Tilbagemeldingsrapport fra
Projekt Luft & Løft
Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen,
Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer
februar 2013
De første resultater fra projekt Luft & Løft
Denne mini rapport indeholder en præsentation af de første resultater fra projekt Luft & Løft. Formålet
med projektet er at undersøge, om arbejdet som bagageportør er forbundet med en større risiko for
nedslidningslidelser i bevægeapparatet end andre ufaglærte job uden tungt løftearbejde. Dette gør vi ved
at se på forekomsten af smerter, behandling og operationer i en gruppe af mænd, der har arbejdet som
bagageportører i Københavns Lufthavn i perioden 1983-2012 og i en gruppe af mænd, som i samme
periode har været beskæftigede i jobs uden tungt løftearbejde, for eksempel vagt og sikkerhedsfolk og
rengøringsassistenter. Projektet løber over tre år med start i efteråret 2011. Denne mini-rapport er
udarbejdet et år inde i projektet, som en tilbagemelding til de bagageportører, som har besvaret
spørgeskemaet. Det vil sige, at de resultater som præsenteres, ikke må tages for andet end et simpelt
foreløbigt overblik. Hovedparten af resultaterne er baseret på spørgeskemadata, mens enkelte analyser er
lavet ud fra biomekaniske målinger af belastning på led og muskler i kroppen under arbejde med
bagagehåndtering. Da resultaterne i denne mini rapport primært er baseret på spørgeskemadata, er det
vigtigt at holde sig for øje, at de sammenhænge og tendenser, som præsenteres i rapporten kun er et
udtryk for et øjebliksbillede, hvor vi kigger på sammenhængen mellemskellige forhold i bagagehåndtering. I
praksis betyder det, at vi ikke kan sige noget om årsagssammenhænge. For eksempel kan vi ikke vide om en
sammenhæng mellem brug af løftekrog og ondt i skulderen er et udtryk for, at man får ondt i skulderen af
at bruge løftekrog, eller at de som bruger løftekrogen, er dem som har mest ondt i skulderen.
Karakteristika for dem som har besvaret spørgeskemaet
Spørgeskemaet, som er anvendt i denne rapport, blev udsendt/uddelt til 3092 nuværende og tidligere
bagageportører i alderen 25-75 år i april 2012. Derudover blev en kortere version af spørgeskemaet, som
omhandler smerter og livsstilsfaktorer, udsendt til 2478 alderssvarende mænd beskæftiget i ufaglærte jobs
uden tungt løftearbejde. Den samlede svarprocent for undersøgelse var på 70,2 %. Rapporten er baseret på
spørgeskemabesvarelser fra 1807 bagageportører og 1407 andre mænd i ufaglærte jobs uden tungt
løftearbejde. Nedenfor ses, hvordan de mænd som besvarede spørgeskemaet fordelte sig indenfor
grupperne: nuværende bagageportører, tidligere bagageportører og mænd i jobs uden tungt løftearbejde.
Antal svarpersoner blandt nuværende og
tidligere bagageportører og i kontrolgruppen
1407
1063
744
Nuværende
bagageportører
Tidligere bagageportører
Mænd i jobs uden tungt
løftearbejde
Gennemsnitsalderen for de personer der besvarede spørgeskemaer var 44 år i gruppen af nuværende
bagageportører, 47 år i gruppen af tidligere bagageportører og 49 år i gruppen af mænd uden tungt
løftearbejde. De tidligere ansatte bagageportører havde i gennemsnit været ansat som bagageportører i 9
år, mens de nuværende bagageportører i gennemsnit havde været ansat i 14 år.
2
Forekomst af smerter
I spørgeskemaet blev deltagerne spurgt, hvor meget de havde været generet af smerter og ubehag
forskellige steder i kroppen indenfor de sidste 12 måneder. Spørgsmålet havde følgende 4 svarkategorier:
’slet ikke’, ’Lidt/noget’, ’Meget og ’Særdeles meget’. I nedenstående figur ses, hvor stor en andel i
henholdsvis bagageportørerne og referencegruppen, som besvarede spørgsmålet med ’meget’ eller
’særdeles meget’.
