1. No category

Integration
www.nsi-center.dk
NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER
2011 | NR. 2 | 14. ÅRGANG
NYE VEJE
SAMARBEJDE OM UDDANNELSE
I FEMERN BÆLT-REGIONEN
EN RÆKKE UDDANNELSESINSTITUTIONER
ER GÅET SAMMEN OM AT IMØDEKOMME
BEHOVET FOR UDDANNELSE I
FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE
FEMERNFORBINDELSE
TEMA: SPROGCENTRET UDDANNER TIL ANDRE
UDDANNELSESINSTITUTIONER
FRA MILITÆR
TIL CIVIL
FLYTTEDAG
I forbindelse med regeringsskiftet i oktober 2011 blev
Integrationsministeriet nedlagt, og ministeriets hidtidige
opgaver blev fordelt mellem Justitsministeriet, Social- og
Integrationsministeriet samt Ministeriet for Børn og Undervisning - det tidligere Undervisningsministerium.
Med denne opdeling af opgaverne flytter sprogcentrene
tilbage under samme ministerium som de fleste øvrige
uddannelsesinstitutioner, hvorfra de i sin tid blev flyttet ved
Integrationsministeriets oprettelse. Flytningen tilbage bør
hilses velkommen, idet sprogcentrene primært er uddannelsesinstitutioner, selvom de i årenes løb parallelt med den
prøveforberedende undervisning i dansk som andetsprog
også har udviklet en række integrationstilbud.
venner, oberstløjtnant Peer Høegh-Guldberg, som gavmildt
har øst af sin store viden om Gardehusarkasernens historie
og sine egne erindringer fra livet på kasernen.
I Vordingborgafdelingen på University College Sjælland var
1. november flyttedag, idet NSI flyttede fra hidtidige lokaler
til fine nyindrettede lokaler i den modsatte ende af bygningskomplekset. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med
UCSJ, hvor vores Vordingborgafdeling har til huse i et
voksenuddannelsesmiljø.
Sluttelig ønskes de 50 kursister, der afslutter med statskontrollerede prøver ved vinterterminen, held og lykke og alt vel
fremover med deres liv i Danmark.
I dette nummer af Integration vil der især være fokus på NSI
som en voksenuddannelsesinstitution. Man kan læse om
NSI’s mange samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner, og blikket rettes mod
syd til kommende samarbejdsrelationer over Femern Bælt.
Jul og nytår nærmer sig med hastige skridt, hvorfor vi her fra
NSI sender de bedste hilsner med ønsket om en glædelig jul
og et godt nytår til alle vores samarbejdspartnere med tak for
et godt og virksomt år!
Traditionen tro har vi også mødt nuværende og tidligere
kursister, der fortæller om deres egen uddannelseshistorie,
ligesom vi har et interview med en af NSI’s gode gamle
Forstander
Lene Eriksen
Integration
Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter
Næstved Sprog- og Integrationscenter
Kasernevej 20
4700 Næstved
Telefon: 55 73 55 08
Telefax: 55 73 50 50
E-mail: [email protected]
www.nsi-center.dk
Redaktion
Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør)
Cecilie Sandbjerg
Lene Ingil Johansen
Joen Juel Jensen
Tryk
Sangill Grafisk, Holme-Olstrup
Layout
Cecilie Sandbjerg
Eftertryk tilladt med kildeangivelse
Oplag
2000
INDHOLD
4
8
10
17
BRUG FOR ALLE
Projekt Brug for alle er et offentligt-privat
samarbejde om fastholdelse af unge tosprogede
mellem 18 og 30 år.
KONKURRENCE OM HOVEDER OG HÆNDER
Projekt Come & Stay er et tilbud til kommuner og
virksomheder, der vil tiltrække og fastholde
udenlandske velkvalificerede lønmodtagere.
SET OG HØRT
Se et lille udpluk fra nogle af de
aktiviteter, der har været både inden og
uden for NSI.
19
21
23
LIVET PÅ KASERNEN
Oberstløjtnant Peer Høegh-Guldberg fortæller
om livet på Gardehusarkasernen.
RETTEN I NÆSTVED
Anni Højmark, dommer ved Retten i Næstved,
vil gerne udbrede kendskabet til rettens arbejde
- det sker bl.a. når NSI’ kursister besøger retten.
HVOR BLEV DE AF?
Shani og Jean Claude har begge været kursister
på NSI. I dag er de gift og har købt hus i Glumsø.
GODT PÅ VEJ
Polske Mateusz Sidor går på det merkantile
grundforløb Kickstart på ZBC.
INTEGRATION | 2011 nr. 2
3
Jobsikring - Brug for alle
Offentligt-privat samarbejde om fastholdelse af tosprogede unge gennem praktik
Af Connie Toft,
udviklingskoordinator på NSI
Projekt Brug for alle vil give unge
mellem 18 og 30 år mulighed for at
blive afklaret via praktisk arbejde i
en praktiksituation. Projektet
gennemføres i et tæt samarbejde
mellem Dansikring A/S, Næstved
Sprog- og Integrationscenter (NSI)
og EUC Sjælland, og i et tæt samspil
med jobcentrene i Faxe, Næstved,
Vordingborg, Stevns og Køge
Kommune.
Målgruppen er unge, som har brug for
et tilløb for at komme videre til
uddannelse og arbejde - fx at få
afpudset sproglige kompetencer eller få
afprøvet et fag på en arbejdsplads inden
de vælger uddannelsesretning - eller
har brug for støtte for at kunne fastholde tilknytningen til arbejdspladsen.
Samspillet mellem jobcenter og
Brug for alle
Jobcentret henviser unge til projektets
visitations- og introduktionsfunktion,
der består af vejledere fra NSI og EUC
Sjælland og en praktikkoordinator fra
Dansikring. Afhængigt af den unges
forsørgelsesgrundlag tilrettelægges et
praktikforløb eller eventuelt et forløb,
der kombinerer praktik med uddannelsesmoduler.
Visitations- og
introduktionsfunktionen
Den unges sproglige og faglige
forudsætninger vurderes med henblik
på at kunne indgå i et praktikforløb
indenfor en given branche, og der
tilrettelægges et individuelt forløb
Projektets praktik- og uddannelsesmodel - eksempler:
Vi k
Virksomhedspraktik
h d
k ik med
d ordinær
di
b
beskæftigelse
k f i l som slutmål
l
ål
Virksomhedspraktik med mentorstøtte –
evt. suppleret med danskuddannelse eller
AMU Dansk F/I
Ordinær beskæftigelse
Praktik kombineret med danskuddannelse rettet mod ordinær beskæftigelse og EUD-meritforløb
Praktik i virksomhed formiddag
Danskuddannelse eftermiddag
Ordinær beskæftigelse
EUD med merit --Ӎ
evt. med erhvervsrettet
andetsprogsdansk
Faglig afklaring med henblik på ordinært EUD-forløb
FForpraktik
ktik og afklaring
fkl i i
virksomhedsklynge
med mentorstøtte
Ordinært EUD-forløb
Ordinær beskæftigelse
Splitforløb med faglært status som slutmål
AMU IKV
4
INTEGRATION | 2011 nr. 2
Praktik
AMU
Praktik
AMU
Ordinær beskæftigelse
Fakta om projekt Brug for alle:
Målgruppen er unge tosprogede mellem 18 og
30 år.
Deltagelse i Brug for alle er omkostningsneutral
for virksomheder og kommuner.
Kommunerne kan understøtte den unges
praktikforløb med en mentor.
Projektet er finansieret af Integrationsministeriets pulje til fastholdelse af tosprogede på
arbejdsmarkedet.
Projektet løber til januar 2013.
inden for rammerne af Brug for alles
praktik- og uddannelsesmodel.
Forløbet tilrettelægges i en kombination mellem praktik, danskuddannelse
og faglig opkvalificering, hvor vægtningen mellem de nævnte aktiviteter
sammensættes med udgangspunkt i den
enkeltes ønsker og kompetencer.
Det kan tilrettelægges, så den unge kan
opnå merit på en efterfølgende erhvervsuddannelse, få styrket sin
motivation og uddannelsesparathed
eller via et praktikforløb opnå forudsætninger, som kvalificerer til ordinært
arbejde.
