gudstjeneste

Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 1
Kirkeblad
40
for Arrild og Branderup sogne
september - oktober - november 2012
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 2
Underet at kunne se
På kirkebladets første side kan man se
en tilfreds Gud, som lige har skabt verden. Som der står på billedet fra
Branderup kirke: Og Gud så alt det
som han havde gjort og etc.( skriver
malermesteren, og så må vi selv tilføje)
se det var såre godt. Som der stod i den
gamle bibeloversættelse.
Mange år efter at Gud skabte verden,
gik Jesus rundt i Israel og helbredte
blinde og døv. Jesus reparerede om
man så må sige på de skader, der i mellemtiden var opstået på Guds skaberværk, sådan at alt igen kunne blive såre
godt.
Jeg har ikke prøvet det : men det må
være et under at kunne høre igen, når
man har været døv. Det må være et
under at kunne tale igen, når man har
været stum. Det må være et under, at
kunne se igen, når man har været
blind. Men det er vel også i det hele
taget et under at kunne høre, tale og se,
også selv om man aldrig har været døv,
stum eller blind ? Eller hvad ?
Normalt så tænker vi måske ikke over,
at det er fantastisk at vi kan se. Vi tager
det tværtimod som en selvfølge: Se –
det er bare noget vi gør, når vi ikke lige
har lukket øjnene ! Nogle gange skal
der en ulykke til, at vi lærer at tænke
anderledes, leve anderledes. Forfatteren Johannes Møllehave fortæller et
sted om en kvinde han kendte. Hun
Forsidebillede:
fra Branderup Kirke
2
mistede synet på sit ene øje pga. sukkersyge. Og lægerne fortalte hende, at
hun også snart ville miste synet på det
andet øje. Hun fortalte, at hun gerne
ville nå at se en hel masse inden det
var for sent. Hun ville gerne se naturen, andre menneskers ansigter, farver,
lys, fugle – alt det ville hun se inden det
blev mørkt. Hun fortæller, at den dag
hun blev total blind, var det som om
øjet var en rude, der knustes og blev til
små splinter. Siden har hun intet set.
Og hun kan ikke hjælpes. Men den sidste tid fyldte hun sig med synsindtryk.
Hun ville se nok til et helt liv. Hun ville
fastholde alle de skønne billeder af
verden, før alt blev mørke. Hun så alle
de ting, som vi også ser – men hun så
med en koncentration og en opmærksomhed, som vi andre slet ikke kender
til.
For vi kan jo altid se. Og ser vi ikke i
dag, så kan vi bare se i morgen. Vi har
jo tid nok. Tror vi.
Der findes mange teorier om, hvad religion er for noget ? Hvornår er man
religiøs og hvad vil det i det hele taget
sige at være religiøs ? Skal man være
meget from for at være religiøs – eller
hvad ? For mig at se har religiøsitet
noget at gøre med at undre sig. En undren over, at der findes noget i stedet
for ingenting. Tænk at der findes sådan
noget som lys i stedet for evigt mørke.
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 3
Tænk at der findes sådan noget som en
blå himmel. Tænk at der findes sådan
noget som sol, sommer og jordbær.
Det kunne så let være anderledes:
tomhed og intet. Tænk at der findes
noget så dybt underligt som kys, kærlighed og kiksekrummer. Og hvis man
ikke kan se, at jordbær og kiksekrummer er mærkelige, underlige – ja, så er
det måske fordi, man har mistet evnen
til virkelig at se.
Effata siger Jesus et sted i Det ny Testamente til en døv person. Effata betyder: luk dig op. Luk dig op for det liv,
der nu engang er dit liv. Luk dig op, og
læg mærke til hvad det er du helt gratis
modtager, hver eneste dag: farverne,
lyset, mennesker som kommer dig i
møde, og giver dig opmærksomhed,
nærvær og kærlighed. Luk dig op, og
tag imod dagen i dag, som er ny og ren;
fyldt med muligheder og håb. Selvfølgelig findes der mange ting, som modsiger livet; og som gør, at man mest af
alt har lyst til at lukke sig inde bag metertykke mure. Modgang, sorg og tomhed. Men her vil Det ny Testamente så
endnu engang sige til dig, at du skal
lukke dig op, og tro på, at det er Gud
der har fat i den lange ende – også i dit
liv.
