1. No category

Maj 2014
MARKEDSRAPPORT TIL FORBRUGERE
DK1
Vi forventer en neutral pristrend for maj måned. Vejrprognoserne
forudser et scenarie tæt på normalen, og de øvrige prisfaktorer tyder
på en neutral prisudvikling.
DK2
Vi forventer en neutral pristrend for maj måned. Vejrprognoserne
forudser et scenarie tæt på normalen, og de øvrige prisfaktorer tyder
på en neutral prisudvikling.
Gas
Vi forventer fortsat faldende gaspriser i maj, da både lager og forsyningssituationen ser stærk ud.
CO2
Vi forudser ikke store bevægelser. Markedet vil sandsynligvis holdes
sig i intervallet mellem 5 og 6 euro maj måneden ud.
ANBEFALING
El
Gas
Vi anbefaler at indkøbe/afdække en andel på
det nuværende prisniveau. Efter en lang periode med prisfald, så vi korrektioner opad i
april. Vi forventer en tæt på neutral prisudvikling i maj måned, men vurderer, at prisniveauet er attraktivt, og anbefaler at afdække
for ikke at tage fuld risiko i markedet.
Vi anbefaler at afvente indkøb/afdækning.
Fundamentalerne peger i nedadgående retning og efterlader rum for yderligere prisfald.
ELMARKEDET
risiko for lignende scenarie fra juni sidste år.
Her blev flere timer 2000 EUR/MWh grundet
lav vind og manglende importmuligheder.
Kabelarbejdet blev dog ændret, således, at
problemet ikke var tilstedet i april i år. Dette
gjorde, at CfD’erne leverede ganske fint, på
trods af et større spænd mellem Norden og
Tyskland end forventet. Generelt har alle
CfD’erne været faldende i april, grundet fin
leveringer og et kraftigt stigende systempris
og mindre stigende Tyskland. Spændet mellem de to er derfor indsnævret og giver mindre plads til CfD. Q3 CfD’erne faldt med næsten 75 cent og år 2015 CfD’erne med tilsvarende.
Norden
Den meget våde periode i marts april måned
fortsatte i april og pristrenden fortsatte ned.
Vi mødte bunden rent prismæssigt den 11
april, hvor q3 kontrakten handlede 23,11
EUR/MWh. Så skiftede vejrprognoser, og
markedet tog en meget kraftig korrektion op.
Samtidig var råvarerne generelt meget stigende, og det tyske marked kom også op. De
sidste dage af april var stigende og vi sluttede
med Q3 kontrakten i 26,40. Dette er oppe
med 3,3 EUR/MWh fra bunden og oppe med
næsten 2 EUR/MWh i april alene.
CfD
April CfD’erne handlede ret højt grundet
planlagt kabelarbejde, hvor der var en lille
1 Periode
YR 2015
YR 2016
Råvarer
Område
System
Ændring ift.
Kurs d.
9. maj
d. 4. april
DKK/MWh
DKK/MWh
222,68
5,60
Procentvis
ændring
2,6 %
DK Vest
250,66
2,54
1,0 %
DK Øst
262,59
-0,90
-0,3 %
System
220,66
4,04
1,9 %
DK Vest
247,59
-1,05
-0,4 %
DK Øst
260,30
-3,74
-1,4 %
Kurs d.
4. april
Ændring ift.
7. marts
Procentvis
ændring
Enhed
Råolie Brent
(Dec. 2014 )
USD / tønde
108,89
2,49
2,3 %
Kul, ICP API
(Q4. 2014)
USD / ton
79,15
4,30
5,7 %
Naturgas NPG
(Spot – Day ahead)
EUR / MWh
19,80
-0,48
-2,4 %
CO2 EUA Dec. 2014
EUR / ton
5,29
0,48
10,0 %
Hydrobalance
TWh
0,30
0
0,0 %
Prisudvikling 2015
340,00
330,00
320,00
310,00
300,00
290,00
280,00
270,00
260,00
250,00
240,00
DK1
2 DK2
VEJRET
Temperaturen i Skandinavien vil frem til
midten af maj ligge i et leje, der ligger lidt
under normalen. Derefter er trenden stigenden, så niveauet kommer til at ligge på den
positive side af normalen. Umiddelbart ser
det ikke ud til at være et voldsomt varmefrembrud, og en enkelt grad over normalen
virker for nuværende realistisk.
Overordnet set strækker det ustadige vejr sig
indtil slutningen af uge 20. Der vil kommer
nedbør over det normale, men der er dog
ikke udsigt til decideret vådt scenarie pga. en
ret sydlig lavtryksbane. Enkelte dage kan dog
være afstikkere i forbindelse med frontpassager over Sydskandinavien. Anden halvdel
af måneden synes at blive præget af mere
stabile tendenser, hvor nedbørs mængderne
vil ligge i et normal niveau for årstiden til
den let tørre side.
