Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten, ca. 99,1 % fra TVIS. Heraf er ca. 13.000 MWh, eller ca. 7,0 %, produceret på egne kedler for TVIS. Egen kedelproduktion har igen i år været præget af noget ustabil forsyning fra Skærbækværket, og vores egen produktion er væsentligt højere end tidligere år. Året har rent opvarmningsmæssigt været ca. 14,4 % varmere end normalåret. Derfor er såvel varmekøb som varmesalg også væsentligt lavere end budgetteret. 3 Der er købt ca. 29.600 MWh mindre forventet. 3 Der er afregnet ca. 158.100 MWh over forbrugernes målere, hvilket er ca. 14,4% mindre end forventet, grundet den helt usædvanlige milde vinter. Det betyder, at forbrugerne fik tilbagebetalt i alt ca. 16 mio. kr. i forbindelse med årsopgørelsen. Dette er som hovedregel udbetalt i forbindelse med rate 1 i det nye regnskabsår. 4 Varmetabet i ledningsnettet har været ca. 14,6 % eller ca. 27.100 MWh. Varmetabet i MWh er ikke afhængig af om det er en kold eller varm vinter. Derfor er tabet i % forholdsvis højt i år, da salget har været lavere end budgetteret. Tabet målt i MWh på 27.100 er lavt, og skyldes ledningsnettets meget kompakte udstrækning. Desuden anvender udelukkende ekstra-isolerede rør, når vi lægger nye rør. 5 Vi har oplevet et år med let stigende varmepriser. Varmen blev afregnet overfor forbrugerne med 470,- kr. + moms. pr. MWh, og de faste bidrag blev afregnet med 14,- kr. + moms pr m2 bolig og erhvervsareal, hvilket også var de priser der var blevet opkrævet à conto. Vi kom ud af regnskabsåret med et overskud på ca. 5,1 mio. kr., mod et budgetteret resultat på minus 0,2 mio. kr. En række positive faktorer har trukket opad, især væsentligt lavere vedligeholdelsesudgifter på en række poster. Det vil fremgå af gennemgang af regnskabet senere. Vi har hævet á conto-prisen overfor forbrugerne for indeværende regnskabsår med ca. 3,3 % i gennemsnit. Den variable del stiger fra 470,- kr./MWh til 490,- kr./MWh. Den faste del er uændret 14,- kr. pr m2. Årsagerne til vore prisstigninger er, at TVIS pr. 1. juli 2014 har hævet varmeprisen overfor os. TVIS har hævet prisen med ca. 30 kr. pr. MWh, eller ca. 8,4 %. Det ser ud til, at den indførte forsyningssikkerhedsafgift falder bort fra nytår 2015, og vi håber derfor at 6 priserne ikke stiger til næste år. 6 Dansk Fjernvarme (DF) laver hvert år en sammenligning af medlemsværkernes varmepris. I Vejle ligger vi pænt placeret med en gennemsnitlig varmeregning på 13.990,- kr. pr. år for et typisk parcelhus på 130 m2. Det svarer til gennemsnittet for værker, der ligesom os har central kraftvarme, og er ca. 200,- kr. under det vægtede gennemsnit af samtlige landets varmeværker. 7 Vejle Fjernvarme er fortsat det billigste værk i Vejleområdet - og så er varmeregningen ca. 20 % billigere end den ville have været med naturgas, og ca. 50 % billigere end oliefyr! 8 I løbet af regnskabsåret og til dato er der tilsluttet 45 nye forbrugere, med et samlet opvarmet areal på ca. 17.300 m2. Der har været 6 større tilslutninger: Datariet på Boulevarden med 1.470 m2 , Kedelbygningen til Spinderihallerne med 1.960 m2 , Åkæret med 5.200 m2 , en bygning til Privathospitalet med 690 m2 , og 2 bygninger på Havnepladsen – henholdsvis den gamle skibshandel med 660 m2 og Sømandsmissionen med 760 m2. Ellers har der næsten udelukkende været tale om enfamilieboliger fordelt i hele byen. Det samlede antal tilsluttede ejendomme (stikledninger) er hermed oppe på 2.868, med et samlet opvarmet areal på ca. 1.742.000 m2 (- hvis vi skulle sammenligne det med parcelhuse 9 så svarer det til ca. 13.500 parcelhuse á 130 m2). 9 I regnskabsåret har vi brugt en del ressourcer på at opgradere vores produktionsanlæg. På Central Stribæk er arbejdet med udskiftning af to kedler afsluttet i efteråret 2013. Der er nu tre ens kedler med nye brændere, pumper, ventiler og rør. Desuden er el-tavlen og styringen udskiftet. Centralen har nu en effekt på 36 MW. 10 Desuden er facade-beklædningen udskiftet. Dels for at få en mere lydisoleret bygning, og dels for at få et pænere udseende. Som nævnt er arbejdet færdigt, og de nye kedler er klar til at kunne levere varme til nuværende og kommende forbrugere. 11 På Uhrhøj har vi i år arbejdet på af bygge en ny varmecentral. Det er nødvendigt, da ledningen fra Borgvej og opad bakken ikke er tilstrækkelig stor til at forsyne hele Uhrhøj, med de nye forbrugere der kommer til i Stjernekvarteret og i Planetbyen. Derfor har opført en ny flot central på Hovertoften. 