssigt at rense tagrender,
og at statslige myndigheder
ikke bør tiltvinge sig adgang
til matriklen for at blande sig
i det spørgsmål. Jeg betragter
det som en krænkelse af ån­
den i grundlovens ord om den
private ejendomsrets ukræn­
kelighed. Naturligvis skal der
være rum for fortolkning, men
denne fortolkning skal trods alt
have rod i grundlovens ånd, og
ikke blot være tilpasset offent­
lige myndigheders ønsker.
Omfanget af tvangsindgreb
er en væsentlig debat, som des­
værre ikke har fået så meget
opmærksomhed. Imidlertid
er det et spørgsmål som både
regering og folketing bør tage
meget seriøst og bruge kræfter
og resurser på i det kommende
år. Det er mit nytårsforsæt som
retsordfører for Venstre.
11
”Business as unusual”
VIND
INNOVATIONSPRISEN
2014
Tema for prisen:
DIVERSITET
•
•
•
Hvis I er en virksomhed, der holder af at udfordre status quo
eller er en af de virksomheder, der har opdaget, at diversitet
er en konkurrencemæssig fordel
eller har mod på at sætte skub i et innovationsprojekt om diversitet
så er I en af de virksomheder, der bør indstille et projekt til Innovationsprisen 2014.
Tidsfrist
Deadline for indstilling af projekter er den 1. maj 2014 kl. 10.00.
Prisen på kr. 100.000 uddeles i forbindelse med Danske Advokaters Kongres 2014
den 19. september om aftenen i det nye kursus- og mødecenter Valencia.
Tilmeld dig online på: danskeadvokater.dk
- du finder Innovationsprisen 2014 på forside-banneret.
ADVOKATEN 01/14 35
E UX RX O
OXLX IXTX IX K
X XPXÆXI XS XKX RAEF TX S
X XP
XX
XXXXXX
AF ADVOKAT R ASS HOLDGA ARD OG ADVOKAT ANNI NOES WESTERGA ARD
GRÆNSER FOR LIGEBEHANDLING:
EU-DOMSTOLEN KORRIGERER
KLAGENÆVNET FOR UDBUD
Praksis fra Klagenævnet for Udbud om anvendelse af det EU-retlige ligebehandlingsprin­
cip førte i en konkret sag til, at den danske regering anmodede Østre Landsret om at lade
EU-Domstolen afklare spørgsmålet.
I EU-RETTEN DUKKER ligebehandlingsprincippet op overalt. Selvom
dets grundelementer er de samme, overses det ofte, at princippet tjener
mange og vidt forskelligartede formål. Ligebehandling er ofte ikke et
mål i sig selv, men et middel til at varetage andre af EU-samarbejdets
grundlæggende målsætninger, såsom etableringen af det indre marked
og sikring af den frie konkurrence. Det gælder også på udbudsrettens
område, hvor EU-Domstolen i sin nylige dom af 10. oktober 2013 i
sag C-336/12, Manova, fandt anledning til at gøre dette lysende klart:
28 Blandt hovedformålene med de EU-retlige bestemmelser om offentlige
kontrakter er målet om at sikre fri bevægelighed for tjenesteydelser og
adgang til en ufordrejet konkurrence i samtlige medlemsstater. Til at
forfølge dette dobbelte formål anvender EU-retten bl.a. princippet om
ligebehandling af tilbudsgivere eller ansøgere og den gennemsigtighedsforpligtelse, der følger heraf.
29 Anvendelse af ligebehandlingsprincippet i udbudsprocedurer udgør således ikke et mål i sig selv, men skal bedømmes i lyset af de formål, det
forfølger.
Ligebehandlingsprincippet udgør et bagvedliggende hensyn
i adskillige bestemmelser i udbudsdirektivet. Dette gælder ikke
mindst i udbudsdirektivets artikel 51, hvorefter “[d]en ordregivende
myndighed kan anmode de økonomiske aktører om at supplere eller
uddybe den i medfør af artikel 45-50 forelagte dokumentation.”
Bestemmelsen i udbudsdirektivets artikel 51 tillader i forbindelse
med en udbudsforretning, at en ordregivende myndighed indhenter
supplerende oplysninger efter fristens udløb.
I Danmark har ordlyden af udbudsdirektivets artikel 51 in­
spireret Klagenævnet for Udbud til – både inden for og uden for
bestemmelsens anvendelsesområde – at udvikle en streng praksis
for ordregiveres adgang til at rekvirere manglende oplysninger
fra en ansøger eller tilbudsgiver efter fristens udløb. Klagenævnet
har således sondret skarpt og formelt mellem den ordregivende
myndigheds mulighed for efter fristens udløb at modtage supplerende oplysninger, som vedrører allerede modtagne oplysninger, og
muligheden for at indhente nye oplysninger eller dokumenter, som
slet ikke er indeholdt i ansøgningen eller tilbuddet.
Sondringen har medført en praksis, som til tider har forekommet
36 ADVOKATEN 01/14
tilfældig og i strid med målet om at fremme en effektiv konkurrence.
Dette kan illustreres ved Klagenævnets kendelser af henholdsvis
10. marts 2009, Munkebjerg Hotel A/S mod Økonomistyrelsen og
10. marts 2010, Manova A/S mod Undervisningsministeriet, hvor
det blev udslagsgivende, på hvilken måde en tro og love-erklæring
var mangelfuld. I tro og love-erklæringen skulle der sættes ét ud af
tre mulige krydser. I den første kendelse havde ansøgeren ved en
fejl vedlagt den fortrykte tro og love-erklæring uden markering af,
(1) om ansøgeren havde gæld til det offentlige, og (2) om gælden
i så fald oversteg kr. 100.000,-, el­
ler (3) om gælden var mindre end
RASS HOLDGAARD
kr. 100.00,-. I dette tilfælde fandt
Advokat, ph.d., partner i
Klagenævnet, at den ordregivende
Kammeradvokatens team for
myndighed var forpligtet til at af­
EU-ret og international ret.
vise ansøgerens anmodning om
Han rådgiver danske mynprækvalifikation, idet der ville
digheder og fører retssager
være tale om indhentelse af nye
ved danske domstole og
oplysninger, hvis forholdet skulle
EU-Domstolen om en bred
afklares. I den anden kendelse
vifte af EU-retlige emner.
havde ansøgeren ved en fejl mar­
keret alle tre felter i det fortrykte
ANNI NOES WESTERGAARD
Advokat hos Kammeradskema, således at det både frem­
vokaten med speciale i
gik, (1) at ansøgeren ikke havde
udbudsret.
Hun rådgiver
gæld til det offentlige, og at an­
offentlige
myndigheder
i
søgeren havde gæld, der var både
udbudssager, herunder ved
(2) over og (3) under kr. 100.000,-.
udformning og koncipering
Her fandt Klagenævnet, at den
af kontrakter og gennemordregivende myndighed var be­
førelse af udbud, og fører
rettiget til at afklare forholdet,
tvistesager
ved Klagenævnet
idet der var tale om en supplering
og domstolene.
af allerede indkomne oplysninger.
For Klagenævnet var det af­
Forfatterne har bistået den
gørende tilsyneladende udeluk­
danske
regering under den
kende, om en oplysning kunne
præjudicielle
forelæggelse
siges at supplere en allerede afgivet
ved
EU-Domstolen.
oplysning, eller om den var ny.
BEHOV FOR OPGØR MED NATIONAL PRAKSIS
En ny praksis må udvikles, der i højere grad tager
I kendelsen af 10. marts 2010, Manova A/S mod
Undervisningsministeriet, fandt Klagenævnet,
hensyn til formålet med ligebehandlingsprincippet på
at Undervisningsministeriet havde handlet i
strid med princippet om ligebehandling, idet
udbudsrettens område.
ministeriet fra to ansøgere havde indhentet
krævet oplysning om en ansøgers seneste offentliggjorte balance,
balanceoplysninger, som ikke var indeholdt i ansøgningerne ved an­
når den pågældende ansøger ikke har medsendt en sådan balance
søgningsfristens udløb.
i sin ansøgning om prækvalifikation?”
