Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2002 Forliset julenat 1923 Otto Nielsen Skibet ”Verner” af Svendborg forlist. 2002 Gæstgivergården i Lohals Tessa Clausen 2002 En vandring i Tranekær Slotspark Mona Kristensen 2002 Prygleaffæren fra Tranekær 1915 Trille Raagaard 2002 Godsejer-søfart Ole Mortensøn 2002 ”Fra mine Erindringers Skitsebog” Jens Mollerup 2002 En Rudkøbingdreng og hans båd Henning Merrild Nielsen 2002 Lindelse Præstegård Børge Sander 2002 Kvinden i isolationscellen Claus Schou Gården var beliggende hvor Lohals Plejehjem havde parkeringsplads. N.J. Flindt købte gården i 1895 efter brand. Senere Lohals Badehotel. Biograf i en fløj 1927-1935. Vandring i parken med ”Galgebakken”, og div. historier om henrettelser på Langeland. Redaktør Carl Madsen, Social-demokraten tog affære ved uretfærdig behandling af fattige arbejdere. Skibsredere på Langeland. Varetransport og handel i ud- og indland i 17001800-tallet. Kunstneren Iver Tidemand Rohde, f. i Magleby Sogn d. 4. sept. 1871. Jollen ”Lizzen”´s byggeri i 1939, samt ejerens ture og oplevelser i mange år. Beskrivelse af præstegårdens udseende fra 1600 og op gennem tiderne, herunder brandskader m.m. Ane Schmidt f. i Marstal d. 30.april 1815 påsatte ild i isolationscellen i tugthuset. Retssag og straf. Beskrivelse af hendes liv i fattigdom og kriminalitet i hendes ægteskaber, hvor druk og opsætsighed mod andre i anstalten var hverdag, Flugten fra fællesarbejdsanstalten. Døde d. 31. oktober 1892, 78 år gammel, begravet på Humble Kirkegård. 2002 Fiskerierhvervet i Bagenkop i 1900tallet Preben Theodorsen 2002 De travle arbejdsløse på Strynø Oluf Unnerup Beskrivelse af opsætning af bundgarnspæle, fiskeri med garn og vedligeholdelse af disse. Fiskeri med skovlvod og kroge. Filetfabrik bygges sidst i 40-erne. Fiskemelsfabrik bygges i 1951 ved ”Klisebjerg”, solgtes igen i 1962. Ekkolod på markedet ca. 1950 hvor også radiosendere blev taget i brug, samt nylonnet blev opfundet til trawl, garn, linegods, tov osv. I 1950-erne begyndtes laksefiskeriet med kroge ved Polen og Østersøen, ofte med for små både og deraf ulykker til følge. Fællesmarkedet i 1972 med plagsomme kvoter. Fremskridt i 70-erne med radar og andet udstyr. Faglig arbejderbevægelse spirer på Strynø i året Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2003 Langeland -Trankebar Viggo Knudsen 2003 Lohals Krogen – en kanonbådshavn Elsa Nielsen Tessa Clausen 2003 En gård i Kædeby Claus Schou 2003 Kampen for det daglige brød - på Rudkøbing havn 1897 -1915 Trille Raagaard 2003 Sankt Bendts Kapel i Rudkøbing Walter Dalland 2003 Drageblod, kinin og bævergejl på besøg i apotekets gemmer Ole Mortensøn 2003 Erindringer fra Rudkøbing Apotek Thyra Rasmussen v/ Henning Merrild 2003 Erindringer fra et langt liv Else Christensen fortalt til Mona Kristensen Fæstningen ”Dansborg”. Handelsstation Trankebar i Sydindien i 1620 – 1845. Foreningen Trankebar. Stiftet i 2002. Napoleonskrigen. (1800-1813) Kanonbådsflåde. Bemandingslister 1811 -1812. Lohals Havn bygget 1862-63. Fæstegårdsmænd i Kædeby i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet. Hjortholm. Humble Kirke Bendix Hansen, Paaøgaard, f.1867 Langelands Frøavlskompagni 1908. Dampmøllen på Rue 1912. Villa Møllen. Arbejdsmændenes Fagforening 1897, 1900 og 1909. Romersk-Katolsk Kirke, Brogade 14 Bygget i 1925. Bygmester pastor Peter Schindler. Lille apoteksmuseum - åbnet i 1983. Apoteket åbnet i 1705 af Gotfried Becker. H.C.Ørsted og Anders Sandøe blev født på Rudkøbing Apotek i 1777 og 1778 – sønner af apoteker Søren Ørsted. Defektriceelev på Rudkøbing Apotek 19221927. Apoteker Chr. Bauer, søn af A.F. Bauer gift med Marie Bay fra Strandgaarden. Chr. Bauer gift med Mimi Andersen fra Søvertorp. En skildring af hverdag og andre begivenheder i Else Christensens liv. (f. 1903) 2003 Strynøs lille Ramsherred Jens Bech Stræde beboet i 1900-tallet af øens simpleste og fattigste – såkaldt ”rabarberkvarter” 2003 En dansk-amerikaner på besøg på Langeland 1935 Lilli Holm 2003 S/S Bagenkop Preben Theodorsen 2003 Højskolen i Magleby Jens Schrøder Marcus Lee Hansen – f. 8/12 1892. Besøgt Langeland (Snøde) i 1935 for at finde sine rødder. A/S Dampskibsselskabet Marstal af 1932. Ejer af S/S Bagenkop. Sejlads med passagerer, fisk, ost, smør og kød til Tyskland 1932-34. Langelands Folkehøjskole 1984 - 92. Langelands Kunsthøjskole.1992 – 2001. Magleby Efterskole - efterskole for normalt begavede læsesvage elever 2002. 1909, blev først en realitet efter første verdenskrig. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2004 Årets gang på Gundersgården 1904-05 Else Wolsgård 2004 En driftig møller på Langeland Carsten Weeke Anna Christensen, f. i 1880 i Thorøhuse ved Assens. Blev som nyforlovet ansat på Gundersgården i Lejbølle på Langeland, hvor man igennem brevene til hendes Christian i Jylland følger den daglige arbejdsgang samt forholdene på gården i det år hvor hun var der inden sit giftermål. Efter at forfatteren arvede et skab indeholdende breve efter sin farmor, der var født i Grønnegade 5, sammenfattes en familiehistorie på grundlag af møller Hans Christian Rafn´s (1771-1834) brevveksling med sin far Niels Rafn (1735-1812) og en dagbog ført fra 1805-1821. Efter sit giftermål køber og flytter H.C. Rafn til Snøde Mølle i 1880, som han ejer i 19 år. Der nævnes i historien kendte navne som Constance Henriette Fabritius de Tengnagel fra Vejlegaard, der i 1796 blev gift med major Carl Frederik Steensen de Leth til Egeløkke. I 1819 sælger H.C. Rafn Snøde Mølle og køber Tryggelevgaard. Hans kone Sille dør i 1827, hvorefter han gifter sig med sin husholderske Karen Madsdatter i 1829. Han dør som blind i 1834. 2004 Et arbejdsliv Karl Hansen v/ Claus Schou 2004 Byggeskik på Langeland Helle Ravn 2004 Historien om Anna Erik Nørgaard Artiklen handler om Karl Hansens skolegang, arbejdsliv ved landbruget, som fisker, som sømand og i land igen og slutter efter besættelsen. Karl Hansen blev f. 28.5.1909. I 2002 var temaet for Langelands Museums sommerudstilling ”bondegård og landbohave” og i den forbindelse blev der udført en undersøgelse af den langelandske bygningsudvikling, hvilket i denne artikel bl.a. belyses ud fra seks gårdes historie. (1800-1900tallet) Fortæller om pigen ”Anna” født i Rudkøbing i 1884, hendes vej videre med anbringelse på et børnehjem på Falster, ophold på husholdningsskole, ansættelse som tjenestepige i København, hvor hun som prostitueret bliver indlagt med kønssygdom på Vestre Hospital, derefter bliver hun idømt fængsel og senere tvangsarbejde, hvor hun som 21-årig drømmer om et 2004 Fra skoledreng til organisator og skribent Trille Raagaard 2004 P. Munch og Langeland Walther Dalland 2004 Fra Kongens by Fredericia til det radikale Langeland Oluf Unnerup 2004 Tolder på Strynø Karl Rubæk nyt liv i Amerika. Også på Langeland florerede utugten, så her får vi lidt indsigt i disse pigers problematiske tilværelse. Fagbevægelse starter i Danmark sidst i 1800-tallet – først i 19oo-tallet. 1 1907 stiftedes den første landarbejderforening på Langeland, det skete i Tryggelev, hvor den første formand hed Jens Baltzer (født d. 14.april 1884 i Fodslette) hvis liv vi følger til hans død 11. januar 1971. Peter Munch blev født 25. juli 1870 på Mors. Han var opstillet til folketinget for Det radikale Venstre på Langeland fra 1906 til 1945. (Indenrigsminister 1909, Forsvarsminister 1913-1920 og Udenrigsminister 1929-1940) Vi ser nærmere på hans forhold til vælgerne på Langeland 1905 og 1906. Oluf Unnerups barndom, læretid og deltagelse i illegalt arbejde. Blev i 1943 arresteret af Gestapo og efterfølgende ført til tysk koncentrationslejr. Vendte i 1947 tilbage til Langeland med sin kone Karen. Biografi i anledning af 100 året for oprettelse af toldkontrol på Strynø. Fortællerens farfar Hans Rubæk Hansen (1872-1955) og hans kone Catrine (gift i 1898) levede et beskedent og stilfærdigt liv på Strynø, hvor HRH fik job som toldfunktionær i 1898. Catrine dør i 1960, 83 år gammel, parret fik i alt 8 børn. Dels fortalte han meget om sit liv til sine efterkommere og dels efterlod han en del skriftligt materiale og en masse dokumenter og breve, der gør denne biografi mulig. Hans Rubæk Hansens far Claus Rubæk Hansen har lavet treskibsmodeller, den ene ”Strynø” hænger i Strynø Kirke. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2005 ”Den virksomme Blom” – Om toldere og ulovligt brændevinsbrænderi i årene 1818-1824 Holger Munchaus Petersen 2005 Fra min tid på motorfabrikken ”Danmark” Regner Jørgensen 2005 ”Så meget jeg gerne ville” Jørgen Feder 2005 ”Rudkøbing Asyl for smaabørn” Doris Rasmussen Af toldvæsenets personale i Rudkøbing nævnes følgende navne: told- og konsumtionsinspektør Bartholt Christian Hø, told- og konsumtionskasserer Peter Krohn, strandkontrollør Hans Mogensen. Følgende personer er benævnt med titlen told- og konsumtionsunderbetjente: Carl Gotfred Beyer, Ludvig Gotfred Bøgh, Anders Dam Egholm, Peter Lindegaard Hansen, Martin Hviid, Johannes Madsen, Oluf Meyer, Niels Chr. Mygind, Christian Theodor Müller, Morten Olsen, Hans Paulsen, Peer Paulsen, Frederik Petersen, Jørgen Saabye, Johan Jacob Schmalfeld, Peter Semberg, Henrik Spechmann, Lars Svane, Johan Peter Voigt, Jørgen Weidemann, ” Hr. Thage”, Hans Rasmussen Der beskrives flere eksempler på hvilke arbejdsopgaver disse personer kunne blive udsat for i deres tjeneste. Motorfabrikken ”Danmark” blev startet i Ahlefeldtsgade i Rudkøbing i 1906. Fabrikkens hovedaktionær var købmand, skibsreder og konsul Alfred Nielsen. Forfatteren, hvis fader var lærer, er opvokset i Illebølle, kom i lære på motorfabrikken fra 1941 til 1945. Værkfører på fabrikken var A.C. Olsen, han overtog fabrikken i 1953 og var fortsat leder til sin død, hvorefter fabrikken lukkede som motorfabrik i 1959. A.C. Olsen ejede desuden en købmandsbutik på Jens Winthers Vej – ”Røde Kro”. Andre ansatte der nævnes er Valdemar Hansen og Peter Skov. Rudkøbingenseren Frederik Madsens forfatterskab og forbindelse med Martin Andersen Nexø. Frederik Madsen blev født i Rudkøbing d. 3. maj 1897 og døde i sept. 1933 – 33 år gammel - efter at være plaget af sygdom siden