1. No category

PLANSTRATEGI 2012 - 2016
Der er et yndigt land
- det står med brede bøge
Langeland - din - min - vores Ø
aâ ä|Äwx ä| yÉÜÄtwx wxààx fàxw?
Wxà ~|xÜx _tÇzxÄtÇw4 Åxw á|Çx f~ÉäxN
[äÉÜ ixÇá~tu ÉäxÜtÄà Éz Z|xáàyÜ|x{xw
`ÉwàÉz Éá äxÇÄ|zà yÜt wxÇ átÄàx iÉäxN
[äÉÜ båxÇ àÜ—~~xÜ áà—Ü~? Åxw áxÇx Y|xw?
\z|xÇÇxÅ yxwxÇ ]ÉÜw wx wçux cÄÉäxN
[äÉÜ [tÜxÇ Éz ^tÇ|ÇxÇ {çÑÑ|zà ÄxzxÜ
\ ÅttÇx~ÄtÜx atà ÉÅ f~ÉäxÇá XzxÜA
WxÇ á~|“ÇÇx ¬x4 wxÜ áÉÅ xÇ áÅx~~xÜ ZÜxxÇ?
UÜâwà ty wxÇ áàÉÜx? wtÇá~x eÉáxÇ{—~~x?
\ itÇwxà Ä|zzxÜ ytáàÇxà äxw xÇ fàxxÇ?
`xÇá |wxÄ ^ÇÉÑÑxÜ _“äxà ÜâÇwà uxw—~~xA
\ yÜ|á~x U“Äzx? tÄà|w ~ÄtÜ Éz ÜxxÇ?
^tÇ \Çàxà UÄÉÅáàxÜ~ÜtyàxÇá lààÜ|Çz áä—~~x?
bz àâá|Çw i|ÇzxÜ w|w á|z yÜÉx uxä—zx?
YÉÜ á|z | á“wxÇ Wâyà tà äxwxÜÖä—zxA
Forsiden:
I 1804 skrev Adam Oehlenschläger et
digt, hvor han sammenligner Langeland
med en “smekker Green, Brudt af den
store, danske Rosenhække, i Vandet
ligger fastnet ved en Steen”.
Oehlenschläger skrev digtsamlingen
“Langelandsrejse”, hvori disse strofer
findes. For ham var det en katastrofe at
skulle forlade Langeland …
Det var i øvrigt også her på øen, at Oehlenschläger blev inspireret til
nationalsangen “Der er et yndigt land”.
Indhold
Forord..........................................................................................4
Planstrategien som værktøj...............................................5
Temaer og fokus på bosætning .......................................6
Evaluering - hvordan er det gået?....................................7
Status - hvor står vi nu?.................................................... 13
Vision - hvor skal vi hen?................................................... 15
De 7 indsatsområder.......................................................... 16
Handlinger og projekter .................................................... 23
Bilag .......................................................................................... 30
Udgivet af Langeland Kommune i 2012
Forord
Med Planstrategien fastlægger kommunalbestyrelsen, hvordan kommunen skal udvikle sig i de
næste 12 år. Planstrategien er den overordnede
plan for kommunens fremtidige strategiske og
fysiske udvikling. Strategien gøres mere konkret
efterfølgende, når vi reviderer Kommuneplanen i
2013, og når vi laver handlingsplaner for de forskellige indsatsområder i øvrigt. For at nå vores
mål er det også nødvendigt at agere på områder
uden for selve Kommuneplanen. Strategien er
derfor bredere end selve kommuneplanlægningen.
Som kommune har vi en markant identitet i form
af især en helt unik natur, masser af kulturarv og
velfungerende lokalsamfund. Det er vigtigt at den
kommende udvikling sker på grundlag af de kvaliteter og potentialer vi allerede har.
Strategien skal give os retning for de politiske
prioriteringer, og være med til at skabe sammenhæng til budgetlægningen i de kommende år.
Den ”røde tråd” er visionen om en fortsat bæredygtig Langeland Kommune via øget bosætning.
Vi vil hele tiden arbejde for at gøre Langeland til et
endnu bedre sted – både for os der bor her samt
for gæster og turister.
Vi bør værne om mangfoldigheden, men også
evne at prioritere. Hvis kræfterne bliver for spredt,
får indsatsen ringe effekt. Derfor er denne strategi vigtig. Den beskriver nemlig de områder, hvor vi
allerede har taget fat, og hvor indsatsen bør fokuseres endnu mere i de kommende år.
Vi peger også på indsatser målrettet de lokale
virksomheder. Vi skal arbejde for at eksisterende
virksomhederne har gode udviklingsmuligheder.
Samtidig skal vi være attraktive for iværksættere
og nye virksomheder. Det ser netop ud til at
iværksætterne trives godt på Langeland. Derfor
har vi allerede stor fokus på konkrete initiativer,
der understøtter disse. Vi lægger selvfølgelig op
til at denne indsats udvikles yderligere.
Langeland Kommune strækker sig over et forholdsvist stort geografisk område, og rummer
både mindre landsbyer, landdistrikter, ø-samfund,
og den lidt større handelsby Rudkøbing. Det er en
uvurderlig styrke, og det har høj prioritet at bevare denne mangfoldighed i kommunen.
Det er naturligvis en forudsætning for den ønskede fremtidige udvikling, at der hele tiden er et
godt samarbejde mellem kommune, virksomheder, borgere, foreninger, frivillige og ildsjælene om
den fælles indsats. Her synes jeg at vi har en række gode eksempler på aktiviteter, hvor vi i samarbejde løfter mere end vi egentlig burde kunne –
set i forhold til vores størrelse.
