Syge børn…..hvad kan heg gøre - Lægeklinikken Amager Boulevard

Copyright
@
Mentor lnstituttet, Helleruphus, Strandvejen 102B 5. sal,
2900 Hellerup Tlf: 51 52 98 15.
15. udgave 2011. ISBN 978-8-791206-44-8
lllustrationer: Sussie Haagen Pedersen
Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele deraf, er uden Mentor lnstituttets skriftIige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
lndholdet af bogen er skrevet af læger og baseret på oplysninger
fra de seneste internationale og nationale videnskabelige undersøgelser.
Har du forslag til forandringer eller forbedringer af bogen, er du
velkommen til at kontakte os på [email protected]
Flere bøger kan fås ved henvendelse til
Mentor lnstututtet
Helleruphus
Strandvejen 102B 5. sal
2900 Hellerup
Ttf. 51 52 98 15
Formålet med denne bog er al gøre det lettere for forældre at vurdere og passe deres syge barn. Når barnet bliver sygt, kan du slå
op og læse om:
'
.
.
.
.
.
Arsager og smitteforhold ved barnets sygdomme.
Hvornår barnet kan sendes i institution/dagpleje.
Hvilken medicin kan du bruge.
l-i';ad ,ir:
k*;-r ;*r* lcr *t hjæip* e ii ;1:g* **:"*.
=*i,'
**
+:!..+i i":-1.-:::titi'"i+
i*=g:*li L"ff$ir:- l*.t1;_j"
Hvornår du skal ringe til lægen med det samme.
i-ivr-;r:;t;'
Hvis der er noget i bogen du finder uklart, vil vi anbefale dig at tale
med din egen læge om dette.
Med venlig hilsen
Prak. læge, Ph.d. Bjarne Luhr Hansen
lnstitutleder, læge Philipp Skafte-Holm
Mentor lnstituttet
Se også www.sygebørn.dk
lndholdsfortegnelse
Hvad du ikke kan finde her i bogen, kan du måske finde på
www.sygebørn.dk
For eksempel:
Bidsår
Falsk strubehoste
Høfeber
Hånd-, fod- og mundsygdom
Kighoste
Kold lungebetændelse
Kolik
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Lus
Lussingesyge
.
.
.
.
.
.
.
RS-virus
Skarlagensfeber
Sengevædning
Trøske
Udslæt
Vorter
Rød numse
og mange flere.......
Almentilstand
Et barn, der leger, ser TV eller hører radio, er kun sjældent alvorligt
sygt. Kan barnet afledes ved at læse højt for det eller lege med det,
er det også et godt tegn. Man siger, at barnets almene tilstand er
god, når det, som ovenfor beskrevet, kan lege, drikke og afledes,
også selvom barnet ikke er så kvikt, som når det er helt raskt.
Et barn, der er sygt, bliver mat, pylret, uroligt eller grædende. Små
børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, også
selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven. Større børn klager ofte over hovedpine og vil ikke spise eller lege.
Feber er tegn på, at barnet har en infektion, men temperaturen
siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Hvis barnets
almene tilstand er god, er barnet ikke alvorligt sygt selvom temperaturen er 39oC.
Mange børn vil ikke spise, når de er syge. Det gør ikke så meget,
så længe barnet bare drikker væske. Har barnet feber, er det særligt vigtigt, at det drikker. Det er et godt tegn, hvis barnet har flere
vandladninger om dagen, det betyder nemlig, at barnet får tilstrækkeligt med væske.
Nogle sygdomstegn viser at barnet er så medtaget af sin sygdom,
at du straks skal kontakte lægen:
Sløv/apatisk: Barnet vil kun ligge i sengen og ikke lege.
Drikker og tisser ikke: De fleste syge børn vil ikke spise, men kan
lokkes til at drikke. Hvis barnet ikke drikker, kommer det i underskud
med væske, og så ophører vandladningen,
lrritabel: Barnet reagerer med irritation overfor lys og lyd.
Besværet vejrtrækning: Kan være tegn på lungebetændelse.
Kan ikke sætte panden mod knæene eller se ned på navlen: Det
kan være fordi barnet er nakkestiv, og dermed tegn på meningitis.
Punktformede røde prikker i huden: Prikkerne forsvinder ikke, når
man trykker et brilleglas mod prikkerne i huden og ser gennem glas-
set. Det kan være tegn på meningitis.
i--l
+ i.- t
s
iti,y!,i/'.r.1. $:rl !: + f] i?, ; i
.
L.i
i!
Sådan vurderer du, om barnet er:
"Meget sygt, sygt eller
bare ikke rigtig raskt"
Almentilstand - hvordan virker barnet?
Dårlige tegn
lnteresseret i omgivelserne
Drikker og tisser
Sløv/fraværende
Veltilpas
lrritabel
Sund kulør
Gusten og bleg
Normal vejrtrækning
Besværet evt. hurtig
vejrtrækning
Kan ikke sætte panden
mod knæet (kan ikke
se på navlen)
Kan sætte panden mod
knæet (eller se på navlen)
Drikker og tisser ikke
Har dit barn bare et af de nævnte dårlige tegn, skal du ringe
til lægen med det samme.
Feber
Temperaturen siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er, men
er en nyttig og nødvendig oplysning. Temperaturen måles bedst i endetarmen.
Astma
Små børn bliver tit forkølede. Nogle af dem hoster i flere uger samtidig med at de har en hvæsende vejrtrækning - det lyder næsten
som en kaffemaskine, der trænger til at blive afkalket. En sådan
langvarig hoste med hvæsende vejrtrækning kaldes astmatisk
bronkitis. Det typiske ved astmatisk bronkitis er, at den kun kommer, når barnet er forkølet. De fleste børn med astmatisk bronkitis
vokser fra sygdommen, inden de begynder i skole, men hos nogle
forsætter den som astma. Det er svært at forudsige hvilke børn,
der vokser fra deres astmatiske bronkitis, og hvem der senere får
rigtig "astma".
Astma er en hyppig sygdom. Det anslås at omkring 5%-10% af
alle danske børn lider af astma. Arsagen til astma er ikke endeligt
klarlagt. Undersøgelser har vist, at tobaksrøg, forkølelse og fysisk
aktivitet (leg og sport) kan fremkalde et astma-anfald, når man har
astma. Mange børn med astma er desuden overfølsomme over for
bestemte ting.
Et astma-anfald starter oftest samtidig med, at barnet er forkølet.
Efter få dage med forkølelse får barnet besvær med vejrtrækningen og hosten tiltager. Barnet har især besvær med at puste luften
ud, og udåndingen er ledsaget af hvæsende og pibende lyde fra
brystet.
Det kan være vanskeligt at opdage astma, fordi børn er gode til at
"skjule", at de har besvær med vejrtrækningen. For eksempel vil et
barn med astma gerne spille fodbold, når bare det skal stå på må|.
Barnet vil også gerne lege med andre børn, men helst indendørs
foran computeren. Ved gentagne tilfælde med langvarig hoste bør
du overveje, om barnet kan have astma (se Hoste).
Medicin: Langt de fiesi* børn med astma kan få *n n,rrm*i bar*dom med leg cg sport, hvis de biiv+t" b*handtst rigtigt m*d den
rigiige medicin. Medicinen gives b*cst s*m inhaiatic;t f"*ks. s*m
spray. Spray er mer* eff*ktivt og giv*r {æ;"re bivlrkninger end f.eks.
mikstui" eiler tableiter.
Se *gså vrwlv.sygebørn.dk
Det er meget vigtigt at medicinen inhaleres på den rigtige måde, da
den eilers ikke vil komme helt ned i lungerne, hvor den skal virke.
Brug af medicin til inhalation kræver derfor, at du som forældre får
en grundig rådgivning i rigtig brug af medicinen.
Det kræver lidt øvelse at give barnet medicinen korrekt. Hvis det
er første gang dit barn har fået et anfald af astmatisk bronkitis, vil
lægen derfor ofte starte med at give barnet en mikstur, som udvider
luftvejene, så barnet bedre kan få luft og hoster mindre. Ved gentagne tilfælde af astmatisk bronkitis og ved rigtig astma bør man gå
over til behandling med spray. Tal med lægen om dette. Normalt
gives der 2 typer spray.
.
.
En rødlbrun spray, som forebygger anfald og hindrer at sygdommen forværres. Den tages hver dag
En blå spray, som hurtigt udvider luftvejene. Den
tages normalt kun ved anfald.
Du kan få hjælp og råd hos din læge eller på apoteket.
Behandling hjemme: Det er vigtigt, at børn med astma og astmatisk
bronkitis ikke komrner i kontakt med pelsdyr og rØ9, da det kan
udløse et anfald. Hvls barnet udsættes {or tobaksrøg er der større
risiko for, at sygdommen forvaerres.
lJnder et astma-anfald skal barnet være i et køligi vaerelse med frisk
luft. Ea barnet kan blive bange, er det vigtigt, at du bevarer roen o§
beroliger barnet, fordi det forhedrer vejrtrækningen.