Kendelsen var således i tråd med Klagenævnets praksis på områ­
det, hvorefter en ordregiver havde pligt til at afvise en ansøgning om
Regeringen afgav herefter indlæg for Domstolen, hvori man
deltagelse i et udbud, hvis ansøgningen mangler oplysninger, som
redegjorde for ulemperne ved en for rigid anvendelse af ligebehand­
ordregiver havde udbedt sig i udbudsbekendtgørelsen. Klagenævnet
lingsprincippet. Navnlig anførte regeringen, at det bør tillægges
foretog heller ikke i denne sag nogen konkret bedømmelse af de
betydning, om de indhentede oplysninger er historiske og af en
faktiske omstændigheder omkring den ordregivende myndigheds
karakter, der kan efterprøves på objektivt grundlag – det vil sige
indhentelse af de manglende oplysninger eller oplysningernes kon­
oplysninger, som den økonomiske aktør ikke efterfølgende kan
krete beskaffenhed. For Undervisningsministeriet medførte dette en
påvirke indholdet af.
meget uhensigtsmæssig og ufleksibel situation, og i det konkrete
Som nævnt ovenfor, benyttede Domstolen lejligheden til at erin­
tilfælde betød det, at konkurrencen ville blive betydeligt svækket
dre om, at anvendelse af ligebehandlingsprincippet ikke er et mål
med den mulige konsekvens, at udbuddet måtte gå om.
i sig selv på det udbudsretlige område. Domstolen fastslår på den
Og ministeriet stod ikke alene. En alt for streng og rigid praksis på
baggrund i sin dom, at ligebehandlingsprincippet ikke er til hinder
dette område betyder mere generelt, at ordregivende myndigheder
for, at myndigheden kan indhente de manglende oplysninger, når:
vil være nødsaget til at se bort fra ansøgninger og tilbud som følge
“… det objektivt kan kontrolleres [at oplysningerne] fandtes forud for
af betydningsløse formelle fejl. I mange sager vil dette kunne være
udløbet af fristen for anmodning om deltagelse i et udbud, for så vidt som
fordyrende og medføre en unødig indsnævring af konkurrencen.
udbudsmaterialet ikke udtrykkeligt krævede fremsendelse af disse oplysninger,
For at undgå videreudviklingen af en sådan retstilstand, som
idet ansøgeren ellers ville blive udelukket fra udbuddet. En sådan anmodning
mere generelt ville skabe udfordringer for den saglige udnyttelse
må ikke uberettiget begunstige eller forskelsbehandle den eller de ansøgere,
som den pågældende anmodning er rettet til.” (dommens præmis 42).
af offentlige midler, fandt ministeriet efter regeringsintern koor­
Domstolen slår hermed fast, at Klagenævnets sondring mellem
dination, at det var hensigtsmæssigt at anmode Domstolen om at
en
ordregivende
myndigheds mulighed for at indhente supplerende
korrigere praksis, således at man opnåede en mere afbalanceret
oplysninger
og
indhentelse
af nye oplysninger har været for forma­
udmøntning af det EU-udbudsretlige ligebehandlingsprincip.
listisk. En ny praksis må udvikles, der i højere grad tager hensyn til
formålet med ligebehandlingsprincippet på udbudsrettens område.
PRÆJUDICIEL FORELÆGGELSE VED EU-DOMSTOLEN
Ministeriet indbragte derfor sagen for Østre Landsret og anmodede om
Domstolens dom i Manova-sagen falder på et tidspunkt, hvor
præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Landsretten imødekom
EU-lovgiver har lagt sidste hånd på en større revision af udbudsdi­
ministeriets anmodning og forelagde følgende spørgsmål:
rektiverne. Dommen er en betimelig erindring om, at de ofte meget
“Indebærer det EU-retlige ligebehandlingsprincip, at en ordregi­
detaljerede regler og den omfattende praksis på det udbudsretlige
vende myndighed efter udløb af frist for anmodning om deltagelse
område altid skal anvendes og udvikles i lyset af de grundlæggende
i et udbud ikke er berettiget til at rekvirere en i udbudsannoncen
formål, som udbudsretten tjener.
ADVOKATEN 01/14 37
JURIDISKE RESPONSA
Ny højesteretskendelse ændrer
praksis for juridiske responsa
En ny højesteretskendelse er udtryk for ny praksis med hensyn til fremlæggelse af
juridiske responsa og må forventes at få stor praktisk betydning.
TEKST: KAREN MARGRETHE T YNDESKOV
HØJESTERETS KENDELSE i U.1998.276H statuerede, at et juridisk
responsum indhentet inden et sagsanlæg ikke måtte fremlægges,
når modparten protesterede herimod.
Højesterets kendelser U.1996.1293/1H og U.2011.479H (jfr.
U.1996.821V) statuerede, at juridiske responsa indhentet efter et
sagsanlæg, heller ikke måtte fremlægges, når modparten prote­
sterede herimod.
Østre Landsret bestemte ved kendelse af 7.10.2011 (7. afd. a.s.
B-2815-10) uden nærmere begrundelse, at et juridisk responsum ind­
hentet efter sagsanlæg end ikke måtte indgå i en materialesamling.
Med Højesterets kendelse af 11.10.2013 (Sag 159/2013),
U.2014.138H, tillod Højesteret fremlæggelse af et af sagsøgeren
ensidigt indhentet juridisk responsum mod sagsøgtes protest.
Med andre ord: Juridiske responsa har – indtil den nu afsagte
kendelse fra Højesteret – ikke kunnet fremlægges, når modparten
protesterede herimod, uanset om der var tale om ensidige responsa
indhentet før eller under en retssag.
FAKTUELLE ERKLÆRINGER
For så vidt angår ensidigt indhentede erklæringer af faktuel karak­
ter, det vil sige erklæringer om teknisk, økonomisk eller lignende
karakter, har der over de senere år udviklet sig en praksis, hvorefter
domstolene har tilladt fremlæggelse, når de faktuelle erklæringer
var indhentet inden sagens anlæg. Blandt afgørelserne kan nævnes:
U.2007.2744Ø, hvor Østre Landsret tillod en lægeerklæring fremlagt.
U.2008.2393H, hvor Højesteret tillod en teknisk sagkyndig erklæring
fremlagt. U.2011.151H, hvor Højesteret tillod fremlæggelse af en
ensidigt indhentet rapport til brug for en konkurrenceretlig sag.
U.2011.3070H, hvor Højesteret tillod fremlæggelse af en ensidigt
indhentet erklæring om størrelsen af en markedsleje.
For en gennemgang af udviklingen i retspraksis vedrørende
faktuelle erklæringer kan henvises til artiklen Et paradigmeskift i
retsplejens tilgang til sagkyndig medvirken af Anders Amstrup og Claus
Aschou i U.2012B.498. Der kan endvidere henvises til artiklen Ny
bevisform på vej ind i retssalene af advokatfuldmægtig Morten Frank
i Advokaten nr. 3, 2009.
Det særlige ved disse erklæringer er, at de angår sagens faktum.
38 ADVOKATEN 01/14
Ofte vil erklæringerne være indhentet som led i de overvejelser, en
part har gjort sig inden sagsanlægget, og kan tillige have indgået
i udenretslige forhandlinger mellem parterne forud for retssagen.
Dermed bliver de faktuelle erklæringer en integreret del af en rets­
sags sagsfremstilling. Erklæringernes indhold og konklusioner vil
kunne efterprøves under retssagen gennem retsplejelovens regler
om syn og skøn under behørig hensyntagen til de kontradiktoriske
regler. Dermed er der ikke nogen særlig risiko for, at en ensidigt
indhentet faktuel erklæring, indhentet inden en retssags anlæg,
vil påvirke udfaldet af sagen utilbørligt.
HØJESTERETS KENDELSE U.2014.138H
Forud for Højesterets kendelse havde både Københavns Byret og
Østre Landsret truffet afgørelser i sagen.
Iht. byrettens kendelse af 19.12.2012 tillodes det ikke sagsøger
at fremlægge det ensidigt indhentede responsum, idet byretten
blandt andet udtalte:
“Idet det således ikke kan udelukkes, at udtalelsens indhold er påvirket af
den måde, sagen er forelagt på, jf. Højesterets kendelse gengivet i U.1998.276H,
og under hensyn til den af sagsøgte fremhævede højesteretspraksis, finder
retten, at responsummet i denne sag ikke bør tillades fremlagt. Thi bestemmes: Det tillades ikke sagsøger ... at fremlægge det af professor, dr. jur. Erik
Werlauff udarbejdede responsum...”
Sagsøger kærede kendelsen til Østre Landsret, der den 6.2.2013
afsagde følgende kendelse (5. afd. kære nr. B-107-13):
“Det juridiske responsum ... er udarbejdet af professor, dr. jur. Erik Werlauff
den 30. juni 2011, og sagen er anlagt ved stævning dateret 27. februar 2012. Da
responsummet således er indhentet før sagens
anlæg tillades det, uanset at det er ensidigt
KAREN MARGRETHE
indhentet, fremlagt, hvorfor bestemmes:
TYNDESKOV
Det juridiske responsum, sagens bilag 8,
Advokat, Advokaterne
udarbejdet af professor, dr. Jur. Erik Werlauff
Tyndeskov Ulrich,
den 30. juni 2011 tillades fremlagt.”
Hørsholm. Arbejder
Østre Landsret nåede således frem til
med generel erdet modsatte resultat af byretten. Lands­
hvervsrådgivning med
retten støttede sig ikke til Højesterets
fokus på selskabsret
kendelse i U.1998.276H, men synes deri­
og ansættelsesret.
mod at have lagt sig op ad de afgørelser om faktuelle erklæringer,
citeret ovenfor i pkt. 3, hvor domstolene har tilladt fremlæggelse af
ensidige (faktuelle) erklæringer indhentet inden sagsanlæg.
Der blev herefter opnået tredjeinstansbevilling, hvorefter spørgs­
målet blev forelagt Højesteret, der den 11.10.2013 med deltagelse
af syv dommere afsagde følgende kendelse:
“Sagen angår, om et ensidigt indhentet responsum vedrørende dansk
ret kan fremlægges som bevis i sagen eller indgå i sagen til brug for den
juridiske argumentation.
Et juridisk responsum om dansk ret angår ikke bevisførelsen, og et sådant
responsum kan derfor ikke fremlægges som bevis i sagen.
