Hent Imacillin-patientvejledning

Marts 2012
Granulat til oral suspension (mikstur)
50 mg/ml
Opløselige tabletter
375 mg
Opløselige tabletter
1000 mg
Værd at vide om
Imacillin® (amoxicillin)
Meda AS
Solvang 8 • 3450 Allerød • tlf. 44 52 88 88
[email protected] • www.meda.dk
Spørgsmål & Svar
om Imacillin
Hvad er Imacillin?
Du får Imacillin, fordi du har en bakterieinfektion, der kræver behandling.
Imacillin virker blandt andet på bakterieinfektioner i lungerne, blæren og underlivet. Sammen med et andet lægemiddel kan Imacillin også anvendes til behandling af mavesår. Imacillin er et bredspektret penicillin. Det vil sige, at Imacillin virker
på forskellige typer bakterier.
?
Hvordan smager
Imacillin?
Penicillin har en bitter smag,
der er svær at skjule.
Imacillin fås som mikstur og
som tabletter, der kan opløses i vand. Miksturen er tilsat
citron- og jordbæressens, som
til dels overdøver penicillinsmagen. Tabletterne er tilsat
pebermyntearoma, som slører
smagen, når du opløser tabletterne.
?
?
Må jeg knække eller knuse
tabletten?
Du kan synke Imacillin tabletterne hele eller
opløse dem i en smule vand. Du kan også knuse
tabletterne - men vær opmærksom på, at penicillin smager bittert. Skyl derfor munden med
vand, når du har taget knuste Imacillin tabletter.
?
Hvor længe og hvordan kan
jeg opbevare Imacillin?
Den blandede Imacillin mikstur må opbevares i
10 dage. Miksturen kan opbevares ved almindelig
temperatur. Imacillin tabletter må ikke anvendes
efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Mit barn vil ikke tage miksturen.
Hvad kan jeg gøre?
Det er vigtigt, at dit barn får sin medicin. Du kan prøve at blande Imacillin op i
yoghurt eller en sød drik, fx cola. Måske hjælper det at love barnet en hyggestund
eller anden belønning, når det har taget medicinen? Har du et lille barn, kan du
med fordel sprøjte Imacillin ind bagerst i munden for at sætte gang i synkerefleksen. Du kan også blande Imacillin i vælling eller babymos – men for ikke at
ødelægge penicillinet må maden højst være 37 grader varm! Dit barn skal have
blandingen inden for ca. 15 minutter. Det er vigtigt, at barnet spiser hele portionen
for at få hele sin medicin-dosis. Det er en god idé at have mad eller drikke klar, så
I hurtigt kan fjerne penicillinsmagen bagefter.
Husk altid at ryste miksturen inden du anvender den.
?
Er det rigtigt, at Imacillin kan give et specielt udslæt
- ”Imacillinudslæt” eller ”Imacillin Rash”?
I visse tilfælde kan Imacillin give en speciel form for udslæt. Udslættet er rødligt, men
som regel klør det ikke. Udslættet viser sig som regel først sent i behandlingen eller flere
dage efter, at du er stoppet med at tage Imacillin. Patienter med mononukleose har stor
risiko for at få dette udslæt. Hvis du får et kløende udslæt, skal du kontakte lægen.
?
Skal jeg tage Imacillin
sammen med et måltid?
Du kan tage Imacillin både alene og i forbindelse
med et måltid. Der er ingen forskel på virkningen. Nogle personer oplever færre bivirkninger fra mave og tarm, når de tager Imacillin
sammen med mad.
?
Må jeg stoppe behandlingen,
når jeg føler mig rask?
Selvom du måske får det bedre allerede efter
få dages behandling, er det vigtigt at fortsætte
behandlingen nøjagtigt, som din læge har givet
besked om. Ellers risikerer du at blive syg igen.
?
Må jeg tage Imacillin, når jeg
er gravid eller ammer?
Ja, du kan godt tage Imacillin, både når du er
gravid og når du ammer. Tal evt. med din læge,
hvis du har spørgsmål.
?
Giver Imacillin
bivirkninger?
Al medicin kan give bivirkninger, men det er ikke alle, der får
bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger ved Imacillin
er kvalme, opkastning, diarré
og udslæt. Desuden kan du få
svamp i munden og i underlivet. Kontakt din læge, hvis du
er generet af bivirkningerne.
?
Må jeg drikke
alkohol, når jeg
tager Imacillin?
Alkohol har ingen betydning
for virkningen af Imacillin eller
omvendt, så du kan godt drikke
fx et glas vin. Men generelt er
alkohol en belastning for kroppen, som kan gøre det sværere
at bekæmpe infektionen.
Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?
•Prøv så vidt muligt at fordele din dosis jævnt over hele døgnet – altså med 8 timers mellemrum, hvis lægen har sagt, du skal tage 3 doser dagligt.
• Imacillin mikstur indeholder saccharose. Hvis du ikke kan tåle visse suk-
kerarter, skal du tale med lægen, inden du tager Imacillin mikstur.
Sørg for at børste tænder grundigt hver dag.
Læs altid indlægsseddelen omhyggeligt inden du tager din medicin. Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis du vil vide mere.