§om forældre bør du vide, hvordan et anfald behandl*s. Du kan få
hjælp af din praktiserende læge.
i"ivis ij* ir*c", *;t **i* i]#ir;ri**i=øg*
k** siiii* d!*gn**** +p
€b;" æii+igi.
h*si*r.
rivi* **rn*å år*iJ= *i* å-*h+.r#EinG
=t**ig
Rii:g tii !æg**;:æsi+
**g:
å*åir-r,=*.
L:=g*;:
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er udmattet, gråblegt,
koldsvedende eller blålig på læber og fingre. Hvis barnets vejrtrækning ikke bliver bedre til trods for din behandling.
Hvis barnet har besvær med vejrtrækningen og samtidig har feber.
Børneeksem
Børneeksem er et udslæt, der hyppigt ses hos børn (se Udslæt
på wvvw.sygebørn.dk). I løbet af de sidste 10 år er antallet af børn
med børneeksem tredoblet. Mellem 15-20% af alle børn får i dag
børneeksem. Sygdommen begynder hos de fleste få måneder efter
fødslen og varer i reglen nogle år. Hos langt de fleste forsvinder
børneeksem inden puberteten.
Det kan påvises, at omkring halvdelen af alle børn med børneeksem er overfølsomme overfor en eller flere ting. Det er typisk
citrusfrugter, sæbe, støv og forskellige fødevarer (oftest mælk, æg
eller fisk).
Hos børn under 2 år ses en tør, skællende og rød hud i ansigtet, på
halsen og på brystkassen. Hos de større børn bliver huden oftest
fortykket med grove furer i albuebøjninger, knæhaser og ved håndog fodled. Svær kløe forekommer hos alle børn med børneeksem.
Alle børn med eksem har en meget tør hud.
Medicin: Barnets tørre hud skal behandles dagtigt med en fed fugtighedscreme. Hvis eksemet forværres - breder slg, bliver rødt og
kløen tiltager - kan det behandles med creme der indehoider binyrebarkhormon (se information om medicin på wwir,r.sygebørn.dk).
**i:*:"i*iirg lj*i:':i::*: *:"i:g f*d iugti;*****:'*'r: .l ,.i"y;, , ."-" ,',e*
- -*i§ 3:"*: fi-:i:*i. *:i:_!jr*i:*rkl*r:,.:** cr*!i:*r *.xg*i, tr;l= *i..s*=*l
"*F"S_' :
e+.:-;'-+".,.
*ii*;: iii i+*i:*r'; i:+E--r-ii+ ,:i=g.
*i==*i-,,:*t il*ii= iiii: +ij+.: i-ii:=:=i:*iiii+
=';:=
,:i*l q=i *trr,:i*,*l:*+is* i +i..=*r::lt:.
i:iiv*,' i";+iir+:. ii.,.i* ri*
=+**a.
**i;iti:.i+i**i: '."'i$*:" *ig :.,'*-;..i. i:i +i;$+iar-:i*t ,,.iB*it,F.- i-:-l+r-i "::*+=r1".
rtur--=
Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt.
§e også www.sygebørn.dk
Børneorm
De fleste børnefamilier har prøvet at have børneorm. Ormene lever
i tarmen og bevæger sig ned til endetarmsåbningen, hvor de lægger
æ9.
Børneorm kan give anledning til bekymring, men er en særdeles fredelig sygdom. Som oftest giver børneorm ikke ubehag - udover tanken
om, at man har orm i maven.
Sygdommen ses hyppigst hos børn, men forekommer også hos voksne. Den vil ofte være spredt til hele familien, når den opdages.
Børneorm kanføre til kløe ved endetarmsåbningen, men de fleste har
ingen gener. Typisk opdager forældrene eller barnet sygdommen, når
de ser ormene. Ormene er 1-2 cm. lange og hvide - de ligner små
stykker hvid sytråd, der bevæger sig. Ormene ses omkring endetarmsåbningen eller på afføringen.
Smitte: Sygdommen smitter fra menneske til menneske ved hjælp af
æggene. Æggene er meget modstandsdygtige og kan overleve iop til
2 uger i støv og sengetøj. En bolig kan hurtig blive sat til med æg - det
gælder især soveværelset.
lnstitutionidagpleje: lngen særlige regler. Barnet kan modtages i daginstitutionen.
Medicln: BØrneorm kan behandles med laegemidlet Vermox, som fås
på recept hos din praktiserende læge. Da hele familien som regel er
smittet, skalalle i husstanden altid behandles.
B*ha*dling hj*mm*: §nritt*de bør tag* bad om mor§€nen for at {*rne
så mange æS §om mullgt fra endelarmsåbningen. t"{yppig skrft af s*ngetøj og undertø1, så æggene §ernes, anbefales. Barn*ts negle i:ør
klipp*s kart*. så æssene ikke k*n afsaettes d*r.
ftii:g
t:E
iæ**en *æ*cå*'**g: ilvi= *i: ++**g*i i-E *m. i:viii* "*1+rr*#*", *.":r
*i g lræ* + r:i-i*t= ryr:** b;'i i gs:-: +i i+l +å *ff * * r= g+ + "
**i:ægj+r
1-t
Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt.
Børnesår
Børnesår er meget smitsomt og skyldes en betændelse i huden
med bakterier. Børnene smitter hinanden, når de leger sammen.
Sygdommen optræder derfor hyppigt som en epidemi, dvs. mange
børn har børnesår på samme tid.
Bakterierne kommer ind under huden gennem små rifter. Børnesår
i huden efter f.eks
ses derfor særligt hyppigt hos børn med rifter
insektstik, fnat, skoldkopper og børneeksem.
Børnesår begynder som en lille rød kløende plet, der hurtigt udvikler sig til en §ruppe af små blærer. Når blærerne sprænger, opstår
der et væskende sår. Senere dækkes såret af mørke ravgule skorper. Børnesår spreder sig ofte til andre dele af huden, fordi barnet
kradser sig.
Børnesår kan sidde overalt på huden, men er hyppigst i ansigtet
især omkring næse og mund, i hårbunden og på hænderne.
Smitte: Børnesår smitter ved berøring og fra genstande (f.eks.
legetøj).
Sårene smitter så længe, de væsker, og så længe der er skorper.
Først når skorperne er faldet af, og der ikke er kommet nye sår,
smitter barnet ikke længere. Selvom der er startet behandling, kan
sårene godt smitte.
lnstitution/dagpleje: Børn der går i vuggestue, børnehave eller
dagpleje må ikke modtages i institutionen, før sårene er tørret ind
og skorperne er faldet af . Børn i skolealderen må gerne modtages
i skole og fritidsordning.
I'tledi*in: it.,,i* b*rnst kt;;": i:ar qæ**ke f* hø;'r:*s,*i, k*:": d*r #nv*i:d*s *n sa!v* r,.;*d *iliibi+tiise, **if i *r r:å r*++pt. §eivæn scn*i"*-q åi&
*å:"*t - *ii*r *i sk*rp** *r'ij*r;-:*t. [:' d*i= f]ær* i:*c"****r, ke:'i c*i
b!io-r* i:ørJir***igt *t Eiv* g:*ni*iiiin s*rr: n,'!kstilr" *ii+r t*hi*tt*:".
Ring til lægen med det samme: Aldrig nødvendigt.
Se l;gl.-+ ;. t.;l', 1,"'!eo+
r+. ia:
Diar6 og
opkastning
Med diar6 menes mange og tynde afføringer. Opkastninger og diar6
skyldes oftest en mave-tarm-infektion med virus eller bakterie. t torbindelse med opkastninger og diar6 kommer der tilbagevendende
smerter i maven. Temperaturen kan stige til omkring 38-3g"C. De
fleste tilfælde bedres i løbet af et par dage og forsvinder efter 5-6
dage. Alvorlige mave-tarm-infektioner med for eksempel bakteden
Salmonella viser sig ved hyppige, blodige tynde afføringel høj temperatur og ved at barnet er påvirket (ligger helt stille i sengen, vil
ikke høre historie eller lege).
Smitte: Mavetarm-infektioner smitter ved berøring. Du skal derfor
altid vaske hænder efter kontakt med barnet for at undgå at sprede
smitten til dig selv og andre i familien.
Institutionidagpleje: Barnet holdes hjemme indtil afføringen og tem-
peraturen er normal.
Medicin: Et barn med diar6 og/eller opkastninger har brug for både
vaeske og salte. På apoteket kan du købe Revolyt, som både indeholder vaeske og de nødvendige salte. Du kan også selv lave en
opløsning af 1 liter vand, B teskefulde sukker og 1 teskefuld groft
sali.
Behanclling hjenrnre: Giv harnei rigeligt at cJrikke f.*ks. vand blændet
m*d juice, ksmillete nred sukker eller sød saft*vand. il*t gør ikke så
meget, at barnet ikke splser noget mad, blot det får riEeligt at drikke.
Tiibyd barnet f*rskelliEe slags drikke^ I starten tilbydes barnet smi*
mængd*r væske hyppigt. Undgå srov sg fiberholdiE kr:st så tæng*
afførrngen er tyr:d - clei irriterer hiot tarrnen, sa diai.een fortsætter. I
øvrigt må barnet spise, hvad dei har lyst til.