Andel som indenfor det sidste år har haft mange eller
særdeles mange smerter
Nuværende og tidligere bagageportører
Andre mænd uden tungt løftearbejde
32%
25%
25%
21%
18%
24%
19%
17%
Nakke Lænderyg Skuldre
11%
7%
12%
8%
Albuer
Håndled
8% 8%
7% 6%
Hofter
Knæ
Fodled
Figuren viser, at andelen af personer med mange eller særdeles mange smerter var større i gruppen af
bagageportører end i gruppen af mænd uden tungt løftearbejde. Dette gjorde sig gældende indenfor alle
de adspurgte områder – med undtagelse af fodled, hvor forekomsten var lige stor i begge grupper. Særligt
indenfor lænderyg, skuldre og knæ var andelen med mange smerter større i bagageportørgruppen end i
gruppen af mænd uden tungt løftearbejde.
Den efterfølgende figur er baseret på data fra samme spørgsmål, men her ses forskellen på smerter for
tidligere ansatte og nuværende ansatte bagageportører. Som det fremgår af figuren, er andelen af
personer med mange eller særdeles mange smerter større blandt nuværende bagageportører end blandt
tidligere bagageportører. Her er det specielt forekomsten af mange smerter i skuldre og albuer, som
adskiller sig i de to grupper. Bemærk, at forskellen i smerter ikke umiddelbart kan tilskrives aldersforskel i
grupperne, da den indledende oversigt over svarpersonerne viste, at gennemsnitsalderen i de to grupper
kun adskilte sig med 3 år (44 år for de nuværende - og 47 år for de tidligere bagageportører).
Andel som har haft ´mange´eller ´særdeles mange' smerter følgende
steder i løbet af det sidste år
Nuværende bagageportører
Tidligere bagageportører
34% 33%
28%
26%
23%
22% 22%
15%
13%
9%
24%
11%
9%
8%
6%
Nakke og
øvre ryg
Lænderyg
Skuldre
Albuer
Håndled
hofter
Knæ
7%
Fodled
3
Smerter og arbejdsstillinger
I nedenstående figur ses sammenhængen mellem smerter og arbejdsstillinger i lastrummet.
Arbejdsstillingerne i lastrummet er analyseret ud fra svarene på spørgsmålet: Hvor ofte har du arbejdet i
følgende stillinger, når du har arbejdet i lastrummet? Med følgende svarkategorier: Aldrig/næsten aldrig,
En mindre del af tiden, Ca. halvdelen af tiden, En stor del af tiden og Altid/næsten altid. Figuren dækker
hver arbejdsstillings-kategori de personer, som har angivet, at de har benyttet den pågældende stilling ’ en
stor del af tiden’ eller ’altid/næsten altid’.
Smerter og ofte benyttet arbejdsstillinger i lastrummet
Hugsiddende
Knælende
Siddende
41%
34%
37%
30%
Andel med mange eller særdeles mange
smerter i lænderyggen
31%
27%
Andel med mange eller særdeles mange
smerter i knæ
Figuren viser, at blandt de som har angivet, at de har arbejdet hugsiddende ’en stor del af tiden’ eller
’næsten altid’ har 41 % haft mange eller særdeles mange smerter i lænderyggen indenfor det sidste år.
Blandt de har arbejdet knælende ’en stor del af tiden’ eller ’næsten altid’ har 34 % haft smerter i
lænderyggen indenfor de sidste år, mens dette gør sig gældende for 37 % af de som har arbejdet siddende.
Hvad angår smerter i knæene viser figuren, at blandt de der har svaret, at de har arbejdet hugsiddende ’en
stor del af tiden’ eller ’næsten altid’ har 30 % haft mange eller særdeles mange smerter i knæene indenfor
det sidste år, mens dette gør sig gældende for 27 % af dem som har arbejdet på knæ og 31 % af dem som
har arbejdet siddende.
Det er dog vigtigt at understrege, at dette resultat ikke automatisk betyder, at man får færrest smerter i
lænderyg og knæ, hvis man arbejder knælende. Resultatet kan lige så godt skyldes, at de som i forvejen har
smerter i knæene vælger at skåne knæene i deres arbejde, og derfor benytter andre arbejdsstillinger end
den knælende.
Resultaterne fra de indledende biomekaniske målinger (statiske målinger) viser, at i forbindelse med
lastning og tømning af slimbody aircrafts er lænderyggen klart mest belastet, når man arbejder stående
foroverbøjet (i fly, hvor dette er muligt). Endvidere ses, at kompressionskræfterne på lænderyggen er
større, når man arbejder knælende, end når man sidder. De indledende biomekaniske målinger peger
således på, at det er mindre belastende for lænderyggen at arbejde siddende end knælende i lastrummene
på slimbody aircrafts.