Der er ikke regler i retsplejeloven, som særligt regulerer, om et ensidigt
indhentet juridisk responsum om dansk ret kan indgå i en sag til brug for
den juridiske argumentation. Retten skal bygge sin afgørelse på anvendelse
af gældende dansk ret. Parterne vil i almindelighed behandle sagens juridiske problemer i deres processkrifter og i deres procedure, og det er ikke
usædvanligt, at parterne til brug for deres procedure har udarbejdet en
materialesamling, der indeholder de relevante retsregler, juridisk litteratur mv.
På denne baggrund finder Højesteret, at et ensidigt indhentet juridisk
responsum om dansk ret kan indgå i en sag på samme måde som partsindlæg
og juridisk litteratur.
Professor, dr.jur. Erik Werlauffs responsum af 30. juni 2011 kan således
indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation, men ikke som bevis....
Thi bestemmes: Professor, dr. jur. Erik Werlauffs responsum af 30. juni
2011 kan indgå i sagen til brug for den juridiske argumentation, men ikke
som bevis.”
PARADIGMESKIFT I FORHOLD TIL TIDLIGERE PRAKSIS
Kendelsen statuerer et paradigmeskift i forhold til tidligere praksis
omkring juridiske responsa, jfr. de ovenfor refererede kendelser,
hvor Højesteret tidligere har nægtet tilladelse til fremlæggelse af
ensidigt indhentede juridiske responsa, når modparten protesterede
herimod, uanset om der var tale om responsa indhentet før eller
under retssagen.
Højesteret fastslår, at juridiske responsa kan indgå i en sag på
samme måde som partsindlæg og materialesamlinger.
Højesteret fastslår endvidere, at et responsum ikke udgør et
bevis. Dermed adskiller de juridiske responsa sig helt afgørende fra
de faktuelle erklæringer og retspraksis herom. Højesteret lægger
dermed afstand til Østre Landsrets analogisering til retspraksis
omkring faktuelle erklæringer.
Højesteret tillægger det, modsat Østre Landsret, ingen betydning,
at responsummet blev indhentet inden sagens anlæg. Højesterets
præmisser betyder derfor, at juridiske responsa kan indgå i parts­
indlæg og materialesamlinger, uanset om de er indhentet før eller
under en retssag. Denne nye og ændrede praksis må antages at få
stor betydning fremover.
DANSK RET
Højesteret præciserer hele fire steder i kendelsen, at sagen angår
et responsum om dansk ret.
Det må derfor antages, at kendelsen ikke angår responsa om frem­
med ret. Begrundelsen for denne antagelse kan søges i den euro­
pæiske konvention af 7. juni 1968 om oplysninger om fremmed ret.
Om konventionen kan henvises til Vejledning nr. 72 af 15. juni
1988 om tilvejebringelse af oplysninger om fremmed ret. Den i
vejledningen foreskrevne fremgangsmåde vil således blive fulgt, når
domstolene skal forholde sig til indholdet af fremmed ret. Fremlæg­
gelse af et ensidigt indhentet juridisk responsum vil derfor næppe
blive tilladt, når der under en retssag opstår juridiske spørgsmål
om indholdet af fremmed ret.
EU-retten er en del af dansk ret. Højesterets kendelse udelukker
ikke fremlæggelse af responsa om EU-retlige spørgsmål. Danske
domstole er ikke mindst i førsteinstanssager tilbageholdende med
at lade EU-retlige fortolkningsspørgsmål forelægge præjudicielt i
henhold til Traktaten om den europæiske unions funktionsmåde
artikel 267. Det er nærliggende at antage, at Højesterets kendelse
kan give anledning til, at den part, for hvem det ikke er lykkedes at
komme igennem med en anmodning om præjudiciel forelæggelse, i
stedet vælger at fremlægge et ensidigt indhentet juridisk responsum
om relevante EU-retlige fortolkningsspørgsmål.
RETSPOLITISKE OVERVEJELSER
En konsekvens af den forudgående landsretskendelse i sagen var, at
en part kunne indhente et juridisk responsum og derefter anlægge
sag, hvorved sagsøgte ville kunne blive afskåret fra at fremlægge et
af sagsøgte efter sagens anlæg indhentet responsum. Sagsøgeren
ville dermed råde over et redskab, som var egnet til at påvirke sagens
udfald. Landsrettens kendelse indebar derfor risiko for processuel
ulighed og vilkårlighed, stridende mod det kontradiktoriske princip.
Højesterets kendelse afværger den risiko for processuel ulighed,
som landsretskendelsen afstedkom, idet Højesteret med kendelsen af
11.10.2013 har givet sagens parter lige mulighed for at lade juridiske
responsa indgå i en retssag.
Det kan selvfølgelig diskuteres, om selve det forhold, at der åbnes
mulighed for fremlæggelse af juridiske responsa, medfører proces­
suel ulighed for en økonomisk svagere part, men denne form for
ulighed håndterer domstolene i forvejen dagligt, når ‘den ubemidle­
de selvmøder’ giver møde overfor ’den eksklusive specialist-advokat’.
På snævre retsområder, hvor der kun er få juridiske eksperter,
vil det være særlig oplagt at indhente juridiske responsa. Her kan
man imidlertid forudse situationer, hvor en part ser sin fordel i
defensivt at indhente responsa fra de tilgængelige eksperter (uden
nødvendigvis at fremlægge disse). Dermed er modparten afskåret
fra at lade sagen belyse via et responsum grundet inhabilitet hos
de få eksperter.
Hvorom alting er, bør det gode juridiske responsum være mere
end et rent bestillingsarbejde for den ene af sagens parter, forstået
på den måde, at responsummet bør forholde sig objektivt til, hvad
der er gældende ret på et givent område. I den forstand udgør det
juridiske responsum et supplement til parternes materialesamlinger
med domme og juridisk litteratur. I et samfund, hvor retssystemet
ADVOKATEN 01/14 39

JURIDISKE RESPONSA
er både stort og komplekst, vil et juridisk responsum – i lighed
med de juridiske materialesamlinger – udgøre et nyttigt redskab
for rettens overvejelser vedrørende jus.
PRAKTISKE OVERVEJELSER
Højesteret anfører i kendelsen, at et ensidigt indhentet juridisk
responsum om dansk ret kan indgå i en sag på samme måde som
partsindlæg og juridisk litteratur. I praksis forekommer det ikke
sjældent, at en part (undertiden som nummereret/litreret bilag)
fremlægger en dom eller uddrag af juridisk litteratur i forbindelse
med en argumentation i et processkrift. Højesterets kendelse vil
medføre, at det fremover vil være tilladt tillige at fremlægge et
juridisk responsum under sagens forberedelse (eventuelt som num­
mereret/litreret bilag).
Det forekommer mest korrekt at undlade at medtage et ensidigt
indhentet juridisk responsum i en ekstrakt til brug for domsfor­
handlingen, idet responsummet – uanset om dette er fremlagt
som bilag i forbindelse med et partsindlæg – rettelig hører til i en
materialesamling.
Højesterets kendelse vil formentlig medføre, at domstolene frem­
over skal forholde sig til ‘mod-responsa’ (og endog måske ‘replik’- og
‘duplik-responsa’), ligesom det vil forekomme, at en part fremlægger
mere end ét responsum til støtte for sine anbringender. Det bliver
op til domstolene at afgøre, hvor grænserne i så henseende skal gå.
Med hensyn til private retshjælpsforsikringer er det i betingel­
sernes pkt. 4.5. anført, at udgifter til ensidigt indhentede specialist­
erklæringer dækkes, såfremt indhentelsen på forhånd er godkendt
af forsikringsselskabet. En tilsvarende bestemmelse forekommer
også i en del retshjælpsforsikringer for erhverv. Dog er det i visse
erhvervsbetingelser udtrykkeligt tilføjet, at omkostninger til juridi­
ske responsa om gældende ret ikke er dækket. Hvordan forsikrings­
selskaberne i praksis vil håndtere juridiske responsa vil tiden vise.
HVOR SENT KAN RESPONSUM PRÆSENTERES?
Det må forudses, at der vil opstå spørgsmål om, hvor sent i en proces
et ensidigt indhentet juridisk responsum kan præsenteres. Højeste­
rets henvisning til partsindlæg og juridisk litteratur giver ikke nogen
klar indikation: Partsindlæg fremlægges iht. retsplejelovens regler,
herunder kapitel 33 (Sagsforberedelse i 1. instans), kapitel 36 (Anke)
og kapitel 37 (Kære), medens fremlæggelse af juridisk litteratur er
ulovreguleret. Højesteret og landsretterne har afgivet vejledninger
om retssagsbehandlingen, der blandt andet indeholder anvisninger
om fremlæggelse af juridisk litteratur i form af materialesamlinger.
Spørgsmålet er, om fremlæggelsen af juridiske responsa bør følge
retsplejelovens gennemregulerede rammer for partsindlæg eller
domstolenes mere pragmatiske vejledninger om materialesamlin­
ger. Reale hensyn, herunder hensynet til kontradiktion, taler for
anvendelse af førstnævnte regelsæt på juridiske responsa.
