1. No category

Svendborg Kraftvarme A/S
GRØNT REGNSKAB 2010
Principskitse af anlægget ................................................................................................................................................................ 4
1
BASISOPLYSNINGER ............................................................................................................................................. 5
1.1
Virksomhedens navn og beliggenhed: ................................................................................................................................ 5
1.2
Miljødataperioden: ............................................................................................................................................................... 5
1.3
Tilsynsmyndighed: ............................................................................................................................................................... 5
1.3.1
Miljøstyrelsen Odense .................................................................................................................................................... 5
1.4
Hovedaktivitet: ..................................................................................................................................................................... 5
1.5
Biaktiviteter: ......................................................................................................................................................................... 5
1.6
Miljøgodkendelser: ............................................................................................................................................................... 6
2
2.1
MILJØBERETNING .................................................................................................................................................. 7
Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold: ............................................................................................................... 7
2.2
Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne: .......................................................................................................... 7
2.2.1
Spildevand : .................................................................................................................................................................... 7
2.3
Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger: ........................................................................................................... 8
2.4
Værkets hovedkomponenter: .............................................................................................................................................. 8
2.5
Anlæggets drift: .................................................................................................................................................................... 8
2.5.1
Produceret energi:.......................................................................................................................................................... 9
2.5.2
Restprodukter: ................................................................................................................................................................ 9
2.5.3
Affaldsleverandører:......................................................................................................................................................10
2.5.4
Løbende miljøteknologiske forbedringsarbejder i 2010: ...............................................................................................10
2.6
Anvendt regnskabspraksis: ................................................................................................................................................10
2.6.1
Det grønne regnskabs form: ..........................................................................................................................................10
2.7
Virksomhedens miljømæssige målsætning:.......................................................................................................................11
2.7.1
Miljøkrav til leverandører:.............................................................................................................................................11
2.8
Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser: ................................................................................................................12
2.9
Væsentlige klager: ...............................................................................................................................................................12
2.10
Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber: .....................................................................................................................12
2.11
Generelle bemærkninger: ...................................................................................................................................................13
3
MILJØDATA ............................................................................................................................................................ 14
3.1
Væsentlige forbrug: .............................................................................................................................................................14
3.1.1
ad – Råvareforbrug: ......................................................................................................................................................15
3.1.2
ad – Strømforbrug: ........................................................................................................................................................15
3.1.3
ad – Vandforbrug: .........................................................................................................................................................15
3.1.4
ad – Drivmidler: ............................................................................................................................................................15
3.1.5
ad - Øvrige forbrugsstoffer: ..........................................................................................................................................16
3.2
Udledninger til luften og spildevand: .................................................................................................................................17
2
3.2.1
3.2.2
Affaldsovnen: .................................................................................................................................................................17
Emissionsgrænseværdier for ovnen:..............................................................................................................................19
3.3
Gasmotorerne: .....................................................................................................................................................................20
3.3.1
Røggas emission: ...........................................................................................................................................................20
3.4
Emissioner til vand: .............................................................................................................................................................21
3.4.1
Spildevandsemission: ....................................................................................................................................................21
3.5
Restprodukter: .....................................................................................................................................................................22
4
ERKLÆRING: ......................................................................................................................................................... 23
5
UDTALELSE FRA MILJØSTYRELSEN ODENSE: ............................................................................................... 24
3
Principskitse af anlægget
4
1 Basisoplysninger
1.1 Virksomhedens navn og beliggenhed:
Svendborg Kraftvarme A/S
Bodøvej 15
5700 Svendborg
CVR-nr. 33 05 45 21
P-nr. 1016161078
Direktør: Kjeld Bussborg Johansen
Digital signatur: Niels Christian Hansen
Info: www.svendborgkraftvarme.dk
E-mail: [email protected]
1.2 Miljødataperioden:
Perioden: 1. januar 2010 – 31. december 2010.
Virksomheden er ikke certificeret (EMAS-forordningen eller ISO 14001)
1.3 Tilsynsmyndighed:
1.3.1 Miljøstyrelsen Odense
Miljøministeriet, ved Miljøstyrelsen Odense.
1.4 Hovedaktivitet:
Branche: 382120, Bortskaffelse af affald med energiproduktion
Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år:
Afbrænding af 48.000 ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en
elproduktion på 31 GWh.
Anlægget er kategoriseret som en K 106 virksomhed (Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller
dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere 3 tons pr. time), samt G101 (kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt
mellem 5 og 50 MW, i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006).
1.5 Biaktiviteter:
Afbrænding af klinisk risikoaffald er medtaget i dette regnskab.
5
1.6 Miljøgodkendelser:
TABEL 1
Vedrørende
Beliggenhed
Godkendelsesdato
Kraftvarmeværket
Matrikel nr. 12b Sørup
Bodøvej 15
5700 Svendborg
11. april 2006. Revision af eksisterende miljøgodkendelse med
tilladelse til forsøgsafbrænding af
kreosotbehandlet træ, samt slam.
3. januar 2002
Oplagring af restprodukter fra Restprodukthal
røggas-rensning
Bodøvej 20A
5700 Svendborg
Slaggeplads til sortering og Entreprenørafd. plads
oplag af slagge.
Bodøvej 18
5700 Svendborg
12. juni 2002. Stadfæstet d. 30.
juli 2003 af Miljøstyrelsen.
6
2 Miljøberetning
2.1 Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold:
Affaldsfyret kraftvarmeværk med følgende nominelle produktionsværdier pr år:
Afbrænding af 48.000 ton affald ved 12 GJ pr. ton affald, produktion af 390 TJ fjernvarme samt en elproduktion på 31 GWh.
Anlægget er kategoriseret som en K 106 virksomhed (Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere 3 tons pr. time), samt G201 (kraftproducerende anlæg,
varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med et samlet indfyret effekt mellem 5 og 50
MW, i henhold til bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006).
Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12 MJ/kg
og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen.
2.2 Værkets miljømæssige belastning af omgivelserne:
Råvaren til forbrændingen – affaldet – ville være miljøbelastende, hvis det ikke blev forbrændt. Forbrændingsprocessen reducerer affaldets rumfang til ca. 6 % af det oprindelige, og vægten er reduceret til ca. 21
%. De miljøbelastende aktiviteter på værket er kendetegnet ved udledning af renset spildevand, samt renset
røggas.
Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden det ledes til rensning på Egsmade Rensningsanlæg.
Til renseprocesserne anvendes kemikalier. Regnskabet er derfor fokuseret på dette kemikalieforbrug, håndteringen af restprodukter samt emissioner til luft og vand.
