År - Rudkøbing Byhistoriske Arkiv

Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2002
Forliset julenat 1923
Otto Nielsen
Skibet ”Verner” af Svendborg forlist.
2002
Gæstgivergården i Lohals
Tessa Clausen
2002
En vandring i Tranekær Slotspark
Mona Kristensen
2002
Prygleaffæren fra Tranekær 1915
Trille Raagaard
2002
Godsejer-søfart
Ole Mortensøn
2002
”Fra mine Erindringers Skitsebog”
Jens Mollerup
2002
En Rudkøbingdreng og hans båd
Henning Merrild Nielsen
2002
Lindelse Præstegård
Børge Sander
2002
Kvinden i isolationscellen
Claus Schou
Gården var beliggende hvor Lohals Plejehjem
havde parkeringsplads.
N.J. Flindt købte gården i 1895 efter brand.
Senere Lohals Badehotel.
Biograf i en fløj 1927-1935.
Vandring i parken med ”Galgebakken”, og div.
historier om henrettelser på Langeland.
Redaktør Carl Madsen, Social-demokraten tog
affære ved uretfærdig behandling af fattige
arbejdere.
Skibsredere på Langeland.
Varetransport og handel i ud- og indland i 17001800-tallet.
Kunstneren Iver Tidemand Rohde, f. i Magleby
Sogn d. 4. sept. 1871.
Jollen ”Lizzen”´s byggeri i 1939, samt ejerens
ture og oplevelser i mange år.
Beskrivelse af præstegårdens udseende fra 1600
og op gennem tiderne, herunder brandskader
m.m.
Ane Schmidt f. i Marstal d. 30.april 1815
påsatte ild i isolationscellen i tugthuset. Retssag
og straf. Beskrivelse af hendes liv i fattigdom og
kriminalitet i hendes ægteskaber, hvor druk og
opsætsighed mod andre i anstalten var hverdag,
Flugten fra fællesarbejdsanstalten.
Døde d. 31. oktober 1892, 78 år gammel,
begravet på Humble Kirkegård.
2002
Fiskerierhvervet i Bagenkop i 1900tallet
Preben Theodorsen
2002
De travle arbejdsløse på Strynø
Oluf Unnerup
Beskrivelse af opsætning af bundgarnspæle,
fiskeri med garn og vedligeholdelse af disse.
Fiskeri med skovlvod og kroge.
Filetfabrik bygges sidst i 40-erne.
Fiskemelsfabrik bygges i 1951 ved
”Klisebjerg”, solgtes igen i 1962.
Ekkolod på markedet ca. 1950 hvor også
radiosendere blev taget i brug, samt nylonnet
blev opfundet til trawl, garn, linegods, tov osv.
I 1950-erne begyndtes laksefiskeriet med kroge
ved Polen og Østersøen, ofte med for små både
og deraf ulykker til følge.
Fællesmarkedet i 1972 med plagsomme kvoter.
Fremskridt i 70-erne med radar og andet udstyr.
Faglig arbejderbevægelse spirer på Strynø i året
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2003
Langeland -Trankebar
Viggo Knudsen
2003
Lohals Krogen – en kanonbådshavn
Elsa Nielsen
Tessa Clausen
2003
En gård i Kædeby
Claus Schou
2003
Kampen for det daglige brød
- på Rudkøbing havn 1897 -1915
Trille Raagaard
2003
Sankt Bendts Kapel i Rudkøbing
Walter Dalland
2003
Drageblod, kinin og bævergejl på besøg i apotekets gemmer
Ole Mortensøn
2003
Erindringer fra Rudkøbing Apotek
Thyra Rasmussen
v/ Henning Merrild
2003
Erindringer fra et langt liv
Else Christensen
fortalt til Mona Kristensen
Fæstningen ”Dansborg”.
Handelsstation Trankebar i Sydindien i 1620
– 1845.
Foreningen Trankebar. Stiftet i 2002.
Napoleonskrigen. (1800-1813)
Kanonbådsflåde.
Bemandingslister 1811 -1812.
Lohals Havn bygget 1862-63.
Fæstegårdsmænd i Kædeby i slutningen af
1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet.
Hjortholm.
Humble Kirke
Bendix Hansen, Paaøgaard, f.1867
Langelands Frøavlskompagni 1908.
Dampmøllen på Rue 1912.
Villa Møllen.
Arbejdsmændenes Fagforening 1897, 1900 og
1909.
Romersk-Katolsk Kirke, Brogade 14
Bygget i 1925.
Bygmester pastor Peter Schindler.
Lille apoteksmuseum - åbnet i 1983.
Apoteket åbnet i 1705 af Gotfried Becker.
H.C.Ørsted og Anders Sandøe blev født på
Rudkøbing Apotek i 1777 og 1778 – sønner
af apoteker Søren Ørsted.
Defektriceelev på Rudkøbing Apotek 19221927.
Apoteker Chr. Bauer, søn af A.F. Bauer gift
med Marie Bay fra Strandgaarden.
Chr. Bauer gift med Mimi Andersen fra
Søvertorp.
En skildring af hverdag og andre
begivenheder i Else Christensens liv. (f. 1903)
2003
Strynøs lille Ramsherred
Jens Bech
Stræde beboet i 1900-tallet af øens simpleste
og fattigste – såkaldt ”rabarberkvarter”
2003
En dansk-amerikaner på besøg på
Langeland 1935
Lilli Holm
2003
S/S Bagenkop
Preben Theodorsen
2003
Højskolen i Magleby
Jens Schrøder
Marcus Lee Hansen – f. 8/12 1892.
Besøgt Langeland (Snøde) i 1935 for at finde
sine rødder.
A/S Dampskibsselskabet Marstal af 1932.
Ejer af S/S Bagenkop.
Sejlads med passagerer, fisk, ost, smør og kød
til Tyskland 1932-34.
Langelands Folkehøjskole 1984 - 92.
Langelands Kunsthøjskole.1992 – 2001.
Magleby Efterskole - efterskole for normalt
begavede læsesvage elever 2002.
1909, blev først en realitet efter første
verdenskrig.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2004
Årets gang på Gundersgården
1904-05
Else Wolsgård
2004
En driftig møller på Langeland
Carsten Weeke
Anna Christensen, f. i 1880 i Thorøhuse
ved Assens.