Kendelsen angår et skriftligt responsum. Det kan ikke antages, at
der med kendelsen er blevet skabt mulighed for, at der for en part
kan afgives mundtlige responsa under retssager, hvorved bemærkes,
40 ADVOKATEN 01/14
at retsplejelovens regler om vidner samt syn og skøn angår oplys­
ning af sagens faktum. Responsa angår derimod jus. Heller ikke det
forhold, at Højesteret sidestiller et responsum med et partsindlæg
hjemler mundtlig afgivelse af responsa for en part under retssager,
idet det som udgangspunkt kun er advokater, der leverer juridiske
partsindlæg i henhold til retsplejelovens kapitel 13.
En problematik, der afslutningsvis kort skal berøres, er sags­
omkostninger, jfr. retsplejelovens kapitel 30. Det må antages, at
domstolene vil være tilbageholdende med at anse udgifter til ensidig
indhentning af et juridisk responsum som en udgift omfattet af “de
udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse,” jfr.
retsplejelovens § 316. Dette kan blandt andet støttes på det forhold,
at et juridisk responsum ikke angår bevisførelsen, og på, at en part
ikke kan kræve erstatning for dobbelte udgifter til advokatbistand,
selvom parten har været repræsenteret af to advokater.
Ovenstående gør ikke udtømmende op med de overvejelser, Hø­
jesterets kendelse afstedkommer. Det bliver interessant at følge,
hvordan retslivets aktører fremover vil forholde sig til de praktiske
og retspolitiske problemstillinger i relation til juridiske responsa.
Støt Dansk
Kræftforsknings
Fond
Vi støtter forskning, der sigter på at
•
•
•
•
finde årsager til kræftsygdomme
skabe bedre behandlingsmuligheder
mindske bivirkningerne ved kræftbehandling
udvikle forebyggende behandlingsmetoder.
Blegdamsvej 28C, 2200 København N, tlf. 35 36 35 63 (tirs og tors 9-13)
Giro 655 00 29, www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk
Michael Ancher, Redningsbælterne spændes. 1901. Skagen Museum. (Billedet er blevet ændret).
Udnyt mulighederne
som de andre ikke ser
Hos SKAGEN sætter vi en ære i at finde unikke investeringsmuligheder, hvor andre ikke
har deres fokus. Vi ser aktiemarkedet i et anderledes perspektiv og investerer i selskaber, der er undervurderede, upopulære og underanalyserede. Og den filosofi har skabt
værdifulde afkast for vores kunder i mere end 20 år. For eksempel har vores aktiefond
for vækstmarkeder, SKAGEN Kon-Tiki, leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 16,0%
siden 2002 og har dermed overgået sit benchmark (MSCI EM) med 8,3 %. Så er du på
udkig efter nye investeringsmuligheder, kan du finde os på www.skagenfondene.dk
Kunsten at anvende sund fornuft
Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens
dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Afkast er pr. 31/12 2013.
ADVOKATEN 01/14 41
ADVOKATENS ROLLE
Den etiske stedsans
En ny EU-dom statuerer, at en advokat, der er ansat i et selskab, ikke må møde for
EU’s domstole på vegne af selskabet. Dommen giver anledning til at minde om advokaters ofte glemte rolle som en integreret del af retsstaten og som en profession.
AF C ARL CHRISTIAN VON SCHOLTEN ILLUM, ADVOKATFULDMÆGTIG
ADVOKATENS FORPLIGTELSE TIL RETSPLEJEN er med til at sikre rets­
statens integritet. Dette er en kendsgerning, der nærmest i­ gnoreres i
et land som Danmark, men som hyppigt formanes i de republikker,
hvor de demokratiske principper er mere præsente. I negligeringen
ligger fare for, at en vigtig demokratisk institution fordufter eller
mister sin betydning.
Det danske møderetsmonopol har bestået i forskellige udform­
ninger siden Christian IV’s forordning af 1638. Eneretten hviler
på hensynet til en effektiv og koncentreret proces i et velfunge­
rende domstolsvæsen, der er tilgængeligt for alle, og som har of­
fentlighedens tillid. Dette forudsætter en fagkyndig og uafhængig
advokatstand.
I Advokatsamfundets debatoplæg ‘Advokater i MDP og tværfaglige
samarbejder’ (1999), p. 62-63, begrundes monopolet således:
“Advokaters eneret til at udføre retssager for andre indeholder
selve oprindelsen til advokaterhvervet og er udtryk for, at adgangen
til at få bistand fra en person, som er uafhængig og kyndig, med
særlig viden om retssystemet, er en nødvendig bestanddel af rets­
staten. Dette ‘procesmonopol’ hænger således nøje sammen med
advokattitlen og de kvaliteter, denne repræsenterer, og er den op­
rindelige årsag til, at advokat-erhvervet blev underlagt regulering.”
Som citatet viser, er procesmonopolet selve oprindelsen til advo­
katerhvervet, mens advokaterhvervet omvendt er til for at iagttage
procesmonopolet og de vigtige hensyn, der begrunder det.
For at procesmonopolet kan legitimeres, må omverdenen have
tillid til standen som en helhed. Det stiller store krav til de enkelte
advokater, der skal optræde med integritet.
I takt med at perspektivet for mange advokater begrænser sig til
at gøre en god forretning, træder idealet om advokatens samfundsog professionsmæssige rolle støt og roligt i baggrunden.
Advokatprofessionens iboende, uomtvistelige værdi, lader sig
vanskeligt opretholde i takt med denne kommercialisering. Måske
er det grunden til, at Den Europæiske Unions Domstol (herefter
‘Domstolen’) på det seneste, inden for sit begrænsede mandat, har
set sig nødsaget til at afkridte en grænse for på den måde at vise
vejen for advokatstanden.
EU’s medlemslande er delt mellem dem, der tillader interne
advokater at give møde for de nationale domstole, og dem, der ikke
tillader det. I de forenede sager C-422/11 P og C-423/11 P, Prezes Urz
42 ADVOKATEN 01/14
du Komunikacji Elektronicznej (herefter‘ UKE’) mod Kommissionen,
fandt Domstolen, at interne advokater ikke er berettigede til at
repræsentere deres arbejdsgivere ved EU’s domstole
Sagen opstod som følge af, at UKE, en polsk national tilsynsmyn­
dighed inden for elektronisk kommunikation, den 14. maj 2010
ansøgte Den Europæiske Unions Ret (herefter ‘Retten’) om at få en
beslutning truffet af Europa-Kommissionen annulleret.
UKE var repræsenteret af to af sine interne advokater. Retten kon­
kluderede, at disse advokater, på grund af deres ansættelsesforhold
til UKE, ikke var berettigede til at repræsentere UKE ved Retten efter
artikel 19 i 3. protokol om Statutten for Den Europæiske Unions
Domstol. Denne kendelse blev appelleret til Domstolen.
Domstolen begrundede i præmis 23 baggrunden for sit standpunkt:
“Opfattelsen af advokatens rolle i Unionens retsorden, som ud­
springer af medlemsstaternes fælles retstraditioner, og som ligger
til grund for artikel 19 i statutten for Domstolen, er, at advokaten
betragtes som medvirkende i retsplejen, hvorved han i fuld uafhæn­
gighed og under varetagelse af det overordnede hensyn til retsplejen
skal yde den juridiske bistand, som klienten har behov for […].”
Ved at lægge vægt på ‘advokatens rolle i Unionens retsorden’
betoner Domstolen dermed advokaten som en del af en profession.
ADVOKATPROFESSIONEN OG UAFHÆNGIGHED
Begrebet ‘profession’ kommer fra det latinske begreb professio, der
igen er afledt af profes, som betyder at erklære noget åbent, eller
bekende sig til noget udenfor og større end sig selv.
Advokaten erklærer ved sin edsaflæggelse, at han vil arbejde
inden for rammerne af fagets regler, normer og etiske grundlag.
Dermed forlader han rollen som privatperson og forlenes til gengæld
med professionens bestemte autoritet.
Når de etiske principper er højt på dagsordenen i advokatprofes­
sionen, hænger det sammen med de krav, som omverdenen stiller,
og som professionen dermed skal stille
til sig selv. Respekt for standen kræver,
CARL CHRISTIAN VON
at den enkelte advokat optræder med
SCHOLTEN ILLUM
integritet.
Advokatfuldmægtig
Lassen Ricard. Cand.
De grundlæggende etiske principper
jur. fra Københavns
skal tjene som et kompas, der skal guide
Universitet 2011.
advokaten i udøvelsen af professionen.
For at undgå deviationer, skal den fine balance mellem advokatens
pligter udøves i uafhængighed.
I UKE-sagens præmis 24 fandt Domstolen derved:
“Kravet til advokatens uafhængighed forudsætter således, at
advokaten ikke er knyttet til klienten gennem et ansættelsesforhold
[…]. Som Retten har fastslået med rette i den appellerede kendelses
præmis 18, defineres begrebet advokatens uafhængighed nemlig
ikke kun positivt ved henvisning til fagetiske forpligtelser, men også
negativt, dvs. ved henvisning til et manglende ansættelsesforhold
[…].”
Advokater skal være uafhængige af staten og frie til at forfølge
klienters interesser uden udefrakommende kontrol, herunder fra
staten. Det ligger dybt forankret i advokatrollen. Selvregulering er
et privilegium, der kommer med de væsentlige forpligtelser, som
skal beskytte individers rettigheder.