2.2.1 Spildevand :
Udledt mængde pr år:
2006
9.849 m³
10 prøver
2007
11.191 m³
12 prøver
2008
12.505 m³
12 prøver
2009
11.812 m³
12 prøver
2010
12.216 m³
12 prøver
Ovenstående tabel viser mængde udledningen af spildevand til offentligt kloaksystem.
7
2.3 Væsentlighedskriterier for medtagne oplysninger:
Oplysningerne er medtaget med udgangspunkt i virksomhedens miljøgodkendelse, samt virksomhedsplanen
for Svendborg Kraftvarmes kvalitative mål for miljøpåvirkning.
2.4 Værkets hovedkomponenter:
Anlægget har en affaldsfyret ovn/kedellinie dimensioneret til forbrænding af 6 ton affald/time ved 12
MJ/kg og er udstyret med ny teknologi til styring af forbrændingsprocessen.
Dampen fra affaldslinien udnyttes i dampturbine med generator til produktion af elektricitet. Derefter
udnyttes restvarmen til produktion af fjernvarme.
Røggassen renses i et moderne røgvaskeranlæg, hvor sure gasser, tungmetaller og dioxiner fjernes.
Dioxinerne opsamles på aktivt kul/koks, og kul-/koksslammet genindfyres i ovnen, hvorved dioxinerne
destrueres. Vaskevandet fra røggasrensningen renses i værkets eget spildevandsrensningsanlæg inden
det ledes til rensning på Egsmade Rensningsanlæg.
2.5 Anlæggets drift:
Tidligere blev hovedparten af områdets affald deponeret på lossepladser, men i slutningen af 1960'erne
besluttede Svendborg Byråd at opføre et affaldsforbrændingsanlæg.
Svendborg Forbrænding blev sat i drift i eftersommeren 1970. I forbindelse med energikriserne i halvfjerdserne blev der etableret en varmeforsyningsledning til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A.,
leverancerne af fjernvarme blev påbegyndt i efteråret 1975. I 1978 blev anlægget udbygget med endnu
en ovnlinie. I 1983-85 blev ovnanlægget ombygget til to ovnlinier med en kapacitet på i alt ca. 28.000
ton /år.
Efterhånden blev forbrændingsanlægget slidt og kapaciteten var i underkanten, hvilket affødte et ønske
om nybygning. Derudover udsendte Energiministeriet en specifik forudsætningsskrivelse af 18. september 1990 om decentrale kraftvarmeværker, det skulle således være et kraftvarmeværk man byggede.
Beslutningen herom blev taget af Svendborg byråd d. 29. maj 1995. Første spadestik blev taget d. 14.
oktober 1996.
Som første etape af kraftvarmeværket idriftsattes et gasmotoranlæg i august 1997. Gasmotorerne driver
hver en generator, der producerer strøm. Gasmotorerne er vandkølede og producerer dels varme direkte
til fjernvarmesystemet, dels produceredes der lavtryksdamp som ledtes på affaldsanlæggets turbine.
Den sidste ombygning er sket sommeren 1999 samt vinteren 1999/2000.
Svendborg affaldskraftvarmeværk påbegyndte sin prøvedrift sidst i maj 1999 og 3. november 1999 blev
anlægget foreløbigt overtaget.
Affaldet forbrændes ved en temperatur på omkring 1.000oC. Anlægget er i drift døgnet rundt på alle
årets dage, og kan ved konstant drift på årsbasis forbrænde 48 - 52.000 ton affald. Den endelige mængde er afhængig af affaldets aktuelle brændværdi. Anlægget er godkendt til at brænde klinisk risikoaffald
også kaldet ”specielt sygehusaffald” – dette er indledt i 2000.
8
Ved forbrænding af affaldet fremkommer der varme. Denne varme anvendes til at producere damp, der
driver affaldsanlæggets turbine, hvorefter dampen kondenseres i en varmeveksler der opvarmer fjernvarmevandet. Denne varme har som nævnt siden 1975 været afsat til Svendborg Fjernvarme, der varmeforsyner virksomheder og boliger i hovedparten af selve Svendborg by. I sommermånederne er det
nødvendigt at bortkøle den del af varmen, der ikke kan anvendes til opvarmningsformål.
Gasmotoranlægget inkl. akkumuleringstank og vekslerstation blev solgt til Svendborg Fjermevarme
A.m.b.A, med overtagelse d. 1. juli 2007. Samtidig fjernede Svendborg Fjernvarme LT-dampen til turbinen.
Anlægget producerer el til ca. 6-8.000 husstande og fjernvarme til ca. 5.000 husstande om året. De 53.300
tons affald og biobrændsel i år 2010 blev primært leveret af Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn
og Nyborg kommuner samt eksterne leverandører uden for kommunerne.
2.5.1 Produceret energi:
2006
TABEL 3
2007
2008
2009
2010
Mål for 2011
Mæ ngde pr. år
Produceret varme på affaldsanlæg
Pr. ton affald Mængde pr. år Pr. ton affald Mængde pr. år Pr. ton affald
Mængde pr. år Pr. ton affald Mængde pr. år Pr. t on affald
Mængde pr. år
(a)
(a)
(a)
(a)
(a)
102.030 MWh 2,02 MWh 107.135 MWh 2,00 MWh 112.112 MWh 2,10 MWh 106.839
MWh 2,14 MWh 111.800 MWh
2,10 MWh MWh
92.251
Bortkølet i sommerperioden
15.017 MWh 0,30
MWh
12.570 MWh 0,23
MWh
Gasmotorproduceret varme incl. damp rent salg
Salg til Svendborg Fjernvarme
34.329 MWh
-
MWh
11.490 MWh
-
MWh
15.297 MWh 0,29
MWh
- MWh
121.342 MWh
-
MWh 106.057 MWh
- MWh
-
MWh
96.815 MWh
Produceret strøm på affaldsanlæ g
30.986 MWh 0,61
MWh
31.826 MWh 0,59
MWh
33.627 MWh 0,63
Produceret strøm på gasmotorer
35.247 MWh
MWh
12.041 MWh
MWh
Ovnens drifttid
7.741
-
timer
7.963
t imer
-
MWh
8.196
timer
MWh
MWh
13.507
MWh
0,27 MWh
7.815 MWh
0,15 MWh MWh
MWh
- MWh
MWh
MWh MWh
- MWh 103.985 MWh
93.332
MWh
30.469
MWh
0,61 MWh
MWh
- MWh
- MWh
7.831
timer
8.145
1,95 MWh MWh
84.106
25.058 MWh
0,47 MWh MWh
26.132
MWh
MWh MWh
timer
timer
7.901
8.016
(a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Se tabel 2
Kommentarer til Tabel 3
Målene for 2011 er de budgetterede mål ud fra en forbrænding af 45.400 ton affald.