4
Arbejdsstilling i lastrum
Kompressionskræfter i lænderyggen
Siddende
Knælende
Foroverbøjet
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Kompression (Newton)
Brug af løftekrog
I spørgeskemaet blev bagageportørerne spurgt om, hvor ofte de har anvendt løftekrogen, når de har
arbejdet i bagagehallen med følgende typer bagage: Almindeligt bagage (uden heavy tag), Bagage med
heavy tag og ODD SIZE bagage. Svarkategorierne til spørgsmålet var: Aldrig/næsten aldrig, En mindre del af
tiden, Ca. halvdelen af tiden, En stor del af tiden og Altid/næsten altid. Nedenstående figur viser, hvor ofte
løftekrogen anvendes til de forskellige typer af bagage.
Brug af løftekrog
70%
60%
50%
40%
Alm bagage uden heavy tag
30%
Bagage med heavy tag
20%
Odd size bagage
10%
0%
Næsten aldrig/ en Ca. halvdelen af Næsten altid/ en
mindre del af
tiden
stor del af tiden
tiden
Af figuren fremgår det, at 50 % af de adspurgte bagageportører oplyste, at de kun anvendte løftekrogen en
mindre del af tiden, når der er tale om håndtering af almindelig bagage uden heavy tag, mens dette kun var
tilfældet for 29 %, når der er tale om bagage med heavy tag. Ligeledes fremgår det af figuren, at 55 % af de
adspurgte næsten altid anvender løftekrogen til håndtering af bagage med heavy tag, men at kun 24 % af
bagageportørerne næsten altid anvender løftekrogen til håndtering af almindeligt bagage og ODD SIZE
bagage.
I et forebyggelsesøjemed er det relevant at undersøge, hvad der motiverer bagageportørerne til at benytte
løftekrogen, samt hvilke faktorer, der har betydning for, at de ikke bruger den. I spørgeskemaet blev
bagageportørerne stillet følgende spørgsmål: Når du har brugt løftekrog, hvorfor har du så brugt den? Med
tilhørende svarmuligheder: ’For at forebygge smerter’, ’Fordi jeg havde smerter’, ’Fordi jeg fik at vide, at jeg
5
skulle og ’Ved ikke’. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel, af de som besvarede spørgsmålet, der
satte kryds ved de enkelte svarmuligheder1.
Når du har bruge løftekrog, hvorfor har du så
brugt den?
75%
31%
27%
7%
For at forebygge
smerter
Fordi jeg havde
smerter
Fordi jeg fik at vide,
at jeg skulle
Ved ikke
Af figuren fremgår, at 75 % af bagageportørerne angav forebyggelse af smerter, som en motivationsfaktor
for at bruge løftekrogen. 27 % angav at de havde benyttet løftekrogen, fordi de havde smerter, mens 31 %
havde benyttet den, fordi de fik at vide at de skulle.
Med henblik på at undersøge, hvorfor bagageportørerne ikke konsekvent anvender løftekrogen ved alle løft
i bagagehallen, blev de stillet følgende spørgsmål: Når du ikke har brugt løftekrog, hvorfor har du så ikke
brugt den? Med tilhørende svarmuligheder: ’Fordi jeg får smerter’, ‘ Fordi jeg ikke har tid’, ’Det er
besværligt’, ‘ Den kan ikke bruges’, ‘ Ved ikke’. Svarene på spørgsmålet er vist i nedenstående figur.
Når du ikke har brugt løftekrog, hvorfor har
du så ikke brugt den?
58%
47%
44%
11%
Jeg får smerter Jeg ikke har tid
af at bruge den
7%
Det er
besværligt
Den kan ikke
bruges
Ved ikke
Af figuren ses, at de mest udbredte årsag til at løftekrogen ikke anvendes, er, at det er besværligt at bruge
den (58 %), at bagageportørerne ikke har tid til at anvende den (47 %) og at den ikke kan bruges til de løft
der foretages (44 %). I sidstnævnte kategori var der mange som nævnte, at det specielt er i forbindelse med
lastning og tømning af containere, at løftekrogen ikke kan anvendes. Der var 11 % af de adspurgte, som
tilkendegav, at de ikke benyttede løftekrogen, fordi de får smerter af det. Det tyder således ikke på, at det
er et udbredt problem, at bagageportørerne er plaget af skuldresmerter som følge af anvendelse af
løftekrogen. Man bør imidlertid ikke konkludere, at dette er ensbetydende med, at anvendelse af
løftekrogen ikke kan medføre smerter i skulderen. Resultater kan lige såvel skyldes, at mange
1
Procenterne i de to figurer over årsager til brug og ikke-brug af løftekrog summerer op til mere end 100 %. Dette
skyldes, at der gerne måtte afgives flere krydser i spørgsmålet.
