Copyright @ Mentor lnstituttet, Helleruphus, Strandvejen 102B 5. sal, 2900 Hellerup Tlf: 51 52 98 15. 15. udgave 2011. ISBN 978-8-791206-44-8 lllustrationer: Sussie Haagen Pedersen Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele deraf, er uden Mentor lnstituttets skriftIige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. lndholdet af bogen er skrevet af læger og baseret på oplysninger fra de seneste internationale og nationale videnskabelige undersøgelser. Har du forslag til forandringer eller forbedringer af bogen, er du velkommen til at kontakte os på [email protected] Flere bøger kan fås ved henvendelse til Mentor lnstututtet Helleruphus Strandvejen 102B 5. sal 2900 Hellerup Ttf. 51 52 98 15 Formålet med denne bog er al gøre det lettere for forældre at vurdere og passe deres syge barn. Når barnet bliver sygt, kan du slå op og læse om: ' . . . . . Arsager og smitteforhold ved barnets sygdomme. Hvornår barnet kan sendes i institution/dagpleje. Hvilken medicin kan du bruge. l-i';ad ,ir: k*;-r ;*r* lcr *t hjæip* e ii ;1:g* **:"*. =*i,' ** +:!..+i i":-1.-:::titi'"i+ i*=g:*li L"ff$ir:- l*.t1;_j" Hvornår du skal ringe til lægen med det samme. i-ivr-;r:;t;' Hvis der er noget i bogen du finder uklart, vil vi anbefale dig at tale med din egen læge om dette. Med venlig hilsen Prak. læge, Ph.d. Bjarne Luhr Hansen lnstitutleder, læge Philipp Skafte-Holm Mentor lnstituttet Se også www.sygebørn.dk lndholdsfortegnelse Hvad du ikke kan finde her i bogen, kan du måske finde på www.sygebørn.dk For eksempel: Bidsår Falsk strubehoste Høfeber Hånd-, fod- og mundsygdom Kighoste Kold lungebetændelse Kolik . . . . . . . . . Lus Lussingesyge . . . . . . . RS-virus Skarlagensfeber Sengevædning Trøske Udslæt Vorter Rød numse og mange flere....... Almentilstand Et barn, der leger, ser TV eller hører radio, er kun sjældent alvorligt sygt. Kan barnet afledes ved at læse højt for det eller lege med det, er det også et godt tegn. Man siger, at barnets almene tilstand er god, når det, som ovenfor beskrevet, kan lege, drikke og afledes, også selvom barnet ikke er så kvikt, som når det er helt raskt. Et barn, der er sygt, bliver mat, pylret, uroligt eller grædende. Små børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, også selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven. Større børn klager ofte over hovedpine og vil ikke spise eller lege. Feber er tegn på, at barnet har en infektion, men temperaturen siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Hvis barnets almene tilstand er god, er barnet ikke alvorligt sygt selvom temperaturen er 39oC. Mange børn vil ikke spise, når de er syge. Det gør ikke så meget, så længe barnet bare drikker væske. Har barnet feber, er det særligt vigtigt, at det drikker. Det er et godt tegn, hvis barnet har flere vandladninger om dagen, det betyder nemlig, at barnet får tilstrækkeligt med væske. Nogle sygdomstegn viser at barnet er så medtaget af sin sygdom, at du straks skal kontakte lægen: Sløv/apatisk: Barnet vil kun ligge i sengen og ikke lege. Drikker og tisser ikke: De fleste syge børn vil ikke spise, men kan lokkes til at drikke. Hvis barnet ikke drikker, kommer det i underskud med væske, og så ophører vandladningen, lrritabel: Barnet reagerer med irritation overfor lys og lyd. Besværet vejrtrækning: Kan være tegn på lungebetændelse. Kan ikke sætte panden mod knæene eller se ned på navlen: Det kan være fordi barnet er nakkestiv, og dermed tegn på meningitis. Punktformede røde prikker i huden: Prikkerne forsvinder ikke, når man trykker et brilleglas mod prikkerne i huden og ser gennem glas- set. Det kan være tegn på meningitis. i--l + i.- t s iti,y!,i/'.r.1. $:rl !: + f] i?, ; i . L.i i! Sådan vurderer du, om barnet er: "Meget sygt, sygt eller bare ikke rigtig raskt" Almentilstand - hvordan virker barnet? Dårlige tegn lnteresseret i omgivelserne Drikker og tisser Sløv/fraværende Veltilpas lrritabel Sund kulør Gusten og bleg Normal vejrtrækning Besværet evt. hurtig vejrtrækning Kan ikke sætte panden mod knæet (kan ikke se på navlen) Kan sætte panden mod knæet (eller se på navlen) Drikker og tisser ikke Har dit barn bare et af de nævnte dårlige tegn, skal du ringe til lægen med det samme. Feber Temperaturen siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er, men er en nyttig og nødvendig oplysning. Temperaturen måles bedst i endetarmen. Astma Små børn bliver tit forkølede. Nogle af dem hoster i flere uger samtidig med at de har en hvæsende vejrtrækning - det lyder næsten som en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket. En sådan langvarig hoste med hvæsende vejrtrækning kaldes astmatisk bronkitis. Det typiske ved astmatisk bronkitis er, at den kun kommer, når barnet er forkølet. De fleste børn med astmatisk bronkitis vokser fra sygdommen, inden de begynder i skole, men hos nogle forsætter den som astma. Det er svært at forudsige hvilke børn, der vokser fra deres astmatiske bronkitis, og hvem der senere får rigtig "astma". Astma er en hyppig sygdom. Det anslås at omkring 5%-10% af alle danske børn lider af astma. Arsagen til astma er ikke endeligt klarlagt. Undersøgelser har vist, at tobaksrøg, forkølelse og fysisk aktivitet (leg og sport) kan fremkalde et astma-anfald, når man har astma. Mange børn med astma er desuden overfølsomme over for bestemte ting. Et astma-anfald starter oftest samtidig med, at barnet er forkølet. Efter få dage med forkølelse får barnet besvær med vejrtrækningen og hosten tiltager. Barnet har især besvær med at puste luften ud, og udåndingen er ledsaget af hvæsende og pibende lyde fra brystet. Det kan være vanskeligt at opdage astma, fordi børn er gode til at "skjule", at de har besvær med vejrtrækningen. For eksempel vil et barn med astma gerne spille fodbold, når bare det skal stå på må|. Barnet vil også gerne lege med andre børn, men helst indendørs foran computeren. Ved gentagne tilfælde med langvarig hoste bør du overveje, om barnet kan have astma (se Hoste). Medicin: Langt de fiesi* børn med astma kan få *n n,rrm*i bar*dom med leg cg sport, hvis de biiv+t" b*handtst rigtigt m*d den rigiige medicin. Medicinen gives b*cst s*m inhaiatic;t f"*ks. s*m spray. Spray er mer* eff*ktivt og giv*r {æ;"re bivlrkninger end f.eks. mikstui" eiler tableiter. Se *gså vrwlv.sygebørn.dk Det er meget vigtigt at medicinen inhaleres på den rigtige måde, da den eilers ikke vil komme helt ned i lungerne, hvor den skal virke. Brug af medicin til inhalation kræver derfor, at du som forældre får en grundig rådgivning i rigtig brug af medicinen. Det kræver lidt øvelse at give barnet medicinen korrekt. Hvis det er første gang dit barn har fået et anfald af astmatisk bronkitis, vil lægen derfor ofte starte med at give barnet en mikstur, som udvider luftvejene, så barnet bedre kan få luft og hoster mindre. Ved gentagne tilfælde af astmatisk bronkitis og ved rigtig astma bør man gå over til behandling med spray. Tal med lægen om dette. Normalt gives der 2 typer spray. . . En rødlbrun spray, som forebygger anfald og hindrer at sygdommen forværres. Den tages hver dag En blå spray, som hurtigt udvider luftvejene. Den tages normalt kun ved anfald. Du kan få hjælp og råd hos din læge eller på apoteket. Behandling hjemme: Det er vigtigt, at børn med astma og astmatisk bronkitis ikke komrner i kontakt med pelsdyr og rØ9, da det kan udløse et anfald. Hvls barnet udsættes {or tobaksrøg er der større risiko for, at sygdommen forvaerres. lJnder et astma-anfald skal barnet være i et køligi vaerelse med frisk luft. Ea barnet kan blive bange, er det vigtigt, at du bevarer roen o§ beroliger barnet, fordi det forhedrer vejrtrækningen. §om forældre bør du vide, hvordan et anfald behandl*s. Du kan få hjælp af din praktiserende læge. i"ivis ij* ir*c", *;t **i* i]#ir;ri**i=øg* k** siiii* d!