Kontaktoplysninger:
Udviklingskoordinator Connie Toft, NSI
Konsulent Ole Nørvang-Holm, EUC Sjælland
Praktikkoordinator, projektchef Rene Vesterlund,
Dansikring
E-mail: [email protected]
Tlf.: 55 73 55 08
Mobil: 40 90 40 09
Kontakten til virksomhederne
Praktikkoordinatoren varetager den
løbende kontakt til virksomhederne,
herunder dialogen om forventninger og
mål til hvert enkelt praktikforløb.
Praktikkoordinatoren har endvidere
ansvaret for den løbende tilbagemelding til jobcenter og vejledere vedrørende den enkelte unge, samt koordinering og opfølgning med eventuelle
mentorer.
Brug for alle - cases:
Mand, 27 år, fra Tjetjenien. Journalistuddannet i hjemlandet. Har i sin
fritid i Tjetjenien arbejdet på sin onkels mekanikerværksted. Ønsker at
uddanne sig til mekaniker i Danmark og vil gerne i praktik. Satser på
mesterlære.
Kvinde, 25 år, fra Bhutan. Har en påbegyndt MBA fra Bhutan. Har tre
børn og ønsker en kort uddannelse i Danmark. Overvejer HGV, men vil
gerne først afprøve et job som butiksassistent.
Mand, 26 år, fra Irak. Snart færdig med Prøve i Dansk 2 på NSI. Har fra
sit hjemland ”noget” af en erhvervsuddannelse indenfor tømrerfaget. Er
skoletræt, vil gerne tage en uddannelse, men er ikke klar endnu. Har
brug for mere sprog og at finde ud af uddannelsesretning, samt at få
afklaret, hvad hans tidligere uddannelse kan bruges til.
>>
INTEGRATION | 2011 nr. 2
5
Dansikring og Brug for alle
Af Cecilie Sandbjerg
Dansikring A/S er som praktikkoordinator en vigtig samarbejdspartner
i projekt Brug for alle pga. virksomhedens netværk og erfaringer med
afklaring af unge gennem praktik.
Michael Bisling, der er forretningsudviklingsdirektør og rådgiver for
CSR-projekter på europæisk plan,
kalder Brug for alle for banebrydende i Danmark, fordi det er et samarbejde mellem private og offentlige
aktører om fastholdelse af unge
tosprogede.
Sammen med EUC Sjælland og
Næstved Sprog- og Integrationscenter
har Dansikring sat fokus på unge
tosprogede i relation til uddannelse og
ordinært arbejde. Ofte har de unge
nogle sproglige barrierer, som de
danske elever på ungdomsuddannelserne ikke har, og derfor kan der være
brug for, at de øger deres sproglige
kompetencer, således at de fx kan
gennemføre en erhvervsuddannelse.
Det kan også være svært at finde en
åbning til arbejdsmarkedet, og her kan
Dansikring være med til at skaffe
adgang for unge tosprogede, der kan
Siden 2008 har Dansikring A/S hørt til blandt de 1000 største virksomheder i
Danmark.
- Og vi synes faktisk, det forpligter, fortalte Michael Bisling NSI’s personale ved
et oplæg i efteråret 2011. Foto: Cecilie Sandbjerg
6
INTEGRATION | 2011 nr. 2
kommunikere på et rimeligt dansk.
-I dag er det jo sådan, at det ikke er
"what you know", men "who you
know", konstaterer Michael Bisling og
fortæller, at Dansikring har gode
erfaringer med at banke døre ind hos
arbejdsgiverne.
Afklaring gennem praktik
Dansikrings erfaringer stammer bl.a.
fra deres projekt Go-For-It, hvor man
tilbyder kommunerne en håndholdt
indsats i forhold til utilpassede unge,
der har svært ved at finde en plads på
arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
-Ofte er det unge mennesker, der har
haft nogle lidt dårlige skolemæssige
oplevelser, fortæller Michael Bisling og
fortsætter:
-Mange gange ved den unge slet ikke,
hvad han eller hun vil, så vi tager
udgangspunkt i fx en byggeplads, hvor
der er en bred vifte af arbejdsopgaver:
tømrer, snedker, vvs, elektriker, murer
og jord og beton. Og kommunerne har
så os som garant for, at den unge møder
op hver dag.
Det kan også være i et supermarked,
hvor der ligeledes er mange forskellige
arbejdsopgaver.
Praktikkoordinator på Brug for alle
Dansikring sidder med i visitations- og
introduktionsfunktionen i projekt Brug
for alle.
-Det vil ikke blive et aktiveringsprojekt, der løber over otte dage og så er
det dét. Det kan blive det første skridt i
retning af et helt nyt kapitel i den unges
Foto: udlånt af Dansikring A/S
liv, siger Michael Bisling og fortæller,
at Dansikring har erfaring med at
afdække, hvorvidt den unge faktisk
selv vil det.
Som praktikkoordinator har Dansikring
den direkte kontakt med de virksomheder, hvor de unge skal i praktik, og på
praktikstedet kan de være til stede, i det
omfang det er nødvendigt, så længe det
er nødvendigt.
Individuel tilgang
Dansikring kan finde den rigtige
virksomhedstype til den enkelte unge,
efterhånden som ønsker og forventninger bliver afklaret.
-Vi kan gå ud og lave en lokal aftale
mellem en virksomhed og den pågældende unge om, at den unge skal være
dér, og hvis dét så er noget, finder vi ud
af, om han eller hun måske skal
omkring noget uddannelse.
Et bredt netværk
Dansikrings netværk består af en lang
række samarbejdspartnere, bl.a. Region
Sjælland, Dansk Supermarked og MT
Højgaard
-I vores netværk kan vi arbejde på en
helt anden måde, end kommunerne
kan, fordi det er business to business.
Fakta om Dansikring A/S og deres erfaringer fra projekt Go-For-It
• Dansikring er den danske afdeling af Securitas AB
• Dansikring arbejder med alle aspekter af sikkerhed og rådgivning
• Målet med Go-For-It er påbegyndt uddannelse, ordinært arbejde
eller en læreplads
• Målsætningen er, at 40 pct. gennemfører - men erfaringen er,
at op mod 3 ud af 4 når målet
• Et praktikforløb varer fra et par måneder og op til et år
• En til en - mentoren er fast tilknyttet en mentee
INTEGRATION | 2011 NR.
nr. 1
2
7
Konkurrence om hoveder
og hænder
Projektet
Projekt Come & Stay er finansieret af
Kontaktpe
projektets aktiviteter og tilbud er gratis
SPROGINTEGR OG
CENTER ATIONS
www.
041532_N
SI_Fold_
Come&S
tay.indd
eret af:
Expa ts s
o m væ k s
td ynam
rsoner:
nsi-cen
ter.dk
2-3
Come
& s ta y
!
04/10/11
Af Jesper Tranberg-Hansen,
projektchef på NSI
Projektet Come & Stay giver
virksomheder og kommuner mulighed for at være på forkant med
udviklingen på arbejdsmarkedet og
for at fremstå som arbejdspladser
med værdier, der kan tiltrække
velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Projektet er et samarbejde
mellem Guldborgsund Sprog- og
Integrationscenter, Foreningen
Nydansker og Næstved Sprog- og
Integrationscenter.
Prognoser peger på, at der om kort tid
vil mangle medarbejdere med en
videregående eller faglært uddannelse.
Der skal skabes optimale rammebetingelser for, at man kan tiltrække og
fastholde velkvalificerede udenlandske
medarbejdere, der kan bidrage til at
skabe vækst og udvikling på virksomheder og i det offentlige.
Fokus på fastholdelse
Offentlige og private virksomheder
investerer ofte store summer, når de
ansætter udenlandske medarbejdere,
men alligevel glemmer man nemt, at
den nye kollegas trivsel er afhængig af
8
INTEGRATION | 2011 nr. 2
o
Lott
Forening e Holck,
Sankt Ped en Nydansker,
ers Stræ
de 28C
145
Mail: lho@ 3 København , 4. sal,
K
forening
en-nyda
Telefon:
29 29 07 nsker.dk
24
Jan And
Guldborg
sund Spro ersen,
Kraghave g- og Integrations
Gaabenseve
center,
j 100,
480
Mail: jan@0 Nykøbing F
guld
Telefon: borgsund.dk,
25 18 09
00
Connie Toft
Næstved
,
SprogKaserne og Integration
vej 20,
scen
Mail: ct@ 4700 Næstved ter,
nsi-center.d
Telefon:
40 90 40 k,
09
Integrationsministeriet og medvirken i
for kommuner og virksomheder
er finansi
mange andre faktorer end det, der
foregår på selve arbejdspladsen.