Borgmester Bjarne Nielsen
4
Planstrategien som værktøj
I kølvandet på kommunesammenlægningen i
2007 har Langeland Kommune fået en række
erfaringer med udarbejdelsen af den første planstrategi, og den første kommuneplan for den nye
samlede kommune. Disse erfaringer indgår således i vid udstrækning i det fremadrettede strategiarbejde - og i den nye Planstrategi 2012 – 2016
for Langeland Kommune.
I planstrategien arbejdes der kort sagt med udpegelse og synliggørelse af det unikke for Langeland. Planstrategien beskriver de overordnede
visioner for Langeland, og med afsæt i planstrategien udarbejdes efterfølgende en kommuneplan
for Langeland Kommune. I kommuneplanen konkretiseres visionerne yderligere – ligesom der arbejdes videre med formuleringen af mere konkrete mål og handlinger.
Planstrategien er en slags overligger for kommuneplanen - og det efterfølgende kommuneplanarbejde. Planstrategien skal dermed ses som en
strategi for kommunens langsigtede udvikling, og
denne danner dermed rammen for selve arbejdet
med kommuneplanen - og alle øvrige planer og
politikker i Langeland Kommune. Strategien har i
princippet berøringsflader til alle udvalg og politikområder, og heri formuleres visioner og indsatsområder for kommunens fremtidige udvikling.
Planstrategien er således et meget vigtigt politisk
og administrativt ledelsesværktøj.
I den første planstrategi for Langeland Kommune
valgte Kommunalbestyrelsen at fokusere på bosætning som det vigtigste og altovervejende
tværgående tema for Langelands fremtidige udvikling. I den nye planstrategi fastholdes fokus på
bosætningen klart og skarpt - også i den kommende planperiode.
5
Planstrategi 2012 – 2016 for Langeland Kommune er endeligt vedtaget den xx.xx.2012. I den forbindelse er det samtidig besluttet, at der gennemføres en revision af den hidtidige kommuneplans bestemmelser inden for områderne bosætning, fritid, erhverv og havneudvikling.
Fokusområder kommuneplan:
•
•
•
•
Bosætning
Fritid
Erhverv
Havneudvikling
Planstrategiens temaer
I den første Planstrategi for Langeland Kommune
var fokus bosætning det vigtigste og overordnede tema for Langelands fremtidige udvikling. I den
nye Planstrategi fastholdes dette fokus klart og
skarpt.
miljø samt økonomi. For de sidstnævnte sundhed,
miljø og natur samt økonomi, er der tale om
egentlige tværgående temaer. De forskellige temaer behandles primært i relation til eller med
størst vægt på hovedtemaet bosætning.
Der har været arbejdet målrettet og intenst med
temaet i hele planperioden - og der er selvsagt
tale om et tema, der nødvendigvis må arbejdes
med over en længere årrække.
Det er målet på langt sigt at vende den negative
befolkningsudvikling for herved at skabe en befolkningssammensætning der mere nærmer sig
det øvrige Danmark.
Planstrategien har hovedvægten på temaet bosætning. De øvrige temaer er: erhverv, beskæftigelse, turisme, kultur og fritid, sundhed, natur og
6
Evaluering – Hvordan er det gået?
Kommunen har i perioden gennemført en række
beslutninger og mange konkrete tiltag, der stimulerer en øget bosætning. Nedenfor et udpluk i
hovedoverskrifter:
Bosætningspolitik for Langeland
Der er udarbejdet og besluttet en særlig bosætningspolitik i 2008, hvor de kommende og nødvendige boligområder udpeges.
Der er udviklet attraktive sommerhusområder i
Hou, Stoense, Ristinge, Bukkemose og Spodsbjerg. Disse sommerhusområder er endnu ikke
fuldt udbygget, selvom områderne flere steder
har fået form og karakter. Der har også været
fokus på boligudstykninger uden bopælspligt omkring Lohals, Spodsbjerg og Bagenkop, som er
med til at gøre viften af tilbud endnu bredere i
kommunen som helhed.
Der er udviklet nye attraktive boligområder i store
dele af kommunen – nemlig i Lohals, Tullebølle,
Tryggelev, Bagenkop, Peløkke - og senest Ørstedbyen i Rudkøbing. I 2009 viste det sig også at tilflytningen til Langeland blev større end fraflytningen – se også uddybning og figuren på side 13.
Bosætningspolitikken bygger på, at der hele tiden
skal være ledige attraktive boligområder i kommunen, som matcher behovene og efterspørgslen hos moderne familier.
Endvidere fordrer det overordnede tema bosætning, at der rent faktisk via planlægning er skabt
rum for at tilflyttere kan bosætte sig på fornuftig
vis. Da den tidligere planstrategi blev udarbejdet i
2007, var der eksempelvis ikke forberedt nye boligområder i Rudkøbing, og ved henvendelse fra
tilflyttere kunne der ikke henvises til ledige kommunale byggegrunde i Rudkøbing-området. Dette
er der efterfølgende skabt mulighed for ved etablering af en helt ny bydel – Ørstedbyen.