barndommen. Han var søn af Hanne og malermester Carl Madsen og ud af en børneflok på 10. Asylets giver, Hans Carl Sager, blev født i Thisted d. 21/4 1808, blev i 1840 2005 Feberens tid Claus Schou 2005 Tørv Karl Hansen 2005 15 år med Tickon Alfio Bonnano 2005 Spodsbjerg Strand Steffen Hartby gift med Therese Wilhelmine Hvidt og fik i 1849 stilling som byfoged i Rudkøbing og herredsfoged over Langelands Nørre og Sønder Herreder. Både ham og hustruen havde stor interesse i fattige og forsømte børn, og da ægteparret var barnløst og gerne ville hjælpe, har det måske udmøntet i ideen om at oprette et asyl, hvilket skete i 1867. Hans vision var at få anlagt en park på jorden bag Asylet nuværende adr. Ramsherred 66, Han købte ejendommen i 1857, parken blev en realitet i 1884 og en spadseresti ”Sagers Alle” blev opkaldt efter ham. Asylet lukkede i 1974. Man mente at de første tegn på den værste koldfeberperiode i Danmark i 1800-tallet stammede fra Sydlangeland efter at sygdommen havde hærget i Tysklands og Hollands kystegne. I 1880 påvistes det at sygdommen var forårsaget af parasitter, overført ved stik af en bestemt slags myg. Sygdommen bredte sig efterhånden til flere landsdele. På Lolland og Falster var man ligesom på Langeland dobbelt ramt, da stormfloden i 1872 gav store oversvømmelser tilligemed. Efter 1. verdenskrig var sygdommen stort set forsvundet i Danmark. Fortællerens første erindring om tørv stammer fra 1918 fra hans barndomshjem. I 1941 fik han selv arbejde i Humble Rene og senere andre steder med at grave tørv og han beskriver denne arbejdsproces levende. Alfio Bonnano kom til Langeland i 1971, købte hus i 1973 og flyttede hertil fra Rom. I 1990-erne var han ophavsmand til mange kunst- og kulturarrangementer, som de lokale bakkede interesseret op om, og da han i mange år havde haft en drøm om ”kunst i naturen” gik den i 1990 i opfyldelse ved samarbejde med en masse andre kunstnere i form af ”Tickon” i Tranekær Slotspark., som blev starten til en lang række kunstværker rundt omkring, som er kendt i vide kredse, både i Danmark og i udlandet. Forfatteren beskriver udviklingen i Spodsbjerg by, færgehavn og stranden fra 1938, da han som 5-årig begyndte at komme til Spodsbjerg, hvor hans mor da købte et sommerhus og hvor han selv i 1964 købte et hus i Pederstrup, som han flyttede til som pensionist i 1993. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2006 Lærling hos Uhrskov Jørgen Jensen 2006 Sømanden der forsvandt Karl-Johan Rubæk 2006 Skovfolk i Tranekær H. Staun 2006 Posttyven - 15-årig hænger sig i arrest Doris Rasmussen 2006 De lyse nætters tid Bente Saxtorff 2006 Da vi byggede broen 1960-62 Elo Jørgensen 2006 Flydedokken ved Påø – Nous sommes… Else Wolsgård Forfatteren begyndte sin læretid d. 1. februar 1961 hos Astrid og Ejvind Uhrskov Petersen, som havde nedsat sig som radioforhandler i 1929 på Nørrebro og senere i Østergade 55. De andre ansatte var Søren Skadborg, Bernt Christensen og Arne Navne. Forretningen blev i 1969 overdraget til Søren Skadborg. Ejvind Uhrskov døde i 1979 og hans kone Astrid i 1994. Anders Clausen Andersen blev født på Strynø i 1866 og døde 10. april 1904 ved en drukneulykke i San Franciscos havn, han var bror til forfatterens morfar og gennem breve, opbevaret på Kærvej 13 på Strynø, følger vi Anders Clausen Andersens skæbne i et bredere perspektiv. H. Staun flyttede i 1951 til Åsøvej med sin kone og lille søn. Han var da blevet ansat som assistent og senere som skovrider i et stort skovbrug ejet af lensgreve K.B. Ahlefeldt-Laurvig og ledet af skovrider E. St. Fløytrup. På Hou fungerede skovfoged R. Voergaard, i skovene vest for landevejen i Tranekær var ansat skovfoged Aksel Wognsen, og den anden skovfoged i Tranekærområdet hed Niels Peter Larsen, mens skovfoged H. J. Hansen virkede på Midt- og Sydlangeland. Vi følger årstidernes skiftende og ofte hårde arbejdsopgaver i skovbruget. Vi følger drengen Niels Jensen Madsen f. i 1837 i Fæbæk til han i april 1853 bliver arresteret, da han som brevbærer blev anklaget for at have læst og beholdt nogle breve, hvorefter han hængte sig i arresten. Forfatterens barndomserindringer fra 1930-erne i hjemmet i Snøde med 3 andre søskende. I 1938 fik de en ”ekstra søster”, nemlig pastor Olsens datter, idet pastoren med familie flyttede ind i præstegården ved siden af. Faderen Oluf var urmager og havde tidligere haft forretning på Torvet i Rudkøbing. Forfatteren - f. 1926 i Østergade - læste og bestod eksamen som civilingeniør i 1950 i København. Blev i 1952 ansat ved Monberg & Thorsen, og havnede, efter at have afsluttet adskillige broprojekter bl.a. i Sverige, atter på Langeland som ”broingeniør”, da Langelandsbroen skulle opføres. Broen stod færdig i 1962. En førstehåndsberetning fra en fransk krigsfange om bord på flydedokken, der strandede ved Påø den 4. maj 1945, skrevet af Camille Badie. Efter 2006 Et blandet handelsgartneri Tessa Clausen 2006 Missionshusene i Snøde – Hans i Krogen Lilli Holm 2006 En lystsejlads til Kiel Nielsen Illebølle umenneskelige og frygtelige begivenheder vendte han efter 