Sproget, sociale netværk og en meningsfuld fritid er afgørende faktorer,
når man skal falde til et nyt sted. En
udenlandsk medarbejder vil ofte have
en medfølgende ægtefælle og en
familie med sig, hvis trivsel også er
afgørende i et fastholdelsesperspektiv.
Manglende fokus på disse faktorer kan
resultere i, at medarbejderen ikke falder
til og rejser hjem, så at den investering,
der er forbundet med at rekruttere en
ny medarbejder, risikerer at gå tabt.
Bliv erhvervsmentor
Med Come & Stay kan virksomhederne
få uddannet en erhvervsmentor.
Erhvervsmentoren kan være en leder
eller en medarbejder, der gerne vil
påtage sig opgaven med at hjælpe
udenlandske medarbejdere og deres
ægtefæller med at finde sig til rette i
Danmark. Erhvervsmentoren kan fx
introducere til sine egne netværk med
henblik på at hjælpe en ægtefælle til et
job eller introducere til foreningslivet
og andre sociale aktiviteter. Det er
gratis at deltage i uddannelsen,
erhvervsmentoren bliver en del af et
netværk med andre mentorer, og
virksomheden får et fortrin, når det
08.17
gælder rekruttering og fastholdelse af
udenlandske medarbejdere.
Aktiviteter og velkomstpakker
Come & Stay fokuserer på at
inddrage det lokale foreningsliv,
kulturinstitutioner og borgere i sociale
aktiviteter med henblik på fastholdelse
og social netværksdannelse for
udenlandske medarbejdere og deres
familier.
Come & Stay tilbyder dels en lang
række informationsaktiviteter, der
introducerer til offentlige service,
medborgerskab og fritidsaktiviteter,
dels introduktion til arbejdsmarkedet
for nytilkomne medarbejdere på det
danske arbejdsmarked og desuden
vejledning og jobsøgningskurser til
ægtefæller.
Herudover tilbyder Come & Stay i
samarbejde med kommunerne at
udvikle velkomstpakker, der formidler
praktisk viden om den offentlige
service og smidiggør kontakten med
kommunen og andre offentlige
myndigheder.
Uddannelsesinstitutioner
samarbejder i Femern Bælt-regionen
Af uddannelsesdirektør John Norman, EUC
Sjælland og projektchef Jesper TranbergHansen, Næstved Sprog- og Integrationscenter.
EUC Sjælland og Næstved Sprog- og
Integrationscenter har indledt et
samarbejde med CELF, Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter og
en række uddannelsesinstitutioner i
Nordtyskland. Uddannelsessamarbejdet skal bidrage til at imødekomme uddannelsesbehovet i forbindelse
med de mange bygge- og anlægsopgaver i Femern Bælt-regionen.
Næstved og den øvrige del af regionen
står over for en række udfordringer på
arbejdsmarkedet i de kommende år.
Femernforbindelsen og en række andre
store bygge- og anlægsprojekter vil
sætte byggebranchen under pres,
ligesom der kommer til at mangle
arbejdskraft på en lang række andre
områder i regionen. Derfor er det
nødvendigt at fokusere på uddannelse.
Udfordringer og muligheder
Femern A/S og de større entreprenørvirksomheder vurderer, at der ikke
bliver nævneværdige problemer med at
rekruttere arbejdskraft til selve Femernbyggeriet. Derimod kan der opstå
problemer for de entreprenører og
håndværksvirksomheder, der er
beskæftiget ved andre bygge- og
anlægsopgaver og opgaver i private
hjem. De vil kunne opleve stigende
vanskeligheder med at rekruttere og
fastholde den faglærte arbejdskraft i
takt med, at byggeriet af den faste
forbindelse tager fart. Dette underbygges af en række prognoser og fremskrivninger fra Beskæftigelsesregionen
for Hovedstaden og Sjælland.
For få lærlinge
I Danmark medfører afmatningen i
økonomien, at der uddannes alt for få
lærlinge indenfor bygge- og anlægsområdet, og tilbagetrækningen fra
arbejdsmarkedet vil også her påvirke
arbejdsudbuddet negativt. I Tyskland
er situationen ligeledes kritisk: Her er
der efterspørgsel på arbejdskraft inden
for bygge- og anlægsområdet, men for
få unge der vælger en håndværksuddannelse.
Allerede nu melder entreprenørbranchen i Danmark og Tyskland om
begyndende problemer med at tiltrække
arbejdskraft til en række igangværende
byggerier.
Dansk-tysk samarbejde
Det skaber et konkret behov for at
arbejde sammen på tværs af Femern
Bælt om at uddanne lærlinge, efteruddanne ufaglærte og opbygge et netværk
af uddannelsesinstitutioner i regionen.
Projektet tager udgangspunkt i konkrete vurderinger fra Femern A/S og de
seneste prognoser for udviklingen i
beskæftigelsen. Samarbejdet forankres
i EU’s regionale program for Femern
Bælt-regionen og vil omfatte:
pladser i Danmark kan fx afhjælpes
ved, at lærlinge indenfor bygge- og
anlægsområdet tager den praktiske del
af uddannelsen i Nordtyskland.
• Opkvalificering af ufaglærte til de
jobåbninger, der opstår i de kommende
år, ved at skabe sammenhæng mellem
voksen- og efteruddannelsesindsatsen
for ufaglærte beskæftigede og ledige og
de konkrete behov for arbejdskraft på
bygge- og anlægsområdet.
De kommende år vil byde på spændende udfordringer for de involverede
uddannelsesinstitutioner, der ser frem
til at samarbejde på tværs af Femern
Bælt for at skabe de bedst mulige
vilkår for virksomheder, medarbejdere
og borgere.
• Kortlægning af efterspørgslen og
udvikling af en logistik, der kan sikre
et uddannelses- og kursusudbud, der
imødekommer faglige, sproglige og
sikkerhedsmæssige behov hos entreprenører og medarbejdere dels ved
etableringen af Femernforbindelsen,
dels ved de øvrige bygge- og anlægsopgaver i Femern Bælt-regionen.
• Koordinering af praktikpladser til
lærlinge og til unge, der ellers vil have
vanskeligt ved at finde beskæftigelse på
ordinære vilkår. Manglen på praktik-
INTEGRATION | 2011 nr. 2
9
SET
OG
HØRT
Besøg fra Jobcenter Næstved
Tirsdag den 5. april
kom to ledere og otte
nyansatte sagsbehandlere fra Jobcenter
Næstved på besøg på
NSI.
Kulturnat på Næstved Bibliotek
I forbindelse med
Kulturnatten på
Næstved Bibliotek
fredag den 7. oktober
læste Somia Rehman,
Tesfu W. Ghebru,
Andrijana Jení, Ayshat
M. Plieva og Ensar Koç
litteratur højt på
originalsproget.
På billedet ses Tesfu W.
Ghebru.
Besøg på Marjatta
Onsdag den 5. oktober besøgte Vordingborgafdelingen Marjatta
ved Præstø Fjord, der er en selvejende institution for udviklingshæmmede børn og unge. NSI’s kursister besøgte bl.a. en
skoleklasse og et drivhusgartneri.
10
INTEGRATION | 2011 nr. 2
Politiet på NSI
SSP-konsulent og politiassistent Annette
Hyrup holdt oplæg for kursister i Vording­
borgafdelingen onsdag den 26. oktober.
Annette Hyrup fortalte om politiets arbejde
og gav gode råd om, hvordan man fx sikrer
sine ejendele i tilfælde af tyveri og indbrud.
Ny bestyrelsesformand
NSI’s nye bestyrelsesformand Michael Rex besøgte
NSI torsdag den 27. oktober. Michael Rex deltog i
undervisningen og talte med ledelse og personale.