6
bagageportører fravælger at bruge løftekrogen af de andre nævnte årsager, og derfor ikke benytter den
tilstrækkeligt til at udvikle skuldersmerter.
Skuldersmerter og brug af løftekrog
I nedenstående figurer ses, hvor hyppigt bagageportører med henholdsvis ingen smerter, lidt smerter,
mange smerter og særdeles mange smerter indenfor de sidste 12 måneder, angav at have benyttet
løftekrog i forbindelse med bagagehåndtering i hallen. Øverste figur viser sammenhængen ved håndtering
af almindeligt bagage, mens nederste figur viser sammenhængen ved håndtering af bagage med heavy tag.
Smerter i skuldre og brug af løftekrog (alm bagage)
120%
100%
80%
Brug af løftekrog over
halvdelen af tiden
60%
Brug af løftekrog ca
halvdelen af tiden
40%
Brug af løftekrog under
halvdelen af tiden
20%
0%
Ingen
smerter
Lidt
smerter
Mange
smerter
Særdeles
mange
smerter
Smerter i skulderen og brug af løftekrog (heavy tag)
120%
100%
80%
Brug af løftekrog over
halvdelen af tiden
60%
Brug af løftekrog ca
halvdelen af tiden
40%
Brug af løftekrog under
halvdelen af tiden
20%
0%
Ingen
smerter
Lidt
smerter
Mange
smerter
Særdeles
mange
smerter
Figuren over håndtering af almindeligt bagage viser, at der ikke var nogen entydig sammenhæng mellem,
hvor ofte bagageportørerne angav at have brugt løftekrog og hvor mange smerter de havde oplevet
indenfor de sidste 12 måneder. På figuren over håndtering af bagage med heavy tag ses, at andelen af
bagageportører, som angav kun at have benyttet løftekrogen i under halvdelen af tiden var størst i gruppen
som havde oplevet særdeles mange smerter indenfor de sidste 12 måneder. I tråd hermed var også
andelen af bagageportører som angav at have benyttet løftekrogen i over halvdelen af tiden mindst i denne
gruppe. Dog bør det bemærkes, at variationerne mellem grupperne også her er relativt små og der ses ikke
en egentlig tendens på tværs af grupperne.
7
Der ses således ingen sammenhæng mellem hvor ofte bagageportørerne selv siger, at de har benyttet
løftekrogen og graden af smerter i skuldre indenfor det seneste år – hverken hvad angår almindelig bagage
og bagage med heavy tag. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at dette resultat kan skyldes, at de som
benytter løftekrogen meget, også er de personer, som i forvejen har smerter i skuldrene. Det vil således
være fejlagtigt at benytte denne figur til at konkludere, at løftekrogen ikke nedsætter risikoen for smerter i
skuldrene, selvom der ikke umiddelbart ser ud til at være en sammenhæng.
Vurdering af eget helbred
I spørgeskemaet blev både bagageportørerne og gruppen af andre mænd uden tungt løftearbejde spurgt
om, hvordan de syntes, at deres helbred var alt i alt. På figuren nedenfor ses, hvordan de to gruppen
besvarede dette spørgsmål.
Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt
Mænd uden tung løftearbejde
Nuværende og tidligere bagageportører
45%
39%
40%
40%
21%
15%
Fremragende/vældig godt
Godt
Mindre godt/dårigt
Figuren viser en tydeligt tendens til, at nuværende og tidligere bagageportører vurderede deres helbred
som værende bedre end mændene i gruppen uden tungt løftearbejde. Blandt bagageportørerne vurderede
45 % deres helbred som fremragende eller vældig godt, mens dette kun var tilfældet for 39 % af mændene
uden tungt løftearbejde. Endvidere vurderede 15 % af bagageportørerne, at deres helbred var mindre godt
eller dårligt, mens dette gjorde sig gældende for hele 21 % af mændene uden tungt løftearbejde.