Der er sam reg*l ingen grund til *t behanejle med antibiotik*, *ller
midler d*r stopp*r afføringen - det v!! blot farværre tilstanden.
F"i:":g tii ie*g*i: :":ffi*l* #*g: F=Evi.=;jrær*** i,*i*i å. *r# *rt* 3 $+gi:. ,:,;
*ærr:*i iki<* vii '=rikl;+. ttvl* d*i **{'.;æ:-*å +y*r LL. **i":æ*år":i*g*r *g
s=i=iidig di*r+ <j*i f,+i*gå*r:*+ d*gi-:, '=g b*:"**t *r ir;=**r ? *r. i+vis
'.i*r *l *å+# i *li*:-ii:g**.
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet har vedvarende mavesmerter. Hvis barnet er sløvt (kun vil llgge i sengen og ikke vil lege),
hverken drikker eller tisser eller det reagerer med irritation overfor
lys og lyd.
11
Feber
Feber er et tegn på sygdom, men siger ikke noget om, hvor alvorlig
sygdommen er.
Et barn, der leger, ser TV eller hører radio, er kun sjældent alvorligt
sygt. Kan barnet afledes ved at læse højt for det eller lege med det, er
det også et godt tegn uanset temperaturen.omvendt kan barnet være
alvorligt sygt, hvis det ikke teger, ikke vil drikke eller ikke kan afledes,
også selv om temperaturen kun er lidt forhøjet.
Hvis et barn har høj feber, men i øvrigt virker kvikt, er faren ikke stor.
Man siger, at barnets almene tilstand er god, når det kan lege, drikke
og afleåes også selv om barnet ikke er så kvikt, som når det er helt
raskt. under børns sygdom er vurderingen af den almene tilstand af
stor betydning (se Almentilstand)
Temperaturen bør måles, når barnet har hvilet i 10 minutter
iet
køligt
rum. Temperaturen kan under leg stige op til 3B'C, uden at barnet
behøver at fejle noget. ophold i et varmt rum får også temperaturen til at stige. Man taler om feber når temperaturen er over 38'C
Temperaturen bør måles i endetarmen.
Feber betyder oftest, at barnet har en infektion med et virus, f.eks.
forkølelse eller influenza. små børn får højere feber end voksne, og
39-40"C er ikke ualmindeligt ved forkølelse. Almindeligvis stiger barnets temperatur i løbet af dagen og er højest om aftenen. Således vil
et barn med forkølelse typisk have 3B'C om morgenen stigende til
omkring 39'C om aftenen uden, at det er tegn på, at sygdommen er
forværret.
Enkelte børn med feber kan få kramper (se feberkrampe på www'
sygebørn.dk). lsær børn i alderen fra seks måneder til 5 år får feber«iåmper. Feberkramper begynder med, at barnet ikke kan kontaktes.
Samtidig bliver barnet stiv i hele kroppen. Efter nogle sekunder bøjes
og strækkes ben og arme i meget hurtige ryk. Anfaldet varer typisk
mindre end 5 minutter. Herefter vågner barnet op og vil - bortset fra
feberen - være, som det plejer. selvom feberkramper ser dramatisk ud,
tager barnet ikke skade.
12
$e *gtå wvr",v.iiiige*+ lil.dk
Smitte:Afhænger af årsagen til feberen.
lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme, indtil temperaturen er
normal.
Medicin: Et barn med feber er oftest pylret, vil ikke så gerne drikke og
sover uroligt. Hvis barnet ikke er påvirket (se Almentilstand) kan dei
med fordel behandles med febernedsættende medicin. Når feberen
falder, vil barnet som oftest drikke lidt mere. Febernedsættende
medicin ved sovetid giver en roligere sØvn. Paracetamol virker
febernedsættende og kan købes på apoteket uden recept. Børn
under 2 år bør kun behandles med febernedsættende mediein efter
aftale m*d lægen.
Febernedsaettende medicin kan fremkalde feberkramper hos børn,
der tidligere har haft feberkramper. Febernedsættende medicin kan
derfor ikke anbefales hos børn, der tidligere har haft feberkramper"
Ved at give barnet en beroligende medicin, kan du stoppe feberkramperne (diazepam). Medicinen gives i endetarmen og virker i
løbet af få minutter. Tal med lægen herom. (Læs eventuelt mere om
feberkramper på www.sygebørn.dk)
Behandling hjemme: Barnet skal være let påklædt og opholde sig
i et køligt rum for at få temperaturen til at falde. Barnet skal have
rigeligt at drikke, da det mister væske, når det har feber. Du kan
selv hoide øje med, om barnet kornmer i underskud af væske" Flvis
barnet tisser er faren ikke stor. Ophør af vandladning er derimod
et tegn på underskud af væske (se Almentilstand). Barnet behøver
ikke at ligge i sengen, hvis det hellsre vil være oppe og lege.
Ri::*; tri !ægei: iiæ=i* #=g: i-ivis b*rr:*i hæ:- l*b*c" *g ikk* vii di'iitåc*.
å*v!* hæi"n*å *i Lirl**r å år, +g å*r::**i-æå*i-*R *r" *v*i" 3*,*"*. i*åvis *t
b*;";:
**d+r S r*åi:*ri*l f*r f***i", **r **i
:.:l-:#*i'søg**<
*i
iæg*i:.
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt med påvirket
almentilstand (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller
lege). Hvis barnet har feber og vejrtrækningsbesvær. Hvis temperaturen er over 40,5"C. Hvis barnet har tilbøjelighed til feberkramper.
Hvis barnet er under 4 måneder og har feber.
13
Forkølelse
Forkølelse starter med utilpashed, snue og tilstopning af næsen'
Efter 1 -2 dage løber næsen med klar væske, som senere kan
blive tyk og gul. Hoste, nysen, ondt i halsen og temperaturstigning
er atminOeiigt. Hos små børn kan temperaturen nå op til 40'C'
Sygdommen skyldes en virus-infektion.
Forkølelse er uhyre almindelig. Den varer 7
des ingen effektiv kur.
il
14 dage, og der fin-
Langvarige og gentagne forkølelser om sommeren kan skyldes
høfeber. Overvej høfeber ved:
. forkølelse gennem længere tid (mere end 3 uger)
. kløe i næse og gane
. røde, kløende øjne der løber i vand
smitte: Forkølelse er meget smitsom. smitten er størst lige inden
sygdommen bryder ud og de første dage herefter. Der er derfor
ingen grund til at isolere barnet, når det er forkølet'
lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme til temperaturen er normal, og barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve
særlig pasning.
Medicin: Åpciekai iiær €n næ$*$#rali, *o;" kar: få hæ"'*i*er: æf *ii*":hir"rd*r"r i næ*s*n tii *i mind*rce*, så bs:'n*t bedr* k*n få lufi gen:rert
iræseri. å*uisk i:t d*nn* ne*§*§prily k*n it"i* brr":g** i *;': l":g*, #* *ert
i<an ii-riter* silmhin*** i n*e**n så i"r'Teg*t, at den i:iivel ri*d m*e at
føie* tilsi*pp*t" '§*ltvartdsiræs#$Pl*1r kær: *gså få !:æir*i**tl æf *iir*hrirej*n iil at n:ineisk*$ fi{i *f ::-i*i"* sit*i*s*g:-r'
ll.lii!,j iti ii:+i.:li:i'i i:ir:j:::;-a=.j.:.i-: i'it:j
l.:ill'iltti ir,-:ii;:,:.I:.;,*i':;,,,i.,i,:,: i:,!ii::::
l:l,rirililr:-
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt med påvirket
atmån titstånd (ligger helt stille i sengen, ikke vil høre historie eller
lege). Hvis barnet får vejrtrækningsbesvær.
14
$*
* g *;:
r,rJ1p'g;. :l-vi;*":
i]ø ii:. c il
Forkølelsessår
Forkølelsessår er en smitsom sygdom som skyldes betændelse
med et virus (Herpes simplex). Ofte begynder sygdommen med
rødme og en ubehagelig prikken eller stikken i huden på det sted,
hvor blærerne senere kommer frem. Efter et par dage udvikles der
små væskefyldte blærer, som hurtigt brister og bliver til sår. Sårene
dækkes af en skorpe, som typisk falder af efter otte til ti dage.
Blærerne og sårene er lokaliseret på læberne og i munden.
Det værste ved forkølelsessår er, at sårene har det med at komme
igen og igen. Har man først haft et udbrud af forkølelsessår, vil der
altid være en risiko for, at sårene kommer igen. Typisk kommer
sårene frem i forbindelse med forkølelse (deraf navnet "forkølelsessår") eller anden infektion. Også sollys kan få sårene til at
komme igen. Hver femte vil få gentagne udbrud af forkølelsessår
livet igennem.