Gøteborg gæstede NSI
I dagene den 30. -31. august havde NSI besøg af
Fredrik Harstad og Amela Fifić, henholdsvis forstander og souschef på ABF VUX sprogcenter i Gøteborg.
ABF VUX og NSI samarbejder om udvikling af et
nyt undervisningsmateriale om medborgerskab i
Danmark og Sverige. Materialet målrettes de første
moduler på danskuddannelserne.
Besøg på Hårslev
Efterskole
Torsdag den 27. oktober tilbragte Ungeafdelingen dagen på Hårslev Efterskole.
NSI’s kursister deltog bl.a. i idræt og
maleri.
Erhvervsholdet på Bisca
6 ugers danskuddannelse for
A-kassemedlemmer
Som nyledig har man ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. NSI kan sammensætte et individuelt danskuddannelsestilbud, der passer til dine behov og til dine ønsker
om at blive bedre til dansk.
Mandag den 4. april besøgte erhvervsholdet Bisca A/S i Stege, hvor
man producerer kiks og kager til hjemmemarkedet og til eksport.
Kursistrådet på NSI
Kursistrådet består af Claudia P. Rivero Urriolagoitia,
Malisa Hansen og Mahtez Bozan. Der er valg til
kursistrådet igen i april 2012.
INTEGRATION | 2011 nr. 2
11
NÅR SPROGET MANGLER
Sprogundervisning og praktik
Artiklen er trykt i magasinet
JobFokus, nr. 2, oktober 2011 og
bringes med tilladelse fra
magasinet JobFokus.
Af Henrik Kragelund, Journalist
Viljen til integration og beskæftigelse
er tårnhøj. Men danskundervisningen er en endnu højere barriere.
Hvad gør man så...
Aldrig har det været vigtigere som
udlænding i Danmark at kunne dansk.
Og aldrig har der været mere fokus på,
at en succesfuld integration af flygtninge og indvandrere er lig med
beskæftigelse og selvforsørgelse.
Men for en midaldrende flygtning fra
Bhutan, som aldrig nogensinde har gået
i skole og lært at læse og skrive, er det
lige så svært at lære dansk, som det
altid har været: Næsten umuligt. Som
socialrådgiver Majbrit Bonsu, Jobcenter Faxe siger: “Det her projekt er lidt
sværere end normalt.”
Positivt samarbejde
Men hvor der er vilje, er der vej. Og fra
Jobcenter Faxe løber den vej mellem
flere forskellige samarbejdspartnere:
Næstved Sprog- og Integrationscenter,
seks velvillige arbejdspladser samt en
tosproget integrationsmedarbejder, der
selv er bhutanesisk flygtning. Sammen
gør de det muligt at give Krishna Maya
Neoupaney, Tulashi Maya Adhikari,
Kaushila Koirala, Kashi Nath Neopaney, Bhuwani Prasad Koirala og Oma
Kanta Adhikari en ny indgang til
dansk. Opskriften er med bhutanesernes sproglærer Helle Bechmanns ord
“lidt banebrydende”. Og resultatet er
ifølge en dansk kollega til en af
bhutanserne “en tydelig forskel”.
“Det her projekt er lidt sværere
end normalt.”
Majbrit Bonsu, Jobcenter Faxe
Bhutaneserne i Faxe:
De tre kvinder og tre mænd hører blandt de i alt 40 bhutanesere, som for et par år siden ad flere omgange kom til Faxe
Kommune fra en flygtningelejr i Nepal. Her havde de opholdt
sig i 18 år, lige siden de måtte flygte fra hjemlandet Bhutan. 
Gruppen på de seks er blandt de ældste af flygtningene - fra
45 år og op. De er i praktik som henholdsvis havemand,
kantineassistent, butiksassistent, ældreplejer og fårepasser på
forskellige arbejdspladser i Faxe Kommune.
På fotoet ses (øverst fra venstre:) Oma Kanta Adhikari,
Bhuwani Prasad Koirala samt (nederst fra venstre:) Kashi
Nath Neopaney, Krishna Maya Neoupaney, Kaushila Koirala
og Tulashi Maya Adhikari. Foto: Ingrid Riis
12
INTEGRATION | 2011 nr. 2
Socialrådgiver Majbrit Bonsu, Faxe
Jobcenter, som har taget initiativ til et
lidt anderledes projekt. Jobcentret har
fået en række praktikpladser til på en
måde at bidrage til sprogundervisningen. Men praktikopholdet giver også
vigtige erfaringer i forhold til bhutanesernes erhvervsmuligheder, fortæller
hun. Foto: Ingrid Riis
Kamal Kumar Koirala fungerer som bindeled
og koordinator mellem alle parterne i
projektet. Han er ansat i Jobcenter Faxe med
løntilskud som integrationsmedarbejder, og
på den måde har projektet allerede skabt reel
beskæftigelse. Foto: Ingrid Riis
“Værktøjsdansk”
Efter to år i Danmark har de seks
bhutansere stadig meget svært ved
dansk, og eftersom de herudover kun
taler nepalesisk, så er vejen til en fast
plads på arbejdsmarkedet meget lang.
Ikke desto mindre er det netop arbejdsmarkedet, der er blandt de nye ingredienser i den opskrift, som skal løfte
analfabeter fra den modsatte side af
jordkloden et ekstra nøk op i den
danske sprogsfære.
Seks forskellige virksomheder i Faxe
Kommune har sagt ja til at stille en
praktikplads til rådighed. Her går
bhutaneserne på arbejde fra mandag til
onsdag og oplever en konkret arbejdsdag, hvor de er nødt til at lære de ord,
som knytter sig til arbejdsopgaverne.
Torsdag og fredag mødes de på
skolebænken med deres sproglærer på
Næstved Sprog- og Integrationscenter,
NSI. Her er udgangspunktet for
sprogundervisningen netop de ord
- eller sproglige værktøjer - der er brug
for på arbejdspladsen.
“Det, de har behov for at lære, kan
være navnene på farverne, ord for
forskellige køkkenredskaber og
haveredskaber eller det at sige et
telefonnummer,” fortæller underviser
Helle Bechmann, NSI. Hun ser
samspillet mellem skole og praktik som
en kombination, der virkelig har løftet
hendes elevers danskkundskaber.
Lang vej til job
Spørger man bhutaneserne selv, så er
de udmærket klar over, at de står over
for en enorm udfordring i forhold til at
lære dansk. Adspurgt om hun tror, hun
på et tidspunkt kan varetage et lønnet
job, siger Kaushila Koirala, der er i
praktik på et plejehjem, “Ja, men om
mange år.” Krishna Maya Neoupaney,
der arbejder i kantinen på Faxe Rådhus,
siger, at hun ikke kan mærke den helt
store forskel på sine danskevner, siden
hun startede i praktik. Men her bryder
hendes danske kollega fra Rådhuskantinen i Faxe, Katja Pommergaard
Hansen, ind: “Jeg kan tydeligt mærke
forskel på Krishnas dansk, siden hun
begyndte.”
Central person
En central person i
arbejdet med
bhutanerne er en af
deres landsmænd,
34-årige Kamal
Kumar Koirala, der
ligesom de selv er
flygtning. Han har en
erhvervsuddannelse
bag sig og er kommet
så langt med det
danske sprog, at
jobcentret har ansat
ham i løntilskud som
bindeled og koordinator mellem bhutaneserne, sprogskolen,
praktikstederne og
selvfølgelig jobcenteret. Hans danskkund-
skaber er altså så gode, at han nu er i
beskæftigelse. Men det er kun det første
skridt på vejen for ham. Han er netop
optaget på et erhvervsøkonomistudie på
Copenhagen Business School. Så langt
når hans landsmænd formentlig ikke.
Hverken med danskkundskaber eller
uddannelse. Men de kommer dog
videre. Fremskridtene er små, men de er
der. Hver dag.
Husassistent Katja Pommergård Hansen er imponeret
over, hvor langt Krishna Maya Neoupaney er kommet
med sit dansk, siden hun startede i praktik i Rådhusets
kantine i Faxe. Foto: Ingrid Riis
INTEGRATION | 2011 nr. 2
13
TEMA
NSI som uddannelsesinstitution
Af Joen Juel Jensen
Næstved Sprog- og Integrationscenter er som uddannelsesinstitution en
del af det samlede danske uddannelsessystem. NSI forbereder udlændinge til fortsatte studier og støtter
dem, mens de er i gang med andre
uddannelser. Nogle bygger videre på
en uddannelse fra hjemlandet, mens
andre starter på en frisk.