Blev som nyforlovet ansat på
Gundersgården i Lejbølle på
Langeland, hvor man igennem brevene
til hendes Christian i Jylland følger den
daglige arbejdsgang samt forholdene på
gården i det år hvor hun var der inden
sit giftermål.
Efter at forfatteren arvede et skab
indeholdende breve efter sin farmor, der
var født i Grønnegade 5, sammenfattes
en familiehistorie på grundlag af møller
Hans Christian Rafn´s (1771-1834)
brevveksling med sin far Niels Rafn
(1735-1812) og en dagbog ført fra
1805-1821.
Efter sit giftermål køber og flytter H.C.
Rafn til Snøde Mølle i 1880, som han
ejer i 19 år.
Der nævnes i historien kendte navne
som Constance Henriette Fabritius de
Tengnagel fra Vejlegaard, der i 1796
blev gift med major Carl Frederik
Steensen de Leth til Egeløkke.
I 1819 sælger H.C. Rafn Snøde Mølle
og køber Tryggelevgaard.
Hans kone Sille dør i 1827, hvorefter
han gifter sig med sin husholderske
Karen Madsdatter i 1829.
Han dør som blind i 1834.
2004
Et arbejdsliv
Karl Hansen
v/ Claus Schou
2004
Byggeskik på Langeland
Helle Ravn
2004
Historien om Anna
Erik Nørgaard
Artiklen handler om Karl Hansens
skolegang, arbejdsliv ved landbruget,
som fisker, som sømand og i land igen
og slutter efter besættelsen.
Karl Hansen blev f. 28.5.1909.
I 2002 var temaet for Langelands
Museums sommerudstilling ”bondegård
og landbohave” og i den forbindelse
blev der udført en undersøgelse af den
langelandske bygningsudvikling,
hvilket i denne artikel bl.a. belyses ud
fra seks gårdes historie. (1800-1900tallet)
Fortæller om pigen ”Anna” født i
Rudkøbing i 1884, hendes vej videre
med anbringelse på et børnehjem på
Falster, ophold på husholdningsskole,
ansættelse som tjenestepige i
København, hvor hun som prostitueret
bliver indlagt med kønssygdom på
Vestre Hospital, derefter bliver hun
idømt fængsel og senere tvangsarbejde,
hvor hun som 21-årig drømmer om et
2004
Fra skoledreng til organisator og
skribent
Trille Raagaard
2004
P. Munch og Langeland
Walther Dalland
2004
Fra Kongens by Fredericia til det
radikale Langeland
Oluf Unnerup
2004
Tolder på Strynø
Karl Rubæk
nyt liv i Amerika.
Også på Langeland florerede utugten,
så her får vi lidt indsigt i disse pigers
problematiske tilværelse.
Fagbevægelse starter i Danmark sidst i
1800-tallet – først i 19oo-tallet.
1 1907 stiftedes den første
landarbejderforening på Langeland, det
skete i Tryggelev, hvor den første
formand hed Jens Baltzer (født d.
14.april 1884 i Fodslette) hvis liv vi
følger til hans død 11. januar 1971.
Peter Munch blev født 25. juli 1870 på
Mors.
Han var opstillet til folketinget for Det
radikale Venstre på Langeland fra 1906
til 1945. (Indenrigsminister 1909,
Forsvarsminister 1913-1920 og
Udenrigsminister 1929-1940)
Vi ser nærmere på hans forhold til
vælgerne på Langeland 1905 og 1906.
Oluf Unnerups barndom, læretid og
deltagelse i illegalt arbejde.
Blev i 1943 arresteret af Gestapo og
efterfølgende ført til tysk
koncentrationslejr.
Vendte i 1947 tilbage til Langeland
med sin kone Karen.
Biografi i anledning af 100 året for
oprettelse af toldkontrol på Strynø.
Fortællerens farfar Hans Rubæk
Hansen (1872-1955) og hans kone
Catrine (gift i 1898) levede et
beskedent og stilfærdigt liv på Strynø,
hvor HRH fik job som toldfunktionær i
1898.
Catrine dør i 1960, 83 år gammel,
parret fik i alt 8 børn.
Dels fortalte han meget om sit liv til
sine efterkommere og dels efterlod han
en del skriftligt materiale og en masse
dokumenter og breve, der gør denne
biografi mulig.
Hans Rubæk Hansens far Claus Rubæk
Hansen har lavet treskibsmodeller, den
ene ”Strynø” hænger i Strynø Kirke.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2005
”Den virksomme Blom” –
Om toldere og ulovligt brændevinsbrænderi i årene 1818-1824
Holger Munchaus Petersen
2005
Fra min tid på motorfabrikken
”Danmark”
Regner Jørgensen
2005
”Så meget jeg gerne ville”
Jørgen Feder
2005
”Rudkøbing Asyl for smaabørn”
Doris Rasmussen
Af toldvæsenets personale i Rudkøbing
nævnes følgende navne:
told- og konsumtionsinspektør Bartholt
Christian Hø, told- og
konsumtionskasserer Peter Krohn,
strandkontrollør Hans Mogensen.
Følgende personer er benævnt med
titlen told- og
konsumtionsunderbetjente:
Carl Gotfred Beyer, Ludvig Gotfred
Bøgh, Anders Dam Egholm, Peter
Lindegaard Hansen, Martin Hviid,
Johannes Madsen, Oluf Meyer, Niels
Chr. Mygind, Christian Theodor
Müller, Morten Olsen, Hans Paulsen,
Peer Paulsen, Frederik Petersen, Jørgen
Saabye, Johan Jacob Schmalfeld, Peter
Semberg, Henrik Spechmann, Lars
Svane, Johan Peter Voigt, Jørgen
Weidemann, ” Hr. Thage”, Hans
Rasmussen
Der beskrives flere eksempler på hvilke
arbejdsopgaver disse personer kunne
blive udsat for i deres tjeneste.
Motorfabrikken ”Danmark” blev startet
i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing i 1906.
Fabrikkens hovedaktionær var
købmand, skibsreder og konsul Alfred
Nielsen.
Forfatteren, hvis fader var lærer, er
opvokset i Illebølle, kom i lære på
motorfabrikken fra 1941 til 1945.
Værkfører på fabrikken var A.C. Olsen,
han overtog fabrikken i 1953 og var
fortsat leder til sin død, hvorefter
fabrikken lukkede som motorfabrik i
1959.