Boligområder på Langeland
7
Visionsplanen version 1.0 – en ny bydel
skyder op
Den såkaldte visionsplan fra 2006 er fundamentet for etableringen af en helt ny bydel i tilknytning til Rudkøbing. Bydelen skyder nu op og begynder at tage form i landskabet. Den nye Ørstedskolen er allerede taget i brug i 2010, og den
første etape af de planlagte boligområder er byggemodnet. De første familier og huse er også på
vej – og man begynder at få en fornemmelse af,
hvordan området kommer til at se ud med vejanlæg, beplantning m.m. Der arbejdes videre med at
modne planerne for området, herunder de forskellige boligformer, i takt med at de konkrete
behov herfor opstår.
Ørstedbyen
Byudvikling i det nære bymiljø - bynære
natur- og kulturværdier
Stort set uanset hvilke undersøgelser man kigger
på er konklusionen, at potentielle tilflyttere især
lægger vægt på bynære natur- og kulturværdier i
forbindelse med valg af bopæl. Tilflytterne svarer
i den forbindelse, at det samtidig er vigtigt for
deres valg, at stedet har en helt særlig sjæl og
identitet.
af gader og stræder med nye belægninger, nyt
byudstyr, lys m.m. samt renovering af kyststrækning og etablering af promenade for Strandparken. m.m.
En mængde tiltag er gennemført i perioden med
henblik på at underbygge forventninger både hos
dem som bor i kommunen, men også hos dem,
som overvejer at flytte hertil.
Der er eksempelvis besluttet en bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte, en gennemgribende
renovering og revitalisering af Ørstedsparken –
skænket af Langelands Elforsyning, forskønnelse
Ørstedsparken
Bevarende lokalplan 77
8
Ørstedskolen
Nordskolen
Humble skole
Skoler og læringsmiljøer på en helt ny måde
De fleste har lagt mærke til den nye skole i Rudkøbing – Ørstedskolen – en af de største og mest
moderne skoler i Danmark. Der har været tale om
forandringsprocesser og innovation – både hvad
angår indhold og form. Skolestrukturen i kommunen er ændret markant, skoler er nedlagt og en
ny superskole er skudt op i Rudkøbing. Der er endvidere arbejdet med indholdet i skolerne, herunder læringsstile.
Målet med både den nye struktur og nyt indhold
er at tilbyde børn og unge det allerbedste skoletilbud på Langeland.
etableret et nyt ungdomshus, der er fokus på at
skabe gode læringsmiljøer og lignende i en række
sammenhænge.
På Nordskolen i Snøde og på Humble Skole samles alle børn fra 0. - 6. årgang fra henholdsvis den
nordlige og den sydlige del af Langeland.
Ombygningen af Nordskolen er ligeledes nyligt
gennemført således, at alle 3 skoler fremstår som
noget af det mest moderne man kan komme i
nærheden af. For alle tre skolers vedkommende
lægges der samtidig vægt på høj indholdsmæssig
kvalitet.
Alt det nye omkring skolerne er også fulgt op på
en række andre områder. Der er eksempelvis
9
I forbindelse med den nye skolestruktur er der
valgt fire fokusområder, der skal udgøre det pædagogiske fundament for alle kommunens folkeskoler:
•
•
•
•
Mange måder at lære på - læringsstile
Relationskompetence - LPmodellen
Natur– og kulturvidenskab
Teamsamarbejde
Erhverv – iværksættere og innovation
I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der
udlagt nye arealer til erhverv især i og omkring
Rudkøbing. Det betyder at kommunen derved
igen har fået ledige arealer til erhvervsformål geografisk fordelt på hele kommunen.
I perioden har kommunen også været præget af
den generelle trend i Danmark med tab af industriarbejdspladser, finans- og gældskrise, lavere
forbrug samt stigende ledighed. Kommunen er
særlig sårbar på dette felt, idet den lavere uddannelsesgrad gør det endnu sværere for arbejdssøgende at finde alternativ beskæftigelse i selve
lokalområdet.
Et af lyspunkterne er dog fortsat antallet af
iværksættere på Langeland – og ikke mindst den
høje overlevelsesgrad virksomhederne har på
Langeland. Det betyder faktisk at en iværksætter,
der etablerer sig på Langeland , har rigtig gode
chancer for at overleve med sin virksomhed på
længere sigt.
Af nedenstående figur fremgår det, at overlevelsesmulighederne for iværksættere på Langeland
– måske lidt overraskende for de fleste - er langt
bedre end i eksempelvis Odense og Trekantsområdet. Her er der potentiale, som skal udnyttes
endnu bedre fremover. Det tyder på at de mindre
iværksættere trives godt i kommunen, og virksomhederne er bæredygtige på langt sigt.
For at udnytte dette potentiale har Langeland
Kommune igangsat en række konkrete tiltag. Eksempelvis projektet ”Fremtidsfabrikken” i samarbejde med de tre andre sydfynske kommuner.
Projektet har også opnået støtte fra Vækstforum
og har et samlet budget på ca. 25 mio. kr. Projektets aktiviteter kan i høj grad betegnes som et
boost målrettet de innovative iværksættere.
I perioden er Langeland så at sige blevet rykket
tættere på resten af Danmark ved ibrugtagningen af motorvejsforbindelsen i 2009. Det betyder
at man som borgere på Langeland nu kan nå
langt flere arbejdspladser med en rimelig transporttid.
Hvis man er bosat på Langeland kan man faktisk
nå ud til mere end 123.000 arbejdspladser inden
for 60 minutter i bil. Det betyder at visionen om at
øge bosætningen er blevet endnu mere underbygget i perioden.
Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI fra Kontur 2010
Datakilde: Danmarks Statistik fra Kontur 2010
10
For Rudkøbing Havn er der også sket en hel del.
