Koral
Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske
sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med.
I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag
stadig forbinder med en koral:
Højtidelig, langsom, melodisk og rytmisk enkel kirkelig sang med orgelakkompagnement.
I Danmark kender de fleste koralen i de udgaver som findes i Den danske koralbog (Mogens
Wøldike/Jens Peter Larsen). Den æstetik, som man finder i Den danske koralbog, stammer fra
komponisten og organisten Thomas Laubs arbejde med at reformere den danske kirkesang.
Harmoniseringen er ret enkel og "passer som fod i hose" til den "kongelige danske
koralharmonisering" mange gymnasiaster og musikstuderende har måttet lide med gennem årene
(se eks. "Dejlig er jorden"). Mange ser sikkert tilbage på denne måske lidt underlige disciplin med
alle dens regler og forbud med en blanding af undren og gru.
Man skal huske på at udgangspunktet i koralharmonisering er en bearbejdelse for 4-stemmigt
blandet kor. Reglerne stammer fra satsarbejdet i korsammenhæng og i den æstetik er parallelle
kvinter og oktaver en dårlig løsning!
Koralen har dog også været brugt i anden sammenhæng end som menighedssang. I kirkelige værker
fra 1700-tallet,1800-tallet og 1900-tallet finder man ofte koralen som udgangspunkt for musikalsk
bearbejdelse - specielt på det harmoniske område.
Musikalske kendetelm
Homofon sats for blandet kor (SATB) - som regel spillet på orgel eller klaver og sunget unisont
Musikalske bearbejdelser (bl.a.af J.S.Bach) bruger ofte mere polyfone satsteknikker
3-klangsharmonik - både dur og mol - som udgangspunkt
Både melodi og tekst fra før 1930
Satstekniske kendetelm i udval2
En koral består af perioder med hel eller halvslutninger
Der skal principielt være modbevægelse i mindst en af stemmerne
-
Ingen parallelle kvinter og oktaver ( og dog!)
Ingen "tomme" klange- dvs. akkorder uden terts
Grundakkorder har grundtonefordobling
(men der er selvfølgelig undtagelser! - eks. tonika
variant)
Tormod Vinsand
Koral
Akkorderne kan ligge i tæt eller spredt beliggenhed. Drop2-teknikken kan anvendes her. Se
nedenstående eksempel.
Tæt beliggenhed
S.
A.
T.
B.
;
.
ri
ri
i
Spredt beliggenhed, drop2
S.
A.
T.
B.
..
Sekstakkorder har som regel ikke tertsfordobling (eks. undtagelser: ved modbevægelse
sopran-bas samt 2 sekstakkorder efter hinanden). Se a. og b. i nedenstående eksempel.
S.
A.
T.
B
r
.
I
-
r r r
.
Tormod Vinsand
Koral
Forudhold skal altid "forberedes" (dvs. ligge over fra en af stemmerne) og altid opløses.
Se a. (kvartforudhold) i nedenstående eksempel.
S.
A.
.
T.
B.
_
rr
..
b2-interval ses kun som forudhold. Se a. i nedenstående eksempel.
S.
A.
.
T.
B.
..
b9 - interval ses sjældent, men bruges dog på molakkorder som b9-forudhold. Se a. i
nedenstående eksempel.
S.
A.
T.
B.
.
J.
..
Stemmebevægelser holdes generelt indenfor en sekst op/ned; - oktavspring er dog hyppige i
bassen
Tormod Vinsand
Koral
Start og slutakkord er altid en grundakkord
Ved kvinfald på septim-akkorder videreføres septim altid til næste akkords terts. Se a. i
nedenstående eksempel.
Ledetone fordobles aldrig
Ingen stemmekryds
Ufuldkommendominant(13)- 3.klangenpå en durskalas7. trin - i C-dur:Bmb5(dvs.G7
uden G). Denne akkord bruges altid som sekstakkord (ingen ledetonefordobling) og har
funktion som dominant - deraf navnet. Se a. i nedenstående eksempel.
S.
A.
I
T.
