Forureningen på Solhøj Kildeplads

Tilbagemeldingsrapport projekt Luft & Løft - Resumé
Der er nu blevet lavet en tilbagemeldingsrapport til bagageportører over spørgeskemaundersøgelsen i
Projekt Luft og Løft. Rapporten er baseret på spørgeskemaer besvaret af 1807 bagageportører og 1407
andre mænd i ufaglærte jobs uden tungt løftearbejde. I rapporten undersøges sammenhængen mellem
forskellige forhold forbundet med bagagehåndtering og forekomsten af smerter. Det er imidlertid vigtigt at
nævne, at der endnu ikke er lavet nogen analyser af årsagssammenhænge og derfor skal rapportens
resultater fortolkes med en vis forsigtighed.
I rapporten fremgår det blandt andet, at andelen
af personer med mange eller særdeles mange
smerter var større i gruppen af bagageportører
end i gruppen af mænd uden tungt løftearbejde.
Dette gjorde sig specielt gældende for smerter i
lænderyg, skuldre, nakke og knæ.
Rapporten viser også, at der blandt personer
med mange smerter i lænderyggen indenfor det
sidste år, var flest som ofte arbejdede
hugsiddende i lastrummet (41 %), efterfulgt af
siddende (37 %), mens de som ofte arbejdede
knælende havde færrest smerter (34 %).
Endvidere viser rapporten, at forekomsten af
knæsmerter var næsten ens, uanset om
bagageportørerne oplyste ofte at arbejde
hugsiddende eller siddende (30 % og 31 %),
hvorimod den var mindst for de, som oplyste
ofte at arbejde på knæ (27 %).
I rapporten undersøges også, hvor ofte løftekrogen anvendes til forskellige typer af bagage. Her ses en klar
tendens til, at løftekrogen oftest anvendes til bagage mærket med heavy tag, hvorimod brugen af løftekrog
til almindeligt bagage og ODD SIZE bagage er begrænset. Resultaterne viser, at løftekrogen blev anvendt
mindst af de bagageportører, som oplyste at have haft flest smerter i skuldrene indenfor det sidste år, men
der findes ikke nogen gennemgående tendens til, at forekomsten af smerter faldt jo mere løftekrogen blev
anvendt. Den mest hyppige årsag til at anvende løftekrogen – som blev markeret af hele 75 % af
bagageportørerne - var ’for at forebygge smerter’, hvorimod den hyppigst angivne årsag til ikke at anvende
løftekrogen, var ’fordi det er besværligt’ efterfulgt af ’ fordi jeg ikke tid’.
De indledende biomekaniske målinger af belastningen i lænderyg og skuldre ved udførsel af 11 forskellige
arbejdsopgaver viser stor variation i, hvilke dele af kroppen som belastes under forskellige opgaver med
bagagehåndtering. Mens lænderyggen belastes mest ved foroverbøjet og knælende arbejde i lastrummet,
er den største belastning for skuldrene forbundet med træk og skub af vogne og containere. Endvidere
viser de foreløbige målinger, at det er betydelig mindre belastende for lænderyggen at arbejde siddende i
forhold til stående eller knælende i lastrummet, mens det omvendt er den siddende stilling i lastrummet,
som er den mest belastende for skuldrene.
Rapporten, som er på 10 sider, kan downloades fra hjemmesiden cphbagpack.dk