6 år hjem til familien. Læseren følger 3 generationer af gartnere i Stoense fra 1890-erne til 1960-erne. Vi starter hos gartner Hans Peter Johansen i 1891, hvor han bliver gift med Hedvig Hansen og sammen fik de 3 børn – Leonar, Thyra og Alvilda. Sønnen Leonar overtager i 1918 ejendommen, bliver gift med Kala og får 2 børn, Thorkild og Ragnhild. Det gamle gartneri blev solgt og familien bygger i 1930-31 nyt hus på Klokkebanke 2 og etablerer ved tilkøb af yderligere jord her nyt gartneri. Fra 1933 drev Kala desuden pensionat i et anneks. Gartneriet blev i 1975 solgt til skoleinspektør Finn Bjerregaard Olsen og alle drivhuse blev nedrevet. Hans søn Thorkild købte senere gartneriet på Tom Knudsensvej 33 i Lohals af Olsen, dette drev han i årene fra 1948 til 1959. Hans Hansen blev født i Snøde d. 29. sept. 1855, var den femte af en søskendeflok på 7 og døde 3. aug. 1945 som ungkarl. Han vendte hjem og overtog gården sammen med sine søstre da forældrene blev gamle efter at han som ung var draget sydpå som naver. I 1890-erne blev der afholdt missionsmøder på gården og senere byggede han for egne midler og søstres hjælp et missionshus, som blev indviet i 1900, og hvor der i de første mange år var møde hver søndag aften samt søndagsskole for børn. Blev ved det første menighedsrådsvalg i 1903 valgt som en af de første. Han blev i 1910 en af 13 lægmænd i bestyrelsen i ”Dansk Kirkefond”. Desuden var han medlem af sognerådet i flere perioder, valgt af venstre samt i mejeriets bestyrelse. I 1920 byggede han ”Danmarks mindste missionshus” i Hesselbjerg, som mest blev brugt til søndagsskole for børn i omegnen der. Huset blev i 1966 afhændet og siden brugt som sommerhus, hvilket også skete med det første hus i 1988 efter at der i 1980 var blevet fejret 80-års jubilæum. En tragikomisk fortælling af den langelandske lærer og skribent Nielsen Illebølle (1862-1949) om en lystsejlads til Kiel på en overfyldt damper, hvor kaptajnen håber at folk fortryder på grund af stormvejret, så han let tjener pengene på de solgte billetter. Han sejler ud med skibet og da folk er dygtigt søsyge og forlanger at han vender om, godter han sig, men de søstærke forlanger turen gennemført. Imens tager ”afhopperne” på en fornøjelig visit på gæstgivergården inden turen atter går hjem til konerne, som så har ”moret” sig under deres fravær. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2007 ”Hvad øjet ser…” Langelandsbanens sidste maskinlærling 1953-1957 Poul Ullitz Jensen 2007 Folkekunst på Langeland Helle Ravn 2007 Da byplanlægningen kom til Rudkøbing Peter Dragsbo 2007 Sommerferie på Strynø Peter Friis Kristiansen 2007 Søbadeanstalten Doris Rasmussen d. 1. april 1953 gik Poul Ullitz Jensen i lære som maskinlærling på Langelandsbanens Maskinværksted. Læretiden var 4 år. En levende beskrivelse fører os igennem værkstedsforhold, arbejdsgange, lønforhold, fagforeningsorganisering, lærlingepligter. Oplæringen var meget alsidig og foregik i alle de tilknyttede værksteder, samt på Teknisk Skole i Ahlefeldtsgade Vedligeholdelse af Rudkøbing Station (nu Byhistorisk Arkiv, hvor indretningen næsten er uforandret fra dengang *) og landstationerne hørte også med. *I stueetagen på Rudkøbing Station var der kontorer og en restaurant drevet af fru Jensen og i de øverste etager var der lejligheder og værelser. Ja, hvad er folkekunst egentlig? Forfatteren beskriver en masse eksempler herpå (fra ca. 1800 til i dag). Nogle af disse ting er egnsbestemte, ligesom folkekunsten jo også har forandret sig gennem tiderne. Peter Dragsbo gennemførte i 2007 forskningsprojektet: ”Byplan, bebyggelse og kvarterdannelse i danske byer 1900-1970” for at skrive de danske provinsbyforstæders historie. Rudkøbing blev et af eksemplerne. Forfatteren fører os på en spændende byvandring gennem Rudkøbings gader og beskriver gadernes udseende og navnebetegnelser fra 1800-tallet og op til nuværende status. Mange bygninger – huse, villaer, forretningsejendomme m.m. har ændret bybilledet totalt i tidens løb og medens nogle er fjernet helt, er andre blevet opført, og helt nye boligkvarterer er skudt op. Den fredelige og idylliske ø Strynø danner i forfatterens barndom rammen om hans og hans søskendes ferier hos bedsteforældrene, der boede Husmandsvejen 3. Hans beskrivelse er så levende, at man fornemmer stemningen af sol og sommer, ja man har næsten selv været med. Historien om søbadeanstalter og baderum i Rudkøbing går mindst 150 år tilbage i tiden, hvor de bliver omtalt i 2007 Fiskerdrengen der blev bager Preben Theodorsen 2007 Strandhuset på Hou Elsa Marie Kock Nielsen Og Henry Nielsen 2007 Den forbrændte fyrbøder Karl Hansen avisen med jævne mellemrum. Ferdinand Christensen (1840-1892) overtog teglværket på Rue Mark i 1874. I 1881 fik han bygget et privat badeanlæg. På et stykke jord ved teglværket anlagde han et lystanlæg med sommerrestaurant, badebroer og badehuse. I 1882 blev badning et tvungent skolefag på de danske drengeskoler, hvorfor man fik indrettet et passende badested til drenge på den søndre havnearm, og først i 1896 resulterede en