Der er udarbejdet en forberedende analyse for
hele havneområdet. På det grundlag blev der i
2010 gennemført en international arkitektkonkurrence for Rudkøbing Havn – EUROPAN 10 – i
samarbejde med Kulturministeriet og Dansk Arkitekturcenter. Vinderforslaget benytter urban akupunktur som metode i første fase for udviklingen
af Rudkøbing Havn, som samlet forventes at løbe
over en lang årrække. Der er stor vægt på at se
kvaliteterne og potentialerne i det eksisterendeog derefter finde frem til de steder, hvor en
udvikling kan stimuleres ved enkelte nedslag. Nålestikkene skal både være forankrede i det lokale
og samtidig skabe forbindelser ud til omverdenen.
Fokus på havne og havneudvikling
Langeland Kommune kan tilbyde noget ganske
unikt – nemlig en enestående natur, en lang kystlinje samt meget hav og vand. Det betyder naturligt at havne og havneudvikling er i fokus, idet
mange mennesker på den ene eller anden måde
kommer i berøring hermed. Fokus har også været
rettet imod tilgængelighed i forhold til havnene –
og på at skabe mere aktive rum i og omkring havnene.
CONNECTING PINPRICKS
Der er udarbejdet en masterplan for Bagenkop
Havn, som omfatter en analyse af området og en
beskrivelse af den ønskede udvikling for havnen. I
masterplanen er endvidere beskrevet en række
konkrete projekter og handlinger i tilknytning hertil. En del af disse projekter er allerede i fuld gang
med at blive realiseret.
11
Arkitektkonkurrencen er efterfølgende fulgt op af
en analyse af de sociale og økonomiske potentialer for havnen støttet af Realdania. Mange borgere har medvirket ved udarbejdelse af konkrete
forslag til udviklingstiltag for havnen. Arbejdet fra
borgergrupperne er senest fulgt op af yderligere
teknisk specificering .
Kommunal serviceinnovation og udviklingsaftalen med staten
Den kommunale service har været genstand for
en masse forandringer. Mange område både inden for den kommunale serviceproduktion og de
forskellige kommunale strukturer er gennemgået,
tilpasset og omlagt.
I den kommende periode er der uden tvivl fortsat
fokus på omlægning og innovation i relation til
den kommunale service. Kodeordet vil i høj grad
være innovation – forstået som en ændring af
eksisterende praksis med værdiskabelse til følge.
Der er fortsat store udfordringer og muligheder,
som det er relevant at arbejde videre med over en
længere årrække. Der skal fortsat være bevidsthed og stor alvor omkring udfordringerne, og
samtidig fokus på at få udnyttet de oplagte muligheder – således at udviklingen kan vendes i den
ønskede retning. Temaet bosætning og øget tilflytning er langt hen ad vejen grundlaget for overhovedet at skabe en udvikling samt udviklingsaftalen indgået med staten. Opgaven er langsigtet
og kræver målrettet fokusering på målet. Udover
det langsigtede element – skal der også være
opmærksomhed på det faktum, at andre omkringliggende kommuner også har taget visionen
om øget bosætning til sig. Det betyder reelt at
der vil være tale om skærpet konkurrence kommunerne imellem om tilflytterne.
12
Den overordnede vision og bosætningstemaet
tager derfor udgangspunkt i følgende:
•
•
•
•
•
•
•
Øget tilgængelighed og reducerede transporttider.
Udvikling af konceptet for udviklingsaftalen
med staten.
Innovation af den kommunale service og
serviceydelser.
Tilpasning af den kommunale service i forhold til de økonomiske rammer.
Påvirkning af befolkningssammensætningen således at denne mere nærmer sig det
øvrige land på længere sigt.
Eksisterende natur-, kultur- og miljøværdier
for Langeland – med andre ord - at fremhæve det helt særlige og unikke ved Langeland i konkurrencen om at tiltrække
mennesker og investeringer til lokalområdet.
Sundhedsfremmende tiltag der styrker
sundhed og trivsel for den enkelte borger
såvel som fællesskabet.
Status – hvor står vi nu?
Befolkningsgrundlaget på Langeland har udviklet
sig i negativ retning gennem en årrække. Eksempelvis var befolkningstallet på knap 16.000 personer tilbage i 1986. I 2011 er befolkningstallet faldet til 13.322. Befolkningstallet er dermed faldet
med i gennemsnit ca. 100 personer om året.
større end fraflytningen. Der var tale om en nettofraflytning af personer med en indkomst under kr.
100.000,- og en nettotilflytning af personer med
højere indkomster.
Nettotilflytning
Dette peger i retning af, at Langeland Kommune
er attraktiv for en række tilflyttere med en højere
gennemsnitlig indkomst. Det er derfor af afgørende betydning at kommunen fortsat fremadrettet
er opmærksom på, hvordan man yderligere kan
stimulere og understøtte en fortsat stigende tilflytning. Med andre ord – der synes at være skabt
et godt grundlag for at arbejde videre med målsætningen om øget bosætning på Langeland.
Men der gemmer sig også positive tendenser i
befolkningsudviklingen. Tilflytningen til Langeland
Kommune blev i 2009 for første gang i flere år
Tilflytningen til Langeland Kommune sættes yderligere i perspektiv, idet ikke alle nabokommuner i
2009 oplevede en tilsvarende nettotilflytning.