.
GAS
Europa. Den store usikkerhedsfaktor er usikkerhed vedr. forsyningssikkerheden af flowet
gennem Ukraine som følge af konflikten. Vi
forventer dog fortsat faldende gaspriser.
Der er fortsat udsigt til faldende priser, idet
alle fundamentale faktorer peger nedad;
temperaturerne er over normalt, lagrene er
fyldte, og der er et stabilt flow af gas ind i
TEMA – PSO-tarifferne
I lang tid har tariffen været stigende, dels
fordi elprisen har været faldende, og dels
fordi mængden af vedvarende energi har
været voksende. Fordi elprisen har været
faldende i takt med, at PSO tariffen steg, har
den samlede udgift (PSO plus el) været nogenlunde konstant. Hvordan konkurrenceevnen samlet set er blevet påvirket af udbygningen med vedvarende energi, udviklingen i elprisen og PSO tariffen med mere er
en ret kompliceret sag. Flere effekter er på
spil, der påvirker i forskellige retninger. Faldende elpriser er en fordel, stigende PSO
tariffer er en ulempe, men tendenserne er de
samme i udlandet, og det er derfor ikke entydigt om udviklingen forbedre konkurrenceevnen. For yderligere at komplicere sagen
er en af grundende til de faldende elpriser,
netop, at der bliver bygget vindmøller etc.
der presser prisen på el ned, og der vil være
en effekt af, at virksomheder vil blive mere
Public Service Obligation tarif (PSO tarif) er
navnet på den afgift på elforbrug der går til
at dække subsidierne til vedvarende energi,
decentrale kraftvarmeværker samt andre
mindre udgifter. Tabellen nedenfor viser
fordelingen af omkostningerne der skal
dækkes af PSO-tariffen.
De store poster er subsidier til vindmøller på
land og til havs, andre anlæg der producerer
vedvarende energi, samt til Decentrale kraftvarmeværker. De fire store poster er afhængige af elprisen i perioden og vil falde,
hvis elprisen stiger, og altså stige, hvis elprisen falder. Subsidierne er typisk per produceret MWh el, og vil derfor stige, hvis der er
mere vind end forventet etc. Disse to effekter
er også grunden til, at der er en post med
indregnet
akkumuleret
over/underdækning, som er resultatet af udsvingene fra sidste periode i elprisen, og mængden der skulle have tilskud.
3 bruger meget el. For alle andre vil effekten
være det modsatte, i og med udgiften væltes
over på dem enten i form af stigende skatter
på arbejde eller andre afgifter. Så længe der
ikke er tale om at sænke ambitionerne for
VE, er udgiften den samme, og det er kun et
spørgsmål om hvem der skal betale regningen.
energi effektive når omkostningerne til energi er høje og vise versa.
Det regeringen foreslår i sin vækstplan er, at
lempe PSO-tariffen for el forbrugerne og i
stedet lade en del af udgifterne blive dækket
af skatteyderne. Tanken er, at det vil forbedre konkurrenceevnen for danske virksomheder. Hvilket det vil for de virksomheder, der
Specifikation af PSO-tariffen for 2. kvartal 2014
2. kvartal 2014
4,1
6,3
2,3
6,0
0,5
0,6
0,3
2,6
22,7
Tilskud til landmøller
Tilskud til havmøller
Tilskud til andre VE-anlæg
Tilskud til decentrale anlæg
Indirekte tilskud til miljøvenlig el-produktion
Forskning og Udvikling
Øvrige PSO-omkostninger
Indregnet akkumuleret over-/underdækning
PSO-tarif i alt
ændring fra 1. kvartal
-0,6
0,1
-0,3
1,8
0,1
0,1
0,1
2,4
3,7
Kilde: Energinet.dk
Disclaimer
Denne publikation er udgivet af Neas Energy A/S, cvr-nr. 20293195, Skelagervej 1, 9000 Aalborg. Publikationen må hverken i sin fulde
ordlyd eller som dele heraf gengives offentligt eller i kommercielt øjemed uden Neas Energy A/S’ skriftlige tilladelse og med kildeangivelse. Publikationen er bl.a. udarbejdet på grundlag af offentlig information, som Neas Energy A/S anser for pålidelig, samt Neas
Energy A/S´ fortolkning af denne information. Neas Energy A/S kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for fejl,
mangelfulde oplysninger eller vurderinger, som Neas Energy A/S har foretaget i publikationen. Publikationen er ikke udarbejdet med
henblik på rådgivning om modtagerens specifikke behov eller situation, hvorfor Neas Energy A/S ikke kan drages til ansvar eller gøres
erstatningsansvarlig for eventuelle dispositioner, som modtageren af publikationen måtte foretage på baggrund heraf, eller eventuelle tab som disse dispositioner måtte påføre modtageren.
4