A.C. Olsen ejede desuden en
købmandsbutik på Jens Winthers Vej –
”Røde Kro”.
Andre ansatte der nævnes er Valdemar
Hansen og Peter Skov.
Rudkøbingenseren Frederik Madsens
forfatterskab og forbindelse med Martin
Andersen Nexø.
Frederik Madsen blev født i Rudkøbing
d. 3. maj 1897 og døde i sept. 1933 – 33
år gammel - efter at være plaget af
sygdom siden barndommen.
Han var søn af Hanne og malermester
Carl Madsen og ud af en børneflok på
10.
Asylets giver, Hans Carl Sager, blev
født i Thisted d. 21/4 1808, blev i 1840
2005
Feberens tid
Claus Schou
2005
Tørv
Karl Hansen
2005
15 år med Tickon
Alfio Bonnano
2005
Spodsbjerg Strand
Steffen Hartby
gift med Therese Wilhelmine Hvidt og
fik i 1849 stilling som byfoged i
Rudkøbing og herredsfoged over
Langelands Nørre og Sønder Herreder.
Både ham og hustruen havde stor
interesse i fattige og forsømte børn, og
da ægteparret var barnløst og gerne
ville hjælpe, har det måske udmøntet i
ideen om at oprette et asyl, hvilket
skete i 1867. Hans vision var at få
anlagt en park på jorden bag Asylet nuværende adr. Ramsherred 66, Han
købte ejendommen i 1857, parken blev
en realitet i 1884 og en spadseresti
”Sagers Alle” blev opkaldt efter ham.
Asylet lukkede i 1974.
Man mente at de første tegn på den
værste koldfeberperiode i Danmark i
1800-tallet stammede fra Sydlangeland
efter at sygdommen havde hærget i
Tysklands og Hollands kystegne.
I 1880 påvistes det at sygdommen var
forårsaget af parasitter, overført ved stik
af en bestemt slags myg.
Sygdommen bredte sig efterhånden til
flere landsdele. På Lolland og Falster
var man ligesom på Langeland dobbelt
ramt, da stormfloden i 1872 gav store
oversvømmelser tilligemed. Efter 1.
verdenskrig var sygdommen stort set
forsvundet i Danmark.
Fortællerens første erindring om tørv
stammer fra 1918 fra hans
barndomshjem.
I 1941 fik han selv arbejde i Humble
Rene og senere andre steder med at
grave tørv og han beskriver denne
arbejdsproces levende.
Alfio Bonnano kom til Langeland i
1971, købte hus i 1973 og flyttede hertil
fra Rom.
I 1990-erne var han ophavsmand til
mange kunst- og kulturarrangementer,
som de lokale bakkede interesseret op
om, og da han i mange år havde haft en
drøm om ”kunst i naturen” gik den i
1990 i opfyldelse ved samarbejde med
en masse andre kunstnere i form af
”Tickon” i Tranekær Slotspark., som
blev starten til en lang række
kunstværker rundt omkring, som er
kendt i vide kredse, både i Danmark og
i udlandet.
Forfatteren beskriver udviklingen i
Spodsbjerg by, færgehavn og stranden
fra 1938, da han som 5-årig begyndte at
komme til Spodsbjerg, hvor hans mor
da købte et sommerhus og hvor han
selv i 1964 købte et hus i Pederstrup,
som han flyttede til som pensionist i
1993.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2006
Lærling hos Uhrskov
Jørgen Jensen
2006
Sømanden der forsvandt
Karl-Johan Rubæk
2006
Skovfolk i Tranekær
H. Staun
2006
Posttyven - 15-årig hænger sig i
arrest
Doris Rasmussen
2006
De lyse nætters tid
Bente Saxtorff
2006
Da vi byggede broen 1960-62
Elo Jørgensen
2006
Flydedokken ved Påø – Nous
sommes…
Else Wolsgård
Forfatteren begyndte sin læretid d. 1.
februar 1961 hos Astrid og Ejvind
Uhrskov Petersen, som havde nedsat
sig som radioforhandler i 1929 på
Nørrebro og senere i Østergade 55.
De andre ansatte var Søren Skadborg,
Bernt Christensen og Arne Navne.
Forretningen blev i 1969 overdraget til
Søren Skadborg.
Ejvind Uhrskov døde i 1979 og hans
kone Astrid i 1994.
Anders Clausen Andersen blev født på
Strynø i 1866 og døde 10. april 1904
ved en drukneulykke i San Franciscos
havn, han var bror til forfatterens
morfar og gennem breve, opbevaret på
Kærvej 13 på Strynø, følger vi Anders
Clausen Andersens skæbne i et bredere
perspektiv.
H. Staun flyttede i 1951 til Åsøvej med
sin kone og lille søn. Han var da blevet
ansat som assistent og senere som
skovrider i et stort skovbrug ejet af
lensgreve K.B. Ahlefeldt-Laurvig og
ledet af skovrider E. St. Fløytrup.
På Hou fungerede skovfoged R.
Voergaard, i skovene vest for
landevejen i Tranekær var ansat
skovfoged Aksel Wognsen, og den
anden skovfoged i Tranekærområdet
hed Niels Peter Larsen, mens
skovfoged H. J. Hansen virkede på
Midt- og Sydlangeland.
Vi følger årstidernes skiftende og ofte
hårde arbejdsopgaver i skovbruget.
Vi følger drengen Niels Jensen Madsen
f. i 1837 i Fæbæk til han i april 1853
bliver arresteret, da han som brevbærer
blev anklaget for at have læst og
beholdt nogle breve, hvorefter han
hængte sig i arresten.
Forfatterens barndomserindringer fra
1930-erne i hjemmet i Snøde med 3
andre søskende.
I 1938 fik de en ”ekstra søster”, nemlig
pastor Olsens datter, idet pastoren med
familie flyttede ind i præstegården ved
siden af.
Faderen Oluf var urmager og havde
tidligere haft forretning på Torvet i
Rudkøbing.
Forfatteren - f. 1926 i Østergade - læste
og bestod eksamen som civilingeniør i
1950 i København. Blev i 1952 ansat
ved Monberg & Thorsen, og havnede,
efter at have afsluttet adskillige
broprojekter bl.a. i Sverige, atter på
Langeland som ”broingeniør”, da
Langelandsbroen skulle opføres. Broen
stod færdig i 1962.