Alle børn kan blive smittet med sygdommen, men de fleste børn
får deres første udbrud af forkølelsessår, når de er 3-5 år. Man
regner med at 80% af alle voksne - på et eller andet tidspunkt
deres liv - har haft forkølelsessår.
i
Hos de mindste børn (1-3 år) viser infektionen sig som en mundhulebetændelse. I munden på indersiden af kinden og gummerne
ses slimhinden rød og fyldt med blærer. Det er almindeligt at barnet samtidig får let feber.
Smitte: De fleste børn bliver smittet fra raske smittebærere, det vil
sige personer, der har virus men ikke sår eller blærer. Det er derfor
vanskeligt helt at undgå spredning af sygdommen. Når barnet har
udbrud sker smitten ved direkte berøring med væske fra blærerne.
Barnet smitter indtil, der er skorpe på alle sårene.
!nstitution/dagpleje: Et barn med forkølelsessår må gerne komme i
institution eller skole. Renlighed og håndvask kan nedsætte risiko
for at sygdommen spredes
15
illedicin: Der findes medicin, der afkorter den tid sygdommen varer
men helt dræbe virus kan den ikke. Er der tale om enkelte blærer
eller sår behandles de med creme. Behandlingen bør startes så tidligt som muligt - helst allerede når det begynder at prikke og stikke
i huden. Ved større udbrud elier ved hyppige gentagne udbrud, kan
behandling med tabletter komme på tale. Til de mindste børn med
mundhulebetændelse, findes medicinen som saft {mikstur). Børn med
mundhulebetændelse vii som regel hverken spise eller drikke, fordi
det gør ondt i munden. I de tilfælde kan det vaere en god ide, at give
*
barnet paracetamol og efter 45 minutter give det lidt at drikke og spise.
Paracetamol iager smerten, så barnet kan drikke.
tsehandlrng hjemn':e. Det er vigtigt at behandlingen startes sa ticlrigt
som muligt. Liar barnet derfor først haf! et udbrud af forkølelsessår. vil
cjet vaere fornuftigt at have creme liggende hjen':n"re, så behandling -
v*d *ventuel nyt udbrud - kan indledes m*d det samm*.
Undgå at barnet piller i forkølelsessåret - dels kan det sprede sygdcnrmen og dels kan det før* tit yderlig betændelse nred bakteri*r. Pas pa
med smitte. Vask hænder efter berøring af sårene.
frlttg åii iæc*;: s:æ=i* **g: '"'-æ# f*:"*å* uri*r''r"* *f i*rk*isl=**sår. l*ivic
**r*** iåqi<* *r !ægt i i***t *i t i:g*r. *"iv:s ri*å *i"i,==iE"+r r*+d å1,;L Yæsi{*
fr* *frr+r:*. i:ivie **r**+ *ptr"æd*i:**g*t i"r-yppigå"
Ring til lægen med det samme: Hvis sårene spreder sig til næsen eller
øjnene. Hvis barnets øje bliver rødt.
)t
16
Se også wwv.sygebørn.dk
Forstoppelse
Det kan være vanskeligt at afgøre, om et barn har forstoppelse.
Antallet af afføringer er ikke så vigtigt. Men det er væsentligt, om
barnet er generet i forbindelse med afføringen. Man taler om forstoppelse, når afføringen er hård og knoldet, og barnet samtidig er
generet.
Hyppigheden af afføringer veksler fra barn til barn og ændres med
alderen. Børn, der ammes, kan have afføring så sjældent som hver
2. uge, hvorimod børn, der får modermælkserstatning, har hyppigere afføring. Efter 1 års alderen har langt de fleste børn mindst
afføring hver anden dag.
Spædbørn med forstoppelse skriger og bliver helt stive, når de har
aff øring. Småbørn bliver urolige, og ofte tripper de rundt på tæerne.
De lidt større børn sætter sig oftest på hug med hælene stemt op
mod endetarmsåbningen. Efter en smertefuld afføring med hårde
knolde, liver børnene op. De spiser nu bedre og har det fint, indtil
det hele starter forfra.
Ofte findes der ingen forklaring på forstoppelse. Men feber i længere tid eller rifter i endetarmsåbningen vil kunne føre til forstoppelse.
Hvis barnet skriger/græder i forbindelse med afføringen, eller der
er blod på afføringen, kan det være tegn på en rift i endetarmsåbningen.
Det er vigtigt at tage forstoppelse alvorligt og søge at behandle
den. Ofte udvikler der sig en ond cirkel, hvor forstoppelsen giver
hård afføring, den hårde afføring giver barnet smerter, derfor for'
søger barnet at undgå at have afføring ("holder igen") således at
forstoppelsen forværres.
{l{ediein. S-6 måneder: Læktulos*saft er et mildi efføringsmic}d*i,
der kan køb*s uden re':ept. Laktulos*saft kan gives direkt* i suttefimsken. D*r gives ntedicin efier ba;'nets vægi. il* fortsætt+r med
Laktulnsenaft i 5 dage, hvis cier ikke sr virknig;, bør du kcntakte
iæ6en.
17
Medicin: Over 6 måneder: Forsøg først med Laktulosesaft som
ovenfor. Hvis det ikke hjælper i løbet af 2 dage, kan du prøve med
af{øringsmidlet Laxoberaldråber, som også kan købes uden recept.
Du fortsaetter med Laxoberaldråber i 5 dage, hvis der ikke er virknig, bør du kontakte laegen.
**il*nrili-g *1*mnr*. i-i** ** fi**t* i-:*:-* *r d*l ikk* *iii* **k :r":**
a#*ringsryri***i. *i:.* v:i dci væ:r* r:**"-.*::digt **** al brL:g*
*t
*ff*i"i*g*;"*idC*1, *m!ægnir:g a{ k*sl*i"r
**
§*r*,* i*:" r*g*!mæa*rg*
b***g p* i*l!*tt*t. K*=i*r bør ænd:"*s s:&iar:, *i C*n i*d*h*t**r
rig*ligt .t:** li3*r ir:*rki k*rn*t *rø*i, fr*;i *E gr*nt**g*r, *ar;":lidig
*pi*:"*r*; **r**i iii *t rji"ikk* rig*iigt n:** væ=ir*. i1*g*ir*æ**ig*
bæ**g p;* t*il*ii*i *ft*r hv*rl i':*v**=:*i:iil *:'væ**niiigt. **.n*t §;{s:
*ir!d* g*d: ev*nl**ii ;::*J i*geløj *!!*r legn*s*:";*. *ph*!**i p:* it,,i*tict b*l i;*l* *':!::ri*l 'i 5 n-:iir*ii*r.
tii i;*'=i*= iiæ1Ei+ dæ9. ilr,,i.+ *ær-.+i *i' *rr=:iigi r:; *ff;el'i::,;r:* *:"
+r,# §c.i:*i**t ii+**= dii: *gæl} ***ær:*ii*9. r-i'+i* **r *i' kri+ii;+*
s=+**i- .;*ii afi*iii:§ *i!*r dsr *+i i:i,;,i ;:* **l+i,r-ig+;:
Ft:r:g
å:+-i,:':å
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet skriger og er forpint
trods dine forsøg på beroligelse. Hvis et barn med forstoppelse
begynder at kaste op.
18
§e også www.sygebørn.dk
Halsbetændelse
Når et barn har ondt i halsen, siger man ofte, at det har halsbetændelse. lsær børn med forkølelse og influenza klager over ondt i
halsen. Kun hos hvert tredje barn med ondt i halsen er årsagen bakterier, og kun hos disse børn vil penicillin hjælpe. Hos de fleste børn
skyldes halsbetændelse en virus, så er der ikke brug for penicillin.
Halsbetændelse begynder med tørhed i halsen, senere kommer der
smerter, især syn kesmerter. Temperatursti gn ng er al m indel ig. Kig ger
man ned i halsen, er mandlerne røde undertiden med hvide belægninger. Kirtlerne på siden af halsen vil ofte føles hævede og Ømme.
Halsbetændelse er sjælden hos børn under 2 år.
i
Et barn med skarlagensfeber har både halsbetændelse, hindbærtunge og et fintprikket rødt udslæt. Udslættet begynder i ansigtet og
breder sig senere til bryst, ryg og ben. Hindbærtungen ses cirka 4
dage efter, at sygdommen er startet. Tungen er da rød med hævede
knopper og minder om overfladen på et hindbær. Se også på www.
sygebørn.dk.
Smitte: Halsbetændelse smitter gennem luften, men også via legetøj,
som barnet har suttet på.
lnstitution/dagpleje: Får barnet penicillin, kan det sendes i institution/
dagpleje efter 2 dages behandling. Barnet skal være feberfri.
!'i4+iji*iri: F*r at ii*iJræ s:-::*;-å*r:-;* i ha:i**r:, ksn
iein#* rceiii*i n iFær*** l*m,.:i i.
uti
di=:
,=ive i:a;"n*i u*:*ri+:-
i
1:
r ::
r
j:r-
l-:,.
1r
."1r-:.
.;'i,.,
:i
;
Ilr
:t
:::::ii I r r.r
::t:t:i::'t:::t,l: i: t.;l: I i-::iif:i:;
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt (ligger helt stille
i sengen, ikke vil høre historie eller lege). Hvis barnet har synkebesvær, savler og er hæst.