2.5.2 Restprodukter:
Forbrændingsprocessen "producerer" - udover el og varme - restprodukter i form af forbrændingsslagger,
flyveaske og filterkage fra spildevandsrensningen. Forbrændingsslaggen bliver efterfølgende behandlet i et
sorteranlæg, hvor jern og andre metaller, samt emner større end 50mm bliver sorteret fra. Den sorterede
slagge fremtræder herefter som et ensartet materiale, som har egenskaber der på mange felter kan ligestilles
med grus- og sandmaterialer. Slaggen bliver genanvendt til byggeformål, som erstatning for grusmaterialer.
Herved spares der på vore naturressourcer, som ellers skulle være udvundet i grusgrave. Metalskrot der bliver frasorteret i slaggesorteringsanlægget bliver afsat til omsmeltning.
Flyveasken og filterkagen der fremkommer i forbindelse med rensning af spildevandet fra røggasrensningen betragtes som farligt affald da det indeholder tungmetaller. Flyveasken bliver eksporteret til
Langøya i Norge, hvor der forefindes en mulighed for genanvendelse af flyveasken. Flyveasken genanvendes som stabilisator for/til syrerester/affald fra bl.a. lak-industrien.
For filterkagens vedkommende findes der endnu ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark. Filterkagen bliver ligeledes transporteret til Langøya i Norge, hvor den bruges som opfyldning i
nedlagt kalkbrud.
Begge restprodukter bliver oplageret midlertidigt i godkendt lagerhal, beliggende på Bodøvej 20A.
9
2.5.3 Affaldsleverandører:
Der er i 2010 forbrændt affald fra basisoplandet: Svendborg og Langeland Kommune, samt de gamle
kommuner Ryslinge (Faaborg-Midtfyn Kommune), Ullerslev og Ørbæk (Nyborg Kommune) og fra de
sjællandske affaldsinteressentskaber AffaldPlus og KARA/NOVOREN, hvor der er aftale om leverancer af 5.000 ton/ år.
Fra Ærø Kommune er der brændt affald siden august 2007.
2.5.4 Løbende miljøteknologiske forbedringsarbejder i 2010:
Affaldsanlægget fik i 2010 udført nedenstående forbedringer:
Installering af forsøgsanlæg til sulfat-reduktion i røgrens-/ spildevandsanlægget.
Løbende udskiftning af eksisterende belysningsarmaturer til lavenergiarmaturer.
2.6 Anvendt regnskabspraksis:
I det grønne regnskab er anvendt følgende metoder til fastlæggelse af mængder:
- Affaldet er angivet som indvejet over brovægten. Brovægten er den officielle kontrollerende
vejning til afregning af afgifter over for Skat.
- Antal driftstimer er angivet ud fra at ovntemperaturen er større end 850oC.
- Andre råvarer er opgjort ud fra de indkøbte mængder ifølge købsfakturaer.
- Emissioner til luft er beregnet ud fra kontinuerlige målinger og gennemsnit af årets stikprøvemålinger og den udledte røggasmængde.
- Emissioner til vand er beregnet ud fra gennemsnit af årets stikprøvemålinger og den udledte
mængde renset spildevand.
- Produktion, energi og vandforbrug er måleraflæst.
Der er anvendt de konkret opsamlede data. SRO-anlægget har opsamlet de ønskede data i 2010.
Data fra SRO-anlægget har i 2010 ikke været behæftet nævneværdigt med unøjagtigheder.
2.6.1 Det grønne regnskabs form:
Det grønne regnskab er en årlig redegørelse af de virksomhedsoplysninger, som er væsentlige for at
forstå virksomhedens belastning af miljøet.
De angivne hoved- og nøgletal er valgt ud fra registrering af energiforbrug, udledning af skadelige stoffer til atmosfæren og det offentlige kloaknet, samt forbrug af kemikalier i anlæggets processer og vedligehold.
Formen er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse; BEK nr. 210 af 03/03/2010.
Bekendtgørelsen tilsigter større kvalitetssikring af miljødata via PRTR (Pollutant Release and Transfer
Register). Derudover medfører formændringen bl.a. at arbejdsmiljøregistreringen udgår.
10
2.7 Virksomhedens miljømæssige målsætning:
Svendborg Kraftvarme A/S er en moderne virksomhed, hvor miljø og klima spiller en vigtig rolle. Anlægget
forbrænder således affald med maksimal udnyttelse af brændslerne for øje og er CO2-neutralt.
Svendborg Kraftvarme A/S’ visioner
• at udnytte mest muligt af brændslets energi til el og varme.
• at være kendt som en solid samarbejdspartner der forbrænder affald med høj energiudnyttelse og
at kraftvarmeværket til enhver tid overholder de betingelser der er angivet i anlæggets miljøgodkendelse, og derved belaster miljøet mindst muligt.
• at i perioder, hvor der ikke er tilstrækkelig affald til at køre fuldlast året rundt, er det Svendborg
Kraftvarme A/S’s vision at tilpasse varmeproduktionen til varmeaftaget fra Svendborg Fjernvarme.
• at kunne tilbyde kunderne miljørigtig forbrænding af forbrændingsegnet affald
• at tilpasse brændselsvalget i situationer med ledig forbrændingskapacitet.
Svendborg Kraftvarme er bygget og drives med baggrund i et ønske om en miljømæssig forsvarlig behandling og bortskaffelse af det brændbare affald, der produceres af såvel industri som private husstande i det Syd og Østfynske område.
2.7.1 Miljøkrav til leverandører:
Virksomheden har modtagekontrol og stiller krav til kvalitet og sortering af affald iht. vores
ISO 9001:2008 certificering.
11
2.8 Afhjælpe/forebygge evt. vilkårsoverskridelser:
Svendborg Kraftvarme arbejder til stadighed på en generel indtrimning af røggasrensningen.
I 2003 startede Svendborg Kraftvarme et optimeringsprojekt på spildevandsanlægget. Formålet for projektet
er at nedbringe cadmium og kviksølvindholdet i spildevandet til offentlig kloak (Egsmade rensningsanlæg).
Kviksølvindholdet i spildevandet er nedbragt i 2004, og cadmiumindholdet i 2005, dog har der i 2008 været
enkelte overskridelser af grænseværdierne for sulfat, zink og cadmium.