En førstehåndsberetning fra en fransk
krigsfange om bord på flydedokken, der
strandede ved Påø den 4. maj 1945,
skrevet af Camille Badie. Efter
2006
Et blandet handelsgartneri
Tessa Clausen
2006
Missionshusene i Snøde –
Hans i Krogen
Lilli Holm
2006
En lystsejlads til Kiel
Nielsen Illebølle
umenneskelige og frygtelige
begivenheder vendte han efter 6 år hjem
til familien.
Læseren følger 3 generationer af
gartnere i Stoense fra 1890-erne til
1960-erne.
Vi starter hos gartner Hans Peter
Johansen i 1891, hvor han bliver gift
med Hedvig Hansen og sammen fik de
3 børn – Leonar, Thyra og Alvilda.
Sønnen Leonar overtager i 1918
ejendommen, bliver gift med Kala og
får 2 børn, Thorkild og Ragnhild.
Det gamle gartneri blev solgt og
familien bygger i 1930-31 nyt hus på
Klokkebanke 2 og etablerer ved tilkøb
af yderligere jord her nyt gartneri.
Fra 1933 drev Kala desuden pensionat i
et anneks.
Gartneriet blev i 1975 solgt til
skoleinspektør Finn Bjerregaard Olsen
og alle drivhuse blev nedrevet.
Hans søn Thorkild købte senere
gartneriet på Tom Knudsensvej 33 i
Lohals af Olsen, dette drev han i årene
fra 1948 til 1959.
Hans Hansen blev født i Snøde d. 29.
sept. 1855, var den femte af en
søskendeflok på 7 og døde 3. aug. 1945
som ungkarl.
Han vendte hjem og overtog gården
sammen med sine søstre da forældrene
blev gamle efter at han som ung var
draget sydpå som naver.
I 1890-erne blev der afholdt
missionsmøder på gården og senere
byggede han for egne midler og søstres
hjælp et missionshus, som blev indviet i
1900, og hvor der i de første mange år
var møde hver søndag aften samt
søndagsskole for børn.
Blev ved det første menighedsrådsvalg i
1903 valgt som en af de første.
Han blev i 1910 en af 13 lægmænd i
bestyrelsen i ”Dansk Kirkefond”.
Desuden var han medlem af sognerådet
i flere perioder, valgt af venstre samt i
mejeriets bestyrelse.
I 1920 byggede han ”Danmarks
mindste missionshus” i Hesselbjerg,
som mest blev brugt til søndagsskole
for børn i omegnen der. Huset blev i
1966 afhændet og siden brugt som
sommerhus, hvilket også skete med det
første hus i 1988 efter at der i 1980 var
blevet fejret 80-års jubilæum.
En tragikomisk fortælling af den
langelandske lærer og skribent Nielsen
Illebølle (1862-1949) om en lystsejlads
til Kiel på en overfyldt damper, hvor
kaptajnen håber at folk fortryder på
grund af stormvejret, så han let tjener
pengene på de solgte billetter. Han
sejler ud med skibet og da folk er
dygtigt søsyge og forlanger at han
vender om, godter han sig, men de
søstærke forlanger turen gennemført.
Imens tager ”afhopperne” på en
fornøjelig visit på gæstgivergården
inden turen atter går hjem til konerne,
som så har ”moret” sig under deres
fravær.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2007
”Hvad øjet ser…”
Langelandsbanens sidste
maskinlærling 1953-1957
Poul Ullitz Jensen
2007
Folkekunst på Langeland
Helle Ravn
2007
Da byplanlægningen kom til
Rudkøbing
Peter Dragsbo
2007
Sommerferie på Strynø
Peter Friis Kristiansen
2007
Søbadeanstalten
Doris Rasmussen
d. 1. april 1953 gik Poul Ullitz Jensen i
lære som maskinlærling på
Langelandsbanens Maskinværksted.
Læretiden var 4 år.
En levende beskrivelse fører os
igennem værkstedsforhold,
arbejdsgange, lønforhold,
fagforeningsorganisering,
lærlingepligter.
Oplæringen var meget alsidig og
foregik i alle de tilknyttede værksteder,
samt på Teknisk Skole i Ahlefeldtsgade
Vedligeholdelse af Rudkøbing Station
(nu Byhistorisk Arkiv, hvor
indretningen næsten er uforandret fra
dengang *) og landstationerne hørte
også med.
*I stueetagen på Rudkøbing Station var
der kontorer og en restaurant drevet af
fru Jensen og i de øverste etager var der
lejligheder og værelser.
Ja, hvad er folkekunst egentlig?
Forfatteren beskriver en masse
eksempler herpå (fra ca. 1800 til i dag).
Nogle af disse ting er egnsbestemte,
ligesom folkekunsten jo også har
forandret sig gennem tiderne.
Peter Dragsbo gennemførte i 2007
forskningsprojektet: ”Byplan,
bebyggelse og kvarterdannelse i danske
byer 1900-1970” for at skrive de
danske provinsbyforstæders historie.
Rudkøbing blev et af eksemplerne.
Forfatteren fører os på en spændende
byvandring gennem Rudkøbings gader
og beskriver gadernes udseende og
navnebetegnelser fra 1800-tallet og op
til nuværende status. Mange bygninger
– huse, villaer, forretningsejendomme
m.m. har ændret bybilledet totalt i
tidens løb og medens nogle er fjernet
helt, er andre blevet opført, og helt nye
boligkvarterer er skudt op.
Den fredelige og idylliske ø Strynø
danner i forfatterens barndom rammen
om hans og hans søskendes ferier hos
bedsteforældrene, der boede
Husmandsvejen 3.
Hans beskrivelse er så levende, at man
fornemmer stemningen af sol og
sommer, ja man har næsten selv været
med.
Historien om søbadeanstalter og
baderum i Rudkøbing går mindst 150 år
tilbage i tiden, hvor de bliver omtalt i
2007
Fiskerdrengen der blev bager
Preben Theodorsen
2007
Strandhuset på Hou
Elsa Marie Kock Nielsen
Og Henry Nielsen
2007
Den forbrændte fyrbøder
Karl Hansen
avisen med jævne mellemrum.
Ferdinand Christensen (1840-1892)
overtog teglværket på Rue Mark i 1874.
I 1881 fik han bygget et privat
badeanlæg.