Mange af NSI’s kursister fortsætter i
det danske uddannelsessystem, efter at
de har afsluttet deres danskuddannelse
- eller er i gang med en anden uddannelse samtidig med danskuddannelsen.
Danskuddannelserne er en del af det
samlede uddannelsessystem, og det kan
helt konkret ses på to måder: Dels
forbereder NSI på forskellige måder
kursister til andre uddannelser, mens de
går på sprogcentret, dels støtter NSI
elever og studerende med udenlandsk
baggrund, mens de går på andre
uddannelser.
Dimission på der særlige grundforløb for tosprogede på SOSU, sommer 2011.
Privatfoto
14
INTEGRATION | 2011 nr. 2
Støtte under uddannelse
NSI samarbejder med SOSU Sjælland
om det særlige grundforløb for
udlændinge, der skal sætte dem i stand
til at gennemføre en uddannelse til
social- og sundhedshjælper.
Noget relativt nyt er NSI’s samarbejde
med EUC Sjælland om AMU-kurser og
om de seks ugers selvvalgt uddannelse,
som ledige på dagpenge er berettigede
til.
På Herlufsholm Skole står NSI for
ekstra undervisning i dansk for de
elever, der ikke har dansk som deres
førstesprog. Det er som regel elever,
hvis mor eller far - eller begge forældre
- er danskere, men som er opvokset i
udlandet. Ofte er det især de skriftlige
færdigheder, der trænger til et løft.
Også Næstved Gymnasium og HF har
en hel del elever med udenlandsk
baggrund, og de har mulighed for at få
hjælp med det danske - ligeledes
varetaget af NSI.
Tosprogede med forskellige
udfordringer
Fælles for de unge tosprogede, som er i
gang med en uddannelse, er, at deres
mundtlige sprogfærdigheder i dansk
ofte ligger på et højere niveau end de
skriftlige. De, der har gået i skole i et
andet land, har tilegnet sig faglig
terminologi inden for forskellige
skolefag på et eller flere andre sprog,
men behersker den ikke på dansk.
Andre har haft en del af deres skolegang i Danmark, men har hverken den
faglige terminologi og fremmedord på
dansk eller på deres modersmål.
TEMA
Elever i Witt-progammet for udlandsdanskeres børn på Herlufsholm Skole.
Foto: Cecilie Sandbjerg
Kan man bruge sin uddannelse
fra hjemlandet?
De fleste, der har fuldført en uddannelse inden de kom til Danmark, vil
gerne finde et arbejde, der matcher den.
Og det lykkes også for mange. Sommetider skal den suppleres, fordi systemerne ikke er ens i de forskellige
lande. Styrelsen for International
Uddannelse kan hjælpe med at afgøre,
hvordan ens udenlandske eksamen
passer ind i det danske arbejdsmarked
og uddannelsessystem.
…eller skal man tage en ny
i Danmark?
Men der er også mange, der må indse,
at de ikke kan bruge deres uddannelse
til at få arbejde i Danmark. Det kan
være, fordi uddannelserne i de to lande
er så forskellige, at man er nødt til at
starte forfra inden for det område, som
man allerede har arbejdet med i sit
hjemland.
Måske er man uddannet inden for et
område, hvor der ikke i øjeblikket er
efterspørgsel efter arbejdskraft i
Danmark, ja måske oven i købet høj
arbejdsløshed. Endelig kan det være, at
uddannelsen handler om forhold, der er
specifikke for det pågældende land: For
en bulgarer, der er uddannet som
gymnasielærer i bulgarsk, kan det godt
se sort ud med beskæftigelsesmulighederne i Danmark - ligesom de fleste af
NSI’s undervisere nok ikke umiddelbart ville kunne rejse til Bulgarien og
finde job dér inden for deres hidtidige
fagområde!
Hvad gør man så? Der er to muligheder. Enten finder man et ufaglært job eller også starter man på en ny uddannelse.
Ungehold på NSI.
Foto: Lene Ingil Johansen
INTEGRATION | 2011 nr. 2
15
TEMA
Forberedelse til uddannelse
Af Joen Juel Jensen
Ungeafdelingen
I NSI’s Ungeafdeling bliver kursister
op til 25 år ikke kun undervist i dansk,
men også i engelsk, matematik, idræt
og musik. De har 30 lektioner om ugen
hele vejen igennem. Formålet er at give
dem de bedst mulige forudsætninger
for at fortsætte med en ungdomsuddannelse - og måske senere en videregående uddannelse. Som afslutning på
undervisningen tager en del af kursisterne udover en Prøve i Dansk også
Folkeskolens Afgangsprøve i engelsk
og matematik.
Danskuddannelse
til voksne udlændinge
Niveaumodel
Studieprøven
Skriftligt
C1
Effective Operrational
Modul 6
Uddannelsesholdet
På Uddannelsesholdet finder man
kursister fra Danskuddannelse 3,
modul 3 og op, som planlægger at
starte på en uddannelse efter danskuddannelsen. De har fem dages undervisning om ugen - ligesom ungeholdene.
Udover danskundervisning lærer
kursisterne om krav og indhold i de
videregående uddannelser og om
studiemetoder, og den enkelte får hjælp
til at vælge sin uddannelse og gøre sig
klar til den - hvad enten det er en
viderebygning på en tidligere uddannelse eller en helt ny.
Studieprøven
Ønsker man som udlænding at starte på
en videregående uddannelse, skal man
ud over sin adgangsgivende eksamen
kunne dokumentere, at man har de
tilstrækkelige danskkundskaber. Mange
steder kræves enten en gymnasial
eksamen i dansk eller Studieprøven,
som man kan forberede sig til ved
aftenundervisning på NSI. Andre vil
tage Studieprøven, fordi de har brug for
at beherske dansk på et højt plan for at
få eller fastholde et arbejde i Danmark
med den uddannelse, de allerede har.
16
INTEGRATION | 2011 nr. 2
Mundtligt
Prøve i Dansk 3
B2
Vantage
Prøve i Dansk 2
Mundtligt
Prøve i Dansk 1
Skriftligt
Modul 5
Modul 6
B1
Threshold
Mundtligt
Modul 6
Modul 5
Modul 4
Modul 5
Modul 4
Modul 3
Skriftligt
Modul 4
Modul 6
Modul 3
Modul 2
A2
Waystage
Modul 3
Modul
1,2,3,4
&5
Modul 2
Modul 2
Modul 1
Modul 1
Modul 1
Danskuddannelse 1
Danskuddannelse 2
Danskuddannelse 3
A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer
A1
Breakthrough
TEMA
Godt på vej
Af Lene Ingil Johansen
Efter bestået Prøve i Dansk 3 på NSI
er polske Mateusz Sidor, 21, i fuld
gang med en ungdomsuddannelse.
Mateusz er elev på det merkantile
grundforløb Kickstart på ZBC i
Næstved. Og Mateusz er kommet
godt fra start sammen med sine nye
danske kammerater.
Eleverne på holdet er mellem 15 og 21
år. Nogle har afbrudt en eller flere
uddannelser, mens andre har brug for at
få pudset skolefærdighederne af. For
nogle handler det også om at genfinde
lysten til at gå i skole og lære. Selvom
de synes forskellige, har de det til
fælles, at de har brug for tæt sparring
og plads til at finde deres egne ben i
uddannelsesverdenen.
Et vigtigt skridt
Mateusz er født og opvokset i Polen og
kom til Danmark sammen med sin mor
i september 2006. Det var en stor
omvæltning for en ung dreng både
sprogligt og kulturelt, og han har været
usikker på sig selv og sine evner
undervejs. Det var derfor også svært
for ham at tage det næste store skridt
videre, da danskprøven var veloverstået. Gennem en veninde fandt han ud
af, at der blev udbudt et særligt
grundforløb, hvor der er plads til at
tage ekstra hensyn til den enkeltes
forudsætninger. Han tog derfor
beslutningen om at prøve kræfter med
en dansk ungdomsuddannelse, og det
har han ikke fortrudt.