Klienternes interesser skal dog balanceres op imod,
og til tider tilsidesættes af bredere, mere formløse
forpligtelser, såsom advokatens forpligtelser som en
‘rettens tjener’, som et medlem af en offentlig profes­
sion, og som en borger med et ansvar for at opretholde
retsstaten. Derfor skal advokater også til en vis grad
være uafhængige af deres egne klienter.
Først når advokaten er uafhængig af også sine egne
klienter, kan man regne med, at advokaten affører sig
sin privathed og træder ind i det regelbundne regime
af forudsigelighed og forpligtethed som garant for det
fælles gode, der er essensen af en profession.
måde at værne om standens betydning i retssamfundet og dermed
dens berettigelse.
Retssagsarbejdet påvirker advokaters selvforståelse og etik. Når
advokater ikke regelmæssigt beskæftiger sig med retssagsarbejde,
indtræder der unægtelig forandringer i den selvforståelse og etik,
der er helt central for professionen.
I den ideelle verden ville man derfor have en formel adskillelse
mellem den egentlige advokatprofession og den del af advokat­
branchen, der ikke deltager i den retlige proces. Sidstnævnte – som
oftest er tættest på klienternes ‘store penge’ – kunne dermed forlade
advokatbranchen og slutte sig til ledelseskonsulenterne, revisorerne,
finansmæglerne og bankiererne.
En sådan adskillelse vil dog være utopi på et marked og i et
miljø, hvor penge styrer.
I takt med, at advokatstanden forlader sine profes­
sionelle rødder og ser juraen mere som en forret­
ning end som et kald, bør advokater og offentlig­
heden mindes om professionalisme og værdierne
for den professionelle tjeneste og adfærd. Forment­
lig er netop det årsag til, at Domstolen i UKE-sagen
slår hånden i bordet for på den måde at værne om
DEN ETISKE STEDSANS
Immanuel Kant lærte os i det kategoriske imperativ
at behandle mennesker som mål i sig selv, og at det at
stræbe efter at muliggøre andres værdighed og lykke er
det overordnede formål med menneskelige relationer.
Som det er fremgået, er professioner historisk set
sociale institutioner, der prioriterede tjeneste til kli­
enter over egeninteresser, og som skabte rum til en professionel
autonomi, der skulle udøves på vegne af det fælles gode. Det er
formentlig grunden til, at juraen, og i særdeleshed advokaterhver­
vet, forbliver et vigtigt og tilfredsstillende kald.
Når advokater undergraver den professionelle autonomi ved
at placere egne interesser forud for andres, risikerer advokater at
fortabe retten til at kalde sig professionelle og miste den respekt,
der er grundlaget for deres virke.
Etik kan være implicit, når det er i bestandig erindring, men bør
være eksplicit, hvis det er i risiko for at blive glemt og undergravet.
Samtidig skal den etiske stedsans opøves.
I takt med, at advokatstanden forlader sine professionelle rødder
og ser juraen mere som en forretning end som et kald, bør advoka­
ter og offentligheden mindes om professionalisme og værdierne
for den professionelle tjeneste og adfærd. Formentlig er netop det
årsag til, at Domstolen i UKE-sagen slår hånden i bordet for på den
standens betydning i retssamfundet og dermed
dens berettigelse.
Man bør starte med at ændre national lovgivning i overensstem­
melse med de grundlæggende værdier til beskyttelsen af retsstaten,
som Domstolen nu har slået fast.
Interne advokater i en stor del af EU’s medlemslande, blandt an­
dre Storbritannien, Slovakiet, Finland, Sverige, Norge og Danmark,
er berettigede til at møde for deres arbejdsgivere ved de nationale
domstole. En ændring vil således have radikale virkninger for disse
medlemsstater.
Spørgsmålet er dog, om ikke et sådant paradigmeskift er nødven­
digt, hvis advokater skal nyde den tillid og anseelse, der er essentiel
for den profession, som er med til at sikre retsstatens integritet,
beskyttelsen af individers rettigheder og en god retspleje.
Skal advokatprofessionen overleve, må advokatstanden vedva­
rende arbejde for og have advokatprofessionens vigtige rolle og dens
forudsætninger om etik, integritet og uafhængighed i erindring.
Domstolen gør sit for at hjælpe den på vej.
ADVOKATEN 01/14 43
Forbryderen,
­Medmenneske eller
fjende
af Vagn Greve
(red.)
Forlag: Djøf
IT-ret
af Henrik Udsen
Bogen beskriver en række af de retlige problemstillinger,
som den digitale teknologi giver anledning til blandt andet
den retlige beskyttelse af edb-programmer, databaser og
andre digitale værker, brug af varemærker og søgeord på
internettet, domænenavne og netværksoperatørers og
sociale mediers ansvar for krænkende indhold. Persondataretten og it-kontraktretten samt en række regelsæt af
relevans for e-handel gennemgåes ligeledes.
Pris: 745 kr.
Antal sider: 704
Forlag: Ex Tuto Publishing
Mindreåriges retsstilling i relation til
behandling
af Caroline Adolphsen
Selvom man som ung i Danmark er umyndig og under
forældremyndighed, indtil man fylder 18 år, følger det
af sundhedsloven, at unge over 15 år selv kan modtage
information om deres helbredstilstand og give samtykke
til behandling. Spørgsmålet om forældremyndighedsindehaverens pligt til at drage omsorg for den unge behandles
ligeledes.
Pris: 450 kr.
Antal sider: 306
44 ADVOKATEN 01/14
af Michael Gjedde-Nielsen
m.fl.
Pris: 696 kr. ekskl. moms
Antal sider: 412
Forlag: Karnov Group
Aktieavancebeskatning
Denne antologi rummer forskellige artikler om kriminalpolitiske spørgsmål og strafferetlige emner skrevet over
en længere årrække. Forfatter Vagn Greve har samlet
artiklerne med fokus på betragtningen af forbryderen
som medmenneske eller fjende. En stor del af disse
artikler er trykt i publikationer, som er svært tilgængelige
for de fleste.
Pris: 400 kr. Antal sider: 420
ABR
FLERE TITLER
NYE BØGER
Forlag: Djøf
af Erik Banner-Voigt m.fl.
Pris: 896 kr. ekskl. moms
Antal sider: 661
Forlag: Karnov Group
Award of Contracts in EU
­Procurements
af Mario Comba m.fl. (red.)
Pris: 450 kr.
Antal sider: 370
Forlag: Djøf
Brugeligt pant, frivillig ordning/
akkord og rekonstruktion
– ­landbrugsordninger
af Jens Paulsen m.fl.
Pris: 985 kr.
Antal sider: 605
Forlag: Djøf
Compliance from A-Z
af Thomas Grützner m.fl.
Pris: 375 kr.
Antal sider: 188
Forlag: Djøf
Dansk CFC-beskatning – i et internationalt og komparativt perspektiv
af Peter Koerver Schmidt
Pris: 996 kr. ekskl. moms
Antal sider: 610
Forlag: Karnov Group
Designret med kommentarer
af Jens Schovsbo m.fl.
Pris: 1.200 kr.
Antal sider: 455
Forlag: Djøf
Forvaltningsloven med kommentarer
af Niels Fenger
Pris: 1.500 kr.
Antal sider: 947
Forlag: Djøf
Frivillig ledelse
af Kim Gørtz m.fl. (red.)
Pris: 450 kr.
Antal sider: 320
Forlag: Djøf
Kommenteret straffelov
af Vagn Greve m.fl.
Pris: 1.000 kr.
Antal sider: 670
Forlag: Djøf
Konkurrencerådets kontrol med
ulovlig EU-statsstøtte
af Kasper Ullerup Bach
Pris: 450 kr.
Antal sider: 374
Forlag: Djøf
w
Sælg konkursboaktiver på netauktion.
– vi står for hele salgsprocessen.
“ Vi har
solgt aktiver
for over
kr. 30 mio.
”
Lederiets substans
af Per Østergaard
Pris: 245
Antal sider: 128
Forlag: Handelshøjskolens forlag
Mening i forandring
af Henry Larsen m.fl.
Pris: 290 kr.
Antal sider: 192
Forlag: Djøf
Private Equity
af Tomas Krüger Andersen
Pris: 350 kr.
Antal sider: 256
Forlag: Djøf
Samarbejdsdrevet innovation i
bandeindsatsen
af Jacob Torfing m.fl.
Pris: 285 kr.
Antal sider: 222
Forlag: Djøf
Selskaber
af Mette Neville m.fl. (red.)
Pris: 650 kr.
Antal sider: 408
Forlag: Djøf
Priserne er inkl. moms medmindre
andet er angivet.
Konkurser A/S | Tlf: 33 70 70 70 | [email protected]
Advokaterne
Hovedvagtsgade 6
KONTORFÆLLESSKAB
Velfungerende kontorfællesskab tæt på
Kgs. Nytorv, stiftet i 1996, har nu mulighed
for at optage 1 – 2 yderligere deltagere.
Kontoret ligger tæt på Metro, men P-plads kan
evt. også anvises.
Vi har lave fællesudgifter, og der er
mulighed for billig bogholderiløsning.
Se oversigt over nuværende deltagere på
www.hovedvagtsgade6.dk.
For nærmere oplysninger kontakt venligst
adv. Richard Petersen på
3311 3636 eller [email protected]
ADVOKATEN 01/14 45
NYT JOB
CLAUS GULDAGER fra Advokaterne Dahl & Guldager, Aabenraa til
Andersen Partners, Kolding.