19
Hoste
Hoste er en beskyttelse af luftvejene. Når barnet hoster, kommer
der slim op fra lungerne, som derved renses. Hoste er derfor godt
for børn og bør normalt ikke hindres med hostestillende medicin.
Hoste opstår, når luftvejen irriteres ved infektion (forkølelse, influenza, bronkitis eller lungebetændelse) eller hvis mad kommer ned
i luftrøret. Hosten kan være lør og gøende (krillerhoste) eller
løs
med ophostning/opkastning af slim.
Langvarig hoste kan skyldes astma (se Astma). Overvej om barnet
har astma, hvis barnet:
.
hoster i mere end 2 uger
.
hoster eller får en hvæsende vejrtrækning, når det
griner, leger eller dyrker sport
.
har besvær med at dyrke sport sammen med
.
.
jævnaldrende
bliver ved med at få mange forkølelser
vågner om natten med hoste.
Smitte: En infektion kan spredes til omgivelserne ved et hosteanfald og ved berøring af den syge. Derfor er hyppig håndvask
vigtig.
lnstitution/dagpleje: Et barn med hoste kan afleveres i daginstitution/dagpleje. Hvis temperaturen er forhøjet holdes barnet hjemme
til temperaturen er normal.
g*i't* h;i*!p* d*l** Lr*ri: r:f ri:*,i fti.:*E*r-i,
s:* r,#kk# i*isir*iiig* h*st**iii!*:r-:ij* rrriqjl*r F* r-fisiri";{-jd*t. *+i" *:r ir:g*r': i:*v!* i*l', åI ** *qk"i;it* i:!;'k* Lr* alr,'irr:#*iig i:*si*
v** f*rkøiels*. I]*t #i ir#i: i:ørn me':i å*tri?!: +!i*;" *strfistisk br*nk!ti§. ii*r i:ær r-ri'ug fi*r !:**i*ir*:,*i*ir is* Å*is-ii*)
l'"1**i*ir';. Åiis; åcræEdr* v!i
*:E iI+;"
ii****
: l;iii:,:t
:ti
:l
:r
ili :r,:ll:: *.:
;;,1i:i;r;;i:1i
]
i.:ii i:;l
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet hoster og har svært
ved at trække vejret. Hvis barnet har blå negle eller er blå om
læberne.
l-r"l
-.
r:;,J s
::li w
+w.
sry1..;
+-:
i: il r * . *
i.:
lnfluenza
lnfluenza er en meget almindelig sygdom i vinterhalvåret. Den optræder ofte som en epidemi. Det vil sige, at mange mennesker i et område bliver syge på samme tid.
Sygdommen skyldes en virus-infektion. Den starter pludselig med høj
feber 39-40'C eller mere, evt. kulderystelser, stærk hovedpine, smerter i musklerne (smerter overalt) og en stærk sygdomsfornemmelse.
I modsætning til forkølelse er barnet sjældent snottet ved influenza.
Derimod ses det ofte, at der kommer mavepine og opkastning i forbindelse med influenza, især de første par dage af sygdommen, Virus
kan sprede sig til luftrør (bronkierne) og lungerne og give kraftig hoste.
Sygdommen er ikke farlig og går over af sig selv. Efter 3-4 dage
begynder temperaturen at falde, og efter 6-7 dage er barnet raskt.
lnfluenza kan give komplikationer med lungebetændelse, bronkitis,
mellemøre-betændelse og andre bakterie-sygdomme, som lægen kan
behandle.
Smitte: lnfluenza er meget smitsom. Sygdommen smitter gennem luften ved host og nys. Smitteområdet er hele huset - det vil sige, alle der
kommer i huset udsættes for smitte.
lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme til temperaturen er normal,
og barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig
pasning.
i,sr*iii*i;'r. 1*-i:*i}*i iiGi'ii:r'i {:ilrf-ri'=:E*i"t+i. iti!+-:i" l-;.jir *{il *'.:rtr{}I ili} *r:-;i:,".i i:ii-;1':j 'i*L:,*r. L-;:r-: ::+:'t i:;:=ii:r-:.
i-ttiti'i.=i.:*i:*ijl*i. i;*r*r:å*i-i:i vii.(.tii i-+ii'r=i:-jii,.i*
i.i
*=:+rir::::iii*ll*+l
:::*rii,"l:iii
i:**i:
**
$k,:ii u:=i;r:iiiiii*:r ti:*l"i iiifiiii.-ril..-,:i.
i:i*ki{.6-..r:-t:r,:!e*+,
*::i :T:if ii:
i;:i*i-inl+ii1j,:-!**,-iri,;
i:i:tj * ll*i.
i-iu*ir- }+ii: ri:trl+i.:i +i ii"i!,.i.: ;'i:ii
i:," i';i;;"; i:r:+:i!ii;+= ii!i-=.+:ii-jt-+, i:i **.::i';;
:.'r*i,-{+:"r-il-rij§;==iit*r':i.i:;:
i=.+,ji::':i:.+i:'r,'i*:-;i:':rj
iLr-+i.
i:i*l=
=:q:*
i. il;i=:ii1.r11,*,'ilri';r=.
;i:**in*Ii.ru. i:.:l Jt..
ir-iilq,.i*yil!li=1i:
r*:i-i i*ii.,j..::;*li'r,p;rji=: i"r,-ti
{}#t:ir'.-r:"
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt. Hvis barnet har
vejrtrækningsbesvær. Hvis temperaturen er over 40,5oC.
21
Mellemørebetændelse
Mellemørebetændelse er en meget almindelig sygdom hos børn fra
6 måneder til 3 års alderen. Sygdommen forekommer især som en
komplikation til forkølelse. En forbindelse mellem næsen og melIemøret fungerer som ventil, så trykket i mellemøret kan reguleres.
Ved forkølelse, influenza eller betændelse i næse og svælg hæver
slimhinder, så ventilen lukker. Derved kan mellemørebetændelse
opstå.
I lettere tilfælde er der kun fornemmelse af propper og lette smerter i øret. Ved sværere tilfælde er smerterne betydelige, og barnet
græder ofte utrøsteligt. Ved de sværeste tilfælde er der høj feber.
Det er typisk, at smerterne er værst om natten, når barnet ligger
lavt med hovedet.
Hos nogle børn sprænger trommehinden, og materie - eventuelt
blandet med blod - flyder ud af øregangen. Når materien flyder ud
af øret, har barnet helbredt sig selv. Hos næsten alle børn vil hullet
lukke af sig selv i løbet af få dage, uden at hørelsen tager skade.
Smitte: Afhænger af årsagen til mellemørebetændelsen.
lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme indtil temperaturen er
normal. Barnet må gerne komme i institution, selvom øret flyder.
F*r at iinclr* si-m*rt*r i mret
få si::*rt**tili*rid*
find** *+m
iiden r*e*pi
i*e ii":form=ticn *n"t rneeii*in p:å www.*yg*bør*.rik;" **s*i"!ng*n star
på eri-ihæ!i*g*n. i-iusk i:*rn und*i" 2 år' må ikk* f* ri'i*rji*i* r:r,l*r-t
fu4*di*irr:
kæn L:ei"net
s*r"r": f*:" *ks*i-r:p*i pæråesiaffi*!. F*l*c*iar,:*i
tahåeii*;", r*r":ikst*i" *g *iiårp!il*t'*g kæt": køh** på *p*tekei
m*#icir:
læg*l'r*
i de
*r":vis:": å*9.
fi**t* iiifæ!ei* b*høver
meiier':,-*ræ**+iaær:*els*
lng*n h*hær:diii:g
re*d p*;":!*iiiin, f*rdi cier': g:åi *v*r *f *ig **ir:.
l-ivi* **i" er gå*t hu! ** tr*r,imei:ii:#*å"i, ** clei {iir#*r" ud
rr:*r* *r:ej 2 ,*æg*, k*i": *et h;æ!r* *i giir* h*r'r-i*t æi'*tii"åb*;".
eiu tai* n:ed iægen *a::.
!:.t::tt-:
*f *i"*t
**i
i
si";*i
i;i :r,+ij+il ;:,.r:-,i+ lii,,i;.; ;-i1i; i-:i:ii:ilri +:ir,,:i .-..i :,iiii;ii:i :l.ili:iliili ii.ri,
ii:i-riri. i"t:::,. iiti. il,,l.:{r: i:,:-j ;..ii i",ri;;i rl!lri-i r.;=::i1irr:ii:+ri:i
':1i':.:ii,:i':!+,riitr'l:i:+i
r I i.,.L:i:;
+ii.:I:
i i!r,i i'ijil=i.ji.
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet er sløvt (ligger helt
stille i sengen, ikke vil høre historie eller lege). Hvis barnet trods din
behandling stadig har øresmerter
22
$
*
*
g-tå uv.;'+. s.rrg
*'1 * rii. d k
Meningitis
Hjernehindebetændelse eller meningitis er en af de mest frygtede og
alvorligste infektioner. Sygdommen forekommer heldigvis sjældent.