12 I centralen er der to gasfyrede kedler på hver 5 MW. Bygningen er på ca. 260 m2 opført i røde mursten, og skorstenen er 15 meter høj. 13 Arbejdet er påbegyndt i april måned, og her 1. november er alle arbejder med bygning og installationer færdige. Centralen mangler nu kun prøvedrift af kedlerne, der først kan udføres, når det bliver rigtig koldt. Dermed har vi sikret, at beboerne på Uhrhøj får en stabil og sikker fjernvarmeforsyning, som i resten af byen. 14 På ledningssiden har vi i år også haft mange store arbejder. Det er blandt andet på Uhrhøj, hvor vi har udskiftet ledninger til større dimension, for at kunne transportere varmen fra den nye central. Billedet er fra Uranusvej, hvor den nye store ledning ligger klar oppe på fortovet, og den gamle ledning ligger i udgravningen. Tilsvarende har vi udskiftet en ledning på Vestre Engvej fra Boulevarden til DGI Huset til større dimension, for at kunne forsyne det nye Sundhedshus og den nye idrætshal, der hedder Spektrum. 15 Den største udfordring i år, har været udskiftning af en ledning i Langelinie fra Jacob Gades Stræde, med en krydsning af Havnegade og over til Danmarksgade. Renoveringen var nødvendig, da ledninger til Havneparken var alt for lille. Strækningen der er udskiftet er ikke særlig lang, men det har givet enorme udfordringer at få de nye større rør lagt ned. I Langelinie går fjernvarmeledningen lige op ad en stor DN 500 vandledning, som forbinder vandtårnet på Nørremarken med vandtårnet på Søndermarken. Det var vigtigt at sikre, at der ikke gik hul på vandledningen. Desuden har der været mange kabler og andre forhindringer i jorden. Billedet viser strækningen ved blomsterhandleren, hvor vi skal under et stort bundt fiberkabler. 16 I projektet er der også anvendt en ny type rør – såkaldte buerør – der er bukket i en bestemt vinkel fra fabrikken. Det har været nødvendigt for at forbinde Langelinie med Danmarksgade, der ligger meget skævt i forhold til hinanden. Buerør kræver stor nøjagtighed med projektering af vinklen, og meget nøjagtig afsætning af udgravningen. Men vi har haft stor glæde af buerørene, og det har betydet et kortere og mere direkte forløb på tværs af Havnegade. Billedet viser nedlægning af buerør i Danmarksgade. Rørene der nedlægges er 24 meter lange, og der anvendes en kran og en gravemaskine til nedlægningen. 17 Der har været store udfordringer med at planlægge midlertidig forsyning til forbrugerne, så de kun har undværet varme en dag ad gangen. Der er lavet mange mærkelige rør, som I kan se til højre på billedet, og der har været lange arbejdsdage for at få varme på igen. Desuden har der været trafikale udfordringer i Havnegade, hvor trafikken er opretholdt i hele byggeperioden. Men projektet blev færdigt til tiden, og nu kan rørene på strækningen holde i mange år. 18 Som tidligere nævnt, byggede vi nye kedler på Central Stribæk i 2013. For at få varmen fordelt fra Stribæk, er det nødvendigt med en meget stor transmissionsledning fra Central Stribæk ind til et knudepunkt i Vedelsgade. I år bygger vi en lille men svær strækning i Aagade og med krydsning af omløbsåen. Rørene er med stålrør på 273 mm og med kapperør på 500 mm. Resten af strækningen fra Spinderihallerne til Svendsgade udføres i 2015. Ledningen skal her gå i Bindeballestien, krydse Boulevarden, og fortsætte i Vestbanevej. Den strækning bliver ca. 1,4 km. lang. 19 TVIS´s kontrakt med DONG om levering af varme fra Skærbækværket udløber i 2017. Efter en tilbudsrunde har TVIS valgt at indgå en ny kontrakt med DONG om ombygning af Skærbækværket til at anvende træflis. Ombygningen er påbegyndt og arbejdet ventes afsluttet i 2017. Det nye værk vil sikre en stabil varmeproduktion i årene fremover. Anlægget forventes at spare miljøet for udledning af 95.000 tons CO2 om året, og TVIS forventer at varmen fra det nye bioanlæg vil blive lidt billigere, end den nuværende pris som varmen købes til. 20 Til sidst vil jeg godt benytte lejligheden til, på bestyrelsens vegne, at takke medarbejderne. Projektet med ny central på Uhrhøj, mange store ledningsomlægninger, og tilslutning af mange nye forbrugere, har medført et stort arbejde for alle i organisationen. Tak til alle jer medarbejdere, fordi I har ydet en stor indsats i årets løb. 21 22