ENGAGEMENTET GIVER GOD
ENERGI
Hvad har fået dig til at træffe beslutningen om at skifte fra en lille virksomhed,
som du selv har været med til at opbygge, til et stort advokatfirma med 14
partnere og 50 jurister?
Jeg har længe haft et ønske om at blive en del af en større butik med
mange kompetencer på hylden. Jeg kommer fra et lille advokatkon­
tor, hvor jeg har været involveret i alt fra IT til markedsføring. Jeg
var nået til et punkt i min karriere, hvor jeg godt kunne tænke mig
at blive en del af en større organisation og fokusere på det, jeg er
bedst til. Det har jeg fået mulighed for her hos Andersen Partners,
som er regionens største advokatfirma, og som har samlet mange
kloge hoveder med forskellige fagligheder.
I valget af virksomhed har det været afgørende for mig, at det er
et sted med ambitiøse og dygtige folk. Tidligt i processen omkring
min tilknytning opdagede jeg, at der hviler en særlig entreprenør­
ånd – som jeg rigtig godt kan li’ – over stedet her. En entreprenant
partnerkreds har på ganske kort tid og på grundlag af de rigtige
værdier formået at skabe sin egen identitet. Her er en helt særlig
holdånd. Vi står på mål sammen, og vi angriber i samlet flok!
Det betyder også meget for mig, at jeg bliver en del af en erfaren
partnerkreds, som samtidig er relativt ung. Med mine 48 år kommer
jeg endda nok til at trække gennemsnitsalderen op. Det er en frem­
tidssikret forretning, som ikke står over for et stort generationsskifte.
Hvad bliver udfordringen i det nye job?
Det bliver både en fordel og en stor udfordring at delegere opgaver til
andre. I mit gamle firma var jeg engageret i næsten alle aktiviteter.
Nu er der mange til at løfte opgaverne, og jeg skal lære, at jeg ikke
skal pille i alt. Her kan det ikke lade sig gøre at være den, der ved
alt og har styr på det hele. Til gengæld giver det mig plads til at
fokusere på de opgaver jeg skal løse.
Hvilke værdier tager du med dig fra det gamle firma?
Jeg har jo bygget den gamle advokatvirksomhed op sammen med
en partner, og vi har begge lagt meget hjerteblod i den. Derfor var
værdierne sammenfaldende med mine egne. Værdier som faglighed,
kvalitet, tilgængelighed og ansvarlighed matcher rigtig godt Ander­
sen Partners. Det er vigtigt for mig, at jeg bevarer min integritet
uanset, hvor jeg arbejder. Arbejdet – også det ledelsesmæssige – skal
være drevet af lyst.
46 ADVOKATEN 01/14
FOTO: MORTEN HOLTUM
Hvad er et af dine første indtryk fra arbejdspladsen?
Noget af det første, der slog mig, er det kæmpe engagement, jeg
oplever her – det gælder alle. Min sekretær og jeg er blevet taget
imod med åbne arme og mange smil. Folk her i huset er ambitiøse
og arbejdsomme, men de fleste har haft tid til at stikke hovedet ind
på mit kontor for lige at se den nye giraf an. Det giver en god energi
og lyst til at gå på arbejde.
NYT OM NAVNE
NYE ADVOKATER
Henrik Keld Agerskov, Aumento Advokatfirma, København, tlf.
70255770, 2/12 2013.
Brian Schademan, Sirius Advokater, København, tlf. 88888585,
13/11 2013.
Niels-Peter Sejersen, 3F, København, tlf. 70300300, 2/1 2014.
Per Alm, PFA Pension, København, tlf. 39175000, 20/12 2013.
Søren Sørensen, Advokaterne Bygmarken 12, Farum, tlf. 44993366,
2/1 2014.
David Bar-Shalom, Lind Advokataktieselskab, København, tlf.
82309000, 20/12 2013.
Nikolaj Thomasen, Dong Energy Oil & Gas A/S, Gentofte, tlf.
99551111, 28/11 2013.
Jesper Birkedal, DSB, Taastrup, tlf. 24684790, 20/12 2013.
Peter Niemann Nemmøe Thøgersen, Bech-Bruun, København, tlf.
72270000, 2/1 2014.
Jens Christian Bjerrehuus, Boelskifte Advokater, Frederiksberg, tlf.
38160616, 22/11 2013.
Thomas Brandslund, Argus Advokater, København, tlf. 70271612,
20/12 2013.
Bo Christensen, Plesner, København, tlf. 33121133, 3/1 2013.
Randi Theill Christiansen, Lindhardt & Steffensen, Grenaa, tlf.
88334646, 3/12 2013.
Charlotte Mozart Ernst, Rambøll Management Consulting A/S,
Aarhus, tlf. 89447800, 13/11 2013.
Asbjørn Godsk Fallesen, Plesner, København, tlf. 33121133, 2/1 2014.
Luise Dybro Folkmar, August Jørgensen Advokater, Hillerød, tlf.
48247920, 28/11 2013.
Ulla Clara Beate Fornander, Samuelsson Neugebauer & Partnere,
København, tlf. 33348000, 2/12 2013.
Charlotte Fornø, Bech-Bruun, København, tlf. 72270000, 20/11 2013.
Tobias Bonde Frost, Hannes Snellman Advokatpartnerselskab,
København, tlf. 33149400, 10/12 2013.
Caroline Louise Ganzhorn, PROLEX Advokaterne, Hinnerup, tlf.
872822000, 19/12 2013.
Rune Gregersen, Advokatfirmaet Frank Iburg, Aarhus, tlf.
86138600, 13/11 2013.
Peter Holdt Holsteen, Nykredit Bank A/S, København, tlf. 44551000,
15/11 2013.
Anna Damgaard Jensen, Kromann Reumert, København, tlf.
70121211, 9/12 2013.
Jeppe Ravn Hattens Jensen, Advokatfirmaet Smith Knudsen,
Holstebro, tlf. 97426333, 2/1 2014.
Jakob Julskjær, Advokatfirmaet Flemming Jensen, Herning, tlf.
97120031, 6/12 2013.
Anne Signora Toft, Elmer & Partnere, København, tlf. 33676767, 13/11
2013.
NYT JOB
Claudia Andersen fra Skov Advokater, Vejle til Brammer Advokater,
København, tlf. 33380300.
Gro Andreasen fra Gorrissen Federspiel, København til GN Store
Nord A/S, Ballerup, tlf. 45740000.
Jannik Haahr Antonsen fra Ret & Råd Sundhuset, Horsens til Codex
Advokater, Vejle, tlf. 75724100.
Benjamin Auster fra Dako Denmark, Glostrup til Chas. Hude A/S,
København, tlf. 33193400.
Charlotte Borggaard fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
København til Advokatfirmaet Fosvig, Farum, tlf. 44955766.
Peter Broen fra MAQS Law Firm, København til Storm Broen
Advokatfirma, Klampenborg, tlf. 26281454.
Mette Bygum fra Gorrissen Federspiel, København til Grundfos
Management A/S, Bjerringbro, tlf. 87501400.
Louise Sofie Falch fra Kromann Reumert, København til Skandinavisk Data Center A/S, Ballerup, tlf. 44657111.
Jacob Fenger fra Kromann Reumert, Aarhus til Holst Advokater,
Aarhus, tlf. 89340000.
Allan Schweitz Fischer fra Plesner, København til Alpha Advokater,
København, tlf. 32101100.
Beate Fornander fra Samuelsson Neugebauer & Partnere, København til Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere, København,
tlf. 33143536.
Henrik Rubæk Jørgensen, Plesner, København, tlf. 33121133, 10/12 2013.
Heidi Pontoppidan Föh fra Sandoz A/S, København til Dupont
Nutrition Biosciences ApS, København, tlf. 32662000.
Dan Kaagaard, Advokathuset Stevns, St. Heddinge, tlf. 56504400,
8/11 2013.
Jonas Drachmann Gram fra Plesner, København til Danske Bank
A/S, København, tlf. 33440000.
Helene Bjerg Kofod, Dansk Byggeri, Risskov, tlf. 72160000, 22/11 2013.
Martin Ambæk Krag, Accura, Hellerup, tlf. 39452800, 2/12 2013.
Claus Guldager fra Advokater Dahl & Guldager, Aabenraa til
Andersen Partners, Kolding, tlf. 76222222.
Bahareh Mobkie, IUNO Advokatpartnerselskab, København, tlf.
53742700, 17/12 2013.
Hans Haages fra Focus Advokater, Odense til Miljøret i Øjenhøjde
Advokatfirma ApS v/advokat Hans Haages, Odense, tlf. 22860500.
Jesper Løffler Nielsen, Focus Advokater, Odense, tlf. 63142020, 20/12
2013.
Julie Sikker Hansen fra Kromann Reumert, København til Chas.
Hude A/S, København, tlf. 33193400.
ADVOKATEN 01/14 47

NYT OM NAVNE
Jimmy Skjold Hansen fra Bruun & Hjejle, København til Plesner,
København, tlf. 33121133.
Simon Mors Hansen fra Kromann Reumert, Aarhus til Storm
Advokatfirma, Aalborg, tlf. 72301205.