Danmark anmeldes der 350-400 tilfælde om året - hos voksne såvel
som hos børn. Hjernehindebetændelse kan skyldes et virus eller en
I
bakterie.
Meningitis, som skyldes bakterier,
er langt den farligste form.
Opgørelser viser, at 3-4% af børnene med bakterie-meningitis dør.
I Danmark var det tidligere en bestemt bakterie, kaldet Hæmophilus
influenza type B, som var den hyppigste type meningitis hos børn
under 5 år. Denne sygdom er nu næsten forsvundet, efter at man er
begyndt at vaccinere børnene mod bakterien. I dag skyldes meningitis hos børn andre bakterier. Den mest kendte er den "smitsomme"
meningitis, som skyldes meningokok bakterien.
Meningitis forårsaget af virus er mindre farlig end bakterie-meningitis.
Børn med virus-meningitis bliver heller ikke så alvorligt syge som
børn med en bakterie-meningitis. Meningitis kan begynde som en
almindelig forkølelse, men typisk kommer sygdommen som lyn fra
en klar himmel. De større børn klager over smerter i hovedet og nakken. Et barn med meningitis er alvorligt sygt, og det kan man se på
barnet.
Mulige tegn på at barnet har meningitis:
- klager over hovedpine eller nakkepine
- feber - oftest mere end 39,5'C
- ligger stille i sengen og kan ikke lokkes til at være aktiv
- urolig og overfølsom for lyd, lys og berøring
- opkastninger og kvalme
- nakke- og rygstivhed (se nedenfor *)
- spændte fontaneller (se nedenfor *)
- kramper
- små røde punktformede prikker på huden (se nedenfor *)
*: Et barn er
nakke-rygstiv, hvis det ikke kan sætte panden mod
knæene, eller hvis det ikke kan se ned på sin navle. Spædbørn bliver ikke stive i nakken eller ryggen. I stedet for vil de naturlige huller
spædbarnet har mellem kranieknoglerne føles meget spændte. De
små røde prikker på huden skyldes små blødninger. Rent praktisk
undersøger man udslættet ved at presse bunden af et glas mod
huden, hvis prikkerne stadig kan ses gennem bunden, kan det være
tegn på meningitis.
23
Smitte: Den smitsomme meningitis (meningokok bakterien) smitter
gennem luften ved host og nys. De fleste tilfælde med meningokok
bakterien optræder som enkelt tilfælde. Sygdommen er - trods
betegnelsen smitsom meningitis - ikke sædig smitsom.
lnstitution/dagpleje: Det syge barn må modtages når behandlingen
er afsluttet, og når barnet kan deltage i de aktiviteter, det plejer
uden at kræve særlig pasning.
Søskende til det syge barn må møde i daginstitution, når den forebyggende behandling er afsluttet.
Medicin: Ved mistanke om meningitis skal man være fersigtig med
at give sme(e-lfebernecjsaettende medicin, da det kan sløre symptomerne. Det får feberen iii at faide og får barnet til at synes mere
friskt, mens medicinen virker. Husk at børn under 2 år ikke må få
medicin uden lægens anvisning.
Ved meningitis er det nødvendigt med hurtig behandling med antibiotika som indsprøjtning.
Af og til optræder der flere tilfælde i samme område på sarilm*
tid. Derfor anbefales det, at de der bor i samme bolig som barnet
med smitsom meningitis - typisk forældre og søskende - behandles
med en forebyggende medicin. Derimod anbefales det ikke, at de
andre børn i daginstitutionen eller skolen modtager forebyggende
behandling.
Behandiing hjemme: Det gælcier crn ai r*agere hu*igt. *!* hurti§*r*
**handling iværksæties, j* mindr* ;"t*iko *i ii*r for, at barn*t bliv*r
elv*rligt *ygt. V*d mrstsnk* rm m*ningitis skai dx k*ntakt* læg*n
med d*t samffie.
Rii:g iii iæg*r; i-iæsi*
,5=i-;:
1,.1,:;
le,r,
:
=:,.å
l:i lE-:r€
å{*i *:: miså*.-k+ *ii: *-=+i:i;"':giii*, *åt*i iir;
Ring til lægen med det samme: Ved mistanke om meningitis.
Se også www.sygebørn.dk
Skoldkopper
Skoldkopper er en meget smitsom børnesygdom, der er forårsaget
af et virus.
Man kan kun få skoldkopper en gang i sit liv.
Sygdommen forekommer hyppigst i børnehave- og skolealderen.
Skoldkopper starter med let feber og hovedpine i 1-2 dage, hvorefter udslættet kommer. Udslættet begynder i ansigtet og på brystet.
Senere breder det sig til hårbunden, arme og ben. Også slimhinderne i munden kan blive angrebet. Temperaturen stiger til omkring
39-40'C.
Udslættet udvikler sig fra kløende røde pletter til lidt større knopper,
som derefter bliver til blærer - blærerne ligner vanddråber omgivet
af en rød cirkel. I løbel af et par dage tørrer vanddråberne ind eller
brister, og blærerne omdannes til en skorpe.
Barnet vil typisk have forskellige slags skoldkopper - både røde plet-
ter, knopper, blærer og skorper - på samme tid. Antallet af skoldkopper kan veksle fra mange hundrede til ganske få. Sygdommen
varer som regel 1 uge.
Der er stor forskel på, hvor medtagne børnene kan blive. De yngste
børn kommer som regel let over sygdommen, medens den er værst
hos de større børn, der kan få mange skoldkopper og høj feber.
Da udslættet er kløende, vil barnet gerne kradse i skoldkopperne.
Det er uheldigt, da det kan medføre betændelse med bakterier.
Betændelse i huden omkring skoldkopperne vil vise sig ved, at
huden bliver tiltagende rød, varm, øm og hævet. Eventuelt vil der
løbe tykt snask fra skoldkopperne.
Smitte: Skoldkopper er meget smitsom. Sygdommen smitter dels
ved berøring og dels gennem luften. Der går 2 uger fra barnet har
været udsat for smitte, til det bliver sygt. Et barn med skoldkopper
smitter andre børn flere dage før det selv bliver sygt og lige indtil
den sidste blære er tørret helt ind.
25
lnstitution/dagpleje: Barnet holdes hjemme indtil temperaturen er
blevet normal og den sidste skoldkop er tørret ind.
Medicin: Det er muligt at lindre kløen fra skoldkopperne ved anvendelse af zinkliniment eller lokalbedøvende creme, som kan købes
på apoteket.
Behandling hjemnre: Har barrret høj feber, bør det veere afklædt,
opholde sig i et køiigt rum og tilbydes rigeiig væske. Kradser barnet
i skoldkopperne, kan det være en gaei id6 at klippe barnets negle
og lade det brug* handsker om natten.
**i**i h*r l***;"+g ikk* vli *iikk*'
i+vis be:-:=*t *1" **ii*:' ? åi *g t*:-,-i++fætur*i] *l *Y*i' 3*,***" E-'ivis
i:*e";=*i *Errji* h*i i***r'. s*åu*i= .*k*E#k*pp*:'n* *r :*1"*i'i:i:d*i'
Hir:g åii i.=g+* *æ=t* ei*g: i{vi=
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet virker sløvt. Hvis barnet
hoster og har svært ved at trække vejret. Hvis temperaturen er over
40,soc. Hvis barnet har tilbøjelighed til feberkramper.
26
Se også www.sygebørn.dk
Vokseværk
Mange børn og forældre har prøvet at være generet af vokseværk.
Typisk vågner barnet grædende om natten og klager over, at det
gør ondt i begge ben. Lidt massage, varme eller smertestillende
medicin tager smerterne. Næste morgen er barnet frisk og bevæger
sig helt normalt omkring.
Mange forældre har oplevet, at deres barn vågner op midt om natten og græder, fordi det gør ondt i benene. Man siger da, at barnet
har vokseværk. Arsagen til vokseværk er ikke kendt. Mange forestiller sig sikkert, at barnet har ondt i benene, fordi det vokser. Men
det er ikke tilfældet - heldigvis da. Hvis barnet skulle have ondt, når
det voksede, ville barndommen være en forfærdelig tid med mange
smerter - et barn vokser jo hele tiden.
Efter hovedpine er vokseværk den hyppigste årsag til smerter hos
raske børn. Hver femte barn rammes af vokseværk. Hos de fleste
børn begynder vokseværk, når de er 4-5 år og tilstanden forsvinder
igen, når barnet er omkring 10 år. Vokseværk er helt uskadeligt og
barnet udvikler sig på helt normal vis.
Typisk ses vokseværk hos et sundt og normalt barn midt om natten
- oftest efter midnat. Barnet vågner grædende op og klager over, at
det gør ondt i begge ben. Smerterne varer 10-15 minutter og beskrives som liggende dybt inde i benene - enten i knæ, skinneben eller
fodled. Efter nogen tid falder barnet igen i søvn. Næste morgen kan
barnet gå og løbe, som det plejer.