På et stykke jord ved teglværket
anlagde han et lystanlæg med
sommerrestaurant, badebroer og
badehuse.
I 1882 blev badning et tvungent
skolefag på de danske drengeskoler,
hvorfor man fik indrettet et passende
badested til drenge på den søndre
havnearm, og først i 1896 resulterede
en henvendelse til byrådet i, at der blev
åbnet et offentligt badehus til
ubemidlede kvinder og pigebørn,
placeret nedenfor teglværket,
formentlig ved siden af Ferdinand
Christensens anlæg.
Søbadeanstalten af i dag blev bygget i
1926.
Livet som barn i en fiskerfamilie i
1930-ernes Bagenkop var nøjsomt, men
rigt på oplevelser for forfatteren og
hans brødre Hans, Egon og Henry + en
søster.
Preben Theodorsen begyndte
skolegangen i 1932 og blev udlært som
bager i 1943 – midt i besættelsestiden.
Der lå engang … på det allerøstligste af
Hou, ude ved Østerstrand, et lille hus,
der hed ”Strandhuset”, hvor vi følger
stedets beboere, deres liv og
familieforhold i 1800-tallet.
Forfatteren sejlede fra 1935 til 1937
med damperen ”Dorthea” fra Marstal.
En sejlads i 1936 husker han tydeligt
p.g.a. en ulykke ombord, hvor
fyrbøderen i en brandert var faldet ned i
kedeltoppen og var blevet svært
forbrændt.
”Dorthea forliste den 19.3.1937.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2008
”Ringen sluttet”
Else Egenæs
ved Sten Jacobsen
2008
Brødre fra Rudkøbing skabte
pionærbåden Bianca 27
Søren Stidsholt Nielsen
2008
”Ængstelse og Uhygge lå som et
knugende Tryk over Alt og Alle”
Claus Schou
2008
Pigen i barnevognen
Karl Hansen
2008
Tidssvarende møbler til Skovsgaard
1890
Kirsten Rykind-Eriksen
Else Søgaard blev født d. 6. maj 1910 i
Rudkøbing, hvor hendes far H.P.
Søgaard
havde etableret sig som
manufakturhandler d. 7. april 1908 i
Østergade 36-38.
Købmandsgården brændte i 1913 og
Søgaards forretning blev totalskadet,
men blev opført igen og i 1915 åbnedes
den nye og større forretning.
Familien havde en stor bekendtskabsog vennekreds blandt de andre
forretningsdrivende, så livet i byen på
den tid beskrives levende indtil familien
i 1919 flytter til Korsør.
Historien om Bianca 27 er tæt
forbundet med to brødre. Den ene er
bådebygger Holger Leth Christensen –
og den anden er
konstruktør Svend Aage Leth
Christensen.
Brødrene startede bådebyggeri på Stige
Ø, men Rudkøbing Kommune købte
remisen fra den nedlagte
Langelandsbane, og her etablerede
brødrene et yachtværft.
Her blev den første dansktegnede og
danskseriefremstillede lystbåd i
glasfiber til i 1964-65, nemlig Bianca
27, som viste sig at være en af sin
bådgenerations største salgssucceser.
Læge H. Nyborg skrev i marts 1919 om
de første sygdomstilfælde på øen og i
oktober blussede tilfældene af influenza
voldsomt op. Epidemien begyndte i
Rudkøbing og Bagenkop og bredte sig
over hele øen.
Fhv. kredslæge H.H. Brock beskrev
symptomerne som kulde, hovedpine,
stærk udtalt træthed, smerter ved
synkningen samt høj feber og senere i
forløbet med lændesmerter, bronchitis,
diarre og næseblod. Hvad var årsagen
til sygdommen ”Den spanske Syge” og
dens udbredelse?
Da Karl Hansens far døde i 1918 af
vattersot, forandrede det familiens liv
totalt, da nu moderen skulle forsørge de
4 børn alene, hvilket hun klarede trods
det at hun selv blev angrebet hårdt af
”den spanske syge”, hvoraf flere naboer
og familiemedlemmer døde.
Skovsgaard på Langeland fik fra 18871890 opført en ny hovedbygning i to
etager med kælder og loft. Ejeren Hans
2008
En fremmed kommer til byen
Niels Blichfeld
2008
Barndommens land
Skjold Christensen
2008
Noget om dialekter og
kulturforskelle på Langeland
Christian Bødker
2008
Erindringer fra mit liv
Hans Peter Larsen
2008
En ”græker” i Nørre Longelse
Jan Zahle
Lauritzen Møller (1847-1923) og hustru
Jeppa Hastrup (1847-1929) skulle nu
have møbleret de 21 værelser, hvilket
tog ca. 1 år.
Det anerkendte københavnske
møbeletablissement ”Severin &
Andreas Jensen fik til opgave at
indrette og levere møblementet, som
Ellen Fuglede (1902-79) beholdt og
som i dag står samlet på 2. etage og
venter på istandsættelse.
Den 27. oktober 1975 flyttede Niels
Blichfeld til Rudkøbing. Han var da
blevet ansat som journalist på
redaktionen på Langelands Avis på adr.
Ørstedsgade 18, hvilket job bød på
mange pudsige små og store oplevelser
ved at følge livets gang på avisen og på
øen.
”Barndommens land” - Strynø, som
forfatteren (født i 1947) selv erindrer
sin opvækst og senere sin skolegang i
Strynø skole (bygget i 1905).
Betragtninger af forskelle på
Langelands befolknings væremåde,
deres små særheder og sprog, især
dialekterne, som stadig holdes mere
eller mindre i hævd.
Christian Bødker er født i 1929.
Den 28. oktober 1901 blev Hans Peter
Larsen født i huset på Emmerbøllevej
12 som nr. 8 i en børneflok på 13,
hvoraf kun de 7 overlevede. Faderen
var fra Longelse og moderen kom fra
Sverige.
Der var også der stor fattigdom i
hjemmet, så det var en opvækst med
hårdt arbejde og en streng barsk
opdragelse.
Han blev konfirmeret i Bøstrup Kirke
den 3. oktober 1915, hvorefter han som
14-årig blev sendt ud at tjene, først på
Rudkøbing Dampvaskeri, senere hos
Aksel Larsen, Ennebølle og hos Anders
Hansen, Kroghgaarden, hvor han blev
behandlet utroligt usselt, og hvor han
samtidig også blev ramt af den spanske
syge. Efter at have fået ny plads på
Dalmosegaard, rejste han som 18-årig
med glæde til Kalundborg.