*gn**** +p €b;" æii+igi. h*si*r. rivi* **rn*å år*iJ= *i* å-*h+.r#EinG =t**ig Rii:g tii !æg**;:æsi+ **g: å*åir-r,=*. L:=g*;: Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er udmattet, gråblegt, koldsvedende eller blålig på læber og fingre. Hvis barnets vejrtrækning ikke bliver bedre til trods for din behandling. Hvis barnet har besvær med vejrtrækningen og samtidig har feber. Børneeksem Børneeksem er et udslæt, der hyppigt ses hos børn (se Udslæt på wvvw.sygebørn.dk). I løbet af de sidste 10 år er antallet af børn med børneeksem tredoblet. Mellem 15-20% af alle børn får i dag børneeksem. Sygdommen begynder hos de fleste få måneder efter fødslen og varer i reglen nogle år. Hos langt de fleste forsvinder børneeksem inden puberteten. Det kan påvises, at omkring halvdelen af alle børn med børneeksem er overfølsomme overfor en eller flere ting. Det er typisk citrusfrugter, sæbe, støv og forskellige fødevarer (oftest mælk, æg eller fisk). Hos børn under 2 år ses en tør, skællende og rød hud i ansigtet, på halsen og på brystkassen. Hos de større børn bliver huden oftest fortykket med grove furer i albuebøjninger, knæhaser og ved håndog fodled. Svær kløe forekommer hos alle børn med børneeksem. Alle børn med eksem har en meget tør hud. Medicin: Barnets tørre hud skal behandles dagtigt med en fed fugtighedscreme. Hvis eksemet forværres - breder slg, bliver rødt og kløen tiltager - kan det behandles med creme der indehoider binyrebarkhormon (se information om medicin på wwir,r.sygebørn.dk). **i:*:"i*iirg lj*i:':i::*: *:"i:g f*d iugti;*****:'*'r: .l ,.i"y;, , ."-" ,',e* - -*i§ 3:"*: fi-:i:*i. *:i:_!jr*i:*rkl*r:,.:** cr*!i:*r *.xg*i, tr;l= *i..s*=*l "*F"S_' : e+.:-;'-+".,. *ii*;: iii i+*i:*r'; i:+E--r-ii+ ,:i=g. *i==*i-,,:*t il*ii= iiii: +ij+.: i-ii:=:=i:*iiii+ =';:= ,:i*l q=i *trr,:i*,*l:*+is* i +i..=*r::lt:. i:iiv*,' i";+iir+:. ii.,.i* ri* =+**a. **i;iti:.i+i**i: '."'i$*:" *ig :.,'*-;..i. i:i +i;$+iar-:i*t ,,.iB*it,F.- i-:-l+r-i "::*+=r1". rtur--= Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt. §e også www.sygebørn.dk Børneorm De fleste børnefamilier har prøvet at have børneorm. Ormene lever i tarmen og bevæger sig ned til endetarmsåbningen, hvor de lægger æ9. Børneorm kan give anledning til bekymring, men er en særdeles fredelig sygdom. Som oftest giver børneorm ikke ubehag - udover tanken om, at man har orm i maven. Sygdommen ses hyppigst hos børn, men forekommer også hos voksne. Den vil ofte være spredt til hele familien, når den opdages. Børneorm kanføre til kløe ved endetarmsåbningen, men de fleste har ingen gener. Typisk opdager forældrene eller barnet sygdommen, når de ser ormene. Ormene er 1-2 cm. lange og hvide - de ligner små stykker hvid sytråd, der bevæger sig. Ormene ses omkring endetarmsåbningen eller på afføringen. Smitte: Sygdommen smitter fra menneske til menneske ved hjælp af æggene. Æggene er meget modstandsdygtige og kan overleve iop til 2 uger i støv og sengetøj. En bolig kan hurtig blive sat til med æg - det gælder især soveværelset. lnstitutionidagpleje: lngen særlige regler. Barnet kan modtages i daginstitutionen. Medicln: BØrneorm kan behandles med laegemidlet Vermox, som fås på recept hos din praktiserende læge. Da hele familien som regel er smittet, skalalle i husstanden altid behandles. B*ha*dling hj*mm*: §nritt*de bør tag* bad om mor§€nen for at {*rne så mange æS §om mullgt fra endelarmsåbningen. t"{yppig skrft af s*ngetøj og undertø1, så æggene §ernes, anbefales. Barn*ts negle i:ør klipp*s kart*. så æssene ikke k*n afsaettes d*r. ftii:g t:E iæ**en *æ*cå*'**g: ilvi= *i: ++**g*i i-E *m. i:viii* "*1+rr*#*", *.":r *i g lræ* + r:i-i*t= ryr:** b;'i i gs:-: +i i+l +å *ff * * r= g+ + " **i:ægj+r 1-t Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt. Børnesår Børnesår er meget smitsomt og skyldes en betændelse i huden med bakterier. Børnene smitter hinanden, når de leger sammen. Sygdommen optræder derfor hyppigt som en epidemi, dvs. mange børn har børnesår på samme tid. Bakterierne kommer ind under huden gennem små rifter. Børnesår i huden efter f.eks ses derfor særligt hyppigt hos børn med rifter insektstik, fnat, skoldkopper og børneeksem. Børnesår begynder som en lille rød kløende plet, der hurtigt udvikler sig til en §ruppe af små blærer. Når blærerne sprænger, opstår der et væskende sår. Senere dækkes såret af mørke ravgule skorper. Børnesår spreder sig ofte til andre dele af huden, fordi barnet kradser sig. Børnesår kan sidde overalt på huden, men er hyppigst i ansigtet især omkring næse og mund, i hårbunden og på hænderne. Smitte: Børnesår smitter ved berøring og fra genstande (f.eks. legetøj). Sårene smitter så længe, de væsker, og så længe der er skorper. Først når skorperne er faldet af, og der ikke er kommet nye sår, smitter barnet ikke længere. Selvom der er startet behandling, kan sårene godt smitte. lnstitution/dagpleje: Børn der går i vuggestue, børnehave eller dagpleje må ikke modtages i institutionen, før sårene er tørret ind og skorperne er faldet af . Børn i skolealderen må gerne modtages i skole og fritidsordning. I'tledi*in: it.,,i* b*rnst kt;;": i:ar qæ**ke f* hø;'r:*s,*i, k*:": d*r #nv*i:d*s *n sa!v* r,.;*d *iliibi+tiise, **if i *r r:å r*++pt. §eivæn scn*i"*-q åi& *å:"*t - *ii*r *i sk*rp** *r'ij*r;-:*t. [:' d*i= f]ær* i:*c"****r, ke:'i c*i b!io-r* i:ørJir***igt *t Eiv* g:*ni*iiiin s*rr: n,'!kstilr" *ii+r t*hi*tt*:". Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt. Se l;gl.-+ ;. t.;l', 1,"'!eo+ r+. ia: Diar6 og opkastning Med diar6 menes mange og tynde afføringer. Opkastninger og diar6 skyldes oftest en mave-tarm-infektion med virus eller bakterie. t torbindelse med opkastninger og diar6 kommer der tilbagevendende smerter i maven. Temperaturen kan stige til omkring 38-3g"C. De fleste tilfælde bedres i løbet af et par dage og forsvinder efter 5-6 dage. Alvorlige mave-tarm-infektioner med for eksempel bakteden Salmonella viser sig ved hyppige, blodige tynde afføringel høj temperatur og ved at barnet er påvirket (ligger helt stille i sengen, vil ikke høre historie eller lege). Smitte: Mavetarm-infektioner smitter ved berøring. Du skal derfor altid vaske hænder efter kontakt med barnet for at undgå at sprede smitten til dig selv og andre i familien. Institutionidagpleje: Barnet holdes hjemme indtil afføringen og tem- peraturen er normal. Medicin: Et barn med diar6 og/eller opkastninger har brug for både vaeske og salte. På apoteket kan du købe Revolyt, som både indeholder vaeske og de nødvendige salte. Du kan også selv lave en opløsning af 1 liter vand, B teskefulde sukker og 1 teskefuld groft sali. Behanclling hjenrnre: Giv harnei rigeligt at cJrikke f.