I 2007 har der været overskridelser på sulfat i spildevand i forhold til de gældende udledningskrav.
Sulfatoverskridelserne er fremkommet efter at Svendborg Kraftvarme i efteråret 2006 valgte en ændret
driftsform af røggasrensningsanlægget. Til neutralisering af syre fra røggasserne i vaskertrin 1, er der tidligere brugt opslæmmet kalk. Dette kalk går i forbindelse med svovlforbindelserne fra røggassen og der dannes gips. Det har vist sig umuligt at kontrollere denne dannelse af gips, som ofte satte sig som belægninger i
vaskeren og tilhørende rørsystemer. Dette medførte uplanlagte stop af anlægget for rensning, samt et særdeles stort ressourceforbrug til vedligehold af vaskeren og den daglige drift.
Derfor valgt Svendborg Kraftvarme ultimo 2006 at skifte kalkdoseringen ud med lud (NaOH) til neutralisering af syren i røggassen. Dette har løst driftsproblemerne i vaskeren. I stedet har ændringen fra kalk til lud
afstedkommet en øget mængde sulfat i spildevandet.
Svendborg Kraftvarme opstartede medio 2009 optimeringsprojektet med kalkdosering til røggassen før elfilteret, som havde til formål at binde og udskille tungmetaller i el-filtret til aflastning af spildevandsanlægget, desværre var resultatet af dette projekt ikke tilfredsstillende med hensyn til nedbringelse af sulfatudledningen, derfor har Svendborg Kraftvarme opstartet et nyt projekt i 2010, for at nedbringe sulfatudledningen.
Ultimo 2010 blev forsøgsanlæg for sulfatreducering installeret på vasker 1. Anlægget er fortsat under indkøring, da det er en kompleks ændring af det oprindelige spildevandsanlæg.
2.9 Væsentlige klager:
Der har i 2010 været en indskærpelse fra Svendborg Kommune vedrørende sulfat- og
i spildevandstilladelsen. Samt en indskærpelse fra Miljøstyrelsen vedrørende Hg (kviksølv) overskridelse i
præstationsmåling 2010/2 under indkørsel af sulfatreduceringsanlægget.
2.10 Afvigelser i forhold til tidligere regnskaber:
Svendborg Kraftvarme har udarbejdet grønt regnskab siden 1999.
Dette regnskab er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse BEK nr. 210 af 03/03/2010.
Svendborg Kraftvarme har i november 2006 skiftet fra kalk til lud i røggasrensningen, som neutralisering af
røgens indhold af sure gasser.
Svendborg Kraftvarme har efterfølgende i september 2010 skiftet fra lud til kalk i røggasrensningen, som
neutralisering af røgens indhold af sure gasser.
Svendborg Kraftvarme har med virkning fra 1. juli 2007 solgt gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a. Dette regnskab indeholder kun data om gasmotoranlægget til og med d.30. juni 2007.
12
Svendborg Kraftvarme der tidligere var underlagt CVR-nr. 29 18 97 30 (Svendborg Kommune) er pr. d. 29.
juni 2010 med tilbagevirkende kraft registeret som selvstændigt selskab, (Svendborg Kraftvarme A/S pr. d.
1. januar 2010).
2.11 Generelle bemærkninger:
I år 2010 blev Svendborg Kraftvarme kørt med stor kompetence/erfaring, trods store udfordringer.
Dette har bevirkede at indetiden (dvs. tiden hvor værket er i drift) var på 89,8 %.
Pga. vigende affaldsleverancer i 2010 er disse blevet erstattet med biobrændsel, i form af flis og
have/park-affald.
13
3 Miljødata
3.1 Væsentlige forbrug:
2006
M æng d e p r. år
TABEL 2
2007
Pr. to n
M æng d e p r. år
affald
R å v a re f o rb rug
Ind fyret affald s mæng d e (a)
50 .4 2 2
to n
Gas fo rb rug til affald s o vn
9 6 .3 75
Nm3
7.3 9 7.0 9 1
Nm3
Gas fo rb rug til g as mo to rer (b )
S t rø mf o rb rug
Elfo rb rug
V a nd f o rb rug
Ked elvand til affald s o vn
Vand til fjernvarmes ys tem
Pro ces vand til rø g g as rens
Vand værks vand , and re fo rmål
D riv mid l e r
Brænd s t o f t il læs s emas kiner m.v.(c)
F o rb rug s s t o f f e r t i l
rø g g a s re ns
Kalk (e)
NaOH (2 8 % t .o .m. 2 0 0 6 , 50 % f.o .m. 2 0 0 7 )
3 .8 8 1 M Wh
14 .9 14
m3
111
m3
17.4 9 0
m3
1,9 1
2008
Pr. t o n
M æng d e p r. år
affald
53 .52 4
to n
Nm3
56 .4 3 4
Nm3
Nm3
2 .4 6 4 .9 76
Nm3
1,0 5
2009
Pr. to n
M æng d e p r. år
af fald
Nm3
53 .3 8 3
to n
8 5.4 9 1
Nm3
Nm3
77
kWh
3 .76 0
M Wh
70
kWh
296
liter
11.9 6 5
m3
224
lit er
liter
19 5
m3
347
liter
19 .3 2 5
m3
1,6 0
Nm3
3 .3 8 1 M Wh
6 .0 6 8
m3
lit er
lit er
19 .6 3 7
3 .9 2 6
m3
M æng d e p r. år
aff ald
Nm3
50 .0 16
ton
14 4 .52 7
Nm3
Nm3
2 ,9 0
Nm3
Nm3
kWh
3 .2 3 0
M Wh
65
kWh
lit er
5.72 7
m3
115
liter
m3
368
lit er
17.751
m3
4 9 .72 9
to n
10 6 .4 2 7
Nm3
Nm3
63
lit er
Pr. to n
affald
114
m3
361
2 0 10
Pr. to n
2 ,14
Nm3
4 .9 3 1 M Wh
5.8 0 2
liter
m3
99
kWh
117
liter
401
liter
m3
3 55
liter
19 .9 2 6
2 .3 9 0
m3
Nm3
Nm3
liter
3 .6 52
m3
72
liter
3 .4 18
m3
64
lit er
m3
74
lit er
3 .4 18
m3
68
liter
m3
48
liter
3 4 .2 4 0
liter