På Longelse kirkegård finder Jan Zahle
et ældre gravmæle med indskriften:
Juliane Marie v. Rosenørn - født v.
Schack.
Hvorfor ligger denne adelsfrue begravet
i Longelse under et gravmæle, hugget
af en elev af Thorvaldsen?
Ja, læs selv og få oveni nøje
2008
Til fodboldkamp i Snøde
Henrik Jespersen
beskrivelse af udsmykninger på mange
andre spændende og smukke
gravmæler.
Sporten fodbold blev først introduceret
på Langeland efter Første Verdenskrig!
Læs her hvorledes alle drenges
yndlingssport herefter stærkt udviklede
sig på Langeland, begyndende i 1918
med at Christian Petersen, Navnegården
fik foræret en fodbold af sin far i
fødselsdagsgave.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2009
Gift med sin hobby –
manden bag Byarkivet,
Chr. Kiilsgaard
Else Wolsgård
2009
Skolegang i Stoense gl. skole
Peter Kristiansen
Fortalt til Jonna Jespersen
2009
Filetkone på Bagenkop filetfabrik i
halvfjerdserne
Kirsten Nielsen
2009
”De stjal min identitet”
Interview med Nada
Hajdarovic
af Else Wolsgård
2009
Gustav Drøhse og Rudkøbings
korte motorskibsæra
Ole Mortensøn
Peter Christian Kiilsgaard blev født i
Hammel den 29. oktober 1889.
Han etablerede sig i 1921 med en
tandlægepraksis i Rudkøbing.
Han var meget historisk interesseret og
denne hobby førte til at han i anledning af
Rudkøbings 650 års jubilæum som købstad
mente at der i høj grad var behov for en
opdatering af den seneste skriftlige
historiske beretning om Rudkøbing,
hvorefter han gennemgik de lokale aviser
fra 1850 til 1937.
Tanken om at oprette et egentlig byarkiv
tog form og 1943 blev året, hvor det blev
officielt oprettet. Dette arkiv blev hans
livsværk, og på 80-årsdagen i 1969 fik han
den ære at få en vej opkaldt efter sig: Chr.
Kiilsgaards Vej.
Peter Kristiansens forældre bosatte sig i
1930 i et lille husmandssted i Stoense mose,
nu Skattebøllevej 10. Herfra begyndte Peter
sin skoletid som 5-årig, først i pogeskole og
senere i Stoense skole, hvorfra han husker
mange episoder.
I 1956 blev der bygget ny skole i Snøde og
den gamle skole på bakken blev bibliotek.
Nu huser den Nordlangelands
Lokalhistoriske Arkiv.
Da Kirsten Nielsen kunne tænke sig at
komme ud på arbejdsmarkedet igen var den
eneste mulighed i Bagenkop filetfabrikken,
og her startede hun så i 1973 som
”filetkone”, et til tider barsk job, både
arbejdsmæssigt og kollegialt.
20. oktober 1993 kom fortælleren og
hendes familie til Center Holmegård fra det
krigshærgede ex-Jugoslavien, hvor krigen
med serberne begyndte i april 1992 og i
marts med kroaterne.
Efter ubeskrivelige rædsler og drab på
familiemedlemmer lykkedes det familien at
flygte den 19. oktober til Danmark.
At Rudkøbing i 1960-erne og 1970-erne
havde en driftig søfartsperiode skyldes især
skibsmægler Gustav Drøhse (f. 14. dec.
1923 i Rudkøbing). Han blev i 1956
beskikket som skibsmægler og familien
havde bopæl på hjørnet af Bellevue og
Strandbakken.
Den første mæglerstilling i byen blev
oprettet i 1866.
Der var stor aktivitet i årenes løb på havnen
indtil Langelandsbroen blev åbnet i 1962 og
2009
Fra Langeland til Long Island
Hans Just Rasmussen,
Oversat og bearbejdet af
Else Wolsgård
2009
Et godt liv som keramiker i
Bagenkop
Ulla Pedersen
2009
Sejlads på en træskostøvle
Karl Hansen
2009
Rudkøbing – bevaring og udvikling
Niels Lindberg
2009
På Langeland under besættelsen
Preben Karlejerg
Svendborgsundbroen i 1966, hvad der
måske var årsagen til at Drøhse gik ind i
rederivirksomhed.
Efter afvikling af færgeruten Vemmenæs Rudkøbing i 1963 kæmpede Drøhse
energisk for at genåbne den gamle
færgerute Bagenkop - Kiel og det lykkedes
med rederiet L.P. Weidemann og Sønner, så
en ny færge M/F ”Langeland” blev indsat
på ruten 1. maj 1965 og blev en succes.
Efter et meget aktivt liv fik tab og
vanskeligheder Gustav Drøhse til at lukke i
1982, hvorefter han flyttede sin
virksomhed til Gråsten og et punktum var
sat for Rudkøbings motorskibsæra.
Gustav Drøhse døde i 1994.
Hans Rasmussen blev født i 1862 som søn
af mølleren på Longelse Sønderskov Mølle.
I 1872 udvandrede faderen til USA og året
efter fulgte moderen, Hans og 4 søskende
efter.
Hans erindringer er nedskrevet i 1937 og
denne medrivende læsning er et uddrag
deraf.
Ulla-keramik er hele tre ting på én gang: en
person, en virksomhed og en institution.
En indfødt langelænder, der med et lyst syn
på tilværelsen har haft mange oplevelser
efter i 1968 at have åbnet keramikværksted
på Dæmningen i Bagenkop.
Karl Hansen, der nu er blevet 100 år, har
ikke mistet glæden ved at fortælle om sine
oplevelser, da han som ung i 1933-34 var
på søen, hvor der dengang herskede ganske
andre forhold end vi i dag kan forestille os,
at nogen kan klare og tilmed overleve med
primitive midler.
Danmarks købstæder blev grundlagt i det
snævre tidsrum mellem 1050 og 1225,
Rudkøbing er en af disse købstæder, meget
velbevaret trods dens historie rækker mere
end 700 år tilbage i tiden, et
bevaringsværdigt kulturmonument, som
man skal værne om.
Vi følger en beskrivelse af byens udseende
gennem tiderne.