henvendelse til byrådet i, at der blev åbnet et offentligt badehus til ubemidlede kvinder og pigebørn, placeret nedenfor teglværket, formentlig ved siden af Ferdinand Christensens anlæg. Søbadeanstalten af i dag blev bygget i 1926. Livet som barn i en fiskerfamilie i 1930-ernes Bagenkop var nøjsomt, men rigt på oplevelser for forfatteren og hans brødre Hans, Egon og Henry + en søster. Preben Theodorsen begyndte skolegangen i 1932 og blev udlært som bager i 1943 – midt i besættelsestiden. Der lå engang … på det allerøstligste af Hou, ude ved Østerstrand, et lille hus, der hed ”Strandhuset”, hvor vi følger stedets beboere, deres liv og familieforhold i 1800-tallet. Forfatteren sejlede fra 1935 til 1937 med damperen ”Dorthea” fra Marstal. En sejlads i 1936 husker han tydeligt p.g.a. en ulykke ombord, hvor fyrbøderen i en brandert var faldet ned i kedeltoppen og var blevet svært forbrændt. ”Dorthea forliste den 19.3.1937. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2008 ”Ringen sluttet” Else Egenæs ved Sten Jacobsen 2008 Brødre fra Rudkøbing skabte pionærbåden Bianca 27 Søren Stidsholt Nielsen 2008 ”Ængstelse og Uhygge lå som et knugende Tryk over Alt og Alle” Claus Schou 2008 Pigen i barnevognen Karl Hansen 2008 Tidssvarende møbler til Skovsgaard 1890 Kirsten Rykind-Eriksen Else Søgaard blev født d. 6. maj 1910 i Rudkøbing, hvor hendes far H.P. Søgaard havde etableret sig som manufakturhandler d. 7. april 1908 i Østergade 36-38. Købmandsgården brændte i 1913 og Søgaards forretning blev totalskadet, men blev opført igen og i 1915 åbnedes den nye og større forretning. Familien havde en stor bekendtskabsog vennekreds blandt de andre forretningsdrivende, så livet i byen på den tid beskrives levende indtil familien i 1919 flytter til Korsør. Historien om Bianca 27 er tæt forbundet med to brødre. Den ene er bådebygger Holger Leth Christensen – og den anden er konstruktør Svend Aage Leth Christensen. Brødrene startede bådebyggeri på Stige Ø, men Rudkøbing Kommune købte remisen fra den nedlagte Langelandsbane, og her etablerede brødrene et yachtværft. Her blev den første dansktegnede og danskseriefremstillede lystbåd i glasfiber til i 1964-65, nemlig Bianca 27, som viste sig at være en af sin bådgenerations største salgssucceser. Læge H. Nyborg skrev i marts 1919 om de første sygdomstilfælde på øen og i oktober blussede tilfældene af influenza voldsomt op. Epidemien begyndte i Rudkøbing og Bagenkop og bredte sig over hele øen. Fhv. kredslæge H.H. Brock beskrev symptomerne som kulde, hovedpine, stærk udtalt træthed, smerter ved synkningen samt høj feber og senere i forløbet med lændesmerter, bronchitis, diarre og næseblod. Hvad var årsagen til sygdommen ”Den spanske Syge” og dens udbredelse? Da Karl Hansens far døde i 1918 af vattersot, forandrede det familiens liv totalt, da nu moderen skulle forsørge de 4 børn alene, hvilket hun klarede trods det at hun selv blev angrebet hårdt af ”den spanske syge”, hvoraf flere naboer og familiemedlemmer døde. Skovsgaard på Langeland fik fra 18871890 opført en ny hovedbygning i to etager med kælder og loft. Ejeren Hans 2008 En fremmed kommer til byen Niels Blichfeld 2008 Barndommens land Skjold Christensen 2008 Noget om dialekter og kulturforskelle på Langeland Christian Bødker 2008 Erindringer fra mit liv Hans Peter Larsen 2008 En ”græker” i Nørre Longelse Jan Zahle Lauritzen Møller (1847-1923) og hustru Jeppa Hastrup (1847-1929) skulle nu have møbleret de 21 værelser, hvilket tog ca. 1 år. Det anerkendte københavnske møbeletablissement ”Severin & Andreas Jensen fik til opgave at indrette og levere møblementet, som Ellen Fuglede (1902-79) beholdt og som i dag står samlet på 2. etage og venter på istandsættelse. Den 27. oktober 1975 flyttede Niels Blichfeld til Rudkøbing. Han var da blevet ansat som journalist på redaktionen på Langelands Avis på adr. Ørstedsgade 18, hvilket job bød på mange pudsige små og store oplevelser ved at følge livets gang på avisen og på øen. ”Barndommens land” - Strynø, som forfatteren (født i 1947) selv erindrer sin opvækst og senere sin skolegang i Strynø skole (bygget i 1905). Betragtninger af forskelle på Langelands befolknings væremåde, deres små særheder og sprog, især dialekterne, som stadig holdes mere eller mindre i hævd. Christian Bødker er født i 1929. Den 28. oktober 1901 blev Hans Peter Larsen født i huset på Emmerbøllevej 12 som nr. 8 i en børneflok på 13, hvoraf kun de 7 overlevede. Faderen var fra Longelse og moderen kom fra Sverige. Der var også der stor fattigdom i hjemmet, så det var en opvækst med hårdt arbejde og en streng barsk opdragelse. Han blev konfirmeret i Bøstrup Kirke den 3. oktober 1915, hvorefter han som 14-årig blev sendt ud at tjene, først på Rudkøbing Dampvaskeri, senere hos Aksel Larsen, Ennebølle og hos Anders Hansen, Kroghgaarden, hvor han blev behandlet utroligt usselt, og hvor han samtidig også blev ramt af den spanske syge. Efter at have fået ny plads på Dalmosegaard, rejste han som 18-årig med glæde til Kalundborg. På Longelse kirkegård finder Jan Zahle et ældre gravmæle med indskriften: Juliane Marie v. Rosenørn - født v. Schack. Hvorfor ligger denne adelsfrue begravet i Longelse under et gravmæle, hugget af en elev af Thorvaldsen? Ja, læs selv og få oveni nøje 2008 Til fodboldkamp i Snøde Henrik Jespersen beskrivelse af udsmykninger på mange andre spændende og smukke gravmæler. Sporten fodbold blev først introduceret på Langeland efter Første Verdenskrig! Læs her hvorledes alle drenges yndlingssport herefter stærkt udviklede sig på Langeland, begyndende i 1918 med at Christian Petersen, Navnegården fik foræret en fodbold af sin far i fødselsdagsgave. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2009 Gift med sin hobby – manden bag Byarkivet, Chr. Kiilsgaard Else Wolsgård 2009 Skolegang i Stoense gl. skole Peter Kristiansen Fortalt til Jonna Jespersen 2009 Filetkone på Bagenkop filetfabrik i halvfjerdserne Kirsten Nielsen 2009 ”De stjal min identitet” Interview med Nada Hajdarovic af Else Wolsgård 2009 Gustav Drøhse og Rudkøbings korte motorskibsæra Ole Mortensøn Peter Christian Kiilsgaard blev født i Hammel den 29. oktober 1889. Han etablerede sig i 1921 med en tandlægepraksis i Rudkøbing. Han var meget historisk interesseret og denne hobby førte til at han i anledning af Rudkøbings 650 års jubilæum som købstad mente at der i høj grad var behov for en opdatering af den seneste skriftlige historiske beretning om Rudkøbing, hvorefter han gennemgik de lokale aviser fra 1850 til 1937. Tanken om at oprette et egentlig byarkiv tog form og 1943 blev året, hvor det blev officielt oprettet. Dette arkiv blev hans livsværk, og på 80-årsdagen i 1969 fik han den ære at få en vej opkaldt efter sig: Chr. Kiilsgaards Vej. Peter Kristiansens forældre bosatte sig i 1930 i et lille husmandssted i Stoense mose, nu Skattebøllevej 10. Herfra begyndte Peter sin skoletid som 5-årig, først i pogeskole og senere i Stoense skole, hvorfra han husker mange episoder. I 1956 blev der bygget ny skole i Snøde og den gamle skole på bakken blev bibliotek. Nu huser den Nordlangelands Lokalhistoriske Arkiv. Da Kirsten Nielsen kunne tænke sig at komme ud på arbejdsmarkedet igen var den eneste mulighed i Bagenkop filetfabrikken, og her startede hun så i 1973 som ”filetkone”, et til tider barsk job, både arbejdsmæssigt og kollegialt. 20. oktober 1993 kom fortælleren og hendes familie til Center Holmegård fra det krigshærgede ex-Jugoslavien, hvor krigen med serberne begyndte i april 1992 og i marts med kroaterne. Efter ubeskrivelige rædsler og drab på familiemedlemmer lykkedes det familien at flygte den 19. oktober til Danmark. At Rudkøbing i 1960-erne og 1970-erne havde en driftig søfartsperiode skyldes især skibsmægler Gustav Drøhse (f. 14. dec. 1923 i Rudkøbing). Han blev i 1956 beskikket som skibsmægler og familien havde bopæl på hjørnet af Bellevue og Strandbakken. Den første mæglerstilling i byen blev oprettet i 1866. Der var stor aktivitet i årenes løb på havnen indtil Langelandsbroen blev åbnet i 1962 og 2009 Fra Langeland til Long Island Hans Just Rasmussen, Oversat og bearbejdet af Else Wolsgård 2009 Et godt liv som keramiker i Bagenkop Ulla Pedersen 2009 Sejlads på en træskostøvle Karl Hansen 2009 Rudkøbing – bevaring og udvikling Niels Lindberg 2009 På Langeland under besættelsen Preben Karlejerg Svendborgsundbroen i 1966, hvad der måske var årsagen til at Drøhse gik ind i rederivirksomhed. Efter afvikling af færgeruten Vemmenæs Rudkøbing i 1963 kæmpede Drøhse energisk for at genåbne den gamle færgerute Bagenkop - Kiel og det lykkedes med rederiet L.P. Weidemann og Sønner, så en ny færge M/F ”Langeland” blev indsat på ruten 1. maj 1965 og blev en succes. Efter et meget aktivt liv fik tab og vanskeligheder Gustav Drøhse til at lukke i 1982, hvorefter han flyttede sin virksomhed til Gråsten og et punktum var sat for Rudkøbings motorskibsæra. Gustav Drøhse døde i 1994. Hans Rasmussen blev født i 1862 som søn af mølleren på Longelse Sønderskov Mølle. I 1872 udvandrede faderen til USA og året efter fulgte moderen, Hans og 4 søskende efter. Hans erindringer er nedskrevet i 1937 og denne medrivende læsning er et uddrag deraf. Ulla-keramik er hele tre ting på én gang: en person, en virksomhed og en institution. En indfødt langelænder, der med et lyst syn på tilværelsen har haft mange oplevelser efter i 1968 at have åbnet keramikværksted på Dæmningen i Bagenkop. Karl Hansen, der nu er blevet 100 år, har ikke mistet glæden ved at fortælle om sine oplevelser, da han som ung i 1933-34 var på søen, hvor der dengang herskede ganske andre forhold end vi i dag kan forestille os, at nogen kan klare og tilmed overleve med primitive midler. Danmarks købstæder blev grundlagt i det snævre tidsrum mellem 1050 og 1225, Rudkøbing er en af disse købstæder, meget velbevaret trods dens historie rækker mere end 700 år tilbage i tiden, et bevaringsværdigt kulturmonument, som man skal værne om. Vi følger en beskrivelse af byens udseende gennem tiderne. Preben Karlebjerg husker den 9. april 1940, hvor det gik op for ham at besættelsen også omfattede Danmark og at hverdagen på mange måder blev forandret, også her på Langeland. Rationeringer blev indført, erstatningsvarer blev fremstillet, selv tobak, og i 1942 skulle man indkvartere og bespise nogle tyskere og russiske krigsfanger, der havde til opgave at nedgrave telefonkabler fra ”fortet” ved Søndenbro til en observationspost på bakken bag Oldenbjerggård ved Tullebølle. Overflyvninger var der mange af, og det skete at nogle ramte fly vendte om og kastede lasten af bomber, hvoraf nogle af disse faldt over Langeland. Efter at have hørt i radioen om Hitlers død, stod fortælleren den 4. maj 1945 om formiddagen på toppen af Karlebjerg og så flydedokken med krigsfanger strande udfor Påøgård. En fransk soldat blev begravet på Lindelse kirkegård og i 1993 fandtes graven stadig. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2010 Immigranter i Tullebølle 1962 Ib Georg Jensen 2010 Rejsen til Australien Rasmus Hansen 2010 Kirkegårdens metafysiske dimension Knud Pedersen 2010 Min mors lysbilleder Claus Schou 2010 Visit i Solkongens kolonihave Godtfred Leth Jensen 2010 Broløkke Helle Ravn Forfatteren har boet i Holland fra 1957 til 1962. Lejede ved tilflytningen til Langeland Bjerreby Møllegaard af proprietær Andersen på Bjerrebygaard, men flyttede senere til ”Skorstensfejerens hus” på hjørnet ved Klausebøllevej, hvorefter huset blev kaldt ”Pottemagerhuset” da forfatteren etablerede sit keramiske værksted og Hans kone Merry indrettede ”Kunst og Gavebod”. Merry døde i 2004 og Ib Georg Jensen bor nu i lejlighed i Borgerstiftelsen i Ørstedsgade. Beretningen består af uddrag af de breve, Hans Rasmussen sendte hjem -hovedsagelig omhandlende selve rejsen til Australien, som han (som 27-årig) tillige med sin broder Christian begyndte fra deres hjem i Tryggelev den 12. marts 1857 og indtil han i 1875 rejser hjem til Danmark med sin familie. Som forhenværende gravermedhjælper ved Magleby kirkegård har forfatteren gjort sig mange tanker om, hvad kirkegårdens udseende og velplejethed betyder for den besøgendes fornemmelse af levende nærvær i selskab med de døde. Magleby Kirkegård har været i brug siden slutningen af det 12. århundrede, altså i over 8oo år. Den mindste kirkeklokke er fra 1511 og fylder altså 500 år den 31. marts 2011. I 2007 blev der installeret automatisk klokkeringning. På baggrund af en række gamle fotos erindrer forfatteren situationer og arbejdsgange fra sin barndom på en gård i Kædeby Haver. Læseren indvies i maskinernes anvendelse, hvilke afgrøder man dyrkede og samtidig perspektiveres forskellene på dengang og nu, hvad angår økonomi, dyrevelfærd og hensynet til naturen. Forfatteren beskriver den store oplevelse det var, da han den 9. juli 1928 foretog en flyrejse fra Kastrup til Paris, hvilket dengang ikke var en helt almindelig foreteelse. Efter at have besøgt mange af seværdighederne i Paris i 30-40 graders varme, gik turen atter tilbage til Danmark, denne gang ad søvejen Dunkerque-Esbjerg med damperen ”Primula”. Broløkke ligger i Magleby Sogn, hvor den nuværende ejendom blev opført i 1758, men 2010 Vandcyklen Karl Hansen 2010 Bagenkops ældste skole og husene omkring den Henning Egmose 2010 Omaha – en daglig kamp Hans Just Rasmussen (oversat og bearbejdet af Else Wolsgård) Broløkke nævnes allerede i begyndelsen af 1500-tallet under navnet Broebiergis Gaard og i 1655 hed gården Broløkke. I 240 år var Broløkke i familien AhlefeldtLaurvigs besiddelse, og i 2004 købte direktør Niels Palmqvist ejendommen, siden da er bygningerne restaureret med et flot resultat. Karl Hansen, der er fyldt 101 år erindrer barndommens sommerleg ved Kædeby Bro, hvor det store trækplaster var ”udspring fra broen - med cykel”. Hvornår de første bagenkoppere slog sig ned er uvist, men i 1587-1588 boede der i alt 16 mænd ved ”Lortebækken”. Den gamle skole fungerede indtil 1858, men blev først revet ned først i 1980´erne. I 1858 opførtes en ny grundmuret skole, som imidlertid brændte ved lynnedslag i ca. 1886 og en ny skole bygges i 1890 på Harresvej 4. I 1901 byggedes en ny forskole og i 1909 blev den store skole bygget. Garnhuset ”Det stive ben” ved ”Kapselvej” er også fortid, men ishuset fungerer i dag som offentligt toilet. Her fortsætter erindringerne om udvandringen fra Longelse i 1872 (første del i ”Øboer 2009”). Området hvor nybyggerne slog sig ned vest for floden Missouri, blev kaldt Swede Town. I Omaha, en slags grænseby, var der meget fredeligt, men bare det at overleve var en kamp, og det at finde arbejde og bestride det under disse barske og ukendte forhold var et mareridt. Det lykkedes for Hans Just Rasmussen at klare skærene og i julen 1890 giftede han sig med Sena, hvis forældre var danske. (Hun døde i 1939.) Senere gik det rigtig godt for familien. I 1917 flyttede de til Colorado, hvor Hans døde i 1950. Årgang Titel Forfatter Stikord vedr. indhold 2011 Langelandsbanen 1911 - 1962 Gert Larsen 2011 Langø og dæmningen Lisbeth Skov 2011 Kollektiverne på Langeland i 1970erne Leo Jespersgaard 2011 Lille Snøde vandværk Lilli Holm 2011 Fra stolthed til skrot – Bagenkop/Kiel rutens storhed og fald Søren Stridsholt Nielsen