0 ,6 8
liter
10 .13 6
liter
0 ,19
lit er
7.751
liter
0 ,15
lit er
8 .0 9 0
lit er
0 ,16
liter
6 .8 8 5
liter
0 ,14
liter
16 0
to n
3 ,2
kg
-
to n
-
kg
-
to n
-
kg
-
kg
-
kg
4 3 .3 16
kg
0 ,9
kg
kg
337
to n
6 ,7
kg
383
to n
7,2
kg
305
to n
5,7
kg
176 .9 0 3
kg
3 ,5
kg
2 4 3 .3 70
kg
4 ,9
7.0 50
kg
14 0
g
3 .2 50
kg
61
g
2 .4 0 0
kg
45
g
5.9 0 0
kg
118
g
2 .50 0
kg
50
g
Skumd æmp er
-
kg
-
g
-
kg
-
g
28
kg
1
g
-
kg
-
g
1.4 0 0
kg
28
g
F o rb rug s s t o f f e r
FeCl3
-
kg
-
g
-
kg
-
g
10 0
kg
2
g
2 .9 0 0
kg
58
g
750
kg
15
g
t i l s p il d e v a nd s re ns ning
M etalfæld ning s mid ler (d )
3 .9 2 0
kg
78
g
3 .9 3 5
kg
74
g
2 .9 75
kg
56
g
4 .3 0 0
kg
86
g
3 .3 0 0
kg
66
g
58 5
kg
12
g
940
kg
18
g
238
kg
4
g
72 0
kg
14
g
2 .2 0 0
kg
44
g
HNO 3
73
kg
1
g
118
kg
2
g
65
kg
1
g
113
kg
2
g
2 12
kg
4
g
Flo cculering s mid d el
15
kg
0
g
7
kg
0
g
25
kg
0 ,5
g
21
kg
0 ,4
g
27
kg
0 ,5
g
949
kg
19
g
510
kg
10
g
79 0
kg
15
g
570
kg
11
g
1.0 3 0
kg
21
g
-
kg
-
g
4 1.2 6 1
kg
0 ,8
kg
9 9 .10 0
kg
1,9
kg
10 7.18 8
kg
2 ,1
kg
4 7.0 0 0
kg
0 ,9
kg
15.10 0
kg
299
g
12 .9 75
kg
242
g
6 .70 0
kg
12 6
g
6 .0 0 0
kg
12 0
g
6 .3 0 0
kg
12 7
g
408
kg
8
g
8 77
kg
16
g
389
kg
7
g
1.4 3 4
kg
29
g
400
kg
8
g
Aktivt kul o g ko ks
HCl
Antis kal-mid d el
Kalk
A nd re f o rb rug s s t o f f e r
Blø d g ø ring s s alt
NH3
Fra 2 0 0 8 ing en ked elvand til g as mo to ranlæg g et p g a. d emo nt eag e af LT-d amp
No te til el-fo rb rug : i årene 2 0 0 6No
-2 0
t e0t9il er
el-fo
d errbkun
rugreg
: i årene
is t reret
2 0 el-kø
0 6 -2 b
0 .0Fra
9 er2d0er
10kun
d ækker
reg isel-fo
treretrbel-kø
rug bbåd
. Fra
e el-kø
2 0 10
bo
dg
ækker
eg enp
el-fo
ro drb
uktio
rug nbaf
ådel.
e el-kø b o g eg enp ro d ukt io n af el.
(a) Råvareforbruget er baseret på den indfyrede affaldsmængde målt ved hjælp af brovægten. Indfyret affaldsmængde opgøres ligeledes via brovægten.
(b) Gasforbruget i 2007 udgør forbruget i de første 6 måneder, frem til salget af gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.A.
(c) I 2006 blev der brugt diesel til mobilneddeler.
(d) Metalfældningsmidlerne TMT15
(e) I året 2010 blev der brugt kalk i spildevandsrens i de første 9 mdr. og i de efterfølgende 3 mdr. brugtes kalk i både røgrens- og spildevandsanlægget
14
Kommentarer til Tabel 2
3.1.1 ad – Råvareforbrug:
Den indfyrede affaldsmængde (a) på 53.300 ton fordeler sig med:
Dagrenovation
Industriaffald
Klinisk risikoaffald
Stor skrald/ andet
Biomasse, flis
ca.
ca.
ca.
ca.
ca.
32.000
10.600
400
6.700
3.600
ton
ton
ton
ton
ton
3.1.2 ad – Strømforbrug:
Elforbruget omfatter forbruget på affaldsanlægget. Cirka halvdelen forbruges til den egentlige
ovndrift, mens den resterende del bruges til hjælpemaskineri - herunder: pumper i interne vandkredse, kraner m.v.
3.1.3 ad – Vandforbrug:
Procesvandet fra røggasvaskerne er på nuværende tidspunkt vandværksvand. Der er installeret et
system til opsamling af regnvandet fra tage og befæstede arealer. Vandet fra opsamlingen bruges
bl.a. til skylning af røggasveksler før røgrensningen. Procesvandet fra røggasrensningen renses i
spildevandsrensningen inden udledningen til det offentlige kloaksystem, men ca. en tredjedel forsvinder med røggassen og danner derved dampfanen, og en mindre mængde tilbageføres til ovnen
med kulslamlansen, der indfyrer kul/koksslam-vand for destruktion af de opfangede dioxiner.
Det forbrugte vandværksvand indgår dels som sanitært vand til bade- og toiletformål for driftsmandskabet, dels som procesvand på anlægget.
Procesvandet anvendes til køling/befugtning af forbrændingsslagger og til almindelig rengøring på
værket. Vandværksvand benyttes desuden til spuling af renovationsbiler efter aflæsning.
Spildevandet ledes til det offentlige kloaksystem.
Vandforbruget er faldet siden 2007, efter salget af gasmotoranlægget til Svendborg Fjernvarme.
Ligeledes har der været ændringer i udledning af spildevand fra røggasrensningen, hvor der i 2007
er monteret en ledningsevnemåler til at styre mængden af fraført spildevand.
3.1.4 ad – Drivmidler:
Interne læssemaskiner m.v. omfatter 1 gaffeltruck og 1 gummiged med multigrab.
15
3.1.5 ad - Øvrige forbrugsstoffer:
I røggasrensningen anvendes følgende stoffer: Kalk blev anvendt til neutralisering af røgens indhold af sure gasser frem til november 2006 – derefter erstattet med lud (NaOH).
Lud (NaOH) tilsættes ligeledes for at neutralisere det sure vand.
Fra Ultimo 2010 bliver der igen forbrugt kalk i røggasrensningsanlægget sammen med lud til regulering af pH-værdien.
Aktivt kul/koks tilsættes for at undgå emissioner af dioxiner.
For at optimere og regulere pH-værdien af værkets spildevand tilsættes HCl.