Har barnet haft vokseværk en enkelt gang, vil det med stor sandsynlighed få vokseværk flere gange over nogle år. Som regel har
barnet 3-4 månedlige anfald af vokseværk over et par år. Det er
almindeligt, at barnet har ondt flere nætter i træk.
l#*di*i*: Ain":i**eiig *rr*it*stiil***+ i**r***t*rr:*i)
kæi"r thjæipet i:,*i"r-"t*'1.
Ring til lægen med det samme: Hvis benet er rødt og barnet har
feber.
27
Ø1en-
betændelse
Betændelse i øjets slimhinde ("det hvide i øjet") skyldes bakterier eller
virus.
Den hyppigste form for øjenbetændelse ses som led i en forkølelse.
Typisk ses der gule klatter i begge øjne, mens det hvide i øjnene ikke
er rødl. En sådan øjenbetændelse skal ikke behandles med øjendråber, og barnet kan uden videre sendes i daginstitution.
En anden slags øjenbetændelse, der skyldes bakterier, viser sig
typisk ved at det hvide i det ene øje bliver rødt og der ses klistret og
gult, tykt pus i øjenkrogen. En sådan øjenbetændelse skal behandles
med øjendråber, og barnet kan først sendes i daginstitution efter, at
behandling med øjendråber er startet.
Smitte: Øjenbetændelse er stærkt smitsom. Husk derfor at vaske
hænder efter berøring af barnets øjenomgivelser. Renses begge
øjne, må man bruge et rent kompres/vat til hvert øje. Barnet fører ofte
betændelsen fra det ene øje til det andet.
lnstitution/dagpleje: Et barn med udtalt øjenbetændelse, det vil sige
kraftig pusflåd, tydelig lysskyhed og hvor det hvide i selve øieler rødt,
holdes hjemme, indtil barnet er undersøgt af lægen og evt. behandlet med øjendråber. Det samme gælder, hvis øjenbetændelsen har
varet mere end 6n uge. Der er derimod ingen grund til at holde det
barn hjemme, som har en almindelig øjenbetændelse, selv om der
er pusklatter i øjet. Forkølede børn med øjenbetændelse har således
krav på at blive modtaget i daginstitution eller dagpleje, uden at de er
sat i behandling med øjendråber.
i *;*i i:;t:<ir*:-i*r *i':*! *jn*r-:* *r:iil.iii+s
in*i* c:j*r:#rå**r *ei" i;-:*r*i':'.:i**r *::ii*i*i!k*. *+ i* m*xt iliiv{;i!gji.* irrj+ii-
ii,l*r:j!*in: §l.;iiiri+s *s"rærid*i**r:
*r'å1.:r.:l t-:r flr:,*:;'ih*irr:ii: +,g
i{.i*;",:mi'*liiic.*!. il**ii*+:ii'-v:ir: skæi k** *l'i;11+:: ':
,#*nlifi **Eiig, ri:*{:*r-t.c F"i,:ræmf**ik+i *H*i Lilil**s *-* "pi:ng* l'1r.;si" rja;-t;
*ci st" **rf*i i*it**t *t ';lve hc:"::ei F'+i:;ti:;=!i:ri* {s* ;=fsi:iti*:i i'*'k:*i*ii: **
.*!n*it* #r-r;pp** ir:#tii ilr* s#i ;-i'*iirllåi*
*q *Li*.
l#rrvv!,.sli$8i##:-:^r.rjiqi.
sir:* *r"l** ia:eim*
g-l';j
- dcti vii
Ring til lægen med det samme: Hvis det hvide i ø1et er rødl
28
.fi
+
*1r'S*,5.,1rX. *t".i1 gi-:*; rn. * k
Smerter
hos børn
Forældres uvidenhed om bØrns smerter har i bogstaveligste forstand
gjort ondt på mange børn. Alle børn - også nyfødte - kan føle smerte.
Påstande om, at bØrns nerver ikke er tilstrækkeligt udviklet til at kunne
føle smerter, må høre fortiden til.
Tit er det vanskeligt at finde ud af, hvor det gør ondt. Spædbarnet kan
slet ikke fortælle forældrene, hvor det gør ondt og småbørn vildleder
ofte deres forældre ved at klage over ondt i maven - uanset hvad der
er galt - og ved altid at besvare ledende spørgsmål: "Gør det ikke ondt
i ørerne - jo det gør det". Lidt lettere er det med skolebørn.
De fleste børn oplever tidligt og hyppigt smerter under opvæksten i forbindelse med fald, slag, hudafskrabninger, sår, forbrændinger, injektioner ved vaccinationer og tandbehandling. Men også mange infektioner
(influenza, mellemørebetændelse, halsbetændelse) giver anledning til
smerter. Det er kendt at sådanne smerter ofte underbehandles af foræl
drene på grund af utilstrækkelig viden om smerter hos børn.
Tilbagevendende smerter hos børn udgør et særligt problem. To typiske
eksempler er gentagne tilfælde af mavesmerter og hovedpine. Sådanne
børn bør undersøges nærmere af lægen. Hvis barnet tager på i vægt,
spiser og leger som andre børn, når det ikke har ondt i maven, vil
årsagen oftest være "nervØs mave" og kun yderst sjældent fødemiddelallergi. Også tilbagevendende hovedpine kan være nervøst betinget
men migræne er også en mulighed. Migræne viser sig ved hovedpine,
lysskyhed og opkastninger typisk hos børn i 5- til B-års alderen.
l:,
itl i;::l
Ring til lægen med det samme: Hvis barnet trods din egen behandling
stadig har smerter. Hvis barnet har smerter og du ikke ved hvorfor eller
hvis barnet har mavesmerter.
29
Antibictik*
Antibiotika anvendes kun, hvis barnet har en infektion med bakterier.
Sygdomme som halsbetændelse, mellemørebetændelse og lungebetændelse kan skyldes bakterier, men i de fleste tilfælde er det
virus, der er på spil. Antibiotika virker ikke på infektioner med virus.
Det kan være meget vanskeligt atafgøre, om en betændelse skyldes
bakterier eller virus. Alle infektioner giver feber, men langt fra alle
børn med feber har behov for antibiotika. Lægen kan undersøge dit
barn og derved afgøre om der er brug for antibiotika.
Der findes mange slags antibiotika. Man taler om smalspektret og
bredspektret antibiotika. som en tommelfinger-regel starter lægen
med at give smalspektret antibiotika - f. eks. penicillin. Langt de fleste infektioner hos børn kan helbredes med penicillin. Den vigtigste
grund, til at lægen vælger penicillin, er frygt for, at bakterierne bliver
modstandsdygtige. Nogle bakterier kan ændre sig under behandlingen og bliver derved modstandsdygtige overfor penicillin. I de tilfælde
kan lægen skifte over til et mere bredspektret antibiotika.
Til de små børn vælges ofte penicillin mikstur. Det største problem
med penicillin mikstur er, at det ikke smager særlig godt. For at
maskere smagen af penicillin, kan du afkøle den eller blande den
op med koncentreret saft eller juice i små mængder. Foreslå barnet,
ai frotOe sig for næsen, mens det tager miksturen, på den måde
formindskes smagsindtrykket. Giv barnet noget at spise eller drikke
bagefter. Hos de helt små børn kan du udnytte synkerefleksen ved at
tømme miksturen så langt bagtil i barnets mund som muligt. Det kan
gøres med en doseringssprøjte, som du får sammen med miksturen,
eller som du kan købe på apoteket. Nogen børn foretrækker 6n slags
mikstur - andre en anden slags mikstur. Det er derfor fornuftigt at
starte med det billigste penicillin. Miksturen skal rystes før brug og
opbevares i køleskab.
Afhængig af hvilken infektion barnet skal behandles for, skal barnet
tage penicillin i7-10 dage. Det er vigtigt, at barnet tager penicillin i det
anlal dage, som lægen har ordineret. Mange børn bliver raske efter
2-3 dages behandling med penicillin, men hvis man ophører med
behandling på det tidspunkt, er der risiko for, at sygdommen vender
tilbage med fornyet kraft.