*ks. vand blændet m*d juice, ksmillete nred sukker eller sød saft*vand. il*t gør ikke så meget, at barnet ikke splser noget mad, blot det får riEeligt at drikke. Tiibyd barnet f*rskelliEe slags drikke^ I starten tilbydes barnet smi* mængd*r væske hyppigt. Undgå srov sg fiberholdiE kr:st så tæng* afførrngen er tyr:d - clei irriterer hiot tarrnen, sa diai.een fortsætter. I øvrigt må barnet spise, hvad dei har lyst til. Der er sam reg*l ingen grund til *t behanejle med antibiotik*, *ller midler d*r stopp*r afføringen - det v!! blot farværre tilstanden. F"i:":g tii ie*g*i: :":ffi*l* #*g: F=Evi.=;jrær*** i,*i*i å. *r# *rt* 3 $+gi:. ,:,; *ærr:*i iki<* vii '=rikl;+. ttvl* d*i **{'.;æ:-*å +y*r LL. **i":æ*år":i*g*r *g s=i=iidig di*r+ <j*i f,+i*gå*r:*+ d*gi-:, '=g b*:"**t *r ir;=**r ? *r. i+vis '.i*r *l *å+# i *li*:-ii:g**. Ring til lægen med det samme: Hvis barnet har vedvarende mavesmerter. Hvis barnet er sløvt (kun vil llgge i sengen og ikke vil lege), hverken drikker eller tisser eller det reagerer med irritation overfor lys og lyd. 11 Feber Feber er et tegn på sygdom, men siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Et barn, der leger, ser TV eller hører radio, er kun sjældent alvorligt sygt. Kan barnet afledes ved at læse højt for det eller lege med det, er det også et godt tegn uanset temperaturen.omvendt kan barnet være alvorligt sygt, hvis det ikke teger, ikke vil drikke eller ikke kan afledes, også selv om temperaturen kun er lidt forhøjet. Hvis et barn har høj feber, men i øvrigt virker kvikt, er faren ikke stor. Man siger, at barnets almene tilstand er god, når det kan lege, drikke og afleåes også selv om barnet ikke er så kvikt, som når det er helt raskt. under børns sygdom er vurderingen af den almene tilstand af stor betydning (se Almentilstand) Temperaturen bør måles, når barnet har hvilet i 10 minutter iet køligt rum. Temperaturen kan under leg stige op til 3B'C, uden at barnet behøver at fejle noget. ophold i et varmt rum får også temperaturen til at stige. Man taler om feber når temperaturen er over 38'C Temperaturen bør måles i endetarmen. Feber betyder oftest, at barnet har en infektion med et virus, f.eks. forkølelse eller influenza. små børn får højere feber end voksne, og 39-40"C er ikke ualmindeligt ved forkølelse. Almindeligvis stiger barnets temperatur i løbet af dagen og er højest om aftenen. Således vil et barn med forkølelse typisk have 3B'C om morgenen stigende til omkring 39'C om aftenen uden, at det er tegn på, at sygdommen er forværret. Enkelte børn med feber kan få kramper (se feberkrampe på www' sygebørn.dk). lsær børn i alderen fra seks måneder til 5 år får feber«iåmper. Feberkramper begynder med, at barnet ikke kan kontaktes. Samtidig bliver barnet stiv i hele kroppen. Efter nogle sekunder bøjes og strækkes ben og arme i meget hurtige ryk. Anfaldet varer typisk mindre end 5 minutter. Herefter vågner barnet op og vil - bortset fra feberen - være, som det plejer. selvom feberkramper ser dramatisk ud, tager barnet ikke skade. 12 $e *gtå wvr",v.iiiige*+ lil.dk Smitte:Afhænger af årsagen til feberen. lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme, indtil temperaturen er normal. Medicin: Et barn med feber er oftest pylret, vil ikke så gerne drikke og sover uroligt. Hvis barnet ikke er påvirket (se Almentilstand) kan dei med fordel behandles med febernedsættende medicin. Når feberen falder, vil barnet som oftest drikke lidt mere. Febernedsættende medicin ved sovetid giver en roligere sØvn. Paracetamol virker febernedsættende og kan købes på apoteket uden recept. Børn under 2 år bør kun behandles med febernedsættende mediein efter aftale m*d lægen. Febernedsaettende medicin kan fremkalde feberkramper hos børn, der tidligere har haft feberkramper. Febernedsættende medicin kan derfor ikke anbefales hos børn, der tidligere har haft feberkramper" Ved at give barnet en beroligende medicin, kan du stoppe feberkramperne (diazepam). Medicinen gives i endetarmen og virker i løbet af få minutter. Tal med lægen herom. (Læs eventuelt mere om feberkramper på www.sygebørn.dk) Behandling hjemme: Barnet skal være let påklædt og opholde sig i et køligt rum for at få temperaturen til at falde. Barnet skal have rigeligt at drikke, da det mister væske, når det har feber. Du kan selv hoide øje med, om barnet kornmer i underskud af væske" Flvis barnet tisser er faren ikke stor. Ophør af vandladning er derimod et tegn på underskud af væske (se Almentilstand). Barnet behøver ikke at ligge i sengen, hvis det hellsre vil være oppe og lege. Ri::*; tri !ægei: iiæ=i* #=g: i-ivis b*rr:*i hæ:- l*b*c" *g ikk* vii di'iitåc*. å*v!* hæi"n*å *i Lirl**r å år, +g å*r::**i-æå*i-*R *r" *v*i" 3*,*"*. i*åvis *t b*;";: **d+r S r*åi:*ri*l f*r f***i", **r **i :.:l-:#*i'søg**< *i iæg*i:. Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt med påvirket almentilstand (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege). Hvis barnet har feber og vejrtrækningsbesvær. Hvis temperaturen er over 40,5"C. Hvis barnet har tilbøjelighed til feberkramper. Hvis barnet er under 4 måneder og har feber. 13 Forkølelse Forkølelse starter med utilpashed, snue og tilstopning af næsen' Efter 1 -2 dage løber næsen med klar væske, som senere kan blive tyk og gul. Hoste, nysen, ondt i halsen og temperaturstigning er atminOeiigt. Hos små børn kan temperaturen nå op til 40'C' Sygdommen skyldes en virus-infektion. Forkølelse er uhyre almindelig. Den varer 7 des ingen effektiv kur. il 14 dage, og der fin- Langvarige og gentagne forkølelser om sommeren kan skyldes høfeber. Overvej høfeber ved: . forkølelse gennem længere tid (mere end 3 uger) . kløe i næse og gane . røde, kløende øjne der løber i vand smitte: Forkølelse er meget smitsom. smitten er størst lige inden sygdommen bryder ud og de første dage herefter. Der er derfor ingen grund til at isolere barnet, når det er forkølet' lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme til temperaturen er normal, og barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Medicin: Åpciekai iiær €n næ$*$#rali, *o;" kar: få hæ"'*i*er: æf *ii*":hir"rd*r"r i næ*s*n tii *i mind*rce*, så bs:'n*t bedr* k*n få lufi gen:rert iræseri. å*uisk i:t d*nn* ne*§*§prily k*n it"i* brr":g** i *;': l":g*, #* *ert i<an ii-riter* silmhin*** i n*e**n så i"r'Teg*t, at den i:iivel ri*d m*e at føie* tilsi*pp*t" '§*ltvartdsiræs#$Pl*1r kær: *gså få !:æir*i**tl æf *iir*hrirej*n iil at n:ineisk*$ fi{i *f ::-i*i"* sit*i*s*g:-r' ll.lii!,j iti ii:+i.:li:i'i i:ir:j:::;-a=.j.:.i-: i'it:j l.:ill'iltti ir,-:ii;:,:.I:.;,*i':;,,,i.,i,:,: i:,!ii:::: l:l,rirililr:- Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt med påvirket atmån titstånd (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege). Hvis barnet får vejrtrækningsbesvær. 