Nye fag
For Mateusz står der ikke kun danskundervisning på skemaet længere. Nu har
han mange forskellige fag som fx matematik, erhvervsøkonomi, engelsk, it,
service og samfundsfag, men i alle fag
skal han bruge sine danskfærdigheder. I
nødsituationer er der imidlertid altid
hjælp at hente hos de danske kammerater.
- Hvis der er ord, jeg ikke forstår,
spørger jeg de andre, for de kan hurtigt
lige forklare mig en betydning eller
andet, fortæller han.
Projektarbejde
I de første måneder har eleverne bl.a.
arbejdet med et iværksætterprojekt,
hvor de i små grupper skulle skabe
deres egen virksomhed lige fra navn,
logo og indretning til organisation,
økonomi og markedsføring. Projektet
fremlægges til sidst for de andre elever,
lærere og ledelsen. En disciplin man
også skal mestre på en ungdomsuddan-
nelse. Mateusz er ikke vild med det:
- Det er svært at stå foran de danske
klassekammerater og fremlægge, man
bliver nervøs for, om de forstår, hvad
man siger, fortæller han.
Sanne Hulbæk Grauman, der er
underviser og studievejleder på holdet,
supplerer:
- Det er noget, de fleste elever er
utrygge ved, ingen synes, det er rigtig
sjovt, men vi træner i små grupper, og
efter et halvt år har alle prøvet en
fremlæggelse eller to.
Fremtiden
Som en del af forløbet skal eleverne
også i virksomhedspraktik. Mateusz
håber, at en periode med tæt kontakt til
erhvervslivet kan give nogle erfaringer
og kontakter, der i første omgang kan
føre til et fritidsjob, så SU’en kan
suppleres. Til januar vil han formentlig
være klar til at sætte turbo på sin
uddannelse på det ordinære grundforløb. Hvad fremtiden skal bringe, ved
han endnu ikke. Han har ingen præcise
planer. Grundforløbet skal gennemføres, og som alle andre elever håber han
på at få en elevplads - måske inden for
detailhandlen.
INTEGRATION | 2011 nr. 2
17
TEMA
Dansk er det vigtigste
Studieprøveholdet fra venstre: Suitlana, Sergey, Karolina, Tríona, Stella, underviser
Finn Watson og Elena. Desuden var tre på arbejde og en var på ferie.
Af Cecilie Sandbjerg
Tríona Nicholl har en ph.d. i arkæologi fra University College Dublin,
Irland. I 2009 flyttede hun til
Danmark og sin danske kæreste, og
siden da har hun kæmpet for at få en
fod indenfor i forskningsmiljøet - og
hun mener, at for at det skal lykkes,
må hun forbedre sine dansksproglige
kompetencer.
For 11 år siden var Tríona i Danmark
for første gang, hvor hun var inviteret
til et marked på Vikingeskibsmuseet i
Roskilde. Dengang arbejdede hun med
håndværk fra vikingetiden, og under sit
ophold skabte hun kontakter, der betød,
at hun i de følgende år jævnligt tog til
Danmark.
På togt med Havhingsten
På Vikingeskibsmuseet byggede man
Havhingsten, en rekonstruktion af et
vikingeskib fra år 1042, og Tríona
søgte og fik en plads som besætningsmedlem i 2005. Skibet sejlede til
Dublin i 2007, hvor Tríona var med på
en del af turen, og retur i 2008, hvor
hun tog hele turen tilbage til Roskilde.
- Det var vildt! Jeg havde ingen
sejlerfaring før Havhingsten - og jeg
var i gang med min ph.d., så jeg havde
faktisk ikke rigtig tid, fortæller Tríona.
Logistisk puslespil
- Jeg deltog mest fordi det var så
anderledes, og så var det interessant set
ud fra et akademisk perspektiv: Hvor
meget skal man have med af drikke-
18
INTEGRATION | 2011 nr. 2
vand, mad og udstyr til de 60 personer,
der er om bord, siger Tríona og
fortsætter:
- Min ph.d. handler om "domestic
space" i huse fra den tidlige middelalder, svarende til den danske vikingetid,
og om eksperimentel arkæologi, hvor
man prøver at rekonstruere huse og
genstande for på den måde at lære nyt
- meget lig projektet med Havhingsten.
Brug for at øve sproget
På Havhingsten mødte Tríona sin
kæreste, der var projektleder.
- Han havde styr på det hele, og efter
Dublin-togtet tænkte jeg: Han er sød!
Jeg flyttede over, men det var hårdt i
starten, fordi jeg gjorde min ph.d.
færdig i Irland, mens jeg jo boede i
Danmark.
Tríona søgte samtidig arbejde, men
opdagede hurtigt, at det var svært at
overbevise en arbejdsgiver om, at man
som ph.d.-studerende gerne vil være
rundviser:
- Jeg havde brug for at øve mig på
sproget, og et job som formidler ville
gøre det muligt. De gav mig chancen i
Sagnlandet Lejre, selvom de vist
syntes, det var lidt underligt.
Danskundervisning
Først i november 2010 - et år efter hun
var flyttet til Danmark, og efter hun
havde afleveret sin ph.d. - begyndte
Tríona på sprogcentret og hun mener,
at meget havde været anderledes, hvis
hun var kommet i gang fra starten.
- Jeg ville have lært dansk meget
hurtigere, for man bliver ikke dygtig til
sproget, hvis man bare hører andre tale
det og ikke lærer noget om fx udtale og
grammatik.
Man kan godt blive meget ensom i et
rum sammen med en hel masse
mennesker, når man ikke forstår
sproget.
Tríona Nicholl
Studieprøven
Tríona blev færdig med Prøve i Dansk
3 i sommer og går nu på Studieprøveholdet to aftener om ugen. Hun mener,
at det er nødvendigt at tilbyde et højt
danskfagligt niveau, hvis man vil sikre,
at højtuddannede kan arbejde inden for
deres fag:
- Jeg er ikke interesseret i at tage en ny
uddannelse i Danmark. Jeg har gået ti
år på universitetet og vil gøre alt for at
holde fast i mit fag, siger Tríona.
En fod i døren
Tríona har altså ikke opgivet en
forskerkarriere i Danmark, selvom hun
er stoppet i Lejre. Nu oversætter hun
tekster for Vikingeskibsmuseet og
Vordingborg Museum.
- Forhåbentlig er det en vej ind, og
ellers overvejer jeg en postdoc, siger
Tríona og fortæller, at med en lille ny
på vej og med kærestens børn fra et
tidligere forhold bliver Tríona og
kæresten i Danmark.
Livet på kasernen
Af Cecilie Sandbjerg
I Peer Høegh-Guldbergs familie har
der været en officer i hver generation
siden 1772. Hans egen karriere i det
danske forsvar begyndte på Gardehusarkasernen i Næstved i 1956 og
sluttede samme sted i 1997. Peer
Høegh-Guldberg har formået at
samle et stort billedmateriale og
megen viden om forholdene på
Gardehusarkasernen, fra den blev
taget i brug i 1940 og til regimentets
flytning til Antvorskov Kaserne i
2003.
Da Peer Høegh-Guldberg ankom til
Gardehusarkasernen den 11. maj 1956,
kort før sin 19 års fødselsdag, var han
ikke helt klar over, hvorfor han skulle
være husar, for han var højere end de
maksimale 175 cm, som en husar var
dengang. Men han mødte op og blev
indkvarteret ved rekruteskadronen i en
træbarak i ”Barakgaden” i den vestlige
del af kaserneområdet.
- Jeg kom fra landbruget, så min
fysiske form var ret god. Rekrutuddannelsen tog tre måneder, men efter
halvanden måned blev de kommende
sergentelever udtaget, og der var jeg
iblandt.
Efter sergentskolen kom han til tjeneste
ved stabseskadron og blev kommandør
på en kampvogn. Derefter kom Peer
Høegh-Guldberg på forsvarets gymnasium, hvilket var en forudsætning for at
blive linjeofficer og dermed få en lederuddannelse indenfor forsvaret.
Hverdagen på kasernen
Den fløj af kasernen, som Næstved
Sprog- og Integrationscenter (NSI) i dag deler med
Retten i Næstved, var
indrettet til belægningsstuer
med plads til mellem otte
og 16 menige på hver.