Faldet i antallet af langelændere skyldes ganske
enkelt, at der bor mange ældre i kommunen – og
disse falder naturligt ud af statistikken ved dødsfald. Antallet af fødsler er forholdsvist lavt – og
mindre end antallet af døde.
Datakilde: Danmarks Statistik fra Kontur 2010
13
Men der er ingen tvivl om, at konkurrencen om
tilflytterne vil blive skærpet i den kommende periode. De fleste kommuner i regionen har temaet
bosætning som et stærkt og væsentligt indsatsområde.
De seneste tal fra Danmarks Statistik for 2010
peger i retning af, at der igen var tale om en mindre nettofraflytning i 2010 på Langeland. Den
helt samme tendens gør sig gældende for de øvrige sydfynske kommuner - undtagen Ærø.
Skiftet fra 2009 til 2010 kan være påvirket af den
negative udvikling i investeringslysten, de store
skift på de globale markeder, den generelle udvikling for økonomien og boligmarkederne.
Kort sagt - når det går trægt med boligsalget så
kommer der ingen nye tilflyttere til.
Den hidtidige prognose for befolkningsudviklingen
i Langeland Kommune viser forventninger om et
fortsat fald i befolkningen frem til 2013, hvorefter
befolkningstallet forventes at stabilisere sig omkring de ca. 13.000 indbyggere. Det er en forudsætning for en sådan stabilisering, at der samtidig
sættes markant ind med tiltag, der fremmer en
stigende tilflytning. Ellers vil befolkningstallet
med stor sikkerhed fortsat være faldende.
Der er således flere ting der peger på, at vi står
over for nogle uforudsigelige skift, når det gælder
befolkningsudviklingen - herunder især tilflytningen.
Men det er selvfølgelig vanskeligt at forudsige
befolkningstallet og tilflytningen meget præcist,
idet en række udefrakommende faktorer også
påvirker i meget høj grad. Eksempelvis vil tilflytning og investeringer blive påvirket af eventuel
uro eller større skift på de globale markeder, af
både nationale og internationale ændrede forventninger til den generelle økonomiske udvikling,
udviklingen på boligmarkedet, herunder finanskrise, gældskrise m.m.
I de seneste par år har vi i særlig grad oplevet effekten af sådanne pludselige skift i Danmark og i
den øvrige del af verden.
14
Visionen – et billede af Langeland i fremtiden version 1.0
Vi stiller fortsat skarpt ind på visionen om øget
bosætning, idet vi er helt sikre på, at Langeland
har noget helt særligt at byde på i fremtiden for
moderne familier og fremtidens erhverv. Der er
havet omkring os, enestående natur- og kulturlandskaber, den fantastiske kulturarv, friluftslivet,
kunsten, kulturen, arkitekturen og meget mere.
gør stedet til noget helt særligt. Visionen om øget
tilflytning skal naturligvis tænkes målrettet på
langt sigt.
Langeland er også rykket tættere på resten af
Danmark med øget tilgængelighed og reduce­
rede transporttider.
Vi byder nemlig på et liv, hvor moderne mennesker kan udfolde sig fuldt ud - både i relation til
karriere, familie- og fritidsliv. Der etableres spændende moderne boliger, som lever op til kravene
fra fremtidens familier. Boligerne placeres med en
særlig attraktiv beliggenhed og i tæt tilknytning til
service- og fritidstilbud i øvrigt.
Vi forestiller os fortsat Langeland som et sted,
hvor bosætning, fritidsliv, turisme og erhverv
blomstrer side om side i tæt sammenhæng med
de naturskønne omgivelser, og alt det andet som
De enestående opvækstvilkår for børn og unge er
i fortsat fokus, og kvaliteten af servicetilbud udvikles løbende. Moderne familier finder det yderst
attraktivt at bosætte sig, og på langt sigt skabes
15
en befolkningssammensætning, der mere ligner
resten af landet.
Langeland Kommune skal være en bæredygtig og
effektivt drevet kommune, som arbejder målrettet med at gøre visionen til virkelighed.
Kommunen er også en rigtig god arbejdsplads,
hvor der stilles store krav til kompetencer og krav
til ydet service.
Der er maksimal fokus på innovation af den kommunale service og de kommunale serviceydelser
med henblik på at skabe en endnu større grad af
bæredygtighed.
1. Helhedsorienterede visioner – ”Vi tænker i helheder”
En del af indsatsen, som understøtter den overordnede vision, handler om at tænke i helheder hele vejen
rundt. Realiseringen af visionen fordrer ligeledes, at denne indarbejdes og implementeres på samtlige
politikområder.
Det betyder at bosætningstemaet fremover vil være overliggeren for de øvrige områder og indsatser.
Tilsvarende vil økonomi og sundhed være tværgående temaer, som bør tænkes ind alle steder, hvor det
giver fornuftig mening.
Eksempelvis har kommunen en målsætning om, at sundhedsvisionen inddrages i alle aspekter af kommunalbestyrelsens beslutninger, ligesom spørgsmålet om økonomi skal være afspejlet i alle beslutninger
og handlinger.
16
2. De fysiske rammer – ”Vi laver rum til mennesker”
Visionen kræver nøje afstemte planlægningsarbejder for bolig, erhverv, ferie- og fritidsformål samt havneudvikling.
I perioden er grundstenene lagt for visionen og bosætningsstrategien – og der arbejdes nu målrettet videre med udbygningen af de nye attraktive boligområder for at imødekomme behovene på kortere sigt.