14 $* * g *;: r,rJ1p'g;. :l-vi;*": i]ø ii:. c il Forkølelsessår Forkølelsessår er en smitsom sygdom som skyldes betændelse med et virus (Herpes simplex). Ofte begynder sygdommen med rødme og en ubehagelig prikken eller stikken i huden på det sted, hvor blærerne senere kommer frem. Efter et par dage udvikles der små væskefyldte blærer, som hurtigt brister og bliver til sår. Sårene dækkes af en skorpe, som typisk falder af efter otte til ti dage. Blærerne og sårene er lokaliseret på læberne og i munden. Det værste ved forkølelsessår er, at sårene har det med at komme igen og igen. Har man først haft et udbrud af forkølelsessår, vil der altid være en risiko for, at sårene kommer igen. Typisk kommer sårene frem i forbindelse med forkølelse (deraf navnet "forkølelsessår") eller anden infektion. Også sollys kan få sårene til at komme igen. Hver femte vil få gentagne udbrud af forkølelsessår livet igennem. Alle børn kan blive smittet med sygdommen, men de fleste børn får deres første udbrud af forkølelsessår, når de er 3-5 år. Man regner med at 80% af alle voksne - på et eller andet tidspunkt deres liv - har haft forkølelsessår. i Hos de mindste børn (1-3 år) viser infektionen sig som en mundhulebetændelse. I munden på indersiden af kinden og gummerne ses slimhinden rød og fyldt med blærer. Det er almindeligt at barnet samtidig får let feber. Smitte: De fleste børn bliver smittet fra raske smittebærere, det vil sige personer, der har virus men ikke sår eller blærer. Det er derfor vanskeligt helt at undgå spredning af sygdommen. Når barnet har udbrud sker smitten ved direkte berøring med væske fra blærerne. Barnet smitter indtil, der er skorpe på alle sårene. !nstitution/dagpleje: Et barn med forkølelsessår må gerne komme i institution eller skole. Renlighed og håndvask kan nedsætte risiko for at sygdommen spredes 15 illedicin: Der findes medicin, der afkorter den tid sygdommen varer men helt dræbe virus kan den ikke. Er der tale om enkelte blærer eller sår behandles de med creme. Behandlingen bør startes så tidligt som muligt - helst allerede når det begynder at prikke og stikke i huden. Ved større udbrud elier ved hyppige gentagne udbrud, kan behandling med tabletter komme på tale. Til de mindste børn med mundhulebetændelse, findes medicinen som saft {mikstur). Børn med mundhulebetændelse vii som regel hverken spise eller drikke, fordi det gør ondt i munden. I de tilfælde kan det vaere en god ide, at give * barnet paracetamol og efter 45 minutter give det lidt at drikke og spise. Paracetamol iager smerten, så barnet kan drikke. tsehandlrng hjemn':e. Det er vigtigt at behandlingen startes sa ticlrigt som muligt. Liar barnet derfor først haf! et udbrud af forkølelsessår. vil cjet vaere fornuftigt at have creme liggende hjen':n"re, så behandling - v*d *ventuel nyt udbrud - kan indledes m*d det samm*. Undgå at barnet piller i forkølelsessåret - dels kan det sprede sygdcnrmen og dels kan det før* tit yderlig betændelse nred bakteri*r. Pas pa med smitte. Vask hænder efter berøring af sårene. frlttg åii iæc*;: s:æ=i* **g: '"'-æ# f*:"*å* uri*r''r"* *f i*rk*isl=**sår. l*ivic **r*** iåqi<* *r !ægt i i***t *i t i:g*r. *"iv:s ri*å *i"i,==iE"+r r*+d å1,;L Yæsi{* fr* *frr+r:*. i:ivie **r**+ *ptr"æd*i:**g*t i"r-yppigå" Ring til lægen med det samme: Hvis sårene spreder sig til næsen eller øjnene. Hvis barnets øje bliver rødt. )t 16 Se også wwv.sygebørn.dk Forstoppelse Det kan være vanskeligt at afgøre, om et barn har forstoppelse. Antallet af afføringer er ikke så vigtigt. Men det er væsentligt, om barnet er generet i forbindelse med afføringen. Man taler om forstoppelse, når afføringen er hård og knoldet, og barnet samtidig er generet. Hyppigheden af afføringer veksler fra barn til barn og ændres med alderen. Børn, der ammes, kan have afføring så sjældent som hver 2. uge, hvorimod børn, der får modermælkserstatning, har hyppigere afføring. Efter 1 års alderen har langt de fleste børn mindst afføring hver anden dag. Spædbørn med forstoppelse skriger og bliver helt stive, når de har aff øring. Småbørn bliver urolige, og ofte tripper de rundt på tæerne. De lidt større børn sætter sig oftest på hug med hælene stemt op mod endetarmsåbningen. Efter en smertefuld afføring med hårde knolde, liver børnene op. De spiser nu bedre og har det fint, indtil det hele starter forfra. Ofte findes der ingen forklaring på forstoppelse. Men feber i længere tid eller rifter i endetarmsåbningen vil kunne føre til forstoppelse. Hvis barnet skriger/græder i forbindelse med afføringen, eller der er blod på afføringen, kan det være tegn på en rift i endetarmsåbningen. Det er vigtigt at tage forstoppelse alvorligt og søge at behandle den. Ofte udvikler der sig en ond cirkel, hvor forstoppelsen giver hård afføring, den hårde afføring giver barnet smerter, derfor for' søger barnet at undgå at have afføring ("holder igen") således at forstoppelsen forværres. {l{ediein. S-6 måneder: Læktulos*saft er et mildi efføringsmic}d*i, der kan køb*s uden re':ept. Laktulos*saft kan gives direkt* i suttefimsken. D*r gives ntedicin efier ba;'nets vægi. il* fortsætt+r med Laktulnsenaft i 5 dage, hvis cier ikke sr virknig;, bør du kcntakte iæ6en. 17 Medicin: Over 6 måneder: Forsøg først med Laktulosesaft som ovenfor. Hvis det ikke hjælper i løbet af 2 dage, kan du prøve med af{øringsmidlet Laxoberaldråber, som også kan købes uden recept. Du fortsaetter med Laxoberaldråber i 5 dage, hvis der ikke er virknig, bør du kontakte laegen. **il*nrili-g *1*mnr*. i-i** ** fi**t* i-:*:-* *r d*l ikk* *iii* **k :r":** a#*ringsryri***i. *i:.* v:i dci væ:r* r:**"-.*::digt **** al brL:g* *t *ff*i"i*g*;"*idC*1, *m!ægnir:g a{ k*sl*i"r ** §*r*,* i*:" r*g*!mæa*rg* b***g p* i*l!*tt*t. K*=i*r bør ænd:"*s s:&iar:, *i C*n i*d*h*t**r rig*ligt .t:** li3*r ir:*rki k*rn*t *rø*i, fr*;i *E gr*nt**g*r, *ar;":lidig *pi*:"*r*; **r**i iii *t rji"ikk* rig*iigt n:** væ=ir*. i1*g*ir*æ**ig* bæ**g p;* t*il*ii*i *ft*r hv*rl i':*v**=:*i:iil *:'væ**niiigt. **.n*t §;{s: *ir!d* g*d: ev*nl**ii ;::*J i*geløj *!!*r legn*s*:";*. *ph*!**i p:* it,,i*tict b*l i;*l* *':!::ri*l 'i 5 n-:iir*ii*r. tii i;*'=i*= iiæ1Ei+ dæ9. ilr,,i.+ *ær-.+i *i' *rr=:iigi r:; *ff;el'i::,;r:* *:" +r,# §c.i:*i**t ii+**= dii: *gæl} ***ær:*ii*9. r-i'+i* **r *i' kri+ii;+* s=+**i- .;*ii afi*iii:§ *i!*r dsr *+i i:i,;,i ;:* **l+i,r-ig+;: Ft:r:g å:+-i,:':å Ring til lægen med det samme: Hvis barnet skriger og er forpint trods dine forsøg på beroligelse. Hvis et barn med forstoppelse begynder at kaste op. 18 §e også www.sygebørn.dk Halsbetændelse Når et barn har ondt i halsen, siger man ofte, at det har halsbetændelse. lsær børn med forkølelse og influenza klager over ondt i halsen. Kun hos hvert tredje barn med ondt i halsen er årsagen bakterier, og kun hos disse børn vil penicillin hjælpe. Hos de fleste børn skyldes halsbetændelse en virus, så er der ikke brug for penicillin. Halsbetændelse begynder med tørhed i halsen, senere kommer der smerter, især syn kesmerter. Temperatursti gn ng er al m indel ig. Kig ger man ned i halsen, er mandlerne røde undertiden med hvide belægninger. Kirtlerne på siden af halsen vil ofte føles hævede og Ømme. Halsbetændelse er sjælden hos børn under 2 år. i Et barn med skarlagensfeber har både halsbetændelse, hindbærtunge og et fintprikket rødt udslæt. Udslættet begynder i ansigtet og breder sig senere til bryst, ryg og ben. Hindbærtungen ses cirka 4 dage efter, at sygdommen er startet. Tungen er da rød med hævede knopper og minder om overfladen på et hindbær. Se også på www. sygebørn.dk. Smitte: Halsbetændelse smitter gennem luften, men også via legetøj, som barnet har suttet på. lnstitution/dagpleje: Får barnet penicillin, kan det sendes i institution/ dagpleje efter 2 dages behandling. Barnet skal være feberfri. !'i4+iji*iri: F*r at ii*iJræ s:-::*;-å*r:-;* i ha:i**r:, ksn iein#* rceiii*i n iFær*** l*m,.:i i. uti di=: ,=ive i:a;"n*i u*:*ri+:- i 1: r :: r j:r- l-:,. 