Ny sæson i kirkekoret
Torsdag d. 30. august starter kirkekoret på en ny sæson. Vi øver ligesom sidste år torsdage fra 14-15 i musiklokalet
på Arrild Privatskole. Går du i 3 klasse
eller er ældre endnu, kan du være med
i kirkens kor. Koret får løn for sin indsats, så her er en rigtig god mulighed
for at tjene til kommepengene. Ved
prøverne lærer man at synge sammen
i kor, man øver sig i at holde sin egen
stemme mens andre synger noget
andet, og man lærer om noder og rytmer. Vi vil synge en masse, både nyt og
gammelt, jeg giver tips til, hvordan
man bliver bedre til at synge, men vigtigst af alt: vi hygger os sammen og har
det sjovt!
Koret medvirker i kirken om søndagen 8-10 gange på et helt år. Har man
brug for transport, hvis man kommer
fra Branderup, kan vi nok også finde
ud af det.
Rigtig god sommer! Jeg glæder mig til
en ny sæson med koret, - og jeg håber
vi får rigtig mange gode sangere ligesom sidste år!
I tilfælde af spørgsmål er telefonnummeret 74 64 60 91 eller 22 85 10 31
Mange hilsener
Rikke E. Gudnason
3
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 4
Indskrivningsgudstjeneste
Søndag den 9. september vil der
være en indskrivningsgudstjeneste
for nye konfirmander i Arrild
kirke kl.9.00 og i Branderup kirke
kl.10.30. Det vil blive en lidt anderledes gudstjeneste, hvor jeg vil forklare, hvordan gudstjenesten er
opbygget, og hvad konfirmanderne
skal gøre, når de kommer i kirke.
Husk at medbringe en dåbsattest.
Høstgudstjeneste
Traditionen tro vil der også i år
være offergang til høstgudstjenesten, hvor man kan give et lille
eller stort bidrag og således støtte
en god sag. Efter gudstjenesten
giver menighedsrådet eller præsten en kop kaffe og et par småkager i våbenhuset.
Alle helgen
gudstjeneste
Ved disse gudstjenester bliver navnene på de døde læst op, dvs. dem
der er blevet bisat eller begravet
siden sidste alle helgen. Der vil
blive mulighed for at tænde et lys i
kirken og på den måde mindes
ham eller hende som man har mistet.
4
Spillemandsgudstjeneste
Spillemandsmesse
Søndag d. 28. oktober kl 19.30 kan
man opleve fænomenet »spillemandsmessen« i Arrild kirke.
Spillemandsmessen er en gudstjeneste, der har alle de led, vi kender med
salmer, prædiken, altergang osv., men
derudover tillige har spillemandsmusikken som favnende ramme. Musikken leveres af spillemandsensemblet
»Jysk på næsen«, en af landets mest
rutinerede spillemandsorkestre. Det
er violinisterne fra emsemblet, der
har skrevet musikken med tekst af
Holger Lissner. Det medvirkende kor
ved gudstjenesten er et voksenkor fra
Hylke, Ousted og Tåning kirker
under ledelse af Lene Gudnason.
Kom og vær med til en festlig, medrivende og noget anderledes gudstjeneste, der giver lyst til at danse!
Der vil være en kop kaffe efter gudstjenesten. Der er gratis entre.
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 5
Fælles sogneaften:
Torsdag den 4. oktober
Søren Kierkegaard
for begyndere
Den første af sæsonens sogneaftener
for sognene i den tidligere NørreRangstrup kommune finder sted torsdag den 4. oktober kl. 19.00 i Bevtoft
forsamlingshus. Vi tager forskud på
Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag
(5. maj 2013) og har i den anledning inviteret sognepræst Margaret Hammer
til at holde et foredrag om Søren Kierkegaard for begyndere.
Margaret Hammer er født og opvokset i USA, men kom i 1977 til Danmark for at studere Søren Kierkegaard i forbindelse med sine teologiske studier. Siden har hun været præst
både i USA og i Danmark og er nu
ansat ved domkirken i Haderslev.
Margaret Hammer er kendt som en
dygtig og inspirerende foredragsholder og efter foredraget om Søren Kierkegaard vil deltagerne forstå
væsentlige dele af hans filosofi. Undervejs giver foredragsholderen smagsprøver på hans herlige tanker og gode
råd til videre læsning.
Aftenen er for alle interesserede og
kaffen koster 50 kr.
kalkning
Indvendig kalkning af Branderup kirke
Det er nogle år siden, at Branderup
kirke blev kalket indvendig, så nu
trænger den igen.
Derfor varsler menighedsrådet lukning af kirken medio august til slut
september. Kalkningen vil sandsynligvis ikke strække sig over hele denne
periode, men da den meget er afhængig af vejret og luftfugtigheden, forsøger vi at gardere os på denne måde.