Morten Hemmingsen fra City Ejendoms – og Administrationskontor
ApS, København til Benzons Fabrikker, København, tlf. 33160667.
til PLUSadvokater, Østergade 13, København, tlf. 31443100.
Marie Hviid Pedersen fra Delacour, Aarhus til Advodan, Horsens, tlf.
75621644.
Mette Stendahl Plomgaard fra Advokatfirmaet Stendahl Ottesen,
København til Aumento Advokatfirma, København, tlf. 70255770.
Jens Heurlin fra Post Danmark A/S, København til Nets Denmark
A/S, Ballerup, tlf. 44684468.
Paw Engsbye Rasmussen fra Finansiel Stabilitet A/S, Roskilde til
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, København, tlf.
82322400.
Gorm Himmer fra Clemens Advokater, Aarhus til Advokatfirmaet
Gorm Himmer, Aarhus, tlf. 86120277.
Pernille Riisgaard fra Dansk Industri, København til Praktiserende
Lægers Organisation, København, tlf. 33773377.
Christian Hindkjær fra Kromann Reumert, Aarhus til Effekt
Advokatfirma I/S, Aarhus, tlf. 71995454.
Asser Rung-Hansen fra Rønne & Lundgren, Hellerup til Dahl,
København, tlf. 88919800.
Jeppe Holt fra Plesner, København til Alpha Advokater, København,
tlf. 32101100.
Carsten Raasteen fra Kromann Reumert, København til Advokat
Carsten Raasteen, Klampenborg, tlf. 40535219.
Mads Christian Høj fra Plesner, København til Alpha Advokater,
København, tlf. 32101100.
Morten Samuelsson fra Samuelsson Neugebauer & Partnere,
København til Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere,
København, tlf. 33143536.
Anne Jacobsen fra Horten Advokatfirma, Hellerup til H. Lundbeck
A/S, Valby, tlf. 36301311.
Rasmus Waldahl Jelshøj fra DI, København til Coop Danmark A/S,
Roskilde, tlf. 43864386.
Anders Strandet Jepsen fra Plesner, København til PricewaterhouseCoopers, Hellerup, tlf. 39453945.
Susanne Juhl fra MAQS Law Firm, København til Radiometer
Medical ApS, Brønshøj, tlf. 38273827.
Mads Juul Jørgensen fra Dansk Erhverv, København til A.P. Møller
Mærsk, København, tlf. 33634000.
Stine Bernt Stryhn fra Nordia Advokatfirma, København til Elmann
Advokatpartnerselskab, København, tlf. 33376330.
Camilla Sverdlin-Høyer fra Sirius Advokater, København til Boligforeningen AAB, København, tlf. 33760100.
Mai-Brit Storm Thygesen fra Horesta, Frederiksberg til Advokatfirmaet Storm Thygesen, København, tlf. 88968787.
Anders Stig Vestergaard fra Advokatgruppen, Aarhus til Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S, Aarhus, tlf. 86130600.
Peter Kaas fra Atea A/S, Ballerup til NNIT A/S, Søborg, tlf. 44424242.
Lisa Pia Webster fra Bech Bruun, København til Lisa Webster
Advokatfirma, København, tlf. 53710566.
Thomas Kelstrup fra DK Advokaterne, Skanderborg til Advokatfirmaet Kelstrup, Skanderborg, tlf. 23713334.
Lars Westall fra PFA Ejendomme, København til Lintrup & Norgart
A/S, København, tlf. 81824690.
Philip Klein fra Plesner, København til Alpha Advokater Bredgade,
København, tlf. 32101100.
Simon Westergaard fra Sjælsø Gruppen, Allerød til NCC Construction
A/S, Søborg, tlf. 39103910.
Steen Klein fra Magnusson Advokatanpartsselskab, København til
KLEIN Advokatfirma, København, tlf. 31522092.
Pelle Iversen Ømark fra Kromann Reumert, København til MazantiAndersen, Korsø Jensen & Partnere, København, tlf. 33143536.
Uffe Mygind Krempel fra Lett Advokatfirma , København til SAS,
København tlf. 32324700.
Jens Larsen fra Munk Hartz Advokater, Frederiksværk til Rialtoadvokater, Frederiksberg, tlf. 38380830.
Hans Mogensen fra Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere,
Aalborg til Vestervold Advokater, København, tlf. 33158000.
Hanne Nørkjær Nielsen fra Advokatfirmaet Bindslev & Kjeldsen
ApS, Aars til Kjær Advokatfirma, Løgstør, tlf. 98671788.
Kurt Søgaard Nielsen fra Dansk Taxi Råd, Rødovre til Arbejdsgiverforeningen ATAX, Vanløse, tlf. 38718000.
Pernille Nordenbæk fra Jensen Advokatfirma, Horsens til Advokat
Reinwald, Vejle, tlf. 76405510.
Advokat Helle Vibeke Paulsen fra Brammer Advokater, København
48 ADVOKATEN 01/14
FLYTNINGER ( firmaer )
ADVODAN Brørup flytter sammen med ADVODAN Vejen, Torvegade 16,
Vejen, tlf. 76100088.
Advokaterne Vest i København fra Nørrebrogade 154, København til
Vestergade 12, 1., København, tlf. 77348388/40261062.
Advokatfirmaet Amdi Møller fra Søndergade 18, Horsens til
Vestergade 19, Løsning, tlf. 75621824.
Advokatfirmaet Morten Riise-Knudsen fra Købmagergade 3,
København til Vimmelskaftet 49, 2., København, tlf. 33339042.
Advokathuset Mariager Fjord A/S i Hadsund skifter navn til
Advokathuset Helle Larsen A/S.
Advokathuset Odder skifter navn til Advokatfirmaet Strauss & Garlik
I/S, Holsteinsgade 19, Odder, tlf. 87801266.
Qasir Bashir, Vallensbæk – 26/11 2013.
Advokathuset Slagelse fra Bredgade 3, Slagelse til Rådhuspladsen 7,
1., Slagelse, tlf. 58520510.
Joachim Brøns, København – 31/12 2013.
S2 Inkasso Advokatanpartsselskab fra Femsølyngvej 8, Hørsholm
til Rungstedvej 2, Hørsholm, tlf. 74664243 samt nyt navn til S2
Advokatfirma.
Tema Advokater fra Peter Bangsvej 75, Frederiksberg til Godsparken
24, Greve, tlf. 30514240.
Sophie Becher, Hillerød – 1/1 2014.
Danielle Buhl, København – 1/11 2013.
Katty Busack, Silkeborg – 17/12 2013.
Klaus Bøgelund-Hansen, Køge – 31/12 2013.
Jesper Askgaard Calundan, København – 25/11 2013.
Marie-Louise Brebøl Christensen, København – 31/12 2013.
Peter Michael de Fine Lassen, Hillerød – 31/12 2013.
UDLEVEREDE BESKIKKELSER
Anna-Louise Viktoria Egsgaard, København – 1/11 2013.
Anja Erichsen, Aabenraa – 1/12 2013.
Ninna Sonne Balling, Advokatfirmaet Sv. O. Hansen, Kalundborg,
tlf. 59513110, besk. af 23/1 2003, udl. 11/11 2013.
Annegrete Gaarde, Odense – 15/10 2013.
Lone Damgaard, Stage Advokatfirma, Fredericia, tlf. 75122000,
besk. af 22/9 1998, udl. 1/1 2014.
Mai-Brit Hauge Garval, Aarhus – 1/12 2013.
Susanne Vibeke Gamberg, København – 14/11 2013.
Mads Juul Jørgensen, Dansk Erhverv, København, tlf. 33746000,
besk. af 7/9 2007, udl. 14/11 2013.
Line Godsk, København – 1/1 2014.
Gitte Vannus Kragelund, Danmarks Skibskredit A/S, København, tlf.
33339333, besk. af 14/8 2009, udl. 1/12 2013.
Bettina Hald, Hellerup – 13/12 2013.
Katrine Illum Larsen, Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma,
Aarhus, tlf. 89319000, besk. af 3/9 2007, udl. 1/12 2013.
Anna Christa Hansen, Rønne - 8/11 2013.
Anders Markvardt, Nestor, Holte, tlf. 21608075, besk. af 21/9 1990,
udl. 16/12 2013.
Susie Delvert Hjorth, Skodsborg – 4/12 2013.
Lise Stryhn Moustgaard, Danske Bank A/S, Glostrup, tlf. 33440000,
besk. af 1/10 2004, udl. 27/11 2013.
Hanne Gullitz, Aarhus – 30/11 2013.
Marie-Louise Kragh Halling, København – 1/12 2013.
Johannes Hansen, St. Heddinge – 1/12 2013.
Dorte Kjær Holdt-Hansen, Sønderborg – 4/12 2013.
Flemming Edvard Ipsen, Hellerup – 15/12 2013.
Jørgen Christian Asger Nielsen, Kaiser Domino Advokatfirma,
Kolding, tlf. 78799080, besk. af 21/3 1978, udl. 19/12 2013.
Kirsten Jantzen, Rungsted Kyst – 31/12 2013.
Thorbjørn Bosse Olander, Advokaterne Arup & Hvidt, København,
tlf. 33138580, besk. af 15/7 2010, udl. 1/1 2014.
Jon Johnsen, Thisted – 30/12 2013.