Efter udskiftningen af kalk til lud i røggasrensningen til neutralisering af røgens indhold af sure
gasser i 2006, bliver der brugt kalk i spildevandsanlægget til bl.a. regulering af pH-værdien.
I spildevandsanlægget er der igennem årene brugt forskellige metalfældningsmidler som f.eks.
TMT15, Amersep MP7 og Metalsorb. Efter tilsætning af metalfældningsmidler tilsættes et flokkuleringsmiddel for at få tungmetallerne flokket og bundfældet. Slipmiddel tilsættes for at undgå belægninger i tanke og på varmevekslere. Saltsyre og salpetersyre er til rensningsformål og til regulering af pH-værdi.
Blødgøringssalt anvendes til blødgøring af kedelvandet, der også tilsættes ammoniak.
16
3.2 Udledninger til luften og spildevand:
3.2.1
Affaldsovnen:
TABEL 4A
G ræ n s e - v æ rd i
S tø v
if lg .m iljø
g o d k e n d e ls e n
m g/Nm 3 (tø r, 11% O2)
Ke m is k be te gne ls e
(b)
10
S vo vldio xid
S O2
50
S to ffe r
M id d e lv æ rd i a f
s t ik p rø v e m å lin g / k o n t in u e rlig m å lin g
2006
2007
2008
2009
M æ n g d e p r. å r
2006
2010
m g/Nm 3 (tø r, 11% O2)
kg
2007
g / to n (a )
kg
2008
g / to n (a )
kg
2009
g / to n (a )
kg
2010
g / to n (a )
kg
g / to n (a )
0,17
0,08
0,70
0,07
0,54
54
1
37
1
266
5
25
0,5
191
3,6
3,27
0,93
1,08
0,45
0,83
1.212
24
410
8
1.109
21
168
3,4
294
5,5
5
S a lts yre
HC l
10
1,20
0,43
0,30
0,37
0,80
385
8
188
4
114
2
135
3
282
Hydro ge nfluo rid
HF
1
0,15
0,14
0,10
0,08
0,10
48
1
61
1
38
1
28
1
35
Nitrø s e ga s s e r
NO 2
400
236
186
120
136
134
95.200
0,43
0,48
0,23
0,06
0,74
540
Kulm o no xid
CO
50
Kuldio xid
C O2
Inge n
Orga nis k kuls to f
TOC
10
-
0,008
0,017
0,000
0,020
B ly
Pb
0,5
0,064
0,015
0,031
0,03
0,11
B e re gne t B e re gne t be re gne t be re gne t be re gne t 21.900 to n
1.888
11
81.403
1.521
211
434.300
22.900 to n
0
0,0
21,0
0,41
4
66.900
1.250
405
427.800
24.300 to n
3,7
0,1
6,6
0,12
6,4
66.347
1.328
425
8,5
410.400
1
47.477
264
23.800 to n
891
4,9
455.200
20.500 to n
446.500
6,3
0,1
0,0
0,0
7,3
0,1
11,8
0,22
11,1
0,22
39,0
0,73
C a dm ium + Kviks ø lv
C d + Hg
0,09
0,003
0,015
0,003
0,011
0,061
1,0
0,02
6,8
0,13
1,0
0,02
4,0
0,08
10,8
0,20
Nikke l + Ars e n
Ni + As
0,185
0,002
0,002
0,002
0,001
0,004
0,6
0,012
0,7
0,013
0,8
0,014
0,5
0,010
0,7
0,012
B ly+C ro m +Ko bbe r+M a nga n
P b +Cr +Cu +Mn
0,5
0,064
0,015
0,031
0,01
0,11
21,0
0,41
6,6
0,12
11,8
0,22
3,7
0,07
39,0
0,73
0,1 (c )
0,053
0,070
0,048
0,033
0,035
17m g
334 ng/t
30 m g
570 ng/t
18 m g
342 ng/t
12 m g
240 ng/t
12 m g
230 ng/t
Dio xin
R ø gga s m æ ngde (tø r, 11% O2)
321.000.000 Nm ³ *
438.000.000 Nm ³ *
380.000.000 Nm ³ *
369.000.000 Nm ³ *
355.000.000 Nm ³ *
a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2.
b) Der er forskellige midlingstider for de anførte krav i miljøgodkendelsen
c) nanogram= 0,000001 mg/Nm3
*) Røggasmængde ændret til aktuel indetid gang med omregnet røggasmængde til 11% ilt fra eurofins miljørapporter
Note: I 2006 er regnskabsproceduren ændret vedrørende støv, SO2 , HCl, NOx , CO og TOC fra stikprøvemåleresultater til kontinuerlige målinger, samt røggasmængde.
17
Kommentarer til Tabel 4A
Ved forbrænding af affald dannes der røggasser. I værkets miljøgodkendelse er der fastsat grænseværdier for udledning af en del af disse stoffer. Ved kontinuerte målinger og to årlige stikprøvemålinger eftervises, at udledningskravene overholdes. De årlige stikprøvemålinger foretages af et akkrediteret laboratorium. I 2010 er målingerne udført af Eurofins.
Resultaterne fra de kontinuerte målinger og stikprøvemålingerne ligger generelt et godt stykke under de tilladte grænseværdier.
Der måles kontinuerte værdier af støv, svovldioxid (SO2), saltsyre (HCl), nitrogene gasser (NOX),
kulilte (CO), total organisk kulstof (TOC), ilt (O2), røggasmængde og vandindhold i røggassen.
Ved beregning af de øvrige udledte (emitterede) årsmængder er der anvendt middelværdier for
emissioner fra de foretagne stikprøvemålinger.
Gennem de kontinuerlige målinger søges forbrændingsprocessen til stadighed optimeret med henblik på at opnå den bedst mulige forbrænding med mindst mulig udledning af miljøskadelige stoffer.
Af middelværdierne ses det at emissionskoncentrationerne generelt ligger på niveau med forløbne
år, hvilket viser at røggasrensningen generelt har fungeret godt.
De gode resultater kan generelt tilskrives god indsigt i brugen af røggasanlægget, og en ændret styring på ovnen monteret i efteråret 2007.
I 2009 er proceduren ændret vedrørende kravene/værdierne til SO2 , HCl, støv(partikler) og TOC i
henhold til ”anlæg med permanent lave emissioner”, givet i ”Ændring af vilkår for kontrol af virksomhedens udsendelse af luftforurening.” fra Miljøcenter Odense d. 5. december 2008.
De angivne metaller på nær mangan er på Miljøstyrelsens liste for “uønskede stoffer”.