1r ."1r-:. .;'i,., :i ; Ilr :t :::::ii I r r.r ::t:t:i::'t:::t,l: i: t.;l: I i-::iif:i:; Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege). Hvis barnet har synkebesvær, savler og er hæst. 19 Hoste Hoste er en beskyttelse af luftvejene. Når barnet hoster, kommer der slim op fra lungerne, som derved renses. Hoste er derfor godt for børn og bør normalt ikke hindres med hostestillende medicin. Hoste opstår, når luftvejen irriteres ved infektion (forkølelse, influenza, bronkitis eller lungebetændelse) eller hvis mad kommer ned i luftrøret. Hosten kan være lør og gøende (krillerhoste) eller løs med ophostning/opkastning af slim. Langvarig hoste kan skyldes astma (se Astma). Overvej om barnet har astma, hvis barnet: . hoster i mere end 2 uger . hoster eller får en hvæsende vejrtrækning, når det griner, leger eller dyrker sport . har besvær med at dyrke sport sammen med . . jævnaldrende bliver ved med at få mange forkølelser vågner om natten med hoste. Smitte: En infektion kan spredes til omgivelserne ved et hosteanfald og ved berøring af den syge. Derfor er hyppig håndvask vigtig. lnstitution/dagpleje: Et barn med hoste kan afleveres i daginstitution/dagpleje. Hvis temperaturen er forhøjet holdes barnet hjemme til temperaturen er normal. g*i't* h;i*!p* d*l** Lr*ri: r:f ri:*,i fti.:*E*r-i, s:* r,#kk# i*isir*iiig* h*st**iii!*:r-:ij* rrriqjl*r F* r-fisiri";{-jd*t. *+i" *:r ir:g*r': i:*v!* i*l', åI ** *qk"i;it* i:!;'k* Lr* alr,'irr:#*iig i:*si* v** f*rkøiels*. I]*t #i ir#i: i:ørn me':i å*tri?!: +!i*;" *strfistisk br*nk!ti§. ii*r i:ær r-ri'ug fi*r !:**i*ir*:,*i*ir is* Å*is-ii*) l'"1**i*ir';. Åiis; åcræEdr* v!i *:E iI+;" ii**** : l;iii:,:t :ti :l :r ili :r,:ll:: *.: ;;,1i:i;r;;i:1i ] i.:ii i:;l Ring til lægen med det samme: Hvis barnet hoster og har svært ved at trække vejret. Hvis barnet har blå negle eller er blå om læberne. l-r"l -. r:;,J s ::li w +w. sry1..; +-: i: il r * . * i.: lnfluenza lnfluenza er en meget almindelig sygdom i vinterhalvåret. Den optræder ofte som en epidemi. Det vil sige, at mange mennesker i et område bliver syge på samme tid. Sygdommen skyldes en virus-infektion. Den starter pludselig med høj feber 39-40'C eller mere, evt. kulderystelser, stærk hovedpine, smerter i musklerne (smerter overalt) og en stærk sygdomsfornemmelse. I modsætning til forkølelse er barnet sjældent snottet ved influenza. Derimod ses det ofte, at der kommer mavepine og opkastning i forbindelse med influenza, især de første par dage af sygdommen, Virus kan sprede sig til luftrør (bronkierne) og lungerne og give kraftig hoste. Sygdommen er ikke farlig og går over af sig selv. Efter 3-4 dage begynder temperaturen at falde, og efter 6-7 dage er barnet raskt. lnfluenza kan give komplikationer med lungebetændelse, bronkitis, mellemøre-betændelse og andre bakterie-sygdomme, som lægen kan behandle. Smitte: lnfluenza er meget smitsom. Sygdommen smitter gennem luften ved host og nys. Smitteområdet er hele huset - det vil sige, alle der kommer i huset udsættes for smitte. lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme til temperaturen er normal, og barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. i,sr*iii*i;'r. 1*-i:*i}*i iiGi'ii:r'i {:ilrf-ri'=:E*i"t+i. iti!+-:i" l-;.jir *{il *'.:rtr{}I ili} *r:-;i:,".i i:ii-;1':j 'i*L:,*r. L-;:r-: ::+:'t i:;:=ii:r-:. i-ttiti'i.=i.:*i:*ijl*i. i;*r*r:å*i-i:i vii.(.tii i-+ii'r=i:-jii,.i* i.i *=:+rir::::iii*ll*+l :::*rii,"l:iii i:**i: ** $k,:ii u:=i;r:iiiiii*:r ti:*l"i iiifiiii.-ril..-,:i. i:i*ki{.6-..r:-t:r,:!e*+, *::i :T:if ii: i;:i*i-inl+ii1j,:-!**,-iri,; i:i:tj * ll*i. i-iu*ir- }+ii: ri:trl+i.:i +i ii"i!,.i.: ;'i:ii i:," i';i;;"; i:r:+:i!ii;+= ii!i-=.+:ii-jt-+, i:i **.::i';; :.'r*i,-{+:"r-il-rij§;==iit*r':i.i:;: i=.+,ji::':i:.+i:'r,'i*:-;i:':rj iLr-+i. i:i*l= =:q:* i. il;i=:ii1.r11,*,'ilri';r=. ;i:**in*Ii.ru. i:.:l Jt.. ir-iilq,.i*yil!li=1i: r*:i-i i*ii.,j..::;*li'r,p;rji=: i"r,-ti {}#t:ir'.-r:" Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt. Hvis barnet har vejrtrækningsbesvær. Hvis temperaturen er over 40,5oC. 21 Mellemørebetændelse Mellemørebetændelse er en meget almindelig sygdom hos børn fra 6 måneder til 3 års alderen. Sygdommen forekommer især som en komplikation til forkølelse. En forbindelse mellem næsen og melIemøret fungerer som ventil, så trykket i mellemøret kan reguleres. Ved forkølelse, influenza eller betændelse i næse og svælg hæver slimhinder, så ventilen lukker. Derved kan mellemørebetændelse opstå. I lettere tilfælde er der kun fornemmelse af propper og lette smerter i øret. Ved sværere tilfælde er smerterne betydelige, og barnet græder ofte utrøsteligt. Ved de sværeste tilfælde er der høj feber. Det er typisk, at smerterne er værst om natten, når barnet ligger lavt med hovedet. Hos nogle børn sprænger trommehinden, og materie - eventuelt blandet med blod - flyder ud af øregangen. Når materien flyder ud af øret, har barnet helbredt sig selv. Hos næsten alle børn vil hullet lukke af sig selv i løbet af få dage, uden at hørelsen tager skade. Smitte: Afhænger af årsagen til mellemørebetændelsen. lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme indtil temperaturen er normal. Barnet må gerne komme i institution, selvom øret flyder. F*r at iinclr* si-m*rt*r i mret få si::*rt**tili*rid* find** *+m iiden r*e*pi i*e ii":form=ticn *n"t rneeii*in p:å www.*yg*bør*.rik;" **s*i"!ng*n star på eri-ihæ!i*g*n. i-iusk i:*rn und*i" 2 år' må ikk* f* ri'i*rji*i* r:r,l*r-t fu4*di*irr: kæn L:ei"net s*r"r": f*:" *ks*i-r:p*i pæråesiaffi*!. F*l*c*iar,:*i tahåeii*;", r*r":ikst*i" *g *iiårp!il*t'*g kæt": køh** på *p*tekei m*#icir: læg*l'r* i de *r":vis:": å*9. fi**t* iiifæ!ei* b*høver meiier':,-*ræ**+iaær:*els* lng*n h*hær:diii:g re*d p*;":!*iiiin, f*rdi cier': g:åi *v*r *f *ig **ir:. l-ivi* **i" er gå*t hu! ** tr*r,imei:ii:#*å"i, ** clei {iir#*r" ud rr:*r* *r:ej 2 ,*æg*, k*i": *et h;æ!r* *i giir* h*r'r-i*t æi'*tii"åb*;". eiu tai* n:ed iægen *a::. !:.t::tt-: *f *i"*t **i i si";*i i;i :r,+ij+il ;:,.r:-,i+ lii,,i;.; ;-i1i; i-:i:ii:ilri +:ir,,:i .-..i :,iiii;ii:i :l.ili:iliili ii.ri, ii:i-riri. i"t:::,. iiti. il,,l.:{r: i:,:-j ;..ii i",ri;;i rl!lri-i r.;=::i1irr:ii:+ri:i ':1i':.:ii,:i':!+,riitr'l:i:+i r I i.,.L:i:; +ii.:I: i i!r,i i'ijil=i.ji. Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege). Hvis barnet trods din behandling stadig har øresmerter 22 $ * * g-tå uv.;'+. s.rrg *'1 * rii. d k Meningitis Hjernehindebetændelse eller meningitis er en af de mest frygtede og alvorligste infektioner. Sygdommen forekommer heldigvis sjældent. Danmark anmeldes der 350-400 tilfælde om året - hos voksne såvel som hos børn. Hjernehindebetændelse kan skyldes et virus eller en I bakterie. Meningitis, som skyldes bakterier, er langt den farligste form. Opgørelser viser, at 3-4% af børnene med bakterie-meningitis dør. I Danmark var det tidligere en bestemt bakterie, kaldet Hæmophilus influenza type B, som var den hyppigste type meningitis hos børn under 5 år. Denne sygdom er nu næsten forsvundet, efter at man er begyndt at vaccinere børnene mod bakterien. I dag skyldes meningitis hos børn andre bakterier. Den mest kendte er den "smitsomme" meningitis, som skyldes meningokok bakterien. Meningitis forårsaget af virus er mindre farlig end bakterie-meningitis. Børn med virus-meningitis bliver heller ikke så alvorligt syge som børn med en bakterie-meningitis. Meningitis kan begynde som en almindelig forkølelse, men typisk kommer sygdommen som lyn fra en klar himmel. De større børn klager over smerter i hovedet og nakken. Et barn med meningitis er alvorligt sygt, og det kan man se på barnet. Mulige tegn på at barnet har meningitis: - klager over hovedpine eller nakkepine - feber - oftest mere end 39,5'C - ligger stille i sengen og kan ikke lokkes til at være aktiv - urolig og overfølsom for lyd, lys og berøring - opkastninger og kvalme - nakke- og rygstivhed (se nedenfor *) - spændte fontaneller (se nedenfor *) - kramper - små røde punktformede prikker på huden (se nedenfor *) *: Et barn er nakke-rygstiv, hvis det ikke kan sætte panden mod knæene, eller hvis det ikke kan se ned på sin navle. Spædbørn bliver ikke stive i nakken eller ryggen. I stedet for vil de naturlige huller spædbarnet har mellem kranieknoglerne føles meget spændte. De små røde prikker på huden skyldes små blødninger. Rent praktisk undersøger man udslættet ved at presse bunden af et glas mod huden, hvis prikkerne stadig kan ses gennem bunden, kan det være tegn på meningitis. 