Ida Hauge Thaning, Nyborg & Rørdam Advokatfirma, København,
tlf. 33124540, besk. af 20/5 2009, udl. 11/11 2013.
Pernille Knudsen, København – 12/12 2013.
Jess Thiersen, Lett Advokatfirma, København, tlf. 33340000, besk.
af 21/9 1992, udl. 1/1 2014.
Rasmus Bøgh Johansen, Hellerup – 1/10 2013.
Kaj Svensson Just, Hadsten – 31/12 2013.
Niels Pagter Kristensen, Herning – 30/12 2013.
Henry Larsen, Odense – 31/12 2013.
Gitte Leth Thomsen, Ret & Råd Sundhuset, Horsens, tlf. 76282010,
besk. af 2/2 2009, udl. 11/11 2013.
Knud Erik Juul Larsen, Risskov – 27/11 2013.
Line Ladegaard Østerby, Videncenteret for Landbrug, Aarhus, tlf.
87405000, besk. af 9/11 2012, udl. 1/12 2013.
Susanne Højgaard Larsen, Aarhus – 1/1 2014.
Louise Marie Bødker Larsen, Bagsværd – 1/1 2014.
Dorthe Wraae Laugesen, København – 1/12 2013.
Henrik Legarth, Frederiksberg – 14/11 2013.
DEPONERINGER
Michael Borring Andersen, København – 13/11 2013.
Poul Møller Andersen, Odense – 20/12 2013.
Ulf Andersen, Gentofte – 4/11 2013.
Ane Kallmayer Bach, København – 30/11 2013.
Valdemar Bandolowski, Dragør – 2/12 2013.
Charlotte Yun Linde, København – 12/11 2013.
Paul Lund, Hellebæk – 31/12 2013.
Jens Ole Mengel, Kolding – 1/12 2013.
Lina Gregers Meulengracht, Gentofte – 31/12 2013.
Søren Wulff Michelsen, Aarhus – 25/11 2013.
Anne Just Munch, Hellerup – 31/12 2013.
Ole Nepper-Christensen, Gudhjem – 1/10 2013.
ADVOKATEN 01/14 49
NYT OM NAVNE
Carl-Erik Kvist Stenberdt Nielsen – 2/12 2013.
Helle Søgaard Larsen, Aarhus – 3/1 2014.
Jeanette Hedegaard Nielsen, Holstebro – 1/1 2014.
Lotte Lindeloff, København – 19/12 2013.
Niels Christian Akhøj Nielsen, Rungsted Kyst – 13/11 2013.
Sanne Tanja Lund, Køge – 12/12 2013.
René Nielsen, København – 3/12 2013.
Peter Mollerup, København – 21/11 2013.
Bjarke Noesgaard, København – 31/10 2013.
Tine Munch, København – 3/12 2013.
Heidi Hovmann Nonbo, Randers – 4/11 2013.
Rasmus Nyhold Møller, København – 21/11 2013.
Arne Carl Nordlyng, Bjerringbro – 31/12 2013.
Kim Ørnstrup Rasmussen, København – 12/12 2013.
Karl Ove Pedersen, København – 31/12 2013.
Anders Julius Tengvad, København – 28/11 2013.
Asger Petersen, Skodsborg – 12/12 2013.
Kirsten Johanne Vidkjær, København – 28/11 2013.
Jørn Martin Peterslund, København – 3/12 2013.
Kristian Rask, Slagelse – 17/12 2013.
MØDERET FOR HØJESTERET
Caroline Christiane Reiler, København – 25/11 2013.
Frans Peter Rud, København – 16/12 2013.
Jeppe Brinck-Jensen, Hellerup – 16/12 2013.
Michael Schaumburg-Müller, København – 1/11 2013.
Peter Fredslund, København – 4/12 2013.
Lilia Shehab, København – 6/12 2013.
Brian Bruun Hansen, København – 21/11 2013.
Helle Charlotte Saul Stakemann, Herning – 2/11 2013.
Martin Leth Hansen, Frederiksberg – 6/1 2014.
Anne Stecher, Frederiksberg – 19/12 2013.
Jacob Christian Jørgensen, Birkerød – 20/11 2013.
Peter Steenberg, København – 7/11 2013.
Klaus Søborg Jørgensen, Holbæk – 21/11 2013.
Uffe Steffensen, Viborg – 25/11 2013.
Charlotte Kjærgaard, Ringe – 12/12 2013.
Thorbjørn Swanstrøm, København – 6/11 2013.
Søren Hessellund Klausen, København – 12/12 2013.
Jon Søberg, Silkeborg – 17/12 2013.
Marianne Pedersen, Odense – 13/12 2013.
Birgitte Louise Sølgaard, Charlottenlund – 12/12 2013.
Annette Fæster Petersen, København – 21/11 2013.
Søren Møller Sørensen, Aabenraa – 30/11 2013.
Peter Ruhr, Holbæk – 12/12 2013.
Anders Terp-Hansen, Albertslund – 31/12 2013.
Tage Siboni, Frederiksberg – 12/11 2013.
Lisbet Vedel Thomsen, København – 4/11 2013.
Ole Spiermann, København – 16/12 2013.
Anne Kirstine Hedegaard Toft, Nørresundby – 17/12 2013.
Johan Hartmann Stæger, København – 28/10 2013.
Ole Viltoft, Glostrup – 31/12 2013.
Maryla Rytter Wroblewski, København – 25/11 2013.
Søren Christensen Volder, Aarhus – 31/12 2013.
Sarah Rebekah Weber, København – 1/12 2013.
MØDERET FOR LANDSRET
Nicolai Andersen, København – 6/11 2013.
Rikke Solberg Bruun, Rønne – 28/11 2013.
Jens Fisker, København – 10/12 2013.
Frederik Foged, København – 12/12 2013.
Kåre Højerup, København – 19/12 2013.
DØDE
Poul Bay-Larsen, Kalundborg – 9/12 2013.
DANSKE ADVOKATER
REGISTRERET I UDLANDET
Maxus Cabinet Avocats v/ Max Ulrich Klinker flytter fra 13 Boulevard
Gambetta, Nice til Palais Maréchal Joffre, 20 rue du Congrès, Nice,
tlf. 0033493824249.
Frederik Nygaard Jespersen, Hellerup – 2/1 2014.
Line Kjær, Aarhus – 22/11 2013.
Nikolaj Kjær, København – 13/11 2013.
Stig Boe Krarup, København – 28/11 2013.
Dennis Birkeholm Larsen, Aarhus – 28/11 2013.
50 ADVOKATEN 01/14
FRAKENDELSER
Knud Locht, Advokatnævnets kendelse af 14/10 2013, frakendelse af
retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre.
AdvokAter og
AdvokAtselskAber
søges
Advokaternes HR søger 40-50 advokater for danske advokatselskaber, herunder såvel enkelte advokater som mindre advokatselskaber med 2-6 advokater, der ønsker at medvirke til vækst og forretningsudvikling ved at indgå i en
større sammenhæng evt. med henblik på fusion.
Advokaternes HR arbejder i øjeblikket med forretningsudvikling for ca. 20 advokatselskaber på tværs af Danmark
med hovedvægten i København. Der er gode muligheder for såvel individuel karriereudvikling som udvikling af
din nuværende forretning.
Mulighederne spænder over ansættelser og partnerpositioner, kontorfællesskaber, fusioner samt generationsskifter
med mulighed for at overtage eksisterende forretninger.
Se www.advokaternes-hr.dk/rekruttering for at læse om de enkelte muligheder.
For yderligere information og drøftelse af de enkelte muligheder er du velkommen til at kontakte
Advokaternes HR ved rekrutteringspartner Casper Neerlin på telefon 22270466 eller [email protected]
eller partner Henrik Engelund på telefon 30319001 eller [email protected].
Advokaternes HR
Falkoner Allé 7
2000 Frederiksberg
Telefon 3338 7182
AdvokAternes-Hr
dk
ADVOKATEN 01/14 51
Inkasso &
Juridiske forhold
i Sverige
For os er inkasso ikke bare inkasso – og jura ikke kun lovgivning og §§.
For effektivt at opnå resultater er det vigtigt med god kommunikation
og den rigtige fremgangsmåde i forhold til kravet.
Vi tilbyder både fast pris og NoCureNoPay uanset
om kravet er i Sverige eller Danmark.
Vi taler dansk og svensk, og er
specialiseret i at kombinere vores
kunders behov med knowhow og
lovgivning fra begge lande.
Vores InkassoExpres har f.eks.
reduceret sagsbehandlingen i Sverige med
2/3 fra registrering til dom.
SELSKABSRET
ETABLERING I SVERIGE
INKASSO I SVERIGE
No Cure no pay eller
fast pris
Retslig inkasso
InkassoExpress
ANSÆTTELSESRET
Bestyrelsesansvar
Stiftelse af selskaber
Kontrakter
Konkurser
Personalejura
Opsigelsesforhold
Likvidation af selskaber
Rådgivning
Lønforhold & sociale afgifter
52 ADVOKATEN 01/14
legal
Office Denmark + 45 7020 2084
Office Sweden + 46 (0) 40 611 05 30
Fax + 46 (0) 40 23 41 70
www.omniveta.dk
Djäknegatan 2a
SE - 211 35 Malmö
DANMARK
SVERIGE
AUSTRALIEN