18
3.2.2 Emissionsgrænseværdier for ovnen:
2006
2007
2008
2009
2010
Antal
%
af
Antal
%
af
Antal
%
af
Antal
%
af
Antal
% af
TABEL 4B
overskri driftstid overskr driftstid overskri driftstid overskr driftstid overskridels driftstid
delser
idelser
delser
idelser
er
12
0,03%
125
0,26%
198
0,40%
168
0,36%
180
0,38%
Efterforbrændingstemperatur - 10 min. perioder < 850 oC
CO - antal ½ timesoverskridelser > 100 mg/Nm³
8
0,05%
5
0,03%
7
0,04%
4
0,03%
1
0,01%
CO - antal døgnmiddeloverskridelser > 50 mg/Nm³
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
Støv - antal ½ timesoverskridelser > 30 mg/Nm³
14
0,09%
11
0,07%
6
0,04%
0
0%
4
0,03%
Støv - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/Nm³
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
Saltsyre - antal ½ timesoverskridelser > 60 mg/Nm³
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
Saltsyre - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/Nm³
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
TOC - antal ½ timesoverskridelser > 20 mg/Nm³
0
0%
5
0%
0
0%
0
0%
3
0,02%
TOC - antal døgnmiddeloverskridelser > 10 mg/Nm³
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
NO X - antal døgnmiddeloverskridelser > 400 mg/Nm³
SO2 - antal ½ timesoverskridelser > 200 mg/Nm³
0
0%
2
0,01%
0
0%
0
0%
0
0%
SO2 - antal døgnmiddeloverskridelser > 50 mg/Nm³
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
0
0%
M ålerfejl - antal ½ timeroverskridelser
30
0,19%
14
0,10%
21
0,15%
2
0,01%
9
0,06%
Antal driftstimer
52
7741
37
7963
34
8196
6
7851
17
7901
Kommentarer til Tabel 4B.
Svendborg Kraftvarme har i 2010 haft 17 stk. ½-timesoverskridelser (6,5 timer) fordelt på støv,
TOC, CO og målerfejl. I henhold til miljøgodkendelsens vilkår 36, har værket en grænse på 120
stk. ½-timesoverskridelser (60 timer) pr. år.
Svendborg Kraftvarme overholder B-kravene (97%) i miljøgodkendelsens vilkår 36.
19
3.3 Gasmotorerne:
3.3.1 Røggas emission:
Emission
Udledt mængde:
Nm3 (tør, 5% O2)
Grænseværd iIfølge
miljøgodkendelsen
omregnet til aktuel
elvirkningsgrad
2006
TABEL 4C
Udvalgte stoffer
Middelværdi af Mængde pr. Middelværdi af Mængde pr.
stikprøveår
stikprøveår
målinger
målinger
2006
2007
kg
mg/Nm
(tør, 5% O2 )
3
Kemisk betegnelse
3
mg/Nm
mg/Nm
(tør, 5% O 2)
Middelværdi
af stikprøvemålinger
2007
2008
kg
mg/Nm
(tør, 5% O2)
3
Mængde pr. M iddelværdi af Mængde pr. Middelvæ rdi af
år
stikprøveår
stikprøvemålinger
målinger
2008
2009
kg
mg/Nm
(tør, 5% O2)
3
2009
2010
kg
mg/Nm
(tør, 5% O2)
3
Mængde pr.
år
2010
3
kg
Nitrøse gasser
NO 2
550
476
43.399
ingen
målinger
ingen
målinger
ingen
målinger
ingen
m ålinger
Kulilte
Kultveilte
CO
CO2
500
ingen
269
5,47%
24.509
16.574 ton
ingen
ingen
målinger
målinger
ingen
ingen
målinger
målinger
ingen
ingen
målinger
målinger
ingen
ingen
m ålinger
m ålinger
uforbrændte gasformige
forbindelser
UHC
2060
1320
120.296
ingen
målinger
ingen
målinger
ingen
målinger
ingen
m ålinger
Grænseværd ierne er ifølge Bekendendtgørelse nr. 621, 23. juni 2 005 for an læg efter den 17. oktober 1998
Kommentarer til tabel 4C.
Udledningerne er beregnet på basis af de årlige emissionsmålinger: to 1-times målinger for hver af de tre motorer og røggasmængden er beregnet på
basis af gasforbruget og iltindholdet på den aktuelle måledag. Resultaterne må derfor snarere betragtes som et godt skøn, frem for en eksakt værdi.
Det ses at de nye grænseværdier for udledning af CO efter 17. oktober 2006 er overholdt, samt at der er sket en væsentlig reduktion af udledning af
CO siden montering af CO-katalysatorer i sommeren 2005.
Gasmotoranlægget blev solgt til Svendborg Fjernvarme pr. 1. juli 2007, derfor er der ikke udført emissionsmålinger siden 2006 af Svendborg Kraftvarme.
20
3.4 Emissioner til vand:
3.4.1
Spildevandsemission:
TABEL 4D
Stoffer
Kemisk
betegnelse
Bly
Cadmium
Kobber
Krom
Kviksølv
Pb
Cd
Cu
Cr
Hg
Nikkel
Zink
Chlorid
Ni
Zn
Sulfat
SO 42Tl
Thallium
Dioxin
Udledt mængde
antal prøver
Cl-
Grænseværdi
iflg.spildevandsgodk.
mg/l
Middelværdi af stikprøvemålinger
Mængde pr. år
2006
2007
2008
2009
2010
mg/l
mg/l
mg/l
mg/l
mg/l
0,027
0,0010
0,011
0,003
0,024
0,0030
0,091
0,007
0,045
0,020
0,006
0,038
0,011
0,001
0,023
0,008
0,012
0,001
0,006
0,012
262
5
107
25
mg / ton
affald (a)
5,2
0,11
2,13
0,49
0,03
0,100
0,500
40.000
0,008
0,008
0,126
11.000
0,030
0,021
0,213
16.250
0,005
0,018
2,939
14.142
0,001
0,020
0,204
11.867
0,004
0,023
0,130
11.643
83
83
1241
1,65
1,66
24,62
1.500
1.350
f)
f)
f)
0,05
0,3 ng/l
0,00153
0,100
0,050
(2005)
0,1
0,100
(2005)
f)
3625
e)
0,00172
b)
0,00613 b) 0,00361
10 stk.
12 stk.
g)
2.117
0,00200
b)
0,004
12 stk.