Derfor vil kirkegangen, i den periode
hvor kalkningen foregår, være flyttet
til Arrild kirke.
Branderup menighedsråd.
5
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 6
Højskolesangaften
i Branderup
Der findes mange
gode sange og
smukke melodier
i Højskolesangbogen,
og onsdag den
7. november
kl. 19.30 i
konfirmandstuen
ved kirken i Branderup
HØJ
SKOLE
SANG
BOGEN
6
vil vi sammen synge nogle af disse sange.
Der vil blive serveret kaffe og kage og
præsten vil lave en lille gætteleg, hvor
man kan vinde meget fornemme
præmier.
Så kom og gæt med syng med!
Alle er meget velkomne.
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 7
Menighedsrådsvalg 2012
Er det i orden at lukke
de tomme kirker?
Dette er bare to ud af 10 spørgsmål,
som har været stillet i debatten om fremtidens
kirke i anledningen af, at der i efteråret, den. 13. november,
er menighedsrådsvalg i hele landet
I den forbindelse afholder Branderup sogn
Orienteringsmøde onsdag den. 5. september
kl. 19.00 i konfirmandstuen
Da der i Branderup sogn er tradition
for et aftalevalg, vil der i forlængelse af
orienteringsmødet være mulighed for
at afholde et opstillingsmøde.
Hvad får man indflydelse på, hvis man
stiller op og bliver valgt til menighedsrådet?
De faste opgaver omfatter fastlæggelse af gudstjenesterne, arbejde med
kirkens liv og vækst herunder bl.a.
børne-/ungdomsarbejdet og kirkebladet), administration af kirkens ejendomme, budget og regnskab,
ansættelse og ledelse af nogen af kirkens ansatte.
Men som medlem af menighedsrådet
kan du også være med til at bestemme,
hvordan kirkens penge skal bruges.
Skal der indkøbes nye salmebøger,
hvordan skal kirken udsmykkes, skal
der arrangeres udflugter for sognets
beboere, babysalmesang, midnatsgudstjenester eller grillgudstjenester?
Branderup menighedsråd håber at rigtig mange vil møde op, støtte og deltage omkring arbejdet i Branderup
kirke.
Branderup menighedsråd.
I Arrild er der orienteringsmøde
i konfirmandhuset ved præstegården
torsdag den 6. september kl.19.30
Arrild menighedsråd.
7
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 8
Stjernen over Betlehem
Tirsdag d. 27. november kl. 19.00
kan man opleve en anderledes julekoncert i Branderup kirke.
Denne gang får vi besøg GospelTeens koret fra Aabenraa under
ledelse af Torben S. Callesen og
Lene G. Hansen. GospelTeens har
taget publikum med storm, hvor
de har optrådt med deres energi,
charme og flotte sangstemmer.
Når koret gæster os, vil de opføre
en helt ny gospelmusical.
Kom og se, hør og oplev historien
om De Vise Mænd fra Østerlands
8
lange rejse mod Betlehem, deres
tvivl, drømme, forventninger og
oplevelser, før de finder vejen til
Betlehem.
Efter koncerten, som er gratis, er
der et traktement for alle, der har
lyst. Velkommen til en oplevelse for
hele familien.
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 9
REKLAME:
JULEKONCERT
I ARRILD KIRKE
Har man lyst til at
komme i julestemning med smukke
julesange og dejlig
kormusik, er julekoncerten i Arrild d. 11.
december kl 19.30 et
godt bud. Midtlandskoret fra Toftlund
kommer til Arrild og
synger julen ind med
herlige julesange og salmer. Efter
koncerten er der
en kop kaffe.
Der er gratis entre.
9
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 10
REKLAME:
Gløgg, æbleskiver og
julesang i Arrild
Vi mødes i menighedshuset onsdag den 5. december
kl. 19.30 – 21.00 og synger sammen julen ind.
Der vil også være lidt godt til maven.
Alle er velkommen.
Præstens ferie og fridage
Præsten har fri 6.-14. oktober samt studieuge 10.-18. november
Vikar er Anne Mette Gundesen tlf. 74 83 31 05.
