Til alle med interesse for udvikling på Lolland-Falster Stiftelse af en ny lokal aktionsgruppe (LAG) for Lolland-Falster! Mandag 22. september 2014 kl. 19-22 på Råhavegaard, Maribovej 9, 4960 Holeby. Forud for den stiftende generalforsamling afholdes et informationsmøde, hvor der vil blive informeret om hvad den nye LAG skal beskæftige sig med. Formålet med at stifte lokale aktionsgrupper er at samle relevante aktører, som kan understøtte vækst og udvikling udenfor de største byer i Danmark igennem tilskud og metoder fra EU’s Landdistriktsprogram. Informationsmøde kl. 19.00 – 19.45 1. Velkomst 2. Introduktion til landdistriktsprogram 2014-2020 3. Hvad skal den nye LAG beskæftige sig med? 4. Afstemning: Skal partnerskabet søge om godkendelse som støtteberettiget lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet? Stiftende generalforsamling kl. 20.00 1. 2. 3. 4. 5. Valg af dirigent Valg af referent Valg af stemmetællere Orientering om LAG-etablering mv. Forslag til vedtægter (se forslag på www.guldborgsund.dk/lag og www.lolland.dk/lag ) 6. Præsentation af kandidater 7. Valghandling og stemmeoptælling 8. Generalforsamlingen vælger formand blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer 9. Valg af revisor 10. Eventuelt Tilmelding Tilmelding sker via tilmeldingsmodulet, som findes på www.lolland.dk/lag og www.guldborgsund.dk/lag Brugernavn: LAGLF, password: nylag Hvis man ønsker at stille op til bestyrelsen, kan man angive det i de relevante felter i formularen. Man er også velkommen til at møde op på aftenen uden forhåndstilmelding, også hvis man vil opstille som kandidat til bestyrelsen. Det vil lette forberedelserne, hvis man benytter muligheden for at tilmelde sig inden torsdag d. 18. september 2014. Hvad er lokale aktionsgrupper? Lokale aktionsgrupper er udpeget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) og modtager midler fra stat og EU gennem EU’s Landdistriktsprogram. Midlerne går til at støtte lokale projekter og til at drive foreningen. I perioden 2014-2020 vil der være en stor, samlet LAG, som dækker Lolland og Guldborgsund Kommuner. I alt kan der etableres 26 nye lokale aktionsgrupper i Danmark frem til 2020. Læs mere om de lokale aktionsgrupper på MBBLs hjemmeside www.livogland.dk. Bestyrelsens sammensætning De lokale aktionsgrupper er organiseret som foreninger, der skal skabe økonomisk udvikling og attraktive levevilkår via tilskud til støtteberettigede projekter. LAG-bestyrelsen skal være et bredt sammensat partnerskab, hvor der skal tilstræbes en balanceret repræsentation fra erhvervs, - kultur og foreningsliv, offentlige myndigheder og borgere. Man kan godt stille op til valg med skriftlig fuldmagt, hvis denne medbringes på mødet. Bestyrelsens sammensætning kan illustreres med følgende figur: Det er vigtigt at alle de mange, gode, kræfter på Lolland-Falster bliver bekendt med denne mulighed for at være med til at sætte præg på den lokale udvikling og være med til at udmønte midlerne fra EU’s Landdistriktsprogram. Det er et udfordrende arbejde, men også spændende. Man kan stille op til bestyrelsen hvis man er over 18 år og har folkeregisteradresse på Lolland-Falster. Se forslag til vedtægter og mere information på kommunernes hjemmesider, www.guldborgsund.dk/lag og www.lolland.dk/lag Kom og hør mere på mandag den 22. september kl. 19.00 på Råhavegaard!
© Copyright 2024