1.658
0,00115
b)
0,005
12 stk
2621
0,00038
b)
0,005
2006
g
c)
108.284
c)
13.289
2007
c)
2.148
c)
264
g
c)
294
37
1104
84
mg / ton
affald (a)
5,5
0,7
21
1,57
58
257
2.573
1,07
4,81
48,06
196.186
c)
2008
43.765
c)
3.665
c)
818
15
0,30
21
0,39
b)
b)
0,00006
1,2 0,000044
0,8
9.844 m³
12.073 m³
g
c)
561
247
81
469
mg / ton
affald (a)
10,5
4,6
1,5
8,8
64
228
36.752
1,2
4,3
688
176.841
c)
2009
26.469
c)
3.311
c)
496
19
0,36
0,00005 b) 0,844
12.505 m³
g
c)
127
5
268
99
mg / ton
affald (a)
2,53
0,11
5,37
1,98
13
234
2.410
0,26
4,69
48
140.276
c)
2010
19.603
c)
2.808
c)
393
14
0,27
b)
0,00006
1,19
11.812 m³
g
c)
149
14
71
149
mg / ton
affald (a)
2,79
0,26
1,32
2,79
49
284
1.584
0,91
5,32
30
142.229
c)
32.032
c)
2.668
c)
601
5
0,09
b)
0,00005
1,15
12.216 m³
12 stk
a) De angivne mængder er baseret på brovejet affald, se tabel 2. b) nanogram(ng) c) kg d) ton
e) Thallium der er medregnet 11 stikprøver i genemsnittet p.g.a. usikkerhed vedrørende den 12. prøves resultat.
f) Overskridelsen af sulfat skyldes hovedsageligt udskiftningen af kalk (Ca(OH2)) til lud(NaOH) i vasker 1 i røgrensningen, der arbejdes på ændring af spildevandsanlægget til sænkning af sulfat udledningen.
g) Overskridelsen af zink skyldes primært, at elektrofilterets 2 halvdele har været forsynet af den enes transformer i en periode pga. reparartion.
h) Overskridelsen af sulfat skyldes hovedsageligt manglende reaktion med kalk i røgrens, hvorved spildevandsanlægget ikke kan udskille sulfat.
Der arbejdes på ændring af spildevandsanlægget til sænkning af sulfat udledningen.
Kommentarer til tabel 4D
I 2010 analyserede Eurofins 12 spildevandsanalyser. Prøverne i 2010 viser at spildevandsanlægget overholder grænseværdierne for alle stofferne i
udledningskravene til den permanente tilladelse, dog med undtagelse af sulfat. Ligeledes har der været enkelte overskridelser i nogle af stikprøverne, bl.a. zink.
Sulfat overskridelserne er opstået efter overgang fra kalk til lud (NaOH) i november 2006, til neutralisering af syren i røggassen
Der er ultimo 2010 etableret et forsøgsanlæg til sulfatreducering. Anlægget er under indkøring.
21
3.5 Restprodukter:
Mængde pr. år (ton)
TABEL 5a
Forbrændingsslagger (råslagger)
Sorteret slagger til genanvendelse (b)
Frasorteret sigterest til deponi
metalskrot genanvendt (b)
Flyveaske fra røggasrensning - genanvendt
Restprodukt røggasrensning - deponeret
I alt restprodukter
2006
9.512
5.764
104
334
749
87
10.348
2007
2008
9.563 9.539
11.771 8.942
235
205
776
554
816
809
29
81
10.408 10.429
2009
8.795
6.834
170
416
809
88
9.692
kg / ton affald (a)
2010
9.595
8.751
230
614
917
48
10.560
2006
189
114
2
7
15
1,7
205
2007
179
220
4
14
15
0,5
194
2008
179
167
4
10
15
1,5
195
2009
176
137
3
8
16
1,8
194
% af modtaget mængde (a)
2010
193
176
5
12
18
1,0
212
2006
19
11
0,2
0,7
1,5
0,2
20,5
2007
18
22
0,4
1,4
1,5
0,1
19,4
2008
18
17
0,4
1,0
1,5
0,2
19,5
2009
18
14
0,3
0,8
1,6
0,2
19,4
2010
19
18
0,5
1,2
1,8
0,1
21,2
Kommentarer til Tabel 5a
For at sikre at slaggen kan anvendes til anlægsformål blev der i 2010 udtaget 2 analyser på den sorterede slagge til kontrol af indholdet af bl.a.
tungmetaller. Tungmetallerne ligger under de tilladelige max. grænseværdier jævnfør den nye bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (BEK nr. 1480 af 12/12/2007).
Restproduktet (flyveaske) der opsamles fra elektrofiltrene blev i 2010 genanvendt af NOAH på Langøya i Norge som stabilisator for/til syrerester/affald.
Filterkagen der er restproduktet efter rensningen af spildevandet fra den våde røggasrensning har et relativt stort indhold af tungmetaller.
Filterkagen betragtes som farligt affald. Filterkagen bliver ligeledes transporteret til Langøya i Norge, hvor den bruges som opfyldning i et nedlagt kalkbrud.
Der findes ikke processer til genanvendelse af produktet i Danmark.
22
Middelværdi mg/kg (b)
TABEL 5b
Arsen
Bly
Cadmium
Kobber
Nikkel
Mængde pr. år (kg)
g / ton affald (a)
2006
200 7
2 008
2009
201 0
2006
2007
200 8
2009
2 010
28
1.1 00
3,5
4.1 00
1 15
20
677
3,5
3.067
137
20
1 .083
2,3
2 .767
82
18
6 00
3,4
2.0 00
68
18
517
3,3
1.733
106
1 32
5.2 94
16,8
19.7 33
5 53
204
6.890
3 5,3
31.225
1.392
161
8.573
18,5
21.894
646
108
3 .711
21,0
12 .370
417
146
4.263
27,2
14.303
875
20 06 2 007 2008 2009 2010
3
4
3
2
3
105
12 9
1 61
74
86
0,3
0,7
0,3
0,4
0,5
391
58 3
4 10
248
288
11
26
12
8
18
(a) De angivne mængder er baseret på brovægtvejet affald, se tabel 2.
(b) Den angivne middelværdi er omregnet fra mg/kg TS til mg/kg ud fra det gennemsnitlige vandindhold og kan derfor ikke
umiddelbart sammenlignes med kravværdierne i bekendtgørelsen.
Kommentarer til Tabel 5b
Set over de sidste 3 år viser indholdet af arsen, kobber og bly en faldende trendens/niveau, for
nikkel, cadmium vedkommende ligger de på et uændret niveau set over de sidste 5 år.
4 Erklæring:
Svendborg april 2011
Niels Christian Hansen
driftsleder
23
5 Udtalelse fra Miljøstyrelsen Odense:
24