B.
tJ
I
I
; J
-a-
·
Tormod Vinsand
Koral
_
Subdominant med tilføjet sekst (S6). Se a. i nedenstående eksempel.
I
f'J
S.
A.
-W
T. I.
B. ,-
I
I
I
I
I
I
I
J
r
J(:)
d
J 1
l""
I I
-&
r.J
I
II
I
I
II
Ufuldkommen subdominant (S) - som navnet siger en subdominant men med tilføjet sekst
og uden kvint. Det er er nemmere at se den som 2.trins akkorden (både dur og mol) som
sekstakkord med tertsfordobling (!) - i C-dur: DmIF. Se a. i nedenstående eksempel.
S.
A.
I t)
I
I
.J
a.
d .J
T. I!E -:
·
B
Frygisk halvslutning - i C-dur: Dm/F med kvintfordobling til E-dur. Se nedenstående
eksempel.
S.
A.
T.
B.
I
.. I
r.J
.
.J
·
..,
r
"I
Tormod Vinsand
Dejlig er jorden
[]
Schlesisk melodi, 18. årh.
Sats fra Den Danske Koralbog, Mogens Wijldike/Jens Peter Larsen
SOPRANO
ALTO
r
I
f
S.
r
I
I
--
T.
B.
r-r
r
-.
r
I
r-
.-
i
;
-
TENOR
BASS
A.
r
r
r r
i
-
;
;
rl
----
;
S.
A.
T.
B.
lI]
Sats fra Koralbok til den norske kirke (1926), L.M. Lindeman
S.
A.
r
r
J
T.
B.
S.
A.
I
T.
B.
S.
A.
T.
B.
r
r r r
I
I
r
r"
J
('
;
J
r
r
'l
I
I
;
;
Hetal du dine veje
4 forskellige udgaver fra J.S.Bachs Matthiius-passion. For overskuelighedens skyld i samme toneart.
SOPRANO
ALTO
J
J
hJ
J.
TENOR
BASS
S.
A.
T.
B.
J.
J
J DJ
S.
A.
T.
B.
S.
A.
J
T.
B.
J
J.
J
S.
A.
T.
B.
S.
A.
T.
B.
J.
J
J~l
J
Befal du dine veje
2
[TI
s.
.., f'I
1':'\
I
A.
('
T.
L...J
1-
II
..
r
I
-
-
B. "
UI
I
J J J J
-
.
('
I
I
I
I
I
I
1':'\
s.
A.
.., f'I
I
I
I I.
I
r"
I_
I
I
I
I
U
I-
I
-
-
--
- -
I
I
I
I...J
I
II
T.
B.
--
-
"
I
I
I
-
- - -
L....J I
.. ___J
1':'\
-
I
.
I
U
I
I
-'I -
J
_J__LJ.
I
1':'\
s.
.., f'I
r-"1
I
A.
T.
B.
.
l.
I
I
I
II
J
_
I
I
J
1
... 10_ -
I
I
"
[i]
s.
I
.., f'I
I
I
A.
r
('
II
I
w
1':'\
I
I
t;
J J
T.
B.
"
('
.J J
.J
.J
I
I
I
'I
.., f'I I
II
T.
B.
s.
A.
1':'\
1':'\
I
I
A.
r'
I
,......,
I
I
I
I
I
I
.., f'I I
T.
B.
I
I
I
1 ,J ,1
"
11
_
I
1':'\
J
I
.
s.
1 J J
1':'\
.J
n
cJ
1
J
J
Nu hviler mark og enge
2 forskellige udgaver fra J.S.Bachs Matthåus-passion. For overskuelighedens skyld i samme toneart.
[I]
SOPRANO
ALTO
TENOR
BASS
S.
- --
A._
T.
B.
..
0
r
i
,
.--- ,
ui
.
,
f'
r
i
,
...
- - -
i
i
_I
__ J .___I.__.__""
1 1
"':""_
Lyde fra et døende stykke kvæg - koral!
SOPRANO
ALTO
5
S.
A. _
--
II
T.
B. "
9
S.
A.
T.
B.
13
S.
A.
T.
B.
I
I
rI
r
I
I
r
Tormod Vinsand