- Der var indkvartering på
alle tre etager og et badeværelse til to belægningsstuer,
så når der var fuldt belagt,
delte 32 mand ét badeværelse, fortæller Peer
Høegh-Guldberg og
1940: På belægningsstuerne kunne der være op til fortsætter:
16 mand, når der var fuldt belagt.
- I hver ende af gangene var
Husarerne hængte deres sabel på gangen uden for der en kumme med varmt
belægningsstuerne.
vand, så gardehusarerne
Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg.
kunne vaske deres webbingudstyr, seletøjet, der hører
til kampuniformen - men
det skete, at vi også vaskede
vores våben dér.
NSI på kasernen
Peer Høegh-Guldberg har
en stor interesse for det
gamle kaserneliv, og han
har flere gange haft nogle af
NSI’s kursister med rundt
Peer Høegh-Guldberg bærer altid
regimentets mærke.
Foto: Cecilie Sandbjerg.
for at vise skudhullerne og de to
mindetavler i huset og fortælle om både
den 29. august 1943 og det liv, der var,
dengang bygningen blev brugt af
gardehusarerne.
- Det har været ganske sjovt at vise
rundt, siger Peer Høegh-Guldberg, for
man har kunnet mærke på kursisterne,
at de er interesserede, og de har stillet
mange fornuftige spørgsmål om,
hvordan man gjorde tingene dengang.
>>
INTEGRATION | 2011 nr. 2
19
En anderledes tid
Dengang var det sådan, at man som
menig skulle bevæge sig i løb, for
ellers blev det påtalt, og så måtte man
bare vente, når man kom frem, beretter
Peer Høegh-Guldberg og fortsætter:
- Der fandtes mange former for straf,
hvis man fx havde glemt at tage aftræk
på geværet ved sengetid, så blev man
kommanderet ud på gulvet, og så blev
geværet lagt i seng - så huskede man
nok det til næste morgen!
Peer Høegh-Guldberg har oplevet de
store forandringer som forsvaret har
gennemgået i de 41 år, han var aktiv: fra
soldater til hest og en streng formel
disciplin til i dag, hvor man har højteknologisk udstyr og en arbejdsdisciplin,
hvor nøgleordet er holdindsats.
Fra menig til oberstløjtnant
Peer Høegh-Guldberg har kørt snart
sagt ethvert køretøj lige fra motorcykel
til alle typer kampvogne i løbet af sin
1983: Med Prinsgemalen (forrest) på ridt
til Gisselfeld og retur. Peer Høegh-Guldberg ses bagerst i midten.
Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg.
karriere i forsvaret. Han har fået en
lederuddannelse og en pædagogisk
uddannelse, og han har været udsendt
af FN flere gange. De sidste år i
forsvaret arbejdede han med arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø på personalesiden og havde som stabschef
ansvaret for kasernens økonomi.
- Man vil altid være husar, og der er
meget få af de dage, jeg har været det,
som jeg gerne ville have undværet.
2003: Estandarten (rytterfanen) og samvirkets øvrige
faner føres ud af Gardehusarkasernen for sidste gang.
Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg.
Mindehøjtidelighed den 29. august 1945. Foto: udlånt af Peer Høegh-Guldberg. ……og 2011. Foto: Cecilie Sandbjerg.
Gardehusarkasernen og den 29. august 1943:
Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og besættelsesmagten sluttede den 29. august 1943.
Situationen op til blev meget dramatisk, og man forøgede derfor beredskabet på kasernen. Generalkommandoen gav ordre til, at man skulle kapitulere overfor et seriøst angreb, men der blev alligevel kæmpet på
Gardehusarkasernen.
Om morgenen den 29. august skete det tyske angreb på Gardehusarkasernen, hvorved premierløjtnant P.A.
Hansen-Nord og sergent S.A.J. Andersen blev dræbt og tre hårdt såret.
Der blev første gang afholdt mindehøjtidelighed den 29. august 1945, og datoen er blevet markeret hvert år
siden.
20
INTEGRATION | 2011 nr. 2
Retten i Næstved
- et element i undervisningen
Af Cecilie Sandbjerg
Retten i Næstved og Næstved
Sprog- og Integrationscenter (NSI)
fortsætter det gode samarbejde efter
udgivelsen af bogen Vi besøger
retten. Anni Højmark, der er
pressekontaktdommer ved Retten i
Næstved, håber, at besøgene fra NSI
kan være med til at udbrede kendskabet til rettens arbejde.
- Vi er jo naboer rent fysisk, og vi kører
med den samme bus om morgenen.
Kursisterne ser rettens brugere og
omvendt, så det er oplagt, at vi lærer
hinanden at kende på den her måde,
siger Anni Højmark.
Det er en vigtig målsætning for
domstolene, at den meget høje tillid,
som befolkningen har til domstolene,
bliver opretholdt.
- Og det sker jo kun, hvis borgerne kan
komme og se, hvad vi laver, siger Anni
Højmark og fortsætter:
- Så kursisterne på NSI er en spændende målgruppe for Retten i Næstved
på linje med eleverne fra fx ungdomsuddannelserne.
Ringe i vandet
Anni Højmark tror, at unge mennesker,
der har været på besøg i retten, vil
fortælle deres venner om den oplevelse
de fik - og på samme måde vil NSI’s
kursister også bringe deres oplevelser
videre i deres netværk.
- Så besøgene er en indgang til at
kommunikere i forhold til de miljøer,
hvor vi ellers ikke har meget kontakt,
forklarer Anni Højmark.
Mødet med retten
Retten i Næstved har vurderet, at der er
et læringsmæssigt behov for at aktivere
de besøgende, således at de på forhånd
kan gøre sig nogle forestillinger om,
hvorvidt det, sagen handler om,
overhovedet er strafbart, og hvilken
straf den tiltalte evt. skal idømmes.
Efter retsmødet stiller dommeren sig til
rådighed og svarer på kursisternes
spørgsmål.
- Vi kan som dommere selvfølgelig ikke
diskutere resultatet, men vi kan gå ind i
det mere formelle omkring en retssag.
Man rejser sig for retten
En stor del af det at være i en retssag er
at forstå rollerne i det spil, der foregår.
- Når man skal rejse sig op, er det ikke
for den konkrete dommer, men for
retten som institution, forklarer Anni
Højmark.
- Det handler om, at der skal være en
vis højtidelighed omkring det at
komme i retten. Man skal respektere, at
det er en svær situation for den tiltalte,
der er placeret i midten af retslokalet,
og man skal vise respekt for alvoren i
situationen og for retten som institution.
Afstemning af forventninger
Forventningerne til domstolene er
noget, retten gerne vil i dialog med
borgerne om: Hvis borgerne fx har den
holdning, at domstolene dømmer for
mildt, er det muligvis, fordi de ved for
lidt om, hvordan man rent faktisk
dømmer.
- Og forventer man, at en voldssag giver
en bøde, mens den ifølge lovgivningen
stort set altid giver mindst 40 dages
fængsel, så ved borgerne vel for lidt om,
hvad vold giver.
Og netop de helt almindelige sager vil
Anni Højmark gerne være med til at
udbrede kendskabet til, således at
borgernes forventninger til strafniveauet bliver mere realistiske.
Dommer Anni Højmark ved receptionen
i anledning af udgivelsen af Vi besøger
retten i efteråret 2010.
Foto: Finn Watson
>>
INTEGRATION | 2011 nr. 2
21
På besøg i Retten i Næstved
Af Cecilie Sandbjerg
På Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) anvender man - naturligvis - bogen Vi besøger retten i
undervisningen i demokrati, og i
forlængelse af dette kan kursisterne
på de afsluttende niveauer på
Danskuddannelse 2 og 3 overvære et
retsmøde. Finn Watson, der er
underviser på NSI, har været med et
hold i retten.
I undervisningen var kursisterne
optaget af tankegangen bag magtens
tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, der sikrer,
at fx politikerne ikke kan blande sig i
domstolenes arbejde.
- Holdet var desuden meget optaget af
strafudmåling i forhold til forskellige
former for kriminalitet, siger Finn
Watson og fortæller, at der var en livlig
diskussion om, hvilke typer af vold der
skal straffes hårdest, og enighed på
holdet om, at for seksuelle overgreb
skal straffen være særdeles hård.