Der arbejdes også videre med mulighederne for at skabe nye former for ”rum” og liv i de forskellige bymiljøer, på og omkring havnene, i det åbne land m.m. Endvidere er det af stor betydning at Langeland Kommune allerede i forbindelse med planlægning af de fysiske rammer tænker på at bevægelse og sundhed
får en positiv plads i den hverdag, hvor vi færdes.
Det er et klart strategisk indsatsområde at understøtte en hensigtsmæssig balance mellem by og land.
Det åbne land rummer en masse forskellige værdier, der er et vidnesbyrd om dets dannelse og menneskets aktiviteter i øvrigt gennem årtusinder. Landskabet og naturen rummer kvaliteter, som gør det attraktivt at opholde og bosætte sig her for mange mennesker. Den bynære natur og de gode rekreative
muligheder er ofte efterspurgt hos bosættere, når de skal vælge ny bopæl.
17
3. Markedsføring og branding – ”Vi tiltrækker mennesker og investeringer”
Et øget kendskab skal tiltrække både mennesker og investeringer til Langeland - og samtidig øge synligheden som blandt andet destination og turistmål.
Visionen om øget bosætning kræver ligeledes opmærksomhed på iværksættelsen af konkrete markedsføringstiltag – branding af Langeland som et enestående sted, uanset om man er potentiel bosætter,
turist, erhvervsdrivende, investor eller andet.
Dette kan gøres gennem lokale initiativer, tværgående samarbejder, og ved udnyttelse af synergier i forhold til nationale, regionale og øvrige indsatser. Udfordringen vil dog være den klart stigende konkurrence
på indsatsområdet.
18
4. Service – ”Vi udvikler og tilpasser servicetilbud”
Visionen betyder at kommunen vil prioritere kerneydelserne højt med stor vægt på pasning og undervisning af børn og unge, pleje af ældre m.m.
Via udviklingsaftalen med staten vil Langeland Kommune endvidere søge at få status som
”pilotkommune” med særlig mulighed for at iværksætte radikal innovation koblet til de kommunale serviceydelser. Innovationen skal sikre gennemførelse af tiltag, der ændrer eksisterende praksis med værdiskabelse til følge.
Demografien betyder at Langeland på stort set alle fronter vil ramme ”muren” lidt før andre kommuner.
Derfor må den daglige indsats på politikområderne være præget af banebrydende forsøgs- og pilotprojekter.
19
5. Events og aktiviteter – ”Vi sørger for de gode oplevelser”
Langeland byder på et væld af oplevelser og aktiviteter uanset om man er turist, gæst eller bor på øen.
Der er således tale om en værdifuld synergi mellem på den ene side den fortsatte udvikling af turismen,
og på den anden side visionen om at tiltrække tilflyttere.
Oplevelser handler også om livskvalitet, levekår og trivsel for det enkelte menneske. Samværet med andre
om de gode oplevelser skaber samtidig positiv netværk og aktivitet.
Øens unikke natur og miljø skal indtænkes som en styrke i udviklingen af aktive events og aktiviteter.
Oplevelsesøkonomi er et vigtigt indsatsområde også i de kommende år med målrettet fokus på de aktive
oplevelser, leg og læring, nærvær og samvær samt lokalt engagement.
Der vil på indsatsområdet være en tæt sammenhæng med de nationale og regionale strategier og samarbejder på området.
20
6. Natur og kultur – ”Vi byder på levende natur- og kulturværdier”
Naturen, landskabet og kulturarven er helt unik for Langeland og et uvurderligt aktiv. Her kan de særlige
kulturlandskaber, kulturmiljøer og sjælden natur opleves direkte på.
Området og Det Sydfynske Øhav er endvidere karakteriseret ved mange autentiske miljøer – købstæder,
landsbyer, havne, kystmiljøer, kulturlandskaber m.m. De levende og autentiske miljøer afspejler områdets
historie og udviklingen inden for det maritime, inden for handel samt land- og skovbrug.
Både natur og kultur har betydning for trivsel, livskvalitet og helbred. Som rekreative rum har det en positiv
påvirkning både mentalt, kropsligt og oplevelsesmæssigt. Nærheden, adgangen og kvaliteten er afgørende
for benyttelse af natur og kultur.
Styrkerne retter sig derfor både mod borgere og tilflyttere, men kan også bruges i forbindelse med videreudviklingen af turismen med særlig vægt på de natur- og kulturbetingede temaer. Indsatsen er fortsat en
balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Vi skal forsat sikre en indholdsrig og mangfoldig natur
i kommunen med fokus på at bevare, pleje og udvikle.
21
7. Erhverv og iværksætteri – ”Vi tænker innovation og kompetenceudvikling”
Den eksisterende erhvervsstruktur og virksomheder harmonerer fint med den overordnede vision om
øget bosætning. I den kommende periode skal der fortsat værnes om virksomhederne, således at disse
fortsat har gode muligheder for at udvikle sig ind i fremtiden. Iværksættere og mindre virksomheder
trives på Langeland, og rigtig mange har bedre overlevelsesmuligheder her end i andre dele af regionen.
Der skal satses endnu mere på iværksætteriet, som forventes at komme til at spille en større rolle
på sigt.
Der skal endvidere skabes en endnu bedre sammenhæng mellem erhvervsindsats og beskæftigelsesindsatsen med fokus på kompetenceudvikling og uddannelse, således at der opnås endnu bedre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på et internationalt rettet arbejdsmarked.