Preben Karlebjerg husker den 9. april 1940,
hvor det gik op for ham at besættelsen også
omfattede Danmark og at hverdagen på
mange måder blev forandret, også her på
Langeland.
Rationeringer blev indført, erstatningsvarer
blev fremstillet, selv tobak, og i 1942 skulle
man indkvartere og bespise nogle tyskere
og russiske krigsfanger, der havde til
opgave at nedgrave telefonkabler fra
”fortet” ved Søndenbro til en
observationspost på bakken bag
Oldenbjerggård ved Tullebølle.
Overflyvninger var der mange af, og det
skete at nogle ramte fly vendte om og
kastede lasten af bomber, hvoraf nogle af
disse faldt over Langeland.
Efter at have hørt i radioen om Hitlers død,
stod fortælleren den 4. maj 1945 om
formiddagen på toppen af Karlebjerg og så
flydedokken med krigsfanger strande udfor
Påøgård.
En fransk soldat blev begravet på Lindelse
kirkegård og i 1993 fandtes graven stadig.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2010
Immigranter i Tullebølle 1962
Ib Georg Jensen
2010
Rejsen til Australien
Rasmus Hansen
2010
Kirkegårdens metafysiske
dimension
Knud Pedersen
2010
Min mors lysbilleder
Claus Schou
2010
Visit i Solkongens kolonihave
Godtfred Leth Jensen
2010
Broløkke
Helle Ravn
Forfatteren har boet i Holland fra 1957 til
1962. Lejede ved tilflytningen til Langeland
Bjerreby Møllegaard af proprietær Andersen
på Bjerrebygaard, men flyttede senere til
”Skorstensfejerens hus” på hjørnet ved
Klausebøllevej, hvorefter huset blev kaldt
”Pottemagerhuset” da forfatteren etablerede
sit keramiske værksted og Hans kone Merry
indrettede ”Kunst og Gavebod”.
Merry døde i 2004 og Ib Georg Jensen bor
nu i lejlighed i Borgerstiftelsen i
Ørstedsgade.
Beretningen består af uddrag af de breve,
Hans Rasmussen sendte hjem -hovedsagelig
omhandlende selve rejsen til Australien, som
han (som 27-årig) tillige med sin broder
Christian begyndte fra deres hjem i
Tryggelev den 12. marts 1857 og indtil han i
1875 rejser hjem til Danmark med sin
familie.
Som forhenværende gravermedhjælper ved
Magleby kirkegård har forfatteren gjort sig
mange tanker om, hvad kirkegårdens
udseende og velplejethed betyder for den
besøgendes fornemmelse af levende nærvær
i selskab med de døde.
Magleby Kirkegård har været i brug siden
slutningen af det 12. århundrede, altså i over
8oo år.
Den mindste kirkeklokke er fra 1511 og
fylder altså 500 år den 31. marts 2011.
I 2007 blev der installeret automatisk
klokkeringning.
På baggrund af en række gamle fotos
erindrer forfatteren situationer og
arbejdsgange fra sin barndom på en gård i
Kædeby Haver.
Læseren indvies i maskinernes anvendelse,
hvilke afgrøder man dyrkede og samtidig
perspektiveres forskellene på dengang og nu,
hvad angår økonomi, dyrevelfærd og
hensynet til naturen.
Forfatteren beskriver den store oplevelse det
var, da han den 9. juli 1928 foretog en
flyrejse fra Kastrup til Paris, hvilket dengang
ikke var en helt almindelig foreteelse.
Efter at have besøgt mange af
seværdighederne i Paris i 30-40 graders
varme, gik turen atter tilbage til Danmark,
denne gang ad søvejen Dunkerque-Esbjerg
med damperen ”Primula”.
Broløkke ligger i Magleby Sogn, hvor den
nuværende ejendom blev opført i 1758, men
2010
Vandcyklen
Karl Hansen
2010
Bagenkops ældste skole og husene
omkring den
Henning Egmose
2010
Omaha – en daglig kamp
Hans Just Rasmussen
(oversat og bearbejdet af
Else Wolsgård)
Broløkke nævnes allerede i begyndelsen af
1500-tallet under navnet Broebiergis Gaard
og i 1655 hed gården Broløkke.
I 240 år var Broløkke i familien AhlefeldtLaurvigs besiddelse, og i 2004 købte direktør
Niels Palmqvist ejendommen, siden da er
bygningerne restaureret med et flot resultat.
Karl Hansen, der er fyldt 101 år erindrer
barndommens sommerleg ved Kædeby Bro,
hvor det store trækplaster var ”udspring fra
broen - med cykel”.
Hvornår de første bagenkoppere slog sig ned
er uvist, men i 1587-1588 boede der i alt 16
mænd ved ”Lortebækken”.
Den gamle skole fungerede indtil 1858, men
blev først revet ned først i 1980´erne.
I 1858 opførtes en ny grundmuret skole, som
imidlertid brændte ved lynnedslag i ca. 1886
og en ny skole bygges i 1890 på Harresvej 4.
I 1901 byggedes en ny forskole og i 1909
blev den store skole bygget.
Garnhuset ”Det stive ben” ved ”Kapselvej”
er også fortid, men ishuset fungerer i dag
som offentligt toilet.
Her fortsætter erindringerne om
udvandringen fra Longelse i 1872 (første del
i ”Øboer 2009”).
Området hvor nybyggerne slog sig ned vest
for floden Missouri, blev kaldt Swede Town.
I Omaha, en slags grænseby, var der meget
fredeligt, men bare det at overleve var en
kamp, og det at finde arbejde og bestride det
under disse barske og ukendte forhold var et
mareridt.
Det lykkedes for Hans Just Rasmussen at
klare skærene og i julen 1890 giftede han sig
med Sena, hvis forældre var danske. (Hun
døde i 1939.)
Senere gik det rigtig godt for familien. I
1917 flyttede de til Colorado, hvor Hans
døde i 1950.
Årgang
Titel
Forfatter
Stikord vedr. indhold
2011
Langelandsbanen 1911 - 1962
Gert Larsen
2011
Langø og dæmningen
Lisbeth Skov
2011
Kollektiverne på Langeland i
1970erne
Leo Jespersgaard
2011
Lille Snøde vandværk
Lilli Holm
2011
Fra stolthed til skrot –
Bagenkop/Kiel rutens storhed og
fald
Søren Stridsholt Nielsen
Banen indviet 4. oktober 1911.
