Kalium – regulerer blodtryk og hjerterytme Af biopat og naturopat ibm Henrik Dilling September 2012 Hvor findes kalium? Kalium findes i tang, sojabønner, andre bønner og linser, i grøntsager, frugt og bær samt i hel hvede, nødder og kerner. Desuden også i havsalt og mørk chokolade. Kaffe indeholder en del kalium, men da kaffe er vanddrivende, trækker den mere kalium ud, end den tilfører. 100 g tang indeholder 7500 mg kalium 100 g banan indeholder 347 mg kalium 100 g kartofler indeholder 403 mg kalium Mineralet Kalium regulerer væskebalancen i samarbejde med natrium, sikrer normal muskel- og nervefunktion, nedbringer syreoverskud og regulerer hjerterytmen og bidrager til at vedligeholde et normalt blodtryk. Hvor meget kalium har man brug for? Der findes mellem 115 og 150 g kalium i kroppen, hvoraf de 98 procent befinder sig inde i cellerne. Kalium indgår i mave/tarmsystemets fordøjelsessafter. Det optages i tarmsystemet, og overskud udskilles med urinen. En voksen får gennemsnitlig 2-4 g (2000 – 4000 mg) kalium om dagen, hvilket er nok, hvis man vel at mærke ikke spiser for meget almindeligt kogsalt (natriumklorid). Udskillelsen af kalium øges ved overforbrug af kaffe, sukker og alkohol samt ved brug af vanddrivende medicin, afføringsmidler, hjertemedicinen Digitalis og kortisonpræparater. I den forbindelse udskilles også magnesium og zink. Hvis magnesium, zink og B6-vitamin ikke indtages samtidigt, risikerer man, at kroppen på længere sigt kommer endnu mere ud af balance. Langvarig diarré og opkastninger kan også give kaliummangel. Spædbørn 0-1 år Småbørn 1-3 år Børn 3-10 år Børn 10-14 år Voksne Sportsfolk 350-425 mg 550 mg 775-1000 mg 1500-3000 mg 2000-4000 mg 3000-6000 mg Jo større indtagelse af almindelig salt des større behov for kalium. Det anbefales at undgå hvidt kogsalt. Kalium bør ikke gives alene, men sammen med magnesium, B6vitamin og zink. Som minimum kunne man vælge at tage et højdoseret vitamin- og mineralkompleks, som f.eks. Berthelsen Mineraler og Berthelsen Vitamin Complex. De fleste mennesker i den vestlige verden indtager tre til fire gange så meget salt (natriumklorid) som de behøver. Det forårsager underskud af kalium, som mange derfor mangler, til trods for, at de egentlig får nok gennem kosten. dansk farmaceutisk industri a-s, Dam Enge 4, 3660 Stenløse, www.dkpharma.dk , tlf.: 44 86 05 50 Kalium medvirker til at vedligeholde et normalt blodtryk Berthelsen Naturlig Kalium indeholder 150 mg kalium pr. tablet i form af kaliumcitrat. 90 tabletter pr. dåse. Daglig dosis: 2 tabletter = 300 mg Derfor har vi brug for kalium Kalium er en såkaldt elektrolyt (et elektrisk ladet atom), som i samspil med natrium sørger for opretholdelse af væske- og elektrolytbalancen. Kalium er forudsætningen for normal muskel- og nervecellefunktion. Muskelkramper og dårlig impulsledning i nervesystemet kan forårsages af kaliummangel. Hjertet har brug for kalium, som regulerer hjerterytmen. Mangel giver hjerte-rytmeforstyrrelser og i særligt grelle tilfælde hjertestop. Kalium er vigtig for iltomsætningen i hjernen. Kalium indgår i omsætningen af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner og medvirker i regulering af syre/basebalancen. Kalium har også betydning for den hormonelle balance, og mangel på kalium kan således give hormonelle forstyrrelser. Andre mangelsymptomer er væskeansamling, forstoppelse, nedsat appetit, træthed, allergi, hovedpine, led- og knoglesmerter, stress og forhøjet blodtryk. En del af disse symptomer er i høj grad påvirket af et alt for højt natriumindhold i kosten. Ved udtalt mangel og vitamin/mineralubalance (magnesium, B6-vitamin, lithium og fluor) vandrer kalium ud af cellerne og natrium ind, hvilket betyder total forstyrrelse og på længere sigt alvorlig sygdom. Natriumoverskuddet kan udskilles ved motion og sauna. Ved stærk svedsekretion, udskilles fem gange så meget natrium som kalium. Medicinsk anvendelse Kaliumpræparater gives i forbindelse med vanddrivende medicin til beskyttelse mod kaliumtab. Også ved brug af kortisonpræparater og afføringsmidler bør kaliumtilskud gives, dog aldrig ensidigt men sammen med især magnesium og B6-vitamin (hele mineral-vitaminkomplekset bør gives). Kalium bruges ved syreophobning og ved alle mangeltilstande nævnt i ovenstående afsnit. Ofte kan en mangel reguleres via kosten, for eksempel ved at undgå almindeligt, hvidt natriumsalt i maden, og ved at spise mere frugt og grønt. Den medicinske dosering er mellem 500 og 2000 mg kalium dagligt. Bivirkninger Doser på over 7000 mg dagligt er giftige. Overdosering giver hjerteproblemer, hjertestop, vejrtrækningsproblemer, føleforstyrrelser, muskel- og nervesvækkelse, kramper og nyre- og binyreinsufficiens. Symptomer på forgiftning er opkastning og diarré, øresusen, forvirring og hallucinationer. Kaliumforgiftning behandles med glukose og insulin, eller kalium bindes med resonium. dansk farmaceutisk industri a-s, Dam Enge 4, 3660 Stenløse, www.dkpharma.dk , tlf.: 44 86 05 50 2
© Copyright 2024