Det har stor betydning for den enkelte og kommunen, at der er fokus på sundhed og trivsel i hele arbejdslivet. Derved mindskes nedslidning og sygefravær samt produktionstab og udgifter i forbindelse med sygdom. Det sunde arbejdsliv består af et positivt arbejdsmiljø i et samarbejde med gode kollegaer i en åben
debat om trivsel og velværd.
22
Indsatsområde 1
Helhedsorienterede visioner – ”Vi tænker i helheder”
Igangsatte projekter og ideer, eksempler:
Nye tiltag, projekter og ideer, eksempler:
•
Udviklingsaftalen med staten byggende på en model for traditionelle særtilskud.
•
Udviklingsaftalen version 1.0, hvor konceptet for aftalen tænkes
ind i en helt ny sammenhæng og i forhold til et ”pilotkommune”koncept. Særtilskudsmodellen ændres til en innovationsmodel.
•
Sundhedspolitik - medtænker alle kommunens afdelinger på
tværs af arbejdsområder og rutiner.
•
”Pilotkommune”-koncept udvikles med fokus på radikal innovation
for serviceydelser i samarbejde med staten og KL.
”Fynsprojektet” - et samarbejde med de øvrige fynske kommuner
om at holde fokus på udviklingen af Fyn.
•
Digitale højhastighedsforbindelser.
•
•
Model for mål- og rammestyring.
•
Formulering af ny ledelsespolitik.
•
Ny organisering og ledelsesstruktur.
•
Fokus på opkvalificering og uddannelse af kommunale ledere.
23
Indsatsområde 2
De fysiske rammer – ”Vi laver rum til mennesker”
Igangsatte projekter og ideer, eksempler:
Nye tiltag, projekter og ideer, eksempler:
•
Bevarende lokalplan for Rudkøbing bymidte.
•
Landskabskarakteranalyse og konklusioner herfra skal implementeres i den fremadrettede planlægning.
•
International arkitektkonkurrence for Rudkøbing Havn i samarbejde med Kulturministeriet og Dansk Arkitektur Center.
•
Temaplan for rekreative områder på Langeland.
•
Masterplan for udviklingen af Rudkøbing Havn i samarbejde med
en række borgergrupper.
•
Muligheder for at arbejde med energirigtige og spændende boformer, der lever op til kravene fra moderne familier.
•
Helhedsplan for Bagenkop Havn i samarbejde med borgerne.
•
Højere grad af kobling mellem planlægningsarbejdet og kulturarbejdet.
•
Ørstedbyen – en helt ny bydel skyder op i Rudkøbing.
•
•
Temaplan for vindmøller og vindenergi på Langeland.
Nye måder at tænke planlægning på i samarbejde med aktørerne
~ brugerdreven innovation.
•
Bevægelsespolitisk handleplan, hvor muligheden for og lysten til
motion og bevægelse konkret indtænkes ved renovering eller
etablering af nye bygninger, veje og stianlæg, torve, pladser, havnemiljøer, parker, grønne områder m.m.
•
Skabelsen af nye ”rum” på Rudkøbing Havn ved realiseringen af
masterplanen over en længere periode.
•
Screening af alle nye anlægsarbejder for muligheder vedrørende
sundhedsfremmende vinkler, herunder områder til leg og bevægelse samt bæredygtig transport (for eksempel cykelstier).
24
Indsatsområde 3
Markedsføring og branding – ”Vi tiltrækker mennesker og investeringer”
Igangsatte projekter og ideer, eksempler:
Nye tiltag, projekter og ideer, eksempler:
•
Markedsføringen finder primært sted via konkrete projekter,
tværgående samarbejder og lokale initiativer.
•
Udarbejdelse af en markedsføringsstrategi og tilhørende handlingsplan for øget bosætning på Langeland.
•
Understøtte borgere, der vil være med til at ”markedsføre” Langeland som en god bosætningskommune.
•
Udarbejdelse af en turismestrategi for Langeland, herunder markedsføring og branding af området.
•
Særlige velkomstarrangementer for tilflyttere på rådhuset.
•
Udviklingen af borgerdreven innovation vedrørende markedsføringen af Langeland som bosætningskommune.
•
Målrettet info-pjece til potentielle bosættere med støtte fra
Landdistriktsmidlerne.
•
Udvikling af projekt ”Vi er alle info-center og ambassadører” med
henblik på, at tiltrække mennesker og investeringer til kommunen.
•
Aktiviteter sker i samarbejde med og koordineres med Turist- og
Erhvervsforeningen.
•
Erhvervsserviceopgaverne er ”udliciteret” via tilskud til Turist– og
Erhvervsforeningen - Langeland.
25
Indsatsområde 4
Service – ”Vi udvikler og tilpasser servicetilbud”
Igangsatte projekter og ideer, eksempler:
Nye tiltag, projekter og ideer, eksempler:
•
Strukturændringer og -tilpasninger på de centrale serviceområder.
•
Udvikling og implementering af en helt ny ”pilotkommune-model” i
samarbejde med staten og KL.
•
Projekt ”Dreaming” om ny teknologi i forbindelse med servicetilbud - velfærdsteknologi.
•
Udviklingen af nye partnerskabs- og samarbejdsmodeller.
•
Videreudvikling af digitaliseringsprojektet og digitaliseringsværktøjer.
•
Effektivisering og driftoptimering via mål- og rammestyringsmodellen.
•
Udviklingen af nye dialogmodeller til borgere, brugere og frivillige.
•
Nyt sundhedshus på Langeland.
•
Fokus på kommunens sygefravær ved særligt projekt.
•
Digitalisering.