Biomekaniske målinger over belastning i lænderyggen
Nedenstående figur viser resultaterne fra de indledende (statiske) biomekaniske målinger af belastningen i
lænderyggen ved udførsel af forskellige arbejdsopgaver i forbindelse med bagagehåndtering. Af figuren ses,
at kompressionskræfterne på lænderyggen er størst, når man arbejder foroverbøjet i lastrummet på et
slimbody aircraft. Endvidere viser figuren, at lænderyggen er lige belastet ved knælende arbejde i
lastrummet som ved lastning og tømning i containere i bagagehallen (uden løftekrog). Træk og skub af
bellyvogne ligger i den lave ende af arbejdsopgaver med belastning for lænderyggen.
8
Belastning (kompressions) i lænderyggen (N)
Stående med bånd i lastrum
Knæliggende med bånd i lastrum
Siddende med bånd i lastrum
Tømme fly med bånd udenfor fly
Laste med bånd udenfor flyet
Laste uden bånd udenfor fly
Laste til og fra bånd i bagagehallen
Tømme container i bagagehallen
Fylde container i bagagehallen
Skubbe vogn og container
Trække vogn og container
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
kompressionskraft i lænderyggen (Newton)
Som tidligere nævnt er det endvidere værd at bemærke, at belastningen på lænderyggen reduceres
markant, hvis man arbejdet siddende i lastrummet fremfor knælende eller foroverbøjet.
Biomekaniske målinger over belastning i skuldre
Nedenstående figur viser belastningen i skulderleddet for de samme arbejdsopgaver som i figuren ovenfor.
Belastning (drejningsmoment) i skulderen
(Nm)
Stående med bånd i lastrum
Knæliggende med bånd i lastrum
Siddende med bånd i lastrum
Tømme fly med bånd udenfor fly
Laste med bånd udenfor flyet
Laste uden bånd udenfor fly
Laste til og fra bånd i bagagehallen
Tømme container i bagagehallen
Fylde container i bagagehallen
Skubbe vogn og container
Trække vogn og container
0
20
40
60
80
Drejningsmoment i skulderen (Newton*meter)
Her af ses, at de arbejdsopgaver som er belastende for skulderne ikke er de samme, som er belastende for
lænderyggen. For eksempel er træk og skub af containere og bellyvogne de mest belastende opgaver for
skuldrene, mens de var de mindst belastende for lænderyggen. Ligeledes er den stående arbejdsstilling i
lastrummet den mindst belastende arbejdsstilling for skuldrene – hvorimod den var den mest belastende
for lænderyggen. Ligeledes ses, at det for skuldrene er mindre belastende at arbejde knælende end
siddende – hvilket igen er modsat resultaterne for belastning i lænderyggen.
9
Fremtidige resultater og analyser
I denne rapport er I blevet præsenteret for de indledende analyser af spørgeskemadata og biomekaniske
målinger i Projekt Luft & Løft. Som nævnt i indledningen er der visse begrænsninger forbundet med disse
analyser. I de kommende to år vil vores spørgeskemadata blive suppleret med oplysninger fra offentlige
sygeregistre om indlæggelser, behandling og operationer i relation til nedslidningslidelser. Endvidere vil vi
benytte personaledata fra SAS og Novia til at vurdere, hvilke arbejdsopgaver de enkelte bagageportører har
udført i hvilke årstal og sammenholde disse oplysninger med information om, hvilke hjælpemidler (bånd,
køretøjer, løftekrog osv), som har været tilgængelige i forskellige perioder.
Endvidere vil de biomekaniske målinger blive suppleret med (dynamiske) laboratoriemålinger, hvor jeres
arbejdsopgaver og arbejdsforhold vil blive ”genskabt” i et laboratorium på Panum instituttet, hvor et par af
jer vil blive inviteret ind i laboratoriet og udføre de arbejdsopgaver, som i dagligt udfører i jeres arbejde
som bagageportør. Laboratoriemålingerne vil give os et meget præcist billede af, hvilke belastninger
forskellige dele af jeres krop udsættes for under arbejdet med bagagehåndtering.
Sammenkoblingen mellem alle de ovenfor nævnte data giver os mulighed for at lave nogle stærke analyser
af, hvilket nedslidningsrisiko der er forbundet med arbejdet som bagageportør, samt hvilke tiltag man kan
igangsætte for at reducere belastningen ved bagagehåndtering.
Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os på:
[email protected].
10