Banen indviet 4. oktober 1911. Banens første driftsbestyrer var A. Bülow, ansat 1-6-1907. Rudkøbing fik i 1928 sit eget meget karakteristiske 24-timers ur, konstrueret af urmager Gorm Wilhjelm. Uret hænger der endnu og det virker stadig. Den 2-9-1962 kørte det sidste tog sin afskedstur fra Rudkøbing Station kl. 21.45. Driften blev indstillet den 29-9-1962 og Langelandsbanen A/S trådte i likvidation den 1-10-1962. Marius Christensen og hans hustru Ane Marie købte Langø i 1894. øen har nu været i familiens eje i 117 år. Øen blev landfast i 1911, idet Marius med hjælp af sønner og svigersøn byggede en dæmning på 334 m. Ane Marie døde i 1930 og Marius blev boende på øen til sin død i 1934. Børnene rejste i 1934 en mindesten i bakken på Lindø over deres forældre. Forfatteren flyttede i 1970 til ”Skrækkenborg”, Dageløkkevej 12, hvor flere vidt forskellige mennesker for små midler med mere eller mindre held prøvede at starte et nyt liv ved at etablere et kollektiv. Senere i løbet af 1971-72 etableredes endnu et kollektiv på Prydsgården i Svalebølle, det eksisterede til 1979. Foreningen ”2. oktober” fik overdraget skødet på ”Skrækkenborg”, men fællesskabet blev opløst i 1980, husene blev solgt og overskuddet fra salget skulle indgå i en fælles nystiftet fond. Forfatteren og hans familie flyttede i 1981 til Mozambique. Efter at brøndene på gårdene i Lille Snøde var udtørret i sommeren 1980, besluttede ejerne af disse gårde at de ville have et fælles vandværk. Arbejdet blev påbegyndt i oktober 1911 og var færdigt i den 22. december samme år. 1. maj 1965 blev Motorfærgen Langeland indsat på ruten BagenkopKiel. Første direktør blev Gustav Drøhse, senere ansattes Erik Kanstrup, Erik Weiss. I 1977 blev Langeland II søsat og 12 år senere i 1989 blev nybygningen 2011 Den rare heks Karl Hansen 2011 For at afhjælpe den åndelige armod – foreningen for plejebørn af 1867 Else Wolsgaard 2011 Hvem var Orla Lehmann Hansen Claus Schou 2011 Hou Fyr Tessa Clausen Langeland III afleveret fra Svendborg Værft. I 1999 blev ruten overtaget af det tyske Förde-rederi og Langeland III blev solgt til Kroatien. Svigtende passagertal på grund af det toldfri salgs ophør var årsagen og efterfølgende forsøg på at opretholde ruten mislykkedes. 38 års eventyrsejlads til Kiel var forbi. Den nu afdøde forfatter Karl Hansens erindringer om sine oplevelser i barndommen. Da hans far døde i 1918 og han med sin mor og søskende måtte flytte fra Kædeby Brogård fik han nye legekammerater. Da Langelands Forening for Plejebørn af 1867 blev stiftet den 4. februar, var formålet ”at skaffe forladte og forsømte børn på Langeland en bedre opdragelse og pleje”. Allerede i april blev de første 16 børn anbragt og til 1917 (50 år efter stiftelsen) havde der været anbragt i alt 373 børn i 478 plejehjem. Finansieringen hvilede på foreningens medlemmer og i 1916 var der 1067 medlemmer. I 1981 bliver foreningen opløst og den tilbageværende kapital fordeles ligeligt mellem de tre langelandske kommuner til anvendelse til etablering eller forbedring af børneinstitutioner. Hver kommune modtog godt 95.000,- kr. Som udgangspunkt for denne artikel bruger forfatteren et billede af ”den grundlovgivende rigsforsamling” malet af Constantin Hansen i 1860. De politiske konstellationer for nogle af personerne på billedet bliver nærmere uddybet. Det Kongelige Danske Fyrvæsen blev oprettet den 8. juni 1560 under Kong Frederik II. I 1900 var der ca. 175 fyr i de danske farvande, heraf lå de tre på nordspidsen af Langeland, etableret imellem 1880 og 1895, det største og vigtigste var Hou Fyr. Første fyrassistent (1893-1914) var Harald Valdemar Octavius Westermann, født 1851 i Svendborg. Han havde fra 1879 til 1893 drevet sin navigationsskole i Ramsherred 93 i Rudkøbing, men måtte lukke skolen da der ikke mere kunne opnås statsstøtte. Hou Fyr blev automatiseret fra 194950, og blev herefter ændret til fyr uden stadig vagt. 2011 ”Så vil vi nu sige hverandre farvel” – Den oversøiske udvandring fra Langeland 1843-1868 Henning Bender Den første langelandske og hermed danske permanente bosættelse i Amerika skete i sommeren 1848 i Brown County, Wisconsin, tæt på byen Green Bay under navnet ”New Denmark”. Ved Havelundgård i Rifbjerg, Simmerbølle sogn, er der rejst en mindesten for Martha Rasmussen f. 1815, i anledning af en salme, som hun skrev ved afrejsen fra Langeland i maj 1843: ”Så vil vi nu sige hverandre farvel”. (Salmen fandtes i 2003udgaven som nr. 393, men er nu fjernet, men den eksisterer stadig i amerikanske salmebøger). Martha Rasmussen (1815-1846) fra Langeland og hendes mand Claus Lauritz Clausen (1820-1892) fra Ærø blev det første norske præste-ægtepar i Amerika. Parret blev gift i Simmerbølle Kirke den 25. november 1842. I 1867 var befolkningstallet i ”Det nye Danmark” vokset til 1200. I årene 1852-1868 udvandrede ca. 10.000 mormoner fra Danmark til USA med kurs mod Utah, heraf kan man med sikkerhed knytte 6 af de udvandrede, der nåede frem, til Langeland. Efter 1868 voksede udvandringen fra Danmark voldsomt og fortsatte med stor kraft frem til 1914.