•
Effektive indkøb og indkøbsaftaler.
•
Energioptimering.
•
Udbud og konkurrenceudsættelse.
•
Servicetilbuddene optimeres løbende, således at forebyggelse
bliver en grundtanke.
26
Indsatsområde 5
Events og aktiviteter – ”Vi sørger for de gode oplevelser”
Igangsatte projekter og ideer, eksempler:
Nye tiltag, projekter og ideer, eksempler:
•
•
Løbende udvikling af nye events og aktiviteter i samarbejde med
de private aktører, foreninger og brugerne.
•
Dannelse af netværk og virksomhedssamarbejder for de private
aktører på turismeområdet.
•
Anvendelse af styrkerne i de natur– og kulturbetingede temaer i
relation til de nye aktiviteter.
Events og aktiviteter hvor kommunen samarbejder med andre
aktører - eksempelvis Sydfyns Udviklingssamarbejde, Kulturregion
Fyn med flere.:
- Projekt ”land art”, Humble Skole.
- Blå Flag aktiviteter på strandene.
- Øhavets Dag.
- Arrangementer på Øhavsstien.
•
Events og aktiviteter, hvor kommunen understøtter markedsføringen - eksempelvis foreningerne, Langelandsfestivalen med flere:
- Projekt ”ÅBNE DØRE” i påsken.
- Langelandsfestivalen.
27
Indsatsområde 6
Natur og kultur – ”Vi byder på levende natur- og kulturværdier”
Igangsatte projekter og ideer, eksempler:
Nye tiltag, projekter og ideer, eksempler:
•
Kulturhavne i Det Sydfynske Øhav. Analyse af kulturhavnene –
Danmarks Blå Hjerte i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen.
•
Natur- og miljøpolitik for Langeland Kommune udarbejdes.
•
•
Natur- og turismeprojekter i samarbejde med Naturturisme I/S i
Svendborg.
Ny organisering af natur- og miljøopgaverne - nyskabende forvaltning.
•
Implementering af vand- og naturplanerne - Grøn vækst.
Etablering af Bymiljøudvalget og Det Grønne Råd som rådgivende
organer på området.
•
Nye tiltag/projekter med fortsat fokus på øget tilgængelighed
formuleres.
Stisystemer skaber bedre tilgængelighed til de natur- og kulturskønne områder på øen.
•
Naturpleje og genopretning tænkes konkret og i videst muligt
omfang ind, når nye tiltag og projekter formuleres.
•
•
28
Indsatsområde 7
Erhverv og iværksætteri – ”Vi tænker innovation og kompetenceudvikling”
Igangsatte projekter og ideer, eksempler:
Nye tiltag, projekter og ideer, eksempler:
•
Projektet ”Fremtidsfabrikken Sydfyn” i samarbejde med de andre
sydfynske kommuner.
•
Fokus på en endnu bedre kobling mellem erhvervs- og beskæftigelsesområdet – udbuds- og efterspørgselssiden ses i tæt sammenhæng.
•
Taskforce på erhvervs- og beskæftigelsesområdet med deltagelse af parterne.
•
Etablering af Jobcenter Langeland.
•
Aktiviteter i lyset af de kommende store bygge- og anlægsarbejder – supersygehus, Femern Belt-forbindelsen m.m.
•
Netværksøkonomi og netværksdannelse i relation til lokale virksomheder.
•
Projektet ”Internationalt rettet kompetenceudvikling i små og
mellemstore virksomheder”. Projektet er initieret af Langeland
Kommune på tværs af de 10 fynske kommuner med støtte fra
Vækstforum.
•
Medlemskab af og samarbejde med Femern Belt Development.
•
Tidlig indsats når der er risiko for at sygefravær fører til nedsat
arbejdsevne eller tab af job for den enkelte.
29
Bilag 1
Gennemført planlægning efter vedtagelse af Kommuneplan 2009 - 2021
Efter vedtagelse af den første kommuneplan for Langeland Kommune ”Kommuneplan 2009 - 2021” er der
gennemført i alt 5 lokalplaner, og i 6 tilfælde har det været nødvendigt at ændre kommuneplanens rammer.
Kommuneplantillæg
Lokalplaner
Kommuneplantillæg nr.
Rammeområder
Indholdsbeskrivelse
1
1.B.37 / 1.G.10
Arealændring i boligområde / grønt område ved Ørstedbyen
3
Alle V-områder
Temaplan for vindmøller
5
1.B.43
6
1.E.4
8
-
9
9.O.1 / 6.O.1
Lokalplan nr.
Rammeområder
104
1.B.37 / 1.G.10
105
9.B.2
Humble. Højetoftevej - Boligområde
106
11.C.1
Bagenkop Kro - Erhvervs– og boligområde
108
1.C.2
Rudkøbing. Toldstien - boligområde
109
1.E.4
Rudkøbing. Midtlangeland Fjernvarme
Arealtilpasning ved Rudkøbing Skole
Indholdsændring i erhvervsområde ved Schnohrsvej
Tilpasning af retningslinier omkring jordbrug
Tilpasninger ved offentlige bygninger som er solgt
Indholdsbeskrivelse
Rudkøbing. Ørstedbyen - bolig– og grønt område
Perioden efter vedtagelsen af Kommuneplan 2009 - 2021 har været præget af mindre planjusteringer i forbindelse
med salg af skoler samt udarbejdelse af vindmølletemaplanen.
30
31
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf. 63 51 60 00
[email protected]
www.langelandkommune.dk