Ved ankomst til retten bliver kursisterne bedt om at notere, hvilken straf de
tror den tiltalte får. Efter at have
overværet straffesagen, og mens
dommeren og domsmændene voterer,
bliver de bedt om at notere, hvorvidt de
mener, at den tiltalte er skyldig, og i
givet fald hvilken straf de tror den
pågældende idømmes.
Efter domsafsigelsen har NSI’s
kursister mulighed for at tale med
dommeren.
Oplevelsen i retten
- Kursisterne glædede sig til besøget,
og det var spændende, at give et bud på
en sandsynlig straf og senere sammenholde det med det faktiske resultat,
fortæller Finn Watson.
Sagen var en domsmandssag, der
drejede sig om falsk forklaring for
retten, et spørgsmål om, hvem der
havde ført en bil, der blev involveret i
et færdselsuheld.
Kursisterne mente, at det at lyve for
retten er så groft, at det måtte føre til
ubetinget fængsel. Den faktiske dom
lød på betinget fængsel og samfundstjeneste.
betydning, og selvom vi undrede os
meget over at dybt private ting blev
fremlagt i en offentlig retssal, så talte vi
efterfølgende om, at det jo er med til at
sikre en retfærdig behandling, forklarer
Finn Watson.
En typisk dag i retten
- Kursisterne kendte rollerne gennem
bogen Vi besøger retten, og dommeren
må jo ikke komme ind på resultatet,
men hun gav sig god tid til kursisterne
efter retsmødet og fortalte bl.a., at
hovedparten af de sager, der afgøres
ved byretten er relativt udramatiske
sager, hvor tingene foregår roligt og
afdæmpet i hverdagsagtig stil, siger
Finn Watson.
- Besøget i retten var en lærerig og
udbytterig tur og et rigtigt godt
supplement til bogen Vi besøger retten.
Vi besøger retten
Ingrid Obdrup
Aktiv undervisning
Det er Retten i Næstved, der udvælger
de sager, som kursisterne skal overvære. Sagerne kan fx handle om
moms- og skatteunddragelse, vold eller
spirituskørsel.
Inden besøget i retten får underviseren
tilsendt det anonymiserede anklageskrift, så holdet kan diskutere den
aktuelle sag.
Vi besøger retten • IngrId Obdrup
Vi besøger retten er et
undervisningsmateriale, der
skal hjælpe dig til at forstå
det danske retssystem.
næsten alle borgere i Danmark
vil mindst en gang i livet komme
i kontakt med det danske
retssystem for eksempel som
offer, vidne, domsmand
eller tiltalt. Det kan være
en udfordring at finde rundt
i de forskellige dele af systemet.
bogen her vil forhåbentlig gøre
det nemmere for dig.
Hensyn til private forhold
- Dommeren belærte den dømte om, at
hvis retten ikke kan stole på det folk
siger, så er vi på herrens mark, fortæller
Finn Watson og tilføjer:
- Men den tiltaltes personlige forhold
og det, at vedkommende ikke havde
lavet kriminalitet før, blev tillagt stor
bogen giver også en kort gennemgang
af det danske demokratis opbygning.
ISBN 978-87-993384-1-2
god fornøjelse
039869_FOEP_OMS_Retsbog_17x24.in1 1
10/27/10 2:03:55 PM
Vi besøger retten har ifølge Finn
Watson nogle gode foto og tegninger,
der på fin vis illustrerer fx dommerens
lidt ophøjede position, og hvordan de
øvrige roller er placeret i retslokalet.
Om bogen Vi besøger retten:
Vi besøger retten er et undervisningsmateriale, der giver en grundig introduktion til den del af det danske demokrati, der
handler om den dømmende magt, altså domstolene.
I bogen kan man blandt andet finde svar på spørgsmål som: Hvad er tinglysning, og hvordan foregår det?
Hvordan skal man forholde sig, hvis man bliver indkaldt som vidne i en retssag?
Bogen er målrettet undervisningen i andetsprog, men kan også bruges i andre relevante sammenhænge såsom domstole,
tolkning, integrationsråd og folkeskolens ældste klasser.
Vi besøger retten er skrevet af Ingrid Obdrup, underviser på NSI, i et tæt samarbejde med Sanne Egekvist,
sekretariatschef i Retten i Næstved.
Vi besøger retten er udgivet på ForlagetEpsilon.dk
Opgaver og vejledning kan downloades på www.nsi-center.dk og på www.forlagetepsilon.dk
22
INTEGRATION | 2011 nr. 2
Hvor blev de af?
Sprogcentret er ligesom nøglen til alt her i Danmark. Hvis man ikke har gået på sprogcenter, er det som et hus
uden nøgle. Man skal have en nøgle for at komme ind.
Jean Claude
Af Lene Ingil Johansen
Jean Claude Ntakobajira, 29, kom til Danmark som
flygtning fra Congo i 2004 sammen med sin lillebror.
Shani Rajabu Challange, 29, kom oprindeligt til Danmark som au pair i 2005.
Hvornår afsluttede I jeres danskuddannelse?
JC: Jeg afsluttede med Prøve i Dansk 3 i 2008. Jeg startede
jo på ungehold, men tog de sidste moduler på almindeligt
voksenhold.
S: Jeg færdiggjorde min Prøve i Dansk 3 i 2010.
Hvor mødte I hinanden?
JC: Vi mødte faktisk hinanden i bussen, vi var begge på vej
til danskundervisning på NSI og blev meget forelskede, men
Shani var jo au pair og skulle rejse tilbage til Tanzania. Vi
var fra hinanden i næsten to år, inden vi endelig blev gift og
flyttede sammen her i Glumsø.
S: …Ja, og året efter fik vi vores datter Diana.
sidste år købte vi hus her i Glumsø. Det er noget vi brænder
for - altså det at have et arbejde og have det godt i vores hus
med vores datter.
JC: En del af vores venner i dag er de gamle holdkammerater fra sprogcentret. Jeg ser også min danske kontaktperson
fra dengang, min bror og jeg lige var kommet til Danmark.
Hun var fra starten en stor hjælp for os, og i dag er hun vores
mor, og vi er hendes børn - vi er bare en del af hinandens
familier nu.
Hvor arbejder I?
JC: I dag har jeg job i et stort rengøringsfirma med fast
arbejdssted på slagteriet i Ringsted. Jeg begyndte allerede
under min danskuddannelse at arbejde fuld tid på en fabrik.
S: Jeg har fast arbejde som SOSU-hjælper i hjemmeplejen.
Jeg begyndte først som afløser, bagefter gik jeg i gang med
uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Jeg kunne få
merit og fik afkortet min uddannelse lidt, så jeg blev færdig i
sommer.
Hvordan er det gået, efter I forlod sprogcentret?
S: Det er gået godt for os. Vi har et job, vi er glade for, og
INTEGRATION | 2011 nr. 2
23
Sydafdelingen
Vordingborg Seminarium
NYT I VORDINGBORG
Kuskevej 1 · 4760 Vordingborg
Tlf.: 55 73 55 08 · Fax: 55 73 50 50
E-mail: [email protected]
www.nsi-center.dk
INTEGRATIONSTEAMET
Jobcenter Vordingborgs
integrationsteam er flyttet
fra Marienbergvej 130.
Rebecca Helqvist og Saida
Kadrovic, vejledere for
flygtninge og deres ægtefæller under den 3-årige
integrationslov.
leffsg
ade
JOB
CEN
T
Aars
Aarsleffsgade 14, 1. sal
sidder:
RE T
På den nye adresse - tæt ved
Vordingborg Station:
Henrik Vejbæk, vejleder
for selvforsørgende arbejdskraftindvandrere og
familiesammenførte.
Rene Sørensen, praktisk
integrationsmedarbejder.
NYE UNDERVISNINGSLOKALER
Kalender 2012 - ny opsætning.indd 6
02-11-2011 10:05:32
Undervisningen i Vordingborg fortsætter på Kuskevej 1, men i nye lokaler i Blok E.
Indgangen til blok E er i hjørnet af den store parkeringsplads, og lokalerne ligger til højre forbi kantinen.
Kort før indflytningen den 31. oktober,
og mens håndværkerne stadig var i
gang, var kursister og undervisere på
rundtur i de nye lokaler.