23 Smitte: Den smitsomme meningitis (meningokok bakterien) smitter gennem luften ved host og nys. De fleste tilfælde med meningokok bakterien optræder som enkelt tilfælde. Sygdommen er - trods betegnelsen smitsom meningitis - ikke sædig smitsom. lnstitution/dagpleje: Det syge barn må modtages når behandlingen er afsluttet, og når barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer uden at kræve særlig pasning. Søskende til det syge barn må møde i daginstitution, når den forebyggende behandling er afsluttet. Medicin: Ved mistanke om meningitis skal man være fersigtig med at give sme(e-lfebernecjsaettende medicin, da det kan sløre symptomerne. Det får feberen iii at faide og får barnet til at synes mere friskt, mens medicinen virker. Husk at børn under 2 år ikke må få medicin uden lægens anvisning. Ved meningitis er det nødvendigt med hurtig behandling med antibiotika som indsprøjtning. Af og til optræder der flere tilfælde i samme område på sarilm* tid. Derfor anbefales det, at de der bor i samme bolig som barnet med smitsom meningitis - typisk forældre og søskende - behandles med en forebyggende medicin. Derimod anbefales det ikke, at de andre børn i daginstitutionen eller skolen modtager forebyggende behandling. Behandiing hjemme: Det gælcier crn ai r*agere hu*igt. *!* hurti§*r* **handling iværksæties, j* mindr* ;"t*iko *i ii*r for, at barn*t bliv*r elv*rligt *ygt. V*d mrstsnk* rm m*ningitis skai dx k*ntakt* læg*n med d*t samffie. Rii:g iii iæg*r; i-iæsi* ,5=i-;: 1,.1,:; le,r, : =:,.å l:i lE-:r€ å{*i *:: miså*.-k+ *ii: *-=+i:i;"':giii*, *åt*i iir; Ring til lægen med det samme: Ved mistanke om meningitis. Se også www.sygebørn.dk Skoldkopper Skoldkopper er en meget smitsom børnesygdom, der er forårsaget af et virus. Man kan kun få skoldkopper en gang i sit liv. Sygdommen forekommer hyppigst i børnehave- og skolealderen. Skoldkopper starter med let feber og hovedpine i 1-2 dage, hvorefter udslættet kommer. Udslættet begynder i ansigtet og på brystet. Senere breder det sig til hårbunden, arme og ben. Også slimhinderne i munden kan blive angrebet. Temperaturen stiger til omkring 39-40'C. Udslættet udvikler sig fra kløende røde pletter til lidt større knopper, som derefter bliver til blærer - blærerne ligner vanddråber omgivet af en rød cirkel. I løbel af et par dage tørrer vanddråberne ind eller brister, og blærerne omdannes til en skorpe. Barnet vil typisk have forskellige slags skoldkopper - både røde plet- ter, knopper, blærer og skorper - på samme tid. Antallet af skoldkopper kan veksle fra mange hundrede til ganske få. Sygdommen varer som regel 1 uge. Der er stor forskel på, hvor medtagne børnene kan blive. De yngste børn kommer som regel let over sygdommen, medens den er værst hos de større børn, der kan få mange skoldkopper og høj feber. Da udslættet er kløende, vil barnet gerne kradse i skoldkopperne. Det er uheldigt, da det kan medføre betændelse med bakterier. Betændelse i huden omkring skoldkopperne vil vise sig ved, at huden bliver tiltagende rød, varm, øm og hævet. Eventuelt vil der løbe tykt snask fra skoldkopperne. Smitte: Skoldkopper er meget smitsom. Sygdommen smitter dels ved berøring og dels gennem luften. Der går 2 uger fra barnet har været udsat for smitte, til det bliver sygt. Et barn med skoldkopper smitter andre børn flere dage før det selv bliver sygt og lige indtil den sidste blære er tørret helt ind. 25 lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme indtil temperaturen er blevet normal og den sidste skoldkop er tørret ind. Medicin: Det er muligt at lindre kløen fra skoldkopperne ved anvendelse af zinkliniment eller lokalbedøvende creme, som kan købes på apoteket. Behandling hjemnre: Har barrret høj feber, bør det veere afklædt, opholde sig i et køiigt rum og tilbydes rigeiig væske. Kradser barnet i skoldkopperne, kan det være en gaei id6 at klippe barnets negle og lade det brug* handsker om natten. **i**i h*r l***;"+g ikk* vli *iikk*' i+vis be:-:=*t *1" **ii*:' ? åi *g t*:-,-i++fætur*i] *l *Y*i' 3*,***" E-'ivis i:*e";=*i *Errji* h*i i***r'. s*åu*i= .*k*E#k*pp*:'n* *r :*1"*i'i:i:d*i' Hir:g åii i.=g+* *æ=t* ei*g: i{vi= Ring til lægen med det samme: Hvis barnet virker sløvt. Hvis barnet hoster og har svært ved at trække vejret. Hvis temperaturen er over 40,soc. Hvis barnet har tilbøjelighed til feberkramper. 26 Se også www.sygebørn.dk Vokseværk Mange børn og forældre har prøvet at være generet af vokseværk. Typisk vågner barnet grædende om natten og klager over, at det gør ondt i begge ben. Lidt massage, varme eller smertestillende medicin tager smerterne. Næste morgen er barnet frisk og bevæger sig helt normalt omkring. Mange forældre har oplevet, at deres barn vågner op midt om natten og græder, fordi det gør ondt i benene. Man siger da, at barnet har vokseværk. Arsagen til vokseværk er ikke kendt. Mange forestiller sig sikkert, at barnet har ondt i benene, fordi det vokser. Men det er ikke tilfældet - heldigvis da. Hvis barnet skulle have ondt, når det voksede, ville barndommen være en forfærdelig tid med mange smerter - et barn vokser jo hele tiden. Efter hovedpine er vokseværk den hyppigste årsag til smerter hos raske børn. Hver femte barn rammes af vokseværk. Hos de fleste børn begynder vokseværk, når de er 4-5 år og tilstanden forsvinder igen, når barnet er omkring 10 år. Vokseværk er helt uskadeligt og barnet udvikler sig på helt normal vis. Typisk ses vokseværk hos et sundt og normalt barn midt om natten - oftest efter midnat. Barnet vågner grædende op og klager over, at det gør ondt i begge ben. Smerterne varer 10-15 minutter og beskrives som liggende dybt inde i benene - enten i knæ, skinneben eller fodled. Efter nogen tid falder barnet igen i søvn. Næste morgen kan barnet gå og løbe, som det plejer. Har barnet haft vokseværk en enkelt gang, vil det med stor sandsynlighed få vokseværk flere gange over nogle år. Som regel har barnet 3-4 månedlige anfald af vokseværk over et par år. Det er almindeligt, at barnet har ondt flere nætter i træk. l#*di*i*: Ain":i**eiig *rr*it*stiil***+ i**r***t*rr:*i) kæi"r thjæipet i:,*i"r-"t*'1. Ring til lægen med det samme: Hvis benet er rødt og barnet har feber. 