30
Se også wurw.*Ygebørn.dk
Nurofen@ Junior, oral opløsning 20 mg/ml (ibuprofen)
INDIKATIONER: Reumatiske sygdomme og andre inflammatoriske lidelser samt svage smerter. DOSERING: Børn: 20-30 mg/kg/
dØln.6-12 mdr: 2,5m| 3gangedaglig. 1-2år:2,5 ml 3-4gangedaglig.3-7år: 5,0m| 3-4gangedaglig.S-15år: 10,0m| 3-4gange
daglig. Enkeltdosis bør gives hver 6. time, højst 4 gange i døgnet. Bør ikke anvendes til bØrn < 7 kg eller er < 6 måneder uden
lægens anvisning. OplØsningen skal omrystes før brug. Ældre samt let patienter med nedsat lever- og nyrefunktion: Dosisjustering
er ikke nØdvendig, men bør anvendes med forsigtighed. KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for ibuprofen eller hlælpestofferne; gastrointestinal blødning/perforation
i anamnesen i forbindelse med NSAID-behandling;
bronkospasmer, angioødem,
astma, rhinitis eller uriicaria ianamnesen efter indtagelse af acetylsalicylsyre eller andre NSAID; aktivt eller tilbagevendende
ulcerøs colitis, Crohns sygdom, tilbagevendende gastrointestinalt ulcus eller gastrointestinal blødningj aktivt ulcus i ventrikel eller
duodenum; øget blødningstendens; svær lever-, nyre- eller hjerteinsufficiens; graviditet i 3. trimester. FORSIGTIGHEDSREGLER:
Anvend så lav dosis og så kort behandlingstid som muligt. Anvendes med forsigtighed til ældre, astmatikere og patienter med
gastrointestinale iidelser i anamnesen. Patienter med gastrointestinal toksicitet i anamnesen bØr rapportere alle usædvanlige abdominale symptomer (særligt gastrointestinal blødning) især i behandlingens startfase. Patienter, der samtidig bruger medicin, som
øger risikoen for gastrointestinalt ulcus eller blødning, bØr rådes til forsigtighed. Opstår gastrointestinal blødning eller ulceration,
skal behandlingen seponeres. Patienter med hypertension og/eller mild til moderat hjerteinsufficiens i anamnesen bØr monitoreres
og rådgives om risiko for væskeretention og Ødemel Patienter med hjertelidelser eller risikofaktorer herfor bør kun behandles med
lbuprofen efler nøje overvejelse. Alvorlige hudreaktioner, som kan være fatale, er rapporteret meget sjældent. Risikoen synes at
være størst tidligt i behandlingen. Behandlingen bør straks seponeres ved overfølsomhedsreaktion. Alvorlige, akutte overfølsomhedsreaktioner er meget sjaeldent set. Der bØr udvises særlig forsigtighed ved behandling af stærkt dehydrerede patienter. Bør
gives med forsigiighed til patienter med nedsat nyrefunktjon, dosis bør være så lav som muligt, og nyrefunktion bØr moniioreres.
Langtidsbehandling kan give patologiske ændringer i nyren. lbuprofens prostaglandinhæmmende effekt kan give let reversibel nedsat nyrefunktion p.g.a. nedsat renal blodgennemsirømning. Dette kan hos nogle fremskynde nedbrydning af nyren. StØrst risiko har
patienter med svækket nyre- og leverfunkiion, hjerteinsufficiens, patienter der får diuretika og ACE-hæmmere samt ældre. Patienter
med reno-vaskulær sygdom, leversygdom, hjerteinsufficiens, diabetes mellitus, SLE, i behandling med diuretika eller nefrotoksiske
lægemidler har størst risiko for at udvikle akut nyresvigt, og nyrefunktionsundersØgelse bør foretages før og under behandlingen.
Anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Sjældne tilfælde af aseptisk meningitis er set. Aseptisk meningitis kan i sjældne tilfælde forekomme (patienter med lupus og lignende bindevævssygdomme synes at have større risiko herfor).
lbuprofen kan forhindre koagulation, forlænge blØdningstiden, maskere tegn på infektion og virke febernedsættende. lndeholder
flydende maltitol og bør ikke anvendes til patienter med hereditær fructoseintolerans. INTERAKTIONER: FØlgende kombinationer
bør undgås: Acetylsalicylsyre, COX-2 hæmmere og andre NSAID-præparater, digoxin, methotrexat. Samtidig anvendelse af følgende kan anvendes under visse forholdsregler og dosisjusteringer: Antikoagulantia herunder warfarin, phenprocoumon og heparin,
ACE hæmmere, furosemid, thiaziddiuretika, B-blokkere, kortikosteroider, andre NSAID, lithium, ciclosporin, trombocythæmmende
midler, SSRI, abciximab, tiroJiban, integrelin, clopidogrel, tacrolimus, zidovudin, aminoglykosider, ginkgo biloba. BIVIRKNINGER:
De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinalt relaterede. Ved korttidsbehandling med døgndoser op til 1200 mg ses lavere
hyppighed af bivirkninger. Meget almindelige (>1/10): Dyspepsi, diare, gastrointestinal blødning, hæmaiemesis, melæna, mavesmerter, flatulens, træthed. Almindelige (>1/100, <1/10): Mild og forbigående hovedpine, svimmelhed, tinnitus, kvalme, opkastninger, smerter i epigastriet, abdominalt ubehag, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, abdominale kramper, øget ureakoncentration i
serum, øget serumkreatinin, exantem, væskeretention, ødemeL lkke almindelige (>1/1000, <1/100): Hjerteinsufficiens, agranulocytose, pancytopeni, trombocytopeni, aplastisk og hæmolytisk anæmi, neutropeni, eosinofili, koagulationsforstytrelser, aplasi af hvide
blodlegemer, paræstesier, synsforstyrrelser, hørepåvirkning, bronkospasme, astmatisk anfald, astmaforværrelse, dyspnø, gastrisk
eller duodenale ulcera med blødning/ perforation, colitis, inflammtoriske tarmsygdomme, ulcøs stomatitis, gastritis, halsbrand, akut
nyreinsufficiens, interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom, urticaria, pruritus, purpura, fotosensitivitet, rinit, hypertension, anafylaksi/
anafylaktoide reaktioner, angioødem, generaliseret hypersensitivitet, hepatitis, gulsot, betydelig forhøjelse afASAT og ALAT, hallucinationer, sØvnløshed, nervØsitet, let rastløshed. Sjælden (>'1l10.000, <1/1000): Sløvhed, ekstrapyramidale gener, optisk neuritis,
papilnekrose, membranøs nefropati, bulløst exantem, hyponatriæmi, aseptisk meningitis, kulderystelser, drug fever, levertoksicitet,
depression, konfusion, koncentrationsbesvær, kognitiv dysfunktion. Meget sjælden (<'1l10.000): Eksacerbation af bronkospasme,
pancreatitis, forværring af colitis og Crohns sygdom, nedsat urinstofudskillelse, toksisk epidermal nekrose, morbiliformt udslæt,
erythema nodosum, erythema multiforme, Stevens-Johnson syndrom, hårtab, sygdomme i hår og negle, dermatitis herpetiformis,
varicella infektion, vaskulitis, anafylaktisk shock, leverskader (langtidsbehandling), leversvigt. Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder en lille øget risiko for arterielle tromboser, specielt i høje doser (2400 mg dagligt) og ved langtidsbehandling.
OVERDOSERING: Toksiciteten af lbuprofen afhænger af dosis og tiden efter indtagelsen. Hvert tilfælde bedømmes individuelt,
da forskellen i enkeltrespons er stor. Hyppigste symptomer: mavesmerter, kvalme, opkastning, letargi og sløvhed. Andre CNSrelaterede symptomer: svimmelhed, hovedpine, tinnitus, generel CNS-hæmning og kramper Sjældent ses metabolisk acidose,
respirationsdepression, koma, påvirkning af leverfunktionen, hypernatriæmi, akut nyresvigt, hæmaturi og apnø (især hos meget
små børn). Kardiovaskulær toksicitet, inklusive hypotension, bradykardi, takykardi og atrieflimmer er også rapporteret. UDLEVERING: B. lkke tilskudsberettiget. PAKNINGSSTØRRELSE: 100 ml. VEJLEDENDE PRISER PR 01. 04.2010: Vnr. 094068, 53,25 kr.
REGISTRERINGSINDEHAVER: Reckitt Benckiser Healthcare lnternational Limited, Slough, England. Denne produktinformation
er forkortet i forhold til det af Lægemiddelslyrelsens godkendte produktresum6 al 24"03.2010. Det fulde produktresum6
kan rekvireres hos Reckitt Benckiser Healthcare (Scandinavia) AJS,fft. 44 44 97 01, m.rbhealthcare.dk
31
Nurofen' f unior (ibuprofen)
5 Fakta om
,:'#*t
-r
ebehandlin
:,.,
Svage smerter og inflammation
Junior er receptpligtigt,
hvilket sikrer din kontrol som læge.
Sikkerhed
lbuprofen er veltolereret og har en veldokumenteret sikkerhedsprofil i kortvarig
behandling af svage smerter hos bØrn''2.
lnternationalt udbredt
lbuprofen anvendes til smertebehandling
af børn i mange af de lande, vi normalt
sammenligner os med3.
5e
pr0d!ktlIf0rm.LL0f .ndet
sttd
L]
adel
l,4itthe A.A. Af as5e5jnrent 0f ihe salety
0f ped.lr. b!pr0ftr.J0urre 011he Atrrerltar l,{edlt.
Lesk0 5.1,/.,
Å o lo '.
ll et.l [ |
1
:1,,400re
Dr!!] ll\,€sl 1999;18:89
; Suorrrn Laåke.laL. 0y, 21110
93
Nurofen Junior kan anvendes til svage smerter
som f.eks. ved tandfrembrud, mellemørebetændelse og anden inflammation.
oral opløsning med smag af appelsin
Nurofen Junior har en smag af appelsin og kan
gives til børn ned til 6 måneder.