Siden sidst
Dåb
Dåb i Arrild:
Marco Mamsen Bergholt
Dåb i Branderup:
Martin Skov Andersen,
Silje Carstensen
Vielse/velsignelse:
Arrild kirke: Ilse Buchholz Petersen
og Sonny Sand Burmeister
10
Branderup kirke: Anita Aagaard
Thomsen og Bent Bonde Andersen
Begravet
Død i Arrild:
Agnete Thomsen,
Matthias Ludvig Matthiesen
Død i Branderup:
Line Thøisen
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 11
Kirkelige handlinger
Dåb: Anmeldes til præsten senest 3 uger før
dåben. Barnets fødsels-/ navneattest og
navne og adresser på 2-5 faddere medbringes
til samtale hos præsten.
med præsten ved den kirke, hvor begravelsen
skal foregå. Dåbsattest og vielsesattest anvendes til udfærdigelse af dødsanmeldelse.
Kirketjener kontaktes vedr. gravsted.
Vielse: Aftales med præsten i god tid. Der
medbringes dåbsattester, en prøvelsesattest
som udstedes af borgmesterkontoret i den
kommune, hvor en af parterne bor (max 3
måneder gammel), og navne og adresser på
2 vidner. Kirketjener kontaktes m.h.t pyntning af kirke.
Besøg af præsten: Jeg kommer meget gerne på
besøg, så ring eller lad mig det vide på anden
måde, hvis man selv eller en anden ønsker
besøg. Det gælder også på sygehus. Præstegårdens dør er også åben, og jeg giver gerne en
kop kaffe.
Begravelse/bisættelse: Dødsfald anmeldes til
præsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl.
Begravelseshandling og tidspunkt aftales
Kirketaxa: Er gratis for de af sognets beboere, der har behov for at blive kørt til gudstjeneste eller andre kirkelige arrangementer.
Kirketaxa bestilles på 74 83 36 40.
Kirkelig vejviser
Sognepræst:
Peter Boyschau, Rugbjergvej 7 Arrild, 6520 Toftlund, tlf. 74 83 43 76
e-mail: [email protected]
Fridag:
Mandag er kirken lukket.
Organist:
Rikke Ethelberg Gudnason, Rugbjergvej 20, 6230 Rødekro
tlf. 74 64 60 91
Kirkesanger:
Elna Jefsen Wolf, Arrild Arnumvej 25, 6520 Toftlund, tlf. 74 83 41 64
Kirkesanger:
Lene Pedersen, Slotsvej 17, Arrild 24 43 46 70
Arrild:
Graver:
Jan Bergholt, Arnumvej 18, 6520 Toftlund, tlf. 74 83 43 51
Formand for
menighedsrådet:
Christian Jacobsen, Skærbækvej 31 Arrild, 6520 Toftlund
tlf. 74 83 42 82
Kasserer:
Henning Pedersen, Annasmindevej 2 Nr.Hede, 6240 Løgumkloster,
tlf. 74 83 45 41
Kirkeværge:
Bent Beim, Roostvej 19, 6535 Branderup, tlf. 74 83 45 30
Branderup:
Graver:
Joan Holm Schmidt, Søgårdsvej 2 6240 Løgumkloster
tlf. 74 83 50 02 eller 22 38 77 44
Formand for
menighedsrådet:
Bente Møller Sørensen, Branderup Bygade 2, 6535 Branderup,
tlf. 61 33 52 47
Kasserer:
Kirsten Nielsen, Rundbjergvej 1, 6535 Branderup, tlf. 74 83 51 44
Kirkeværge:
Jens Erik Thomsen, Friskjærvej 4 6534 Branderup, tlf. 74 83 52 87
11
Kirkeblad nr. 40 2012_Layout 1 30/07/12 15.06 Side 12
Dato
Arrild
Branderup
September
Søndag den 2. sept.
Søndag den 9. sept.
Søndag den 16. sept.
Søndag den 23. sept.
Søndag den 30. sept.
10.30 Anne Mette
Gundesen
Indskrivningsgudstjeneste 9.00
10.30
Indskrivnings
gudstjeneste 10.30
9.00
Høstgudstjeneste 10.30
Høstgudstjeneste 10.30
Oktober
Søndag den 7. oktober
Søndag den 14. oktober
Søndag den 21. oktober
Søndag den 28. oktober
9.00 Anne Mette Gundesen
9.00 Anne Mette Gundesen
10.30
Spillemandsgudstjeneste 19.30
19.30
November
Søndag den 4. nov.
Søndag den 11. nov.
Søndag den 18. nov.
Søndag den 25. nov.
Alle helgen 9.00
9.00 Anne Mette Gundesen
10.30
Alle helgen 10.30
9.00 Anne Mette Gundesen
9.00
Gudstjenestelisten er med forbehold for eventuelle ændringer, som vil blive annonceret i Ugeavisen
Midtsyd og fra prædikestolen. Hvor intet andet er nævnt, prædiker Peter Boyschau.