27 Ø1en- betændelse Betændelse i øjets slimhinde ("det hvide i øjet") skyldes bakterier eller virus. Den hyppigste form for øjenbetændelse ses som led i en forkølelse. Typisk ses der gule klatter i begge øjne, mens det hvide i øjnene ikke er rødl. En sådan øjenbetændelse skal ikke behandles med øjendråber, og barnet kan uden videre sendes i daginstitution. En anden slags øjenbetændelse, der skyldes bakterier, viser sig typisk ved at det hvide i det ene øje bliver rødt og der ses klistret og gult, tykt pus i øjenkrogen. En sådan øjenbetændelse skal behandles med øjendråber, og barnet kan først sendes i daginstitution efter, at behandling med øjendråber er startet. Smitte: Øjenbetændelse er stærkt smitsom. Husk derfor at vaske hænder efter berøring af barnets øjenomgivelser. Renses begge øjne, må man bruge et rent kompres/vat til hvert øje. Barnet fører ofte betændelsen fra det ene øje til det andet. lnstitution/dagpleje: Et barn med udtalt øjenbetændelse, det vil sige kraftig pusflåd, tydelig lysskyhed og hvor det hvide i selve øieler rødt, holdes hjemme, indtil barnet er undersøgt af lægen og evt. behandlet med øjendråber. Det samme gælder, hvis øjenbetændelsen har varet mere end 6n uge. Der er derimod ingen grund til at holde det barn hjemme, som har en almindelig øjenbetændelse, selv om der er pusklatter i øjet. Forkølede børn med øjenbetændelse har således krav på at blive modtaget i daginstitution eller dagpleje, uden at de er sat i behandling med øjendråber. i *;*i i:;t:<ir*:-i*r *i':*! *jn*r-:* *r:iil.iii+s in*i* c:j*r:#rå**r *ei" i;-:*r*i':'.:i**r *::ii*i*i!k*. *+ i* m*xt iliiv{;i!gji.* irrj+ii- ii,l*r:j!*in: §l.;iiiri+s *s"rærid*i**r: *r'å1.:r.:l t-:r flr:,*:;'ih*irr:ii: +,g i{.i*;",:mi'*liiic.*!. il**ii*+:ii'-v:ir: skæi k** *l'i;11+:: ': ,#*nlifi **Eiig, ri:*{:*r-t.c F"i,:ræmf**ik+i *H*i Lilil**s *-* "pi:ng* l'1r.;si" rja;-t; *ci st" **rf*i i*it**t *t ';lve hc:"::ei F'+i:;ti:;=!i:ri* {s* ;=fsi:iti*:i i'*'k:*i*ii: ** .*!n*it* #r-r;pp** ir:#tii ilr* s#i ;-i'*iirllåi* *q *Li*. l#rrvv!,.sli$8i##:-:^r.rjiqi. sir:* *r"l** ia:eim* g-l';j - dcti vii Ring til lægen med det samme: Hvis det hvide i ø1et er rødl 28 .fi + *1r'S*,5.,1rX. *t".i1 gi-:*; rn. * k Smerter hos børn Forældres uvidenhed om bØrns smerter har i bogstaveligste forstand gjort ondt på mange børn. Alle børn - også nyfødte - kan føle smerte. Påstande om, at bØrns nerver ikke er tilstrækkeligt udviklet til at kunne føle smerter, må høre fortiden til. Tit er det vanskeligt at finde ud af, hvor det gør ondt. Spædbarnet kan slet ikke fortælle forældrene, hvor det gør ondt og småbørn vildleder ofte deres forældre ved at klage over ondt i maven - uanset hvad der er galt - og ved altid at besvare ledende spørgsmål: "Gør det ikke ondt i ørerne - jo det gør det". Lidt lettere er det med skolebørn. De fleste børn oplever tidligt og hyppigt smerter under opvæksten i forbindelse med fald, slag, hudafskrabninger, sår, forbrændinger, injektioner ved vaccinationer og tandbehandling. Men også mange infektioner (influenza, mellemørebetændelse, halsbetændelse) giver anledning til smerter. Det er kendt at sådanne smerter ofte underbehandles af foræl drene på grund af utilstrækkelig viden om smerter hos børn. Tilbagevendende smerter hos børn udgør et særligt problem. To typiske eksempler er gentagne tilfælde af mavesmerter og hovedpine. Sådanne børn bør undersøges nærmere af lægen. Hvis barnet tager på i vægt, spiser og leger som andre børn, når det ikke har ondt i maven, vil årsagen oftest være "nervØs mave" og kun yderst sjældent fødemiddelallergi. Også tilbagevendende hovedpine kan være nervøst betinget men migræne er også en mulighed. Migræne viser sig ved hovedpine, lysskyhed og opkastninger typisk hos børn i 5- til B-års alderen. l:, itl i;::l Ring til lægen med det samme: Hvis barnet trods din egen behandling stadig har smerter. Hvis barnet har smerter og du ikke ved hvorfor eller hvis barnet har mavesmerter. 29 Antibictik* Antibiotika anvendes kun, hvis barnet har en infektion med bakterier. Sygdomme som halsbetændelse, mellemørebetændelse og lungebetændelse kan skyldes bakterier, men i de fleste tilfælde er det virus, der er på spil. Antibiotika virker ikke på infektioner med virus. Det kan være meget vanskeligt atafgøre, om en betændelse skyldes bakterier eller virus. Alle infektioner giver feber, men langt fra alle børn med feber har behov for antibiotika. Lægen kan undersøge dit barn og derved afgøre om der er brug for antibiotika. Der findes mange slags antibiotika. Man taler om smalspektret og bredspektret antibiotika. som en tommelfinger-regel starter lægen med at give smalspektret antibiotika - f. eks. penicillin. Langt de fleste infektioner hos børn kan helbredes med penicillin. Den vigtigste grund, til at lægen vælger penicillin, er frygt for, at bakterierne bliver modstandsdygtige. Nogle bakterier kan ændre sig under behandlingen og bliver derved modstandsdygtige overfor penicillin. I de tilfælde kan lægen skifte over til et mere bredspektret antibiotika. Til de små børn vælges ofte penicillin mikstur. Det største problem med penicillin mikstur er, at det ikke smager særlig godt. For at maskere smagen af penicillin, kan du afkøle den eller blande den op med koncentreret saft eller juice i små mængder. Foreslå barnet, ai frotOe sig for næsen, mens det tager miksturen, på den måde formindskes smagsindtrykket. Giv barnet noget at spise eller drikke bagefter. Hos de helt små børn kan du udnytte synkerefleksen ved at tømme miksturen så langt bagtil i barnets mund som muligt. Det kan gøres med en doseringssprøjte, som du får sammen med miksturen, eller som du kan købe på apoteket. Nogen børn foretrækker 6n slags mikstur - andre en anden slags mikstur. Det er derfor fornuftigt at starte med det billigste penicillin. Miksturen skal rystes før brug og opbevares i køleskab. Afhængig af hvilken infektion barnet skal behandles for, skal barnet tage penicillin i7-10 dage. Det er vigtigt, at barnet tager penicillin i det anlal dage, som lægen har ordineret. Mange børn bliver raske efter 2-3 dages behandling med penicillin, men hvis man ophører med behandling på det tidspunkt, er der risiko for, at sygdommen vender tilbage med fornyet kraft. 30 Se også wurw.*Ygebørn.dk Nurofen@ Junior, oral opløsning 20 mg/ml (ibuprofen) INDIKATIONER: Reumatiske sygdomme og andre inflammatoriske lidelser samt svage smerter. DOSERING: Børn: 20-30 mg/kg/ dØln.6-12 mdr: 2,5m| 3gangedaglig. 