Banens første driftsbestyrer var A.
Bülow, ansat 1-6-1907.
Rudkøbing fik i 1928 sit eget meget
karakteristiske 24-timers ur, konstrueret
af urmager Gorm Wilhjelm. Uret
hænger der endnu og det virker stadig.
Den 2-9-1962 kørte det sidste tog sin
afskedstur fra Rudkøbing Station kl.
21.45.
Driften blev indstillet den 29-9-1962 og
Langelandsbanen A/S trådte i
likvidation den 1-10-1962.
Marius Christensen og hans hustru Ane
Marie købte Langø i 1894. øen har nu
været i familiens eje i 117 år.
Øen blev landfast i 1911, idet Marius
med hjælp af sønner og svigersøn
byggede en dæmning på 334 m.
Ane Marie døde i 1930 og Marius blev
boende på øen til sin død i 1934.
Børnene rejste i 1934 en mindesten i
bakken på Lindø over deres forældre.
Forfatteren flyttede i 1970 til
”Skrækkenborg”, Dageløkkevej 12,
hvor flere vidt forskellige mennesker
for små midler med mere eller mindre
held prøvede at starte et nyt liv ved at
etablere et kollektiv.
Senere i løbet af 1971-72 etableredes
endnu et kollektiv på Prydsgården i
Svalebølle, det eksisterede til 1979.
Foreningen ”2. oktober” fik overdraget
skødet på ”Skrækkenborg”, men
fællesskabet blev opløst i 1980, husene
blev solgt og overskuddet fra salget
skulle indgå i en fælles nystiftet fond.
Forfatteren og hans familie flyttede i
1981 til Mozambique.
Efter at brøndene på gårdene i Lille
Snøde var udtørret i sommeren 1980,
besluttede ejerne af disse gårde at de
ville have et fælles vandværk. Arbejdet
blev påbegyndt i oktober 1911 og var
færdigt i den 22. december samme år.
1. maj 1965 blev Motorfærgen
Langeland indsat på ruten BagenkopKiel.
Første direktør blev Gustav Drøhse,
senere ansattes Erik Kanstrup, Erik
Weiss.
I 1977 blev Langeland II søsat og 12 år
senere i 1989 blev nybygningen
2011
Den rare heks
Karl Hansen
2011
For at afhjælpe den åndelige armod
– foreningen for plejebørn af 1867
Else Wolsgaard
2011
Hvem var Orla Lehmann Hansen
Claus Schou
2011
Hou Fyr
Tessa Clausen
Langeland III afleveret fra Svendborg
Værft.
I 1999 blev ruten overtaget af det tyske
Förde-rederi og Langeland III blev
solgt til Kroatien. Svigtende passagertal
på grund af det toldfri salgs ophør var
årsagen og efterfølgende forsøg på at
opretholde ruten mislykkedes. 38 års
eventyrsejlads til Kiel var forbi.
Den nu afdøde forfatter Karl Hansens
erindringer om sine oplevelser i
barndommen. Da hans far døde i 1918
og han med sin mor og søskende måtte
flytte fra Kædeby Brogård fik han nye
legekammerater.
Da Langelands Forening for Plejebørn
af 1867 blev stiftet den 4. februar, var
formålet ”at skaffe forladte og forsømte
børn på Langeland en bedre opdragelse
og pleje”. Allerede i april blev de første
16 børn anbragt og til 1917 (50 år efter
stiftelsen) havde der været anbragt i alt
373 børn i 478 plejehjem.
Finansieringen hvilede på foreningens
medlemmer og i 1916 var der 1067
medlemmer.
I 1981 bliver foreningen opløst og den
tilbageværende kapital fordeles ligeligt
mellem de tre langelandske kommuner
til anvendelse til etablering eller
forbedring af børneinstitutioner. Hver
kommune modtog godt 95.000,- kr.
Som udgangspunkt for denne artikel
bruger forfatteren et billede af ”den
grundlovgivende rigsforsamling” malet
af Constantin Hansen i 1860.
De politiske konstellationer for nogle af
personerne på billedet bliver nærmere
uddybet.
Det Kongelige Danske Fyrvæsen blev
oprettet den 8. juni 1560 under Kong
Frederik II.
I 1900 var der ca. 175 fyr i de danske
farvande, heraf lå de tre på nordspidsen
af Langeland, etableret imellem 1880
og 1895, det største og vigtigste var
Hou Fyr.
Første fyrassistent (1893-1914) var
Harald Valdemar Octavius
Westermann, født 1851 i Svendborg.
Han havde fra 1879 til 1893 drevet sin
navigationsskole i Ramsherred 93 i
Rudkøbing, men måtte lukke skolen da
der ikke mere kunne opnås statsstøtte.
Hou Fyr blev automatiseret fra 194950, og blev herefter ændret til fyr uden
stadig vagt.
2011
”Så vil vi nu sige hverandre farvel”
– Den oversøiske udvandring fra
Langeland 1843-1868
Henning Bender
Den første langelandske og hermed
danske permanente bosættelse i
Amerika skete i sommeren 1848 i
Brown County, Wisconsin, tæt på byen
Green Bay under navnet ”New
Denmark”.
Ved Havelundgård i Rifbjerg,
Simmerbølle sogn, er der rejst en
mindesten for Martha Rasmussen f.
1815, i anledning af en salme, som hun
skrev ved afrejsen fra Langeland i maj
1843: ”Så vil vi nu sige hverandre
farvel”. (Salmen fandtes i 2003udgaven som nr. 393, men er nu fjernet,
men den eksisterer stadig i amerikanske
salmebøger). Martha Rasmussen (1815-1846) fra
Langeland og hendes mand Claus
Lauritz Clausen (1820-1892) fra Ærø
blev det første norske præste-ægtepar i
Amerika.
Parret blev gift i Simmerbølle Kirke
den 25. november 1842.
I 1867 var befolkningstallet i ”Det nye
Danmark” vokset til 1200.
I årene 1852-1868 udvandrede ca.
10.000 mormoner fra Danmark til USA
med kurs mod Utah, heraf kan man
med sikkerhed knytte 6 af de
udvandrede, der nåede frem, til
Langeland.
Efter 1868 voksede udvandringen fra
Danmark voldsomt og fortsatte med
stor kraft frem til 1914.