1-2år:2,5 ml 3-4gangedaglig.3-7år: 5,0m| 3-4gangedaglig.S-15år: 10,0m| 3-4gange daglig. Enkeltdosis bør gives hver 6. time, højst 4 gange i døgnet. Bør ikke anvendes til bØrn < 7 kg eller er < 6 måneder uden lægens anvisning. OplØsningen skal omrystes før brug. Ældre samt let patienter med nedsat lever- og nyrefunktion: Dosisjustering er ikke nØdvendig, men bør anvendes med forsigtighed. KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for ibuprofen eller hlælpestofferne; gastrointestinal blødning/perforation i anamnesen i forbindelse med NSAID-behandling; bronkospasmer, angioødem, astma, rhinitis eller uriicaria ianamnesen efter indtagelse af acetylsalicylsyre eller andre NSAID; aktivt eller tilbagevendende ulcerøs colitis, Crohns sygdom, tilbagevendende gastrointestinalt ulcus eller gastrointestinal blødningj aktivt ulcus i ventrikel eller duodenum; øget blødningstendens; svær lever-, nyre- eller hjerteinsufficiens; graviditet i 3. trimester. FORSIGTIGHEDSREGLER: Anvend så lav dosis og så kort behandlingstid som muligt. Anvendes med forsigtighed til ældre, astmatikere og patienter med gastrointestinale iidelser i anamnesen. Patienter med gastrointestinal toksicitet i anamnesen bØr rapportere alle usædvanlige abdominale symptomer (særligt gastrointestinal blødning) især i behandlingens startfase. Patienter, der samtidig bruger medicin, som øger risikoen for gastrointestinalt ulcus eller blødning, bØr rådes til forsigtighed. Opstår gastrointestinal blødning eller ulceration, skal behandlingen seponeres. Patienter med hypertension og/eller mild til moderat hjerteinsufficiens i anamnesen bØr monitoreres og rådgives om risiko for væskeretention og Ødemel Patienter med hjertelidelser eller risikofaktorer herfor bør kun behandles med lbuprofen efler nøje overvejelse. Alvorlige hudreaktioner, som kan være fatale, er rapporteret meget sjældent. Risikoen synes at være størst tidligt i behandlingen. Behandlingen bør straks seponeres ved overfølsomhedsreaktion. Alvorlige, akutte overfølsomhedsreaktioner er meget sjaeldent set. Der bØr udvises særlig forsigtighed ved behandling af stærkt dehydrerede patienter. Bør gives med forsigiighed til patienter med nedsat nyrefunktjon, dosis bør være så lav som muligt, og nyrefunktion bØr moniioreres. Langtidsbehandling kan give patologiske ændringer i nyren. lbuprofens prostaglandinhæmmende effekt kan give let reversibel nedsat nyrefunktion p.g.a. nedsat renal blodgennemsirømning. Dette kan hos nogle fremskynde nedbrydning af nyren. StØrst risiko har patienter med svækket nyre- og leverfunkiion, hjerteinsufficiens, patienter der får diuretika og ACE-hæmmere samt ældre. Patienter med reno-vaskulær sygdom, leversygdom, hjerteinsufficiens, diabetes mellitus, SLE, i behandling med diuretika eller nefrotoksiske lægemidler har størst risiko for at udvikle akut nyresvigt, og nyrefunktionsundersØgelse bør foretages før og under behandlingen. Anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Sjældne tilfælde af aseptisk meningitis er set. Aseptisk meningitis kan i sjældne tilfælde forekomme (patienter med lupus og lignende bindevævssygdomme synes at have større risiko herfor). lbuprofen kan forhindre koagulation, forlænge blØdningstiden, maskere tegn på infektion og virke febernedsættende. lndeholder flydende maltitol og bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans. INTERAKTIONER: FØlgende kombinationer bør undgås: Acetylsalicylsyre, COX-2 hæmmere og andre NSAID-præparater, digoxin, methotrexat. Samtidig anvendelse af følgende kan anvendes under visse forholdsregler og dosisjusteringer: Antikoagulantia herunder warfarin, phenprocoumon og heparin, ACE hæmmere, furosemid, thiaziddiuretika, B-blokkere, kortikosteroider, andre NSAID, lithium, ciclosporin, trombocythæmmende midler, SSRI, abciximab, tiroJiban, integrelin, clopidogrel, tacrolimus, zidovudin, aminoglykosider, ginkgo biloba. BIVIRKNINGER: De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinalt relaterede. Ved korttidsbehandling med døgndoser op til 1200 mg ses lavere hyppighed af bivirkninger. Meget almindelige (>1/10): Dyspepsi, diare, gastrointestinal blødning, hæmaiemesis, melæna, mavesmerter, flatulens, træthed. Almindelige (>1/100, <1/10): Mild og forbigående hovedpine, svimmelhed, tinnitus, kvalme, opkastninger, smerter i epigastriet, abdominalt ubehag, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, abdominale kramper, øget ureakoncentration i serum, øget serumkreatinin, exantem, væskeretention, ødemeL lkke almindelige (>1/1000, <1/100): Hjerteinsufficiens, agranulocytose, pancytopeni, trombocytopeni, aplastisk og hæmolytisk anæmi, neutropeni, eosinofili, koagulationsforstytrelser, aplasi af hvide blodlegemer, paræstesier, synsforstyrrelser, hørepåvirkning, bronkospasme, astmatisk anfald, astmaforværrelse, dyspnø, gastrisk eller duodenale ulcera med blødning/ perforation, colitis, inflammtoriske tarmsygdomme, ulcøs stomatitis, gastritis, halsbrand, akut nyreinsufficiens, interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom, urticaria, pruritus, purpura, fotosensitivitet, rinit, hypertension, anafylaksi/ anafylaktoide reaktioner, angioødem, generaliseret hypersensitivitet, hepatitis, gulsot, betydelig forhøjelse afASAT og ALAT, hallucinationer, sØvnløshed, nervØsitet, let rastløshed. Sjælden (>'1l10.000, <1/1000): Sløvhed, ekstrapyramidale gener, optisk neuritis, papilnekrose, membranøs nefropati, bulløst exantem, hyponatriæmi, aseptisk meningitis, kulderystelser, drug fever, levertoksicitet, depression, konfusion, koncentrationsbesvær, kognitiv dysfunktion. Meget sjælden (<'1l10.000): Eksacerbation af bronkospasme, pancreatitis, forværring af colitis og Crohns sygdom, nedsat urinstofudskillelse, toksisk epidermal nekrose, morbiliformt udslæt, erythema nodosum, erythema multiforme, Stevens-Johnson syndrom, hårtab, sygdomme i hår og negle, dermatitis herpetiformis, varicella infektion, vaskulitis, anafylaktisk shock, leverskader (langtidsbehandling), leversvigt. Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder en lille øget risiko for arterielle tromboser, specielt i høje doser (2400 mg dagligt) og ved langtidsbehandling. OVERDOSERING: Toksiciteten af lbuprofen afhænger af dosis og tiden efter indtagelsen. Hvert tilfælde bedømmes individuelt, da forskellen i enkeltrespons er stor. Hyppigste symptomer: mavesmerter, kvalme, opkastning, letargi og sløvhed. Andre CNSrelaterede symptomer: svimmelhed, hovedpine, tinnitus, generel CNS-hæmning og kramper Sjældent ses metabolisk acidose, respirationsdepression, koma, påvirkning af leverfunktionen, hypernatriæmi, akut nyresvigt, hæmaturi og apnø (især hos meget små børn). Kardiovaskulær toksicitet, inklusive hypotension, bradykardi, takykardi og atrieflimmer er også rapporteret. UDLEVERING: B. lkke tilskudsberettiget. PAKNINGSSTØRRELSE: 100 ml. VEJLEDENDE PRISER PR 01. 04.2010: Vnr. 094068, 53,25 kr. REGISTRERINGSINDEHAVER: Reckitt Benckiser Healthcare lnternational Limited, Slough, England. Denne produktinformation er forkortet i forhold til det af Lægemiddelslyrelsens godkendte produktresum6 al 24"03.2010. Det fulde produktresum6 kan rekvireres hos Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) AJS,fft. 44 44 97 01, m.rbhealthcare.dk 31 Nurofen' f unior (ibuprofen) 5 Fakta om ,:'#*t -r ebehandlin :,., Svage smerter og inflammation Junior er receptpligtigt, hvilket sikrer din kontrol som læge. Sikkerhed lbuprofen er veltolereret og har en veldokumenteret sikkerhedsprofil i kortvarig behandling af svage smerter hos bØrn''2. lnternationalt udbredt lbuprofen anvendes til smertebehandling af børn i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med3. 5e pr0d!ktlIf0rm.LL0f .ndet sttd L] adel l,4itthe A.A. Af as5e5jnrent 0f ihe salety 0f ped.lr. b!pr0ftr.J0urre 011he Atrrerltar l,{edlt. Lesk0 5.1,/., Å o lo '. ll et.l [ | 1 :1,,400re Dr!!] ll\,€sl 1999;18:89 ; Suorrrn Laåke.laL. 0y, 21110 93 Nurofen Junior kan anvendes til svage smerter som f.eks. ved tandfrembrud, mellemørebetændelse og anden inflammation. oral opløsning med smag af appelsin Nurofen Junior har en smag af appelsin og kan gives til børn ned til 6 måneder.